Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 51 Offentligt

Transkript

1 L 227 endeligt svar på spørgsmål 51 Dato: 13. juni 2013 Dok nr.: har den 7.juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 51 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 51: Hvorledes vil ministeren sikre, at borgere der har fravalgt en læge i deres nærområde, kan få lægebesøg når borgeren bliver gammel og får brug for at lægen kan komme på hjemmebesøg? Jeg kan oplyse, at det fremgår af de gældende regler i bekendtgørelse om behandling hos læge i praksissektoren, at gruppe 1-sikrede personer kan skifte læge ved henvendelse til bopælskommunen med virkning senest 14 dage efter, bopælskommunen har modtaget skriftlig anmodning herom, og at lovforslaget ikke ændrer herved. Det indebærer bl.a., at en ældre borger, der måske tidligere, mens vedkommende var erhvervsaktiv, har valgt en læge tæt på arbejdspladsen, vil have mulighed for, efter at vedkommende er stoppet på arbejdsmarkedet, at vælge en læge tæt på bopælen.

2 L 227 endeligt svar på spørgsmål 52 Dato: 13. juni 2013 Dok nr.: har den 7. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 52 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven. Spørgsmål nr. 52: Hvad er begrundelsen for at ministeren foreslår de paritetiske udvalg afskaffet? De praktiserende læger er også efter regeringens forslag til ændring af sundhedsloven i meget høj grad inddraget i regioners og kommuners planlægning af sundhedsområdet. Efter lovforslaget skal der i hver region nedsættes et praksisplanudvalg, der skal forestå udarbejdelsen af den regionale praksisplan. Udvalget består af repræsentanter fra henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelserne samt de praktiserende læger. Det fremgår, at der skal tilstræbes enighed i udvalget om den endelige udformning af praksisplanen. Er det ikke muligt at opnå enighed, tilfalder den endelige beslutning vedrørende praksisplanens udformning Regionsrådet, der jo bærer myndigheds- og finansieringsansvaret for praksisområdet. De praktiserende læger sikres indflydelse på praksisplanen, der udarbejdes en gang i hver valgperiode, ved deres pladser i udvalget. Inden praksisplanudvalget udarbejder en praksisplan skal der ske en høring af alle lægepraksis i regionen. Og med henblik på at sikre sammenhæng til sundhedsaftalerne, den samlede regionale sundhedsplan og det øvrige koordinerende arbejde, skal praksisplanen forelægges sundhedskoordinationsudvalget, hvor de praktiserende læger er repræsenteret. Det forudsættes endvidere, at der også fremover i hver kommune er et kommunalt-lægeligt udvalg, bestående af kommunale repræsentanter og de praktiserende læger i kommunen. De kommunalt-lægelige udvalg udarbejder udkast til lokale aftaler, som fremover sendes til praksisplanudvalget med henblik på indarbejdelse i praksisplanen. Herudover kan også nævnes, at der på landsplan er mere end 300 praktiserende læger, der med nogle timers ugentlig ansættelse i kommune eller på sygehusafdelinger bidrager til samarbejde og sammenhæng om patienternes for-

3 Side 2 løb. Som praksiskonsulent på det kommunale ældreområde eller på en medicinsk afdeling, spiller disse læger en vigtig rolle som bindeled i indsatsen for de ældre, medicinske patienter. Og endelig forventes samarbejdsudvalget, som er en del af den eksisterende Overenskomst om almen praksis, bestående af region, kommuner og repræsentanter for almen praksis, fastholdt som en del af en ny overenskomst. Samarbejdsudvalgene vil således fortsat være forum for drøftelser og dialog vedrørende almen praksis og udviklingen i almen praksis, ligesom samarbejdsudvalget fortsat vil være et forum vedrørende de spørgsmål, som er reguleret i overenskomsten og ikke i lovgivningen. Dette indebærer f.eks. også, at overenskomstens system for håndtering af sager vedrørende enkeltlæger, skal håndteres indenfor rammerne af det system, som overenskomsten foreskriver på de punkter, der er omfattet af overenskomsten. Det fremgår også af lovforslaget, at der skal nedsættes et udvalg, der bl.a.skal se på, hvorvidt den nuværende samarbejdsorganisation, hvor samarbejdsudvalgene har afgørelseskompetencen i forhold til lægers overholdelse af overenskomsten, bedst muligt understøtter ønsket om effektiv ressourceanvendelse og -styring.

4 L 227 endeligt svar på spørgsmål 53 Dato: 13. juni 2013 Dok nr.: har den 7. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 53 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 53: I følge lovforslaget skal blot en af lægerne i en klinik, der er drevet af en privat aktør, eller en regionsklinik have en almenmedicinsk speciallægeanerkendelse. Ministeren forklarede under førstebehandlingen, at der derved er sikret parallelitet i forhold til de nuværende almene praksisklinikker, hvor klinikpersonalet også arbejder på delegation af en læge med almenmedicinsk speciallægeanerkendelse. Bortset fra uddannelseslæger (som ikke kan besætte en lægekapacitet) har alle læger i almen praksis imidlertid i dag en almenmedicinsk speciallægeuddannelse, hvilket er et krav i overenskomsten for såvel ejere som fastansatte læger. Fastholder ministeren, at blot en af lægerne i en klinik med flere læger, som er drevet af en privat aktør, eller en regionsklinik med flere læger, skal have en almenmedicinsk speciallægeanerkendelse? Eller vil ministeren ændre lovforslaget, så der sikres reel parallelitet og dermed samme kvalitet? Jeg kan som svar på spørgsmålet henvise til mine besvarelser af spørgsmål 10, 17 og 26 (L 227), og kan på den baggrund oplyse, at jeg ikke har til hensigt at fremsætte ændringsforslag vedrørende bemandingen i klinikkerne.

5 L 227 endeligt svar på spørgsmål 54 Dato: 13. juni 2013 Dok nr.: har den 7. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 54 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 54: Under førstebehandlingen fremhævede ministeren, at hun tror på, at regioner, kommuner og læger vil kunne nå til enighed i langt de fleste tilfælde, men det er klart, at i sidste ende er det regionerne, der har myndighedsansvaret for at sikre alle danskere en læge og i øvrigt at finansiere det. Derfor fastholder vi altså, at kan man i sidste ende ikke blive enige, er det regionerne, der har det endelige ansvar og dermed også den endelige myndighedsbestemmelse. Henviser ministeren her udelukkede til regionernes ansvar for at sikre lægedækning til alle danskere, eller dækker ministerens bemærkninger flere ting, herunder også hvilke opgaver de praktiserende læger skal udføre? Henvisningen til det endelige myndighedsansvar henviser til arbejdet i praksisplanudvalgene som etableres med lovforslagets vedtagelse, og som skal udarbejde praksisplanerne for almen praksis. Praksisplanudvalget bliver et centralt samarbejds- og planlægningsudvalg, hvor region, kommune og almen praksis skal samarbejde om udarbejdelsen af praksisplanen, der skal beskrive, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Udvalget bliver sammensat, så der er ligelig repræsentation mellem region og de praktiserende læger, som hver får 3 sæder i udvalget. Kommunerne i regionen bliver repræsenteret med 5 medlemmer. Det fremgår tydeligt af bestemmelsen i 204, stk. 2, at der skal tilstræbes enighed i udvalget om den endelige udformning af praksisplanen, og jeg har stor tiltro til, at alle parter vil gå ind i dette arbejde i den ånd, og at der i langt de fleste tilfælde vil være enighed om, hvordan den almen medicinske lægebetjening lokalt skal tilrettelægges. Da det imidlertid er regionen, der i sundhedsloven er tillagt myndighedsansvaret og finansierer sektoren, fremgår det af bestemmelsen, at den endelige beslutning vedrørende udformningen af praksisplanen tilfalder regionsrådet, hvis det ikke er muligt at opnå enighed i praksisplanudvalget.

6 Side 2 Det skal understreges, at formuleringen hvis det ikke er muligt indebærer, at parterne, i de situationer, hvor det undtagelsesvist måtte vise sig, at der ikke kan opnås umiddelbar enighed om den endelige udformning af praksisplanen, skal udfolde store og vedvarende bestræbelser på at nå frem til et kompromis, som parterne hver især kan stå inde for.

7 L 227 endeligt svar på spørgsmål 55 Dato: 13. juni 2013 Dok nr.: har den 7. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 55 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 55: I lovforslaget peges på behovet for bedre sundhedsplanlægning som begrundelse for at give regionerne adgang til kvalitetsdata om patientbehandlingen i almen praksis (bemærkninger til 195, stk. 2 og 3, side 21). Aktuelt leveres data på regions- og kommuneniveau til alle regioner for: Rygning med rygestatus, BMI, prævalens af diabetes, medianværdi af diabetesregulering, medianværdi af LDL kolesterol samt medianværdi af blodtryk. Hvorfor mener ministeren, at en adgang til data, der identificerer den enkelte praktiserende læge, giver regionerne bedre mulighed for sundhedsplanlægning end de data, der leveres i dag? Den foreslåede bestemmelse i 195, stk. 2, pålægger de alment praktiserende læger at give oplysninger om deres virksomhed til regionsrådene til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol af udbetalte tilskud og honorarer. Når det efter min opfattelse er nødvendigt med lovgivning at sikre regionernes adgang til data, der kan henføres til den enkelte læge eller praksis, er det for bl.a. at sikre, at regionerne som myndighedsansvarlige for sammenhæng i patientforløb, økonomi og kvalitet af hensyn til patienterne - gennem støtte og vejledning kan være med til at løfte kvaliteten i de praksis, der afviger kvalitetsmæssigt fra gennemsnittet. Astrid Krag / Mette Touborg Heydenreich

8 L 227 endeligt svar på spørgsmål 56 Dato: 13. juni 2013 Dok nr.: har den stillet følgende spørgsmål nr. 56 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 56: Hvis alment praktiserende læger får nye opgaver beskrevet af enten praksisplanudvalg, i sundhedsaftaler, i lovgivningen eller andre steder, har lægerne så i alle situationer mulighed for at indgå aftaler om, hvordan opgaven skal udføres samt økonomi? Hvad sker der i tilfælde af at der ikke kan indgås en aftale? Lovforslaget etablerer den overordnede reguleringsmæssige ramme for fremtidens almen praksis. Den konkrete udmøntning af denne ramme forudsætter forsat, at der indgås en aftale imellem det offentlige og de privatpraktiserende læger, som udfylder denne ramme. Jeg har en klar forventning om, at parterne, nu hvor der er skabt klarhed om de overordnede rammer, vil kunne nå frem til en hensigtsmæssig forhandlet løsning, til gavn for patienterne. Hvis det imidlertid mod forventning ikke lykkes, og vi havner i en situation, hvor der opstår en overenskomstløs periode, vil den til enhver tid siddende sundhedsminister kunne anvende hjemlen i sundhedslovens 229 til at fastsætte nærmere regler om vilkårene for borgernes ydelser hos de praktiserende læger.

9 L 227 endeligt svar på spørgsmål 57 Dato: 13. juni 2013 Dok nr.: har den 7. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 57 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 57: Ministeren bedes redegøre for om der med lovforslaget ændres ved hvilken uddannelse en læge, som arbejder i eller driver en almen praksis skal have. Stilles der samme krav til uddannelse af læger til privatpraktiserende lægeklinikker som til klinikker, som drives af andre private aktører eller af regionerne? Jeg kan som svar på spørgsmålet henvise til mine besvarelser af spørgsmål 10, 17 og 26 (L 227).

10 L 227 endeligt svar på spørgsmål 58 Dato: 13. juni 2013 Dok nr.: har den 7. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 58 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven. Spørgsmål nr. 58: Hvordan afviger lovforslaget vedrørende udbud fra gældende ret er det muligt i dag for regionerne at udbyde drift af almen praksis og i så fald under hvilke rammer? Med lovforslaget etableres som noget nyt mulighed for, at regionen kan udbyde drift af en praksis, som hidtil har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, og hvor regionsrådet har fået overdraget praksis ydernummer. Regionsrådet kan desuden efter lovforslaget udbyde drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet. Regionsrådet kan endvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra læger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse praksis. Efter den gældende ordning er den altovervejende hovedregel, at regionerne opfylder myndighedsforpligtelsen i henhold til sundhedslovens 60, jf. 57, om at tilvejebringe tilbud om behandling hos alment praktiserende læger via de overenskomster, som er indgået imellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation om vilkårene for ydelser i praksissektoren. Med en ændring af sundhedsloven i 2012 (lov nr. 164 af 28. februar 2012) blev der etableret hjemmel til (i 57, stk. 2), at regionerne, hvis det ikke er muligt at opfylde forpligtelsen til at tilvejebringe tilbud om behandling hos læger i almen praksis, jf. 60, selv kan etablere og drive klinikker. Der er tale om en undta gelsesbestemmelse, idet hjemlen for regionerne til selv at etablere og drive klinikker alene kan anvendes, hvis det ikke er muligt ved anvendelsen af øvrige bestemmelser i overenskomsten, på en for regionen tilfredsstillende herunder økonomisk tilfredsstillende måde, at etablere tilstrækkelig kapacitet hos f.eks. de praktiserende læger til at sikre lægedækning til alle patienter. Der findes ikke herudover i sundhedsloven hjemmel for regionerne til at etablere og drive klinikker.

11 Side 2

12 L 227 endeligt svar på spørgsmål 59 Dato: 13. juni 2013 Dok nr.: har den 7. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 59 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 59: Betyder lovforslaget, at det bliver obligatorisk for regioner, som ikke kan sikre lægedækning med privat praktiserende læger, at udbyde driften, før regionen kan vælge selv at etablere en klinik? Ja, det bliver obligatorisk for regionerne at udbyde drift af almen praksis, før end regionen selv kan vælge at etablere en midlertidig regionsklinik, jf. også lovforslagets 227, stk. 5, hvoraf følgende fremgår: Stk. 5. Hvis der ikke er private leverandører, der deltager i udbud af drift af praksis, foretaget i henhold til stk. 3, eller regionsrådet har forkastet bud i henhold til stk. 4, 2. pkt., kan regionsrådet selv etablere en praksis i en periode på op til 4 år. Et regionsråd, der ønsker at fortsætte driften af praksis efter udløbet af 4-årsperioden, kan alene gøre dette, hvis det ikke er muligt at sælge ydernummeret til en læge efter stk. 2 eller afsætte driften via udbud efter stk. 3 og 4.

13 L 227 endeligt svar på spørgsmål 60 Dok nr.: har den 7. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 60 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 60: I lovforslaget anføres, at regionerne kan udbyde driften af ydernumre, som ikke kan afsættes, samt nye ydernumre og ydernumre, som regionerne har opkøbt. Betyder det at privat praktiserende læger ikke nødvendigvis har fortrinsret til nye ydrenumre samt ydrenumre, som regionerne har opkøbt, eller begrænser lovforslaget muligheden for udbud til de tilfælde, hvor det ikke er muligt at afsætte driften til en alment praktiserende læger? En praktiserende læge, som ønsker at afhænde sit ydernummer, vil med lovforslaget som i dag kunne sælge ydernummeret til en læge, der ønsker at praktisere inden for overenskomsten. Den enkelte læge, der ønsker at sælge sin praksis, kan således også fremover helt frit vælge, om vedkommende ønsker at sælge sit ydernummer til en anden læge, der ønsker at overtage dette. Men lægen kan også som i dag - vælge at overdrage ydernummeret til regionen. De ydernumre, som regionen råder over (overdragne, nye eller opkøbte), kan regionen vælge enten at afsætte til læger, der ønsker at praktisere på baggrund af ydernummeret inden for overenskomsten, jf. 227, stk. 2, eller sende i udbud, jf. 227, stk. 3. Regionsrådet kan alene foretage udbud af driften af praksis. Der er således ikke tale om, at regionsrådet kan sælge et ydernummer til en leverandør, der virker uden for overenskomsten.

14 L 227 endeligt svar på spørgsmål 61 Dok nr.: har den 7. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 61 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 61: Kan ministeren garantere, at alment praktiserende læger ikke pålægges registreringer og kodning af data, som ikke allerede i dag foretages i den almindelige praksis? Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget at det på sigt og efter indstilling fra det faglige selskab kan blive aktuelt at udvide forpligtelsen til at kode henvendelser til almen praksis til at omfatte andre diagnoser end de i overenskomsten aftalte 8 diagnoser (KOL, astma, kroniske muskel- og skeletlidelser, knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme, cancer, diabetes og ikke-psykotiske psykiske lidelser). En eventuel udvidelse af kodningsforpligtelsen, der binder læger, som arbejder efter overenskomsten, forudsætter imidlertid 1) at der skal være en indstilling fra det faglige selskab, og 2) der skal indgås en efterfølgende aftale med lægerne om implementering. Jeg hæfter mig ved, at parterne bag den gældende Overenskomst om almen praksis har tilkendegivet, at man er enige om, at resultaterne af dataindsamling for kodede henvendelser skal danne grundlag for en senere aftale om udvidelse af kodningsforpligtelsen. Astrid Krag / Mette Touborg Heydenreich

15 L 227 endeligt svar på spørgsmål 62 Dok nr.: har den 7. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 62 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 62: Med lovforslaget bliver det obligatorisk at foretage kodning af henvendelser til almen praksis og anvende datafangst. Vil regionerne have mulighed for at benytte kvalitetsdata til kontrolformål og evt. honorering af den enkelte læge? Og hvordan tages højde for forskellig patientsammensætning, konkrete lægefaglige vurderinger om at afvige fra forløbsprogrammer m.v.? De omhandlede data kan ifølge den foreslåede bestemmelse i 195, stk. 2, anvendes til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol af udbetalte tilskud og honorarer. Oplysningerne skal således bl.a. anvendes til at sikre, at regionerne som myndighedsansvarlige gennem støtte og vejledning og af hensyn til patienterne - kan være med til at løfte kvaliteten i de praksis, der afviger kvalitetsmæssigt fra gennemsnittet. Lovforslaget indeholder ingen bestemmelser, der gør det muligt at stille krav om honorering på baggrund af kvalitetsdata, som jeg forstår, det er tilfældet bl.a. i England. Spørgsmålet om honorering vil således også fremover være et anliggende for overenskomstens parter. Jeg har tillid til, at regionernes fortolkning og anvendelse af de data, de får fra praktiserende læger fortsat sker under hensyntagen til variationer i patientsammensætning, lægefaglige vurderinger m.v. Astrid Krag / Mette Touborg Heydenreich

16 L 227 endeligt svar på spørgsmål 63 Dok nr.: har den 7. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 63 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 63: Har ministeren konkrete planer for refusion af det beløb, som borgerne skal betale for at gå til deres hidtidige praktiserende læger? Og i så fald hvilket udgiftsbeløb ministeren vil dække? Som tidligere oplyst, forventer jeg ikke, at der opstår en situation, hvor et større anal læger opsiger deres ydernumre. Hvis en sådan situation alligevel skulle opstå, vil regioner stille et vederlagsfrit tilbud til rådighed for borgerne. Det skal bemærkes, at reglerne i sundhedslovens 229, der bemyndiger den til enhver tid siddende sundhedsminister til at fastsætte nærmere regler for vilkårene for praksissektorydelser (både i den gældende affattelse og i den justerede affattelse i henhold til lovforslaget) alene finder anvendelse i en situation, hvor der ikke foreligger en overenskomst om vilkårene for ydelser i praksissektoren (en overenskomstløs periode). Med lovforslaget forlænges overenskomsten imidlertid, indtil der er indgået en ny overenskomst mellem parterne inden for de nye reguleringsmæssige rammer, dog senest til den 1. september 2014.

17 L 227 endeligt svar på spørgsmål 64 Dok nr.: har den 7. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 64 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 64: Påtænker ministeren at lave specielle ordninger for de borgere, der ikke måtte have økonomisk råderum til at betale en evt. difference mellem, hvad det offentlige måtte dække og det beløb, der skal betales hos lægen? Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 63.

18 L 227 endeligt svar på spørgsmål 65 Dok nr.: har den 7. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 65 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 65: Hvordan sikres uddannelse af nye speciallæger i almen medicin, såfremt et meget stort antal læger vælger at aflevere deres ydernumre? Jeg forventer som nævnt i flere besvarelser af spørgsmål i forbindelse med dette lovforslag ikke, at et meget stort antal læger vælger at opgive deres ydernummer. Hvis det alligevel skulle ske, vil der selvfølgelig afhængig af omfanget og udstrækningen m.v. af en sådan ekstraordinær situation - skulle tages stilling til situationen for de læger, som allerede er i et uddannelsesforløb samt for de læger, der påtænker at uddanne sig inden for det almen medicinske speciale.

19 L 227 endeligt svar på spørgsmål 66 Dok nr.: har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 66 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 66: Ministeren bedes jf i bemærkningerne til lovforslaget redegøre nærmere for begrebet "underliggende aftale", herunder præcis angivelse af det potentielt materielle indhold og omfang af aftalen, samt hvem denne "underliggende aftale" tænkes indgået imellem? Den underliggende aftale tænkes indgået imellem aftaleparterne, dvs. Regionernes Lønnings- og Takstnævn og organisationer af sundhedspersoner (jf. sundhedslovens 227, stk. 1), repræsenterende de privat praktiserende læger (i praksis PLO). For så vidt angår sundhedsaftalerne, jf. sundhedslovens 205, er der jo tale om aftaler, som indgås lokalt, hvorfor de underliggende aftaler med de privat praktiserende læger om vilkårene for at følge disse aftaler, også forventes indgået lokalt. I den forbindelse skal bemærkes, at det må antages at forudsætte, at den centralt forhandlede overenskomst om almen praksis i højere grad end i dag skal suppleres af decentrale aftaler indgået efter forhandling imellem regionen/kommuner og almen praksis. Det konkrete materielle indhold og omfang af de underliggende aftaler vil det være op til aftaleparterne at afgøre.

20 L 227 endeligt svar på spørgsmål 67 Dok nr.: har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 67 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 67: Ministeren bedes jf i bemærkningerne til lovforslaget redegøre for, om opgaver i sundhedsaftaler indgået mellem regioner og kommuner forud for implementering skal forhandles med PLO (pva. de alment praktiserende læger), herunder om organisationen (pva. de alment praktiserende læger) af økonomiske eller andre årsager kan sige nej til at løse de definerede opgaver? De opgaver, der beskrives i f.eks. en sundhedsaftale, og som dermed i medfør af lovforslagets 57 b, stk. 2, er rammen om de praktiserende lægers forpligtelse i henhold til sundhedsaftalerne, vil for de læger, som virker inden for overenskomsten, jf. 227, stk. 1, skulle følges op af en underliggende aftale om vilkårene for at følge denne forpligtelse. Bestemmelsen i 57 b, stk. 2, træder i henhold til ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets 4, først i kraft, når der er indgået en ny aftale, jf. 227, stk. 1, inden for de nye reguleringsmæssige rammer, dog senest den 1. september Eventuelle opgaver, som måtte følge af sundhedsaftaler, indgået før bestemmelserne i 57 b, stk. 2, træder i kraft, reguleres ikke af 57 b, stk. 2, medmindre parterne er enige om, at dette er tilfældet, og dermed indgår en underliggende aftale om at følge eventuelle forpligtelser.

21 L 227 endeligt svar på spørgsmål 68 Dok nr.: har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 68 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 68: Ministeren bedes redegøre for de registrerings- og konkurrencemæssige konsekvenser, såfremt de praktiserende læger indleverer deres ydernumre og derfor i princippet fungerer på lige fod med privathospitalerne, herunder om de praktiserende læger f.eks. med PLO som "tovholder" må indgå aftaler om fælles fastsættelse af priser for ydelser? Jeg kan, for så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører konkurrencemæssige konsekvenser henvise til min besvarelse af spørgsmål 47 (L 227) samt vedlagte bilag til spørgsmål 47 (L 227), hvor der redegøres for de konkurrencemæssige konsekvenser for de praktiserende læger, såfremt de indleverer deres ydernumre og praktiserer uden for overenskomst. Det kan oplyses, at det af svaret på spørgsmål 47 (L 227) også fremgår, at der ikke må indgås aftaler om fælles fastsættelse af priser, hvis der praktiseres uden for overenskomst. Vedrørende registreringskonsekvenser, så kan jeg oplyse, at praktiserende læger uden for overenskomst er forpligtede til at registrere efter andre regler, end praktiserende læger med overenskomst. Det fremgår bl.a. af bekendtgørelse nr af 06/09/2007 om lægers anmeldelse til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister af patienter behandlet på private sygehuse eller klinikker, at lægerne pålægges krav om indberetning til Landspatientregisteret (LPR), som i dag er forankret i Statens Seruminstitut (SSI) af patienter behandlet på private sygehuse og klinikker. Det fremgår af bekendtgørelsen, at al lægelig behandling på private sygehuse og klinikker skal indberettes, dog undtaget behandling omfattet af overenskomst på praksisområdet: 1. Oplysninger om lægelig behandling af patienter på private sygehuse eller klinikker skal anmeldes til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister efter reglerne i denne bekendtgørelse. 2. Ved private sygehuse eller klinikker forstås i denne bekendtgørelse private sygehuse eller klinikker, hvor der foretages lægelig patientbehandling under indlæggelse og/eller ambulant lægelig patientbehandling. 3. Pligten til at foretage anmeldelse påhviler den for patientbehandlingen ansvarlige læge.

22 Side 2 Stk. 2. Det er ejeren af sygehuset eller klinikken, der har det overordnede ansvar for, at anmeldelse foretages i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen. 4. Anmeldelse skal foretages for såvel lægelig patientbehandling under indlæggelse som ambulant lægelig patientbehandling på sygehuset eller klinikken, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Der skal ikke foretages anmeldelse af lægelig patientbehandling, der er omfattet af overenskomster på praksisområdet. Stk. 3. Anmeldelsen skal være i overensstemmelse med det dataindhold, der er beskrevet i den til enhver tid gældende beskrivelse af»fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter«, som udfærdiges af Sundhedsstyrelsen. Som det fremgår af 4 stk. 3, skal indberetning ske i henhold til den gældende beskrivelse af Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter. Indholdet af denne beskrivelse er relativt omfattende og kan ikke gengives i dette svar, men jeg kan henvise til linket: Herudover kan det bemærkes, at bekendtgørelsens bestemmelser er fastsat efter Autorisationsloven, nr. 877 af 4. august 2011, hvor af det fremgår af 19 at: En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til at afgive de indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige sundhed afkræves vedkommende af sundhedsmyndighederne, og til at opfylde den oplysnings- og indberetningspligt, der i øvrigt påhviler vedkommende efter lovgivningen. Af sundhedslovens 195 fremgår det desuden, at: Det påhviler regionsråd, kommunalbestyrelser, praktiserende sundhedspersoner og de private personer eller institutioner, der driver sygehuse m.v., at give oplysning om virksomheden til de centrale sundhedsmyndigheder m.fl. efter nærmere af indenrigs- og sundhedsministeren fastsatte regler. I henhold til Autorisationslovens 82 straffes en autoriseret sundhedsperson, i dette tilfælde en læge, med bøde, hvis der ikke indberettes: 82. En autoriseret sundhedsperson, der tilsidesætter en oplysnings- eller indberetningspligt efter 19, 20, stk. 2, 26, stk. 2, og 43 straffes med bøde. Aktiviteten på private sygehuse og klinikker indberettes til LPR via SEI (Statens Serum Instituts Elektroniske indberetningssystem). For at kunne indberette skal sygehuset/klinikken tildeles et nummer (sygehuskode) i sygehusklassifikationen. Ud over de ovennævnte registreringsforpligtelser er der desuden tale om, at praktiserende læger uden overenskomst, der arbejder sammen på en klinik eller i et klinikfælleskab, skal anmelde en virksomhedsansvarlig læge for klinikken/klinikfælleskabet, før patientbehandling påbegyndes. Den virksomhedsansvarlige læge er forpligtet til at påse, at den sundhedsfaglige virksomhed, som udøves på sygehuset, klinikken m.v., udføres i overensstemmelse med god faglig praksis og med de pligter, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen for sundhedsfaglig virksomhed, herunder for lægers og andet sundhedspersonales virksomhed. Anmeldelse af virksomhedsansvarlig læge sker til Sundhedsstyrelsens Enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed. Hertil kommer, at praktiserende

23 Side 3 læger, uanset om de er tilknyttet overenskomst eller ej, er omfattet af lov om markedsføring af sundhedsydelser. Der kan desuden henvises til lovforslagets 57b, stk. 1, der pålægger alle praktiserende læger uanset om de arbejder efter overenskomst eller ej at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med nationale faglige retningslinjer m.v. Endeligt kan henvises til lovforslagets 2 og 3 vedr. klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som fastsætter, at de privatpraktiserende speciallægepraksisser med speciale i almen medicin, som ikke virker efter overenskomsten, jf. sundhedslovens 227, stk. 1, jf. 60, stk. 1, er forpligtet til at betale erstatning til de patienter, som måtte få en skade, som er opstået i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign. betalt direkte, uden om det offentlige sundhedsvæsen. Med erstatningspligten følger en forsikringspligt på lige fod med de private sygehuse, klinikker og speciallægepraksisser.

24 L 227 endeligt svar på spørgsmål 69 Dok nr.: har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 69 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 69: Vil ministeren oplyse, hvorvidt de praktiserende vil skulle registrere og datakode mere i en situation, hvor de i betydeligt omfang har indleveret deres ydernumre? Jeg kan oplyse, at læger uden for overenskomst er forpligtede til at registrere mere, end læger under overenskomst. Dette fremgår også af min besvarelse af spørgsmål 68 (L 227) som bl.a. berører de registreringsmæssige konsekvenser for læger, der fortsætter deres lægevirke som private uden for overenskomst.

25 L 227 endeligt svar på spørgsmål 70 Dok nr.: har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 70 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 70: Vil ministeren redegøre for de nærmere konsekvenser for henholdsvis patienter og de praktiserende læger, såfremt de praktiserende læger i stort omfang indleverer deres ydernumre? I forhold til spørgsmålet om konsekvenserne for patienter i tilfælde af, at de praktiserende læger i stort omfang ophører med at praktisere efter overenskomst med det offentlige, kan jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 63 (L 227), som redegør for dette. Hvad angår konsekvenserne for de praktiserende læger, så må jeg antage, at der med spørgsmålet menes de læger, som eventuelt måtte indlevere deres ydernumre, for efterfølgende at fortsætte deres lægevirke som private uden for overenskomst. Til en besvarelse af dette kan jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 68 (L 227).

26 L 227 endeligt svar på spørgsmål 71 Dok nr.: har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 71 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 71: Vil ministeren oplyse, hvorvidt de praktiserende læger i dag er forpligtet til at registrere og datakode mere end de private hospitaler, der har aftaler med det offentlige? Praktiserende læger, der i dag har et ydernummer og virker under overenskomsten, er forpligtede til at registrere og datakode mindre, end de private hospitaler, der har aftaler med det offentlige Det fremgår også af mit svar på spørgsmål 68 (L 227), som bl.a. berører de registreringsmæssige konsekvenser for praktiserende læger, der udøver deres lægevirke uden ydernummer og udenfor overenskomst.

27 L 227 endeligt svar på spørgsmål 72 Dok nr.: har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 72 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 72: Ministeren bedes jf i bemærkningerne til lovforslaget redegøre for, om de definerede rammer i praksisplaner aftalt mellem regioner og kommuner forud for implementering skal forhandles med PLO (pva. de alment praktiserende læger), herunder om organisationen (pva. de alment praktiserende læger) af økonomiske eller andre årsager kan sige nej til at arbejde inden for de definerede rammer? Jeg kan henvise til mine besvarelser af spørgsmål 10 og 77, og vil gentage, at den konkrete udmøntning af den ramme, som fastlægges i praksisplanen, forudsætter, at der indgås en underliggende aftale med de praktiserende læger, der virker efter overenskomst, jf. 227, stk. 1.

28 L 227 endeligt svar på spørgsmål 73 Dok nr.: har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 73 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 73: Kan ministeren bekræfte, at praksisplanudvalget ikke kan tvinge de praktiserende læger til specifikke opgaver som f.eks. opfølgende hjemmebesøg i forbindelse med udskrivning fra sygehus? Praksisplanen vil fremover være den ramme, der sikrer kommunernes indflydelse på decentrale aftaler med de praktiserende læger samt sikrer grundlaget for sundhedsaftalers (om f.eks. indlæggelse/udskrivning og forløbsprogrammer) gennemførelse og dermed beskriver behovet for samarbejde med almen praksis på konkrete områder. I praksisplanen defineres således rammen for de opgaver, som skal løses af almen praksis. Den konkrete udmøntning af denne ramme forudsætter fortsat, at der indgås en underliggende aftale med de praktiserende læger.

29 L 227 endeligt svar på spørgsmål 74 Dok nr.: har den 10.juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 74 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 74: Kan ministeren bekræfte, at såfremt en opgave via sundhedsaftaler indebærer en opgave for de praktiserende læger, at det så vil kræve implementering i en aftale med lægerne herunder i forhold til spørgsmålet om eventuelle økonomiske ressourcer til opgaven? De opgaver, som beskrives i sundhedsaftaler, og som dermed er rammen om de praktiserende lægers forpligtelse, vil for de læger, som virker inden for overenskomsten, jf. 227, stk. 1, skulle følges op af en underliggende aftale om vilkårene for at følge denne forpligtelse. Jeg kan i øvrigt henvise til mine besvarelser af spørgsmål 10 og 21 (L 227).

30 L 227 endeligt svar på spørgsmål 75 Dok nr.: har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 75 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 75: Kan ministeren bekræfte, at de eneste private aktører der kan eje et ydernummer, er de praktiserende læger selv, og dermed at øvrige private aktører ikke kan eje et ydernummer? Jeg kan bekræfte, at de eneste private aktører, der kan eje ydernumre, er praktiserende læger, der virker efter overenskomst, jf. 227, stk. 1.

31 L 227 endeligt svar på spørgsmål 76 Dok nr.: har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 76 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 76: Inden for hvilke områder er privathospitalerne i dag pålagt merbyrder, sammenlignet med de praktiserende læger som private erhvervsdrivende? Som svar på spørgsmålet vil jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 68 (L 227), hvor forpligtelser for privathospitaler og klinikker er beskrevet, bl.a. registreringsforpligtelsen, krav om virksomhedsansvarlige læger, forsikringsforhold og konkurrence- og prisforhold.

32 L 227 endeligt svar på spørgsmål 77 Dok nr.: har den 10.juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 77 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 77: Vil ministeren oplyse, om de praktiserende læger har aftaleret i relation til de opgaveflytninger, der løbende sker i forhold til almen praksis, og herunder om der kan ske en omfattende opgaveudflytning til almen praksis, som ikke vil være dækket af de praktiserende lægers aftaleret? Det fremgår af lovforslaget, at praksisplanen skal revideres i valgperioden, hvis der sker væsentlige ændringer i dens forudsætninger. Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår der er sket så væsentlige ændringer, at en eventuel revision er påkrævet. Det kan f.eks. være ændringer i praksissektoren, det øvrige sundhedsvæsen, ændringer i befolkningssammensætning og demografi i områder inden for den enkelte region eller kommuner beliggende i regionen, f.eks. etablering af nye bydele m.v. Den konkrete udmøntning af den ramme, som fastlægges i praksisplanen forudsætter også i forhold til evt. reviderede udgaver af praksisplanen at der indgås en underliggende aftale med de praktiserende læger, der virker efter overenskomst, jf. 227, stk. 1. Det skal afslutningsvist bemærkes, at den samlede økonomiske ramme, der skal dække opgaveløsningen i almen praksis, fortsat fastlægges i forhandlingerne om en overenskomst mellem regionerne og lægerne.

33 L 227 endeligt svar på spørgsmål 78 Dok nr.: har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 78 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven Spørgsmål nr. 78: Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det i afsnit 3.4.2, at de opgaver som beskrives f.eks. i et forløbsprogram, og som dermed er rammen om de praktiserende lægers forpligtelse, vil for de læger, som virker inden for overenskomsten, jf. 227, stk. 1, skulle følges op af en underliggende aftale om vilkårene for at følge denne forpligtelse. I den forbindelse bedes ministeren redegøre udtømmende for, hvad betegnelsen f.eks. dækker over, og herunder om f.eks. også omfatter sundhedsaftalerne? Jeg kan som svar på spørgsmålet henvise til min besvarelse af spørgsmål 10 (L 227), hvoraf det bl.a. (nr. 3) fremgår at: Den foreslåede bestemmelse i 57 b, stk. 2, vedrørende lægernes pligt til at følge sundhedsaftaler, har følgende ordlyd: Stk. 2. Alment praktiserende læger, der behandler gruppe 1-sikrede personer, jf. 60, stk. 1, er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med de sundhedsaftaler, der er indgået imellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, jf. 205, herunder følge forløbsprogrammer m.v. I bemærkningerne til bestemmelsen anføres bl.a.: De opgaver, som beskrives f.eks. i et forløbsprogram, og som dermed er rammen om de praktiserende lægers forpligtelse, vil for de læger, som virker inden for overenskomsten, jf. 227, stk. 1, skulle følges op af en underliggende aftale om vilkårene for at følge denne forpligtelse. Bemærkningerne om, at der for de læger, som virker inden for overenskomsten, vil skulle følges op med en underliggende aftale om vilkårene for at følge denne forpligtelse, er ikke begrænset til de opgaver, som beskrives i et forløbsprogram, men vil gælde for alle de opgaver, som følger af sundhedsaftaler.

34 L 227 endeligt svar på spørgsmål 79 Dok nr.: har den 10.juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 79 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven. Spørgsmål nr.79: Vil ministeren oplyse, hvorvidt de praktiserende læger har aftaleret i relation til de opgaver, der i sundhedsaftalerne beskrives som en opgave for de praktiserende læger, herunder i forhold til spørgsmålet om eventuelle økonomiske ressourcer? Jeg kan som svar på spørgsmålet henvise til min besvarelse af spørgsmål 77 (L 227).