VEJLEDNING JORDARBEJDER VEJL. UDBUD FEBRUAR 2018

Transkript

1 VEJLEDNING UDBUD FEBRUAR 2018

2 FORORD Udbudsforskrift for Jordarbejder er udarbejdet af vejregelgruppen Jord, grus og brolægning, der i perioden havde følgende sammensætning: Civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, formand Civilingeniør Christian Fræhr, SWECO, sekretær Ingeniør David Skovbjerg Johnsen, Vejdirektoratet Ingeniør Jette Bork, Sønderborg Kommune Specialkonsulent Torben Overgaard, Boes Consulting Teknisk chef Lars Møller Nielsen, NCC Råstoffer A/S Ingeniør John Skalshøi, Per Aarsleff A/S Civilingeniør Morten Vanggaard, Banedanmark Civilingeniør Finn Thøgersen, Vejdirektoratet Første udgave af udbudsforskriften udkom i november 1984 og er siden blevet opdateret marts 2006 og april I denne udgave er den væsentligste ændring tilføjelsen af et afsnit om forurenet jord. 2 Februar 2018

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT Indhold Normative referencer Ændringer Kontrolplan 5 2 FORBEREDENDE ARBEJDER Rydning Nedrivning Opbrydning og optagning af belægninger 5 3 MULDJORDS- OG BLØDBUNDSARBEJDER Muldjord Blødbundsarbejder 6 4 TØRHOLDELSE 7 5 JORDRBEJDER Afgravning Indbygning Opfyldning under vandspejl Udsætning Planum og skråninger Anvendelse af stabiliserende foranstaltninger 9 6 GRÆSSÅNING 10 7 FORURENET JORD Lovgivning og myndighedsbehandling Myndighedstilladelser Jordhåndteringsplan for forurenet jord Anmeldelse af jordflytninger Jordforurening Kortlagte og kendte forureninger Områdeklassificerede arealer Vejjord Ukendte forureninger Dokumentation af forureningsgrad Midlertidige oplag og slutdisponering Håndtering og transport af forurenet jord Genanvendelse og genindbygning Risiko for spild under anlægsarbejdet 16 Februar

4 1 ALMENT 1.1 Indhold "Udbudsforskrifter for "jordarbejder" indeholder: Vejledning Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Paradigme for særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P) Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) Paradigme for tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG-P) Paradigme for tilbudsliste (TBL-P). 1.2 Normative referencer Udbudsforskrifterne omfatter udførelse af jord-, muldjords- og blødbundsarbejder samt relaterede arbejder med rydning, nedrivning, opbrydning og optagning ad belægninger, tørholdelse, græssåning og forurenet jord. Endvidere beskrives indbygning af flyveaske og forbrændingsslagge som erstatning for jord. De tilhørende specifikationer er: DS/EN Vejmaterialer Ubundne blandinger Specifikationer Med tilhørende prøvningsmetoder: DS/EN Vejmaterialer - Ubundne og hydraulisk bundne blandinger - Del 2: Prøvningsmetoder til laboratoriebestemmelse af referencedensitet og vandindhold Proctorindstampning DS/EN Vejmaterialer - Ubundne og hydraulisk bundne blandinger - Del 5: Prøvningsmetoder til laboratoriebestemmelse af referencedensitet og vandindhold Vibrationsbord DS/EN Metoder til prøvning af tilslags geometriske egenskaber - Del 1: Bestemmelse af kornstørrelsesfordeling - Sigteanalyse DS/EN Metoder til prøvning af tilslags geometriske egenskaber - Del 11: Klassifikationsprøvning af bestanddelene i grovkornede genbrugte tilslagsmaterialer DS/EN Metoder til prøvning af tilslags mekaniske og fysiske egenskaber - Del 5: Bestemmelse af vandindhold ved tørring i ventileret ovn DS/EN DS/EN Karakterisering af affald - Bestemmelse af TOC i affald, slam og sedimenter Geotextiler og geotextilrelaterede produkter krævede egenskaber ved brug til anlæg af veje og andre trafikerede arealer (undtagen jernbaner og indbygning i asfaltlag) DS/EN Geotextiler og geotextilrelaterede produkter krævede egenskaber ved brug til jordarbejder, fundamenter og støttekonstruktioner og passende prøvningsmetoder til bestemmelse af disse egenskaber 4 Februar 2018

5 prvi 99-4 prvi Tørdensitetsbestemmelse i marken - Sandefterfyldning Måling af densitet og vandindhold efter isotopmetoden. 1.3 Ændringer Den væsentligste ændring er indførelse af et afsnit 7 om forurenet jord. Ellers er der udført mindre rettelser og præciseringer. 1.4 Kontrolplan Den projekterende udarbejder en udbudskontrolplan baseret på det aktuelle projektgrundlag. Denne udbudskontrolplan viderebearbejdes af entreprenøren, således at kontrolplanen efter godkendelse af bygherre direkte indgår i entreprenørens arbejdsplan. Entreprisen inddeles i kontrolafsnit efter særskilte funktioner og krav. Et kontrolafsnit består at et sammenhængende lag med ensartet jord, hvor den samme referenceværdi kan anvendes og udgør maksimalt 1500 m 3 indbygget jord. Kontrolafsnittene kan vises på temaplan. Anvendelse af udbudskontrolplan sikrer ligeledes systematisk håndtering ved tilførsel af jord, forbrændingsslagge og/eller flyveaske til arbejdsområdet eller flytning af jord bort fra arbejdsområde. 2 FORBEREDENDE ARBEJDER 2.1 Rydning Der lægges vægt på, at materialer fra rydning genanvendes. Materialer der ikke kan genanvendes i entreprisen skal sendes til genbrug på en godkendt genbrugsplads. 2.2 Nedrivning Der lægges vægt på, at materialer fra nedrivning sendes til genbrug på godkendt genbrugsplads. 2.3 Opbrydning og optagning af belægninger Der lægges vægt på, at materialer fra opbrydning af belægninger genanvendes. Materialer der ikke kan genanvendes i entreprisen skal sendes til genbrug på godkendt genbrugsplads. Asfaltbelægninger bør med henblik på genanvendelse i ny asfalt holdes adskilt fra jord. Genanvendelse af materialer kan begrænse behovet for nye råstoffer, samtidig med at der spares plads på deponier. Der er eksempler på genanvendelse i alle lag i en vejs opbygning. Februar

6 3 MULDJORDS- OG BLØDBUNDSARBEJDER 3.1 Muldjord Mulddepoter bør ikke udføres i større højde end 1,5 m, da der ellers må forventes biologisk inaktivitet. Ved visse større afrømninger kan depoter på 5-6 meters højde være midlertidig nødvendig, hvis plads til depoter på 1,5 meters højde vanskeligt kan skaffes. Det bør i så fald undersøges om deponeringstiden kan reduceres, således at forringelse af bakteriekulturen i muldlaget kan begrænses mest muligt. Det er væsentligt, at muld ikke afgraves i for vandmættet tilstand af hensyn til senere anvendelse. 3.2 Blødbundsarbejder Blødbund er dynd, tørv og gytje, altså jordarter med et stort organisk indhold. Blødbundsmaterialer indeholder typisk meget store mængder vand (vandindhold kan være over 100 %) og der vil normalt ske store sætninger ved en merbelastning. Blødbundsarbejder omfatter forskellige discipliner så som: Udskiftning af blødbund: Her graves den eksisterende blødbund bort og erstattes med indbygningsegnede materialer. Metoden er anvendelig, hvor lagtykkelsen er så begrænset at blødbunden kan graves bort med en gravemaskine. Inden udskiftning begyndes sikres det at der ikke sker skred i omgivelserne. Forbelastning: Her belastes blødbunden med en væsentlig større last end den påtænkte påfyldning, således at de fremtidige sætninger reduceres til et acceptabelt niveau. Udviklingen af sætningerne kan fremskyndes ved at etablere vertikaldræn. Metoden anvendes normalt på projekter, hvor der er god tid (ofte flere år), således at konsolideringen (sætningerne) af blødbunde kan nå at finde sted. Dræning: Blødbunden drænes, således at der ikke sker en yderligere fortrængning af vand ved en øget last. Metoden anvendes normalt på projekter, hvor der er god tid (ofte flere år), således at vandet kan nå at dræne bort. Fortrængning: Her belastes blødbunden til den går i brud og bliver fortrængt med ikke sætningsgivende materialer. Metoden anvendes normalt i åbent land, da der ved fortrængning er risiko for skader på andre konstruktioner i nærheden. Lastkompenserende materiale (letfyld): Her forudsættes det at blødbunden ikke bliver merbelastet, eller blødbunden kun bliver belastet i en sådan grad, at der opstår mindre acceptable sætninger. Metoden anvendes ofte ved udvidelser af eksisterende konstruktioner som f.eks. er pælefunderet eller ved meget dybe blødbundshuller. Pælefundering: Her rammes der pæle ned i intakt og bæredygtig aflejring. Metoden anvendes normalt i meget dybe blødbundshuller eller for bygværker, som ikke må udsættes for mindre sætninger. 6 Februar 2018

7 For at undgå instabilitet ved udskiftning er det vigtigt at gravning af blødbund ikke foregår hurtigere end der tilfyldes, ligeledes må der ved forbelastning ikke lastes hurtigere end at der ikke opstår brud i blødbunden. 4 TØRHOLDELSE Muligheden for genanvendelse af jord kan sikres ved tørholdelse. Herved kan arbejdsindsatsen reduceres specielt ved arbejder uden for sæsonen. Normalt vil der være krav fra vandløbs- og miljømyndigheder til kvalitet og mængde af det udledte vand. Afledning/bortskaffelse af vand skal sikres inden for miljømæssige forsvarlige vilkår. Bundfældning og filtrering skal udføres i henhold til krav stillet fra myndigheden. Tørholdelse kan foregå ved: Dræn, singelsfyldte render og/eller pumpesumpe, anvendes ved ethvert anlægsarbejde, for at sikre bortledning af overfladevand og/eller udgravningens sider. Sugespidsanlæg, hvor spidserne nedskylles eller nedbores og filtersættes efter behov. Anvendes normalt ved mindre eller kortvarige grundvandssænkninger. Nedpløjede eller nedgravede vandrette dræn under eller ved siden af arbejdsområdet. Anvendes normalt ved udstrakte grundvandssænkninger under komplicerede forhold. Drænene kan evt. tilsluttes en vakuumpumpe. Filterboringer med filter i gruskastning, anvendes normalt ved dybere grundvandssænkninger eller under komplicerede forhold med større vandmængder. 5 JORDRBEJDER 5.1 Afgravning Genindbygning af den størst mulige mængde afgravningsjord kan sikres ved omhyggelig planlægning, hvor mellemdeponering minimeres og hvor der sørges for afledning af vand fra materialerne. Afgravet jord, som bortskaffes, testes og dokumenteres for forureningsgrad, se afsnit 7 Forurenet jord. 5.2 Indbygning Komprimeringskrav ved indbygning af jord skal fastsættes indenfor de enkelte kontrolafsnit i henhold til AAB. Udenfor befæstede arealer kan jord indbygges med reducerede krav til komprimering. Februar

8 Materialer med vandindhold over eller under det optimale kan være svære/umulige at komprimere til de gældende krav. Det bør derfor sikres at vandindholdet er tæt ved det optimale f.eks. ved vandafledning på overflader, langs kanter ved afgravningsområder og midlertidige depoter eller vanding inden komprimering. Mindre afgravningsområder kan evt. afdækkes. Hvor der anlægges jordvolde i forbindelse med vejanlæg vil det generelt være tilstrækkeligt at aftale den bedst mulige komprimeringsmetode og eventuelt reduceret krav til komprimering. Depoter skal sikres vandafledning med blandt andet afretning og komprimering, således at materialerne kan indbygges efterfølgende. Størrelseskravet for fjernelse af sten i forbindelse med indbygning af jord svarer til lagtykkelsen for indbygning. Komprimeringskontrollens referenceværdier for tørdensitet er proctor for kohæsionsjord og flyveaske og vibrationsbord for friktionsjord og forbrændingsslagge. Kohæsionsjords mekaniske egenskaber er bestemt ved elektrokemiske bindinger (en indre sammenhæng) mellem de enkelte korn, mens friktionsjordens mekaniske egenskaber alene er bestemt af friktion mellem de enkelte korn. Ler er kohæsionsjord og sand, grus og sten er friktionsjord. Der er en glidende overgang mellem kohæsionsjord og friktionsjord. En våd finkornet silt vil opføre sig som en kohæsionsjord, mens en tør grovkornet silt vil opføre sig som en friktionsjord. I praksis må der derfor foretages en konkret vurdering af hvilken jordart, der er tale om og dermed hvilken prøvningsmetode, som anvendes til bestemmelse af referenceværdi og dermed krav til komprimering. Prøvningsmetoden for vibrationsbord, jf. DS/EN , kun må anvendes for materialer med maksimalt 12 % (vægtprocent) mindre end 0,063 mm. Over 12 % (vægtprocent) anvendes proctor. Er der jordunderskud kan forbrændingsslagge og flyveaske anvendes som alternative materialer i stedet for jord til indbygning. Flyveaske er defineret som en finkornet forbrændingsrest transporteret med røggasser og udskilt ved rensning af disse, hvor anlægget er baseret på afbrænding af kul og anden biomasse. Forbrændingsslagge skal være produceret på et forbrændingsanlæg ved afbrænding af almindeligt affald, såsom usorteret husholdningsaffald m.v. Forbrændingsslagge specificeres i én kvalitet FS: Gradering: Ingen korn større end 45 mm Højest 15 % større end 31,5 mm Højest 9 % mindre end 0,063 mm Normativ reference DS/EN category, Mixture designation 0/31,5, G N, OC 85, UF 9 og LF N TOC (Total Organic Content): Mindre end 3 % jf. DS/EN Februar 2018

9 Renhed: I en repræsentativ prøve i fraktionen 4/63 mm må der pr. kilo maksimalt være 15 cm 3 /kg (1 cm 3 = 1 ml) materiale, FL, som har en densitet mindre end vands, jf. DS/EN For forbrændingsslagge og flyveaske stilles der særlige krav til komprimering og kontrol. For forbrændingsslagge og flyveaske er det optimale vandindhold i almindelighed væsentligt højere end for sand- og lerjord (25-30 % / %). Ved kontrol af tørdensiteten i marken for flyveaske og forbrændingsslagge anvendes sandefterfyldningsmetoden, da målinger med isotopsonden i disse materialer ikke giver valide resultater. Da sandefterfyldningsmetoden er tidskrævende og kan virke forsinkende på arbejdets fremdrift, kan kontrol i stedet for udføres via et prøvefelt, hvor udførelsesmetoden for vandindhold, lagtykkelse, tromletype og antal tromlepassager fastlægges. Når komprimeringsresultater i prøvefeltet overholder komprimeringskravene, kan der skiftes til kontrol efter metodebeskrivelse. Komprimeringskontrollen består derefter i at dokumentere/kontrollere, at den fastlagte metodebeskrivelse følges. Hvis komprimeringsresultaterne i prøvefeltet ikke overholder komprimeringskravene bør kontrolomfanget skærpes. Ved arbejde med forbrændingsslagge og/eller flyveaske skal der være opmærksomhed på forebyggelse af støv og andre arbejdsmiljøforhold. For at forbrændingsslagge og/eller flyveaske skal kunne anvendes ved jordarbejder skal gældende miljøbestemmelser være opfyldt. 5.3 Opfyldning under vandspejl Vælges det at opfylde under vandspejlet med moræneler, skal der tage hensyn til konsolideringstiden, der eventuelt kan forkortes ved (for)belastning af fyldområdet. 5.4 Udsætning Afgravet jord, der udsættes uden for entrepriseområdet, testes og dokumenteres angående forureningsgrad, se afsnit 7 Forurenet jord. 5.5 Planum og skråninger Med henblik på at minimere anvendelse af råstoffer og optimere belægningsoverbygningen kan E- modulet på planum registreres. I intakte afgravningsområder kan bæreevnen i mange tilfælde forringes ved komprimering. Jordstabilisering og hurtig udlægning af efterfølgende lag skal overvejes. Kontrol med minifaldlod på planum kan udføres for at verificere E-modulet. Eventuel stabilisering kan udføres for at hæve E-modulet. 5.6 Anvendelse af stabiliserende foranstaltninger For at gennemføre et jordarbejde kan det være nødvendigt at foreskrive særlige fremgangsmåder. Februar

10 Disse kan omfatte stabilisering med bindemidler, udlægning af gruslag, nedtromling af sten, udtørring ved oprivning eller udlægning af geonet. Jordstabilisering med kalk, cement eller en hydraulisk binder er beskrevet i udbudsforskrifterne Jordstabilisering. Geotekstil anvendes til separation af indbygningslag. Geonet kan anvendes, hvor der er behov for stejlere anlæg på skråninger og jordvolde. Normalt kan geotekstiler og geonet ikke øge bæreevnen. For armerede jordkonstruktioner henvises til forskrifterne herfor. 6 GRÆSSÅNING Ved valg af frøblanding skal på lokale vækstforhold tages i betragtning. 7 FORURENET JORD Overordnet bør så meget jord som muligt i et givent anlægsprojekt finde genanvendelse inden for projektet. Dette sker ud fra et ønske om at minimere forbruget af nye ressourcer samt at minimere omkostninger til transport og bortskaffelse. Det bør således være hensigten i ethvert anlægsprojekt, at sikre at også forurenet og lettere forurenet jord, med miljømyndighedernes tilladelse, genanvendes i projekterne. Oftest må det dog forventes, at miljømyndigheden, som er den pågældende kommune, kun vil give tilladelse til genanvendelse af den jord, som efter Bekendtgørelse nr. 554 af om definition af lettere forurenet jord, kategoriseres som lettere forurenet. Der findes en lang række love og regler, som fastsætter hvordan forurenet jord defineres og som sætter rammerne for, hvordan forurenet jord skal håndteres. I afsnit 7.1 gives en kort beskrivelse af disse på et meget overordnet niveau. Med udgangspunkt i gældende regler er anbefalingen at følgende overordnede princip for håndtering af jord følges: Jord fra arealer, som ikke er forureningskortlagte, områdeklassificeret eller vejarealer, og som derfor ikke er omfattet af bestemmelserne i Bekendtgørelse nr af om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (Jordflytningsbekendtgørelsen), skal i vides mulig udstrækning genindbygges i projektet. Jord der ikke er omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsen, betragtes administrativt som rent og kan frit disponeres uden miljømyndighedernes tilladelse også ved bortskaffelse ud af projektet. Jord opgravet i forureningskortlagte og områdeklassificerede arealer, inden for vejmatrikler samt jord fra områder, hvor tidligere udførte undersøgelser har påvist forurening, skal håndteres efter bestemmelserne i Jordflytningsbekendtgørelsen. Som udgangspunkt skal jord herfra i videst mulig udstrækning og med myndighedernes tilladelse genanvendes inden for projektet. Er dette ikke muligt skal jorden bortskaffes ud af projektet til godkendt modtager. 10 Februar 2018

11 7.1 Lovgivning og myndighedsbehandling At et areal er forureningskortlagt, områdeklassificeret eller er vejmatrikel medfører, at såfremt jorden skal opgraves og flyttes væk fra det område, hvori det er opgravet, skal dette ske efter bestemmelserne i Jordflytningsbekendtgørelsen. I nærværende notat benyttes følgende definitioner for ovenstående: Definitioner Forureningskortlægning V1-kortlægning (Vidensniveau 1) V2-kortlægning (Vidensniveau 2) Områdeklassificeret Vejjord Jord omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsen Et areal, der iht. Bekendtgørelse af lov nr. 282 af om forurenet jord (Jordforureningsloven), er muligt forurenet eller påvist forurenet. Forureningskortlægning er således en fælles betegnelse for V1- og V2-kortlægninger. Et areal, hvor der er mistanke om, at der kan være forurenet, som følge af tidligere aktiviteter. Et areal, hvorpå der er påvist forurening. Et areal, som af myndighederne er udpeget til administrativt at være lettere forurenet uden forudgående undersøgelser. Jord opgravet inden for eksisterende vejmatrikel/vejareal Jord opgravet inden for en forureningskortlægning, områdeklassificering eller i vejmatrikel Myndighedstilladelser Håndtering, genanvendelse og bortskaffelse af jord omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsen kan medføre, at der er behov for at indhente en række tilladelser hos miljømyndigheden. Nedenstående ses en oversigt over, de mest almindelige myndighedstilladelser, der kan være behov for at indhente. Det er den pågældende kommune, der som udgangspunkt er miljømyndighed og det er således kommunen, som giver tilladelse. Tilladelse efter Bekendtgørelse af lov nr. 282 af om forurenet jord (Jordforureningsloven) 8 ( 8-tilladelse). Tilladelse efter Bekendtgørelse af lov nr. 966 af om miljøbeskyttelses (Miljøbeskyttelsesloven) 19 ( 19-tilladelse) eller 33 (kapitel 5-godkendelse). Tilladelse efter Bekendtgørelse af lov nr af om planlægning (Planloven). Ovenstående tilladelser er ikke nødvendigvis påkrævet i alle tilfælde. Hvornår de enkelte tilladelser er påkrævet er beskrevet nærmere i afsnit 7.2 og 7.4. Overordnet set gælder det for jord omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsen, at jorden ikke må bortkøres fra den matrikel, hvorpå den er opgravet uden anmeldelse og anvisning af miljømyndigheden og at jordens forureningsgrad skal være dokumenteret forud for slutplaceringen. Anmeldelse af jord er nærmere beskrevet i afsnit Ved anlægsarbejder, som medfører betydelige gravearbejder, vil det være hensigtsmæssigt at udarbejde en jordhåndteringsplan for forurenet jord (se nedenstående afsnit ). Februar

12 7.1.2 Jordhåndteringsplan for forurenet jord Man skal være opmærksom på at det skal udarbejdes en jordhåndteringsplan for hver miljømyndighed (kommune). Det vil typisk være hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en jordhåndteringsplan for forurenet jord, som skal ligge til grund for en miljømæssig hensigtsmæssig håndtering af jorden i projektet. jordhåndteringsplanen for forurenet jord kan omfatte hele projektet eller delområder og vil beskrive, hvordan jorden håndteres med hensyn til for eksempel forureningsgrad, nyttiggørelse af afgravet jord, kontrolforanstaltninger, dokumentation og analyseomfang. Oftest vil det være bygherre eller dennes rådgiver som udarbejder jordhåndteringsplanen for forurenet jord, som miljømyndigheden godkender/accepterer. Det skal sikres, at entreprenøren i forbindelse med anlægsarbejderne følger den udarbejdede jordhåndteringsplan for forurenet jord. Ifølge Jordflytningsbekendtgørelsen skal jordens forureningsgrad dokumenteres, hvilket oftest sker med en prøvefrekvens på 1 prøve pr. 30 ton jord eller 1 prøve pr. 120 ton jord. Ved udarbejdelse af en jordhåndteringsplan for forurenet jord, som miljømyndigheden godkender/accepterer, kan der aftales projektspecifikke prøvetagningsfrekvenser Anmeldelse af jordflytninger For jord omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsen foretages anmeldelse af jordflytning til miljømyndigheden (kommunen), som efterfølgende anviser jorden. Som udgangspunkt kan det tage op til fire uger fra jorden er anmeldt til miljømyndigheden til den bliver anvist og dermed kan bortkøres. Foreligger der en, af miljømyndigheden, godkendt jordhåndteringsplan for forurenet jord, kan jorden bortkøres straks efter anmeldelse. Såfremt jordens forureningsgrad er kendt i tilstrækkeligt omfang anvises jorden på grundlag af de foreliggende analyseresultater til slutdisponering. Kendes jordens forureningsgrad ikke (eller mangler tilstrækkelig dokumentation), foretages en kartering eller forklassificering forud for endelig anvisning af slutdisponering. Ved anmeldelse skal miljømyndighedens procedure benyttes, og der suppleres med kort over afgravningsområde og analyseresultater. Rundt om i Danmarks kommuner benyttes forskellige systemer til anmeldelse af jord. De mest almindelige er: Jordweb.dk Flytjord.dk GeoEnvironWeb.dk Anmeldeskemaer på kommunens hjemmeside 7.2 Jordforurening Kortlagte og kendte forureninger At et areal er forureningskortlagt efter Jordforureningsloven betyder, at man har kendskab til, at der på arealet har foregået aktiviteter, som kan have medført forurening (kortlægning på vidensniveau 1 eller V1-kortlægning), eller at man har udført undersøgelser og påvist forurening på arealet (kortlægning på vidensniveau 2 eller V2-kortlægning). Såfremt der ønskes at udføre bygge-/anlægsaktiviteter på en kortlagt ejendom, kan der blive behov for at indhente tilladelse i henhold til Jordforureningslovens 8. Disse tilladelser skal indhentes hos miljømyndigheden, der som udgangspunkt er kommunen. Sagsbehandlingen inkluderer, at 12 Februar 2018

13 kommunen sender 8-tilladelsen i høring hos Regionen i 4 uger, hvorfor denne periode skal lægges oven i kommunernes normale sagsbehandlingstid. Der skal søges om 8-tilladelse, hvis det forureningskortlagte areal samtidig er udpeget som indsatsområde i forhold til grundvandsbeskyttelse (dvs. arealer, som er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), inden for indvindingsopland til almen vandforsyning eller hvor grundvandet vurderes at være sårbart, som følge af f.eks. ringe dæklagstykkelser) eller hvis arealet ændrer anvendelse til mere sårbar arealanvendelse, som f.eks. bolig. I 8-tilladelsen stilles en række vilkår, som skal følges. Et af vilkårene kan være, at anlægsprojektet ikke må hindre en fremtidig oprensning, hvilket i praksis kan betyde, at et projekt kan blive pålagt at afholde udgifterne til en oprensning. Ifølge Jordflytningsbekendtgørelsen skal der ved jordflytning bort fra opgravningsområdet udtages 1 prøve pr. 30 ton jord af jord fra forureningskortlagte arealer. Prøveantallet kan reduceres, såfremt der, i samarbejde med miljømyndigheden, udarbejdes en jordhåndteringsplan for forurenet jord Områdeklassificerede arealer Efter Jordforureningsloven klassificeres al overjord og fyldjord inden for byzone administrativt som lettere forurenet - den såkaldte områdeklassificering. Kommunen afgør hvilke områder, der er omfattet af områdeklassificeringen og hvilke der ikke er. Indholdet af forurenende stoffer i områdeklassificerede arealer overstiger normalt ikke niveauet for lettere forurenet jord. Ifølge Jordflytningsbekendtgørelsen skal der ved jordflytning bort fra opgravningsmatriklen udtages 1 prøve pr. 120 ton jord, med mindre jordens slutdisponering kræver at den er ren, hvorved prøvefrekvensen er 1 prøve pr. 30 ton jord. Ved udarbejdelse af en jordhåndteringsplan for forurenet jord kan der i særlige tilfælde aftales projektspecifikke prøvetagningsfrekvenser. I visse kommuner kan dele af det områdeklassificerede område være såkaldte analysefrie-områder, hvilket som navnet antyder, medfører at man ikke behøver at analysere jorden i forbindelse med håndtering og bortskaffelse af jorden. De analysefrie-områder kan enten være kategori 1, det vil sige, at overfladejorden er ren og kan bortskaffes som ren jord, men kan også være kategori 2, hvilket vil sige at jorden er lettere forurenet, og kan bortskaffes her som. I flere kommuner er dele af vejmatriklerne udpeget som analysefrie-områder (kategori 1). Følgende oplysninger skal normalt påregnes fremsendt til miljømyndigheden om arealet i forbindelse med ansøgning om 19- el. 33-tilladelse: Kort med angivelse af det anvendte areals placering, nordpil og målestoksforhold. Adgangsforhold/indhegning. Matr. nr. Ejerforhold. Afløbsforhold. Til og frakørselsmuligheder. I hvilke perioder pladsen vil blive benyttet. Jordmængder og disse forureningsniveauer, herunder analyseresultater Vejjord Efter Jordforureningsloven betragtes al jord inden for vejmatrikel administrativt som lettere forurenet. Februar

14 Ifølge Jordflytningsbekendtgørelsen skal der ved jordflytning bort fra opgravningsmatriklen udtages 1 prøve pr. 120 ton jord, med mindre jordens slutdisponering kræver at den er ren, hvorved prøvefrekvensen er 1 prøve pr. 30 ton jord. Ved udarbejdelse af en jordhåndteringsplan for forurenet jord kan der aftales projektspecifikke prøvetagningsfrekvenser med den pågældende kommune, der er miljømyndighed. I jordhåndteringsplanen for forurenet jord beskrives det, at vejjorden så vidt muligt genanvendes inden for et vejareal uden forudgående prøvetagning og at jorden erstatter ren jord, idet myndighederne ofte accepterer, at jord opgravet inden for vejmatrikel også kan genindbygges inden for vejmatrikel uden at jordens forureningsgrad skal dokumenteres Ukendte forureninger Der er risiko for, at der i forbindelse med gravearbejder påtræffes forureninger, som ikke tidligere er registreret, altså såkaldte ukendte forureninger. Såfremt dette sker, er der jf. Jordforureningsloven og Miljøbeskyttelsesloven pligt til at standse arbejdet og orientere miljømyndighederne. I tilfælde af, at der konstateres ukendte forureninger og arbejdet må stadses, kan der som udgangspunkt gå op til 4 uger, før arbejdet kan genoptages. Finder Regionen, at arealet skal kortlægges og at der er behov for en 8-tilladelse efter Jordforureningsloven kan der gå endnu længere tid. For ikke at sinke anlægsarbejderne unødigt, er det hensigtsmæssigt, at der inden igangsættelsen af anlægsarbejderne aftales overordnede retningslinjer med miljømyndighederne for proceduren omkring ukendte forureninger. Det kan desuden blive nødvendigt at gennemføre mindre oprensninger inden for projektets rammer, alt efter hvad der påtræffes i forbindelse med anlægsarbejderne. 7.3 Dokumentation af forureningsgrad Jord, som er omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsen, og som skal flyttes bort fra matriklen skal analyseres og klassificeres således, at der foreligger dokumentation for jordens forureningsgrad. Skal jorden genanvendes inden for matriklen, er den i princippet ikke omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsens krav til prøvetagning, men hvis der er mistanke eller viden om, at jorden er forurenet, kan myndighederne kræve en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19 eller 33 (kapitel 5) ved genindbygning af jorden, og derigennem stille vilkår om dokumentation af jordens forureningsgrad. Jordflytningsbekendtgørelsen beskriver principperne for prøvetagning, analyseomfang og acceptkriterier. Ved udarbejdelse af en jordhåndteringsplan for forurenet jord kan der dog aftales projektspecifikke prøvetagningsfrekvenser med den pågældende miljømyndighed. Prøvetagningskravet omfatter som udgangspunkt kun muld og fyldjord, hvis det kan godtgøres, at intaktjorden ikke er forurenet. Til dokumentation af jordens forureningsgrad kan følgende benyttes: Forklassificering, hvor jordens forureningsgrad bestemmes forud for opgravning. Kartering, hvor jorden lægges i miler i mellemdepot og prøvetages forud for slutdisponering. Direkte bortkørsel til godkendt modtager, hvor denne forestår dokumentation af forureningsgrad. 14 Februar 2018

15 7.4 Midlertidige oplag og slutdisponering Etablering af mellemdepoter til lettere forurenet jord, forurenet jord og muligt forurenet jord kan kræve en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19 eller 33 (kapitel 5), men kan også kræve en landzonetilladelse. Miljømyndighedernes vilkår i forbindelse med mellemdepoterne, vil være afhængige af hvilken forureningsgrad jorden, der ønskes deponeret, har, varighed og omfang af deponeringen, om arealet er områdeklassificeret, i nærheden til recipienter, arealanvendelsen og grundvandets sårbarhed i området. Det må således forventes, at der for de mellemdepoter der ligger inden for områdeklassificeringen eller på befæstede areal, kan opnås de lempeligste vilkår, mens der for arealer, hvor grundvandet er sårbart, der er nærliggende recipienter, eller arealet efterfølgende skal benyttes til følsom arealanvendelse, vil være skærpede krav. Miljømyndigheden, det vil sige den enkelte kommune, afgør, på hvilke vilkår tilladelsen til midlertidigt oplag kan gives, herunder analyseantal, afværgetiltag m.v Håndtering og transport af forurenet jord Retningslinjer for håndtering og sortering: Jordpartier med forskellige forureningsgrader og forskellig oprindelse holdes adskilt under og efter afgravningen. Jord opgravet inden for områder, der er områdeklassificeret, forureningskortlagt eller vejareal og hvis forureningsgrad er kendt, køres til genindbygning eller til eksterne godkendte modtagere, jf. miljømyndighedens anvisning. Jord opgravet inden for områder, der er områdeklassificeret, forureningskortlagt eller vejareal og hvis forureningsgrad IKKE er kendt, køres til kartering i mellemdepot forud for genindbygning/slutdisponering eller direkte til eksterne godkendte modtagere, jf. miljømyndighedens anvisning. Hvis der under gravearbejdet observeres uforudset forurening skal arbejdet standses og bygherres miljøtilsyn tilkaldes. Bygherre afklarer det videre forløb, men som udgangspunkt må det forventes, at den forurenede jord skal sorteres fra og ikke må genanvendes, uden konkret tilladelse fra miljømyndighederne. Omlastning af jord herfra samt bortskaffelse skal ske efter aftale med bygherres miljøtilsyn og miljømyndighederne. Jorden vil som oftest skulle bortskaffes til godkendt modtager. Jord, der administrativt betragtes som forurenet, dvs. jord omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsen, eller som er påvist forurenet, og som skal føres ud af projektet anmeldes til den miljømyndighed, dvs. den kommune hvorfra jorden opgraves og dens forureningsgrad dokumenteres. Herefter bortskaffes jorden til godkendt modtager uden for projektet Genanvendelse og genindbygning Genindbygning af lettere forurenet jord kan kræve tilladelse efter 19 eller 33 (kapitel 5) i Miljøbeskyttelsesloven. Generelt må det forventes, at der skal søges tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven, hvis der skal genindbygges lettere forurenet jord eller hvis man ønsker at genindbygge jord opgravet et sted, der er omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsen. Februar

16 Miljømyndigheden, det vil sige den enkelte kommune, afgør, på hvilke vilkår tilladelsen til genindbygning kan gives, herunder analyseantal, afværgetiltag mv Risiko for spild under anlægsarbejdet Der er i projektets anlægsfase risiko for, at der sker spild med olieprodukter ved bl.a. tankning af entreprenørmaskiner, fra mobile entreprenørtanke og fra defekte hydraulikslanger. Der vil også være risiko for forurening med olie eller andre kemikalier, hvor disse oplagres. Risikoen for spild kan minimeres ved, at der stilles krav til entreprenørens oplag af olie og kemikalier, herunder krav om spildbakker under olietanke, oplagring af kemikalier i særlige miljøcontainere og hindring mod påkørsel. Det bør desuden tilstræbes, at mobile tanke flyttes så lidt som muligt, samt at entreprenørmaskiner og udstyr sikres vedligeholdt, så brud på hydraulikslanger og lignende mindskes. 16 Februar 2018

17

18 Havnegade 27 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk EAN: