Lov om ændring af sundhedsloven vedr. almen praksis - med centrale lovbemærkninger og ministersvar

Transkript

1 Lov om ændring af sundhedsloven vedr. almen praksis - med centrale lovbemærkninger og ministersvar Praktiserende Lægers Organisation November 2013

2

3 Indhold Del 1 Kommenteret udgave af Lov om almen praksis Del 2 Ministersvar Del 3 Lovforslag L 227 af 28. maj 2013 med bemærkninger Del 4 Endelig lov Lov nr. 904 af

4

5 Kommenteret udgave af Lov om almen praksis

6

7 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 22. august 2013 Sagsnr Lov om ændring af sundhedsloven vedr. almen praksis med centrale lovbemærkninger og ministersvar Folketinget har den 27. juni 2013 vedtaget en række ændringer af sundhedsloven, som vedrører almen praksis. De bemærkninger, der ledsagede lovforslaget ved fremsættelsen, samt ministerens svar på et stort antal spørgsmål fra Folketingets Sundhedsudvalg har stor betydning for forståelsen af de vedtagne lovændringer. PLO har derfor udarbejdet denne udgave af ændringsloven, inkl. centrale lovbemærkninger og ministersvar. Indhold: Sygebesøg 57, stk Placering af praksis 57 a, stk Flytning af praksis 57 a, stk Nationale faglige retningslinjer 57 b, stk Sundhedsaftaler og forløbsprogrammer mv. 57 b, stk Kodning og datafangst 57 c...5 Praksisdeklarationer 57 c...5 Lægevalg og kilometergrænser 59, stk Ret til vederlagsfri behandling 60, stk Oplysninger til regionsrådet Praksisplanudvalget Praksisplanen 206 a...9 Vilkår, som ikke kan fraviges ved overenskomst 227, stk. 1, 2. punktum...10 Overdragelse af ydernumre til læger 227, stk Udbud af driften af praksis Regionsklinikker Ministerens hjemmel i en overenskomstløs periode Bødebelagte bestemmelser 273 a...15 Samarbejdsudvalgene...15 Ikrafttræden Kristianiagade 12 Tlf E-post plo@dadl.dk Fax København Ø Tlf (direkte) E-post (direkte)

8 2/16 Sygebesøg 57, stk. 2 57, stk. 2. Regionsrådet har ansvaret for at sikre, at borgere kan modtage vederlagsfri sygebesøg i hjemmet. Borgere, der vælger en læge uden for kilometergrænsen på 15 km (5 km i hovedstadsområdet) vil ikke have krav på sygebesøg af den valgte læge. Der vil ikke blive fastsat regler, der udvider den enkelte læges forpligtelse i denne henseende. [Kilde: lovbemærkninger s. 21, 1. spalte øverst.] Borgere, der har fravalgt en læge i deres nærområde, vil, når borgeren bliver gammel og får brug for at lægen kan komme på hjemmebesøg, have mulighed for at vælge en læge tæt på bopælen.[(kilde: ministerspørgsmål 51] Placering af praksis 57 a, stk a, stk. 1. Regionsrådet fastsætter på baggrund af praksisplanen vedrørende almen praksis, jf. 206 a, placeringen af de praksis, hvorfra der i henhold til et ydernummer ydes vederlagsfri behandling til personer omfattet af sikringsgruppe 1, jf. 60, stk. 1. Regionsrådet beslutter fra hvilken lokalitet (matrikelnummer), praksis skal udøves. Beslutningen er bindende for erhververen, herunder senere erhververe af det pågældende ydernummer. [Kilde: lovbemærkninger s. 19, 2. spalte midt.] Bestemmelsen giver ikke adgang til (mod indehaverens ønske) at træffe beslutning om at flytte en allerede etableret praksis. Hvis regionsrådet ønsker at flytte en sådan allerede etableret praksis, må det ske efter aftale med indehaveren af ydernummeret. [Kilde: lovbemærkninger s. 19, 2. spalte midt.] Bestemmelsen giver heller ikke adgang til, at regionsrådet (mod indehaverens vilje) kan beslutte at opkøbe en eksisterende praksis med henblik på at flytte denne til en anden placering.[kilde: lovbemærkninger s. 23, 1. spalte nederst]. Flytning af praksis 57 a, stk a, stk. 2. En indehaver af et ydernummer, der ønsker at flytte praksis, skal indhente regionsrådets godkendelse. Godkendelse skal meddeles, hvis flytningen ikke ændrer forudsætningerne for praksisplanen eller er i strid med denne, jf. 206 a. Regionsrådets godkendelse af flytning eller afslag herpå vil være en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Regionen skal således bl.a. i tilfælde af afslag konkret begrunde over for indehaveren af ydernummeret, at flytningen enten ændrer forudsætningerne for praksisplanen eller er i strid med denne. [Kilde: lovbemærkninger s. 19, 2. spalte nederst]. I tilfælde, hvor indehaveren af et ydernummer har disponeret i tillid til en tidligere meddelt tilladelse til flytning fra Samarbejdsudvalget, jf. Overenskomst om almen praksis 8, skal regionen godkende flytningen. [Kilde: lovbemærkninger s. 20, 1. spalte øverst.]

9 3/16 Ud over de tilfælde, hvor regionsrådet er forpligtet til at godkende en flytning, er regionsrådet også i andre tilfælde berettiget til at godkende flytning af en praksis. Det gælder bl.a. tilfælde, hvor hensynet til indehaveren af ydernummeret eller en potentiel erhverver af dette med vægt taler herfor, og hvor borgernes adgang til de sundhedsydelser, som praksis leverer, fortsat kan tilgodeses efter flytningen eventuelt hos en anden praksis. [Kilde: lovbemærkninger s. 20, 1. spalte øverst.] Nationale faglige retningslinjer 57 b, stk b, stk. 1. Alment praktiserende læger er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med nationale faglige retningslinjer m.v. Forpligtelsen vedrører alene nationale retningslinjer, der er udstedt af de centrale statslige sundhedsmyndigheder, hvorfor der vil være tale om retningslinjer, som er udarbejdet i et tæt samarbejde med de faglige miljøer, herunder med almen medicinsk ekspertise. [Kilde: lovbemærkninger s. 20, 1. spalte midt]. Bestemmelsen sigter på at præcisere, at de praktiserende læger skal udøve deres sundhedsfaglige virksomhed i overensstemmelse med bl.a. faglige retningslinjer og pakkeforløb vedrørende specifikke sygdomme. [Kilde s. 20, 1. spalte midt.] Loven etablerer den overordnede reguleringsmæssige ramme for fremtidens almen praksis. Den konkrete udmøntning af denne ramme forudsætter fortsat, at der indgås en aftale imellem det offentlige og de privatpraktiserende læger, som udfylder denne ramme. [Kilde: ministerspørgsmål 56.] Den konkrete sundhedsfaglige behandling af den enkelte patient beror fortsat på et lægefagligt skøn i det konkrete tilfælde, og skal ske under iagttagelse af bestemmelserne om»omhu og samvittighedsfuldhed«, jf. 17 i autorisationsloven. Det er ikke hensigten at ændre den norm for almindelig anerkendt faglig standard, som ligger bag bestemmelsen i autorisationslovens 17. [Kilde: lovbemærkninger s. 20, 1. spalte midt.] Sundhedsaftaler og forløbsprogrammer mv. 57 b, stk b, stk. 2. Alment praktiserende læger, der behandler gruppe 1 sikrede personer, jf. 60, stk. 1, er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med de sundhedsaftaler, der er indgået imellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, jf. 205, herunder følge forløbsprogrammer m.v. Almen praksis bliver herved forpligtet til følge forløbsprogrammer om f.eks. behandling af patienter med kroniske sygdomme. Den konkrete behandling af den enkelte patient i almen praksis vil stadig bero på en konkret sundhedsfaglig vurdering, og skal ske under iagttagelse af»omhu og samvittighedsfuldhed«, jf. autorisationslovens 17. [Kilde: lovbemærkninger s. 14, 2. spalte øverst.] De opgaver, der beskrives i f.eks. en sundhedsaftale, og som dermed i medfør af lovforslagets 57 b, stk. 2 er rammen om de praktiserende lægers forpligtelse i

10 4/16 henhold til sundhedsaftalerne, vil for de læger, som virker inden for overenskomsten, jf. 227, stk. 1, skulle følges op af en underliggende aftale om vilkårene for at følge denne forpligtelse [Kilde: ministerspørgsmål 67.] Bemærkningerne om, at der for de læger, som virker inden for overenskomsten, vil skulle følges op med en underliggende aftale om vilkårene for at følge denne forpligtelse, er ikke begrænset til de opgaver, som beskrives i et forløbsprogram, men vil gælde for alle de opgaver, som følger af sundhedsaftaler. [Kilde: ministerspørgsmål 10, s. 2.] Loven etablerer den overordnede reguleringsmæssige ramme for fremtidens almen praksis. Den konkrete udmøntning af denne ramme forudsætter fortsat, at der indgås en aftale imellem det offentlige og de privatpraktiserende læger, som udfylder denne ramme. [Kilde: ministerspørgsmål 56.] Aftale om implementering omfatter også spørgsmålet om eventuelle økonomiske ressourcer til opgaven. Opgaver og økonomi vil også fremover, som det er nu, skulle aftales med lægesiden. [Kilde: ministerspørgsmål 74 og 649.] Den underliggende aftale tænkes indgået imellem aftaleparterne, dvs. Regionernes Lønnings og Takstnævn og organisationer af sundhedspersoner (jf. sundhedslovens 227, stk. 1), repræsenterende de privat praktiserende læger (i praksis PLO). [Kilde: ministerspørgsmål 66.] For så vidt angår sundhedsaftalerne, jf. sundhedslovens 205, er der tale om aftaler, som indgås lokalt, hvorfor de underliggende aftaler med de privat praktiserende læger om vilkårene for at følge disse aftaler, også forventes indgået lokalt. [Kilde: ministerspørgsmål 66.] Det konkrete materielle indhold og omfang af de underliggende aftaler vil det være op til aftaleparterne at afgøre. [Kilde: ministerspørgsmål 66.] Den nugældende overenskomsts 2 har hidtil bl.a. været anvendt til at indgå lokale aftaler om ydelser, som de praktiserende læger f.eks. i overensstemmelse med en sundhedsaftale skulle levere. Om denne bestemmelse videreføres i samme form i den kommende overenskomst, er det op til parterne at aftale. [Kilde: ministerspørgsmål 21]. Eventuelle opgaver, som måtte følge af sundhedsaftaler, indgået før bestemmelserne i 57 b, stk. 2, træder i kraft, reguleres ikke af 57 b, stk. 2, medmindre parterne er enige om, at dette er tilfældet, og dermed indgår en underliggende aftale om at følge eventuelle forpligtelser. [Kilde: spørgsmål 67.]

11 5/16 Kodning og datafangst 57 c 57 c Stk. 1. Det påhviler alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1 sikrede personer, jf. 60, stk. 1, at foretage kodning af henvendelser til almen praksis og anvende datafangst. Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om kodning og datafangst. [ ] Ministeren vil fastsætte regler om, at de alment praktiserende læger skal foretage kodning af henvendelser vedrørende diagnoserne KOL, astma, kroniske muskel og skeletlidelser, knogleskørhed (osteoporose), hjerte karsygdomme, cancer, diabetes og ikkepsykotiske psykiske lidelser svarende til den nuværende forpligtelse efter Overenskomst om almen praksis. [Kilde: lovbemærkninger s. 15, 1. spalte øverst.] Det vil på sigt og efter indstilling fra det faglige selskab kunne blive aktuelt at udvide forpligtelsen til at kode henvendelser til almen praksis til at omfatte andre diagnoser end de i overenskomsten aftalte. For læger, der virker efter overenskomst, jf. 227, stk. 1, vil der skulle indgås en efterfølgende aftale om implementering. En udvidelse af kodningsforpligtelsen, der binder læger, som arbejder efter overenskomsten, forudsætter således 1) at der skal være en indstilling fra det faglige selskab, og 2) der skal indgås en efterfølgende aftale med lægerne om implementering. [Kilde: ministerspørgsmål 10, s. 4 og ministerspørgsmål 23.] Der vil desuden blive stillet krav om, at lægen anvender de indikatorsæt i datafangst, der er udviklet for de pågældende diagnoser. [Kilde: lovbemærkninger s. 15, 1. spalte øverst.] Ministeren vil fastsætte regler om, at lægerne skal stille data, der er tilvejebragt på baggrund af kodning af nærmere opregnede henvendelser til almen praksis og datafangst, til rådighed for regionerne. Se nærmere nedenfor under Oplysninger til regionen ( 195). Praksisdeklarationer 57 c 57 c. stk. 2. Alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1 sikrede personer, jf. 60,stk. 1, skal offentliggøre oplysninger om deres praksis, der er relevante i forbindelse med borgernes valg af læge, jf. 59, stk. 1. Stk. 3. [ ] Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter endvidere nærmere regler om offentliggørelse af oplysninger om praksis efter stk. 2. De oplysninger, der skal offentliggøres i medfør af 57 c, stk. 2 og 3, er oplysning om patienttilfredshedsundersøgelser og oplysning om efteruddannelse. Bemyndigelsesbestemmelsen sigter alene på, at de patienttilfredshedsundersøgelser, som lægerne allerede gennemfører, bliver offentligt tilgængelige med henblik på, at de kan indgå i forbindelse med borgernes valg af læge. Det frem

12 6/16 går af den gældende overenskomst, at hver praksis mindst hvert 3. år skal gennemføre patienttilfredshedsundersøgelser. Bemyndigelsen vil ikke blive anvendt til at stille krav om, at der gennemføres patienttilfredshedsundersøgelser med et indhold eller en kadence, der fraviger det, der følger af den gældende overenskomst, medmindre der indgås aftale med de praktiserende læger herom. [Kilde: ministerspørgsmål 10, s. 5 nederst.] Udover ovenstående oplysninger, vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte krav om, at praksisdeklarationerne skal indeholde oplysninger om efteruddannelse. [Kilde: ministerspørgsmål 10, st. 5 nederst og 6 øverst.] Lægevalg og kilometergrænser 59, stk. 5 59, stk. 5. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om gruppe 1 sikrede personers valg af læge, herunder i forbindelse med lægeskift. Vær opmærksom på, at lovforslagets 59, stk. 3 = 59, stk. 5 i den vedtagne lov. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte bestemmelser vedrørende borgernes valg af læge, der svarer til de regler for valg af læge, der allerede følger af overenskomsten, dog modificeret med lovens mulighed for at vælge en privat aktør eller en regionsklinik. [Kilde: lovbemærkninger s. 21., 1. spalte øverst.] Det vil blive muligt at vælge en læge uden for overenskomstens nuværende kilometergrænser, men borgere, der vælger en læge uden for kilometergrænsen på 15 km (5 km i hovedstadsområdet) vil ikke have krav på sygebesøg af den valgte læge. Der vil ikke blive fastsat regler, der udvider den enkelte læges forpligtelse i denne henseende, ligesom de i overenskomsten aftalte regler for lukkegrænser mv. selvfølgelig skal iagttages. [Kilde: lovbemærkninger s. 21, 1. spalte øverst.] Bemyndigelsen vil ikke herudover blive anvendt til at fastsætte regler. [Kilde: lovbemærkninger s. 21, 1. spalte øverst.] Ret til vederlagsfri behandling 60, stk. 3 60, stk. 3: Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om gruppe 1 sikrede personers ret til vederlagsfri behandling hos alment praktiserende læge. Ministeren for sundhed og forebyggelse vil anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler, der svarer til reglerne i 2 4 i den gældende bekendtgørelse om behandling hos læge i praksissektoren. Bemyndigelsen vil ikke herudover blive anvendt til at fastsætte regler. [Kilde: lovbemærkninger s. 21, 1. spalte midt.]

13 7/16 Oplysninger til regionsrådet Stk. 2. Det påhviler alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1 sikrede personer, jf. 60, stk. 1, at give oplysninger om virksomheden til regionsrådene til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol af udbetalte tilskud og honorarer, dog ikke oplysninger, der identificerer eller gør det muligt at identificere patienten. Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger alment praktiserende læger skal give til regionsrådene efter stk. 2. Videregivelsen af oplysninger efter 195, stk. 2, skal ske efter regler, der fastsættes af ministeren, idet ministeren vil fastsætte regler om, at lægerne skal stille data, der er tilvejebragt på baggrund af kodning af nærmere opregnede henvendelser til almen praksis og datafangst, til rådighed for regionerne. [Kilde: lovbemærkninger s. 14, 2. spalte midt og s. 21, 1. spalte nederst.] Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med 57 c, stk. 1 og 3. De henvendelser, der skal kodes, er henvendelser vedrørende diagnoserne KOL, astma, kroniske muskel og skeletlidelser, knogleskørhed (osteoporose), hjerte karsygdomme, cancer, diabetes og ikkepsykotiske psykiske lidelser svarende til den nuværende forpligtelse efter Overenskomst om almen praksis. [Kilde: lovbemærkninger s. 15, 1. spalte øverst.] De data, som de praktiserende læger fremover skal dele med regionen, er de data, som de praktiserende læger i forvejen er forpligtet til at registrere, og hvis der skal registreres på en anden måde end i dag, så er det noget parterne skal aftale sig til.[kilde: ministersvar 89.] De oplysninger, der vil skulle videregives, må ikke identificere eller gøre det muligt at identificere den enkelte patient heller ikke indirekte, fx ved et identifikationsnummer eller et eller flere elementer, der er særlige for en given persons fysiske, fysiologiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller social identitet. Det vil således ikke være muligt på baggrund af de oplysninger, som de alment praktiserende læger skal give til regionsrådet at kontrollere, om en ydelse til en konkret identificeret eller identificerbar patient er afregnet korrekt. Derimod vil oplysninger godt kunne anvendes til at kontrollere afregninger foretaget af en bestemt lægepraksis på et aggregeret niveau.[kilde: lovbemærkninger s. 14, 2. spalte midt.] Kodning af oplysninger foretaget af lægen i den enkelte praksis vil i de tilfælde, hvor der er tale om enkeltmandsejede virksomheder, eller interessentskaber hvor interessenterne er fysiske personer, identificere den enkelte læge. [Kilde: lovbemærkninger s. 14, 2. spalte nederst.] Når det efter ministerens opfattelse er nødvendigt med lovgivning at sikre regionernes adgang til data, der kan henføres til den enkelte læge eller praksis, er det for bl.a. at sikre, at regionerne som myndighedsansvarlige for sammenhæng i patientforløb, økonomi og kvalitet af hensyn til patienterne gennem støtte og vejledning kan være med til at løfte kvaliteten i de praksis, der afviger kvalitetsmæssigt fra gennemsnittet. [Kilde: ministerspørgsmål 55.]

14 8/16 Regionernes fortolkning og anvendelse af de data, de får fra praktiserende læger, skal ske under hensyntagen til variationer i patientsammensætning, lægefaglige vurderinger m.v. [Kilde: ministerspørgsmål 62.] Den enkelte læges honorering vil ikke blive relateret til de indberettede data. Lovforslaget indeholder ingen bestemmelser, der gør det muligt at stille krav om honorering på baggrund af kvalitetsdata. Spørgsmålet om honorering vil således også fremover være et anliggende for overenskomstens parter. [Kilde: ministerspørgsmål 10, s. 5 midt og ministerspørgsmål 62.] Hverken loven eller overenskomsten indeholder hjemmel til at iværksætte sanktioner over for læger på grundlag af kvalitetsdata. De data, som genereres i forbindelse med kodning og datafangst, genereres ikke ud fra kommercielle hensyn hverken for lægen selv eller for regionerne. Videregivelsen til regionerne vedrører alene videregivelse til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol af udbetalte honorar, dog ikke oplysninger, der identificerer eller gør det muligt at identificere patienten. [Kilde: ministerspørgsmål 97.] Loven regulerer ikke udvekslingen af data mellem sundhedspersoner i behandlingsøjemed, men alene data til regionsrådene til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol af udbetalte tilskud og honorarer, dog ikke oplysninger, der identificerer eller gør det muligt at identificere patienten, jf. lovforslagets 195, stk. 2. [Kilde: ministerspørgsmål 41.] Praksisplanudvalget Stk. 2. I hver region nedsættes et praksisplanudvalg, der består af 5 medlemmer udpeget blandt kommunalbestyrelsesmedlemmer fra kommunerne i regionen, 3 medlemmer fra regionsrådet og 3 medlemmer udpeget blandt alment praktiserende læger, der behandler gruppe 1 sikrede personer, jf. 227, stk. 1, jf. 60, stk. 1. Regionsrådet varetager formandskabet og sekretariatsbetjener udvalget. Der skal tilstræbes enighed i udvalget om den endelige udformning af praksisplanen. Er det ikke muligt at opnå enighed, tilfalder den endelige beslutning vedrørende praksisplanens udformning regionsrådet. Stk. 3. I hver region nedsættes et patientinddragelsesudvalg, som sundhedskoordinationsudvalget, jf. stk. 1, og praksisplanudvalget, jf. stk. 2, systematisk inddrager i deres drøftelser. Patientinddragelsesudvalget består af medlemmer, som er udpeget af patient og pårørendeorganisationer. Stk. 2 bliver herefter stk. 4. Ministeren har understreget, at parterne, i de situationer, hvor det undtagelsesvist måtte vise sig, at der ikke kan opnås umiddelbar enighed om den endelige udformning af praksisplanen, skal udfolde store og vedvarende bestræbelser på at nå frem til et kompromis, som parterne hver især kan stå inde for. [Kilde: ministerspørgsmål 54.]

15 9/16 Udpegningen af de praktiserende læger til praksisplanudvalget skal ske efter indstilling fra organisationer af sundhedspersoner (jf. 227, stk. 1), det vil i praksis sige blandt læger udpeget af Praktiserende Lægers Organisation lokalt. [Kilde: ministerspørgsmål 35.] Praksisplanen 206 a 206 a. Stk. 1. Det i 204, stk. 2, nævnte udvalg skal i hver valgperiode udarbejde en praksisplan vedrørende almen praksis, der udgør en del af regionens sundhedsplan, jf Praksisplanen skal revideres i valgperioden, hvis der sker væsentlige ændringer i dens forudsætninger. Praksisplanen skal inden den endelige vedtagelse forelægges for Sundhedsstyrelsen, som yder rådgivning vedrørende praksisplanens udformning. Stk. 2. Forud for udarbejdelse og revision af praksisplanen vedrørende almen praksis skal der gennemføres en høring blandt kommunerne i regionen, og praksisplanen skal inden vedtagelsen forelægges for sundhedskoordinationsudvalget, jf. 204, stk. 1. Stk. 3. Inden praksisplanen vedrørende almen praksis udarbejdes eller revideres, skal der ske en høring af de praksis i regionen, der yder vederlagsfri behandling til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, jf. 60, stk. 1. Planen skal inden vedtagelsen forelægges patientinddragelsesudvalget, jf. 204, stk. 3, til høring. Praksisplanen bliver et centralt samarbejds og planlægningsværktøj mellem region, kommune og almen praksis, der beskriver opgaver for almen praksis, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt indeholder overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Praksisplanen vedrører således både den fysiske planlægning, herunder spørgsmålet om sikring af lægedækning i alle egne af regionen, og den indholdsmæssige del i relation til f.eks. sundhedsaftaler om udskrivningsforløb for ældre medicinske patienter. [Kilde: lovbemærkninger s. 9, 1. spalte midt og ministerspørgsmål 36.] Aftaleretten for PLO i relation til praksisplanerne opretholdes. Praksisplanen definerer rammen for de opgaver, som skal løses af almen praksis, og den konkrete udmøntning af denne ramme fortsat forudsætter, at der indgås en underliggende aftale med de praktiserende læger, hvor implementering og ressourcer aftales. [Kilde: lovbemærkninger s. 9, 1. spalte nederst og ministerspørgsmål 10, s. 1 nederst.] Kommunerne vil få større indflydelse på planlægningen af almen praksis, hvilket vil medvirke til at sikre sammenhæng til den kommunale indsats for f.eks. kronisk syge og ældre medicinske patienter, og det vil samtidig understøtte nødvendige faglige synergier, når almen praksis tænkes sammen med kommunale og regionale sundhedstilbud, f.eks. ved placering i sundhedshuse. Den konkrete udmøntning af denne ramme forudsætter fortsat, at der indgås en underliggende aftale med de praktiserende læger. [Kilde: ministerspørgsmål 36.] Praksisplanudvalget kan ikke tvinge de praktiserende læger til specifikke opgaver som f.eks. opfølgende hjemmebesøg i forbindelse med udskrivning fra sygehus. Praksisplanen vil fremover være den ramme, der sikrer kommunernes indflydelse på decentrale aftaler med de praktiserende læger samt sikrer grundla

16 10/16 get for sundhedsaftalers (om f.eks. indlæggelse/udskrivning og forløbsprogrammer) gennemførelse og dermed beskriver behovet for samarbejde med almen praksis på konkrete områder. Praksisplanen defineres således rammen for de opgaver, som skal løses af almen praksis. Den konkrete udmøntning af denne ramme forudsætter fortsat, at der indgås en underliggende aftale med de praktiserende læger. [Kilde: ministerspørgsmål 73.] Det forudsættes, at der også fremover i hver kommune vil være nedsat et kommunalt lægeligt udvalg bestående af praktiserende læger og repræsentanter fra kommunen. Her udarbejdes bl.a. udkast til lokale aftaler. Disse skal fremoversendes til praksisplanudvalget med henblik på indarbejdelse i praksisplanen. [Kilde: lovbemærkninger s. 9, 1. spalte midt.] Praksisplanudvalget skal systematisk inddrage den nødvendige fagkundskab fra Dansk Selskab for Almen Medicin, Praktiserende Lægers Organisation, relevante sygehusspecialer og kommuner, som man har gjort for at kvalificere arbejdet i sundhedskoordinationsudvalgene. [Kilde: lovbemærkninger s. 9, 2. spalte øverst.] Sundhedsstyrelsen vil nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udarbejde principper og vejledninger om udarbejdelsen af praksisplaner. [Kilde: lovbemærkninger s. 10, 1. spalte øverst.] Med henblik på at sikre sammenhæng til de øvrige dele af sundhedsaftalerne, skal praksisplanerne vedrørende almenpraksis forelægges til drøftelse i sundhedskoordinationsudvalget. [Kilde: lovbemærkninger s. 9, 2. spalte midt.] Almen praksis vil stadig vil være repræsenteret i sundhedskoordinationsudvalget. [Kilde: lovbemærkninger s. 9, 2. spalte midt.] Vilkår, som ikke kan fraviges ved overenskomst 227, stk. 1, 2. punktum I 227, stk. 1, 2. punktum: Vilkår, der er fastsat og udstedt i medfør af 57a, 57 b, 57 c, stk. 1 eller 2, 195, stk. 2, 204,stk. 2 eller 3, eller 206 a eller regler udstedt i medfør 57 c, stk. 3, 59, stk. 3, eller 60, stk. 3, i denne lov om bindende vilkår, kan dog ikke fraviges ved overenskomster indgået med organisationer af sundhedspersoner repræsenterende almen praksis. 57a vedrører regionsrådets beslutningskompetence vedr. placering af almene lægepraksis. 57b vedrører de praktiserende lægers pligt til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med nationale faglige retningslinjer og sundhedsaftaler. 57 c, stk. 1 og 3 vedrører de praktiserende lægers pligt til at foretage kodning og anvende datafangst. 57 c, stk. 2 og 3 vedrører de praktiserende lægers pligter vedrørende praksisdeklaration. 195, stk. 2 vedrører de praktiserende lægers pligt til at give regionerne oplysning om de data, som er tilvejebragt på baggrund af kodning af henvendelser til almen praksis og datafangst.

17 11/16 204, stk. 2 vedrører sammensætningen af praksisplanudvalget og tillægger regionsrådet den endelige beslutning vedrørende praksisplanens udformning. 204, stk. 3 vedrører patientinddragelsesudvalget. 206a vedrører praksisplanen. 59, stk. 3 og 60, stk. 3 vedrører lægevalg og retten til vederlagsfri behandling. Overdragelse af ydernumre til læger 227, stk , stk. 2. Ydernumre fra praksis, som har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1 sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. 60, stk. 1, og som regionsrådet har fået overdraget, kan regionsrådet sælge til læger, som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. 60, stk. 1. Regionsrådet kan endvidere sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til læger, som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. 60, stk. 1. Salg af ydernumre, jf. 1. og 2. pkt., kan ske til læger, som allerede har et ydernummer. En læge kan eje op til 6 ydernumre erhvervet i henhold til 1. og 2. pkt. En praktiserende læge, som ønsker at afhænde sit ydernummer, vil som i dag også fremover kunne sælge ydernummeret til en læge, der ønsker at praktisere indenfor overenskomsten. Den enkelte læge, der ønsker at sælge sin praksis, kan således også fremover helt frit vælge at sælge sit ydernummer til en anden læge, der ønsker at overtage det. [Kilde: ministerspørgsmål 10, s. 6 nederst.] Regionen kan efter 227, stk. 2 sælge ydernumre til læger, som vil praktisere i henhold til overenskomsten. Regionen kan også som hidtil og i uændret omfang overdrage ydernumre vederlagsfrit til læger, der ønsker at praktisere inden for overenskomstens rammer. Det gælder uanset om der er tale om ledigblevne ydernumre, nye ydernumre eller opkøbte ydernumre. [Kilde: ministerspørgsmål 40.] Regionens salg af ydernumre kan ske til læger, som allerede har et ydernummer. En læge kan eje op til 6 ydernumre, som er erhvervet på denne måde. Det forudsættes, at der alene er tilknyttet én lægekapacitet til hver af de op til 6 ydernumre, som en læge kan eje. [Kilde: lovbemærkninger s. 23, 1. spalte øverst.] Opkøb af praksis kan alene ske på frivillig basis, dvs. regionen har ikke forkøbsret til ydernummeret, og loven vil heller ikke hjemle ret til ekspropriation af et eksisterende ydernummer. [Kilde: lovbemærkninger s. 23, 1. spalte nederst.] De ydernumre, som regionen råder over (overdragne, nye eller opkøbte), kan regionen vælge enten at afsætte til læger, der ønsker at praktisere på baggrund af ydernummeret inden for overenskomsten, jf. 227, stk. 2, eller sende i udbud, jf. 227, stk. 3.[Kilde: ministerspørgsmål 60.]

18 12/16 Udbud af driften af praksis stk. 3. Regionen kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1 sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. 60, stk. 1, og som regionsrådet har fået overdraget ydernummeret. Regionsrådet kan desuden udbyde drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet. Regionsrådet kan endvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende praksis fra læger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse. stk. 4. Udbud efter stk. 3 skal foregå på åbne, objektive og ikke diskriminerende vilkår og skal tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil koste. Regionsrådet har mulighed for at forkaste et bud, hvis omkostningerne er væsentligt højere i en sammenligning. En region kan i henhold til bestemmelserne i 227, stk. 3, foretage udbud i følgende situationer: 1) Regionen kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1 sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. 60, stk. 1, og hvor regionsrådet af lægen har fået overdraget ydernummeret. 2) Regionen kan desuden udbyde drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet. 3) Endelige kan regionen som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra læger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse praksis. [Kilde: ministerspørgsmål 27.] Det er ikke intentionen med loven at ændre ved, at almen lægehjælp som altovervejende hovedregel løftes via aftalen med PLO. [Kilde: ministerspørgsmål 10, s. 6 nederst.] Regionsrådet kan vælge at foretage udbud af driften af praksis. Der er ikke tale om, at regionsrådet i denne forbindelse kan sælge et ydernummer til en leverandør, der virker uden for overenskomsten, og som på denne måde kunne få ret til videresalg. [Kilde: lovbemærkninger s. 23, 1. spalte nederst.] De eneste private aktører, der kan eje ydernumre, er praktiserende læger, der virker efter overenskomst, jf. 227, stk. 1. [Kilde: ministerspørgsmål 75.] Helt grundlæggende forudsættes, at der skal være tale om en vis ensartethed i borgernes adgang til og kvaliteten i almen medicinsk lægehjælp, uanset leverandør. [Kilde: lovbemærkninger s. 12, 2. spalte midt.] Regionsrådet har pligt til at sikre, at vinderen af udbud ikke driver eller er knyttet til en lægemiddelvirksomhed. [Kilde: lovbemærkninger s. 23, 2. spalte nederst.] Regionsrådet skal sikre, at den sundhedsfaglige virksomhed er i overensstemmelse med god almen medicinsk praksis og at der er bemanding med en speciallæge i almen medicin. Det forudsættes, at regionen sikrer sig i udbudsmaterialet, at den uddannelsesmæssige baggrund af det personale, som bemander kli

19 13/16 nikkerne, er sammenlignelig med den standard, som findes i de klinikker, der drives efter overenskomst, jf. 227,stk. 1. [Kilde: lovbemærkninger s. 23, 2. spalte nederst samt ministerspørgsmål 26.] Regionsklinikker stk. 5. Hvis der ikke er private leverandører, der deltager i udbud af drift af praksis, foretaget i henhold til stk. 3, eller regionsrådet har forkastet bud i henhold til stk. 4, 2. pkt., kan regionsrådet selv etablere en praksis i en periode på op til 4 år. Et regionsråd, der ønsker at fortsætte driften af praksis efter udløbet af 4 årsperioden, kan alene gøre dette, hvis det ikke er muligt at sælge ydernummeret til en læge efter stk. 2 eller afsætte driften via udbud, efter stk. 3 og 4. stk. 6. Et regionsråd kan i tilfælde af akut opstået lægemangel i en kort periode etablere et midlertidigt almen medicinsk lægetilbud. Stk. 2 8 bliver herefter stk , stk. 5 skaber hjemmel til, at regionsrådet i visse tilfælde selv kan etablere et midlertidigt tilbud, en regionsdrevet klinik, i en periode på op til 4 år. Herefter kan regionen enten forsøge salg af ydernummeret til en læge, der vil virke inden for overenskomsten, eller afprøve udbudsmodellen igen. Klinikken skal være regnskabsmæssigt adskilt fra regionsrådets øvrige drift. [Kilde: lovbemærkninger s. 13, 1. spalte midt.] Regionsrådet skal sikre, at den sundhedsfaglige virksomhed er i overensstemmelse med god almen medicinsk praksis og at der er bemanding med en speciallæge i almen medicin. Det forudsættes, at regionen sikrer sig i de klinikker, som regionen selv driver, at den uddannelsesmæssige baggrund af det personale, som bemander klinikkerne, er sammenlignelig med den standard, som findes i de klinikker, der drives efter overenskomst, jf. 227,stk. 1. [Kilde: lovbemærkninger s. 23, 2. spalte nederst samt ministerspørgsmål 26.] Muligheden for at etablere et midlertidigt tilbud i en kort periode efter stk. 6 ved akut opstået lægemangel kan først bringes i anvendelse, hvis det ikke inden for det korte varsel på anden vis har været muligt for regionen at sikre lægedækning i det pågældende lokalområde, herunder ved at benytte evt. overkapacitet i andre praksis i det pågældende område. [Kilde: ministerspørgsmål 34.] Regionsrådet skal også ved etablering af et midlertidigt tilbud efter 227, stk. 6, sikre, at den sundhedsfaglige virksomhed er i overensstemmelse med god almenmedicinsk praksis. Der skal som udgangspunkt sikres bemanding med en speciallæge med speciallægeuddannelsen i almen medicin, men dette kan undtagelsesvist fraviges i en kortere periode, da de situationer, som 227, stk. 6, sigter på, kan opstå meget akut. [Kilde: ministerspørgsmål 34.]

20 14/16 Ministerens hjemmel i en overenskomstløs periode Foreligger der ingen overenskomst vedrørende vilkårene for ydelser efter 227, stk. 1, fastsætter ministeren for sundhed og forebyggelse nærmere regler om vilkårene for regionernes og kommunernes tilskud, herunder regler om ydelsernes indhold og anvendelse og om udbetaling af honorarerne til sundhedspersonerne, om honorarstørrelserne på de enkelte ydelser, og om kørselsgodtgørelse til læger, der tilkaldes til de i 59 omhandlede personer m.v. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at honorarerne for de enkelte ydelser nedsættes i tilfælde af væsentligt øget aktivitet, der ikke er begrundet i et tilsvarende øget behov for sundhedsydelser. Ministeren kan fastsætte regler om den samlede økonomiske ramme for ydelserne samt regler om eventuel modregning i fremtidige honorarer ved overskridelse af denne ramme. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om, at hidtidige overenskomstfastsatte forpligtelser, knyttet til udbetaling af honorarer, skal være gældende, ligesom ministeren kan fastsætte regler om henvisning til behandling. Hvis vi havner i en situation, hvor der opstår en overenskomstløs periode, vil den til enhver tid siddende sundhedsminister kunne anvende hjemlen i sundhedslovens 229 til at fastsætte nærmere regler om vilkårene for borgernes ydelser hos de praktiserende læger. [Kilde: ministerspørgsmål 56.] Kilde: lovbemærkninger s. 24, 1. spalte: Ministeren kan nedsætte honorarerne i tilfælde af væsentligt øget aktivitet i en overenskomstløs periode, der ikke kan forklare smed et øget behov for sundhedsydelser på grund af fx en epidemi. Nedsættelsen af honorarerne for de enkelte ydelser kan alene ske fremadrettet, dvs., at ministeren ikke kan fastsætte regler om, at nedsættelsen kan ske for ydelser, som allerede er leveret. Ministeren kan som betingelse for udbetaling af honorar til sundhedspersonen forlange, at forpligtelser, der hidtil har været pålagt modtageren, fortsat iagttages, for eksempel fortsat anvendelse af det hidtil brugte afregningssystem, fortsat indberetning af de pågældende ydelser m.v. Det kan endvidere fastsættes, at det er en betingelse for at modtage en eventuel grund eller basisydelse, at modtageren af honoraret holder åbent, har telefontid m.v. Der er endvidere hjemmel til at fastsætte regler om, at honorarerne ikke må overstige de til enhver tid gældende tilskudsbeløb. Eventuelle overenskomstbestemmelser om automatisk pris og lønregulering vil ikke være gældende i en overenskomstfri periode, medmindre det eksplicit fremgår af de regler, som fastsættes i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i 229. Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler for den samlede økonomiske ramme for ydelserne på det berørte overenskomstområde, samt regler om eventuel modregning eller tilbagebetaling ved overskridelse af denne ramme. Det forudsættes, at ministeren ved fastsættelsen af sådanne regler lægger sig op ad regler, som var gældende før den overenskomstløse periode indtrådte, eller at det på anden vis sikres, at de økonomiske rammevilkår på det pågældende praksisområde i væsentlig grad svarer til de vilkår, som hidtil har været gældende.

21 15/16 Bødebelagte bestemmelser 273 a 273 a. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan i forskrifter, der udstedes i medfør af 57 c, stk. 3, og 195, stk. 1 og 3, fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. 57 c, stk. 3 vedrører de praktiserende lægers pligt til at foretage kodning og anvende datafangst. 195 stk. 1 og 3 vedrører de praktiserende lægers pligt til at give oplysninger til de centrale sundhedsmyndigheder og til regionsrådene. Samarbejdsudvalgene Samarbejdsudvalget, som er en del af den eksisterende Overenskomst om almen praksis, bestående af region, kommuner og repræsentanter for almen praksis, forventes fastholdt som en del af en ny overenskomst, men uden beslutningskompetence, for så vidt angår de elementer, der er overgået til praksisplanudvalget eller i øvrigt reguleret i loven. Det forudsættes dog fortsat, at der indgås underliggende aftaler, jf. 227, stk. 1, om den konkrete udmøntning, ligesom der vil skulle indgås aftaler med grupper af sundhedspersoner repræsenterende almen praksis, jf. 227, stk. 1, på de områder, som ikke er reguleret i loven, og hvor der er behov for aftaleregulering. Samarbejdsudvalgene vil således fortsat være forum for drøftelser og dialog vedrørende almen praksis og udviklingen i almen praksis, ligesom samarbejdsudvalget fortsat vil være et forum vedrørende de spørgsmål, som er reguleret i overenskomsten og ikke i lovgivningen. Dette indebærer f.eks. også, at overenskomstens system for håndtering af sager vedrørende enkeltlæger, skal håndteres indenfor rammerne af det system, som overenskomsten foreskriver på de punkter, der er omfattet af overenskomsten. Med lovforslaget etableres de overordnede reguleringsmæssige rammer for fremtidens almen praksis, og det vil være op til parterne at indgå en ny aftale inden for disse rammer, herunder for så vidt angår spørgsmålet om håndtering af de sager vedrørende enkelt læger, der skal håndteres inden for de overenskomstmæssige rammer. [Kilde: lovbemærkninger s. 9, 2. spalte nederst og s. 10, 1. spalte øverst samt ministerspørgsmål 10, s og ministerspørgsmål 32.] Ikrafttræden 4 4. stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af 1. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af 1 træder i kraft på forskellige tidspunkter. Stk. 4. Indtil 1 træder i kraft, finder Overenskomst om almen praksis af 3. juni 1991 ændret senest ved aftale af 21. december 2010 fortsat anvendelse. Stk. 5. Bilag 1 til denne lov gælder, indtil 1 træder i kraft. Den økonomiske ramme svarer forholdsmæssigt til den periode, hvor økonomiprotokollatet, jf. bilag 1, er gældende. Stk. 6. Den første praksisplan, jf. 206 a, stk. 1, skal foreligge den 1. maj 2014.

22 16/16 Ministeren bemyndiges til at fastsætte, hvornår lovens 1 dvs. hele den del af ændringsloven, der vedrører almen praksis træder i kraft. Ministeren kan sætte dele af 1 i kraft på forskellige tidspunkter. Ministeren vil sætte hele 1 i kraft senest d. 1. september Den nugældende overenskomst og Profylakseaftalen finder anvendelse indtil hele lovens 1 er trådt i kraft, dvs. senest indtil 1. september Hvis der indgås en ny overenskomst, som kan træde i kraft før den 1. september 2014, vil 1 blive sat i kraft fra det tidspunkt, hvor den nye overenskomst kan have virkning. Det fremgår af stk. 6, at den første praksisplan skal foreligge den 1. maj 2014, hvilket indebærer at denne del af loven vil blive sat i kraft på et tidligere tidspunkt. Loven genindfører som bilag 1 det af overenskomstparterne tidligere aftalte økonomiprotokollat for perioden 1. september 2013 og indtil lovens 1 træder i kraft, dvs. senest d. 1. september [Kilde: lovbemærkninger s. 25, 2. spalte nederst og s. 26.]

23 Ministersvar Spørgsmål (Spørgsmål 103 er udgået) Spørgsmål Spørgsmål 649 (alm. del)

24

25 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 Bilag 17 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 10. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 30. maj 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF). Spørgsmål nr. 1: Det har været fremme, at den OECD-rapport, som ministeren henviser til i sit lovforslag om almen praksis, er bestilt og betalt af ministeriet og Danske Regioner. Kan ministeren oplyse prisen? Svar: OECD er en uafhængig international organisation, hvis mål er at fremme politikker, der sikrer økonomisk fremgang og social velfærd på verdensplan. OECD er ved at gennemføre undersøgelser af kvalitetsindsatsen i sundhedsvæsenet i en række lande. I den forbindelse har OECD rettet henvendelse til Danmark. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner blev i foråret 2012 enige om at takke ja til at få foretaget en undersøgelse af kvalitetsindsatsen i Danmark af OECD. OECD har indsamlet en lang række materialer som baggrund for rapporten. Derudover har OECD også interviewet en række aktører og eksperter i det danske sundhedsvæsen: Danske Patienter Lægeforeningen Dansk Sygeplejeråd KL Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Dansk Selskab for Patientsikkerhed Næstved Hospital Københavns Kommune Danske Regioner Regionernes sundhedsdirektører og de ansvarlige for kvalitetsindsatsen i regionerne Regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram Udvalgte eksperter:

26 Side 2 o Professor, Statens Institut for Folkesundhed, Knud Juel o Seniorrådgiver, Statens Institut for Folkesundhed, Ola Ekholm o Daværende analyse- og forskningschef, KORA, Jes Søgaard o Senior projektleder, KORA, Jakob Kjellberg o Professor og Centerleder, COHERE Syddansk Universitet, Michael Beck o Professor, COHERE Syddansk Universitet, Terkel Christiansen o Professor, COHERE Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen o Overlæge og ekstern lektor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Anne Frølich Patientombuddet Sundhedsstyrelsen Statens Serum Institut Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner har medfinansieret undersøgelsen, og har hver især bidraget med euro. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

27 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 12. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 30. maj 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 2: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 2. maj 2013 fra Poul Michael Fanøe, Herlev, jf. L bilag 3. Svar: Jeg skal indledningsvist bemærke, at borgeren på tidspunktet for fremsendelse af kommentarer til udvalget ikke har været bekendt med indholdet i hverken det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring, eller i det lovforslag, som blev fremsat for Folketinget. Borgerens henvendelse til udvalget er således dateret den 2. maj 2013, dvs. dagen før et udkast til lovforslag blev sendt i høring, den 3. maj 2013, og knapt en måned før lovforslaget blev fremsat for Folketinget den 28. maj Det er min opfattelse, at der i lovforslaget er taget hånd om de bekymringer, som borgeren giver udtryk for vedrørende fremtidens almen praksis. Hovedformålet med lovforslaget er jo at etablere en overordnet lovgivningsramme, som skal sikre, at almen praksis uden at de grundlæggende forudsætninger for drift af privat praksis ændres også fremover udvikler sig i takt med det øvrige sundhedsvæsen. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

28

29 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 12. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 28. maj 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 3: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 5. maj 2013 fra Hans Asger Holmsgaard, Thyborøn, jf. L bilag 4. Svar: Jeg skal indledningsvist bemærke, at borgerens henvendelse er dateret den 5. maj 2013, dvs. mens udkastet til lovforslag stadig var i høring. Lovforslaget er på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar, herunder høringssvaret fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) blevet ændret, så en række af de bekymringer bl.a. PLO har givet udtryk for er blevet imødegået. Det drejer sig bl.a. om sammensætningen af praksisplanudvalget, hvor der er ligelig repræsentation imellem region og de praktiserende læger, som hver er repræsenteret med 3 medlemmer. Kommunerne er repræsenteret med 5 medlemmer. Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på spørgsmål nr. 10 (L 227), hvor jeg kommenterer PLO s detaljerede bemærkninger til lovforslaget. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

30

31 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 12. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 28. maj 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 4 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 4: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 12. maj 2013 fra Pernille Vieht, Ry, jf. L bilag 5. Svar: Jeg skal indledningsvist bemærke, at borgerens henvendelse er dateret den 12. maj 2013, dvs. mens udkastet til lovforslag stadig var i høring. Lovforslaget er på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar, herunder høringssvaret fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) blevet ændret, så en række af de bekymringer bl.a. PLO og som også fremgår af henvendelsen fra denne borger - har givet udtryk for, er blevet imødegået. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 10 (L 227). Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

32

33 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 12. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 28. maj 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 5 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 5: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 14. maj 2013 fra en gruppe praktiserende læger på Bornholm, jf. L bilag 6. Svar: Jeg skal indledningsvist bemærke, at lægernes henvendelse er dateret den 14. maj 2013, dvs. mens udkastet til lovforslag stadig var i høring. Lovforslaget er på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar, herunder høringssvaret fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO), som gav udtryk for mange af de samme bekymringer, som lægerne på Bornholm giver udtryk for, blevet præciseret og ændret, så en række af disse er blevet imødegået. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 10 (L 227). Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

34

35 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 12. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 28. maj 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 6 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 6: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 15. maj 2013 fra Monique Nielsen, Næstved, jf. L bilag 7 Svar: Henvendelsen til udvalget kommer fra en elev på en efterskole, som oplyser, at de på efterskolen har haft en debat vedrørende evt. betaling for lægebesøg, og anfører bl.a., at eleverne er uforstående overfor den holdning der er med at trække flere penge ud af os almindelige mennesker. Der lægges i lovforslaget ikke op til, at der skal indføres brugerbetaling i forbindelse med lægebesøg. Den gældende Overenskomst om almen praksis forlænges indtil senest den 1. september 2014, med henblik på, at der kan indgås en ny aftale imellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) inden for de nye reguleringsmæssige rammer. Borgerne vil i denne periode, og i perioden efter, der er indgået en ny aftale - fuldstændig uændret - have ret til vederlagsfri behandling hos deres læge. Det skal bemærkes, at henvendelsen fra eleverne formentlig tager udgangspunkt i de tilkendegivelser vedrørende evt. opsigelse af ydernumre, som PLO kom med forud for, og i forbindelse med, at udkastet til lovforslag blev sendt i høring, og at regeringen i det lovforslag, som er fremsat for Folketinget, på en række punkter har præciseret og ændret lovforslaget med henblik på at imødekomme lægernes bekymringer. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

36

37 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 12. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 28. maj 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 7 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 7: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 14. maj 2013 fra Henrik Schaumburg, Sønderborg, jf. L bilag 8. Svar: Borgeren anfører bl.a. i henvendelsen, at det er nødvendigt med tillidsskabende foranstaltninger, hvis man fra det offentliges side ønsker at undgå den kommende konflikt. Borgeren opfordrer afslutningsvis til at regeringen fjerner eller reformulerer de bestemmelser, der efter borgerens mening er udtryk for detailstyring af området. Det skal bemærkes, at henvendelsen er dataret den 14. maj 2013, dvs. mens udkastet til lovforslag stadig var i høring. Lovforslaget er på baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar, herunder høringssvaret fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO), som gav udtryk for mange af de samme bekymringer, som denne borger giver udtryk for, blevet præciseret og ændret, så en række af disse er blevet imødegået. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

38

39 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato:14. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 28. maj 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 8 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 8: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 22. maj 2013 fra gruppe af tidligere chefer og nøglemedarbejdere fra DAK-E og DAMD, jf. L bilag 9. Svar: Det fremgår af henvendelsen, at nuværende og tidligere medarbejdere i Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed (DAK-E) og Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) er bekymrede for, at adgangen til at identificere den enkelte læges kvalitet via de data, som ifølge lovforslaget skal indberettes til regionsrådene, vil være ødelæggende for det fremtidige kvalitets- og forskningsarbejde inden for almen praksis. Det er således vurderingen, at kvaliteten af de indsamlede data i DAMD vil falde, fordi straf for dårlige data og offentliggørelse af data på læge- /klinikniveau vil medføre stor risiko for, at lægerne fristes til at pynte på tallene. Man finder det desuden sandsynligt, at lovforslaget vil føre til øget ulighed i adgangen til læge for sårbare grupper, idet patienter, der har dårlig evne til at samarbejde, vil blive mindre ønskede i praksis, hvis lægen skal straffes for dårlige data. Endvidere fremgår det af henvendelsen, at man er bekymret for, at patienten kan miste tillid til sin læge, hvis patienten oplever, at dennes fortrolige data findes hos andre myndigheder, uden at patienten har haft viden om, at data er blevet videresendt i ikke anonymiseret form. Den foreslåede bestemmelse i 195, stk. 2, pålægger de alment praktiserende læger at give oplysninger om deres virksomhed til regionsrådene til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol af udbetalte tilskud og honorarer. Dog vil ministeren for sundhed og forebyggelse - ifølge den foreslåede bemyndigelse i 195, stk. 3 - skulle fastsætte nærmere regler om, hvilke konkrete oplysninger lægerne skal give til regionsrådene. Bemyndigelsen i 195, stk. 3, vil ifølge bemærkningerne til lovforslaget blive anvendt til at fastsætte regler om, at de alment praktiserende læger, for så vidt

40 Side 2 angår de i 57 c, stk. 1, omhandlede henvendelser til almen praksis, skal stille registrerede oplysninger om patientkontakter til rådighed for regionerne. Denne adgang til data om patientkontakter i almen praksis udgør en grundlæggende forudsætning for generel sundhedsplanlægning og for tilrettelæggelse og kvalitetsudvikling af sammenhængende patientforløb - blandt andet med henblik på at sikre effektiv ressourceudnyttelse og undgå overlappende funktioner. Jeg har tillid til, at de praktiserende lægers kodning fortsat vil ske på baggrund af deres faglige vurdering af henvendelsesårsagerne. Jeg skal samtidig bemærke, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser, der gør det muligt at stille krav om honorering på baggrund af kvalitetsdata, som jeg forstår, det er tilfældet bl.a. i England. Spørgsmålet om honorering vil således også fremover være et anliggende for overenskomstens parter. Endelig skal jeg understrege, at de oplysninger, som ifølge den foreslåede bestemmelse i 195, stk. 2, skal gives til regionsrådene ikke vil identificere eller gøre det muligt at identificere den enkelte patient. Der vil således ikke være tale videregive af patientdata. Med venlig hilsen Astrid Krag / Mette Touborg Heydenreich

41 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 14. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 28. maj 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 9 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 9: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 23. maj 2013 fra Dsam, jf. L bilag 10. Svar: Jeg kan konstatere, at der er tale om DSAM s (Dansk Selskab for Almen Medicins) høringssvar til lovforslaget, som er afgivet inden lovforslaget blev fremsat for Folketinget. Mine kommentarer til høringssvaret fremgår af det kommenterede høringsnotat. Med venlig hilsen Astrid Krag / Mette Touborg Heydenreich

42

43 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 10. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 30. maj 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 10 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)), som hermed besvares. Spørgsmål nr. 10: Ministeren bedes kommenter til henvendelse af 30. maj 2013 fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO), jf. L bilag 11. Svar: Jeg vil i det følgende kommentere (mine kommentarer i kursiv) PLO s bemærkninger til lovforslaget, i den rækkefølge, som bemærkningerne fremgår af PLO s henvendelse. 1. Kommentar fra PLO: PLO mener, at hverken Rigsrevisionens beretning om praksissektoren fra august 2012, rapporten fra Udvalget om evaluering af kommunalreformen eller rapporten fra OECD af den 16. april 2013 peger på behov for lovgivning på området. Der er i flere sammenhænge peget på de udfordringer, vi står overfor i forhold til at skabe et effektivt, sammenhængende sundhedsvæsen, der fortsat leverer ydelser af høj kvalitet til f.eks. ældre, medicinske patienter og mennesker med kronisk sygdom. Det er min og regeringens vurdering, at det i den nuværende situation, hvor det bl.a. ikke har været muligt at nå frem til en forhandlet løsning på de udfordringer, som almen praksis som en del af det sammenhængende sundhedsvæsen står over for, er behov for lovgivning. Lovgivningen etablerer de overordnede rammer for fremtidens almen praksis, og der skal på baggrund af disse rammer indgås en ny overenskomst med de alment praktiserende læger, som udfylder denne ramme. 2. Kommentar fra PLO PLO anfører, at der ifølge lovforslaget tillægges de praktiserende læger aftaleret i relation til opgaver, som er beskrevet i praksisplanen, men at der imidlertid blot udarbejdes én praksisplan i hver valgperiode, og at det derfor må forventes, at praksisplanen ikke vil kunne rumme alle de opgaveflytninger, der løbende sker ud til almen praksis. PLO anfører, at det derfor kan forudses, at der løbende vil ske en omfattende opgaveflytning til almen praksis, som ikke vil være dækket af de praktiserende lægers aftaleret. Jeg kan bekræfte, at aftaleretten i relation til praksisplanerne opretholdes. Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget bl.a., at praksisplanen definerer rammen for de opgaver, som skal løses af almen praksis, og at den

44 Side 2 konkrete udmøntning af denne ramme fortsat forudsætter, at der indgås en underliggende aftale med de praktiserende læger. For så vidt angår ændringer af opgaver m.v. i løbet af valgperioden er det i bemærkningerne forudsat, at praksisplanen skal revideres i valgperioden, hvis der sker væsentlige ændringer i dens forudsætninger. Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår der er sket så væsentlige ændringer, at en eventuel revision er påkrævet. Det kan f.eks. være ændringer i praksissektoren, det øvrige sundhedsvæsen, ændringer i befolkningssammensætning og demografi i områder inden for den enkelte region eller kommuner beliggende i regionen, f.eks. etablering af nye bydele m.v. Jeg deler således ikke PLO s bekymring vedrørende opgaveflytning i løbet af valgperioden, og evt. manglende aftaleret i den forbindelse, idet der i lovforslaget er taget højde for denne situation 3. Kommentar fra PLO: PLO anfører, at de praktiserende læger tilsyneladende ikke tillægges aftaleret i forhold til alle de opgaver, som sundhedsaftalerne måtte påføre almen praksis. Det anføres, at alene forløbsprogrammer er omtalt i lovforslaget som et område, hvor der skal indgås aftaler med de praktiserende læger. Også sundhedsaftalerne er fireårige og vil derfor ifølge PLO, i lighed med praksisplanerne (jf. ovenfor), ikke kunne opsamle alle de opgaveudflytninger til almen praksis, som kommuner og regioner løbende beslutter. Den foreslåede bestemmelse i 57 b, stk. 2, vedrørende lægernes pligt til at følge sundhedsaftaler, har følgende ordlyd: Stk. 2. Alment praktiserende læger, der behandler gruppe 1-sikrede personer, jf. 60, stk. 1, er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med de sundhedsaftaler, der er indgået imellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, jf. 205, herunder følge forløbsprogrammer m.v. I bemærkningerne til bestemmelsen anføres bl.a.: De opgaver, som beskrives f.eks. i et forløbsprogram, og som dermed er rammen om de praktiserende lægers forpligtelse, vil for de læger, som virker inden for overenskomsten, jf. 227, stk. 1, skulle følges op af en underliggende aftale om vilkårene for at følge denne forpligtelse. Bemærkningerne om, at der for de læger, som virker inden for overenskomsten, vil skulle følges op med en underliggende aftale om vilkårene for at følge denne forpligtelse, er ikke begrænset til de opgaver, som beskrives i et forløbsprogram, men vil gælde for alle de opgaver, som følger af sundhedsaftaler. For så vidt angår PLO s bemærkninger om, at sundhedsaftalerne er fireårige og derfor ikke vil kunne opsamle alle de opgaveflytninger til almen praksis, som kommuner og regioner løbende beslutter, skal bemærkes, at det fremgår af vejledning nr af 21. august 2009 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, at sundhedskoordinationsudvalget løbende skal sikre opfølgning på implementeringen af sundhedsaftalerne, herunder om sundhedsafta-

45 Side 3 lerne bidrager til at skabe sammenhængende forløb for borgerne på tværs af myndigheds- og sektorgrænse. Det fremgår endvidere af vejledningen, at udvalgets løbende drøftelser af aftalernes gennemførelse og af generelle problemstillinger bør resultere i, at kommuner og region gøres opmærksom på de dele af samarbejdet, som ikke fungerer efter hensigten. Drøftelserne kan eventuelt resultere i konkrete forslag til ændringer af aftalerne. Det fremgår desuden, at aftaleparterne på baggrund af den vurdering, som udvalget stiller til rådighed for parterne, løbende bør justere deres aftale og indsats, når der viser sig at være behov for dette. Almen praksis sidder med i sundhedskoordinationsudvalgene og også i de kommende praksisplanudvalg. 4. PLO kommentar: PLO anfører, at ministeren med de foreslåede bestemmelser i 204, stk. 2-4, gør op med det hidtidige samarbejds- og planlægningssystem for almen praksis, som indebærer et ligeværdigt samarbejde mellem region og repræsentanter for almen praksis, og at almen praksis tildeles 3 ud af i alt 11 pladser i praksisplanudvalget, men regionsrådet har den endelige beslutningskompetence. Praksisplanudvalget bliver et centralt samarbejds- og planlægningsudvalg, hvor region, kommune og almen praksis, skal samarbejde om udarbejdelsen af praksisplanen, der skal beskrive, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Udvalget bliver sammensat, så der er ligelig repræsentation imellem region og de praktiserende læger, som hver får 3 sæder i udvalget. Kommunerne i regionen bliver repræsenteret med 5 medlemmer. Det fremgår tydeligt af bestemmelsen i 204, stk. 2, at der skal tilstræbes enighed i udvalget om den endelige udformning af praksisplanen, og jeg har stor tiltro til, at alle parter vil gå ind i dette arbejde i den ånd, og at der i langt de fleste tilfælde vil være enighed om, hvordan den almen medicinske lægebetjening lokalt skal tilrettelægges. Da det imidlertid er regionen, der i sundhedsloven er tillagt myndighedsansvaret og finansierer sektoren, fremgår det af bestemmelsen, at den endelige beslutning vedrørende udformningen af praksisplanen tilfalder regionsrådet, hvis det ikke er muligt at opnå enighed i praksisplanudvalget. Det skal understreges, at formuleringen hvis det ikke er muligt indebærer, at parterne, i de situationer, hvor det undtagelsesvist måtte vise sig, at der ikke kan opnås umiddelbar enighed om den endelige udformning af praksisplanen, skal udfolde store og vedvarende bestræbelser på at nå frem til et kompromis, som parterne hver især kan stå inde for. 5. PLO kommentar PLO anfører, at regionsrådet ensidigt kan beslutte en placering af en ny lægepraksis, som på urimelig måde kan underminere driftsgrundlaget for en eksisterende nabopraksis, og at overenskomstens hidtidige værn mod dette er fjernet med lovforslaget.

46 Side 4 Praksisplanerne bliver et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj imellem region, kommune og almen praksis, som bl.a. skal beskrive overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Almen praksis sidder som ovenfor nævnt med i praksisplanudvalget, der udarbejder praksisplanerne, og det fremgår af lovforslagets 206 a, stk. 2, at der skal ske en høring af de praksis, som arbejder efter overenskomsten, inden praksisplanen udarbejdes eller revideres. Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, får den enkelte praksis i forbindelse med høringen mulighed for at give udtryk for praksis planer for den kommende periode. 6. PLO kommentar: PLO anfører, at lovforslaget bemyndiger ministeren ( 57 c., stk. 3) til at fastsætte nærmere regler om kodning og datafangst. Dette åbner ifølge PLO mulighed for, at de praktiserende læger på lidt længere sigt pålægges omfattende nyt registreringsarbejde. Det anføres videre, at da almen praksis har knapt 37 mio. patientkontakter årligt, vil selv et lille ekstra tidsforbrug pr. kontakt medføre, at lægerne får mindre tid til at beskæftige sig med patienterne. Der fremgår bl.a. følgende af bemærkningerne til bestemmelsen om kodning og datafangst: [.] Der vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse til ministeren blive stillet krav om, at der foretages kodning af henvendelser vedrørende diagnoserne KOL, astma, kroniske muskel- og skeletlidelser, knogleskørhed (osteoporose), hjerte-karsygdomme, cancer, diabetes og ikke-psykotiske psykiske lidelser i lovgivningen svarende til det i overenskomsten aftalte. Der vil desuden blive stillet krav om, at lægen anvender de indikatorsæt i datafangst, der er udviklet for de pågældende diagnoser. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse hæfter sig ved, at parterne bag overenskomsten om almen praksis har tilkendegivet, at man er enige om, at resultaterne af dataindsamling for kodede henvendelser skal danne grundlag for en senere aftale om udvidelse af kodningsforpligtelsen. Det vil således på sigt og efter indstilling fra det faglige selskab kunne blive aktuelt at udvide forpligtelsen til at kode henvendelser til almen praksis til at omfatte andre diagnoser end de i overenskomsten aftalte. For læger, der virker efter overenskomst, jf. 227, stk. 1, vil der skulle indgås en efterfølgende aftale om implementering. [min understregning]. En udvidelse af kodningsforpligtelsen, der binder læger, som arbejder efter overenskomsten, forudsætter således 1) at der skal være en indstilling fra det faglige selskab, og 2) der skal indgås en efterfølgende aftale med lægerne om implementering. 7. PLO kommentar: PLO anfører, at lovforslaget bemyndiger ministeren til at forpligte lægerne til at stille de data, som er tilvejebragt på baggrund af kodning og datafangst, til rådighed for regionerne. Overtrædelse vil være bødebelagt. PLO finder det afgørende, at de data, der indsamles via datafangst, alene skal anvendes til at søge læring for den enkelte læge. PLO anfører, at såfremt data anvendes til kontrolformål, hvor man søger at identificere den enkelte og dårligste læge, viser

47 Side 5 udenlandske erfaringer entydigt, at værdien af data forringes. Dermed forringes mulighederne for kvalitetsudvikling i almen praksis ifølge PLO til skade for hele sundhedsvæsenet. Det anføres videre, at der ingen andre steder i det danske sundhedsvæsen gennemføres kvalitetsmonitorering rettet mod den enkelte læge, og at kvalitetsmonitoreringen på hospitalerne omfatter afdelinger, ikke individer. Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bemyndigelse i 195, stk. 3, at den vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at de alment praktiserende læger, for så vidt angår de i 57 c, stk. 1, omhandlede henvendelser til almen praksis, skal stille registrerede oplysninger om antallet af patientkontakter til rådighed for regionerne. Oplysningerne vil ikke identificere eller gøre det muligt at identificere den enkelte patient. Denne adgang til data om patientkontakter i almen praksis udgør en grundlæggende forudsætning for generel sundhedsplanlægning og for tilrettelæggelse og kvalitetsudvikling af sammenhængende patientforløb, blandt andet med henblik på at sikre effektiv ressourceudnyttelse og undgå overlappende funktioner. Jeg har på den baggrund tillid til, at de praktiserende lægers kodning fortsat vil ske på baggrund af deres faglige vurdering af henvendelsesårsagerne. Det skal bemærkes, at der med lovforslaget ikke indføres kvalitetshonorering, som jeg forstår det er tilfældet bl.a. i England. Den enkelte læges honorering vil således ikke blive relateret til de indberettede data. 8. PLO kommentar: PLO anfører, at ministeren i 57 c, stk. 2, får bemyndigelse til ensidigt og uden forudgående dialog og aftale med almen praksis - at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om den enkelte læge. Af bemærkningerne (s. 20, 2. sp.) fremgår, at det bl.a. vil dreje sig om oplysninger om lægernes efteruddannelse og om obligatoriske patienttilfredshedsundersøgelser. Det fremgår af den gældende overenskomst, at hver praksis mindst hvert 3. år skal gennemføre patienttilfredshedsundersøgelser. Disse undersøgelser er ikke offentligt tilgængelige, og det er heller ikke obligatorisk for lægerne at aflevere resultaterne til det offentlige. Bemyndigelsen vil ikke blive anvendt til at stille krav om, at der gennemføres patienttilfredshedsundersøgelser med et indhold eller en kadence, der fraviger det, der følger af den gældende overenskomst, medmindre der indgås aftale med de praktiserende læger herom. Bestemmelsen sigter alene på, at de undersøgelser, som lægerne allerede gennemfører, bliver offentligt tilgængelige med henblik på, at de kan indgå i forbindelse med borgernes valg af læge. Efter de gældende regler i overenskomsten skal der for hver praksis udarbejdes en såkaldt praksisdeklaration, som offentliggøres på sundhed.dk. Praksisdeklarationerne skal ifølge overenskomsten indeholde oplysninger om bl.a. telefonnummer, eventuel hjemmesideadresse, antallet af læger, køn og alder på lægerne, hvorvidt der er ansat klinikpersonale, om praksis tilbyder elektronisk kommunikation med patienterne, tider for telefonkonsultation, adgangsforhold m.v. Udover ovenstående oplysninger, vil bemyndigelsen blive anvendt til at

48 Side 6 fastsætte krav om, at praksisdeklarationerne skal indeholde oplysninger om efteruddannelse. 9. PLO kommentar: PLO anfører, at ministeren i medfør af en myndighedsbestemmelse vil gøre det muligt for borgerne at vælge en læge udenfor 15/5 km grænsen mod, at borgeren fraskriver sig ret til hjemmebesøg af den valgte læge (s. 21, 1. sp.). Konsekvensen vil ifølge PLO være øget ulighed i sundhed. Når de raske, ressourcestærke borgere vælger læge nær ved arbejdspladsen, får lægen i lokalområdet udhulet sit patientgrundlag og kan blive tvunget til at lukke eller flytte. Det vil betyde, at de ældre og syge som reelt er dem med størst behandlingsbehov får længere til en praktiserende læge. Lægernes forpligtelse i forhold til at aflægge hjemmebesøg udvides ikke med bestemmelsen, men det er korrekt, at lovforslaget udvider borgernes mulighed for at vælge læge udover den gældende 15 km grænse (5 km i hovedstadsområdet). Patienterne fraskriver sig ved valg udover den eksisterende kilometergrænse retten til hjemmebesøg af den valgte læge. Det er min opfattelse, at langt de fleste borgere er tilfredse med den læge, de er tilmeldt. Jeg forventer således ikke, at bestemmelsen vil medføre en masseflugt væk fra den læge, patienterne har tæt på boligen, men for nogle borgere vil den udvidede valgmulighed ud fra den enkelte borgers konkrete livssituation være en attraktiv mulighed. 10. PLO kommentar PLO anfører, at andre aktører efter lovforslaget skal kunne drive almen praksis-klinikker, og at der ingen hindringer er for, at eksempelvis kapitalfonde eller forsikringsselskaber kan komme til at drive lægepraksis. PLO anfører, at ændringen begrundes med, at det er vanskeligt for regionerne i alle egne at løse lægedækningen med alment praktiserende læger, men reglerne er udformet sådan, at en region kan vælge at benytte udbud blandt andre private aktører, selv om der ikke foreligger lægemangel. PLO anfører, at det vil gå udover den kvalitet, der hidtil har været et kendetegn for almen praksis. Det anføres videre, at hidtidige erfaringer med regionsdrevne klinikker viser en hyppig udskiftning i bemandingen og dermed manglende kontinuitet i patientbehandlingen. Hertil kommer, ifølge PLO, at der ikke stilles samme uddannelseskrav til lægerne hos de private aktører som til de alment praktiserende læger. Hvis en privat aktør driver en klinik med flere læger, er det nok at én af disse har en almenmedicinsk speciallægeuddannelse. Efter de gældende regler i sundhedsloven er den altovervejende hovedregel, at regionernes myndighedsansvar for at stille vederlagsfri lægehjælp i almen praksis til rådighed for borgerne i regionen, løftes via aftalen med organisationer af sundhedspersoner, jf. 227, stk. 1 (i praksis PLO). Det er ikke intentionen med lovforslaget, at der skal ændres ved dette. Efter den gældende ordning skal en læge sælge sin praksis/ydernummer til en læge, der ønsker at drive almen praksis på baggrund af ydernummeret. En praktiserende læge, som ønsker at afhænde sit ydernummer, vil som i dag efter forslaget også fremover kunne sælge ydernummeret til en læge, der ønsker at praktisere indenfor overenskomsten. Den enkelte læge, der øn-

49 Side 7 sker at sælge sin praksis, kan således også fremover helt frit vælge at sælge sit ydernummer til en anden læge, der ønsker at overtage det. Med hensyn til kvaliteten i de klinikker, der drives på baggrund af udbud i henhold til 227, stk. 3, eller praksis, som regionsrådet selv etablerer i henhold til 227, stk. 5, fremgår det af bemærkningerne, at Regionsrådet skal sikre både ved udbud af drift af praksis og ved etablering af et midlertidigt tilbud at den sundhedsfaglige virksomhed er i overensstemmelse med god almenmedicinsk praksis, og at der sikres bemanding med en læge med speciallægeuddannelsen i almen medicin. Regionsrådet kan sikre den rette bemanding ved i udbudsmaterialet at betinge sig dette og på midlertidige tilbud, som regionsrådet selv driver, ved at ansætte speciallæger i almen medicin. Med hensyn til kvaliteten i de klinikker, der drives på baggrund af udbud i henhold til lovforslagets 227, stk. 3, eller praksis, som regionsrådet selv etablerer i henhold til 227, stk. 5, fremgår det af bemærkningerne, at: Regionsrådet skal sikre både ved udbud af drift af praksis og ved etablering af et midlertidigt tilbud at den sundhedsfaglige virksomhed er i overensstemmelse med god almenmedicinsk praksis, og at der sikres bemanding med en læge med speciallægeuddannelsen i almen medicin. Regionsrådet kan sikre den rette bemanding ved i udbudsmaterialet at betinge sig dette og på midlertidige tilbud, som regionsrådet selv driver, ved at ansætte speciallæger i almen medicin. Det forudsættes således også, at regionen sikrer sig (i udbudsmaterialet og i de klinikker, som regionen selv driver), at den uddannelsesmæssige baggrund af det personale, som bemander klinikkerne, er sammenlignelig med den standard, som findes i de klinikker, der drives efter overenskomst, jf. 227,stk. 1. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der inden for den gældende ordning er mulighed for, at de enkelte praksis kan have en forskellig ratio i forholdet læge/antal tilmeldte patienter. Afslutningsvist skal bemærkes, at der i de gældende regler om regionsdrevne klinikker i overenskomstregi er en 2-årsgrænse, idet regionen, hvis den har etableret en regionsdrevet klinik, er forpligtet til senest efter 2 år at afsøge muligheden for at erstatte tilbuddet af en løsning på almindelige overenskomstmæssige vilkår, dvs. en klinik, der ejes af en læge, som driver klinikken i henhold til overenskomsten. Med lovforslaget udvides tidshorisonten for de klinikker, som regionerne selv etablerer, idet det bliver muligt for regionen selv at etablere en praksis i en periode på op til 4 år. Dette må alt andet lige antages at etablere et mere stabilt tilbud, end det muligt indenfor den gældende 2-års grænse. 11. PLO kommentar PLO anfører, at lovforslaget indeholder en hjemmel til, at en læge kan eje op til 6 ydernumre (svarende til 6 lægekapaciteter) opkøbt af regionen, og at der altså lægges op til, at én praktiserende læge kan eje og drive 6 klinikker, hvoraf de 5 klinikker er bemandet med en ansat læge. PLO finder, at der vil være betydelig risiko for, at man giver køb på stabilitet og kontinuitet samt svækker

50 Side 8 kvaliteten i patientbehandlingen, da der er risiko for hyppig udskiftning i kredsen af ansatte læger. I forbindelse med den sidste ændring af Overenskomst om almen praksis blev parterne enige om efter nogle i overenskomsten nærmere definerede retningslinjer at åbne op for tidsubegrænset ansættelse af læger i almen praksis. Dvs., at der inden for de gældende rammer er mulighed for, at læger, der ikke ejer praksis - under et ansættelsesforhold - kan behandle de tilmeldte patienter. Dette giver efter min vurdering og vel også overenskomstparternes vurdering - ekstra muligheder for at rekruttere læger, som ikke ønsker at være selvstændigt erhvervsdrivende, til almen praksis, og jeg er ikke betænkelig ved, at klinikker bemandes med ansatte læger, heller ikke de klinikker, som virker på baggrund af de op til 6 ydernumre, som en læge kan eje efter lovforslagets 227, stk PLO kommentar PLO anfører, at regionerne som en nyskabelse skal til at drive forretning med salg af ydernumre ( 227, stk.2), og at det er uklart, hvornår en region skal benytte henholdsvis salg af ydernummer, henholdsvis sædvanlig vederlagsfri tildeling af ydernummer til læger, der ønsker at praktisere efter overenskomsten. Spørgsmålet om evt. salg eller evt. vederlagsfri overdragelse af ydernumre, vil det være op til den enkelte region at afgøre, bl.a. på baggrund af vurdering af markedsværdien, og under iagttagelse af offentligretlige lighedsgrundsætninger m.v. 13. PLO kommentar PLO anfører, at ministeren kan beslutte, at alle bestemmelser i 1 skal have virkning på et tidligere tidspunkt, selv om lovforslaget lægger op til, at 1 først skal gælde fra 1. september 2014, og at ministeren således har mulighed for umiddelbart at ændre vilkårene for drift af almen praksis. Samtidig kan ministeren beslutte, at overenskomsten ikke længere videreføres. Det er derfor ifølge PLO ikke korrekt, når ministeren gentagne gange har udtalt, at man med lovforslaget blot har forlænget nuværende overenskomst et år. Intentionen bag muligheden for fleksibel og trinvis ikrafttræden af lovændringen fremgår af bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen. Det fremgår således, at bestemmelsen medfører, at parterne får god tid til at indgå en ny overenskomst, der tager højde for de nye reguleringsmæssige rammer, og at bemyndigelsen vil blive anvendt til at sætte hele 1 i kraft senest den 1. september Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at Denne fleksible mulighed for at sætte 1 i kraft vil f.eks. blive anvendt, hvis der mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og organisationer af sundhedspersoner, repræsenterende almen lægehjælp, indgås en overenskomst indenfor de nye reguleringsmæssige rammer, som kan træde i kraft før den 1. september 2014, således at 1 træder i kraft fra det tidspunkt, hvor den nye overenskomst kan have virkning. De elementer i lovforslagets 1, som er nødvendige med henblik på at forberede, at en ny overenskomst kan virke inden for de nye reguleringsmæssige rammer, f.eks. etableringen af praksisplanudvalgene, jf. 204, stk. 2, som affattet ved lovforslagets 1, nr. 7, forudsættes sat i kraft forud for ovenstående elementer.

51 Side 9 Baggrunden for, at den nuværende overenskomst ikke blot er forlænget med et år er, at jeg ikke har villet afskære parterne fra at indgå en ny overenskomst inden for de nye reguleringsmæssige rammer, som kan træde i kraft før den 1. september PLO kommentar Ifølge lovforslaget skal den første praksisplan foreligge den 1. maj Ministeren vil således sætte minimum den del af 1 i kraft før dette tidspunkt. Det vil kunne vanskeliggøre mulige nye forhandlinger mellem PLO og RLTN om indgåelse af en ny overenskomst om almen praksis, hvis der parallelt med overenskomstforhandlingerne gennemføres en tidsmæssigt forceret praksisplanlægning i hele landet. Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen, at loven træder i kraft den 1. september 2013, og at ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af 1, herunder hvilke bestemmelser der træder i kraft, hvornår, jf. ovenfor. Bestemmelserne om praksisplan og praksisplanudvalg, som fremgår af lovforslagets 1, skal i lyset af, at den første praksisplan skal foreligge den 1. maj 2014, træde i kraft snarest, så kommuner, regioner og læger kan få påbegyndt arbejdet med praksisplanens beskrivelse af den lokale tilrettelæggelse af almen praksis. Og så parterne kender praksisplanernes indhold, som en del af grundlaget for de aftaler, som indgås med de praktiserende læger om vilkårene for de ydelser, som lægerne leverer. 15. PLO kommentar Hvis overenskomsten videreføres i perioden 1. september 2013 til 31. august 2014 vil det økonomiprotokollat, som udløb 31. marts 2013, ved lov blive sat i kraft igen. Lægerne pålægges et økonomiloft af samme størrelse som for perioden 1. april 2012 til 31. marts Det betyder, at fx opgaveflytninger fra sygehusvæsenet til almen praksis og flere gruppe 1-sikrede i perioden frem til den 1. september 2014, skal løses af de praktiserende læger uden, at der følger ressourcer med til at ansætte mere klinikpersonale. Den økonomiske ramme, der var fastsat i økonomiprotokollatet til Overenskomst om almen praksis, udløb den 30. marts 2013, og var begrænset til en fikseret tidsperiode på 2 år. Den økonomiske ramme, der vil være gældende i den periode, hvor den økonomiske ramme fastlægges i loven, skal svare til en forholdsmæssig del af den ramme, som var fastsat i økonomiprotokollatet i henhold til overenskomsten, svarende til den tidsperiode, hvor økonomiprotokollatet skal være gældende efter loven. Det skal bemærkes, at der var aftalt en reguleringsmekanisme i det økonomiprotokollat, der var enighed om imellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og PLO, og som med lovforslaget skal være gældende, indtil der er indgået en ny aftale. Det fremgår således, at der i helt særlige tilfælde mellem de centrale parter kan aftales en korrektion af rammen. Det kan eksempelvis skyldes ekstraordinær sygelighed og større strukturelle ændringer samt ændringer som følge af lovgivning.

52 Side PLO kommentar PLO anfører, at ministeren med den nye formulering af 229 får udvidede beføjelser til under en eventuel overenskomstløs periode at fastlægge vilkårene for udbetaling af ydelser, således at det alene bliver de praktiserende sundhedspersoner, der kommer til at bære de økonomiske konsekvenser af en konflikt. Hermed forskydes den hidtidige balance mellem aftaleparterne på praksisområdet, og man fjerner i realiteten den frie aftaleret, bl.a. for PLO. Med bestemmelsen justeres den eksisterende bestemmelse i sundhedslovens 229, der bemyndiger ministeren til at fastætte nærmere regler om vilkårene for regionernes og kommunernes tilskud i en overenskomstløs periode. Ministeren bemyndiges bl.a. til i en overenskomstløs periode - at fastsætte regler for den samlede økonomiske ramme for ydelserne på det berørte overenskomstområde, samt fastsætte regler om eventuel modregning eller tilbagebetaling ved overskridelse af denne ramme. Det forudsættes, at ministeren ved fastsættelsen af sådanne regler lægger sig op ad regler, som var gældende før den overenskomstløse periode indtrådte, eller at det på anden vis sikres, at de økonomiske rammevilkår på det pågældende praksisområde i væsentlig grad svarer til de vilkår, som hidtil har været gældende. Dermed er jeg ikke enig i PLO s vurdering af, at de økonomiske konsekvenser i en overenskomstløs alene bæres af sundhedspersonerne. 17. PLO kommentar PLO anfører, at det er uklart, hvad samarbejdsudvalgenes fremtidige rolle bliver, og om regionerne tildeles en ensidig kompetence til at sanktionere. PLO anfører, at det fremgår af lovbemærkningerne (s. 12), at samarbejdsudvalgene forventes fastholdt som en del af en ny overenskomst. Det indebærer f.eks. også, at overenskomstens system for håndtering af sager vedrørende enkeltlæger, skal håndteres inden for rammerne af det system, som overenskomsten foreskriver på de punkter, der er omfattet af overenskomsten. Formuleringerne kan læses sådan, at klagesager, højestegrænsesager og sager om tilbagebetaling m.v. fortsat skal behandles i samarbejdssystemet. Samtidig anføres det dog på side 19, at regionen har forpligtelse til effektivt at kontrollere og sanktionere, hvis de ydere i praksissektoren, som leverer ydelser til regionerne, ikke leverer de aftalte opgaver til den aftalte tid. Derved synes lovforslaget at tillægge den ene kontraktpart regionen en diskretionær kompetence til at afgøre, hvornår den anden kontraktpart lægen har overtrådt kontrakten og derefter sanktionere overtrædelsen. Det fremgår af bemærkningerne, at samarbejdsudvalgene fortsat vil være forum for drøftelser og dialog vedrørende almen praksis og udviklingen i almen praksis, ligesom samarbejdsudvalget fortsat vil være et forum vedrørende de spørgsmål, som er reguleret i overenskomsten. Dette indebærer f.eks. også, at sager vedrørende enkeltlæger skal håndteres indenfor rammerne af det system, som overenskomsten foreskriver på de punkter, der er omfattet af overenskomsten. Den endelige beslutningskompetence vedrørende spørgsmål, der er reguleret i loven, tilfalder således den myndighedsansvarlige region, hvorimod afgørel-

53 Side 11 ser i relation til spørgsmål, der er reguleret indenfor det aftalebaserede system, afgøres inden for dette system (samarbejdsudvalg, landssamarbejdsudvalg og opmand). Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

54

55 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 Bilag 17 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 12. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 11 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 11: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 5. juni 2013 fra Gunver Lillevang, Roskilde, jf. L bilag 13. Svar: Jeg kan i det hele henvise til min besvarelse af spørgsmål 10 (L 227), og vil her alene særskilt kommentere et par af de problemstillinger, som borgeren, der er alment praktiserende læge, herudover rejser: Det anføres bl.a. i henvendelsen, at lægerne af hensyn til deres mulighed for lægefaglig og driftsmæssig forsvarlig drift af lægepraksis har brug for en sikkerhed for, at de ikke uden forhandlinger kan pålægges nye opgaver, en større mængde opgaver eller en udvidelse af omfanget af eksisterende opgave, og at der ikke, hverken via sundhedsaftaler eller andet, må kunne ændres i lægernes forpligtelser, uden at lægerne indgår i ligeværdig forhandling herom. Den foreslåede bestemmelse i 57 b, stk. 2, vedrørende lægernes pligt til at følge sundhedsaftaler, har følgende ordlyd: Stk. 2. Alment praktiserende læger, der behandler gruppe 1-sikrede personer, jf. 60, stk. 1, er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med de sundhedsaftaler, der er indgået imellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, jf. 205, herunder følge forløbsprogrammer m.v. I bemærkningerne til bestemmelsen anføres bl.a.: De opgaver, som beskrives f.eks. i et forløbsprogram, og som dermed er rammen om de praktiserende lægers forpligtelse, vil for de læger, som virker inden for overenskomsten, jf. 227, stk. 1, skulle følges op af en underliggende aftale om vilkårene for at følge denne forpligtelse. Bemærkningerne om, at der for de læger, som virker inden for overenskomsten, vil skulle følges op med en underliggende aftale om vilkårene for at følge denne forpligtelse, er ikke begrænset til de opgaver, som beskrives i et forløbsprogram, men vil gælde for alle de opgaver, som følger af sundhedsaftaler.

56 Side 2 I henvendelsen fra borgeren anføres desuden, at lovforslaget lægger op til at videreføre en økonomi som i den seneste overenskomst, dog med et 0-loft. Lovforslaget regulerer ikke den økonomiske ramme for almen praksis, udover i overgangsperioden frem til senest den 1. september Økonomien i forbindelse med fremtidige overenskomster vil også inden for de nye reguleringsmæssige rammer være en del af aftalekomplekset imellem parterne. Med lovforslaget videreføres den eksisterende overenskomst til senest den 1. september 2014 med henblik på, at parterne får god tid at indgå en ny aftale. Tilsvarende vil det økonomiprotokollat, som parterne aftalte i forbindelse med den sidste fornyelse af overenskomsten, gælde, indtil der er indgået en ny aftale imellem parterne, dog senest den 1. september Det skal bemærkes, at der var aftalt en reguleringsmekanisme i det økonomiprotokollat, der var enighed om imellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og PLO, og som med lovforslaget skal være gældende, indtil der er indgået en ny aftale. Det fremgår således, at der i helt særlige tilfælde mellem de centrale parter kan aftales en korrektion af rammen. Det kan eksempelvis skyldes ekstraordinær sygelighed og større strukturelle ændringer samt ændringer som følge af lovgivning. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

57 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 12. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 12 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 12: Vil ministeren give konkrete eksempler på, hvor de praktiserende lægers indflydelse på praksisudviklingsplanen har givet negative virkninger? Svar: Spørgsmålet er identisk med SUU spørgsmål nr. 638 alm. del, hvorfor jeg vil gengive min besvarelse af denne. Jeg har bedt Danske Regioner om bidrag til besvarelsen af spørgsmålet. Danske Regioner har oplyst følgende: Ordningen med, at Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har vetoret over praksisplanlægningen i de regionale samarbejdsudvalg, skaber vanskeligheder for regionernes og kommunernes mulighed for at tilrettelægge et sammenhængende offentligt sundhedstilbud med patientens behov i centrum, og udgør en barriere for at opnå mest mulig sundhed for pengene. PLO s primære opgave som brancheorganisation for de selvstændigt praktiserende læger og klinikejere er at varetage medlemmernes interesser, herunder de økonomiske interesser. Det indebærer, at når der træffes afgørelser om praksisplanlægning i de regionale samarbejdsudvalg, kommer lægernes behov i centrum. Regionerne har til opgave at varetage patienternes interesser og hensyn til den overordnede sundhedsplanlægning i samarbejde med kommunerne, sådan som regionens forpligtelser er beskrevet i sundhedsloven. Det giver en indbygget interessemodsætning. Regionerne har gennem de seneste år i en række situationer oplevet, at løsninger, som regionen har fundet nødvendige for at sikre lægedækning, kvalitet og sammenhæng på tværs af sektorer, er blevet forsinket eller blokeret på grund af kravet om enighed i de regionale samarbejdsudvalg. Der er også en række eksempler på, at det er lykkedes at nå til enighed, men at den endelige løsningsmodel i regionens øjne er blevet dyrere eller ringere for patienterne end den mest ideelle løsning.

58 Side 2 Konkret kan det eksempelvis dreje sig om et lokalområde med lægemangel, hvor regionen har vurderet, at problemet mest hensigtsmæssigt kunne løses ved at give en praktiserende læge tilladelse til at etablere en satellitpraksis, tildele et ydernummer på licens eller ansætte en speciallæge i almen medicin til at arbejde som praktiserende læge. Det har ifølge Region Midtjylland eksempelvis været situationen i Lemvig. En anden typisk situation er, hvor regionen - eventuelt i samarbejde med kommunen - har etableret et sundheds- og akuthus som led i den samlede sundhedsplanlægning, og hvor man har ønsket at få sikkerhed for, at sundhedshuset vil være bemandet med praktiserende læger. Det har ifølge Region Syddanmark eksempelvis været en udfordring i Bogense, hvor lægerne i området ikke har vist særlig interesse for at flytte ind i sundhedshuset. Endelig er der også eksempler på, at regionen ikke har kunnet komme igennem med at realisere politiske ønsker til praksisplanlægningen, eksempelvis i Region Hovedstaden, der ønsker at styrke handicaptilgængelighed. Regionen har i flere tilfælde måttet opgive at komme igennem med sit oplæg til selve praksisplanen, både i Region Sjælland og i Region Midtjylland. Det er i praksis et begrænset antal sager om praksisplanlægning, som rent faktisk kommer til afstemning i samarbejdsudvalgene, men falder på uenighed mellem medlemmerne. Det skyldes, at administrationen sagsbehandling og forberedelse af møderne finder sted under den præmis, at der kun kan skabes løsninger, hvis der er enighed. Det vil derfor i dag være spildtid at udarbejde løsninger, som det på forhånd kan forventes vil blive vetoet. I sager, hvor man kan være usikker på dette, sker afklaring ofte på sekretariatsplan, dvs. inden den overhovedet kommer i udvalget. Det er regionernes oplevelse, at lægernes repræsentanter i det nuværende system generelt ikke ser det som deres ansvar og opgave på medlemmernes vegne at vedtage ændringer, der kan være til ulempe, indebære meromkostninger for nogle af medlemmerne, eller begrænser den enkelte selvstændige klinikejers frihedsgrader, f.eks. i forhold til at sikre bedre kvalitet, øget tilgængelighed, eller obligatoriske, indholdsmæssige krav til de praktiserende lægers tilbud til patienterne. Det kan eksempelvis resultere i, at samarbejdsudvalget indgår en honoreringsaftale om opfølgende hjemmebesøg efter sygehusindlæggelse, men lægerne stiller som betingelse for at godkende aftalen, at det bliver frivilligt for den enkelte læge at udføre opgaven. Opgaveløsningen i almen praksis indgår også som en vigtig del af praksisplanlægningen med henblik på at realisere regionens samlede sundhedsplanlægning. Flere regioner har problemer med at implementere forløbsprogrammer fx for demens, fordi lægerne kræver ekstra honorar som betingelse for at deltage, selvom regionen vurderer, at der er tale op arbejdsopgaver, som lægerne løser og bliver betalt for i forvejen.

59 Side 3 Som det fremgår, så oplever regionerne altså udfordringer i forhold til planlægningen af almen praksis. Med lovforslaget er der givet en ny lovgivningsmæssig ramme, der vil bidrage til en mere effektiv og fleksibel planlægning, hvor regionerne i samarbejde med de praktiserende læger og kommunerne får bedre muligheder for at opfylde det myndighedsansvar, regionerne har. Det skal her understreges, at økonomien fortsat skal aftales mellem parterne, som det også sker i dag, og at regionerne ikke vil kunne tvinge lægerne til at flytte praksis. Samlet vil lovforslagets indhold altså bidrage til en mere dynamisk almen praksis i Danmark, som følger med sundhedsvæsenets udvikling, og hvis rolle i sundhedsvæsenet samtidig styrkes. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

60

61 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 13 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 12. juni 2013 Enhed: Primsund Sagsbeh.: seb Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 13 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 13: Ministeren oplyste i Deadline den 3. maj 2013, at der kan realiseres produktivitetsgevinster i almen praksis svarende til 2 pct. Ministeren bedes konkretisere sine udtalelser. Svar: Spørgsmålet er næsten identisk med SUU spørgsmål nr. 649 alm. del, hvorfor jeg vil gengive min besvarelse af denne. Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at spørgsmålet omkring økonomi og produktivitetsgevinster er et spørgsmål, som er diskuteret og formentlig vil blive diskuteret ved overenskomstdrøftelserne mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Det er altså ikke et spørgsmål, som lovforslaget om ændring af sundhedsloven forholder sig til. Jeg har derfor bedt Danske Regioner om et bidrag til besvarelsen af spørgsmålet. Danske Regioner har oplyst følgende: Rigsrevisionen skriver i sin Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren (august 2012) Der er generelt ikke foretaget en justering af honorarsatserne i takt med produktivitetsudviklingen og tilrettelæggelse af en mere rationel drift i praksissektoren. Dermed adskiller praksissektoren sig fra sygehusene, som gennem en årrække har skullet sikre en produktivitetsfremgang inden for det givne budget. Det er generelt også sådan, at eventuelle produktivitetsgevinster, der opstår som følge af ny teknolog og faldende enhedsomkostninger, heller ikke medregnes ved fastsættelse af honorarerne. Alle produktivitetsgevinster er typisk tilfaldet yderne. Det er i et vist omfang blevet udbredt at lade medhjælp i praksis udføre og foretage forskellige undersøgelser, prøver mv. I honorarsystemet bliver der dog ikke skelnet mellem, hvilke faggrupper der udfører ydelsen. Det medfører, at

62 Side 2 den økonomiske gevinst, der følger af at lade arbejdskraft til lavere omkostninger udføre opgaverne, tilfalder yderne. På den bagrund har Statsrevisorerne følgende bemærkning til Rigsrevisionens beretning. Udgifterne til det offentlige sundhedsvæsen har i mange år været under pres, og derfor er det fx ikke tilfredsstillende, at produktivitetsfremgang i praksissektoren som følge af ny teknologi, mere effektive arbejdsprocesser og brug af hjælpepersonale ikke fører til fald i honorarsatserne. Allerede i november 2008 skrev Praksiskommissionen i sin rapport Almen praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen Et fravær af et krav om produktivitetsforbedringer overfor praktiserende læger vil alt andet lige medføre, at almen praksis bliver relativt dyrere i forhold til sygehusvæsenet. Dertil kommer, at almen praksis ydelser er offentligt finansieret. Den nuværende honorarstruktur og fraværet af produktivitetskrav indebærer, at gevinsten fra stigninger i produktiviteten overvæltes i de praktiserende lægers indtjening, mens det offentlige som køber ikke får del i gevinsten. Det er derfor naturligt at stille samme produktivitetskrav til almen praksis. Der er foretaget flere studier som viser at særligt bedre anvendelse af personale i almen praksis kan føre til mere effektiv drift og bedre produktivitet i almen praksis. I DSI rapporten Effektiv organisering af almen praksis fra (august 2008) redegøres der for at der i både England og Holland er der mere praksispersonale og at personalet har flere opgaver end hos danske alement praktiserende læger. DSI følger siden dette op i rapporten om Kapacitet i fremtidens almen praksis (marts 2010), hvor de blandt andet skriver: De lægehuse, der bedst udnytter deres stordriftsfordele, er de, hvor der er funktionsopdelt personale, uddelegering samt en formel ledelsesstruktur og organisation. Samlet set er konklusionen, at der er stordriftsfordele i almen praksis, men at det kræver ledelse og meget arbejde at realisere fordelene ved et stort lægehus. Derudover bemærker DSI at flere studier indikerer: at praksispersonale kan frigive lægelig tid, men kun hvis praksispersonalet løser opgaverne selvstændigt og med minimal indblanding fra lægen. Stram styring og koordinering af brugen af praksispersonale til klinisk arbejde er derfor nøglen til at øge kapaciteten i almen praksis. Og at: Der helt klart er mulighed for stordriftsfordele, men også at det er meget forskelligt, i hvilket omfang de enkelte praksis realiserer disse. Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdelingen for Almen Medicin Aarhus Universitet har i den såkaldte KOS rapport om kontakt- og sygdomsmøn-

63 Side 3 steret i almen praksis i 2008 (publiceret november 2010) bemærket, at i 16 procent af de undersøgte konsultationer svarede lægerne at konsultationen kunne have været foretaget af en konsultationssygeplejerske. Derudover har de fundet at blodprøvetagning, vaccinationer, livsstilssamtaler og spirometri varetages helt eller delvist af personale i 88 procent af alle praksis. Det frem går ligeledes, at de fleste profylaktiske opgaver som f.eks. p pillekontrol og børneundersøgelse, foretages af personale hos under 20 procent af lægerne. Der er således potentiale for yderligere produktivitetsgevinster i almen praksis Deloitte konkludere dog i deres studie Tilrettelæggelse af flerlægepraksisser (september 2008) at: Det forudsætter samtidig en bevidst tilrettelæggelse af patientforløb, arbejdsdeling og arbejdsgange i praksis, hvis det for alvor skal være afsætte for, at de samme lægelige ressourcer skal kunne håndtere et større antal borgere. Herudover ser Danske Regioner et betydeligt potentiale i forhold til at realisere produktivitetsgevinster i de enkelte behandlingsforløb i almen praksis. Det kan f.eks. ske ved i højere grad at behandle flere problemer på samme konsultation, bruge og telefon i stedet for fremmøde hvor det er relevant, og i det hele taget have mere fokus på det samlede ressourceforbrug (både hos lægen og hos patienten) i forhold til hvert enkelt behandlingsforløb. Det er således i høj grad op til lægerne selv om de potentielle produktivitetsgevinster skal indhentes eller ej. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

64

65 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 12. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 14 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 14: Ministeren oplyste i Deadline den 3. maj 2013, at almen praksis skal løse flere opgaver i de kommende år. Samtidig udtalte ministeren: Nye opgaver til almen praksis skal følges af nye penge. Hvordan vil ministeren sikre, at der følger nye penge med, hvis der pålægges almen praksis nye opgaver i perioden frem til den 1. september 2014? Svar: Det foreslås i lovforslagets 4, at de vilkår for lægehjælp i almen praksis, som i dag fremgår af Overenskomst om almen praksis, herunder de gældende honorarer med aftalte reguleringer, varsler og Profylakseaftalen, videreføres uændret, indtil overenskomstens parter har indgået en ny aftale inden for de nye reguleringsmæssige rammer, dog senest den 1. september Tilsvarende følger det af overgangsbestemmelsen, at den økonomiske ramme m.v., som fremgik af det økonomiprotokollat, som parterne blev enige om i forbindelse med den sidste fornyelse af overenskomsten, skal være gældende i perioden fra lovens ikrafttræden den 1. september 2013, indtil der er indgået en ny aftale, dog senest den 1. september Det skal bemærkes, at der var aftalt en reguleringsmekanisme i det økonomiprotokollat, der var enighed om imellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og PLO, og som nu med lovforslaget skal være gældende, indtil der er indgået en ny aftale. Det fremgår dog, at der i helt særlige tilfælde mellem de centrale parter kan aftales en korrektion af rammen. Det kan eksempelvis skyldes ekstraordinær sygelighed og større strukturelle ændringer samt ændringer som følge af lovgivning. Afslutningsvist skal bemærkes, at parterne selv har indflydelse på, hvor lang tid den nævnte økonomiske ramme skal være gældende, idet den bortfalder, før den 1. september 2014, hvis en ny aftale imellem parterne træder i kraft før dette tidspunkt.

66 Side 2 Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

67 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 12. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 15 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 15: Mener ministeren (jf. Deadline den 3. maj 2013), at de praktiserende læger skal tilføres flere ressourcer, såfremt nye kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer og opgaveudlægninger fra sygehusene skaber merarbejde i almen praksis? Svar: Økonomien i forbindelse med fremtidige overenskomster inden for de nye reguleringsmæssige rammer vil også fremover være en del af aftalekomplekset imellem parterne. Parterne vil i den forbindelse skulle vurdere den samlede opgavevaretagelse i almen praksis, herunder evt. nye opgaver, som skal varetages, og opgaver, som evt. ikke skal løses længere eller skal løses andetsteds. Parterne vil herefter skulle nå til enighed om, hvilken honorering der skal følge med den aktuelle opgavevaretagelse. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

68

69 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 16 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 12. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 16 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 16: I Deadline den 3. maj 2013 udtalte ministeren, at lægernes vetoret blokerer for lægedækningen rundt omkring i landet. Kan ministeren give konkrete eksempler på, at PLO har blokeret for løsninger på lægedækningsproblemer? Svar: Jeg kan som svar på spørgsmålet henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 12 (L 227). Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

70

71 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 12. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 17 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 17: Ifølge lovforslaget skal private aktører fremover have mulighed for at drive almenepraksis-klinikker. Hvordan vil ministeren sikre, at kontinuiteten og kvaliteten i almen praksis kan opretholdes, når private aktører fremover kan drive praksisklinikker? Svar: Med hensyn til kvaliteten i de klinikker, der drives på baggrund af udbud i henhold til lovforslagets 227, stk. 3, eller praksis, som regionsrådet selv etablerer i henhold til 227, stk. 5, fremgår det af bemærkningerne, at: Regionsrådet skal sikre både ved udbud af drift af praksis og ved etablering af et midlertidigt tilbud at den sundhedsfaglige virksomhed er i overensstemmelse med god almenmedicinsk praksis, og at der sikres bemanding med en læge med speciallægeuddannelsen i almen medicin. Regionsrådet kan sikre den rette bemanding ved i udbudsmaterialet at betinge sig dette og på midlertidige tilbud, som regionsrådet selv driver, ved at ansætte speciallæger i almen medicin. Det forudsættes således, at regionen sikrer sig (i udbudsmaterialet og i de klinikker, som regionen selv driver), at den uddannelsesmæssige baggrund af det personale, som bemander klinikkerne, er sammenlignelig med den standard, som findes i de klinikker, der drives efter overenskomst, jf. 227,stk. 1. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der inden for den gældende ordning er mulighed for, at de enkelte praksis kan have en forskellig ratio i forholdet læge/antal tilmeldte patienter. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

72

73 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 12. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 18 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 18: Kan ministeren give eksempler på private aktører, som kan byde på praksisdrift af ubesatte ydernumre (jf. 227)? Svar: Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at regionsrådet ved udbud af drift af praksis skal sikre, at vinderen af udbud ikke driver eller er knyttet til en virksomhed, der har tilladelse efter 7, stk. 1 eller 39, stk. 1, i lov om lægemidler. Herved sikres det, at lægemiddelvirksomheder ikke kan drive klinikker, der leverer almen medicinske ydelser. Dette svarer til det gældende princip i apotekerlovens 3, stk. 2, hvorefter den, der udøver læge- eller tandlægevirksomhed, som udgangspunkt ikke må drive eller være knyttet til en lægemiddelvirksomhed. Lovforslaget indeholder ikke herudover en regulering af hvilke private aktører, som kan byde ind på praksisdrift, jf. lovforslagets 227,stk. 3, men det fremgår tydeligt af bemærkningerne til lovforslaget, at regionsrådet både ved udbud af drift af praksis og ved etablering af et midlertidigt tilbud skal sikre, at den sundhedsfaglige virksomhed er i overensstemmelse med god almenmedicinsk praksis, og at der sikres bemanding med en læge med speciallægeuddannelsen i almen medicin. Regionsrådet kan sikre den rette bemanding ved i udbudsmaterialet at betinge sig dette, og på midlertidige tilbud, som regionsrådet selv driver, ved at ansætte speciallæger i almen medicin. Det forudsættes, at regionen sikrer sig (i udbudsmaterialet og i de klinikker, som regionen selv driver), at bemandingen med speciallæger i almen medicin er sammenlignelig med bemandingen i de praksis, som drives efter overenskomst, jf. 227,stk. 1. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

74

75 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 12. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 19 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 19: PLO har på baggrund af lovforslaget opfordret sine medlemmer til at afgive deres ydernumre med virkning fra den 1. september Hvordan vil ministeren sikre, at dette ikke udløser betaling for lægebesøg? Svar: Jeg skal indledningsvist bemærke, at vedtagelsen af lovforslaget vil indebære, at Overenskomst om almen praksis fortsat finder anvendelse, indtil der er indgået en ny overenskomst inden for de nye reguleringsmæssige rammer, der lægges op til i udkastet til lovforslaget, dog senest den 1. september Det indebærer, at den enkelte læges rettigheder og pligter i henhold til overenskomsten ved lov - videreføres fuldstændig uændret i forlængelsesperioden. Det gælder også overenskomstens regler om praksisophør, som betyder, at en læge, der agter at ophøre med praksis, uden der er udsigt til at praksis overtages af en anden læge, har pligt til at varsle dette over for regionen 6 måneder før ophørsdatoen. 3 måneder inden den varslede ophørsdato skal lægen endeligt meddele regionen, om han/hun ophører. Jeg kan oplyse, at ministeriet på baggrund af, at PLO havde stillet spørgsmålstegn ved de gældende opsigelsesvarsler, har bedt Kammeradvokaten vurdere spørgsmålet. Kammeradvokaten konkluderer bl.a. følgende: Overenskomsten og herunder de alment praktiserende lægers varslingspligter efter 19 og 20 er gældende i regionernes opsigelsesperiode frem til den l. september 2013 og vil efter lovforslagets vedtagelse også være gældende efter den l. september Det betyder, at den enkelte alment praktiserende læge vil handle i strid med overenskomsten og hermed den lovbestemte ordning, hvis vedkommende ophører med at drive praksis (nedlægger sin praksis) eller ikke kan besætte en ledig lægekapacitet i en klinik uden at iagttage et 6 måneders varsel over for regionen, jf. overenskomstens 19 og 20. De enkelte alment praktiserende lægers og Praktiserende Lægers Organisations overtrædelse af overenskomsten skal fortsat sanktioneres efter overenskomstens bestemmelser, herunder om bod og udelukkelse fra at praktisere efter overenskomsten.. /. Jeg vedlægger til udvalgets orientering Kammeradvokatens brev af 31. maj 2013 til ministeriet.

76 Side 2. /. Jeg kan endvidere oplyse, at ministeriet ved brev af 11. juni 2013 (vedlagt til udvalgets orientering) har informeret Praktiserende Lægers Organisation om ovenstående, og anmodet om, at organisationen videresender brevet til organisationens medlemmer med henblik på, at medlemmerne bliver orienteret om retstilstanden vedrørende opsigelse. Lovforslaget er som bekendt på baggrund af PLO s høringssvar m.v. blevet justeret og ændret med henblik på at imødekomme en række af de bekymringer, som PLO gav udtryk for i forbindelse med det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring.. Jeg forventer og håber på ovenstående baggrund, at de praktiserende læger ikke længere overvejer at ophøre med at levere ydelser betalt af det offentlige. Hvis et større antal af lægerne hvad jeg som nævnt altså ikke forventer alligevel vælger at opsige ydernummeret, vil regioner og kommuner stille et beredskab til rådighed, der sikrer patienterne vederlagsfri lægehjælp. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

77 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Fra: Per Okkels Sendt: 11. juni :02 Til: 'dibbern@post3.tele.dk' Emne: Vedr. opsigelsesvarsler Vedhæftede filer: Udtalelse af 31. maj 2013 fra Kammeradvokaten [DOK ].pdf; fesdpacket.xml Til Praktiserende Lægers Organisation Ved formanden Henrik Dibbern. Vedr. opsigelsesvarsler. Ministeriet kan i dagspressen læse, at Praktiserende Lægers Organisation ved formanden fortsat er af den opfattelse, at Overenskomst om almen praksis varslingsregler vedr. opsigelse af ydernumre ikke er gældende efter den 1. september For en god ordens skyld vil ministeriet endnu en gang præcisere reglerne efter en eventuel vedtagelse af forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.). Det skal indledningsvist bemærkes, at vedtagelsen af lovforslaget vil indebære, at Overenskomst om almen praksis fortsat finder anvendelse, indtil der er indgået en ny overenskomst inden for de nye reguleringsmæssige rammer, der lægges op til i udkastet til lovforslaget, dog senest den 1. september Dette indebærer, at den enkelte læges rettigheder og pligter i henhold til overenskomsten ved lov - videreføres fuldstændig uændret i forlængelsesperioden. Det gælder også overenskomstens regler om praksisophør, som betyder, at en læge, der agter at ophøre med praksis, uden der er udsigt til at praksis overtages af en anden læge, har pligt til at varsle dette over for regionen 6 måneder før ophørsdatoen. 3 måneder inden den varslede ophørsdato skal lægen endeligt meddele regionen, om han/hun ophører. Ministeriet kan oplyse, at ministeriet på baggrund af, at PLO havde stillet spørgsmålstegn ved de gældende opsigelsesvarsler, har bedt Kammeradvokaten vurdere spørgsmålet. Kammeradvokaten konkluderer bl.a. følgende: Overenskomsten og herunder de alment praktiserende lægers varslingspligter efter 19 og 20 er gældende i regionernes opsigelsesperiode frem til den l. september 2013 og vil efter lovforslagets vedtagelse også være gældende efter den l. september Det betyder, at den enkelte alment praktiserende læge vil handle i strid med overenskomsten og hermed den lovbestemte ordning, hvis vedkommende ophører med at drive praksis (nedlægger sin praksis) eller ikke kan besætte en ledig lægekapacitet i en klinik uden at iagttage et 6 måneders varsel over for regionen, jf. overenskomstens 19 og 20. De enkelte alment praktiserende lægers og Praktiserende Lægers Organisations overtrædelse af overenskomsten skal fortsat sanktioneres efter overenskomstens bestemmelser, herunder om bod og udelukkelse fra at praktisere efter overenskomsten. Jeg vedlægger til PLO s orientering Kammeradvokatens brev af 31. maj 2013 til ministeriet. Det forventes, at ovenstående meddeles foreningens medlemmer. Med venlig hilsen

78 Dep. Per Okkels

79 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Kammeradvokaten 31. MAJ 2013 J.nr.: HS/MAB des@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att.: Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard Holbergsgade 6 l 057 København K Virkning af lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet Ministeren for sundhed og forebyggelse har den 28. maj 2013 fremsat lovforslag L227 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (herefter "lovforslaget") Ministeriet har anmodet mig om at vurdere, om de enkelte alment praktiserende læger efter lovens ikrafttræden vil være forpligtede til at overholde varslingsreglerne ved praksisophør i 19 og 20 i den gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation (overenskomst af 3. juni 1991 som senest ændret ved aftale af 21. december 20 l O, herefter "overenskomsten"). I den anledning bemærker jeg følgende: l. KONKLUSION Overenskomsten og herunder de alment praktiserende lægers varslingspligter efter 19 og 20 er gældende i regionernes opsigelsesperiode frem til den l. september 2013 og vil efter lovforslagets vedtagelse også være gældende efter den l. september Det betyder, at den enkelte alment praktiserende læge vil handle i strid med overenskomsten og hermed den lovbestemte ordning, hvis vedkommende ophører med at drive praksis (nedlægger sin praksis) eller ikke kan besætte en ledig lægekapacitet i en klinik uden at iagttage et 6 måneders varsel over for regionen, jf. overenskomstens 19 og 20. De enkelte alment praktiserende lægers og Praktiserende Lægers Organisations overtrædelse af overenskomsten skal fortsat sanktioneres efter overenskomstens bestemmelser, herunder om bod og udelukkelse fra at praktisere efter overenskomsten. Kammeradvokaten Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København V Telefon IO Fax radvokate n.dk vl

80 Kammeradvokaten 31. MAJ SAGENS OMSTÆNDIGHEDER Den 3. maj 2013 opsagde Regionernes Lønnings- og Takstnævn overenskomsten til den l. september Den 28. maj 2013 fremsatte ministeren for sundhed og forebyggelse lovforslaget, som viderefører. overenskomsten fra og med lovens ikrafttræden den l. september 2013, jf. nedenfor punkt 3.2 om lovforslaget. 3. RETSGRUNDLAG 3.1 Overenskomsten Af overenskomsten 19 og 20 om praksisophør fremgår følgende: "Praksisophør, når praksis ikke overtages af en anden læge 19. Såfremt en læge agter at ophøre med praksis, uden at der er udsigt til at praksis overtages af en anden læge, har lægen pligt til at varsle dette over for regionen 6 måneder før ophørsdatoen. 3 måneder inden den varslede ophørsdato skal lægen endeligt meddele regionen, om han/hun ophører. Lægen fremsender kopi til PLO. Stk. 2. [... ]" "Praksisophør, i kompagniskab og delepraksis, når praksisdelen ikke overtages af en anden læge 20. Hvis en læge i et kompagniskab ophører uden at overdrage sin praksisdel til en ny læge, er hovedreglen at den ledige lægekapacitet overgår til denide tilbageværende læge(r) som søger at få den ledige praksisdel besat med en ny læge inden for en frist på et år. Senest efter et år skal den ledige praksisdel overdrages til en læge, der tilmeldes denne overenskomst i overensstemmelse med reglerne i 17 eller der skal være ansat en speciallæge i almen medicin i fast stilling i medfør af reglen i 24, stk. l. Fristen på et år regnes fra den dato, pr. hvilken en læge har meddelt praksisophør til regionen Stk. 2. [... ] Stk. 3. Hvis denide tilbageværende læger ikke har udsigt til, at den ledige lægekapacitet kan besættes med en ny læge, har lægerne pligt til at varsle dette over for regionen med 6 måneders varsel. Varslet over for regionen afgives så snart en kompagnon over for sine kollegaer i praksis har meddelt, at han/hun agter at ophøre. Varslet kan også afgives på et senere tidspunkt, hvor den/de tilbageværende læger har afsøgt mulighederne for at få den ledige praksisdel besat. Samtidig med 6 måneders varslet gives der besked om, hvor mange patienter praksis har mulighed for at fortsætte med at have tilmeldt. Hvis den ophørende læges kolleger ikke har mulighed for fortsat at have alle patienter tilmeldt, skal de med 3 måneders varsel give endelig meddelelse til regionen om dette. Samtidig gives afkald på den ledige lægekapacitet Side 2/5

81 Kammeradvokaten 31. MAJ 2013 Stk. 4. [... ]" Af overenskomstens 136 om opsigelse fremgår følgende: " 136. Overenskomsten kan af begge parter opsiges med mindst 3 måneders varsel til ophør den l. i en måned. Stk. 2. [... ]" 3.2 Lovforslag L 227 Af lovforslagets 4 fremgår følgende: " 4. Loven træder i kraft den l. september 2013, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af l. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af l træder i kraft på forskellige tidspunkter. Stk. 3. 2, nr. 4 og 5, og 3 træder i kraft den 15. juli Stk. 4. Indtil l træder i kraft finder Overenskomst om almen praksis af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 21. december 20 l O, fortsat anvendelse. Stk. 5. [... ]" Af de specielle bemærkninger til lovforslagets 4 fremgår følgende: "Det foreslås, at loven træder i kraft den l. september Det følger af stk. 2, at ministeren bemyndiges til at fastsætte, hvomår bestemmelserne, fastsat i lovforslagets l, træder i kraft, og at ministeren kan fastsætte, at dele af l træder i kraft på forskellige tidspunkter. Ikrafttrædelsesbestemmelsen giver mulighed for, at parterne rar god tid til at indgå en ny overenskomst, der tager højde for de nye reguleringsmæssige rammer. Ministeren vil anvende bemyndigelsen til at sætte hele l i kraft senest den l. september [... ] Det foreslås i stk. 4. at de vilkår for lægehjælp i almen praksis. som i dag fremgår af Overenskomst om almen praksis, herunder de gældende honorarer med aftalte reguleringer, varsler og Profylakseaftalen. videreføres uændret. indtil loven i sin helhed træder i kraft. Forlængelsen af overenskomsten ved lov indebærer. at de rettigheder og pligter- såvel individuelle som kollektive - der følger af overenskomsten. er gældende i forlængelsesperioden, herunder overenskomstens bestemmelser om varsler ved praksisophør. jf. 19 og 20 i overenskomsten [min.fremhævelse]. Side 3/5

82 Kammeradvokaten 31. MAJ 2013 [... ]" 4. MIN VURDERING Lægeforeningen har på sin hjemmeside under overskriften "Konsekvensen af frasigelsen af dit ydernummer" anført en række spørgsmål og svar, herunder følgende spørgsmål nr. 2: "Skal afgivelse af ydernummer ikke varsles med 6 måneders varsel? Svar: Det er PLO's vurdering, som bakkes op af eksterne advokater, at de alment praktiserende læger ikke vil være forpligtet til at iagttage varslet på 6 måneder (jf. OK 19 og 20) i den foreliggende situation, hvor overenskomsten er opsagt af regionerne til ophør pr. l. september Den nøje koordinerede adfærd mellem regioner og minister, med opsigelse af overenskomst og samme dag præsentation af færdigt lovforslag, som viderefører overenskomsten, kan ikke føre til det resultat, at lægerne fratages muligheden for at reagere adækvat på regionernes beslutning om opsigelse af overenskomsten." Jeg bemærker hertil, at et lovforslag vedtaget af folketinget rar lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen, jf. grundlovens 22. Det betyder, at lovforslaget (L 227) rar lovskraft - altså virkning efter sin ordlyd og i overensstemmelse med sædvanlige fortolkningsbidrag (herunder navnlig forarbejderne)- når det er vedtaget og stadfæstet. Af lovforslagets 4, stk. 4, (gengivet ovenfor under punkt 3.2) fremgår, at overenskomsten vil være gældende fra lovens ikrafttræden den l. september 2013, og indtil lovens 1 sættes i kraft af ministeren. Overenskomsten forlænges altså efter lovens ordlyd i sin helhed fra den 1. september De specielle bemærkninger i lovforslaget til 4 (gengivet ovenfor under punkt 3.2) er i overensstemmelse hermed, idet det her anføres, at rettigheder og pligter i henhold til overenskomsten fortsat vil være gældende i forlængelsesperioden, herunder varslingsreglerne ved praksisophør i overenskomstens 19 og 20 (gengivet ovenfor under punkt 3.1). Overenskomsten og herunder de alment praktiserende lægers varslingspligter efter 19 og 20 er gældel)de i regionernes opsigelsesperiode frem til den l. september 2013 og vil efter lovforslagets vedtagelse også være gældende efter den l. september Det betyder, at den enkelte alment praktiserende læge vil handle i strid med overenskomsten og hermed den lovbestemte ordning, hvis vedkommende ophører med at drive praksis (nedlægger sin praksis) eller ikke kan besætte en ledig lægekapacitet i en klinik uden at iagttage et 6 måneders varsel over for regionen, jf. overenskomstens 19 og 20. Side 4/5

83 --- Kammeradvokaten lf. MAJ 2013 De enkelte alment praktiserende lægers og Praktiserende Lægers Organisations overtrædelse af overenskomsten skal fortsat sanktioneres efter overenskomstens bestemmelser, herunder om bod og udelukkelse fra at praktisere efter overenskomsten. Jeg bemærker i øvrigt, at Praktiserende Lægers Organisation i sit høringssvar af 24. maj til ministeriet med følgende bemærkning selv har foreslået, at overenskomsten forlænges ved lov: "For at skabe ro og da RL TN har valgt at opsige overenskomst om almen praksis pr. l. september 2013, vil PLO foreslå at den eksisterende overenskomst forlænges ved lov i en 1-årig periode". M\tenlig hilsen K : -ins - Kammeradvokat Side 5/5

84

85 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 20 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 12. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 20 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 20: Ministeren har i flere sammenhænge begrundet lovforslaget med ønsket om, at der skal skabes bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. I Deadline den 3. maj udtalte ministeren, at sygehusene giver de praktiserende læger rettidige informationer, når patienterne udskrives, men at den dårlige sammenhæng skyldes de praktiserende læger. Men den nye Landspatienttilfredshedsundersøgelse viser, at mere end hver 10. patient oplever, at sygehuset ikke har orienteret egen læge tilstrækkeligt i forbindelse med udskrivningen. Hvordan stemmer dette overens med ministerens udtalelser om, at manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet skyldes almen praksis? Svar: Spørgsmålet er næsten identisk med SUU spørgsmål nr. 647 alm. del, hvorfor jeg vil gengive min besvarelse heraf. Jeg vil gerne starte med at bemærke, at jeg ikke har sagt, at sygehusene altid giver rettidig information. Og jeg har heller aldrig sagt, at manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet er almen praksis skyld eller at almen praksis forårsager manglende sammenhæng. Tværtimod, så fungerer almen praksis i Danmark - som jeg har sagt flere gange - i store træk rigtigt godt. Det er også en af årsagerne til, at jeg og regeringen ikke ønsker at ændre grundlæggende på almen praksis i Danmark. Faktisk ønsker vi at styrke almen praksis rolle i sundhedsvæsenet og at sikre, at de praktiserende læger, som tovholder for deres patienter, kan bidrage til en endnu bedre sammenhæng i behandlingen af patienterne. Derfor indeholder vores forslag til ændring af sundhedsloven også en række elementer, som samlet kan styrke sammenhængen i sundhedsvæsenet og som understreger almen praksis centrale rolle i sundhedsvæsenet. F.eks. kommer det nu til at fremgå af sundhedsloven, at lægerne skal kende og følge når det fagligt begrundet i forhold til den enkelte patient - retningslinjer og sundhedsaftaler mv. Retningslinjer, aftaler og pakker er med til at sikre sammenhæng for patientens forløb. Og med til at sikre, at de sundhedsper-

86 Side 2 soner, som er involveret i en patients behandlingsforløb, kommunikerer med hinanden. Sundhedsaftaler og forløbsprogrammer aftales i dag i de regionale sundhedskoordinationsudvalg. Her er regionen, kommunerne og lægerne repræsenteret. I hver kommune er der i dag nedsat et kommunalt-lægeligt udvalg, der behandler emner, der skal styrke samarbejdet mellem kommunen og de praktiserende læger. Og med det fremsatte lovforslag nedsættes i hver region et udvalg, som skal udarbejde en praksisplan, der bl.a. beskriver almen praksis opgaver i et sammenhængende sundhedsvæsen. Her deltager udover regionen og kommunen også lægerne. Sammenhæng og kommunikation mellem sygehus, læge og kommune er således et hovedformål med vores lovforslag. Og med lovforslaget inddrager vi også patienter og pårørende i planlægningen af sundhedsområdet gennem oprettelse af et patientinddragelsesudvalg i hver region. Formålet med disse udvalg er at sikre fokus på de udfordringer og muligheder, som patienterne og de pårørende oplever. Og det omfatter jo også som tilfredshedsundersøgelserne viser - sammenhæng i behandlingen. Det er derfor et element i lovforslaget, som jeg er rigtig glad for vi har fået ind først og fremmest for patienternes skyld men også for det sammenhængende sundhedsvæsens skyld. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

87 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 Bilag 17 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 21 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 12. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 21 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 21: I lovforslaget fremgår det, at de praktiserende læger har aftaleret i relation til opgaver, som er defineret i praksisplanen. Men det fremgår ikke klart, om de praktiserende læger også har aftaleret i relation til alle opgaver, der følger af sundhedsaftalerne. Skal man forstå lovforslaget således, at den aftaleret, som de praktiserende læger tillægges i lovforslaget, svarer til den aftaleret, som de praktiserende læger har i relation til 2 i overenskomst om almen praksis? Svar: Den foreslåede bestemmelse i 57 b, stk. 2, vedrørende lægernes pligt til at følge sundhedsaftaler, har følgende ordlyd: Stk. 2. Alment praktiserende læger, der behandler gruppe 1-sikrede personer, jf. 60, stk. 1, er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med de sundhedsaftaler, der er indgået imellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, jf. 205, herunder følge forløbsprogrammer m.v. I bemærkningerne til bestemmelsen anføres bl.a.: De opgaver, som beskrives f.eks. i et forløbsprogram, og som dermed er rammen om de praktiserende lægers forpligtelse, vil for de læger, som virker inden for overenskomsten, jf. 227, stk. 1, skulle følges op af en underliggende aftale om vilkårene for at følge denne forpligtelse. Bemærkningerne om, at der for de læger, som virker inden for overenskomsten, vil skulle følges op med en underliggende aftale om vilkårene for at følge denne forpligtelse, er ikke begrænset til de opgaver, som beskrives i et forløbsprogram, men vil gælde for alle de opgaver, som følger af sundhedsaftaler. Den nugældende overenskomsts 2 har hidtil bl.a. været anvendt til at indgå lokale aftaler om ydelser, som de praktiserende læger f.eks. i overensstemmelse med en sundhedsaftale skulle levere. Om denne bestemmelse videreføres i samme form i den kommende overenskomst, er det op til parterne at aftale. Med venlig hilsen

88 Astrid Krag / Sven Erik Bukholt Side 2

89 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 12. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 22 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 22: I følge lovforslaget kan regionsrådet ensidigt beslutte placering af en ny lægepraksis. Overenskomsten om almen praksis indeholder i dag et værn imod, at regionsrådet beslutter en placering som på urimelig måde kan underminere driftsgrundlaget for en eksisterende nabopraksis. Det er med til at sikre, at lægerne investerer i deres praksis. Hvordan forestiller ministeren sig, at der fremover skal gives lægerne den nødvendige beskyttelse mod praksisplaner, der påfører dem driftsøkonomisk tab? Svar: Praksisplanerne bliver et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj imellem region, kommune og almen praksis, som bl.a. skal beskrive overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Almen praksis sidder med i praksisplanudvalget, der udarbejder praksisplanerne, og det fremgår af lovforslagets 206 a, stk. 2, at der skal ske en høring af de praksis, som arbejder efter overenskomsten, inden praksisplanen udarbejdes eller revideres. Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, får den enkelte praksis i forbindelse med høringen mulighed for at give udtryk for praksis planer for den kommende periode. Hertil kommer, at regionerne i forbindelse med praksisplanlægningen og evt. oprettelse af nye praksis vil skulle tage højde for kapacitets- og udgiftsstyringen på området. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

90

91 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 23 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 12. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 23 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 23: I følge lovforslaget får ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for de praktiserende lægers kodning af henvendelser. Det anføres i bemærkningerne, at det på sigt vil kunne blive aktuelt at udvide forpligtelsen til at kode henvendelser til almen praksis til at omfatte andre typer diagnoser end de nuværende forpligtelser. Kan ministeren med bemyndigelsen selv udvide omfanget af forpligtelsen til kodning, eller kan udvidede kodningsforpligtelser kun ske efter aftale mellem overenskomstens parter (bemærkningerne side 20, 2. spalte)? Svar: Der fremgår bl.a. følgende af bemærkningerne til bestemmelsen om kodning og datafangst: [.] Der vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse til ministeren blive stillet krav om, at der foretages kodning af henvendelser vedrørende diagnoserne KOL, astma, kroniske muskel- og skeletlidelser, knogleskørhed (osteoporose), hjerte-karsygdomme, cancer, diabetes og ikke-psykotiske psykiske lidelser i lovgivningen svarende til det i overenskomsten aftalte. Der vil desuden blive stillet krav om, at lægen anvender de indikatorsæt i datafangst, der er udviklet for de pågældende diagnoser. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse hæfter sig ved, at parterne bag overenskomsten om almen praksis har tilkendegivet, at man er enige om, at resultaterne af dataindsamling for kodede henvendelser skal danne grundlag for en senere aftale om udvidelse af kodningsforpligtelsen. Det vil således på sigt og efter indstilling fra det faglige selskab kunne blive aktuelt at udvide forpligtelsen til at kode henvendelser til almen praksis til at omfatte andre diagnoser end de i overenskomsten aftalte. For læger, der virker efter overenskomst, jf. 227, stk. 1, vil der skulle indgås en efterfølgende aftale om implementering. En udvidelse af kodningsforpligtelsen, der binder læger, som arbejder efter overenskomsten, forudsætter således 1) at der skal være en indstilling fra det faglige selskab, og 2) der skal indgås en efterfølgende aftale med lægerne om implementering. Med venlig hilsen

92 Astrid Krag / Sven Erik Bukhol Side 2

93 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 14. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 24 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 24: I følge lovforslaget bemyndiges ministeren til at forpligte lægerne til at stille de data, som er tilvejebragt på baggrund af kodning og datafangst, til rådighed for regionerne. Hvordan vil ministeren sikre, at kvalitetsdata ikke bliver brugt til kontrolformål med den risiko, at værdien af kvalitetsdata forringes? Svar: Jeg kan henvise til min samtidige besvarelse af L 227 spørgsmål nr. 8. Med venlig hilsen Astrid Krag / Mette Touborg Heydenreich

94

95 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 12. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 25 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 25: I følge lovforslaget gives borgerne mulighed for at vælge en læge udenfor 15/5 km-grænsen. Hvilke konsekvenser vil det kunne få for praksislægerne i lokalområderne, hvis de ressourcestærke borgere vælger læge nær ved arbejdspladsen. Vil konsekvensen kunne blive, at ældre og syge får længere til en praktiserende læge, fordi der er færre, som er på arbejdsmarkedet, der vælger praksislæge i deres lokalområde? Svar: Lægernes forpligtelse i forhold til at aflægge sygebesøg udvides ikke med bestemmelsen, men det er korrekt, at lovforslaget udvider borgernes mulighed for at vælge læge udover den gældende 15 km grænse (5 km i hovedstadsområdet). Patienterne fraskriver sig ved valg udover den eksisterende kilometergrænse retten til sygebesøg i hjemmet af den valgte læge. Det er min opfattelse, at langt de fleste borgere er tilfredse med den læge, de er tilmeldt. Jeg forventer således ikke, at bestemmelsen vil medføre en masseflugt væk fra den læge, patienterne har tæt på boligen. Men for nogle borgere vil den udvidede valgmulighed ud fra den enkelte borgers konkrete livssituation være en attraktiv mulighed. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

96

97 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 12. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 26 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 26: Såfremt en privat aktør eller en region driver en klinik med flere læger, er det efter lovforslaget nok, at én af disse har en almenmedicinsk speciallægeanerkendelse. Hvad er årsagen til, at der ikke stilles de samme uddannelsesmæssige krav til læger, som er ansat hos private aktører, i regionsklinikker eller i et af regionen midlertidigt etableret alment medicinsk lægetilbud, som i de almene praksisklinikker, der drives efter overenskomst om almen praksis? Svar: Med hensyn til kvaliteten i de klinikker, der drives på baggrund af udbud i henhold til lovforslagets 227, stk. 3, eller praksis, som regionsrådet selv etablerer i henhold til 227, stk. 5, fremgår det af bemærkningerne, at: Regionsrådet skal sikre både ved udbud af drift af praksis og ved etablering af et midlertidigt tilbud at den sundhedsfaglige virksomhed er i overensstemmelse med god almenmedicinsk praksis, og at der sikres bemanding med en læge med speciallægeuddannelsen i almen medicin. Regionsrådet kan sikre den rette bemanding ved i udbudsmaterialet at betinge sig dette og på midlertidige tilbud, som regionsrådet selv driver, ved at ansætte speciallæger i almen medicin. Det forudsættes således også, at regionen sikrer sig (i udbudsmaterialet og i de klinikker, som regionen selv driver), at den uddannelsesmæssige baggrund af det personale, som bemander klinikkerne, er sammenlignelig med den standard, som findes i de klinikker, der drives efter overenskomst, jf. 227,stk. 1. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der inden for den gældende ordning er mulighed for, at de enkelte praksis kan have en forskellig ratio i forholdet læge/antal tilmeldte patienter. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

98

99 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 14. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 27 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 27: Hvilke betingelser skal der være til stede for, at en region efter lovforslagets 227, stk. 3, kan benytte sig af muligheden for udbud til private aktører? Svar: En region kan i henhold til bestemmelserne i 227, stk. 3, foretage udbud i følgende situationer: 1) Regionen kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. 60, stk. 1, og hvor regionsrådet af lægen har fået overdraget ydernummeret. 2) Regionen kan desuden udbyde drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet. 3) Endelige kan regionen som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra læger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse praksis. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

100

101 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 14. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 28 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 28: Vil det kunne forekomme, at et regionsråd kan benytte sig af muligheden i 227, stk. 3, uden der foreligger lægemangel? Svar: Efter de gældende regler i sundhedsloven er den altovervejende hovedregel, at regionernes myndighedsansvar for at stille vederlagsfri lægehjælp i almen praksis til rådighed for borgerne i regionen, løftes via aftalen med organisationer af sundhedspersoner, jf. 227, stk. 1 (i praksis PLO). Der vil ikke med lovforslaget blive ændret ved dette. Muligheden i henhold til 227, stk. 3, er ikke begrænset til en lægemangelssituation, men vil i disse tilfælde kunne medvirke til at sikre lægedækningen til alle borgere i en region. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

102

103 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 29 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 14. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 29 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 29: Ministeren har udtalt, at private aktører kun vil kunne få tildelt ret til at drive almen praksis i en afgrænset periode. Er der tale om samme periode som for en regionsklinik, dvs. 4 år, eller er der tale om en anden tidsperiode? Svar: Regionsrådet kan alene foretage udbud af driften af praksis. Der er således ikke tale om, at regionsrådet i denne forbindelse kan sælge et ydernummer til en leverandør, der virker uden for overenskomsten, og som på denne måde får ret til videresalg. Udstrækningen af den periode, hvor en privat leverandør, via udbud, kan forestå driften af praksis, er ikke nærmere afgrænset i lovforslaget. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

104

105 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 13. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 30 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 30: Hvornår forventer ministeren at iværksætte det i 204, stk. 2, omtalte praksisplanudvalg? Svar: Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at de elementer, som er nødvendige med henblik på at forberede, at en ny overenskomst kan virke inden for de nye reguleringsmæssige rammer, f.eks. etableringen af praksisplanudvalgene, jf. 204, stk. 2, forudsættes sat i kraft forud for ovenstående elementer. Jeg forventer, at reglerne vedrørende etablering af praksisplanudvalgene, jf. lovforslagets 204, stk. 2, og fastsættelsen af de nærmere regler herom, jf. bemyndigelsen i lovforslagets 204, stk. 4, sættes i kraft i dette efterår med henblik på, at planlægningsarbejdet kan påbegyndes i nærværende kommunale og regionale valgperiode, og videreføres, når de nye regionsråd og kommunalbestyrelser er tiltrådt den 1. januar Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

106

107 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 Bilag 17 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 13. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 31 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 31: I følge lovforslaget videreføres det økonomiprotokollat, der udløb den 31. marts 2013, fra den 1. september 2013 til den 1. september Kan ministeren bekræfte, at det indebærer, at den økonomiske ramme for almen praksis i perioden 1. september 2013 til den 31. august 2014 svarer til den økonomiske ramme for perioden 1. april 2012 til den 31. marts 2013? I bekræftende fald: Indebærer lovforslaget, at opgaveflytninger fra sygehusene til almen praksis og flere gruppe 1-sikrede i perioden frem til den 1. september 2014 skal løses af de praktiserende læger uden, at der følger nye ressourcer med til at ansætte mere klinikpersonale? Svar: Den økonomiske ramme, der var fastsat i økonomiprotokollatet til Overenskomst om almen praksis, udløb den 30. marts 2013, og var begrænset til en fikseret tidsperiode på 2 år. Den økonomiske ramme, der vil være gældende i den periode, hvor den økonomiske ramme fastlægges i loven, skal svare til en forholdsmæssig del af den ramme, som var fastsat i økonomiprotokollatet i henhold til overenskomsten, svarende til den tidsperiode, hvor økonomiprotokollatet skal være gældende efter loven. Det skal bemærkes, at der var aftalt en reguleringsmekanisme i det økonomiprotokollat, der var enighed om mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og PLO, og som med lovforslaget skal være gældende, indtil der er indgået en ny aftale. Det fremgår således, at der i helt særlige tilfælde mellem de centrale parter kan aftales en korrektion af rammen. Det kan eksempelvis skyldes ekstraordinær sygelighed og større strukturelle ændringer samt ændringer som følge af lovgivning. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

108

109 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 13. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 32 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 32: Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at samarbejdsudvalgene forventes fastholdt som en del af den nye overenskomst. Det indebærer i følge lovforslaget, "... at overenskomstens system for håndtering af sager vedrørende enkeltlæger skal håndteres inden for rammerne af det system, som overenskomsten foreskriver på de punkter, der er omfattet af overenskomsten." Skal lovforslaget forstås således, at 93 og 94 i nugældende overenskomst om almen praksis opretholdes? Skal eksempelvis tilbagetalingssager og sager vedrørende sanktioner fortsat behandles og afgøres i samarbejdsudvalgene og landssamarbejdsudvalget? Svar: Det fremgår af bemærkningerne, at samarbejdsudvalgene fortsat vil være forum for drøftelser og dialog vedrørende almen praksis og udviklingen i almen praksis, ligesom samarbejdsudvalget fortsat vil være et forum vedrørende de spørgsmål, som er reguleret i overenskomsten. Dette indebærer f.eks. også, at sager vedrørende enkeltlæger skal håndteres indenfor rammerne af det system, som overenskomsten foreskriver på de punkter, der er omfattet af overenskomsten. Den endelige beslutningskompetence vedrørende spørgsmål, der er reguleret i loven, tilfalder således den myndighedsansvarlige region, hvorimod afgørelser i relation til spørgsmål, der er reguleret indenfor det aftalebaserede system, afgøres inden for dette system (samarbejdsudvalg, landssamarbejdsudvalg og opmand). Med lovforslaget etableres de overordnede reguleringsmæssige rammer for fremtidens almen praksis, og det vil være op til parterne at indgå en ny aftale inden for disse rammer, herunder for så vidt angår spørgsmålet om håndtering af de sager vedrørende enkelt-læger, der skal håndteres inden for de overenskomstmæssige rammer. Det skal afslutningsvist bemærkes, at regeringen nedsætter et udvalg, hvor de relevante myndigheder, eksterne parter og faglige miljøer, herunder repræsentanter for de alment praktiserende læger, arbejder videre med modeller, der

110 Side 2 sikrer, at almen praksis også fremover udvikler sig i takt med det øvrige sundhedsvæsen og ikke mindst inden for nogle rammer, hvor den enkelte læge fortsat føler ejerskab og engagement i forhold til den fortsatte udvikling af sektoren. De praktiserende læger vil blive repræsenteret ved både Praktiserende Lægers Organisation og Dansk Selskab of Almen Medicin. Udvalget skal bl.a. se på, hvorvidt den nuværende samarbejdsorganisation, hvor samarbejdsudvalgene har afgørelseskompetencen i forhold til lægers overholdelse af overenskomsten, bedst muligt understøtter ønsket om effektiv ressourceanvendelse og -styring. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

111 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 13. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 33 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 33: Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at samarbejdsudvalget ikke har beslutningskompetence i relation til de "elementer, der er overgået til praksisplanudvalget eller i øvrigt reguleret i loven". Ministeren bedes konkretisere hvilke forhold, som fremover vil være omfattet af regionens beslutningskompetence og hvilke områder, hvor samarbejdsudvalget således ikke længere vil have beslutningskompetence. Svar: Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 32, og supplerende oplyse, at det eksplicit fremgår ved en tilføjelse til sundhedslovens 227, stk. 1 (som affattet ved lovforslagets 1, nr. 11), at vilkår, der er fastsat eller udstedt i medfør af en række af de bestemmelser, som foreslås indført med lovforslaget som bindende vilkår, ikke kan fraviges ved en overenskomst indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og organisationer af sundhedspersoner, repræsenterende almen praksis. Det drejer sig efter den foreslåede bestemmelse om vilkår, der er fastsat eller udstedt i medfør af 57 a, 57 b, 57 c, stk. 1 eller 2, 195, stk. 2, 204, stk. 2 eller 3, eller 206 a eller regler udstedt i medfør af 57 c, stk. 3, 59, stk. 3,eller 60, stk. 3. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

112

113 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 13. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 34 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 34: Kan et regionsråd etablere en midlertidig praksis i henhold til 227, stk. 6, uden bemanding af speciallæge i almen medicin eller gælder der de samme forhold, som ved udbud dvs. at der skal sikres bemanding med en læge med speciallægeuddannelse, som det fremgår af bemærkningerne? Svar: Lovforslagets 227, stk. 6, giver hjemmel til, at et regionsråd i tilfælde af pludselig opstået lægemangel i en kort periode kan etablere en midlertidig praksis. Muligheden kan eksempelvis være relevant, hvis en praktiserende læge bliver ramt af sygdom eller af andre årsager må lukke eller nedbringe antallet af tilmeldte patienter til praksis, og lægen ikke har været i stand til at rekruttere en kvalificeret vikar med kort varsel. Muligheden for at etablere et midlertidigt tilbud efter stk. 6 kan først bringes i anvendelse, hvis det ikke inden for det korte varsel på anden vis har været muligt for regionen at sikre lægedækning i det pågældende lokalområde, herunder ved at benytte evt. overkapacitet i andre praksis i det pågældende område. Regionsrådet skal også ved etablering af et midlertidigt tilbud efter 227, stk. 6, sikre, at den sundhedsfaglige virksomhed er i overensstemmelse med god almenmedicinsk praksis. Der skal endvidere som udgangspunkt sikres bemanding med en læge med speciallægeuddannelsen i almen medicin. Da de situationer, som 227, stk. 6, sigter på, imidlertid kan opstå meget akut, vil det undtagelsesvist være muligt i en kortere periode og under iagttagelse af betingelsen om, at den sundhedsfaglige virksomhed er i overensstemmelse med god almen medicinsk praksis, at fravige kravet om, at tilbuddet skal være bemandet med en læge med speciallægeuddannelsen i almen medicin. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

114 Side 2

115 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 13. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6.juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 35 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 35: Hvordan udpeges og hvem udpeger de 3 læger til praksisplanudvalget? Svar: Det fremgår af lovforslagets 206 a stk. 2, at de 3 læger til praksisplanudvalget skal udpeges blandt læger, der behandler gruppe 1- sikrede personer, jf. 227, stk. 1, jf. 60, stk. 1. Det vil med andre ord sige, at lægerne til praksisplanudvalget udpeges blandt de privat praktiserende læger, som virker efter overenskomst, jf. 227, stk. 1, hvorimod læger, der virker på en klinik, der drives på baggrund af udbud, jf. 227,stk. 3, eller i en praksis, som regionen selv etablerer, jf. 227,stk. 5, ikke vil kunne udpeges i henhold til denne bestemmelse. I praksis vil udpegningen af de praktiserende læger til praksisplanudvalget skulle ske efter indstilling fra organisationer af sundhedspersoner (jf. 227, stk. 1), det vil i praksis sige blandt læger udpeget af Praktiserende Lægers Organisation lokalt. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

116

117 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 13. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 36 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 36: I henhold til nuværende overenskomst kan kommunerne indgå decentrale aftaler med de praktiserende læger. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at praksisplanen vil være den ramme, som sikrer kommunerne indflydelse på decentrale aftaler. Ligger der heri nogen realitetsændring i forhold til nuværende aftalemulighed mellem kommunerne og almen praksis? Svar: Jeg kan bekræfte, at der i henhold til den gældende Overenskomst om almen praksis bl.a. skal nedsættes såkaldte kommunalt-lægelige udvalg i hver kommune bestående af lokale praktiserende læger og repræsentanter for kommunen, som bl.a. kan udarbejde udkast til lokale aftaler, som efter overenskomstens regler kan sende aftaleudkast til det regionale samarbejdsudvalg med henblik på at få aftale formaliseret som en såkaldt 2-aftale. Med lovforslagets vedtagelse bliver der et lovfastsat krav om, at der i alle regioner skal nedsættes praksisplanudvalg vedrørende almen praksis, hvor både almen praksis, kommuner og regionen bliver repræsenteret. Praksisplanen vedrørende almen praksis, som skal udarbejdes af praksisplanudvalget, bliver et centralt og efter min vurdering- mere gennemgribende og sammenhængende samarbejds- og planlægningsværktøj imellem region, kommune og almen praksis, end det, der findes i den gældende overenskomst. Praksisplanen skal beskrive, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Praksisplanen vedrører således både den fysiske planlægning, herunder spørgsmålet om sikring af lægedækning i alle egne af regionen, og den indholdsmæssige del i relation til f.eks. sundhedsaftaler om udskrivningsforløb for ældre medicinske patienter. For så vidt angår den fysiske planlægning, skal der beskrives en plan for sikring af den nødvendige lægedækning i alle egne af regionen, herunder for så vidt angår kapacitet og tilgængelighed.

118 Side 2 Planen skal endvidere bl.a. forholde sig til den strukturelle udvikling og opgavevaretagelse i almen praksis under hensyntagen til udviklingen i det samlede sundhedsvæsen. Det kommunalt-lægelige udvalg kan såfremt det videreføres i den aftale, parterne forventes at indgå inden 1. september fortsat udarbejde udkast til lokale aftaler og sende dem til praksisplanudvalget. Kommunerne vil få større indflydelse på planlægningen af almen praksis, hvilket vil medvirke til at sikre sammenhæng til den kommunale indsats for f.eks. kronisk syge og ældre medicinske patienter, og det vil samtidig understøtte nødvendige faglige synergier, når almen praksis tænkes sammen med kommunale og regionale sundhedstilbud, f.eks. ved placering i sundhedshuse. Den konkrete udmøntning af denne ramme forudsætter fortsat, at der indgås en underliggende aftale med de praktiserende læger. I den forbindelse skal bemærkes, at dette må antages at forudsætte, at den centralt forhandlede landsoverenskomst om almen praksis i højere grad end i dag suppleres af decentrale aftaler indgået efter forhandlinger imellem regionen/kommuner og almen praksis. Dette forudsætter, at en større andel af den samlede økonomiske ramme for sektoren kan udmøntes decentralt. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

119 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 37 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 13. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 37 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 37: I følge lovforslaget skal private aktører fremover kunne drive almene praksisklinikker. Ministeren bedes beskrive de hidtidige erfaringer med private aktører i almen praksis og private aktørers drift af almen praksis i Danmark? Svar: Jeg skal bemærke, at almen praksis igennem mange år har været drevet af private aktører de privatpraktiserende læger - som virker efter overenskomst med det offentlige. Med lovforslaget etableres som noget nyt mulighed for at regionerne kan udbyde drift af en almen praksis som et ekstra redskab til på kort og lang sigt og som supplement til den eksisterende ordning med privatpraktiserende læger at sikre lægedækning i hele landet. Da der er tale om en ny mulighed, som etableres med lovforslagets vedtagelse, er der ikke hidtidige erfaringer hermed. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

120

121 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 13. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 38 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 38: Ifølge bemærkningerne til lovforslaget omtales, at det dog helt grundlæggende forudsættes, at der skal være tale om en vis ensartethed i borgernes adgang til og kvaliteten i almen medicinsk lægehjælp, uanset leverandør. Hvis en privat aktør eller en region driver en klinik med flere læger, er det imidlertid efter lovforslaget nok, at en af disse har en almenmedicinsk speciallægeanerkendelse. Hvad mener ministeren ved en vis ensartethed og hvordan vil ministeren sikre, at private aktører leverer den samme kvalitet som alment praktiserende læger? Svar: Jeg kan som svar på spørgsmålet henvise til mine besvarelser af spørgsmål 10, 17 og 26 (L 227). Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

122

123 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 13. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 39 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 39: Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at regionsrådet alene kan etablere et midlertidigt tilbud, hvis praksis ikke kan afsættes til praktiserende læger eller regionsrådet har kasseret bud fra privat aktør. Det fremgår ligeledes, at det er en fakultativ adgang for regionsrådet at foretage udbud eller selv etablere et midlertidigt tilbud. Hvad menes med en fakultativ adgang, og hvordan stemmer en fakultativ adgang overens med andre bemærkninger om, at regionsrådet alene kan etablere et midlertidigt tilbud, hvis praksis ikke kan afsættes til praktiserende læger eller regionsrådet har kasseret bud fra privat aktør? Svar: Det skal præciseres, at den fakultative adgang, dvs. den valgfrihed for regionerne, der refereres til på side 23 i de specielle bemærkninger til lovforslagets 227, stk. 2 6, er en valgfrihed til enten at overdrage til læger, der ønsker at praktisere inden for de overenskomstmæssige rammer, jf. 227, stk. 1, 1. pkt. eller at gå udbudsvejen, jf. 227, stk. 3, og derefter, at regionen evt. selv etablerer en klinik, hvis kriterierne herfor i 227,stk. 6, er opfyldt, og ikke en valgfrihed til at vælge imellem enten udbudsmuligheden, jf. 227, stk. 3, eller selv at etablere klinikker, jf. 227, stk. 5. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

124

125 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 13. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 40 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 40: Efter det foreslåede 227, stk. 2 kan regionen fremover drive forretning med salg af ydernumre til læger, der ønsker at praktisere i henhold til overenskomst om almen praksis. Det fremgår dog også af bemærkningerne (side 23, 2. spalte) at ledigblevne ydernumre som hidtil vil og i uændret omfang af regionen kunne overdrages til læger, der ønsker at praktisere inden for de overenskomstmæssige rammer. Er der nogen kriterier for, hvornår en region skal vælge salg af ydernummer, henholdsvis sædvanlig vederlagsfri tildeling af ydernummer til læger, der ønsker at praktisere efter overenskomsten? Er det kun ledigblevne ydernumre, der fortsat kan tildeles vederlagsfrit? Eller gælder det også nye ydernumre og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt? Svar: Spørgsmålet om evt. salg eller evt. vederlagsfri overdragelse af ydernumre, vil det uanset, om der er tale om ledigblevne, nye ydernumre eller opkøbte ydernumre - være op til den enkelte region at afgøre, bl.a. på baggrund af vurdering af markedsværdien, og under iagttagelse af offentligretlige lighedsgrundsætninger m.v. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

126

127 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 Bilag 17 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 14. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6.juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 41 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 41: Ministeren argumenterer med behovet for sammenhængende patientforløb, når ministeren ønsker at give regionerne adgang til individuelle patientdata fra almen praksis. Er ministeren opmærksom på det forhold, at almen praksis siden begyndelsen af 2013 har leveret informationer om ydelser, diagnoser, prøvesvar og medicinordinationer på individniveau til sundhedsvæsenets fælles sundhedsfaglige e-journal? Er det ministerens opfattelse, at en yderligere adgang til sådanne helbredsoplysninger for administratorer, er nødvendig for at skabe bedre patientforløb? Svar: Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 48 (L 227), og i øvrigt oplyse, at lovforslaget ikke regulerer udvekslingen af data mellem sundhedspersoner i behandlingsøjemed, men alene data til regionsrådene til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol af udbetalte tilskud og honorarer, dog ikke oplysninger, der identificerer eller gør det muligt at identificere patienten, jf. lovforslagets 195, stk. 2. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

128

129 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 13. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 42 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 42: I notatet Samlet opsummering vedrørende de nye reguleringsmæssige rammer for almen praksis (notat fra 18. marts 2013) fremgår det på side 2, at den paritetiske styring af almen praksis har vist sig at udgøre en hindring for, at regionen kan løfte sin myndighedsforpligtelse til at sikre almen lægehjælp til alle. Kan ministeren fremlægge konkrete eksempler på, at PLO skulle have sagt nej til at løse problemer med lægedækning? Svar: Jeg kan som svar på spørgsmålet henvise til min besvarelse af SUU 12 (L 227). Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

130

131 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 13. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6.juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 43 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 43: I notatet Samlet opsummering vedrørende de nye reguleringsmæssige rammer for almen praksis (notat fra 18. marts 2013) fremgår det på side 8-9: RLTN har ønsket at få indsigt i disse data, bl.a. med henblik på kvalitetsudvikling m.v., men lægerne har ikke ønsket at give det offentlige denne adgang, og pga. det paritetiske system har det ikke været muligt at gennemføre dette ønske. Hvad er ministerens kommentar til, at PLO i en skrivelse til RLTN af den 4. december 2012 har meddelt, at PLO var indstillet på at imødekomme RLTN s ønske om flere data vedrørende almen praksis? Svar: Jeg har forstået, at PLO s bemærkninger vedrørende data i det brev af 4. december 2013, der refereres til i spørgsmålet, var ret ukonkrete, og kan under alle omstændigheder konstatere, at det ikke er lykkedes parterne at indgå en samlet aftale, herunder om dataspørgsmålet, hvorfor regeringen har fundet det nødvendigt at inkludere dette spørgsmålet i lovgivningen vedrørende rammerne for fremtidens almen praksis. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

132

133 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 13. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6.juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 44 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 44: I notatet Samlet opsummering vedrørende de nye reguleringsmæssige rammer for almen praksis (notat fra 18. marts 2013) fremgår det i afsnit 10, at det paritetisk sammensatte samarbejdssystem er skyld i, at processen med at behandle kontrolsager er tidskrævende. I PLO s Hvidbog om Rigsrevisionens beretning om praksissektoren fremgår det, at alle 13 omtalte kontrolsager mod almen praktiserende er behandlet i enighed mellem regionen og PLO- Regionalt. Har ministeren kendskab til konkrete kontrolsager vedrørende praktiserende læger, hvor tilstedeværelsen af praktiserende læger i samarbejdsudvalgene har medført, at sagsbehandlingen er trukket i langdrag? Svar: Jeg har bedt Danske Regioner om bidrag til besvarelsen af spørgsmålet. Danske Regioner har oplyst følgende: Samarbejdsudvalgene og Landssamarbejdsudvalget har efter Overenskomst om almen praksis en stribe opfølgnings- og sanktionsmuligheder, og de anvendes regelmæssigt eksempelvis højestegrænser, krav om tilbagebetaling og ikendelse af bod. Alle redskaber forudsætter enighed i samarbejdsudvalget efter forudgående forhandling med PLO. Der går ofte flere år fra en praktiserende læge første gang overskrider udsvingsbåndene i kontrolstatistikken, til vedkommende modtager en egentlig sanktion. Dette gælder også, selvom praksis har haft endog meget store overskridelser. Generelt anvendes sanktionsmulighederne kun i tilfælde af helt oplagt og veldokumenteret misligholdelse af overenskomsten, hvor der er tale om klar overtrædelse af et præcist krav til de praktiserende læger. Region Midtjylland har bidraget med et konkret eksempel på, at det paritetiske system ofte begrænser muligheden for at iværksætte sanktioner overfor lægerne. Regionen har eksempler på læger, der er udtrukket til nærmere undersøgelse flere år i træk uden at der kan opnås enighed om en konsekvens. Læge X er eksempelvis udtrukket 3 gange siden 2009 og XX Lægehus er udtrukket 4 gange siden 2007.

134 Side 2 Ved mødet i samarbejdsudvalget i juni 2012 var Region Midtjylland og PLO- Midtjylland uenige om to sager. YY Lægehus, hvor der kunne registreres en førstegangsoverskridelse på 43,1 % på de dagstidsrelaterede ydelser, hvilket var det højeste for regionen, og det førnævnte XX Lægehus, hvor regionen indstillede til højestegrænse, mens PLO-Midtjylland indstillede til skærpet henstilling. Samarbejdsudvalget vedtog at tildele begge praksis en skærpet henstilling. De pågældende lægehuse blev dermed ikke underlagt en højestegrænse, der kunne lægge loft over afregningen pr. patient. Efterfølgende fremgår det af den nye årsopgørelse for 2012, at både YY Lægehus og XX Lægehus har videreført det høje udgiftsniveau trods henstillingen, idet begge også i 2012 har overskredet grænsen på 25 % for de dagstidsrelaterede ydelser. Regionerne har også oplevet eksempler på, at der har været uenighed mellem region og læger om hvilke ydelser, der skulle indgå i kontrolstatistikken, og hvilken dokumentation lægen kunne forpligtes til at fremlægge, f.eks. indikation for samtaleterapi i tilfælde, hvor lægens ydelsesafregning for denne ydelse er markant højere end gennemsnittet i sammenlignelige praksis. Manglende adgang til dokumentation for afregnede ydelser kan ligeledes føre til, at sagsbehandlingen trækker i langdrag, fordi der ikke kan drages en konsekvens af det afvigende ydelsesforbrug. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

135 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 13. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 45 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 45: Vil ministeren oplyse, hvorfor notatet Samlet opsummering vedrørende de nye reguleringsmæssige rammer for almen praksis anvender betegnelsen "lægernes vetoret" om den nuværende paritetiske styreform i almen praksis? Kan man ikke lige såvel tale om "regionernes vetoret?" Svar: Bemærkningerne om lægernes vetoret skal ses i sammenhæng med det forhold, at det efter sundhedsloven er regionerne, der har myndighedsansvaret for at tilvejebringe tilbud om behandling hos alment praktiserende læger. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

136

137 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 46 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 13. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6.juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 46 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 46: I notatet Samlet opsummering vedrørende de nye reguleringsmæssige rammer for almen praksis fremgår det, at "det skal undersøges, om der ud fra forbrugerbeskyttelseshensyn kan fastsættes regler, der regulerer/sætter loft over egenbetalingen". Vil ministeren oplyse om resultatet af denne undersøgelse? Svar: Der er ikke foretaget en nærmere undersøgelse af ovenstående spørgsmål, som alene refererer til nogle overvejelser, som man som ansvarlig myndighed evt. kan blive tvunget til at gøre sig, hvis lægerne i et større antal som et kampskridt vælger at opgive deres ydernumre. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de praktiserende lægers formand på tidspunktet for udarbejdelsen af ovennævnte opsummering havde truet med, at lægerne kollektivt ville opsige ydernumrene. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

138

139 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 47 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Dato: 13. juni 2013 Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: Dok nr.: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 47 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 47: I notatet Samlet opsummering vedrørende de nye reguleringsmæssige rammer for almen praksis fremgår det, at "I det øjeblik, det signaleres, at PLO ikke længere betragtes som forhandlingspart, vil Konkurrencelovgivningen som udgangspunkt sætte grænser for PLO's virke og lægernes mulighed for at handle kollektivt." Vil ministeren uddybe sine synspunkter, herunder fremlægge uddybende redegørelse for Konkurrencelovgivningens muligheder for at fjerne PLO's forhandlingsret? Svar: Ovenstående bemærkninger refererer til en potentiel meget alvorlig situation, hvor der f.eks. har været iværksat dramatiske konfliktskridt, som når et niveau, hvor de truer sundhedsvæsnets bæredygtighed og stabilitet i betydeligt omfang, og hvor det af hensyn til befolkningens sikkerhed for behandling kunne blive nødvendigt at iværksætte alternative behandlingstilbud. Det skal i den forbindelse bemærkes, at PLO s formand på tidspunktet for den samlede opsummerings udarbejdelse ved flere lejligheder havde truet med, at et større antal læger som et kampskridt ville opsige deres ydernumre.. /. Med hensyn til eventuelle konkurrenceretlige aspekter i forbindelse med eventuel opsigelse af ydernumre, og dermed ophør med at virke efter overenskomst, jf. sundhedslovens 227, stk. 1, er jeg bekendt med, at Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen i brev af 31. maj 2013 til formanden for Praktiserende Lægers Organisation (kopi vedlægges til udvalgets orientering) har redegjort for de overordnede konkurrenceretlige forhold, som PLO og de praktiserende læger skal være opmærksomme på, hvis en sådan situation måtte opstå. I brevet, hvis indhold jeg går ud fra, at alle PLO s medlemmer på nuværende tidspunkt er bekendt med, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer formanden for PLO til at gøre medlemmerne bekendt med indholdet i brevet, anføres bl.a., at de praktiserende læger i konkurrenceretlig henseende vil være selvstændigt erhvervsdrivende på lige fod med andre virksomheder, hvis de ikke længere er tilknyttet sygesikringsordningen.

140 Side 2 Det anføres, at konkurrencelovens 6 indeholder et forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og samordnet praksis mellem virksomheder. Det anføres bl.a., at forbuddet skal forstås bredt, og at det således også omfatter den blotte udveksling af oplysninger mellem eksempelvis læger, der driver selvstændig virksomhed, hvis oplysningerne (fx om priser, omkostninger eller planlagt afsætning) er egnet til at mindske den usikkerhed, der ellers ville være om centrale konkurrenceparametre mellem konkurrenter. Det anføres, at det vil være en meget alvorlig overtrædelse af dette forbud, hvis de praktiserende læger indbyrdes fx indgår aftaler om priser på deres ydelser. Dette gælder også, hvis en branche- eller fagforening kommer med udmeldinger eller opfordringer til medlemmerne i forhold til priser, herunder fx anbefaling om fortsættelse eller justering af det hidtidige prisniveau. Det anføres, at der er indført mulighed for fængselsstraf i op til 1 år og 6 måneder for såkaldte kartelaftaler, hvis forholdet er af grov beskaffenhed og i særligt grove tilfælde op til 6 års fængsel. Ved en kartelaftale forstås bl.a. aftaler mellem virksomheder i samme omsætningsled, der direkte eller indirekte fastlægger den endelige pris på en vare eller tjenesteydelse, som virksomhederne ellers burde konkurrere om. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at erfaringerne fra andre retsområder viser, at der i retspraksis normalt ikke stilles strenge krav til, hvornår et forhold kan karakteriseres som værende af grov beskaffenhed. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen understreger, at en eventuel samordning af priser m.v., der finder sted inden de praktiserende lægers tilknytning til sygesikringsordningen ophører, men som tager sigte på en situation efter, også er omfattet af forbuddet og de tilknyttede sanktioner. Med venlig hilsen Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

141 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 47 Offentligt

142

143