Oplæg om byggeområdet

Transkript

1 Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del Bilag 58 Offentligt Oplæg om byggeområdet Transport- og Bygningsudvalget 5. november 2015

2 Byggebranchens betydning Byggebranchen har central betydning for samfundsøkonomien: 6 pct. af samfundsøkonomien 9 pct. af arbejdsstyrken i den private sektor og 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke (ca ) Produktivitetskommissionen (2013): Bygninger danner grundlag for aktiviteten i stort set alle hjørner af økonomien, så det er afgørende, at bygge- og anlægsbranchen fungerer effektivt og har en gunstig produktivitetsudvikling. Transport- og Bygningsministeriet Side 2

3 Byggepolitiske opgaver Fastsætte regler for opførelse af byggeri i Danmark: - Kommunernes byggesagsbehandling - Sikre konstruktioner og sundt indeklima - Tilgængelighed til bygninger - Energiforbrug Fremme vækst, produktivitet og konkurrence i byggeriet Sikre gode forbrugerforhold og kvalitet i byggeriet Gennemføre markedsovervågning af handel med byggevarer Transport- og Bygningsministeriet Side 3

4 Regler for opførelse af byggeri i Danmark Trafik- og Byggestyrelsen udsteder reglerne Kommunerne er bygningsmyndighed ( sager/år) Statsforvaltningerne er klageinstans Tæt sammenhæng med anden lovgivning Kommunen skal påse 22 øvrige lovgivninger ved byggesagsbehandlingen Byggelovgivningen og bygningsreglement (BR10) Byggelov (rammelov) og BR har funktionskrav frem for detailkrav Lov om offentlig byggevirksomhed (LOB) indeholder supplerende krav til det offentlige byggeri SBi Vidensinstitution på byggeområdet Myndighedsopgaver for Trafik- og Byggestyrelsen Transport- og Bygningsministeriet Side 4

5 Byggeloven Formålet er at sikre tryghed med hensyn til brand, sikkerhed og sundhed sikre kvalitet i byggeriet modvirke unødvendigt energiforbrug og øge byggeriets produktivitet fremme arkitektonisk kvalitet fremme handicaptilgængelighed Byggeloven er en rammelov, mens de konkrete administrative og tekniske bestemmelser er i bygningsreglementet, som er en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i byggeloven Forslag om ændring af byggeloven er sendt i høring d. 22. oktober 2015 Transport- og Bygningsministeriet Side 5

6 Bygningsreglementet Administrative bestemmelser Bebyggelsesregulerende bestemmelser Indretning af bygninger Installationer BYGNINGS- REGLEMENTET Konstruktioner Energiforhold Indeklima Brandforhold Transport- og Bygningsministeriet Side 6

7 Krav til bygninger energiøkonomisk, sundt og sikkert Energikrav Energiramme, frivillige lavenergiklasser 2015 og 2020 Komponentkrav til vinduer, pumper mv. Krav til individuel måling af el, gas, vand, varme Indeklima: PCB, radon, skimmelsvamp, støj, ventilation Sikkerhed: Brandkrav Konstruktionskrav Tagkollaps Transport- og Bygningsministeriet Side 7

8 Krav til bygninger om tilgængelighed Konkrete krav i bygningsreglementet, bl.a.: Niveaufri adgang Elevatorer Handicapparkeringspladser Kørestolspladser i teatre Særlige krav ved ombygninger Transport- og Bygningsministeriet Side 8

9 Lov om Offentlig Byggevirksomhed Opstiller rammer for opførelse, om- og tilbygning af offentlige bygninger Med loven fastsættes en række bekendtgørelser og cirkulærer, som nærmere regulerer det offentlige byggeri, f.eks. om digitalt byggeri og totaløkonomi Lovens formål er at sikre, at det offentlige er: Effektiv i sin bygge-, anlægs- og driftsvirksomhed Går foran i udvikling og afprøvning af nye metoder, samarbejdsformer, produkter og teknologier Ekstern evaluering af bl.a. lovens effekt og bidrag til byggeriets udvikling igangsat i foråret, som forventes afsluttet ultimo Transport- og Bygningsministeriet Side 9

10 Bygningsstyrelsen Transport- og Bygningsudvalget 5. november 2015

11 Fakta om Bygningsstyrelsen Styrelse og statsvirksomhed Dannet i 2011 ved fusion af dele af Slots- og Ejendomsstyrelsen, dele af Universitets- og Bygningsstyrelsen og en lille del af Erhvervs- og Byggestyrelsen Hørte før valget hjemme i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Bor i Valby og Skanderborg Transport- og Bygningsministeriet Side 2

12 Fakta om Bygningsstyrelsen Driftsomsætning på ca. 3 mia. kr. og ca. 220 årsværk Danmarks største offentlige ejendomsadministrator og bygherre Samlet ejendomsportefølje på ca. 4 mio. m2 til en værdi af 38 mia. kr igangværende byggesager for 14 mia. kr. Transport- og Bygningsministeriet Side 3

13 Bygningsstyrelsens hovedopgaver og formål Skal sikre funktionelle og omkostningseffektive lokaler til sine kunder: centraladministrationen, politiet, domstolene og universiteterne Varetager ejerskab og administration af ejendommene Har ansvar for Lov om Offentlig Byggevirksomhed Varetager statens ejerskab og administration af Christiania Transport- og Bygningsministeriet Side 4

14 Bygningsstyrelsens hovedopgaver og formål Sikre stordrift i ejendomsadministration og byggeri, herunder samlet statsligt perspektiv på lokalisering Administrere statens huslejeordning (SEA-ordningen), der skal understøtte, at udlejningen af lokaler til brugerne foregår på markedslignende vilkår Kunderådgivning og projektledelse af byggeprojekter Udførelsen af byggeriet er udliciteret Transport- og Bygningsministeriet Side 5

15 Ejendomsporteføljen Består af kontorlokaler og uddannelses- og universitetsbygninger. En del er private lejemål Kontorlokalerne anvendes af centraladministrationen, politiet og domstolene De største enkeltkunder er KU, AU, politiet og SKAT Fyn 7,5 pct. Universiter 47pct. SEA kontor 23pct. Private lejemål30 pct. København 47,5 pct Jylland 30 pct. Øvrige Sjælland 15 pct. Transport- og Bygningsministeriet Side 6

16 Byggeprojekter Bygninger til politi, domstole, ministerier mv.; 573 mio. kr. Vedligeholdelsesproj ekter; mio. kr. Bygninger til uddannelse og forskning; mio. kr. Planlægning og energi; 34 mio. kr. Transport- og Bygningsministeriet Side 7

17 Byggeprojekter fordelt på kunder 3 sager på Danmarks Tekniske Universitet; 64 mio. kr. 34 sager til politi, domstole, ministerier mv.; 573 mio. kr. 21 sager på Århus Universitet; mio. kr. 13 sager på Ålborg Universitet; 657 mio. kr. 60 sager på Københavns Universitet; mio. kr. 14 sager på Syddansk Universitet; mio. kr. 4 sager på Roskilde Universitet; 126 mio. kr. Transport- og Bygningsministeriet Side 8

18 SEA-ordningen: Statens huslejeordning Indført i 2001 Gør det du er bedst til. Institutionerne fokuserer på deres kerneopgaver og Bygningsstyrelsen passer ejendommene Incitament til at skrue ned for lokaleforbruget (og energiforbruget). De midler, institutionerne sparer på lokaleudgifter, kan de i stedet bruge på deres kerneopgaver Sikre vedligehold. Undgå overinvestering i bygninger Professionalisering, stordrift, standardisering og vidensopsamling Transport- og Bygningsministeriet Side 9

19 SEA-reform Baggrund for reform er kritik fra særligt universiteterne: For høje huslejer Utilstrækkelige midler til vedligehold, reinvestering og fornyelse Ønske om større fleksibilitet og øget inddragelse i udførelsen af byggeprojekterne Tværministeriel arbejdsgruppe fra UFM, FM og TRM har udarbejdet reformforslag til regeringen Transport- og Bygningsministeriet Side 10

20 Huslejeniveauer i Bygningsstyrelsens portefølje Region Postnummer Gns. husleje (kr. pr. kvm.) København Københavns omegn Nordsjælland Øvrige Sjælland Bornholm Fyn Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland Transport- og Bygningsministeriet Side 11

21 Gennemgang af færdselsområdet Transport- og Bygningsudvalget 5. november 2015

22 Den kongelige resolution af 28. juni 2015 Transport- og Bygningsministeriet Side 2

23 Den kongelige resolution af 28. juni 2015 Transport- og Bygningsministeriet Side 3

24 Nyt ressortområde Transport- og Bygningsministeriet Side 4

25 Tidligere Ved kongelig resolution af 27. november 2001 blev sager vedrørende dansk og international regulering af færdsel og færdselssikkerhed samt sager vedrørende færdselsadfærd overført fra (dengang) Trafikministeriet til Justitsministeriet Trafikministeriet varetog herefter alene sager om køretøjers indretning og udstyr samt typegodkendelse og syn af køretøjer Transport- og Bygningsministeriet Side 5

26 Hvad indebærer ressortomlægningen? Transport- og Bygningsministeriet er nu ressortministerium for regulering af færdselsmæssig karakter Transport- og bygningsministeren fastsætter administrative regler om færdsel, færdselsadfærd, færdselssikkerhed og køre- og hviletid Sager om indregistrering af køretøjer, nummerplader og vægtafgift varetages fortsat af Skatteministeriet Transport- og Bygningsministeriet Side 6

27 Hvilke sagsområder hører nu under Transport- og Bygningsministeriet? Tungvognsområdet Køre- og hviletid Kontrolapparater (takograf) Førerkort Virksomhedskontrol Særtransport Vejtransport af farligt gods Køretøjers vægt og dimensioner Transport- og Bygningsministeriet Side 7

28 Kørekortområdet Administration af EU-reglerne på området (3. kørekortdirektiv) Udstedelse, fornyelse, inddragelse og generhvervelse af kørekort Fastsættelse af aldersgrænser for kørekort Regulering af kørelærerne Køreuddannelsen Transport- og Bygningsministeriet Side 8

29 Hastighedsgrænser Fastsættelse af hastighedsgrænser Automatisk hastighedskontrol (ATK) Transport- og Bygningsministeriet Side 9

30 Reglerne om spiritus- og narkokørsel Alkolåsordning Transport- og Bygningsministeriet Side 10

31 Generel færdsel Studenterkørsel Udrykningskørsel Motorløb Tivolitog Transport- og Bygningsministeriet Side 11

32 Andre sagsområder, der er overgået til Transportog Bygningsministeriet Parkering Erstatning og forsikring inden for færdselslovens område Transport- og Bygningsministeriet Side 12

33 Flytning af opgaver fra Rigspolitiet til Trafik- og Byggestyrelsen og Vejdirektoratet Som følge af ressortomlægningen er en række af Rigspolitiets opgaver på færdselsområdet overgået til Trafik- og Byggestyrelsen og Vejdirektoratet. Bl.a.: - Køre- og hviletid - Kørekort- og køreuddannelsesområdet - Parkering Rigspolitiet varetager dog fortsat det overordnede styrelsesansvar for de opgaver, som løses i politikredsene, herunder i de administrative opgavecentre Rigspolitiet bevarer ligeledes ansvaret for afvikling af køre- og teoriprøver Transport- og Bygningsministeriet Side 13

34 Hvor langt rækker transport- og bygningsministerens beføjelser? Justitsministeriet er selvfølgelig fortsat øverste myndighed for politiet Justitsministeren involveres derfor fortsat i forhandlinger om regulering af administrative politimæssige anliggender inden for færdselsområdet Og spørgsmål vedrørende straffeprocessuelle forhold inden for færdselsområdet reguleres fortsat af Justitsministeriet Transport- og Bygningsministeriet Side 14

35 Tilhørende råd og kommissioner Færdselssikkerhedskommissionen Rådet for Sikker Trafik Transport- og Bygningsministeriet Side 15

36 Kommende forslag på lovprogrammet Ændring af færdselsloven (Forhøjelse af hastighedsgrænsen for campingvogne og andre påhængskøretøjer, traktorer og motorredskaber) Dec. I Ændring af færdselsloven (Udøvelse af markedskontrol med udstyr til køretøjer og godkendelse af prøveinstanser) Dec. I Ændring af færdselsloven (Nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort til almindelig bil og lille knallert) Feb. I Ændring af færdselsloven (Tilladt hastighed på motortrafikveje) Feb. II Transport- og Bygningsministeriet Side 16