VEJLEDNING BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS - VEJL. UDBUD DECEMBER 2016

Transkript

1 VEJLEDNING UDBUD DECEMBER 2016

2 FORORD Udbudsforskrift for stabilt Bundsikring af sand og grus er udarbejdet af vejregelgruppen Jord, grus og brolægning. Første udgave af udbudsforskriften blev udarbejdet i 1998 og senere opdateret i 2003 og De væsentlige ændringer er ajourføring i henhold til reviderede standarder og mulighed for at stille krav til permeabiliteten for bundsikring af sand og grus kvalitet I i SAB-P. Udført under vejregelgruppen Jord, grus og brolægning, der i perioden havde følgende sammensætning: Civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, formand Civilingeniør Christian Fræhr, SWECO, sekretær Ingeniør David Skovbjerg Johnsen, Vejdirektoratet Civilingeniør Finn Thøgersen, Vejdirektoratet Ingeniør Jette Bork, Sønderborg Kommune Specialkonsulent Torben Overgaard, Boes Consulting Teknisk chef Lars Møller Nielsen, NCC Råstoffer A/S Ingeniør John Skalshøi, Per Aarsleff A/S Civilingeniør Morten Vanggaard, Banedanmark 2 December 2016

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT Indhold Normative referencer Ændringer 4 2 MATERIALER Funktionskrav og specifikationer Tekniske forklaringer Gradering Methylenblåt Glødetab Permeabilitet 6 3 UDFØRELSE Lagtykkelser Vandindhold Komprimeringsmateriel Komprimeringskrav 8 4 KONTROL Produktionsstyring for sand, grus og sten Komprimeringskontrol Referencedensitet Markdensitet Kontrolbestemmelser 8 December

4 1 ALMENT 1.1 Indhold "Udbudsforskrifter for Bundsikring af sand og grus" indeholder: Vejledning Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Paradigme for særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P), Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) Paradigme for tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG-P) og Paradigme for tilbudsliste (TBL-P). 1.2 Normative referencer Udbuds og anlægsforskrifterne indeholder funktionskrav til det færdige lag og krav til materialer, udførelse og kontrol. De anførte materialekrav og - egenskaber bundsikring af sand og grus i overensstemmelse med DS/EN DS/EN Vejmaterialer - Ubundne blandinger - Specifikationer Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder med tilhørende prøvningsmetoder DS/EN Metoder til prøvning af tilslags geometriske egenskaber - Del 1: Bestemmelse af kornstørrelsesfordeling - Sigteanalyse DS/EN Metoder til prøvning af tilslags geometriske egenskaber Del 9: Vurdering af filleregenskaber Prøvning med methylenblåt DS/EN Vejmaterialer - Ubundne og hydraulisk bundne blandinger - Del 5: Prøvningsmetoder til laboratoriebestemmelse af referencedensitet og vandindhold Vibrationsbord DS/CEN ISO/TS Geoteknisk undersøgelse og prøvning - Laboratorieprøvning af jord - Del 11: Bestemmelse af permeabilitet ved konstant og faldende trykhøjde prvi 99-9 prvi Glødetab Måling af densitet og vandindhold med isotopsonde 1.3 Ændringer I forhold til udbudsforskrift, november 2003, er der foretaget ajourføring i forbindelse med ændringer i de europæiske standarder jf. afsnit 1.2. Sandækvivalenten er erstattet af methylenblåt for både BL I og BL II. 4 December 2016

5 Endvidere er i SAB-P gjort muligt at stille krav om bestemmelse af glødetab. Det tillades at bundsikring af sand og grus kvalitet I og II har en maksimalkornstørrelse (D) mindre end 8 mm, som ellers er mindste maksimalkornstørrelse iht. DS/EN Der er i SAB-P indført mulighed for at tilføje et permeabilitetskrav på BL I, til brug de steder hvor det vides, at der kommer vand i bundsikringslaget (f.eks. vandspejlet står op i bindsikringen i perioder). 2 MATERIALER 2.1 Funktionskrav og specifikationer Materialet skal ved en rimelig indsats af materiel kunne indbygges til et lag, der har fornøden bæreevne, frostsikkerhed og frostbestandighed, slidstyrke, drænevne samt filtervirkning mod finkornet underbund. Bundsikringslagets primære funktion er, dels at skabe afstand til råjorden, således at det sikres der ikke kommer frost ned i frostfarlig eller -tvivlsom underbund. Samtidig skal bundsikringen være med til sikre den fornødne bæreevne. Desuden skal bundsikringslaget kunne dræne vejkonstruktionen, specielt i områder hvor der kommer vand i bundsikringslaget. I det omfang det er vejteknisk forsvarligt, bør supplerende materialekrav i SAB være tilpasset så lokale materialer kan anvendes. 2.2 Tekniske forklaringer Gradering Den hidtil anvendte metode med opdeling i grovsigtning med børstning og udvaskning af det fugtige gennemfald på 16 mm kan fortsat anvendes. Ved rapportering afrundes gennemfaldsprocenterne til hele tal, på nær gennemfaldet på 0,063 mm sigten der opgives med én decimal. I henhold til DS/EN er Kvalitet I og II (BL I og BL II): category G N Maksimum fillerindhold - defineret som materiale, der passerer 0,063 mm sigten (masseprocent) - BL I: må højst være 5,0, svarende til category UF 5. - BL II: må højst være 9,0, svarende til category UF 9. Der er intet krav til minimum fillerindhold, svarende til DS/EN kategori LF N. Gennemfaldet på 63 mm (D) sigten skal være større end 85 % og Alt materiale skal være mindre end 90 mm svarende til category OC 85. Selv om DS/EN ikke omfatter materialer med maksimalkornstørrelse (D) mindre end 8 mm, er det i AAB valgt at tillade brug af materialer med maksimalkornstørrelse mindre end D, da det ellers vil være svært at anvende lokale materialer. December

6 2.2.2 Methylenblåt Krav til sandækvivalent (SE) erstattet med krav til methylenblåt (MB). Skiftet skyldes ændringer i sandækvivalentmetoden som gør den uanvendelig for danske forhold. Methylenblåt udføres efter DS/EN MB er en metode hvor kvaliteten af finstof i tilslagsmaterialer bestemmes. MB er baseret på laboratorieforsøg, hvor små mængder opløsning af methylenblåt løbende tilsættes en suspension af materialeprøven i vand. Adsorptionen af methylenblåt verificeres efter hver tilsætning af opløsning ved en plettest på et stykke filterpapir, hvor tilstedeværelsen af frit methylenblåt vil kunne ses. Når tilstedeværelsen af frit methylenblåt er bekræftet, kan MB beregnes og udtrykkes som gram optaget methylenblåt per kilo materialeprøve. Det tillades at MB bestemmes iht. annex B i DS/EN 933-9, som betyder at det enkelte materiales eksakte MB-værdi ikke bestemmes, men at det udelukkende bestemmes om materialet overholder kravet på 2,5 for BL I og 3 for BL II. Kravet MB 2,5 betyder, at methylenblåt skal være mindre end eller lig med 2,54. Kravet MB 3 betyder, at methylenblåt skal være mindre end eller lig med 3,44. Dette kan virke ulogisk, men det er de muligheder, som DS/EN giver. Det må dog forventes at kravet MB 3 på et tidspunkt vil blive ændret til MB 3,0, hvorved methylenblåt skal være mindre end eller lig med 3,04. Ved vurdering af MB i grusgraven, skal man være opmærksom på, at MB godt kan stige under transport og mekanisk påvirkning Glødetab Materialet må ikke indeholde skadelige mængder af planterester og muld. Glødetabet bestemmes iht. prvi 99-9 ved 975 +/- 25 o C på en prøvemængde på 20 +/- 5 g. Glødetabet reduceres for materialets kalkindhold, hvorved det organiske indhold beskrives ved det reducerede glødetab Permeabilitet Faktorer som fillerindhold og MB har indflydelse på det indbyggede materiales permeabilitet. Alt andet lige, betyder mindre fillerindhold og mindre MB forøget permeabilitet. Uensformighedstallet (C U = d 60 /d 10 ) karakteriserer materialets gradering. Et lille C U -tal betyder normalt enskornet materiale med en god drænevne og mindre bæreevne. Et stort C U -tal betyder normalt velgraderet materiale med mindre drænevne og god bæreevne. For områder med kritiske afvandingsforhold (f.eks. højt grundvandsspejl eller ringe permeabilitet af underbund) med risiko for vand i bundsikringslaget sættes der krav til anvendelse af BL I, evt. suppleret med et krav om en permeabilitets koefficient, k, større end eller lig med m/s. 6 December 2016

7 3 UDFØRELSE 3.1 Lagtykkelser Bundsikringsmaterialer kan typisk komprimeres forskriftsmæssigt i lagtykkelser på mm fast mål, afhængigt af materialer og komprimeringsmateriel. Bundsikring i stor tykkelse, udlægges og komprimeres i flere lag. I sådanne tilfælde kan det anbefales, at den maksimalt tilladte lagtykkelse pr. lag præciseres. 3.2 Vandindhold Vandindholdet i bundsikringsmateriale har stor betydning for komprimerbarheden, idet vandet under komprimeringen tjener som smøremiddel mellem kornene. Et enskornet materiale med uensformighedstal under eller lig med 3 (C U 3) vil være mindre følsomt i forhold til variationer i vandindholdet end et materiale med uensformighedstal større end 3 (C U > 3). Et vandindhold i materialet omkring det optimale er en forudsætning for at opnå en tilfredsstillende komprimering ved brug af mindst mulig energi og uden unødig nedknusning af materialet under komprimeringsarbejdet. Der er god økonomi i at få materialet leveret med det rigtige vandindhold. Evt. tilsætning af vand på arbejdspladsen bør ske inden komprimering, idet en helt eller delvist lukket overflade kræver oprivning inden tilsætning af vand og derefter en passende hvileperiode, for at vandet kan fordele sig. Retningsgivende kan anføres, at forøgelse af vandindholdet på 1 %-point kræver tilsætning af ca. 20 l vand pr. m 3 materiale. Man skal være opmærksom på, at vandindholdet bestemt ved vibrationsforsøget ikke er det optimale vandindhold, men derimod et vandindhold svarende til en vandmættet tilstand. Vandindholdet i materialet under indbygning bør typisk ligge fra 0 til 3 %-point under det ved vibration fundne vandindhold. 3.3 Komprimeringsmateriel Ved udførelse af komprimeringsarbejde er det vigtigt, at komprimeringsmateriellet er tilpasset materiale og lagtykkelse sådan, at laget er færdigkomprimeret ved færrest mulige overkørsler. For sorteret materiale (C U 3) (også kaldte enskornet materiale) kan det være en fordel at anvende vibrationsmateriel med lille frekvens og stor amplitude ved de første par overkørsler og så efterfølgende afslutte med at par overkørsler med stor frekvens og lille amplitude. For ringe graderet, graderet og velgraderet materialer (C U > 3) kan det anbefales at anvende tungt vibrationsmateriel med lille frekvens og stor amplitude. December

8 3.4 Komprimeringskrav For det statistisk formulerede kriterier til komprimeringsgraden gælder, at komprimeringsgraden bliver større end 92,0 %-vibration i mindst 90 % af laget. Sandsynligheden for at godkende et komprimeringsarbejde, der ikke opfylder kravet, må ikke overstige 25 %. 4 KONTROL 4.1 Produktionsstyring for sand, grus og sten De europæiske produktstandarder for sand, grus og sten til vejbygning stiller krav om at alle indvindingsvirksomheder skal have et system til produktionsstyring. Formålet er at sikre materialernes overensstemmelse med kravene i standarderne. 4.2 Komprimeringskontrol Referencedensitet Vibrationsforsøget er referencemetode for friktionsmateriale, herunder bundsikringsmateriale. Vibrationsforsøget anvendes da prøvningen foregår på totalmaterialet, og fordi prøvningen simulerer den egentlige komprimering i marken bedre end proctorforsøgets hammerpåvirkning. Prøvningsmetode for bestemmelse af reference tørdensitet ved vibration er DS/EN Tørdensiteten angives i Mg/m Markdensitet Isotopmetoden er en hurtig metode, hvor resultatet foreligger efter 1 minuts måling. Isotopmetoden er baseret på måling af våddensiteten af totalmaterialet samt måling af vandindholdet ved hver sin målemetode. Tørdensiteten beregnes herefter automatisk ud fra disse to målinger. Man skal være opmærksom på, at vandindholdsbestemmelsen typisk kun er repræsentativ for de øverste mm. Er den øverste zone opblødt eller udtørret, kan det derfor være nødvendigt at foretage en traditionel vandindholdsbestemmelse til brug for beregning af komprimeringsgraden Kontrolbestemmelser De i AAB fastsatte komprimeringskrav er baseret på markdensitetsbestemmelser ved isotopmetoden i forhold til laboratoriereferenceværdier bestemt ved vibrationsforsøg. Materialet der måles på med isotopsonden skal svare til det materiale, som referenceforsøget er udført på. Komprimeringskontrollen bygger på stikprøvekontrol i et antal tilfældigt udvalgte punkter. Der måles normalt i 5 punkter med isotopsonden pr. kontrolafsnit og for hver måling bestemmes komprimeringsgraden ved forholdet mellem tørdensiteten i marken og tørdensiteten fra laboratoriereferenceforsøget, udtrykt i %-vibration. Ved de fleste arbejder anvendes kontrolregel baseret på gennemsnit og mindsteværdi af 5 tilfældigt udvalgte målinger i et kontrolafsnit. Derfor er det også denne kontrolregel der er givet i AAB for Bundsikring af sand og grus. 8 December 2016

9 For at opfylde komprimeringskravet skal gennemsnittet af 5 komprimeringsgrader være mindst 95,0 %-vibration, og ingen af de enkelte komprimeringsgrader må være mindre end 92,0 %- vibration. Kontrolreglen efter denne metode er fastsat således, at sandsynligheden for godkendelse af et komprimeringsarbejde vil være på omtrent samme niveau som ved statistisk bedømmelse. Ved anvendelse af kontrolregel baseret på statistisk bedømmelse (som kan vælges i SAB-P) indgår antallet af målinger og spredningen på målingerne på en sådan måde, at jo flere målinger der udføres i et kontrolafsnit, jo mindre er sandsynligheden for, at et konditionsmæssigt udført komprimeringsarbejde kasseres. December

10 Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk EAN: