Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Transkript

1 L 227 endeligt svar på spørgsmål 26 Dato: 12. juni 2013 Dok nr.: har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 26 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 26: Såfremt en privat aktør eller en region driver en klinik med flere læger, er det efter lovforslaget nok, at én af disse har en almenmedicinsk speciallægeanerkendelse. Hvad er årsagen til, at der ikke stilles de samme uddannelsesmæssige krav til læger, som er ansat hos private aktører, i regionsklinikker eller i et af regionen midlertidigt etableret alment medicinsk lægetilbud, som i de almene praksisklinikker, der drives efter overenskomst om almen praksis? Med hensyn til kvaliteten i de klinikker, der drives på baggrund af udbud i henhold til lovforslagets 227, stk. 3, eller praksis, som regionsrådet selv etablerer i henhold til 227, stk. 5, fremgår det af bemærkningerne, at: Regionsrådet skal sikre både ved udbud af drift af praksis og ved etablering af et midlertidigt tilbud at den sundhedsfaglige virksomhed er i overensstemmelse med god almenmedicinsk praksis, og at der sikres bemanding med en læge med speciallægeuddannelsen i almen medicin. Regionsrådet kan sikre den rette bemanding ved i udbudsmaterialet at betinge sig dette og på midlertidige tilbud, som regionsrådet selv driver, ved at ansætte speciallæger i almen medicin. Det forudsættes således også, at regionen sikrer sig (i udbudsmaterialet og i de klinikker, som regionen selv driver), at den uddannelsesmæssige baggrund af det personale, som bemander klinikkerne, er sammenlignelig med den standard, som findes i de klinikker, der drives efter overenskomst, jf. 227,stk. 1. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der inden for den gældende ordning er mulighed for, at de enkelte praksis kan have en forskellig ratio i forholdet læge/antal tilmeldte patienter.

2 L 227 endeligt svar på spørgsmål 27 Dato: 14. juni 2013 Dok nr.: har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 27 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 27: Hvilke betingelser skal der være til stede for, at en region efter lovforslagets 227, stk. 3, kan benytte sig af muligheden for udbud til private aktører? En region kan i henhold til bestemmelserne i 227, stk. 3, foretage udbud i følgende situationer: 1) Regionen kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. 60, stk. 1, og hvor regionsrådet af lægen har fået overdraget ydernummeret. 2) Regionen kan desuden udbyde drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet. 3) Endelige kan regionen som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra læger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse praksis.

3 L 227 endeligt svar på spørgsmål 28 Dato: 14. juni 2013 Dok nr.: har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 28 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 28: Vil det kunne forekomme, at et regionsråd kan benytte sig af muligheden i 227, stk. 3, uden der foreligger lægemangel? Efter de gældende regler i sundhedsloven er den altovervejende hovedregel, at regionernes myndighedsansvar for at stille vederlagsfri lægehjælp i almen praksis til rådighed for borgerne i regionen, løftes via aftalen med organisationer af sundhedspersoner, jf. 227, stk. 1 (i praksis PLO). Der vil ikke med lovforslaget blive ændret ved dette. Muligheden i henhold til 227, stk. 3, er ikke begrænset til en lægemangelssituation, men vil i disse tilfælde kunne medvirke til at sikre lægedækningen til alle borgere i en region.

4 L 227 endeligt svar på spørgsmål 29 Dato: 14. juni 2013 Dok nr.: har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 29 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 29: Ministeren har udtalt, at private aktører kun vil kunne få tildelt ret til at drive almen praksis i en afgrænset periode. Er der tale om samme periode som for en regionsklinik, dvs. 4 år, eller er der tale om en anden tidsperiode? Regionsrådet kan alene foretage udbud af driften af praksis. Der er således ikke tale om, at regionsrådet i denne forbindelse kan sælge et ydernummer til en leverandør, der virker uden for overenskomsten, og som på denne måde får ret til videresalg. Udstrækningen af den periode, hvor en privat leverandør, via udbud, kan forestå driften af praksis, er ikke nærmere afgrænset i lovforslaget.

5 L 227 endeligt svar på spørgsmål 30 Dok nr.: har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 30 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 30: Hvornår forventer ministeren at iværksætte det i 204, stk. 2, omtalte praksisplanudvalg? Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at de elementer, som er nødvendige med henblik på at forberede, at en ny overenskomst kan virke inden for de nye reguleringsmæssige rammer, f.eks. etableringen af praksisplanudvalgene, jf. 204, stk. 2, forudsættes sat i kraft forud for ovenstående elementer. Jeg forventer, at reglerne vedrørende etablering af praksisplanudvalgene, jf. lovforslagets 204, stk. 2, og fastsættelsen af de nærmere regler herom, jf. bemyndigelsen i lovforslagets 204, stk. 4, sættes i kraft i dette efterår med henblik på, at planlægningsarbejdet kan påbegyndes i nærværende kommunale og regionale valgperiode, og videreføres, når de nye regionsråd og kommunalbestyrelser er tiltrådt den 1. januar 2014.

6 L 227 endeligt svar på spørgsmål 31 Dok nr.: har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 31 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 31: I følge lovforslaget videreføres det økonomiprotokollat, der udløb den 31. marts 2013, fra den 1. september 2013 til den 1. september Kan ministeren bekræfte, at det indebærer, at den økonomiske ramme for almen praksis i perioden 1. september 2013 til den 31. august 2014 svarer til den økonomiske ramme for perioden 1. april 2012 til den 31. marts 2013? I bekræftende fald: Indebærer lovforslaget, at opgaveflytninger fra sygehusene til almen praksis og flere gruppe 1-sikrede i perioden frem til den 1. september 2014 skal løses af de praktiserende læger uden, at der følger nye ressourcer med til at ansætte mere klinikpersonale? Den økonomiske ramme, der var fastsat i økonomiprotokollatet til Overenskomst om almen praksis, udløb den 30. marts 2013, og var begrænset til en fikseret tidsperiode på 2 år. Den økonomiske ramme, der vil være gældende i den periode, hvor den økonomiske ramme fastlægges i loven, skal svare til en forholdsmæssig del af den ramme, som var fastsat i økonomiprotokollatet i henhold til overenskomsten, svarende til den tidsperiode, hvor økonomiprotokollatet skal være gældende efter loven. Det skal bemærkes, at der var aftalt en reguleringsmekanisme i det økonomiprotokollat, der var enighed om mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og PLO, og som med lovforslaget skal være gældende, indtil der er indgået en ny aftale. Det fremgår således, at der i helt særlige tilfælde mellem de centrale parter kan aftales en korrektion af rammen. Det kan eksempelvis skyldes ekstraordinær sygelighed og større strukturelle ændringer samt ændringer som følge af lovgivning.

7 L 227 endeligt svar på spørgsmål 32 Dok nr.: har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 32 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 32: Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at samarbejdsudvalgene forventes fastholdt som en del af den nye overenskomst. Det indebærer i følge lovforslaget, "... at overenskomstens system for håndtering af sager vedrørende enkeltlæger skal håndteres inden for rammerne af det system, som overenskomsten foreskriver på de punkter, der er omfattet af overenskomsten." Skal lovforslaget forstås således, at 93 og 94 i nugældende overenskomst om almen praksis opretholdes? Skal eksempelvis tilbagetalingssager og sager vedrørende sanktioner fortsat behandles og afgøres i samarbejdsudvalgene og landssamarbejdsudvalget? Det fremgår af bemærkningerne, at samarbejdsudvalgene fortsat vil være forum for drøftelser og dialog vedrørende almen praksis og udviklingen i almen praksis, ligesom samarbejdsudvalget fortsat vil være et forum vedrørende de spørgsmål, som er reguleret i overenskomsten. Dette indebærer f.eks. også, at sager vedrørende enkeltlæger skal håndteres indenfor rammerne af det system, som overenskomsten foreskriver på de punkter, der er omfattet af overenskomsten. Den endelige beslutningskompetence vedrørende spørgsmål, der er reguleret i loven, tilfalder således den myndighedsansvarlige region, hvorimod afgørelser i relation til spørgsmål, der er reguleret indenfor det aftalebaserede system, afgøres inden for dette system (samarbejdsudvalg, landssamarbejdsudvalg og opmand). Med lovforslaget etableres de overordnede reguleringsmæssige rammer for fremtidens almen praksis, og det vil være op til parterne at indgå en ny aftale inden for disse rammer, herunder for så vidt angår spørgsmålet om håndtering af de sager vedrørende enkelt-læger, der skal håndteres inden for de overenskomstmæssige rammer. Det skal afslutningsvist bemærkes, at regeringen nedsætter et udvalg, hvor de relevante myndigheder, eksterne parter og faglige miljøer, herunder repræsentanter for de alment praktiserende læger, arbejder videre med modeller, der

8 Side 2 sikrer, at almen praksis også fremover udvikler sig i takt med det øvrige sundhedsvæsen og ikke mindst inden for nogle rammer, hvor den enkelte læge fortsat føler ejerskab og engagement i forhold til den fortsatte udvikling af sektoren. De praktiserende læger vil blive repræsenteret ved både Praktiserende Lægers Organisation og Dansk Selskab of Almen Medicin. Udvalget skal bl.a. se på, hvorvidt den nuværende samarbejdsorganisation, hvor samarbejdsudvalgene har afgørelseskompetencen i forhold til lægers overholdelse af overenskomsten, bedst muligt understøtter ønsket om effektiv ressourceanvendelse og -styring.

9 L 227 endeligt svar på spørgsmål 33 Dok nr.: har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 33 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 33: Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at samarbejdsudvalget ikke har beslutningskompetence i relation til de "elementer, der er overgået til praksisplanudvalget eller i øvrigt reguleret i loven". Ministeren bedes konkretisere hvilke forhold, som fremover vil være omfattet af regionens beslutningskompetence og hvilke områder, hvor samarbejdsudvalget således ikke længere vil have beslutningskompetence. Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 32, og supplerende oplyse, at det eksplicit fremgår ved en tilføjelse til sundhedslovens 227, stk. 1 (som affattet ved lovforslagets 1, nr. 11), at vilkår, der er fastsat eller udstedt i medfør af en række af de bestemmelser, som foreslås indført med lovforslaget som bindende vilkår, ikke kan fraviges ved en overenskomst indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og organisationer af sundhedspersoner, repræsenterende almen praksis. Det drejer sig efter den foreslåede bestemmelse om vilkår, der er fastsat eller udstedt i medfør af 57 a, 57 b, 57 c, stk. 1 eller 2, 195, stk. 2, 204, stk. 2 eller 3, eller 206 a eller regler udstedt i medfør af 57 c, stk. 3, 59, stk. 3,eller 60, stk. 3.

10 L 227 endeligt svar på spørgsmål 34 Dok nr.: har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 34 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 34: Kan et regionsråd etablere en midlertidig praksis i henhold til 227, stk. 6, uden bemanding af speciallæge i almen medicin eller gælder der de samme forhold, som ved udbud dvs. at der skal sikres bemanding med en læge med speciallægeuddannelse, som det fremgår af bemærkningerne? Lovforslagets 227, stk. 6, giver hjemmel til, at et regionsråd i tilfælde af pludselig opstået lægemangel i en kort periode kan etablere en midlertidig praksis. Muligheden kan eksempelvis være relevant, hvis en praktiserende læge bliver ramt af sygdom eller af andre årsager må lukke eller nedbringe antallet af tilmeldte patienter til praksis, og lægen ikke har været i stand til at rekruttere en kvalificeret vikar med kort varsel. Muligheden for at etablere et midlertidigt tilbud efter stk. 6 kan først bringes i anvendelse, hvis det ikke inden for det korte varsel på anden vis har været muligt for regionen at sikre lægedækning i det pågældende lokalområde, herunder ved at benytte evt. overkapacitet i andre praksis i det pågældende område. Regionsrådet skal også ved etablering af et midlertidigt tilbud efter 227, stk. 6, sikre, at den sundhedsfaglige virksomhed er i overensstemmelse med god almenmedicinsk praksis. Der skal endvidere som udgangspunkt sikres bemanding med en læge med speciallægeuddannelsen i almen medicin. Da de situationer, som 227, stk. 6, sigter på, imidlertid kan opstå meget akut, vil det undtagelsesvist være muligt i en kortere periode og under iagttagelse af betingelsen om, at den sundhedsfaglige virksomhed er i overensstemmelse med god almen medicinsk praksis, at fravige kravet om, at tilbuddet skal være bemandet med en læge med speciallægeuddannelsen i almen medicin.

11 Side 2

12 L 227 endeligt svar på spørgsmål 35 Dok nr.: har den 6.juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 35 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 35: Hvordan udpeges og hvem udpeger de 3 læger til praksisplanudvalget? Det fremgår af lovforslagets 206 a stk. 2, at de 3 læger til praksisplanudvalget skal udpeges blandt læger, der behandler gruppe 1- sikrede personer, jf. 227, stk. 1, jf. 60, stk. 1. Det vil med andre ord sige, at lægerne til praksisplanudvalget udpeges blandt de privat praktiserende læger, som virker efter overenskomst, jf. 227, stk. 1, hvorimod læger, der virker på en klinik, der drives på baggrund af udbud, jf. 227,stk. 3, eller i en praksis, som regionen selv etablerer, jf. 227,stk. 5, ikke vil kunne udpeges i henhold til denne bestemmelse. I praksis vil udpegningen af de praktiserende læger til praksisplanudvalget skulle ske efter indstilling fra organisationer af sundhedspersoner (jf. 227, stk. 1), det vil i praksis sige blandt læger udpeget af Praktiserende Lægers Organisation lokalt.

13 L 227 endeligt svar på spørgsmål 36 Dok nr.: har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 36 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 36: I henhold til nuværende overenskomst kan kommunerne indgå decentrale aftaler med de praktiserende læger. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at praksisplanen vil være den ramme, som sikrer kommunerne indflydelse på decentrale aftaler. Ligger der heri nogen realitetsændring i forhold til nuværende aftalemulighed mellem kommunerne og almen praksis? Jeg kan bekræfte, at der i henhold til den gældende Overenskomst om almen praksis bl.a. skal nedsættes såkaldte kommunalt-lægelige udvalg i hver kommune bestående af lokale praktiserende læger og repræsentanter for kommunen, som bl.a. kan udarbejde udkast til lokale aftaler, som efter overenskomstens regler kan sende aftaleudkast til det regionale samarbejdsudvalg med henblik på at få aftale formaliseret som en såkaldt 2-aftale. Med lovforslagets vedtagelse bliver der et lovfastsat krav om, at der i alle regioner skal nedsættes praksisplanudvalg vedrørende almen praksis, hvor både almen praksis, kommuner og regionen bliver repræsenteret. Praksisplanen vedrørende almen praksis, som skal udarbejdes af praksisplanudvalget, bliver et centralt og efter min vurdering- mere gennemgribende og sammenhængende samarbejds- og planlægningsværktøj imellem region, kommune og almen praksis, end det, der findes i den gældende overenskomst. Praksisplanen skal beskrive, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Praksisplanen vedrører således både den fysiske planlægning, herunder spørgsmålet om sikring af lægedækning i alle egne af regionen, og den indholdsmæssige del i relation til f.eks. sundhedsaftaler om udskrivningsforløb for ældre medicinske patienter. For så vidt angår den fysiske planlægning, skal der beskrives en plan for sikring af den nødvendige lægedækning i alle egne af regionen, herunder for så vidt angår kapacitet og tilgængelighed.

14 Side 2 Planen skal endvidere bl.a. forholde sig til den strukturelle udvikling og opgavevaretagelse i almen praksis under hensyntagen til udviklingen i det samlede sundhedsvæsen. Det kommunalt-lægelige udvalg kan såfremt det videreføres i den aftale, parterne forventes at indgå inden 1. september fortsat udarbejde udkast til lokale aftaler og sende dem til praksisplanudvalget. Kommunerne vil få større indflydelse på planlægningen af almen praksis, hvilket vil medvirke til at sikre sammenhæng til den kommunale indsats for f.eks. kronisk syge og ældre medicinske patienter, og det vil samtidig understøtte nødvendige faglige synergier, når almen praksis tænkes sammen med kommunale og regionale sundhedstilbud, f.eks. ved placering i sundhedshuse. Den konkrete udmøntning af denne ramme forudsætter fortsat, at der indgås en underliggende aftale med de praktiserende læger. I den forbindelse skal bemærkes, at dette må antages at forudsætte, at den centralt forhandlede landsoverenskomst om almen praksis i højere grad end i dag suppleres af decentrale aftaler indgået efter forhandlinger imellem regionen/kommuner og almen praksis. Dette forudsætter, at en større andel af den samlede økonomiske ramme for sektoren kan udmøntes decentralt.

15 L 227 endeligt svar på spørgsmål 37 Dok nr.: har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 37 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 37: I følge lovforslaget skal private aktører fremover kunne drive almene praksisklinikker. Ministeren bedes beskrive de hidtidige erfaringer med private aktører i almen praksis og private aktørers drift af almen praksis i Danmark? Jeg skal bemærke, at almen praksis igennem mange år har været drevet af private aktører de privatpraktiserende læger - som virker efter overenskomst med det offentlige. Med lovforslaget etableres som noget nyt mulighed for at regionerne kan udbyde drift af en almen praksis som et ekstra redskab til på kort og lang sigt og som supplement til den eksisterende ordning med privatpraktiserende læger at sikre lægedækning i hele landet. Da der er tale om en ny mulighed, som etableres med lovforslagets vedtagelse, er der ikke hidtidige erfaringer hermed.

16 L 227 endeligt svar på spørgsmål 38 Dok nr.: har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 38 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 38: Ifølge bemærkningerne til lovforslaget omtales, at det dog helt grundlæggende forudsættes, at der skal være tale om en vis ensartethed i borgernes adgang til og kvaliteten i almen medicinsk lægehjælp, uanset leverandør. Hvis en privat aktør eller en region driver en klinik med flere læger, er det imidlertid efter lovforslaget nok, at en af disse har en almenmedicinsk speciallægeanerkendelse. Hvad mener ministeren ved en vis ensartethed og hvordan vil ministeren sikre, at private aktører leverer den samme kvalitet som alment praktiserende læger? Jeg kan som svar på spørgsmålet henvise til mine besvarelser af spørgsmål 10, 17 og 26 (L 227).

17 L 227 endeligt svar på spørgsmål 39 Dok nr.: har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 39 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 39: Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at regionsrådet alene kan etablere et midlertidigt tilbud, hvis praksis ikke kan afsættes til praktiserende læger eller regionsrådet har kasseret bud fra privat aktør. Det fremgår ligeledes, at det er en fakultativ adgang for regionsrådet at foretage udbud eller selv etablere et midlertidigt tilbud. Hvad menes med en fakultativ adgang, og hvordan stemmer en fakultativ adgang overens med andre bemærkninger om, at regionsrådet alene kan etablere et midlertidigt tilbud, hvis praksis ikke kan afsættes til praktiserende læger eller regionsrådet har kasseret bud fra privat aktør? Det skal præciseres, at den fakultative adgang, dvs. den valgfrihed for regionerne, der refereres til på side 23 i de specielle bemærkninger til lovforslagets 227, stk. 2 6, er en valgfrihed til enten at overdrage til læger, der ønsker at praktisere inden for de overenskomstmæssige rammer, jf. 227, stk. 1, 1. pkt. eller at gå udbudsvejen, jf. 227, stk. 3, og derefter, at regionen evt. selv etablerer en klinik, hvis kriterierne herfor i 227,stk. 6, er opfyldt, og ikke en valgfrihed til at vælge imellem enten udbudsmuligheden, jf. 227, stk. 3, eller selv at etablere klinikker, jf. 227, stk. 5.

18 L 227 endeligt svar på spørgsmål 40 Dok nr.: har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 40 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 40: Efter det foreslåede 227, stk. 2 kan regionen fremover drive forretning med salg af ydernumre til læger, der ønsker at praktisere i henhold til overenskomst om almen praksis. Det fremgår dog også af bemærkningerne (side 23, 2. spalte) at ledigblevne ydernumre som hidtil vil og i uændret omfang af regionen kunne overdrages til læger, der ønsker at praktisere inden for de overenskomstmæssige rammer. Er der nogen kriterier for, hvornår en region skal vælge salg af ydernummer, henholdsvis sædvanlig vederlagsfri tildeling af ydernummer til læger, der ønsker at praktisere efter overenskomsten? Er det kun ledigblevne ydernumre, der fortsat kan tildeles vederlagsfrit? Eller gælder det også nye ydernumre og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt? Spørgsmålet om evt. salg eller evt. vederlagsfri overdragelse af ydernumre, vil det uanset, om der er tale om ledigblevne, nye ydernumre eller opkøbte ydernumre - være op til den enkelte region at afgøre, bl.a. på baggrund af vurdering af markedsværdien, og under iagttagelse af offentligretlige lighedsgrundsætninger m.v.

19 L 227 endeligt svar på spørgsmål 41 Dato: 14. juni 2013 Dok nr.: har den 6.juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 41 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 41: Ministeren argumenterer med behovet for sammenhængende patientforløb, når ministeren ønsker at give regionerne adgang til individuelle patientdata fra almen praksis. Er ministeren opmærksom på det forhold, at almen praksis siden begyndelsen af 2013 har leveret informationer om ydelser, diagnoser, prøvesvar og medicinordinationer på individniveau til sundhedsvæsenets fælles sundhedsfaglige e-journal? Er det ministerens opfattelse, at en yderligere adgang til sådanne helbredsoplysninger for administratorer, er nødvendig for at skabe bedre patientforløb? Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 48 (L 227), og i øvrigt oplyse, at lovforslaget ikke regulerer udvekslingen af data mellem sundhedspersoner i behandlingsøjemed, men alene data til regionsrådene til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol af udbetalte tilskud og honorarer, dog ikke oplysninger, der identificerer eller gør det muligt at identificere patienten, jf. lovforslagets 195, stk. 2.

20 L 227 endeligt svar på spørgsmål 42 Dok nr.: har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 42 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 42: I notatet Samlet opsummering vedrørende de nye reguleringsmæssige rammer for almen praksis (notat fra 18. marts 2013) fremgår det på side 2, at den paritetiske styring af almen praksis har vist sig at udgøre en hindring for, at regionen kan løfte sin myndighedsforpligtelse til at sikre almen lægehjælp til alle. Kan ministeren fremlægge konkrete eksempler på, at PLO skulle have sagt nej til at løse problemer med lægedækning? Jeg kan som svar på spørgsmålet henvise til min besvarelse af SUU 12 (L 227).

21 L 227 endeligt svar på spørgsmål 43 Dok nr.: har den 6.juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 43 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 43: I notatet Samlet opsummering vedrørende de nye reguleringsmæssige rammer for almen praksis (notat fra 18. marts 2013) fremgår det på side 8-9: RLTN har ønsket at få indsigt i disse data, bl.a. med henblik på kvalitetsudvikling m.v., men lægerne har ikke ønsket at give det offentlige denne adgang, og pga. det paritetiske system har det ikke været muligt at gennemføre dette ønske. Hvad er ministerens kommentar til, at PLO i en skrivelse til RLTN af den 4. december 2012 har meddelt, at PLO var indstillet på at imødekomme RLTN s ønske om flere data vedrørende almen praksis? Jeg har forstået, at PLO s bemærkninger vedrørende data i det brev af 4. december 2013, der refereres til i spørgsmålet, var ret ukonkrete, og kan under alle omstændigheder konstatere, at det ikke er lykkedes parterne at indgå en samlet aftale, herunder om dataspørgsmålet, hvorfor regeringen har fundet det nødvendigt at inkludere dette spørgsmålet i lovgivningen vedrørende rammerne for fremtidens almen praksis.

22 L 227 endeligt svar på spørgsmål 44 Dok nr.: har den 6.juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 44 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 44: I notatet Samlet opsummering vedrørende de nye reguleringsmæssige rammer for almen praksis (notat fra 18. marts 2013) fremgår det i afsnit 10, at det paritetisk sammensatte samarbejdssystem er skyld i, at processen med at behandle kontrolsager er tidskrævende. I PLO s Hvidbog om Rigsrevisionens beretning om praksissektoren fremgår det, at alle 13 omtalte kontrolsager mod almen praktiserende er behandlet i enighed mellem regionen og PLO- Regionalt. Har ministeren kendskab til konkrete kontrolsager vedrørende praktiserende læger, hvor tilstedeværelsen af praktiserende læger i samarbejdsudvalgene har medført, at sagsbehandlingen er trukket i langdrag? Jeg har bedt Danske Regioner om bidrag til besvarelsen af spørgsmålet. Danske Regioner har oplyst følgende: Samarbejdsudvalgene og Landssamarbejdsudvalget har efter Overenskomst om almen praksis en stribe opfølgnings- og sanktionsmuligheder, og de anvendes regelmæssigt eksempelvis højestegrænser, krav om tilbagebetaling og ikendelse af bod. Alle redskaber forudsætter enighed i samarbejdsudvalget efter forudgående forhandling med PLO. Der går ofte flere år fra en praktiserende læge første gang overskrider udsvingsbåndene i kontrolstatistikken, til vedkommende modtager en egentlig sanktion. Dette gælder også, selvom praksis har haft endog meget store overskridelser. Generelt anvendes sanktionsmulighederne kun i tilfælde af helt oplagt og veldokumenteret misligholdelse af overenskomsten, hvor der er tale om klar overtrædelse af et præcist krav til de praktiserende læger. Region Midtjylland har bidraget med et konkret eksempel på, at det paritetiske system ofte begrænser muligheden for at iværksætte sanktioner overfor lægerne. Regionen har eksempler på læger, der er udtrukket til nærmere undersøgelse flere år i træk uden at der kan opnås enighed om en konsekvens. Læge X er eksempelvis udtrukket 3 gange siden 2009 og XX Lægehus er udtrukket 4 gange siden 2007.

23 Side 2 Ved mødet i samarbejdsudvalget i juni 2012 var Region Midtjylland og PLO- Midtjylland uenige om to sager. YY Lægehus, hvor der kunne registreres en førstegangsoverskridelse på 43,1 % på de dagstidsrelaterede ydelser, hvilket var det højeste for regionen, og det førnævnte XX Lægehus, hvor regionen indstillede til højestegrænse, mens PLO-Midtjylland indstillede til skærpet henstilling. Samarbejdsudvalget vedtog at tildele begge praksis en skærpet henstilling. De pågældende lægehuse blev dermed ikke underlagt en højestegrænse, der kunne lægge loft over afregningen pr. patient. Efterfølgende fremgår det af den nye årsopgørelse for 2012, at både YY Lægehus og XX Lægehus har videreført det høje udgiftsniveau trods henstillingen, idet begge også i 2012 har overskredet grænsen på 25 % for de dagstidsrelaterede ydelser. Regionerne har også oplevet eksempler på, at der har været uenighed mellem region og læger om hvilke ydelser, der skulle indgå i kontrolstatistikken, og hvilken dokumentation lægen kunne forpligtes til at fremlægge, f.eks. indikation for samtaleterapi i tilfælde, hvor lægens ydelsesafregning for denne ydelse er markant højere end gennemsnittet i sammenlignelige praksis. Manglende adgang til dokumentation for afregnede ydelser kan ligeledes føre til, at sagsbehandlingen trækker i langdrag, fordi der ikke kan drages en konsekvens af det afvigende ydelsesforbrug.

24 L 227 endeligt svar på spørgsmål 45 Dok nr.: har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 45 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 45: Vil ministeren oplyse, hvorfor notatet Samlet opsummering vedrørende de nye reguleringsmæssige rammer for almen praksis anvender betegnelsen "lægernes vetoret" om den nuværende paritetiske styreform i almen praksis? Kan man ikke lige såvel tale om "regionernes vetoret?" Bemærkningerne om lægernes vetoret skal ses i sammenhæng med det forhold, at det efter sundhedsloven er regionerne, der har myndighedsansvaret for at tilvejebringe tilbud om behandling hos alment praktiserende læger.

25 L 227 endeligt svar på spørgsmål 46 Dok nr.: har den 6.juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 46 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 46: I notatet Samlet opsummering vedrørende de nye reguleringsmæssige rammer for almen praksis fremgår det, at "det skal undersøges, om der ud fra forbrugerbeskyttelseshensyn kan fastsættes regler, der regulerer/sætter loft over egenbetalingen". Vil ministeren oplyse om resultatet af denne undersøgelse? Der er ikke foretaget en nærmere undersøgelse af ovenstående spørgsmål, som alene refererer til nogle overvejelser, som man som ansvarlig myndighed evt. kan blive tvunget til at gøre sig, hvis lægerne i et større antal som et kampskridt vælger at opgive deres ydernumre. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de praktiserende lægers formand på tidspunktet for udarbejdelsen af ovennævnte opsummering havde truet med, at lægerne kollektivt ville opsige ydernumrene.

26 L 227 endeligt svar på spørgsmål 47 Dok nr.: har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 47 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 47: I notatet Samlet opsummering vedrørende de nye reguleringsmæssige rammer for almen praksis fremgår det, at "I det øjeblik, det signaleres, at PLO ikke længere betragtes som forhandlingspart, vil Konkurrencelovgivningen som udgangspunkt sætte grænser for PLO's virke og lægernes mulighed for at handle kollektivt." Vil ministeren uddybe sine synspunkter, herunder fremlægge uddybende redegørelse for Konkurrencelovgivningens muligheder for at fjerne PLO's forhandlingsret? Ovenstående bemærkninger refererer til en potentiel meget alvorlig situation, hvor der f.eks. har været iværksat dramatiske konfliktskridt, som når et niveau, hvor de truer sundhedsvæsnets bæredygtighed og stabilitet i betydeligt omfang, og hvor det af hensyn til befolkningens sikkerhed for behandling kunne blive nødvendigt at iværksætte alternative behandlingstilbud. Det skal i den forbindelse bemærkes, at PLO s formand på tidspunktet for den samlede opsummerings udarbejdelse ved flere lejligheder havde truet med, at et større antal læger som et kampskridt ville opsige deres ydernumre.. /. Med hensyn til eventuelle konkurrenceretlige aspekter i forbindelse med eventuel opsigelse af ydernumre, og dermed ophør med at virke efter overenskomst, jf. sundhedslovens 227, stk. 1, er jeg bekendt med, at Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen i brev af 31. maj 2013 til formanden for Praktiserende Lægers Organisation (kopi vedlægges til udvalgets orientering) har redegjort for de overordnede konkurrenceretlige forhold, som PLO og de praktiserende læger skal være opmærksomme på, hvis en sådan situation måtte opstå. I brevet, hvis indhold jeg går ud fra, at alle PLO s medlemmer på nuværende tidspunkt er bekendt med, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer formanden for PLO til at gøre medlemmerne bekendt med indholdet i brevet, anføres bl.a., at de praktiserende læger i konkurrenceretlig henseende vil være selvstændigt erhvervsdrivende på lige fod med andre virksomheder, hvis de ikke længere er tilknyttet sygesikringsordningen.

27 Side 2 Det anføres, at konkurrencelovens 6 indeholder et forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og samordnet praksis mellem virksomheder. Det anføres bl.a., at forbuddet skal forstås bredt, og at det således også omfatter den blotte udveksling af oplysninger mellem eksempelvis læger, der driver selvstændig virksomhed, hvis oplysningerne (fx om priser, omkostninger eller planlagt afsætning) er egnet til at mindske den usikkerhed, der ellers ville være om centrale konkurrenceparametre mellem konkurrenter. Det anføres, at det vil være en meget alvorlig overtrædelse af dette forbud, hvis de praktiserende læger indbyrdes fx indgår aftaler om priser på deres ydelser. Dette gælder også, hvis en branche- eller fagforening kommer med udmeldinger eller opfordringer til medlemmerne i forhold til priser, herunder fx anbefaling om fortsættelse eller justering af det hidtidige prisniveau. Det anføres, at der er indført mulighed for fængselsstraf i op til 1 år og 6 måneder for såkaldte kartelaftaler, hvis forholdet er af grov beskaffenhed og i særligt grove tilfælde op til 6 års fængsel. Ved en kartelaftale forstås bl.a. aftaler mellem virksomheder i samme omsætningsled, der direkte eller indirekte fastlægger den endelige pris på en vare eller tjenesteydelse, som virksomhederne ellers burde konkurrere om. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at erfaringerne fra andre retsområder viser, at der i retspraksis normalt ikke stilles strenge krav til, hvornår et forhold kan karakteriseres som værende af grov beskaffenhed. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen understreger, at en eventuel samordning af priser m.v., der finder sted inden de praktiserende lægers tilknytning til sygesikringsordningen ophører, men som tager sigte på en situation efter, også er omfattet af forbuddet og de tilknyttede sanktioner.

28 L 227 endeligt svar på spørgsmål 48 Dato: 14. juni 2013 Dok nr.: har den 6. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 48 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 48: Hvordan forbedres regionernes mulighed for at opdage og gribe ind over for tilfælde, hvor der sker misbrug af det afregningssystem som bruges i dag? Den foreslåede bestemmelse i 195, stk. 2, pålægger de alment praktiserende læger at give oplysninger om deres virksomhed til regionsrådene til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol af udbetalte tilskud og honorarer. Forpligtelsen som ifølge lovforslaget vedrører kodning og datafangst vedrørende diagnoserne KOL, astma, kroniske muskel-skeletlidelse, knogleskørhed, osteoporose, hjerte-karsygdomme, cancer, diabets og ikke-psykotiske lidelser - gælder ifølge bestemmelsen ikke oplysninger, der identificerer eller gør det muligt at identificere den enkelte patient, men vil omvendt kunne identificere den enkelte læge eller praksis. Det vil således ikke være muligt på baggrund af de oplysninger, som de alment praktiserende læger skal give til regionsrådet at kontrollere, om en ydelse til en konkret identificeret eller identificerbar patient er afregnet korrekt. Derimod vil oplysninger som noget nyt godt kunne anvendes til at kontrollere afregninger foretaget af en bestemt lægepraksis på et aggregeret niveau. Astrid Krag / Mette Touborg Heydenreich

29 L 227 endeligt svar på spørgsmål 49 Dok nr.: har den 7. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 49 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 49: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 5. juni 2013 fra Frantz Vogel, København, jf. L bilag 14. Borgeren anfører bl.a. i henvendelsen, at Region Hovedstaden vil organisere lægevagtsordningen uden inddragelse af PLO, hvilket borgeren bl.a. mener vil føre til uensartet kvalitet. Borgeren opfordrer derfor til, at lægevagten inddrages i den ny lovgivning med PLO som aftalepart. Det kan hertil oplyses, at lovforslaget ikke regulerer lægevagtsordningen. Derfor er det også fortsat regionernes ansvar at sikre lægehjælp uden for dagtimerne sådan som det allerede er det i dag.

30 L 227 endeligt svar på spørgsmål 50 Dok nr.: har den 7. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 50 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 50: PLO har udgivet en hvidbog ( visionens%20beretning%20om%20praksissektoren%20version% %20do K pdf) med en kritisk analyse af Rigsrevisionens beretning. Hvad er ministeren kommentarer til kritikpunkterne i hvidbogen, herunder, at PLO var enig med regionen i de 13 kontrolsager? Jeg kan bemærke, som jeg også tidligere har gjort, at jeg ikke har en holdning til PLO s hvidbog, ligesom jeg ikke har indflydelse på Rigsrevisionens arbejde. Herudover kan jeg tilføje, at Danske Regioner til brug for mit svar på spørgsmål nr. 44 (L 227) har redegjort for eksempler på kontrolsager, hvor tilstedeværelsen af praktiserende læger i samarbejdsudvalgene har medført, at sagsbehandlingen er trukket i langdrag. Jeg kan derfor supplere mit svar med at henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 44 (L 227).