Jævnstrømsforbindelsen - Skagerrak 4

Transkript

1 Jævnstrømsforbindelsen - Skagerrak 4 Tillæg nr. 4 til Kommuneplan Vedtaget af Viborg Byråd den 23. juni 2011.

2 Indhold Forord Veje og øvrig infrastruktur - Retningslinje Redegørelse... Detaljerede kort - planlægningsbæltet... Sammenfattende redegørelse... Information om anlægsprojektet Offentliggørelse Viborg Byråd offentliggør hermed Tillæg nr. 4 til Kommuneplan i overenstemmelse med Planlovens 27 Læsevejledning Kommuneplantillægget består af en retningslinje og en redegørelse. Retningslinjen beskriver i tekst Byrådets planlægning for området. Retningslinjen består også af en arealreservation. Den er vist på kort. Redegørelsen fortæller om baggrunden og de planmæssige begrundelser for retningslinjens elementer og om, hvordan den skal forstås. Den er illustreret med forklarende principskitser og fi gurer. Den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af planforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer er bagest i hæftet. Viborg Kommuneplan består af: Hæfte 1 Hovedstruktur Hæfte 2 Byskitser, Hæfte 3 Rammer for lokalplanlægningen Hæfte 4 Retningslinjer samt de Kommuneplantillæg, der er offentliggjort af Byrådet efter den 15. oktober Du kan hele Kommuneplan på Du kan også se en trykt kopi af Kommuneplanen og samtlige tillæg hertil på Kommunens biblioteker. 2

3 Forord Byrådet vedtog Viborg Kommuneplan den 2. september Byrådet har udarbejdet dette Tillæg nr. 4 til Kommuneplanen for at sikre det planmæsige grundlag for, at der kan etableres en ny jævnstrømsforbindelse - Skagerrak 4 mellem Danmark og Norge. I Danmark får Skagerrak 4 en samlet længde på 90 km. Den fremføres som jordkabel og skal løbe fra Tjele i syd til Bulbjerg i nord. Skagerrak 4 berører Jammerbugt -, Vesthimmerlands og Viborg Kommuner. Du kan se forløbet på kortet til højre. Sådan blev planen til Viborg Byråd har udarbejdet Kommuneplantilægget parallelt med tilsvarende tillæg i Vesthimmerlands og Jammerbugt Kommuner. I starten af 2010 indkaldte Byrådet ideer og forslag til planlægningen. Med afsæt i fordebatten samt en afvejning af muligheder og interesser godkendte Byrådet Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 i november Planforslag med miljørapport blev offentliggjort og sendt i høring i 8 uger. Byrådet holdt også et borgermøde om planen. Høringsrunden sluttede den 5. januar Byrådet modtog i alt 6 høringssvar. Alle høringssvar er vurderet i forbindelse med Byrådets endelige vedtagelse af planen. Et konkret ønske fra en lodsejer har givet anledning til en lille justering af planlægningsbæltet. Andre høringssvar kan imødekommes ved afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, f.eks ved at kablet underbores. Anlægsprojektet - Skagerrak 4 blev omfattet af den nye VVM - bekendtgørelses (nr af 15. december 2010 ), bilag 2, pkt. 3c om transport af elektricitet gennem bl.a. jordkabler dimensioneret til spændinger over 100 kv med tilhørende stationsanlæg. Naturstyrelsen Aarhus er myndighed. De har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-pligtigt. Med Kommuneplantillæggene for Skagerrak 4 har Byrådene i de tre berørte kommuner sikret det planmæssige grundlag for en opgradering af jævnstrømsforbindelsen mellem Danmark og Norge. Energinet.dk er bygherre på projektet. De forventer, at Skagerrak 4 er i drift i slutningen af God læselyst. Med venlig hilsen Søren Pape Poulsen Borgmester 3

4 1. Veje og øvrig infrastruktur Retningslinje 1.6 Byrådet har i Kommuneplan , hæfte 4, retningslinje 1.6: Veje og øvrig infrastruktur, fastsat: Nettet af højspændingsledninger skal søges saneret således, at ledningerne i videst muligt omfang kabellægges. Kabellægningen skal prioriteres således, at luftledningerne først fjernes på de strækninger, som gennemskærer særligt værdifulde landskaber. På kort 1, side 7 ( i Kommuneplan , hæfte 4: Retningslinjer) er vist de eksisterende 400 kv højspændingsledninger. For at sikre det planmæssige grundlag for Skagerrak 4, suppleres retningslinje 1.6 via dette kommuneplantillæg med: På kort 1, er vist de eksisterende 400 kv højspændingsledninger. Der reserveres areal til et ca. 200 meter bredt planlægningsbælte til kabeltraceet til jævnstrømsforbindelsen Skagerrak 4. Indenfor planlægningsbæltet må der ikke pågå aktiviteter, der kan forhindre anlæggelsen af kabelforbindelsen, herunder opførsel af byggeri mv. Når Skagerrak 4-forbindelsen er etableret, ophæves planlægningsbæltet og indskrænkes til et deklarationsareal på 7 meter omkring kabeltracéet. Deklarationsarealet tinglyses på de berørte ejendomme. Inden for deklarationsarealet må der ikke etableres bygninger, anlæg, beplantning med dybtgående rødder eller andet, som kan hindre etableringen og adgangen til kablet i tracéet eller som kan medføre, at kablet beskadiges. 4 Se også planlægningsbæltet på de detaljerede kort på side 8.

5 Redegørelse Baggrund I dag består Skagerrakforbindelsen af jævnstrømsforbindelserne Skagerrak 1, 2 og 3. Skagerrak 1 og 2 har været i drift i mere end 30 år, mens Skagerrak 3 har været i drift i ca. 15 år. Skagerrak 1-3 er fremført som luftbårne kabler på én masterække fra stationen ved Tjele i syd til Bulbjerg i nord. Energinet.dk(1) har sammen med Statnett - den systemansvarlige virksomhed i Norge - besluttet at udbygge elforbindelsen mellem Danmark og Norge med et nyt jævnstrømskabel - Skagerrak 4. Med etableringen heraf optimeres mulighederne for: at få mere vindenergi ind i det danske elsystem at udveksle vand- og vindenergi at forbedre forsyningssikkerheden, samt at sikre at el-markedet bliver mere velfungerende og konkurrencepræget Det forventes, at Skagerrak 4 er i drift i slutningen af 2014 Projektet - Skagerrak 4 vil bestå af: To stationsanlæg - et i Tjele og et i Kristiansand i Norge. Et nedgravet landkabel på ca. 90 km fra stationen i Tjele til Bulbjerg i Jammerbugt Kommune. Et ca. 130 km langt søkabel fra Bulbjerg til Norge. (1) Energinet.dk er en selvstændig, offentlig virksomhed, der ejer og driver det overordnede el- og naturgasnet i Danmark samt et stort naturgaslager. Planforhold Ifølge planlovens 11a, stk. 1, nr. 5, skal Byrådet udpege områder til forskellige tekniske anlæg og fastsætte retningslinjer herfor i Kommuneplanen. I Viborg kommuneplan er der ikke udlagt arealreservationer til jordkabler. For at realisere Skagerrak 4, udarbejdes dette tillæg nr. 4 til Viborg Kommuneplan med tilhørende miljørapport. Da anlægsprojektet også berører Vesthimmerlands - og Jammerbugt kommuner udarbejder Byrådene her analoge kommuneplantillæg. Da der er tale om et sammenhængende strækningsanlæg, udarbejdes der en samlet miljørapport. Kabeltraceet kommer til at løbe gennem et varieret landskab med bl.a. ådale, skove, læhegn og moser. Landskabet rummer også en række beskyttede dyre- og plantearter, naturtyper, forskellige jordbundforhold, arkæologiske - og kulturhistoriske interesser m.m. For at minimere påvirkningerne af natur og miljø, er der foretaget en kortlægning af interesserne i undersøgelsesområdet. Kortlægningen er udført på baggrund af eksisterende data fra kommunerne og Naturstyrelsen - Midtjylland og er i nødvendigt omfang suppleret med feltregistreringer På baggrund af disse undersøgelser og afvejninger af de faktiske forhold reserveres der med kommuneplantillægget et planlægningsbælte på ca. 200 meter. Kommuneplantillæggets formål Formålet med plantillægget er at udlægge en arealreservation (et planlægningsbælte), hvor kabelforbindelsen skal placeres indenfor. Planlægningsbæltet har en bredde på ca. 200 m. Det giver mulighed for at tage de nødvendige hensyn under projektering af kabelforbindelsen og ved forhandlingerne med lodsejerne. Indenfor planlægningsbæltet må der ikke pågå aktiviteter eller udføres anlæg, der kan forhindre anlæggelsen af kabelforbindelsen. Indtil kabelforbindelsen er etableret, gælder der begrænsninger indenfor hele planlægningsbæltet. I plan- og anlægsfasen forudsætter opførelse af byggeri eller tilplantning således en tilladelse. Herved sikres det, at der ikke bygges eller plantes i de arealer, hvor kablet påtænkes etableret. (Kort 1, side 4, samt de detaljerede kort side 8 viser, hvor planlægningsbæltet ligger.) Når kablet er lagt, ophæves arealreservationen og afl øses af et tinglyst deklarationsareal på 7 m. Inden for deklarationsarealet må der ikke foregå aktiviteter, som kan skade kabelsystemet eller forhindre nødvendig adgang f.eks. i forbindelse med reparationer. Der må ikke opføres bygninger og andre større anlæg eller plantes træer med dybtgående rødder. Landbrugsdriften kan genoptages efter anlægsfasen, ligesom arealet kan anvendes til friarealer, stier og lignede. Kommuneplantillæg nr. 4 vil blive indarbejdet i Kommuneplanen ved næste revision i 2013 som et eksisterende højspændingsanlæg. Formålet med plantillægget er således at sikre planlægningsbæltet fra planens vedtagelse til kablet er etableret. 5

6 6 Andre planinteresser Ved fastlæggelsen af planlægningsbæltet er der - udover de kabeltekniske hensyn - indgået en afvejning og vurdering af en række forskellige hensyn til landskab, natur, infrastruktur, geologi, befolkning, kultur m.m samt den nuværende og fremtidige anvendelse af arealerne. Baggrunden herfor er et ønske om, at udarbejde en plan der sikrer, at de involverede interesser berøres mindst muligt. Byudvikling og boliger Planlægningsbæltet er reserveret, så der ikke er konfl ikt med byudviklingsinteresser. Infrastruktur Infrastruktur omfatter bl.a. veje, jernbaner, kommunikations- og transmissionsledninger. Planlægningsbæltet krydser fl ere større og mindre veje. Da kablet bores under vejene, vil det ikke påvirke trafi kken. Planlægningsbæltet passerer ikke eksisterende jernbaner. Planlægningsbæltet placeres under hensyntagen til andre kommunikations- og transmissionsledninger. Vindmøller Planlægningsbæltet passere fl ere steder områder med vindmøller. Etablering af Skagerrak 4-forbindelsen vil ikke få betydning for eksisterende og kommende vindmøller. Kabelforbindelsen vil kunne etableres i umiddelbar nærhed til vindmøller Land - og skovbrug Langt den største del af kabelforbindelsen vil blive etableret på landbrugsjord. Landbrugsdriften vil blive begrænset i anlægsperioden. Når kablet er lagt, kan den ordinære landbrugsdrift genetableres; dog med visse begrænsninger for aktiviteter som kan skade kablet f.eks. dybdepløjning og gravearbejde. Kabellægning vil påvirke skovdriften inden for det 7 meters brede deklarationsareal. Af hensyn til kabelsystemets sikkerhed må der ikke plantes træer med dybtgående rødder. Ved passager af skove vil traceet søges lagt, så skovdriften påvirkes mindst muligt. Råstoffer Planlægningsbæltet berører ikke udlagte råstofområder eller områder i drift. Fortidsminder og arkæologi Det kan blive nødvendigt at passere beskyttede diger. Passage heraf vil ske ved underboring, så digerne ikke påvirkes. Planlægningsbæltet er lagt, så det ikke påvirker gravhøje, der passeres. Det kan dog blive nødvendigt, at lægge kabelet inden for 100 meter beskyttelseslinje fra gravhøje. Når kabelsystemet er lagt og arealet genetableret, vil der ikke være spor efter anlægsarbejdet. Planlægningsbæltet er lagt, så det ikke berører områder med kendte arkæologiske interesser. Det er dog ikke alle forhistoriske levn, som er kendte, og museerne skal derfor foretage forundersøgelse af arealerne. Jordforurening Planlægningsbæltet er placeret, så områder med konstateret eller potentiel jordforurening så vidt muligt undgås. Hvis der i forbindelse med anlægsarbejdet opdadages ukendt jordforurening håndteres dette i henhold til: Lov om Forurenet Jord. Naturbeskyttelse Planlægningsbæltet placeres så det så vidt muligt ikke berører særlige naturværdier og naturtyper, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Kablet underbores ved passage af beskyttet natur, medmindre en nedgravning kan ske helt uden varig påvirkning af naturtypen. Kabelforbindelsen vil blive boret under Simested Å, Skas Å og Tjele Å så vandløbene, samt de beskyttede naturtyper omkring dem, ikke påvirkes. Landskab Når kablet er lagt, reetableres arealet og der vil kun være få synlige spor i landskabet. Traceet markeres dog - i overensstemmelse med reglerne i Stærkstrømsbekendtgørelsen - med røde markeringspæle, ligesom de nødvendige kabelbrønde etableres. Kabeltraceet søges placeret, så der kommer færrest mulige markeringspæle. Inden for deklarationsarealet på 7 meter tinglyses forbud mod plantning af træer og anden beplantning med dybtgående rødder. Det kan give synlige spor gennem fx skove eller læhegn. I praksis vil kronerne på store træer dog med tiden lukke hullet over traceet, så sporene efterhånden kan sløres. Kablet underbores ved passage af læhegn, allébeplantninger og andre bevaringsværdige træbeplantninger, der har særlige betydning for kulturlandskabet. Det vil fortsat være muligt at plante visse typer af træer og planter, der ikke har dybe rødder inden

7 for deklarationsarealet. Energinet.dk kan give oplysninger herom. Se boxen med yderligere information. I skove søges så vidt muligt et tracé genem eksisterende åbninger i bevoksningen, så påvirkningen af landskaberne og skove bliver mindst mulig. Ved passage af fredskovsareal plantes der - efter reglerne i skovloven - erstatningsskov. Øvrige tilladelser En realisering af anlægsprojektet vil ud over det nødvendige plangrundlag også forudsætte en række dispensationer eller tilladelser i henhold til bestemmelserne i de berørte særlove, som f.eks. naturbeskyttelsesloven, skovloven, vandløbsloven og museumsloven m.m. Miljørapport Der er i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer udarbejdet en miljørapport i forbindelse med forslag til kommuneplantillæg nr. 4 til Viborg Kommuneplan for Skagerrak 4. Miljørapporten beskrives de påvirkninger, som planlægningen kan give anledning til. Det gælder både i forhold til overordnede miljømål og i forhold til mere specifi kke emner, som fx biologisk mangfoldighed, menneskers sundhed, fl ora og fauna, jordbund, materielle goder, landskab, kulturarv, samt de kumulative forhold af miljøpåvirkningerne. For hvert emne beskrives de eksisterende forhold, de mulige påvirkninger og de eventuelle afværgeforanstaltninger. Herudover beskriver Miljørapporten også alter- native linjeføringer. Miljørapporten kan ses på kommunens hjemmeside - se boxen. I overensstemmelse med Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer, 9 har Byrådet udarbejdet en sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af planforslaget. Se side 9. Yderligere information Energistyrelsen: Energistyrelsen har information om Regeringens planer og visioner for regeringens overordnende energipolitik. Energinet.dk: Energinet.dk er, i samarbejde med Statnett i Norge, bygherre og operatør på Skagerrak 4 forbindelsen. Derudover har Energinet.dk ansvaret for det øvrige overordnede el- og gasnet i Danmark. Her kan hentes oplysninger om det konkrete projekt for Skagerrak 4 og andre projekter for udbygningen af eltransmissionsnettet. Viborg Kommune: Viborg Byråd varetager Kommuneplanlægningen for den del af Skagerrak 4 - forbindelsen, som ligger i Viborg kommune. På Kommunens hjemmesiden kan der hentes oplysninger om kommunens planlægning. Se: 7

8 8

9 Sammenfattende redegørelse Indledning I forbindelse med Byrådets endelige vedtagelse af tillæg nr. 4 til Kommuneplan , skal der efter 9 i lov om miljøvurdering af planer og programmer udarbejdes en sammenfattende redegørelse for hvordan miljøhensyn er integreret i planen, hvordan miljørapporten og udtalelserne i offentlighedsfasen er taget i betragtning, hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, og hvorledes Byrådet vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Den sammenfattende redegørelse skal offentliggøres samtidigt med planen. 1. Miljøhensynet i planen Kommuneplantillægget er en forudsætning for realiseringen af Skagerrak 4. Med planen optimeres mulighederne for at få mere vindenergi ind i det danske elsystem, at udveksle vand- og vindenergi, at forbedre forsyningssikkerheden samt at sikre, at elmarkedet bliver mere velfungerende og konkurrencepræget. I Kommuneplantillægget og miljørapporten er der taget særlige hensyn til mennesker, planteog dyreliv, natur og landskaber, kulturmiljøer, fortidsminder. Det er sket ved, at planlægningsbæltet i videst mulig omfang er lagt uden om arealinteresse som: fremtidig byudvikling, internationale naturbeskyttelsesområder, fredninger, værdifulde landskaber, særlige beskyttelsesområder, beskyttede naturtyper, landsbyer og samlede bebyggelser, fortidsminder og områder med arkæologiske interesser. Planlægningsbæltet er endvidere disponeret, så der i forbindelse med den efterfølgende detailprojektering er gode muligheder for at undgå påvirkninger af boliger, erhvervsdrift, infrastruktur, landskab, beskyttede naturtyper og m.m. Påvirkningerne af miljøet søges minimeret dels i forbindelse med beslutningen om, hvor kabeltracéet skal være og dels ved at underbore ved passager af f.eks. fredninger, værdifulde læhegn, veje, beskyttede diger og fortidsminder. 2. Den offentlige høring Kommuneplantillægget var i offentlig høring fra den 11. november 2010 til den 5. januar Byrådet fi k 6 høringssvar. De handler om: Kabelføring og planlægningsbælte Kabelforbindelsens forhold til veje og skov Et høringsvar er imødekommet ved, at planlægningsbæltet er justeret. De øvrige høringssvar har ikke givet anledning til at ændre planlægningen, da konkrete anlægtiltag som f.eks. underboring kan imødekomme fremførte synspunkter. 3. Alternativer I planprocessen er der undersøgt forskellige alternative linieføringer. Den endelige og planlagte løsning er valgt af hensyn til landskabsværdier, naturværdier, byudvikling og boliger, fortidsminder samt arkæologiske interesser. De nødvendige tekniske og samfundsøkonomiske hensyn til anlæggets etablering og drift indgår også i vurderingerne. Et forslag om, at lægge kablet gennem Limfjorden og Hjarbæk Fjord er valgt fra. Området er udpeget til Natura habitatområde. Her må der ikke foregå anlægsaktiviteter, hvis der fi ndes en alternativ løsning. De tekniske vanskeligheder ved at lægge et søkabel indgår også i vurderingen. Der er nærmere redegjort for disse forhold i Miljørapporten. Den valgte linjeføringen tilgodeser i videst mulige omfang miljøhensynene samt de tekniske og samfundsøkonomiske hensyn til anlæggets etablering og drift. 4. Overvågning I anlægsfasen fører Bygherren/Energinet.dk tilsyn med, at lovgivningen og de fastlagte vilkår i udbudsmaterialet overholdes. Entreprenøren skal sikre, at der ikke lækker miljøfremmede stoffer til naturen fra maskiner og efterse kabelgraven for fangede dyr, før den overdækkes. Når kabletsystemet er lagt, undersøger og dokumenterer bygherren, at de afværgeforanstaltninger, der er beskrevet i miljørapporten er gennemført, og eventuelle påvirkninger er forhindret. Gennem Statens, Viborg kommunens og Viborg Stiftsmuseets administration af lovgivningen (bl.a planlov, byggelov, miljølov, skovlov, naturbeskyttelseslov, vandløbslov og museumslov) overvåges det, at lovgivningen overholdes. Det er dog bygherres ansvar at sørge for, at lovgivningen overholdes. 9

10 Information om anlægsprojektet Anlægsarbejdet Kablet etableres fortrinsvis ved nedgravning. Der anlægges et 15 meter bredt arbejdsbælte. Indenfor arbejdsbæltet graves der en kabelrende på ca. 1,5 m i dybden og ca. 2 m i bredden. Langs den ene side af kabelgraven lægges den opgravede jord. På den anden side lægges et midlertidigt kørespor til de maskiner og personer der udfører arbejdet. Se skitsen herunder Et jævnstrøms jordkabel består som udgangs punkt af et højspændingskabel, en lysleder til kommunikation og temperaturmålinger samt en returleder. Desuden etableres der for ca. hver femte kilometer en brønd med en diameter på 0,6 m. Brønden vil være mellem 0,3 og 0,5 m over terræn. Fra Tjele til Vester Tostrup anlægges Skagerrak 4 kun med lysleder og returleder. Strækningen fra Vester Tostrup til Bulbjerg vil kun bestå af et jævnstrømskabel. 1,5 m Skitsen viser et tværsnit af en anlagt kabelrende. Når kabelsystemet er lagt, retableres arealet. Sporene efter arbejdet vil i løbet af kort tid være væk. Omkring kablet tinglyses et 7 meters bredt deklarationsareal. Inden for dette areal må der ikke foregå aktiviteter, som kan skade kabelsystemet eller forhindre nødvendig adgang. Der kan ikke opføres bygninger og andre større anlæg eller plantes træer med dybtgående rødde. Landbrugsdrift kan genoptages efter anlægsfasen, ligesom arealet vil kunne anvendes til friarealer, stier og lignede. Visse steder er naturen så følsom, at anlægsarbejdet vil belaste for meget. Det gælder f.eks. ved åer og vandløb. I de følsomme naturområder vil kablet blive ført under området ved, at kablet bores igennem jorden. Underboringer anvendes også ved krydsning af veje, beskyttede diger og lignede kortere strækninger. Lodsejerne kontaktes Planlægningsbæltet på 200 meter er lagt, så der tages hensyn til natur, miljø og andre arealinteresser. Det kan dog ikke undgås, at en så lang kabelføring (90 km) vil komme i konfl ikt med visse interesser. I forbindelse med projektet tager Energinet. dk derfor kontakt til lodsejerene for at tilpasse projektet, så eventuelle påvirkninger kan søges afværget eller mindsket og for at aftale erstatninger for de indskrænkninger, som pålægges den enkelte ejendom. Hvis der ikke kan opnås enighed om kablets placering, kan der søges om tilladelse til ekspropriation efter reglerne i Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Magnetfelter Der er altid magnetfelter, hvor der transporteres, produceres eller bruges elektricitet. Der er dog stor forskel på magnetfelterne fra vekselstrømskabler og jævnstrømskabler. Magnetfelter fra anlæg, der som Skagerrak 4 er baseret på jævnstrøm, er statiske dvs, at de ikke skifter retning. De opfører sig som jordens eget magnetfelt. Alle forskere er enige om, at der ikke er nogen sundhedsrisiko fra statiske felter fra elforsyning. Information om magnetfelter Du kan læse mere om, hvad magnetfelter er, om der er sunhedsrisici ved dem, og om hvilke retningslinjer Eneginet.dk anvender i brochuren Om magnetfelter, udarbejdet af Elbranchens magnetfeltudvalg. Se mere på Energinet.dk - gå ind under menupunktet Klima og Miljø. 10

11 11

12 Tillæg nr. 4 til Kommuneplan