8. Statistik International forskningsvirksomhed Grønlands Statistik

Transkript

1 8. Statistik 8.1. Grønlands Statistik Grønlands øgede deltagelse i internationalt samarbejde og engagement i internationale problemstillinger har forstærket behovet for relevant og international sammenlignelig statistik om grønlandske samfundsforhold. I Landstingslov nr. 11 af 29. oktober 1999 om Grønlands Statistik bestemmes, at Grønlands Statistik varetager opgaver vedrørende internationalt statistik samarbejde. For Grønlands Statistik indebærer denne formulering som minimum at sikre, at Grønland lever op til FN s grundlæggende principper for officiel statistik og andre internationale konventioner og standarder for udarbejdelse af officiel statistik. Disse standarder er typisk udarbejdet af FN s underorganisationer, OECD og Eurostat for at sikre, at rapportering af data til internationale organisationer sker på et uafhængigt og sammenligneligt grundlag. Greenland in Figures blev udarbejdet i 2005 i ca stk. og forventes fortsat udgivet i Fra 2006 skal Grønlands Statistik satse på det vestnordiske samarbejde og har indledningsvis haft en uformel drøftelse med det færøske statistikbureau. En af opgaverne for Grønlands Statistiks nye Statistikchef bliver at udforme formaliserede samarbejdsaftaler med Island og Færøerne, hvor medarbejdere fra Grønland kan blive efteruddannet og udveksle idéer samt erfaringer. Grønlands Statistik påbegynder i 2006 arbejdet med at opstille et produktionsbaseret nationalregnskab. Første offentliggørelse sker ved udgangen af 2007, og Grønland vil hermed råde over et nationalregnskab, som overholder de internationalt anerkendte retningslinier i statistiksystemet System of National Accounts Retningslinier er blevet til i samarbejde mellem Eurostat, FN, IMF, OECD og World Bank, hvilket betyder, at den grønlandske økonomi fremover meningsfuldt vil kunne sammenlignes med andre lande. Samtidig medfører det nye nationalregnskab, at Grønlands Statistik fremover skal opprioritere deltagelse i internationale mødefora om koordinering og udvikling af statistikker International forskningsvirksomhed Den arktiske levevilkårsundersøgelse (SLiCA) I samarbejde med Forskningskontoret i Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Nordisk Ministerråds arktiske koordinator tog Grønlands Statistik i 1997 initiativ til en undersøgelse af levevilkårene blandt inuit og samer i Skandinavien, Nordamerika, Rusland og Grønland: Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse. På ministermødet i Arktisk Råd i Barrow, Alaska i 2000 blev Survey of Living Conditions in the Arctic (SLiCA) på grønlandsk-dansk initiativ, støttet af Inuit Circumpolar Conference (ICC) og øvrige repræsentanter for de oprindelige folk, optaget som en del af Arktisk Råds program for bæredygtig udvikling. SLiCA består i dag af mere end 30 seniorforskere og 17 forskningsinstitutioner i og uden for Arktis. Endvidere indgår ICC, Samerådet og RAIPON som partnere i projektet. I Grønland etableredes ved projektets start en baggrundsgruppe og forskergruppe. På Ministermødet i Reykjavik 2004 besluttede Arktisk Råd, at Levevilkårsundersøgelsen også indgår i Aktionsplanen for Bæredygtig Udvikling (SDAP) i

2 De primære formål med levevilkårsundersøgelsen er: At udvikle en ny forskningsplan (strategi og metode) til sammenligning af levevilkår blandt inuit- og samebefolkningerne i Arktis, at gennemføre en sammenlignende undersøgelse af levevilkår blandt inuit og samer i Grønland, Nunavut, Nunavik, Labrador, Inuvialuit Settlement Region, Alaska, Chukotka, Kola-halvøen, Finland, Sverige og Norge, at forbedre beslutningsgrundlaget - såvel lokalt, regionalt som nationalt - i forbindelse med politisk planlægning og gennemførelse af forskellige politikker specielt i forhold til bæredygtig udvikling. Forskere fra lande og regioner, der indgår i Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, har i alt modtaget støtte på 44. mio. kr. Midlerne kommer fra forskningsråd i Grønland, Sverige, Danmark, USA og Canada, fra Nordisk Samarbejdsnævn for Samfundsforskning (NOS-S) samt fra NARPprogrammet under Nordisk Ministerråd. Endvidere har Nordisk Ministerråds Nærområdeprogram, Barentssekretariatet, den norske regering og Grønlands Hjemmestyre støttet projektet økonomisk. Som ansvarlig for den grønlandske del af Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse og som international koordinator har Grønlands Statistik modtaget. 8,8 mio. kr. fra forskellige forskningsråd og -fonde. Grønlands Hjemmestyre har bidraget med 3,3 mio. kr., mens de resterende 5,5 mio. kr. er støtte fra fonde og forskningsråd uden for Grønland, først og fremmest i Norden. Af den samlede støtte er ca. 5,0 mio. kr. anvendt til den grønlandske del af levevilkårsundersøgelsen, herunder mødevirksomhed for de grønlandske følge- og forskergrupper, udvikling, koordinering og ledelse af den grønlandske del af projektet, oversættelse af spørgeskema og informationsmateriale samt pilotstudier og endelig til gennemførelse, kodning og indtastning af 1150 skemaer (november 2005). Indsamlingen af data afsluttes i Grønland primo Dermed er interviewning afsluttet i de områder i Arktis, der bebos af inuit. I alt er der gennemført ca interviews. Interviewningen i Finland og på Kola Halvøen afventer yderligere finansiering. Levevilkårsundersøgelsen blev præsenteret for Nordisk Embedsmandskomite og for de nordiske samarbejdsministre på Samarbejdsministermødet i Narsaq, august 2005 En række artikler om det nye forskningsdesign, konferenceoplæg og -papers er publiceret såvel nationalt som internationalt samt på SLiCA s hjemmeside I 2006 og fremefter vil de indsamlede data fra de regioner, der har gennemført interviewning, blive behandlet og analyseret, så langt de økonomiske ressourcer rækker. Regionale/nationale rapporter vil blive udarbejdet og internationale sammenligninger foretaget. Undersøgelsens resultater vil løbende kunne indgå i debatter og som bidrag til politiske beslutningsgrundlag. Hovedresultater vil blive præsenteret i forbindelse med Arktisk Råds ministermøde i Rusland, 2006, ligesom undersøgelsen i 2006 forventes afrapporteret på ICC s generalforsamling i Alaska og på en international Quality of Life Studies Conference i Sydafrika. Et forslag til et polarårs (IPY) projekt til gennemførelse i er under udarbejdelse. 35

3 9. Fiskeri 9.1. North Atlantic Fisheries Minister Conference - NAFMC North Atlantic Fisheries Ministers Conference (NAFMC) er en årlig tilbagevendende lejlighed for fiskeriministrene i Nordatlanten til at udveksle politiske synspunkter. Deltagerne er Grønland, Færøerne, Island, Norge, Rusland og Canada samt EU. Første møde blev holdt i Canada i 1995, efterfølgende er møderne foregået efter tur princippet. Et formål med konferencerne ud over diskussion af de udvalgte emner er gensidig inspiration ministrene imellem omkring emner, der kan være til gavn for forvaltning og udnyttelse af fiske- og skaldyrsbestandene i Nordatlanten. Traditionelt afsluttes konferencen med et kommuniké, der indeholder deltagerlandenes fælles fiskerirelaterede holdninger. Endelig holdes der pressekonference. NAFMC blev i maj måned 2005 afholdt i Thorshavn på Færøerne med Færøerne som vært. Landstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst Rasmus Frederiksen deltog i NAFMC s konference. Det overordnede tema for i konferencen 2005 var forvaltning af fiskeriet i Nordatlanten med følgende underemner: Styrkelse af samarbejdet i styringen af fiskeriet i Nordatlanten. Samarbejde for at undgå ulovlig, urapporteret og ureguleret fiskeri i Nordatlanten. Integreret myndighedsudøvelse i oceaner for at sikre bæredygtig fiskeri. Ministrene var enige om, at for at sikre bæredygtigt fiskeri er det nødvendigt med styrkelse af den regionale styring af fiskeriet, og de blev i den forbindelse enige om fortsat at arbejde videre med dette indenfor regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, specielt indenfor NAFO og NEAFC. Ministrene var også enige om, at det er nødvendigt at opnå enighed om ikke kvoterede arter, herunder kyststaternes fælles bestande, hvor der ikke er blevet enighed om fastsættelse af TAC. Kyststaterne i Nordatlanten skal søge at få en aftale med flagstaterne for at komme IUU-fiskeri til livs, herunder var der enighed om, at flagstaterne skal forpligtes til at kontrollere de fartøjer, som fisker under disse staters flag. Derudover var der enighed om, at anmode de stater, hvor fisken landes, om at forhindre landing og salg af fisk der stammer fra IUU-fiskeri. I den forbindelse var der almindelige enighed om, at der skal etableres kontrolsamarbejde landene imellem. En tværsektoral koordination er nødvendig for at sikre bæredygtig udnyttelse af havene. Derudover var ministrene enige om, at for at sikre økosystembaseret udnyttelse af havene er det nødvendigt, at forskningen af havene intensiveres og udbygges. Ministrene var også enige, at denne forskning for en stor dels vedkommende skal omfatte fiskeriet med henblik på at beskytte marine habitater. Næste møde i NAFMC vil blive holdt i Norge i 2006, hvor fokus skal være arbejdet og samarbejdet i regionale fiskeri forvaltningsorganisationer samt illegal ureguleret og urapporteret Fiskeri i Nordatlanten Northwest Atlantic Fisheries Organization NAFO Den Nordvestatlantiske Fiskeriorganisation (NAFO) er en international fiskeriorganisation med 13 medlemslande: Bulgarien, Canada, Cuba, Danmark på vegne af Færøerne og Grønland (herefter 36

4 DFG), EU, Frankrig på vegne af St. Pierre et Miquelon, Island, Japan, Republikken Korea, Norge, Den russiske føderation, Ukraine og USA. Konventionens område omfatter det nordvestlige Atlanterhav, herunder havområdet mellem Grønland og Canada. NAFO s reguleringsområde omfatter derimod kun farvandene udenfor 200 sømile-fiskerizonerne ved Grønlands sydvestkyst, Canadas østkyst og USAs nordøstkyst. Kompetencen omfatter alle fiskearter indenfor NAFO-området, undtagen arter som er reguleret ved andre konventioner f.eks. under den Nordøstatlantiske Fiskerikommission, NEAFC. Ifølge konventionen skal NAFO medvirke til en optimal udnyttelse af fiskeressourcerne igennem en rationel og bæredygtig forvaltning. Landsstyret virker fortsat for at fremme samarbejdet i det internationale fiskerisamarbejde på en række fronter, heriblandt i NAFO. I kraft af Grønlands medlemskab af NAFO har Grønland en række alternative fiskerimuligheder for den havgående rejeflåde uden for Grønlands fiskeriterritorium. I de forløbne år har Grønland bl.a. virket for at opretholde den oceaniske rødfisk, der nu optræder i NAFO s reguleringsområde, som en NEAFC-reguleringsfisk, idet arten oprindeligt kun optrådte i NEAFC s reguleringsområde. Endvidere har Grønland modsat sig chartring af kvoter, idet der er opstået en kritisabel praksis, hvor hvert enkelt medlem f.eks. får tildelt en rejekvote, selv om medlemmet hverken tidligere har fisket rejer eller selv har fartøjer, der er i stand til at fiske rejer. Det for DFG vigtigste forhandlingsmål har dog de sidste år været at opnå en omfordeling af rejekvoten i NAFO s reguleringsområde 3L. DFG finder, at NAFO s fordelingsmetode, der går ud på at fordele kvoten ligeligt mellem alle medlemmer, uden hensyntagen til medlemmernes historiske fiskeri på kvoten, fiskerikapacitet eller interesse i rejebestanden i 3L, er i strid med NAFO s egne allokeringsprincipper, sådan som de er beskrevet i NAFO-konventionen. Fordelingsprincippet betyder, at DFG, der har et betydeligt historisk fiskeri på denne kvote, får tildelt den samme kvote som medlemslande, der aldrig tidligere har fisket på kvoten, og derfor heller ikke har en flåde til at opfiske deres kvoteandel. I stedet udchartrer/sælger disse lande så kvoten til et andet medlemsland; en praksis som DFG også har arbejdet imod, jf. ovenfor. Hidtil har DFG s bestræbelser på at ændre kvotefordelingsmetoden for 3L-rejerne dog ikke båret frugt. Ej heller i Medlemskab af NAFO giver grønlandske fartøjer fiskerimuligheder i de NAFO-regulerede områder. Grønland havde i 2005 mulighed for at fiske rejer ved Flemish Cap (NAFOreguleringsområde 3M) i 515 fiskedage, foruden en kvote i 3L på 300 tons rejer. Denne kvote er en del af den autonome kvote, som DFG har fastsat i DFG har de seneste år protesteret mod NAFOs fordeling af kvoten på rejer i område 3L og i stedet i overensstemmelse med NAFOkonventionen sat sin egen kvote, jf. i øvrigt ovenfor. Canada reagerede i december 2004 ved at lukke sine havne for fiskefartøjer fra Færøerne og Grønland. Den samme reaktion er tidligere set i både 2002 og Begrundelsen i december 2004 var, at DFG s genoptagelse af rejefiskeriet i NAFO-området 3L pr. 1. december 2004 var ulovligt og udtryk for overfiskeri. Tilsvarende aflyste Canada i 2004 de årlige bilaterale konsultationer i januar mellem Canada og Grønland om fællesbestande på fisk og sæler med henvisning til Grønlands fiskeri på DFG s autonome kvote i december Afslutningsvis kan det oplyses, at der er planlagt et embedsmandsmøde i begyndelsen af 2006 mellem DFG og Canada. Der er i de sidste år også brugt en del kræfter både i NAFO- og NEAFC-regi for at finde en hensigtsmæssig måde at regulere fiskeriet efter oceanisk rødfisk i NAFO-området. Det drejer sig om området sydvest for Kap Farvel, hvor den oceaniske rødfisk som noget nyt er trukket ind fra 37

5 NEAFC s reguleringsområdet (øst for Kap Farvel). NEAFC har traditionelt reguleret alt fiskeriet i Nordatlanten på oceanisk rødfisk, og Grønland er en af de tre største parter i kvoteallokeringen i Nordatlanten som helhed i dette fiskeri. I de senere år har Landsstyret derfor arbejdet for at fastholde reguleringskompetencen i NEAFC-regi, således at Grønland bevarer sin nuværende status. Det er historisk set første gang, at to fiskerikommissioner står overfor dette problem. Der er endnu ikke fundet en varig løsning på sagen. En varig løsning på 3L-sagen vil fortsat være et af de vigtigste punkter på dagsordenen for Grønland i Også fiskeriet af oceanisk rødfisk sydvest for Kap Farvel vil være et væsentligt punkt. Det skyldes, at særligt disse fiskerier i NAFO-området giver de grønlandske fartøjer alternative fiskerimuligheder til fiskeriet inden for 200-sømilegrænserne. NAFO vedtog på årsmødet i 2004, at implementere forsigtighedsprincippet i henhold til de retningslinier som NAFO s Videnskabelige Råd har vedtaget. Forsigtighedsprincippet kan defineres som en forpligtelse til at tage højde for de risici, der måtte være ved menneskets udnyttelse af naturens ressourcer givet, at vores viden om sammenhængene i de marine økosystemer er begrænset. Forsigtighedsprincippet er således et middel til at minimere risikoen for skadelige konsekvenser af menneskets aktiviteter. Fra 2004 er princippet implementeret på forsøgsbasis på to arter, bl.a. rejer i 3M (hvor Grønland har fiskemuligheder). Det betyder, at den biologiske rådgivning på disse arter vil blive givet med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet. En mere miljøorienteret forvaltning er altså gradvist ved at vinde indpas også i NAFO; hvilken betydning det konkret vil få for udnyttelsen af kvoterne, kan der på nuværende tidspunkt ikke siges noget om. Det blev ved årsmødet i 2005 foreslået, at fokusområdet for det kommende år skal være undersøiske bjerge North East Atlantic Fisheries Commission - NEAFC Den Nordøstatlantiske Fiskerikommission NEAFC er en international fiskerikommission og har følgende fem medlemmer: Danmark (på vegne af Færøerne og Grønland), EU, Island, Norge og Rusland. Derudover er Estland og Polen stadig selvstændige medlemmer (Polen indtil 11. april 2006), men de har reelt ikke lov til at stemme imod EU. I NEAFC reguleres fiskeriet i Nordøstatlanten, dvs. havområderne øst for Kap Farvel, vest for Novaya Zemlya og nord for Gibraltar uden for kyststaternes 200 sømilegrænse. Reguleringskompetencen omfatter alle fiskearter med undtagelse af arter, som er reguleret ved andre konventioner. Hovedarterne for NEAFCreguleringer er rødfisk, atlantoskandiske sild, makrel og blåhvilling samt dybhavsarter. Kommissionen skal i følge konventionen medvirke til bevarelse og optimal udnyttelse af fiskeressourcerne. Landsstyret virker fortsat for at fremme samarbejdet i det internationale fiskerisamarbejde på en række fronter, heriblandt i den Nordøstatlantiske Fiskerikommission NEAFC, hvor der bl.a. banes vej for en række alternative fiskerimuligheder for den havgående fiskerflåde uden for Grønlands fiskeriterritorium. Landsstyret deltager særligt i kvotefordelingen af oceanisk rødfisk, som hidtil udelukkende er blevet reguleret af NEAFC, men som siden år 2001 for første gang ligeledes er blevet reguleret af NAFO, efter at den oceaniske rødfisk er trukket ind i NAFO s reguleringsområde, dvs. sydvest for Kap Farvel (se mere herom i afsnittet om NAFO). Grønland er en af de tre største parter i kvoteallokeringen i Nordatlanten i fiskeriet efter oceanisk rødfisk, hvorfor Landsstyret har arbejdet for at bibeholde regulerings- og kvotefastsættelseskompetencen i NEAFC-regi, således at Grønland bibeholder sin nuværende status. Landsstyret deltager i NEAFC-forhandlingerne om reguleringen blåhvilling og dybhavsarter og følger endvidere med i reguleringen af fiskeriet på sild og makrel. 38

6 Og Landsstyret bidrager til det løbende arbejde med at holde sig ajour i dette internationale arbejde. Kontrollen af de fiskefartøjer, som opererer i det NEAFC-regulerede område, følger kontrolordningen vedtaget på årsmødet i 1998, og denne ordning er fortsat under udvikling, hvilket Landsstyret deltager aktivt i. Ordningen, der er en fælles international inspektionsordning, indebærer, at medlemmerne gensidigt kan udøve kontrol på hinandens fartøjer, der opererer uden for medlemmernes 200 sømilegrænser. Ordningen er bl.a. baseret på satellitovervågning af fiskefartøjer samt på automatiseret dataudveksling mellem medlemmerne og NEAFC-sekretariatet. Kvalitativt udtrykt åbner Grønlands deltagelse i NEAFC mulighed for at grønlandske fartøjer får fiskerimuligheder i det NEAFC-regulerede område. Konkret drejer det sig om, at et notfartøj og en rødfisketrawler indregistreret i Grønland gives muligheder for fiskeri på de af NEAFC regulerede arter til supplement til mulighederne, som gives indenfor Grønlands fiskeriterritorium eller i henhold til diverse bi- og multilaterale fiskeriaftaler, Landsstyret har indgået. Endvidere er de kvoter, Grønland tildeles i NEAFC sammenhæng, genstand for bytte og videresalg i forbindelse med Grønlands fiskeriaftaler med EU, Norge, Rusland og Færøerne. NEAFC afholdt i november 2004 årsmøde i London. Der blev ikke opnået enighed om TAC en for oceanisk rødfisk i Rådgivningen på arten var således en dramatisk nedgang fra tons til tons. Den biologiske rådgivning var til genstand for hel del diskussion under årsmødet. Grønland har foreløbig fastsat en autonom TAC på tons og har tildelt sig selv en kvote på tons. Der blev i løbet af 2005 holdt flere møder med Færøerne og Island med henblik på at kunne fremlægge reguleringsforanstaltninger på pelagisk rødfisk i NEAFC s regi med udgangspunkt i et kyststatsoplæg. Til årsmødet i London i 2005 forventes det således, at DFG sammen med Island vil kunne nå endnu et skridt på vejen mod en realistisk kvotefordeling. Grønland har stor andel i de seneste forhandlingsløsninger imellem NEAFC og NAFO mht. reguleringen af oceanisk rødfisk i NAFO's reguleringsområde, efter at den oceaniske rødfisk som noget nyt er trukket ind i NAFO s reguleringsområde, dvs. sydvest for Kap Farvel, umiddelbart vest for grænsen mellem de to Fiskerikommissioner (se mere herom i afsnittet om NAFO). Det er endnu ikke lykkedes at blive enige om en blåhvillingeaftale, der primært skyldes, at kyststatsaftalerne og den forbundne fordeling af kvoten ikke var faldet på plads. Der har igen i 2005 været afholdt flere møder for at få en ordning for denne art, der findes i store mængder nær Europa. Det ser nu ud til, at man i 2005 kommer tæt på en aftale mellem medlemmerne. Grønland vil forsøge at få en andel af den samlede kvote for de kommende år. I løbet af 2004 og 2005 har NEAFC s hovedkontors placering og indretning været genstand for drøftelse på flere møder. Der var tilbud til alternative placeringer, Spanien pegede på Madrid, og Færøerne pegede på København, Den nordatlantiske Brygge. I april 2005 blev det afgjort, at den nuværende placering i London bibeholdes. Der er også i 2005 været afholdt møder om The Future of NEAFC. Et arbejde der går ud på at koordinere indsatsen med andre internationale institutioner og om muligt at pege på ændringer af konventionen, således at flere sammenlignelige internationale institutioner får meget sammenlignelige tekster, som grundlag for deres arbejde. Eksempelvis er biodiversitets-konventionen inkluderet i NEAFC s søsterinstitution CCAMLR, der har Antarktis som geografisk område Det er ikke tilfældet for NEAFC, da teksterne blev udarbejdet længe før, at biodiversitet var på den internationale agenda. Et andet eksempel er samarbejdet med NAFO, som nævnt ovenfor, og et tredje eksempel er en afklaring af grænsefladerne med OSPAR, 39

7 der geografisk dækker samme område som NEAFC, og som beskæftiger sig med miljøforhold. Arbejdet fortsættes de kommende år. Grønland har i NEAFC deltaget aktivt i bestræbelserne for at indføre regler for bilæggelse af tvister i NEAFC samt for klarere regler og forventninger fra NEAFC-medlemmerne til samarbejdende ikke-kontraherende parter til NEAFC og eventuelle ansøgninger fra nye medlemmer. Efter en række møder i 2004 blev disse regler vedtaget under årsmødet i Der henstår dog endnu et hængeparti med implementering af nye regler i de enkelte medlemslandes lovgivende organer. Inden for NEAFC kontrolsamarbejdet har Grønland ligeledes spillet en aktiv rolle gennem PECCOE (Permanent Committee on Control and Enforcement), der rådgiver Kommissionen i kontrolspørgsmål og fremkommer med forslag til forbedring af kontrol og håndhævelsen af reglerne. I 2004 blev ordningen til fremme af samarbejde for ikke kontraherende parter vedtaget efter anbefaling a PECCOE. PECCOE arbejder bl.a. på et regelsæt omkring landingskontrol (Port State Control), også her deltager Grønland konstruktiv. Ad-Hoc arbejdsgruppen, der fulgte og rådgav i arbejdet med opbygningen og computeriseringen af NEAFC sekretariatet, er ændret til en Rådgivningsgruppen, der skal sikre standardisering af den datakommunikation, der benyttes i NEAFC samt arbejde for harmonisering mellem andre internationale fiskeriorganisationer. Også her deltager Grønland aktivt. Forud for årsmødet i NEAFC til november skal Grønland forberede sig i særlig grad i forhold til sagerne om fiskeriet af oceanisk rødfisk, da det særlige er i fiskeriet efter oceanisk rødfisk i NEAFC-området, at de grønlandske fartøjer har alternative fiskerimuligheder til fiskeriet inden for 200-sømilegrænserne. Dertil kommer, at Grønland i henhold til bilaterale aftaler og protokollen mellem Grønland og EU allokerer betydelige mængder oceanisk rødfisk til de andre nordatlantiske aftaleparter. Danmark (på vegne af Færøerne og Grønland) samt Island vil fortsat i den kommende periode arbejde på indgåelsen af en kyststatsaftale om reguleringen af bl.a. rødfisken. Sammensætningen af NEAFC medlemskabet er revideret i forbindelse med EU's udvidelse, hvor Polen og de baltiske lande blev medlemmer. Fremover er medlemstallet effektivt fem medlemslande Nordisk Embedsmandskomite for Fiskerispørgsmål og Nordisk Kontaktorgan - NEF og NKO Nordisk Kontaktorgan for Fiskerispørgsmål (NKO) blev etableret i 1962 som samarbejdsorgan mellem de nordiske landes fiskeriorganisationer og -forvaltning. Nordisk Kontaktorgan for Fiskerispørgsmål drøfter konfliktområder samt løsningsmodeller i forholdet mellem fiskerierne i de nordiske lande og i forholdet mellem forvaltning og erhvervsudøvere indenfor de nordiske lande. Derudover udveksler Nordisk Kontaktorgan for Fiskerispørgsmål gensidige informationer om fiskeriets udvikling i de nordiske lande og har hovedansvaret for planlægning og gennemførelse af de Nordiske Fiskerikonferencer i forbindelse med MR-Fælles (fælles ministerråd for fiskeri, jord, skovbrug og fødevarespørgsmål). Formandskab og sekretariat for Kontaktorganet cirkulerer mellem landene, og fra 1992 har det ligget hos arrangørlandet for det indeværende års møde. Organisationer som har medlemsstatus i NKO fra Grønland er følgende: Direktoratet for Fiskeri og Fangst; Grønlands Hjemmestyre, KNAPK (Sammenslutningen af fiskere og fangere i Grønland), APK (Den Grønlandske Havfiskeri Sammenslutning). 40

8 Nordisk Embedsmandskomite for fiskerispørgsmål (NEF) behandler på vegne af Nordisk Ministerråd (Fiskeriministrene) alle spørgsmål, som vedrører det nordiske fiskerisamarbejde. Embedsmandskomitéen har ansvaret for gennemførelsen af handlingsplanen, som kan opfylde de målsætninger, der er sat i Nordisk Samarbejdsprogram for Fiskeriområdet, som fiskeriministrene fastsætter. Embedsmandskomiteen har specielt ansvar for den årlige budgetbehandling og tilstræber, at tildelingen af midler til fiskerisamarbejdet bliver tilstrækkelige til at handlingsplanen kan gennemføres, og Embedsmandskomiteen har også ansvar for, at fordelingen af de uddelte bevillinger bidrager til opnåelse af de satte samarbejdsmål. NEF kan nedsætte arbejdsgrupper med specifikke delopgaver for at gennemføre arbejdet indenfor det mandat Nordisk Ministerråd (Fiskeriministrene) har givet. Ministerrådet for Fiskeri, Jord- og Skovbrug og Levnedsmidler holdt sommermøde i Århus ultimo juni 2005, og følgende emner blev diskuteret og besluttet: Organisation Der blev ultimo 2004 nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med et forslag til reorganisering af embedsmandskomiteerne under Ministerrådet. Målet med den påtænkte reorganisering er at få en mere effektiv og slagkraftig organisation. Under Ministerrådsmødet vedtog Ministerrådet en ny organisation, hvor der i embedsmandsplan skal nedsættes et overordnet udvalg, som kaldes Eksekutivkomiteen med underliggende "Afdelinger for Fiskeri, Jordbrug, Skovbrug samt Levnedsmidler. Eksekutivkomiteen skal have ansvaret for at implementere den overordnede politik, som Ministerrådet har besluttet. Eksekutivkomiteen skal desuden, i samråd med afdelingerne, have ansvaret for videreudvikling af overordnede planer og strategier og overfor Ministerrådet foreslå nye politiske temaer. Afdelingerne skal have ansvaret for implementering af handlingsprogrammer og strategier, udvikling af nye og vigtige strategiske indsatser samt fremlægge forslag til disse til eksekutivkomiteen, forberedelse af Ministerrådsmøderne i MR-FJSL, samarbejde med Nordiske institutioner og samarbejdsorganer. Det var oprindeligt i forslaget nævnt, at de selvstyrende områders repræsentanter skal have status som observatører under henvisning til Helsingfors-aftalen. Denne del af forslaget kunne Grønland og Færøerne ikke godkende, da specielt fiskeriet har stor samfundsmæssig betydning for Grønland og Færøerne. På den baggrund vedtog Ministerrådet følgende formulering: I samarbejdet under MR-FJSL skal man bestræbe sig på, at der er konsensus blandt alle deltagere (de 5 lande og de 3 selvstyreområder), og at afstemninger kun sjældent anvendes. Politiske prioriteringer Statsministrene i de Nordiske lande har henstillet til samtlige ministerråd om nærmere overvejelser indenfor hvert enkelt ministerråd om, hvor de politiske prioriteringer i arbejdet skal ligge fremover. Der blev lagt vægt på, at arbejdet med génressourcer skal prioriteres inklusive indenfor fiskeriområdet. Derudover er der følgende områder, som lægges vægt på i Ministerrådets arbejde: Bæredygtigt fiskeri og bekæmpelse af Ulovlig, Urapporteret og Ureguleret Fiskeri (IUU) og, forskning i alle sektorer, specielt levnedsmiddelforskning. Globalisering og fiskerierhvervet Globalisering påvirker alle erhverv og også fiskerierhvervet og især fiskeindustrien, hvor konkurrencen på markederne skærpes. Ministrene konstaterede, at globaliseringen betyder øget konkurrence på markederne men samtidig indeholder nye udfordringer og øgede muligheder for fiskeindustrien, hvor man skal identificere nye og bedre produkter, finde nicheproduktioner, og at 41

9 produktudvikling er nødvendig. Derfor mener Ministerrådet, at fokus skal øges på de områder, hvor fiskeindustrien med fordel kan forbedre sin konkurrenceevne og være på forkant med udviklingen. Globaliseringen medfører nye og ofte vanskelige opgaver i forvaltningen af fælles ressourcer i havet. Ulovligt, Urapporteret og Ureguleret fiskeri er et eksempel herpå. Derfor må Norden være ledende på regionalt og internationalt niveau til at bidrage til løsninger i forvaltningen af havets ressourcer. Bæredygtigt fiskeri og Nordisk Marin Politik Nordens havområder er stort og af stor vigtighed for store dele af Norden. Nogle lande er medlemmer i EU og andre ikke. Ministerrådet mente derfor, at dette giver Ministerrådet en enestående position som samlende platform for drøftelser om nordens marine områder. Ministerrådet konstaterede, at det marine område også indbefatter andre politikområder, f.eks. miljø, transport samt energi. EU arbejder med udarbejdelse for overordnet marin politik, som omfatter samtlige sektorers aktiviteter i havene, og hvordan disse skal udnytte havets ressourcer i fællesskab. Ministerrådet besluttede, at Nordisk Embedsmandskomite for Fiskerispørgsmål (NEF) skal være omdrejningspunktet for den nordiske marine proces. Norge har formandskabet i Ministerrådet i Norge vil følge op på Danmarks arbejde med ny organisationsstruktur samt bedre samordning og effektivisering af genressourceområdet. Desuden vil Norge fokusere på finansieringsmuligheder af nationale midler i nordisk forskningsindsats, nordisk mad, bæredygtigt fiskeri, jordbrug og skovbrug. Norge vil desuden arbejde for at gennemføre en konference om bæredygtigt fiskeri i samarbejde med FAO North Atlantic Salmon Conservation Organization - NASCO Den Nordatlantiske Organisation til Bevaring af Laksen (NASCO) er en international fiskeriorganisation med syv medlemmer (Canada, Danmark for Færøerne og Grønland, EU, Island, Norge, Rusland, USA). Konventionen omfatter laksebestandene i Det nordlige Atlanterhav. Forvaltningen i NASCO består af Rådet og herunder tre regionale kommissioner: Den Nordøstatlantiske Kommission (EU, Danmark på vegne af Færøerne, Island, Norge og Rusland), den Nordamerikanske Kommission (Canada og USA) og den Vestgrønlandske Kommission, (Canada, EU, USA og Danmark på vegne af Grønland). Formålet med NASCO er ifølge konventionen at fremme bevaring, genopbygning og forøgelse af laksebestandene samt at fremme videnskabelig information og analyse af bestandene. Landsstyret arbejder fortsat for at bevare Grønlands historiske rettigheder til kommercielt laksefiskeri. Dette sker gennem medlemskabet af NASCO, hvor Grønland samarbejder med en række lande i Nordatlanten. De laks, som Grønland fisker, kommer oprindeligt fra laksefloderne i disse lande i Nordatlanten, og laksen returnerer igen til disse floder for at gyde. NASCO har således kompetencen til at allokere laksekvote til Grønland, men samtidig gør Grønland sine modparter opmærksom på, at de har ansvaret for tilstanden bl.a. i laksenes hjemfloder samt for opdrætslaksens indflydelse på de vilde laksebestande. Deltagelse i NASCO sikrer, at Grønland er med til at fastsætte reguleringen af laksefiskeriet i Nordatlanten, bidrager til at bevare Grønlands historiske rettigheder til kommercielt laksefiskeri og sikrer Grønlands ret til subsistensfiskeri efter laks, dvs. Grønlands fiskeri til internt forbrug i Grønland. Den biologiske rådgivning for 2005 fra det internationale havforskningsråd under ICES var igen den hidtil mest alarmerende for så vidt angår laksebestandenes tilstand i Nordatlanten. Den dårlige 42

10 tilstand bevirkede, at Grønland igen i 2005 ikke kunne få nogen kommerciel laksekvote. Ved årsmødet i NASCO i juni 2005 var det imidlertid muligt for Grønland at opnå et forhandlingsresultat, der indebar et såkaldt subsistensfiskeri efter laks ved Vestgrønland i 2005, dvs. et fiskeri efter laks til eget internt behov. Også i 2002, 2003 og 2004 havde Grønland mulighed for et subsistensfiskeri efter laks, dvs. der har ikke været noget kommercielt fiskeri efter laks ved Vestgrønland siden Et subsistensfiskeri er karakteriseret ved et niveau svarende til det aktuelle fødevarebehov. Dette niveau kan svinge fra år til år afhængig af mulighederne for at skaffe fødevarer til husholdningerne i Grønland fra alternative fangst-, jagt- og fiskeriaktiviteter ud over laksefiskeri. Fødevarebehovet er tidligere blevet anset for at ligge på ca. 20 tons laks - et tal som ikke er et maksimum eller et kvoteloft. Aftalen i NASCO om subsistensfiskeri er bl.a. et resultat af, at KNAPK igen i 2005, ligesom i 2002, 2003 og 2004, valgte at afstå fra kommercielt laksefiskeri til indhandling på fabriksanlæg til gengæld for en økonomisk kompensation på basis af en aftale med laksebevaringsorganisationen North Atlantic Salmon Fund (NASF). Landsstyret besluttede på denne baggrund at sætte kvoten for erhvervsmæssigt fiskeri efter laks til indhandling på indhandlingsselskaber, fabrikker og butikker til 0 (nul) tons i Landsstyret besluttede endvidere at forbyde eksport af laks fra Grønland i Det var derimod i 2005 tilladt at fiske laks til eget forbrug (fritidsfiskeri) samt for erhvervsfiskere at sælge laks internt i Grønland på de lokale brædter, til hoteller, institutioner og andre offentlige spisesteder. Subsistensfiskeriet i 2005 er foreløbigt opgjort til i alt cirka 11,31 tons, og det forventes, at der stadig vil indkomme flere rapporteringer. Fiskeriet blev i 2004 opgjort til 15,9 tons, mens det tilsvarende subsistensfiskeri i 2003 var på 8,7 tons. Der er således tale om en betragtelig stigning i fangsten i 2004 og 2005 sammenlignet med På trods af, at det kommercielle laksefiskeri ikke blev gennemført i 2005, har der været en udstrakt grad af biologisk prøvetagning med deltagelse af forskere fra både Grønland, USA og EU. Landsstyret ser frem til at få afrapporteringen fra det internationale forskerholds undersøgelser i forbindelse med prøvetagningerne for derved at få større viden om den laks, Grønland fanger. Dette års aftale i NASCO underminerer ikke Grønlands fremtidige rettigheder til kommercielt laksefiskeri. Grønland har fortsat uændrede rettigheder til kommercielt fiskeri i henhold til aftaler fra 1993 og Grønlands kommercielle laksefiskeri kan genoptages, hvis den biologiske rådgivning viser bedring i laksebestandenes tilstand, eller hvis Landsstyret i øvrigt ønsker det. Årsmødet i 2005 var det 22. årsmøde i NASCO s historie. NASCO har ikke formået at opfylde sine mål om at genopbygge og forøge laksebestandene. Det blev derfor på årsmødet i 2004 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe om NASCO s fremtid NEXT STEP for NASCO, således at organisationen i fremtiden bliver bedre i stand til at opfylde sine mål om at bevare og forbedre laksens levemuligheder, og dermed styrke bestanden i Nordatlanten. Grønland deltager i arbejdsgruppen om NASCO s fremtid. NEXT STEP arbejdsgruppe havde til årsmødet i 2005 udarbejdet anbefalinger og fremlagde the SALSEA programme, som skal være med til fortsat at opbygge og styrke den solide basis, som NASCO har udviklet gennem de sidste 20 år og give redskaber til at assistere NASCO i bevarelsen og beskyttelse af laksen. 43

11 I lyset af, at den biologiske rådgivning år for år har meldt om stadigt dårligere bestandsstatus for laksen i NASCO s konventionsområde, bliver det overvejet, om NASCO kan nøjes med biologisk rådgivning fra ICES en gang hver tredje år el. lign. i stedet for at modtage rådgivning hvert år EU-fiskeriprotokol Forholdet til EU på fiskeriområdet Grønland og EU har med hjemmel i Rammeaftalen mellem EU og Grønland fra 1985 en fiskeriprotokol (populært kaldet Den modificerede fjerde Protokol eller Athen-protokollen ). Protokollen løber fra den 1/ til den 31/ Endvidere har der i 2005 været ført forhandlinger med Europa-Kommission om en ny rammeaftale og protokol, der skal træde i stedet for den gamle rammeaftale og protokol pr. den 1/ Samarbejdet med EU i 2005 har således været koncentreret om to opgaver. Dels opgaver på baggrund af den eksisterede protokol, dels forhandlingsmøder om en ny rammeaftale og protokol fra den 1/ Athen-protokollen går kort ud på, at Grønland stiller kvoter til rådighed for EU. Til gengæld får Grønland ca. 320 mio. kr., hvoraf ca. 240 mio. kr. er modydelse for fiskerimuligheder. Resten er budgetmæssig støtte. En tilfredsstillende fiskeriadgang for EU til Grønlands farvande medfører samtidig toldfri adgang for grønlandske fiskerivarer til EU s indre marked. Opgaven indenfor den eksisterende protokol har især været at leve op til de forpligtelser, som Grønland har indgået som modydelse for de ca. 320 mio. kr. Disse forpligtelser er licensudstedelse, som er en betingelse for at få den del af betalingen, der relaterer sig til betaling for fiskerirettigheder, samt koordinering af arbejdet med indførelsen af en strukturpolitik for fiskeriet i Grønland, som er en betingelse for at få den del af betalingen, der relaterer sig til budgetstøtte. Opgaven med licensudstedelse har især været præget af, at der er indført et nyt licensbetalingssystem på EU-fartøjer, som har gjort, at der nu skal udstedes licenser til hvert fartøj i stedet for før, hvor man bare lavede én licens på en hel kvote, som alle EU-fartøjer kunne fiske på. Opgaven med koordinering af en strukturpolitik har været præget af overvågning og koordinering af den enkelte mål-opfyldning i de enkelte direktorater i forhold, til hvad landstinget debatterede på efterårssamlingen Dette koordinerings- og overvågningsarbejde er sket med henblik på en årlig afrapportering til Kommissionen om fremskridtende. Afrapporteringen skal afgives til Kommissionen hvert år i december i Athen-protokollens løbetid. Opgaven med hensyn til, hvad der skal træde i stedet for det eksisterende aftalegrundlag pr. 1/1-2007, har især været forberedelse og deltagelse i de to forhandlingsmøder, der har været med Kommissionen om emnet i Ilulissat, maj 2005 og Bruxelles, august Herimellem har der været en række tekniske møder. Forhandlingsmøderne samt de tekniske møder har især drejet sig om at blive enige om en ny tekst til rammeaftale og protokol. Det tredje og sidste forhandlingsmøde var planlagt til oktober 2005 men blev aflyst på grund af valget. En ny dato for dette tredje forhandlingsmøde forventes planlagt, når et nyt landsstyre er tiltrådt. Grønland ønsker ved forhandlingerne at få koblet en fiskeriaftale sammen med en bredere partnerskabsaftale, der skal omfatte andre elementer end fiskeri såsom: kultur, uddannelse, forskning mm. Med hensyn til forhandlingerne om fiskeridelen varetages disse af en såkaldt forhandlingsgruppe. Denne gruppe består af embedsmænd fra Udenrigsdirektoratet, Fiskeridirektoratet, Repræsentationerne i Bruxelles og København samt Udenrigsministeriet. Denne forhandlingsgruppe bistås af en såkaldt faglige følgegruppe, der består af repræsentanter fra direktorater med viden af betydning for forhandlingerne samt repræsentanter fra industrien. Inden første forhandlingsmøde i Ilulissat havde Grønland accepteret, at der kom et europæisk evalueringsteam til Grønland for at vurdere Athen-protokollens virkninger og værdi for 44

12 Kommissionen. Som led i følgegruppens arbejde er der også ved at blive lavet en lignende økonomisk vurdering set ud fra et grønlandsk synspunkt. Målsætningen og strategien har været at leve op til de forpligtelser, som Grønland har indgået med EU indenfor fiskeriet. Efter udløbet af Athen-protokollen er målsætningen at få en ny tilfredsstilende rammeaftale samt fiskeriprotokol med EU på baggrund af et godt beslutnings- og oplysningsgrundlag. Også i det kommende år må der forventes brugt betydelige personelle ressourcer på samarbejdet med EU inden for fiskeriet. Dels med det arbejde, som falder under den aktuelle Athen-protokol, der udløber 31/ Men også med forberedelse af forhandlingsmøde med Kommissionen og den politiske godkendelsesproces i Grønland Fiskeriaftale samt gennemførelse af Protokol for 2004, Grønland og Rusland Grønland og Rusland har siden 1992 haft en fiskeriaftale om gensidig adgang til hinandens fiskerizoner samt samarbejde om fiskeri og forskning. Aftalen har skabt mulighed for fiskerimuligheder i russisk zone for grønlandske fartøjer. Aftalen skal ses i sammenhæng med aftalen mellem Norge og Grønland. Det overordnede mål er, at Grønland opretholder teknologisk viden om fiskeri efter torsk, således at Grønland står godt rustet, når/hvis torsken kommer tilbage. Målsætningen i forbindelse med indgåelse af kvotebyttearrangement for hvert år er, at der søges opnået den bedst mulige resultat med hensyn til fiskerimuligheder for grønlandske fartøjer. Grønland og Rusland har i dagene den december 2004 i Kaliningrad på embedsmandsplan gennemført forhandlinger om en fiskeriprotokol for 2005 i overensstemmelse med Fiskeriaftalen mellem Danmark/Grønland og Rusland den 7. marts Med hensyn til de opnåede resultater henvises der til Landsstyrets redegørelse til Landstinget om fastsættelse af TAC og kvoter for Kvotebyttearrangementet for 2005 har betydet, at to grønlandske fartøjer fortsat har værdifulde kvoter i russisk zone, som udnyttes i sammenhæng med de opnåede kvoter i henhold til aftalen mellem Norge og Grønland. Afslutningsvis bør det bemærkes, at det grønlandske fiskerierhverv har opgjort de samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser af Grønlands fiskeriaftale med Rusland og Norge til minimum at andrage kr. pr. anno. Den politiske baggrund for de to aftaler om torsk i Barentshavet, Aftalerne med Rusland og Norge, er, at Grønland skal opretholde sin teknologiske viden om fiskeri efter torsk, fordi torsken utvivlsomt kommer tilbage til Grønland på et tidspunkt. Gennem de seneste mange år har aftalerne fungeret udmærket og ligget på stort set samme niveau. Der forventes derfor ingen ændringer af betydning inden for de nærmeste år Fiskeriaftale samt gennemførelse af Protokol for 2004, Grønland og Norge Grønland og Norge har siden 1992 haft en fiskeriaftale om gensidig adgang til hinandens fiskerizoner samt samarbejde om fiskeri og forskning. Aftalen har skabt mulighed for fiskerimuligheder i norsk zone for grønlandske fartøjer samt samarbejde om forskning af fiske-bestande ved Grønland. Aftalen skal ses i sammenhæng med aftalen mellem Grønland og Rusland, det overordnede mål er, at Grønland opretholder teknologisk viden om fiskeri efter torsk, således at Grønland står godt rustet, når/hvis torsken kommer tilbage. Målsætningen i forbindelse med 45

13 indgåelse af kvotebyttearrangement for hvert år er, at der søges opnået den bedst mulige resultat med hensyn til fiskerimuligheder for grønlandske fartøjer. Grønland og Norge gennemførte i dagene den december 2004 i Nuuk på embedsmandsplan forhandlinger om en fiskeriprotokol for 2004 i overensstemmelse med Fiskeriaftalen mellem Danmark/ Grønland og Norge af den 9. juni Med hensyn til de opnåede resultater henvises der til Landsstyrets redegørelse til Landstinget om fastsættelse af TAC og kvoter for Kvotebyttearrangementet for 2005 har betydet, at tre grønlandske fartøjer fortsat har værdifulde kvoter i norsk zone, de to største fartøjers udnyttelse af kvoterne skal ses i sammenhæng med de opnåede kvoter i henhold til aftalen mellem Rusland og Grønland. Parterne nåede desuden til enighed om et udkast til en kontrolsamarbejdsaftale. Den politiske baggrund for de to aftaler om torsk i Barentshavet, aftalerne med Norge og Rusland, er, at Grønland skal opretholde sin teknologiske viden om fiskeri efter torsk, fordi torsken utvivlsomt kommer tilbage til Grønland på et tidspunkt Fiskeriaftale samt Protokol for 2004, Grønland og Færøerne Grønland og Færøerne har siden 1997 haft en fiskeriaftale om gensidig adgang til hinandens fiskerizoner samt samarbejde om fiskeri. Aftalen har skabt mulighed for fiskerimuligheder i færøsk zone for grønlandske fartøjer. Aftalen opererer med relativt beskedne gensidige kvoter, men anses for vigtig på grund af de øvrige fiskerimæssige relationer Grønland har med Færøerne, først og fremmest i de store organisationer NAFO og NEAFC. Målsætningen i forbindelse med indgåelse af aftale for hvert år er, at der søges opnået det bedst mulige resultat med hensyn til fiskerimuligheder for grønlandske fartøjer. I overensstemmelse med aftalen mødtes en færøsk og en grønlandsk delegation den december 2004 i København, hvor fiskeriprotokollen for 2005 forhandledes. Der blev ikke opnået enighed under forhandlingerne i december, hvorefter forhandlingerne blev genoptaget og afsluttet under den færøske fiskeriministers officielle besøg i Grønland medio april. Med hensyn til de opnåede resultater henvises der til Landsstyrets redegørelse til Landstinget om fastsættelse af TAC og kvoter for Fiskeriprotokollen for 2005 har betydet, at 2 grønlandske fartøjer har kunnet tildeles kvote i færøsk og international zone. Som nævnt ovenfor opererer aftalen med relativt beskedne gensidige kvoter, men anses for vigtig på grund af de øvrige fiskerimæssige relationer Grønland har med Færøerne, først og fremmest med NEAFC. Aftalen er således med til at justere eventuelle uoverensstemmelser Aftale med Island og Norge om Loddebestanden i Farvandene mellem Grønland, Island og Jan Mayen Målsætningen er, at Grønland får et godt udbytte af sin andel af fællesbestanden af lodde mellem Jan Mayen, Island og Grønland. Der har siden 1989 eksisteret en aftale mellem Grønland, Island og Norge om forvaltningen af loddefiskeriet i Østgrønland. Den nuværende udformning er resultatet af en genforhandling, der førte til en ny aftale i

14 Baggrunden for at loddefiskeriet er reguleret i en trepartsaftale er, at lodden i Nordøstatlanten vandrer primært i området Østgrønlands, Islands og i sjældne tilfælde i Jan Mayens farvande. Der opereres med meget store kvoter, der dog pr. tons er af relativt ringe værdi. Grønland overfører hvert år 70% af den opnåede kvote til EU i henhold til EU-aftalen. Denne aftale er ret kompliceret, blandt andet går kvoteåret fra 20. juni til udgangen af april det følgende år. Der eksisterer en bilateral aftale med Island i tilknytning til den trilaterale. På den ene side er fleksibilitet inddraget på rødfiskeområdet i Islands og Grønlands zoner, idet hver af de to lande i henhold til aftalekomplekset nu får mulighed for at fiske op til 50% af deres respektive kvoter i det andet farvand. På den anden side har Grønland mulighed for at fiske i et område syd for N, efter 15. februar med op til tons. Dette er en mulighed, som er kommercielt interessant, og som kun gives til Grønland. I juni 2004 gennemførte Island et survey, der skulle måle bestandens forventede størrelse. Det lykkedes først i anden omgang at lokalisere lodden blandt andet med aktiv støtte til afsøgning af et stort område af et grønlandsk fartøj. I juni 2005 gennemførte Island igen et survey, hvor man opnåede et endnu ringere resultat. De islandske forskere anbefalede på baggrund af surveyet, at der ikke skal fiskes målrettet på lodde i den kommende sæson, eller før et nyt survey har fundet rigelige mængder. Det er vurderingen, at aftalen grundlæggende er god for Grønland. Hvis det viser sig, at kvoterne de næste år forbliver på et lavt niveau, kan det få konsekvenser for de øvrige aftaler, således har EU i december 2004 meldt ud med eventuelle konsekvenser for betalingen for fiskerirettighederne i henhold til aftalen med EU. Det positive i den nuværende situation er, at forskere fra Island og Grønland har den opfattelse, at lodden ikke kunne findes ved de traditionelle surveys, fordi den er flyttet vestover i givet fald ind i Grønlands fiskerizone. Hvis det kan dokumenteres, og det kan sandsynliggøres, at der er tale om en blivende ændring vil Grønland overveje at opsige den nuværende aftale og som betingelse for en ny, kræve en større andel af kvoten Konsultationer med Canada om Fællesbestande Der har siden 1986 været konsultationer på embedsmandsplan mellem Grønland og Canada. På fiskeriområdet drejer disse konsultationer sig hovedsageligt om fællesbestandene af rejer og hellefisk i Davis Strædet og Baffin Bugten. De sidste konsultationer fandt sted i dagene den januar Konsultationerne i 2004 blev aflyst fra Canadas side pga. uenighed om fordelingen af rejekvoten i NAFO området 3L. Uenigheden er ikke løst endnu, men der er alligevel vilje til at genoptage konsultationerne. Næste konsultation er planlagt i foråret Grønland og Canada har fælles bestande af rejer og hellefisk i Davis Strædet Hellefisk i Davis Strædet Rådgivningen for 2005 er tons for Davis Strædet (NAFO 0B og 1BCDE). Heri indgår ikke de kystnære fangster i Vestgrønland. Canada har i 2005 gjort krav på 50% af kvoten, hvilket er i overensstemmelse med Grønlands opfattelse. Canada har tidligere gjort krav på mere end 50%, da de mener, at også det kystnære fiskeri efter hellefisk i Grønland burde medregnes i TAC en. 47

15 Grønland ønsker at bibeholde 50:50-fordelingen og argumentere herfor med henvisning til NAFO s oplysninger om biomassefordelingen foruden det forhold at Grønland har forsket meget på bestanden. Med hensyn til den kystnære ressource, så viser biologiske undersøgelser, at denne kan adskilles fra den udenskærs ressource Hellefisk i Baffin Bugten Fra 2001 af blev Baffin Bugten udskilt som et selvstændigt kvoteområde. Baseret på nye surveyresultater rådgav NAFO s videnskabelige råd i juni 2000 en separat TAC på tons for Baffin Bugten (division 0A+1A udenskærs) for Canada har i 2000 og 2001 gennemført et survey i den canadiske del af Baffin Bugten, og Grønland har i 2001 gennemført et survey i NAFO division 1A og 1B. Disse undersøgelser indikerer en biomasse, der er større end biomassen i Davis Strædet. Rådgivningen har i 2003, 2004 og 2005 været tons. Ved de sidste konsultationerne i 2003 redegjorde Canada for, at de qua deres historiske fiskeri, strenge forvaltningstiltag, videnskabelige forskning og biomassefordelingen, samt fiskeriets store betydning for især Nunavut, tilsiger, at de skal have mere end 50% af TAC en. Grønland oplyste, at man ville fastsætte en kvote på 50 % af TAC en og argumenterede herfor med henvisning til NAFO s oplysninger om, at bestanden er ligeligt fordelt på begge sider af midterlinien. Grønland gjorde det samtidig klart, at såfremt Canada fastsætter en kvote, der er større end 50 %, vil Grønland overveje at gøre tilsvarende. Canadas kvote for 2005 er sat til tons, hvilket er 400 tons mere end forventet Rejer i Davis Strædet Grønland og Canada er i et vist omfang fælles om bestanden af rejer i Davis Strædet ( NAFOdivisionen 0+1). På den grønlandske side af midterlinien er rejebestanden fordelt stort set over hele området, mens den canadiske del af bestanden befinder sig på et lille område af Canadas økonomiske zone på højde med Aasiaat. NAFO har for 2005 rådgivet en samlet TAC på for området. Der har ikke, ligesom tidligere år, kunne opnås enighed om fordelingen af ressourcen. Canada gør krav på 14% af den biologisk rådgivne TAC for området. Grønland mener med henvisning til biomassefordelingen, at der tilkommer Grønland 98% og Canada 2% af TAC en. Grønlands krav er baseret på NAFO s Videnskabelige Komités viden om bestandsfordelingen i Davis Strædet Forskningssamarbejde Grønland og Canada har i mange år haft et forskningssamarbejde i NAFO-regi. Dertil kommer konkrete projekter. Grønlands Naturinstitut har i 2004 udchartret forskningsskibet Paamiut til et canadisk/nunavut-survey efter hellefisk i Baffin Bugten, som bla. har dannet grundlag for en forhøjelse af kvoten for 2006 fra tons til tons. Det er planlagt at fortsætte forskningssamarbejdet de kommende år Konklusion Siden 1986 har der været konsultationer mellem Canada og Grønland, men hidtil er det ikke lykkedes at nå til enighed om indholdet af en eventuel rammeaftale, herunder fordelingen af reje- og hellefiskeressourcerne. Årsagen hertil er primært uenighed mellem parterne om fortolkningen af fordelingen af biomasserne på rejer og hellefisk i henholdsvis canadisk og grønlandsk zone. De årlige konsultationer om henholdsvis Grønlands og Canadas forvaltning af de fælles bestande skal sikre, at udnyttelsen af ressourcerne ikke afviger uforholdsmæssigt fra den biologiske rådgivning fra NAFO s videnskabelige komité. 48

16 10. Fangst North Atlantic Marine Mammal Commission - NAMMCO Grønland er sammen med Norge, Island og Færøerne medlem af Den Nordatlantiske Havpattedyrskommission (NAMMCO). NAMMCO blev etableret i 1992 og arbejder for bevarelse, rationel forvaltning og studier af havpattedyr regionalt i Nordatlanten. Landsstyret ønsker ved den aktive deltagelse i NAMMCO at arbejde for implementering af en bæredygtig udnyttelse af alle havpattedyr, som Grønland enten udnytter alene eller deler med nabolandene. Derudover er det Landsstyrets ønske at sikre den bedst tilgængelige biologiske rådgivning udover rådgivning fra fangererhvervet i forbindelse med forvaltningen af havets ressourcer Målsætning og strategi Landsstyret støtter princippet om en bæredygtig udnyttelse af alle havpattedyr. Det være sig store hvaler, små hvaler, hvalros og sæler. Målet på kort og lang sigt er at støtte arbejdet for en fortsat hensigtsmæssig udnyttelse af havpattedyr i Grønland. Det er Landsstyrets interesse at arbejde for en rationel forvaltning, bevarelse og optimal udnyttelse af Grønlands levende ressourcer i havet i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte internationale retsprincipper fastsat i FN s Havretskonvention. Det er Landsstyrets ønske at øge samarbejdet inden for forskning vedrørende havpattedyr, deres rolle i det økologiske system og flerarts-problemstillinger, hvor det måtte være hensigtsmæssigt. Herudover ønskes fortsat fokus på spørgsmål vedrørende følgerne af forurening af havene og andre negative afledte effekter af menneskeskabte aktiviteter. Ved samarbejdet i NAMMCO tilstræbes udvikling af forvaltningsprocedurer, der tager hensyn til forholdet mellem havpattedyrene og andre levende ressourcer i havet. Derved sikres en effektiv bevarelse, bæredygtig udnyttelse og udvikling af havets ressourcer under behørig hensyntagen til de behov, som kystsamfundene og de oprindelige folk har. Det har i 2005 været Landsstyreområdets hensigt at deltage i de forskellige arbejdsgrupper og komiteer under NAMMCO. Herunder er der stor aktivitet omkring forbedring af fangstmetoder og - udstyr. Landsstyreområdet er i gang med implementering af forskellig NAMMCO-rådgivning fra tidligere år, herunder omkring inddragelse af brugerviden i belutningsprocessen Ressourceforbrug Der anvendes rejseomkostninger til et par arbejdsgruppemøder årligt samt årsmøde med deltagelse af direktøren, kontorchefen og en fuldmægtig. Herudover deltager Landsstyremedlemmet efter behov. Landsstyreområdet dækker rejse- og opholdsudgifter for en repræsentant fra KNAPK. Grønlands Naturinstitut deltager med en til to biologer i NAMMCO s Videnskabelige Komité. Der anvendes samlet ca. tre til fire måneder om året til NAMMCO arbejde. I dette arbejde er den daglige forvaltning og administration af alle havpattedyr inkluderet. De involverede personer arbejder alle med andre fangstspørgsmål udover NAMMCO-sager. Samlet anvender direktøren 2 %, kontorchefen 10 % og fuldmægtigen ca. 25 % af arbejdstiden på NAMMCO-sager. Det økonomiske forbrug er forbundet med rejseaktivitet og forberedelser til arbejdsgruppemøder, årsmøde samt konferencer. 49

17 Resultat og målopfyldelse Målet i NAMMCO og i Landsstyret er, at der arbejdes for frembringelse af den bedst tilgængelige rådgivning til bæredygtig og mest hensigtsmæssig udnyttelse af havpattedyr. I de 13 år NAMMCO har eksisteret, er der fremkommet flere meget nyttige og klare anbefalinger f.eks. i forhold til ringsæler, grønlandssæler, klapmyds, hvalros, hvidhvaler og narhval. NAMMCO har i de senere år primært på grønlandsk initiativ også fokuseret dets opmærksomhed på pukkelhvaler i Nordatlanten. Den Videnskabelige Komité forventes at fremkomme med en bestandsvurdering og vurdering af mulige virkninger af et udtag af forskelligt antal pukkelhvaler ved Vestgrønland til næste årsmøde på Island, marts På baggrund af disse anbefalinger initierer Landsstyreområdet tiltag for at imødekomme og implementere anbefalingerne. Det endelige resultat vil være opnåelse af bæredygtig udnyttelse af disse for Grønland vigtige ressourcer. Ved implementeringen af anbefalingerne kan Grønland opnå en øget troværdighed i sin forvaltning af havpattedyr Forventninger til næste periodes indsats På linie med foregående år vil Landsstyret arbejde hen imod implementering af tidligere NAMMCO-rådgivning samt styrke arbejdet for bæredygtig udnyttelse, der hvor der måtte være problemer. I den sammenhæng forventes der aktiv deltagelse og bidrag fra fangererhvervet, således at grundlaget for samarbejdet kan øges. Det forventes ligeledes, at Grønland ved fortsat samarbejde med andre NAMMCO-lande kan opnå øget forståelse for, at Grønland er det eneste land, hvor man driver fangst og jagt som et egentligt erhverv. Endelig forventes det på sigt, at der i samarbejde med fangerrepræsentanter opnås strukturering af, hvordan lokal viden og fangerviden anvendes i forvaltningssammenhæng. Grønland vil i den kommende periode prioritere dette Sælfangst mellem Canada og Grønland Landsstyret giver mandat til afholdelse af møder på embedsmandsplan mellem Canada og Grønland vedr. fællesbestande af fisk og havpattedyr. Canada er ikke medlem af NAMMCO men deltager som observatør på årsmøderne. Grønland og Canada har ingen forvaltningsaftaler om fællesbestande af grønlandssæl og klapmyds. Der er således ingen organisation til at varetage ICES/NAFO s biologiske rådgivninger andet end evt. nationale rådgivningsorganer. I Canada fastsættes kvoterne for grønlandssæl og klapmyds ud fra en ensidig canadisk beslutning. Canada fastsætter dog kvoter på baggrund af anbefalinger fra ICES/NAFO. Hidtil er der ingen problemer, men af hensyn til fremtiden er det vigtigt, at parterne orienterer hinanden om fangstindsats på disse arter Målsætning og Strategi Landsstyret støtter princippet om bæredygtig udnyttelse og derved på lang- og kort sigt arbejder for fortsat mulighed for sælfangst i Grønland. Landsstyret frygter, at såfremt der ikke udveksles oplysninger mellem parterne, kan der på et tidspunkt komme den omvendte situation af den i erne, hvor der var alt for mange sæler og ingen kontrol af fangsten og dermed bestanden. Bestanden er blevet mangedoblet siden 1970 erne og formodes at have gjort kraftig indhug i fiskeressourcerne. Landsstyret arbejder derfor for, at der bilateralt søges udvekslet oplysninger og viden om situationen for grønlandssæler og klapmydser, således at den kraftigt øgende bestand ikke belaster fiskeriet mere end nødvendigt. 50

18 De seneste tællinger og undersøgelser viser, at der findes 5,7 mio. grønlandssæler i havet mellem Canada og Grønland, og at ungeproduktionen pr. år er ca. 1 mio. En ny biologisk rapport om grønlandssæler og klapmyds vil blive offentliggjort i nær fremtid. Canada indførte i 2003 en ny multi year management approach til forvaltningen af den atlantiske sælfangst. Metoden går dels ud på at fremlægge en total kvote for tre år ad gangen, således at sælfangere i Canada bedre kan planlægge over flere år, dels giver den forvaltningen og industrien bedre mulighed til at tilpasse sig eksempelvis miljømæssige og/eller markedsmæssige forandringer. Således indførtes der på grønlandssælen for årene en total kvote på grønlandssæler. Det betyder, at sælfangerne f.eks. kan fange op til de to første år men kan så kun fange i det sidste år. Canada valgte dog på klapmyds at bibeholde en TAC på klapmyds pr. år. De canadiske myndigheder har stoppet subsidierne, og der forventes en øgning af bestandene. Som bekendt er der ingen sælkvoter i Grønland. De canadiske fangster afhænger af isforholdene samt sælskindsmarkedet. I Grønland fanges der ca grønlandssæler og klapmydser. Grønland deltog som observatør under 2005 Seal Forum arrangeret af den canadiske regering i november Formålet med mødet var at rådføre sig med diverse interessenter omkring sæler med henblik på udvikling af en ny flerårigt sælforvaltningsplan, der skal træde i kraft i Det er endnu ikke besluttet om TAC en, eller om forvaltningsplanen skal dække 1, 3 år eller 5 år. Da den canadiske sælfangst har indflydelse på den grønlandske fangst, ønsker Grønland at være mere aktiv fremover med henblik på direkte og øget indflydelse på den canadiske beslutningsproces. Imidlertid er Grønland kun sat som observatør uden taleret under Seal Forum, hvorfor et egentligt lobby-arbejde med enkeltpersoner er blevet anvendt for at fortælle om forholdene i Grønland. Grønland vil satse på bilaterale møder, hvor vi har direkte indflydelse Ressourceforbrug Der blev i 2005 anvendt rejseomkostninger til 1 person. Der forventes i 2006 brugt ca. 2 uger til opdatering af informationer og forberedelse af evt. møder. Involverede personer er til daglig også beskæftiget med andre fangstsager Resultat, Målopfyldelse og Forventninger til næste periodes indsats På baggrund af bilaterale møder bliver der udvekslet og indhentet oplysninger om fangstregulering, udnyttelse samt seneste biologiske dokumenter samt rådgivninger, som forventes fortsætter fremover. Såfremt der bliver behov for en mere formaliseret aftale, vil processen forberedes med uddybende analyse af sagen. Der var ingen bilaterale møder i Den Internationale Hvalfangstkommission - IWC Landsstyret ønsker med den aktive deltagelse i IWC, at bevare mulighederne for Grønlands kvoter af store hvaler samt ad den vej at få dækket så meget af kødbehovet som muligt til lokale og kulturelle formål. Sikring af hvalkvoter kan ligeledes være med til at supplere til lokal indtjening i fangererhvervet. Ved opnåelsen af kvoter for store hvaler søges ligeledes import af kød fra udlandet begrænset. Et internationalt samarbejde der til tider er vanskeligt og besværligt med henvisning til den nuværende fredningsvenlige holdning til hvaler. Landsstyret har et tæt og velorganiseret samarbejde med Udenrigsministeriet omkring store hvaler. Samarbejdet er formaliseret i Rigets IWC-gruppe, hvor også Færøernes Landsstyre er repræsenteret. I sager som hvalfangst er det essentielt, at der er tæt samarbejde med hvalfangernationer og 51

19 ligesindede lande, hvorfor det gode samarbejde med andre hvalfangernationer og NAMMCOmedlemslande skal pointeres her Målsætning og Strategi Landsstyret støtter princippet om bæredygtig udnyttelse og arbejder for, at der på kort og langt sigt fortsat er mulighed for hvalfangst i Grønland. Landsstyret frygter, at en fortsat underminering af princippet om bæredygtig udnyttelse med tiden vil kunne ødelægge Grønlands muligheder for at drive hvalfangst. Derfor har Landsstyret arbejdet for, at der globalt søges implementeret en ny forvaltningsmodel (RMS) til en mulig genoptagelse af en begrænset bæredygtig kommerciel hvalfangst med udgangspunkt i den af IWC i 1992 principgodkendte forvaltningsmodel. Det betyder blandt andet, at Landsstyret finder, at al handel med lovligt tilvejebragte produkter må være lovlig, sådan som det også er forståelsen i hele Riget. Landsstyret er af den holdning, at en lignende forvaltningsmodel for kategorien oprindelige folks hvalfangst først udfærdiges, når RMS er blevet implementeret i IWC. På baggrund af ovenstående har Landsstyret tilsluttet sig en eventuel kompromistekst under forudsætning af, at en sådan tekst vil kunne accepteres enten ved konsensus eller med en meget bred tilslutning herunder fra de lande, der traditionelt har fanget hvaler. Det er også målsætningen, at Landsstyret fortsat arbejder for, at IWC ikke gives kompetence til at forvalte småhvaler. Landsstyret gjorde ved kvoteforhandlingerne i 2003 opmærksom på, at IWC endnu ikke giver hvalkvoter, der dækker det af IWC i 1990 godkendte hvalkødbehov på 670 tons. Målsætningen for kvoteforhandlingerne dengang var, at Grønland skulle arbejde for i hvert fald fastholdelse af den hidtidige kvotestørrelse. Det har igennem flere år været målsætningen at få større forståelse for Grønlands hvalfangstmetoder herunder den begrænsede tilladelse til riffelfangst på vågehvaler. For at opnå større forståelse bliver der på årsmøderne fremlagt en række dokumenter, der fortæller om Grønlands udvikling og forbedring af hvalfangstudstyr i gennem de sidste år Ressourceforbrug Der anvendes rejseomkostninger til mindst et forberedende møde med deltagelse af direktøren, kontorchefen og en fuldmægtig. De fleste forberedende møder sker i IWC-arbejdsgruppen i Udenrigsministeriets regi ved telefonmøder og deltagelse af repræsentationschefen i København. Derudover deltager direktøren, kontorchefen og en fuldmægtig i de årlige arbejdsgruppe- og årsmøder, der har en varighed på ca. 14 dage. Landsstyremedlemmet deltager også på selve årsmødet, hvor kvoter er på genforhandling, p.t. hver 5. år. Endelig dækker Landsstyreområdet rejse- og opholdsudgifter for 1 KNAPK repræsentant samt evt. en biologs deltagelse i selve Kommissionsmødet. Grønlands Naturinstitut deltager med en til to biologer i den videnskabelige Komités møder, der foregår forud for selve årsmødet. Specielt under kvoteforhandlinger eller ved særlige temamøder har Landsstyreområdet benyttet sig af eksterne konsulenter til dele af arbejdet. Eksempelvis havde Grønland i 2000 inviteret en arktisk mediciner til at fremlægge en rapport om sundhedsværdien af at spise produkter fra havpattedyr. Samlet bruger en repræsentationschef (til IWC-arbejdsgruppemøder), en direktør, en kontorchef og en fuldmægtig ca. to måneder årligt på IWC-relateret arbejde. En del af dette arbejde hænger sammen med forvaltningen af den faktiske hvalfangst, idet mange af oplysningerne skal samles og afleveres til IWC s årsmøder fra forvaltningen af fangst af store hvaler. Alle involverede personer beskæftiger sig også med andre fangstspørgsmål til daglig. Samlet ressourceforbrug for 52

20 repræsentationschefen 5 %, direktøren 5 %, kontorchefen 10 % og fuldmægtigen ca. 15 % af arbejdstiden på IWC-sager. Det samlede økonomiske forbrug forbundet med rejseaktivitet til arbejdsgruppemøder og årsmøde beløb sig i 2005 til ca kr Resultat og Målopfyldelse Trods alvorlige mangler med biologiske datagrundlag af store hvaler i Grønland, som skulle danne basis for IWC's kvoteanbefalinger, fik Grønland ved kvoteforhandlingerne ved konsensus godkendt sine kvoter, der gælder for årene 2003 til og med Kvoterne, som er uændrede i forhold til kvoteforhandlingerne i 2002, er som følger: Vestgrønland: 175 vågehvaler med mulighed for at overføre maksimum 15 vågehvaler fra foregående års uforbrugte kvote samt 19 finhvaler, og der er ingen overførelsesordninger af evt. uforbrugte finhvalkvoter fra foregående år. Østgrønland: 12 vågehvaler med mulighed for at overføre maksimum 3 vågehvaler fra foregående års uforbrugte kvote. Kvoten er bestemt til lokalt forbrug, og der er således ikke mulighed for kommerciel eksport af spiselige hvalprodukter fra Grønland. På de syv foregående årsmøder har IWC s Videnskabelige Komité (SC) anbefalet en særlig indsats omkring undersøgelser af finhvaler og vågehvaler ved Grønland med henvisning til, at der ikke kan gives klare forvaltningsanbefalinger på grund af alvorlige biologiske informationsmangler. Dette blev gentaget på årsmødet i Der blev senest i 2004 foretaget fotostorhvaltællinger, hvor resultaterne blev vurderet i IWC s videnskabelige komite forud for den egentlige årsmøde. DFF bidrog i 2004 med kr. til det indledende analysearbejde med billederne. Der var dog ikke generel tilfredshed med resultaterne fra disse tællinger, hvilket var baggrunden for, at der også i 2005 ikke blev givet klare forvaltningsanbefalinger. Den Videnskabelige Komite fremkom med stærke anbefalinger til fortsat videnskabeligt arbejde og opfordrede kommissionen til at være yderst forsigtige i fastsættelsen af udnyttelsesniveauet for berørte bestande. Efter en omfattende diskussion gik Grønland ind for en frivillig reduktion af finhvalkvoten fra 19 til 10 i årene 2006 og 2007 og tiltrak sig herved så meget goodwill, at en reduktion af vågehvalkvoten ikke kom op. For at imødegå den situation at vågehvalkvoten blev taget op igen allerede i 2006 og for på bedst muligt at sikre, at der foreligger et robust grundlag for en rådgivning, blev der i 2005 i efteråret givet et tillægsbevilling på kr. til Grønlands Naturinstitut til gennemførelse af en traditionel flytælling som anbefalet af IWC. Tællinger har forløbet tilfredsstillende. Alle dokumentationer omkring human aflivning og programsætning for biologiske undersøgelser skal ses som en samarbejdsvillighed fra Grønlands side og dermed bane vej for større forståelse for fortsat mulighed for fangst af store hvaler. Kvoterne til Grønland skal tages op senest under årsmødet Forventninger til næste periodes indsats I lighed med tidligere år vil Landsstyreområdet fremover fremlægge dokumenter som påkrævet med henvisning til forskellige resolutioner fra tidligere år vedrørende arbejdet med human aflivning 53