Politisk dokument uden resume

Transkript

1 Politisk dokument uden resume Til stede: Per Hovmand, Niels E. Bjerrum, Poul Erik Ibsen, Knud Larsen, Peter Jacobsen, Steen Christiansen, Thomas Bak og medarbejderobservatør Thomas Damkjær Petersen. Endvidere var administrerende direktør Dorthe Nøhr Pedersen, centerchef Eskil Thuesen, sekretariatschef Camilla Struckmann og chefkonsulent Michael Skov til stede. Områdechef Christian Kierkegaard var til stede under behandlingen af punkt 1-5. Jens Mandrup deltog i behandlingen af punkterne Hans Toft deltog i behandlingen af punkterne Sagsnummer Movit Bestyrelsen 25. juni 2015 Michael Skov 01 Dagsorden for bestyrelsesmøde 25. juni 2015 klokken Godkendelse af dagsordenen 2. Meddelelser fra formandskabet 3. Meddelelser fra direktionen Sager til beslutning 4. Budget 2016, 1. behandling 5. Estimat med trafiktal 6. Forslag til program for Repræsentantskabsmøde 2. september LUKKET PUNKT 8. LUKKET PUNKT 9. LUKKET PUNKT 10. Samfundsansvar 2015 Værdisæt og målepunkter 11. Leasing af Movias bilflåde 12. LUKKET PUNKT 13. Forslag til Regional vækst- og udviklingsplan i Region Hovedstaden høringssvar Sager til orientering/drøftelse 14. LUKKET PUNKT 15. Orientering om trafikbestilling LUKKET PUNKT 17. Eventuelt Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Movia 1/1

2 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Movit Bestyrelsen 25. juni 2015 Camilla Struckmann 03 Meddelelser fra direktionen Der er følgende meddelelser fra direktionen: 1. Trafikstyrelsen ønsker genberegning af takstloftet 2. Korrespondanceprojekt med DSB 3. Udmøntning af pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder og fremkommelighedspuljen 4. Udfasning af klippekort og afmontering af klippekortautomater 5. Donering af ubrugte klip til Børnehjælpsdagen 6. Ny tolkning af reglerne for individuel handicapkørsel 7. Helsidesreklamer på Movias busser 8. Årsrapporter i lokalbaneselskaberne 9. Fusion af baneselskaber 10. Nordic Bus-projektet 11. Dom i besvigelsessagen 12. Lukning af Torkilstrup Bus 13. Samarbejdet med Keolis Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Movia 1/8

3 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Movit Bestyrelsen 25. juni 2014 Henrik Visborg Thune 04 Budget 2016, 1. behandling Indstilling: Administrationen indstiller, at budgetforslaget sendes til andenbehandling 2. september 2015 budgetforslaget udgør det budgetmateriale, der ifølge vedtægten skal tilgå regioner og kommuner senest fem uger før budgettets vedtagelse 2. september 2015 trafikbestillinger for 2016, som Movia modtager inden 1. juli 2015, indarbejdes i budget 2016 til brug for andenbehandlingen jf. ny finansieringsmodel á conto betalinger i 2016 sker i sjettedele hver anden måned, forudsat Movias ændrede vedtægt er godkendt af Transportministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Beslutning: Tiltrådt. Peter Jacobsen efterlyste større stabilitet i budget og budgetforarbejder. Knud Larsen bad om en redegørelse for forudsætningerne for flextrafik i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet. Sagsfremstilling: Kommuner og regioner skal senest 1. maj 2015 indmelde ønsker til ændret busbetjening i 2016 til Movia. Forud for dette har kommuner og regioner i december fået et trafikbestillingsgrundlag som danner udgangspunkt for trafikbestillingerne for Trafikselskabet Movia - 1/7

4 Sagsnummer Movit Førstebehandlingsbudgettet udsendes til kommuner og regioner, jf. vedtægtens bestemmelse herom. På bestyrelsesmødet 30. april 2015 behandlede bestyrelsen budgetforudsætninger og takstprincipper for Bestyrelsen tilsluttede sig følgende: Bus at fremskrivning af passagertal baseres på den demografiske udvikling. Hertil kommer passagereffekt af kommuner og regioners trafikbestilling. Herved fraviges målene i Trafikplan at afgifter til Rejsekort A/S og tilbagebetaling af ansvarlige lån fra Rejsekort A/S budgetteres med udgangspunkt i årsrapportmodellen. Der budgetteres ingen tilbagebetaling af ansvarlige lån i at kommuner, der vælger Movia til at udbyde den ny produktkategori Kommunebus, alene betaler for Movias administrationsudgifter i forbindelse med udbud. Kommunernes betaling for administrationsudgifter til Kommunebus revurderes, når mere end fem kommuner har ønsket Kommunebus udbudt af Movia. at der ikke indarbejdes effekter af Metrocityringen i budgetoverslagsår Bane at forudsætningen for fremskrivning af passagertal på lokalbaner følger bus. at der herudover kun budgetteres med passagereffekten af regionernes trafikbestilling. at der budgetteres med de estimerede økonomiske effekter af den foreslåede fusion mellem Lokalbanen A/S og Regionstog A/S. Flextrafik at der budgetteres med en generel vækst i Flextrafik. Movias budget for kommunerne påvirkes ikke af dette. at effekter af forslag til ny Flextur-takst indarbejdes i budgettet med udgangspunkt i den foreslåede højere takst. Fællesudgifter at pris- og lønfremskrivning for administrations- og personaleudgifter er 1,8 pct. fra 2015 til 2016 i henhold til KLs satser. at administrations- og personaleudgifter effektiviseres med 2 pct. årligt i Vedlagte budget er udarbejdet på baggrund af heraf. 2/7

5 Sagsnummer Movit Tabel 1 Budget behandling R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Mio. kr Pct. Bus Indtægter , , , , , ,8 41,8-2,5 Operatørudgifter 3.064, , , , , ,8-12,6-0,4 Rutespecifikke udg. 144,1 194,7 207,7 193,9 185,1 177,5 13,0 9,0 Bus i alt 1.544, , , , , ,6 42,4 2,7 Flextrafik Indtægter -36,0-35,1-46,1-46,6-47,1-47,6-11,1 31,6 Operatørudgifter 492,7 541,3 543,0 569,6 598,6 630,4 1,7 0,3 Adm. og pers. 50,5 57,8 63,1 63,1 63,1 63,1 5,3 9,1 Flextrafik i alt 507,2 564,0 559,9 586,0 614,6 645,9-4,1-0,7 Lokalbaner Indtægter -175,4-178,5-181,5-180,9-181,8-182,7-3,0 1,7 Udgifter til togdrift 478,3 485,2 488,4 488,4 488,4 474,9 3,2 0,7 Anlæg 14,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Lokalbaner i alt 317,1 306,7 307,0 307,5 306,6 292,2 0,3 0,1 Fællesudgifter Adm. og pers. 289,4 310,2 309,6 303,4 297,3 291,4-0,6-0,2 Pensioner 15,0 17,6 17,8 18,5 19,3 20,0 0,2 1,1 Renter -4,3 0,0-1,4-1,2-1,7-1,7-1,4 Ydelse rejsekortlån 56,2 64,0 65,0 49,0 46,0 24,4 1,0 1,5 Fællesudgifter i alt 356,3 391,8 391,0 369,7 360,9 334,1-0,8 2,4 Tilskudsbehov i alt 2.724, , , , , ,8 37,6 1,3 Det fremgår af tabel 1, at tilskudsbehovet til busdrift i budget 2016 er 37,6 mio. kr. højere end i budget 2015, svarende til en stigning på 1,3 pct. Det svarer til et reelt fald i udgifterne på 0,5 pct., når der tages højde for pris- og lønudvikling. Det højere tilskudsbehov målt i løbende priser skyldes faldende indtægter på 41,8 mio. kr. (svarende til 2,5 pct.), mens faldende operatørudgifter stort set udlignes af øgede udgifter til rutespecifikke udgifter. Der er budgetteret med takststigninger fra 2015 til 2016 i de tre takstområder (1,87 pct. i Hovedstaden, 1,3 pct. i Vest og 1,3 pct. i Syd, jf. afsnit 3.1), men lavere passagertal i forhold til budget 2015 samt lavere indtægter som følge af voldgiftsagen. Dette betyder, at indtægterne samlet set falder i forhold til budget 2015 med de førnævnte 41,8 mio. kr. Operatørudgifterne falder som følge af bedre priser i udbud A12 på 30 mio. kr., mens udbud A13 medfører en udgiftsstigning på 16 mio. kr. Indeksudviklingen påvirker operatørudgifterne 3/7

6 Sagsnummer Movit med knap 10 mio. kr., mens effektiviseringer i 2016 sikrer, at de samlede omkostninger falder med 12,6 mio. kr. De rutespecifikke udgifter stiger med 13,0 mio. kr. i forhold til budget 2015, svarende til 6,7 pct. Stigningen fra budget 2015 til budget 2016 er båret af øgede rejsekortafgifter på 23,8 mio. kr. som følge af overgang til årsrapportmodellen. Rejsekortafgifterne skal ses i et flerårigt perspektiv, og samlet set giver årsrapportmodellen ikke flere udgifter for Movia. Der forventes dog samtidig væsentlige besparelser på de øvrige poster under rutespecifikke udgifter i Provisionsudgifter forventes reduceret med 4,1 mio. kr. som følge af fortsat fremgang for rejsekortet og dermed øget anvendelse af selvbetjent salg til lavere provisionssats. Realtid i Syd og Vest er budgetteret til 1,5 mio. kr., hvilket er 3,5 mio. kr. lavere end i budget Det skyldes primært, at operatørernes udgift til realtid er flyttet fra rutespecifikke udgifter til øvrige operatørudgifter. Tilskudsbehovet for Flextrafik budgetteres med et fald på 4,1 mio. kr. svarende til et fald på 0,7 pct. i forhold til budget Dette skyldes, at væksten i 2015 er lavere end forventet i budget 2015; At der indføres nye takster for Flextur, der forventes at reducere væksten i Flextur samt at der ikke på nuværende tidspunkt er indgået nye aftaler med kommunerne om Flextrafik der indikerer yderligere vækst. Tilskudsbehovet til lokalbanerne stiger i 2016 med 0,3 mio. kr., hvilket i faste priser svarer til et fald på 5,2 mio. kr. i forhold til budget Udviklingen er båret af en effektiviseringsgevinst på 5 mio. kr., som følge af sammenlægningen mellem de to baneselskaber Det estimeres i budgettet, at sammenlægningen vil effektivisere omkostningerne med i alt 19 mio. kr. når fusionen er fuldt ud implementeret i Bestyrelsen har i april 2014 vedtaget en økonomisk politik med et årligt effektiviseringskrav på 2 pct. på administrations- og personaleudgifterne i perioden Budget 2016 er således reduceret med 6,3 mio. kr. i forhold til budget Likviditet Grafen nedenfor viser den daglige likviditet og 365-dages gennemsnitslikvidteten i perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2016 med realiserede tal indtil april Ifølge Movias økonomiske politik er målet en 365-dages gennemsnitslikviditet på 150 mio. kr. Målsætningen for gennemsnitslikviditeten tager højde for de finansielle markeders prissætning af rente og dieselolie, som via den løbende operatørafregning er en risiko for Movias likviditet. Som det fremgår af grafen nedenfor, vil gennemsnitslikviditeten være på niveau mio. kr. ultimo 2015, hvorved målsætningen i den økonomiske politik ikke er overholdt. 4/7

7 Sagsnummer Movit Det bemærkes, at Movia har en kassekredit på 300 mio. kr., hvilket indebærer Movia til enhver tid kan afholde de løbende betalinger under de vedtagne budgetforudsætninger. Figur 1. Daglig og 365-dages gennemsnitslikviditet, realiseret og prognose Forudsætning 1: Kommuner og regioner indbetaler til voldgiftskendelsen i januar 2017 Forudsætning 2: Kommuners og regioners á conto indbetalinger i 2016 sker i sjettedele hver anden måned Likviditetsprognosen er udarbejdet under forudsætning af, at alle kommuner og regioner vælger at indbetale deres andel af effekten af voldgiftskendelse (DSB og Metroselskabet mod Movia) i januar Kommuner og regioner får mulighed for at indbetale deres andel af effekten af voldgiftskendelsen allerede i I det omfang kommuner og regioner gør brug heraf, forbedres Movias likviditet i forhold til ovenstående graf. Bestyrelsen har for at leve op til likviditetspolitikken besluttet, at der i forbindelse med budgettets 1. behandling i juni fastlægges frekvens for kommunernes og regionernes indbetaling af á conto tilskud i det kommende budgetår. Dette er hjemlet i den vedtægt, som forventes godkendt i Transportministeriet og Økonomi- og indenrigsministeriet senest 2. september Bestyrelsen kan i henhold til den ændrede vedtægt træffe beslutning om, at tilskuddene indbetales i tolvtedele månedsvis, i sjettedele hver anden måned eller i fjerdedele hvert kvartal. For at indfri likviditetsmålet i Movias økonomiske politik foreslår administrationen, at bestyrelsen træffer beslutning om at á conto betalinger i 2016 betales i sjettedele hver anden 5/7

8 Sagsnummer Movit måned. Dette er indarbejdet i grafen ovenfor. Med denne á conto betaling forventes den gennemsnitlige likviditet at udgøre mio. kr. ultimo Proces for budgettets andenbehandling Som et element i Movias samarbejde med kommuner og regioner om at skabe mere stabilitet i Movias budgetter, opdateres de generelle budgetforudsætninger som f.eks. passagerudvikling og udvikling i prisindeks ikke mellem første- og andenbehandlingen af budgettet. Til andenbehandlingen af budgettet indarbejdes som udgangspunkt alene ændringer, der er aftalt mellem Movia og de involverede kommuner/regioner. Aftaler om ændringer skal være klar inden 1. juli 2015 for at kunne blive indarbejdet i budgettet til 2. behandling. Fra 2016 indføres en ny finansieringsmodel, som blandt andet betyder, at 20 pct. af de kommunale linjer, der kører i mere end én kommune, finansieres af alle kommuner, ligesom kommuner og regioner bidrager til administrationsudgifter i forhold til antal køreplantimer. Det forventes, at der vil være udvidelser af driften, der aftales med kommuner/regioner frem til 1. juli 2015 og derefter indarbejdes i budgettet til 2. behandling. Med den nye finansieringsmodel vil aftalte udvidelser betyde øgede udgifter i alle kommuner, som kun delvist vil blive modvirket af mindre andele af administrationsudgifterne. Der kan ikke garanteres fuld budgetstabilitet mellem første og andenbehandling med den ny finansieringsmodel. Kommuner og regioner orienteres umiddelbart efter vedtagelsen af budget september 2015 om eventuelle ændringer i forhold til 1. behandlingen, samt om størrelsen af á conto betalingen i Økonomi: Budgettets økonomiske konsekvenser fremgår af bilag 1. Kundemæssige konsekvenser: Ingen. Miljømæssige konsekvenser: Ingen. 6/7

9 Sagsnummer Movit Åbent/lukket punkt: Åbent. Kommunikation: Sagsdokument og bilag offentliggøres på Movias hjemmeside og tilgår kommuner og regioner. Kommuner og regioner orienteres umiddelbart efter vedtagelsen af budgettet om eventuelle ændringer i forhold til 1. behandlingen, samt om størrelsen af á conto betalingen i Bilag: 1. Budget 2016, 1. behandling 7/7

10 Trafikselskabet Movia Budget behandling 25. juni 2015 Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej Valby Telefon

11 Indhold 1. Sammenfatning Budgetoversigt Budget 2015 overblik Pris- og lønfremskrivning Budgetoverslagsårene Nøgletal på produkter Bus Budgetforudsætninger Passagertal og indtægter Operatørudgifter Rutespecifikke udgifter Flextrafik Budgetforudsætninger Handicapkørsel Flextur Kommunale ordninger Patientbefordring Flextrafik Rute Administration og personale Bane Budgetforudsætninger Passagertal og indtægter Operatørudgifter Fællesudgifter Budgetforudsætninger Administration og personale Pensioner Finansielle poster Renter og gebyrer Ydelse Rejsekortlån Tilskud Kommunalt tilskud Regionalt tilskud Betaling af tilskud Regulering af tilskud Likvide midler Budget fordelt på kommuner og regioner Trafikbestillinger i kommuner og regioner i Kommunalt tilskud pr. kommune Tilskud for Region Hovedstaden Tilskud for Region Sjælland

12 Tabel 1. Budgetoversigt... 6 Tabel 2. Indekstabel... 9 Tabel 3. Budgetoversigt for bus Tabel 4. Antal buspassagerer fordelt på områder Tabel 5. Indtægter fra bus fordelt på takstområder Tabel 6. Busoperatørudgifter, antal bustimer og antal busser Tabel 7. Rutespecifikke udgifter Tabel 8. Budgetoversigt for Flextrafik Tabel 9. Passagertal for Flextrafik Tabel 10. Budgetoversigt for Handicapkørsel Tabel 11. Budgetoversigt for Flextur Tabel 12. Budgetoversigt for Kommunale ordninger Tabel 13. Budgetoversigt for Patientbefordring Tabel 14. Budgetoversigt for Flextrafik Rute Tabel 15. Administration og personale i Flextrafik Tabel 16. Administration og personaleudgifter for Flextrafik. Udgift og opkrævning pr. passager Tabel 17. Budgetoversigt for Bane Tabel 18. Passagertal og indtægter for bane Tabel 19. Udgifter til togdrift Tabel 20. Fællesudgifter Tabel 21. Administration og personale Tabel 22. Tjenestemandspensioner Tabel 23. Finansielle poster Tabel 24. Ydelser på rejsekortlån Tabel 25. Tilskudsbehov kommuner og regioner Tabel 26. Kommunale tilskud Tabel 27. Regionale tilskud Tabel 28. Kommunalt tilskud pr. kommune Tabel 29. Tilskud for Region Hovedstaden Tabel 30. Tilskud for Region Sjælland

13 1. Sammenfatning Budgettet for Movias tre forretningsområder bus, Flextrafik og lokalbanedrift baseres på udgifter til operatørerne på 4,3 mia. kr., passagerindtægter på 1,9 mia. kr., og fællesudgifter på i alt 0,5 mia. kr. Forskellen mellem udgifter og indtægter udgør tilskudsbehovet fra Movias ejere: Kommunerne og regionerne på Sjælland, Lolland og Falster. For 2016 forventes operatørudgifter for busdriften at udgøre 3,3 mia. kr. og passagerindtægterne 1,7 mia. kr. baseret på samlet 210 mio. passagerer årligt. De forventede 210 mio. passagerer er et marginalt fald på 0,6 pct. (2,1 mio. passagerer) i forhold til budget På Flexområdet budgetteres med en samlet operatørudgift på 543 mio. kr. mod lokalbanernes operatørudgifter på 488 mio. kr. Det bemærkes, at lokalbanernes forventes at transportere 10,7 mio. passagerer i 2016, mod Flexområdets 3,3 mio. passagerer i samme periode. Fællesudgifter til trafikbestilling, planlægning, billetkontrol, marketing, trafikdrift og kundehåndtering, støttefunktioner (HR, IT og økonomi) m.v. budgetteres til 0,4 mia. kr. Fællesudgifter til pensioner og lån budgetteres til 0,1 mia. kr. I overensstemmelse med den økonomiske politik fra foråret 2014 budgetteres der også i 2016 med en reduktion i fællesudgifterne på 2 pct. (6,3 mio. kr.). Operatørudgifterne er båret af omfanget af kommunernes og regionernes årlige trafikbestilling. Udgiften pr. køreplantime bestemmes af de driftskontrakter, som Movia indgår med operatørerne på baggrund af udbud. Kontrakterne indeholder aftaler om, at operatørerne bl.a. afregnes i forhold til et prisindeks for diesel-, lønog renteudvikling. Variationen i operatørudgifterne mellem budgetår skyldes udviklingen i prisindeks, priserne ved udbud og udviklingen i trafikbestillingerne. Inden for selve budgetåret kan udsving i operatørudgifternes primært henregnes til ændringer i prisindeks. Indtægterne fra passagererne er hovedsageligt bestemt af antal passagerer og takster, herunder rabatordninger. Mens taksterne kendes med sikkerhed, ændres passagerindtægterne, fordi antallet af passagerer svinger imellem og inden for budgetårene. Hertil kommer variationen i kundeadfærd; det vil sige, hvilke billetprodukter kunderne efterspørger, og hvor langt de rejser. Målt i faste priser budgetteres der med et fald i tilskudsbehovet på 11 mio. kr. i forhold til året før trods en vækst på køreplantimer (1,1 pct.). Faldet i tilskudsbehovet er båret af lavere priser i nye udbud, optimering af busflåden (færre busser) og indeksudvikling. Movias økonomiske politik har et mål om en 365-dages gennemsnitslikviditet på 150 mio. kr. En tabt retssag om indtægtsfordelingen i hovedstadsområdet giver et midlertidigt fald i gennemsnitslikviditeten fra det nuværende niveau på ca. 150 mio. kr. til ca. 25 mio. kr. primo Likviditeten hæves med ca. 100 mio. kr. i 2016 ved at fremrykke á conto betalingen fra kommuner og regioner. En ændret á conto opkrævning vil kunne gennemføres efter endelig godkendelse af Movias reviderede vedtægt, som forventes at foreligge umiddelbart inden 2. behandlingen af budget Nedenfor omtales de væsentligste udviklingstendenser og ændringer i rammebetingelser, som har betydning for Movias budget for

14 Passagerudvikling og trafikbestilling Målsætningen i Trafikplanen fra 2013 er, at der fra 2012 til 2020 skal være en passagervækst, som udligner det forventede passagerfald på ca. 40 mio. buspassagerer, når Metro Cityringen åbner i Den realiserede udvikling i passagertallene i årene har vist, at det ikke er realistisk at nå denne målsætning. Derfor budgetteres 2016 med en passagervækst svarende til demografiændringen samt effekten af bevægelse fra land til by svarende til en samlet vækst på 0,6 pct. i Takstområde Hovedstaden, 0,3 pct. i Takstområde Vest og 0,2 pct. i Takstområde Syd. Hertil kommer passagereffekt af kommuners og regioners trafikbestilling på yderligere timer, som forventes at generere ca flere passagerer. Trafikbestillingen giver en vis omfordeling fra land til by, således at lokale ruter i de sjællandske kommuner reduceres mens ruter i bykommuner omkring hovedstaden øges. Der ses generel vækst på Pendlernettet,som dækker hele Movias område, og som binder Movias stærkeste buskoncepter og lokalbaner sammen med DSB's jernbanenet og Metroen. Rejsekort Der er indgået en ny ejeraftale fra maj 2015 mellem aktionærerne i Rejsekort A/S og en ny tilslutningsaftale mellem brugerne (trafikselskaberne) af rejsekort og Rejsekort A/S. De nye aftaler er indarbejdet i budget 2016 og betyder, at udgifterne i Rejsekort A/S finansieres af de deltagende trafikselskaber efter selskabernes samlede rejseantal og deres samlede omsætning, uanset om selskabernes rejseantal og rejseomsætning er foretaget med rejsekort eller ej. Kun enkelte billetindtægter er holdt ude af ordningen. For Movia er økonomien i hele rejsekortprojektets forventede levetid stort set uændret i forhold til tidligere prognoser. Den endelige leverance af rejsekortsystemet forventes at ske ultimo 2015, og der er budgetteret med en sidste engangsbetaling på 7,7 mio. kr. til leverandøren i Lokalbanefusion I 2015 gennemføres en fusion af lokalbaneselskaberne Lokalbanen A/S og Regionstog A/S med virkning fra 1. januar Et af formålene med fusionen er at realisere økonomiske synergigevinster på samlet estimeret 19 mio. kr. årligt, hvoraf de første gevinster på 5 mio. kr. er indarbejdet i Lov om trafikselskaber (Ny finansieringsmodel) Den nye finansieringsmodel for Movia træder i kraft primo Modellen indebærer, at regionerne får trafikkøberansvar for flere buslinjer, og kommunerne skal medfinansiere Movias administrationsudgifter. Ændringerne får ikke økonomiske konsekvenser for Movia, men der sker en vis økonomisk omfordeling mellem kommunerne i de to regioner. For regionerne er ændringerne udgiftsneutrale. I tabellerne kan afrundinger medføre, at beløbene ikke summer til totalen. Med mindre andet er anført er alle beløb anført i årets priser bortset fra overslagsårene, som er i 2016-priser. 5

15 2. Budgetoversigt Budgettets hovedtal fremgår af tabel 1. Som sammenligningsgrundlag er også tal for regnskab 2014 og budget 2015 taget med i tabellen, samt efterfølgende tabeller. Tabel 1. Budgetoversigt R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Mio. kr Pct. Bus Indtægter , , , , , ,8 41,8-2,5 Operatørudgifter 3.064, , , , , ,8-12,6-0,4 Rutespecifikke udg. 144,1 194,7 207,7 193,9 185,1 177,5 13,0 9,0 Bus i alt 1.544, , , , , ,6 42,4 2,7 Flextrafik Indtægter -36,0-35,1-46,1-46,6-47,1-47,6-11,1 31,6 Operatørudgifter 492,7 541,3 543,0 569,6 598,6 630,4 1,7 0,3 Adm. og pers. 50,5 57,8 63,1 63,1 63,1 63,1 5,3 9,1 Flextrafik i alt 507,2 564,0 559,9 586,0 614,6 645,9-4,1-0,7 Lokalbaner Indtægter -175,4-178,5-181,5-180,9-181,8-182,7-3,0 1,7 Udgifter til togdrift 478,3 485,2 488,4 488,4 488,4 474,9 3,2 0,7 Anlæg 14,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Lokalbaner i alt 317,1 306,7 307,0 307,5 306,6 292,2 0,3 0,1 Fællesudgifter Adm. og pers. 289,4 310,2 309,6 303,4 297,3 291,4-0,6-0,2 Pensioner 15,0 17,6 17,8 18,5 19,3 20,0 0,2 1,1 Renter -4,3 0,0-1,4-1,2-1,7-1,7-1,4 Ydelse rejsekortlån 56,2 64,0 65,0 49,0 46,0 24,0 1,0 1,6 Fællesudgifter i alt 356,3 391,8 391,0 369,8 360,9 333,7-0,8 2,4 Tilskudsbehov i alt 2.724, , , , , ,4 37,7 1,3 Det fremgår af tabel 1, at tilskudsbehovet til busdrift i budget 2016 er 42,2 mio. kr. højere end i budget 2015, svarende til en stigning på 2,7 pct. Det højere tilskudsbehov skyldes faldende indtægter på 41,8 mio. kr. (2,5 pct.), mens faldende operatørudgifter stort set udlignes af øgede udgifter til rutespecifikke udgifter. De "rutespecifikke udgifter" er udgifter til f.eks. chaufførlokaler og rejsekortafgifter, dvs. udgifter som ikke afregnes med operatørerne, men som er specifikke for de enkelte busruter eller grupper af busruter, jf. afsnit 3.4. Der er budgetteret med takststigninger fra 2015 til 2016 i de tre takstområder (1,87 pct. i Hovedstaden, 1,3 pct. i Vest og 1,3 pct. i Syd, jf. afsnit 3.1), men takststigningerne kompenserer ikke fuldt ud for lavere passagertal samt lavere indtægtsniveau i 2016 i forhold til året før. Det samlede indtægtsfald i forhold til året før udgør 41,8 mio. kr. Operatørudgifterne falder som følge af bedre priser i udbud A12 på 30 mio. kr., mens udbud A13 medfører en udgiftsstigning på 16 mio. kr. Indeksudviklingen påvirker operatørudgifterne med knap 10 mio. kr., mens effektiviseringer sikrer, at de samlede omkostninger falder med 12,6 mio. kr. De rutespecifikke udgifter stiger med 13,0 mio. kr. i forhold til budget 2015, svarende til 6,7 pct. Stigningen er drevet af øgede rejsekortafgifter på 23,8 mio. kr. som følge af ny finansieringsmodel for Rejsekortet. 6

16 Der forventes samtidig væsentlige besparelser på de øvrige poster under rutespecifikke udgifter i 2016: Provisionsudgifter forventes reduceret med 4,1 mio. kr. som følge af fortsat fremgang for rejsekortet, og dermed i højere grad anvendelse af selvbetjent salg med en lavere provisionssats. Realtid i Syd og Vest er budgetteret til 1,5 mio. kr. hvilket er 3,5 mio. kr. lavere end i budget Faldet i udgifterne på 3,5 mio. kr. fra 2015 til 2016 er dels et udtryk for, at operatørernes udgift til installering af realtid i busserne på 2 mio. kr. i pilotprojektet er afsat i budgettet i 2015, mens udgifterne fra 2016 og frem er afsat under øvrige operatørudgifter. Tilskudsbehovet for Flextrafik budgetteres med et fald på 4,1 mio. kr. svarende til et fald på 0,7 pct. i forhold til budget Dette skyldes, at væksten i 2015 er lavere end forventet i budget 2015; At der indføres nye takster for Flextur, der forventes at reducere væksten i Flextur samt, at der ikke på nuværende tidspunkt er indgået nye aftaler med kommunerne om Flextrafik, der indikerer yderligere vækst. I forhold til regnskab 2014 forventes i budget 2016 en stigning i tilskudsbehovet på 10 pct. (53 mio. kr.). Der budgetteres med stigende tilskudsbehov til lokalbanerne i 2016 på 0,3 mio. kr. svarende til 0,1 pct. i forhold til budget 2015 båret af, at øgede indtægter ikke kompenserer fuldt ud for den forventede omkostningsstigning. Stigningen i indtægter skyldes blandt andet effekten af takststigninger samt passagervækst. Stigning i udgifter skyldes hovedsagelig en trafikbestilling i Region Hovedstaden og i mindre grad øgede rejsekortafgifter. En effektiviseringsgevinst på 5 mio. kr., som følge af fusionen af Lokalbanen A/S og Regionstog A/S, samt indeksreguleringer reducerer stigningen i udgifterne. Det estimeres, at fusionen vil effektivisere omkostningerne med i alt 19 mio. kr., når fusionen er fuldt ud implementeret i Bestyrelsen har i april 2014 vedtaget en økonomisk politik med et årligt effektiviseringskrav på 2 pct. på administrations- og personaleudgifterne i perioden Budget 2016 er således reduceret med 6,3 mio. kr. 7

17 2.1 Budget 2016 overblik Movias budget er den samlede beskrivelse af Movias forventede aktivitetsniveau i 2015 og udgør således det samlede sæt af forudsætninger for de 45 kommuners og 2 regioners tilskud til Movia. Hovedtallene i budgettet er et bruttoudgiftsbeløb på mio. kr. og indtægter på mio. kr. Forskellen på mio. kr. udgør kommuners og regioners samlede tilskud til Movia. Figur 1 viser bruttoudgifterne fordelt på udgiftstyper. Busdriften udgør 69 pct. af de samlede bruttoudgifter og er dermed den største udgiftspost i Movias budget, mens bruttoudgifter til Flextrafik udgør 13 pct., og bruttoudgifter til lokalbanerne udgør 10 pct. 7 pct. af bruttoudgifterne kan henregnes til fællesudgifter, og 1 pct. vedrører ydelser på lån. Af figur 2 ses de samlede indtægter, hvoraf fremgår, at 88 pct. af indtægterne hidrører fra betalende kunder i busser, mens det for flextrafik og lokalbaner er hhv. 2 pct. og 10 pct. Figur 1. Bruttoudgifter 2016 Figur 2. Indtægter 2016 Ud over Flextrafik, lokalbaner og den fælles administration er budgettet sammensat af 414 enkeltbudgetter for buslinjerne, som igen tilskudsmæssigt er henført til de enkelte kommuner og regioner. Ændring af budgetforudsætninger for både indtægter og udgifter slår derved direkte igennem på kommunernes og regionernes økonomi. Der vil således forventeligt være forskelle mellem de budgetterede og de realiserede tilskud til Movia, som giver sig udslag i enten positiv eller negativ efterregulering. 2.2 Pris- og lønfremskrivning Movias kontrakter inden for Bus, Bane og Flextrafik er reguleret med udgangspunkt i de samme grundlæggende prisindeks. Indeksforventningerne er baseret på prognoser fra Nationalbanken. Tabel 2 viser prognoserne til den overordnede udvikling i de grundlæggende indeks, som Movias kontrakter med operatørerne reguleres med. Da vægtningen af indeks er forskellig for områderne Bus, Bane og Flextrafik, vil den budgetterede indeksregulering også være forskellig for områderne. 8

18 Tabel 2. Indekstabel R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Indeks pct Diesel forbrugerpris ,3-0,2 Lønninger ,7 1,5 Forbrugerpriser ,1-0,1 CIBOR 3 md. Rente 0,8% 0,7% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% -0,6 %point -89,6 Gns. Rente 2,1% 2,1% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% -0,8 %point -38,1 Indekseffekt på produkter Mio. kr. pct. Bus 9,9 0,3 Flextrafik 5,4 1,0 Lokalbaner -0,8-0,2 Note: Indekstabellen er baseret på Nationalbankens prognoser. 3 måneders Ciborrenten, som indgår i prisindekset for Lokalbanen A/S, fastsættes dog på baggrund af prognoser fra Nordea, da Nationalbanken ikke har prognoser for denne. Det fremgår af tabel 2, at indeksprognoserne i budget 2016 viser en stigning i forhold til forventningerne i budget Lønninger, som udgør den største del af indekset, forventes at stige 1,5 pct. årligt, men de øvrige indeks forventes at falde. De største procentvise fald ses på renterne, men deres lave vægt i det samlede indeks betyder, at faldet ikke kan opveje stigningen i lønninger. Den samlede effekt af indeksforventningerne i budget 2016 i forhold til budget 2015 er for busoperatørudgifterne en stigning på 0,3 pct., svarende til 9,9 mio. kr., mens udgifterne til Flextrafik og lokalbaner forventes at stige henholdsvis 1,5 pct. og falde 0,2 pct., svarende til henholdsvis 8,1 mio. kr. og -0,8 mio. kr. Administrationsfremskrivning KLs pris- og lønskøn giver en opskrivning på 1,8 pct. mellem 2015 og Pris- og lønskønnet er brugt til opskrivning af fællesudgifter og Flextrafiks administrationsudgifter. 2.3 Budgetoverslagsårene I budgetoverslagsårene budgetteres med et marginalt faldende tilskudsbehov, hovedsageligt baseret på en passagerfremskrivning samt forventet faldende omkostninger til administration og rejsekortlån. For Flextrafik er der en forventning om yderligere vækst, som trækker i den anden retning. Effekterne på passagertal og indtægter fra idriftsættelsen af Metro Cityringen i budgetoverslag 2019 er ikke indarbejdet, da effekterne heraf fortsat analyseres i et samarbejde med de berørte kommuner og Region H. Passagertallet i budgetoverslagsårene er tillagt en samlet årlig passagertilvækst på: Passagertilvækst i Takstområde Hovedstaden = 0,58 pct. Passagertilvækst i Takstområde Vest = 0,34 pct. Passagertilvækst i Takstområde Syd = 0,22 pct. Operatørudgifterne opgøres i budgetoverslagsårene ud fra ændringer i køreplanlægningen, som kommunerne har ønsket. Der har ikke i budget 2016 været kommuner/regioner, der har ønsket køreplanændringer i budgetoverslagsårene. Helårseffekten af trafikbestillinger, som træder i kraft i løbet af 2016, er medtaget i overslagsårene. Alle beløb i budgetoverslagsårene er angivet i 2016-prisniveau. 9

19 2.4 Nøgletal på produkter Tilskudsbehovet er naturligt i fokus i budgettet, fordi tilskudsbehovet er det beløb, som kommuner og regioner betaler for den service, som Movia leverer. Tilskudsbehovet er pr. definition resultatet af udviklingen i indtægter og udgifter, og dermed resultatet af udviklingen i en række underliggende variabler med betydning for indtægter og udgifter. Derfor lægger Movia i sin rådgivning til kommuner og regioner vægt på, at trafikkøbet er økonomisk effektivt, hvilket i dette afsnit er beskrevet ved at sætte tilskudsbehovet i relation til de producerede køreplantimer, passagerantallet og passagerkilometer. Movia har gennem årene udviklet forskellige produkter til at betjene passagererne, jf. tekstboksen med eksempler på busprodukter. Udvalgte busprodukters karakteristika A-linjer A-busserne det højfrekvente bybusnet, hvor der samtidig er arbejdet med god fremkommelighed, gode stoppesteder og digital trafikinformation både i bussen og ved stoppestederne. Særkendet ved A-busserne er at de kører så hyppigt, at køreplanen mange steder er unødvendig. S-linjer S-busserne er hurtige busser, der sammen med S-toget er grundstammen i betjeningen mellem byfingrene. S-busserne forbinder med relativ høj frekvens boligområder, arbejdspladser og indkøbsmuligheder og betjener borgere, der rejser langt. S-bussernes særkende er, at der er langt mellem stoppestederne og attraktiv frekvens. R-linjer R-busserne udgør sammen med jernbanerne et samlet regionalt net uden for Storkøbenhavn. Nettet forbinder større byer og prioriteres ift. at opnå gode korrespondancer mellem bus og tog. R-bussernes særkende er afgang hver halve time alle hverdage, og timedrift aften/weekends. De respektive produkter angivet ovenfor har forskellige forudsætninger med hensyn til demografi, geografi, frekvens og fremkommelighed mv. og varierer dermed også med hensyn til passagergrundlag og økonomi i de områder, de betjener. Nøgletallene i afsnittet er derfor opdelt på produkter i og uden for Movias pendlernet, samt om betjeningen foregår i Storkøbenhavn eller Øvrige områder, dvs. i resten af Movias dækningsområde. Det fremgår af figur 3 om passagerer pr. kørte bustime, at linjer i Storkøbenhavn har omtrent dobbelt så mange passagerer pr. time som i øvrige områder. Inden for de to områder er det karakteristisk, at A-linjerne har dobbelt så mange passagerer som Linjer uden for pendlernettet, som har det laveste antal passagerer. 10

20 Figur 3. Passagerer pr. time i budget 2016 Note1: Linje 600S, er eneste S-linje som har flest timer uden for Storkøbenhavn. Linjen er i dette afsnit medtaget i gruppen R-linjer. Lokalbanerne er ikke opdelt i områder, da eneste lokalbanestrækning i Storkøbenhavn er Nærumbanen. Note2: Udgifterne til Lokalbaner, er eksklusiv udgifter til infrastruktur og anlæg. Dette er for at øge sammenligneligheden, da der i busudgifterne heller ikke indgår udgifter til infrastruktur. Note3: Linjerne i Storkøbenhavn svarer til Trafikplanens kommunegrupper Central og KKN, dvs. København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk, Ballerup, Herlev, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Egedal og Furesø kommune. Note4: Pendlernettet omfatter de ca. 100 vigtigste bus- og lokalbanelinjer i Movias område. Pendlernettet udgør sammen med regionaltog, S-tog og metro et samlet kollektivt net, der udgør den stabile rygrad i den kollektive trafik. Note5: Linje 18 er blevet til en A-linje samt linje 400 er lagt ind under S- og E-linjer i pendlernettet i Storkøbenhavn. Det fremgår også af figur 3, at S-, E-, og R-linjerne samt Linjer i pendlernettet placerer sig passagermæssigt mellem A-linjer og Linjer uden for pendlernettet. Endelig fremgår det af figur 3, at Lokalbanernes 68 passagerer pr. time er det næsthøjeste passagertal pr. time. Figur 4 viser selvfinansieringsgraden (indtægterne divideret med udgifterne), og det fremgår, at de forskellige produkters selvfinansieringsgrad afspejler billedet fra figur 3 om passagerer pr. time. Figur 4. Selvfinansieringsgrad a) a. Selvfinansieringsgraden er defineret som indtægter divideret med udgifter. Anm: Se noter til figur 3. Det fremgår også af figur 4, at lokalbanernes selvfinansieringsgrad udgør 42 pct., hvilket er mindre, end man umiddelbart ville forvente på baggrund af antal passagerer pr. time i figur 3. Årsagen er, at lokalbanerne generelt er mere omkostningstunge end busserne. I figur 5 fremgår kommuner og regioners tilskud pr. passager på de forskellige linjetyper. I både Storkøbenhavn og Øvrige områder er tilskuddet pr. A-linje passager lavest ca. 5 gange lavere end for Linjer uden for pendlernettet - på grund af de mange passagerer pr. time og deraf følgende indtægter. For de øvrige linjetyper stiger tilskuddet pr. passager, hvilket hovedsageligt er udtryk for færre passagerer pr. time. 11

21 Figur 5. Tilskud pr. passager Anm: Se noter til figur 3. Det fremgår også af figur 5, at linjerne uden for pendlernettet i øvrige områder har højeste tilskud pr. passager. Disse linjer kører, hvor geografi og demografi indebærer, at passagertallet er lavere end i de områder, hvor der f.eks. kører A-linjer. Figur 6 viser tilskuddet pr. passager-km (antal passagerer gange rejselængden pr. passager) for linjerne i Storkøbenhavn samt lokalbanerne. Årsagen til at Øvrige områder ikke er medtaget, er, at det hidtil ikke har været muligt på systematisk vis at måle passagerernes rejselængder i Takstområde Syd og Vest. Fra 2015, er der indført nyt tællesystem i hele Movia, hvilket betyder, at det fremadrettet vil være muligt at rapportere på passager-km for linjerne i hele Movias område. Figur 6. Tilskud pr. passager-km. a) a. Tilskud pr. passager-km. er defineret som tilskuddet, divideret med passager-km, som er antal passagerer gange rejselængden pr. passager. Anm: Se noter til figur 3. Sammenlignes figur 6 om tilskud pr. passager-km med afsnittets øvrige figurer fremgår det, at forskellene imellem de forskellige produkttyper/lokalbaner er snævret ind; om end der stadig er betydelige forskelle. Således er tilskuddet pr. passager-km. for S- og E-linjer næsten på niveau med A-linjerne, hvilket skyldes at passagererne på S- og E-linjer rejser længere end passagererne på A-linjerne. Det fremgår også, at tilskuddet pr. passager-km. for lokalbanerne næsten er på niveau med A-linjerne, mens eksempelvis tilskud pr. passager (i figur 5) til lokalbanerne er ca. 10 gange så stort som tilskuddet pr. passager til A-linjerne. Årsagen er, at lokalbanepassagererne rejser længere end buspassagererne. 12

22 3. Bus Movia varetager offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel i henhold til lov om trafikselskaber 5. Movias dækningsområde er Sjælland og øerne, som administrativt er inddelt i 45 kommuner og 2 regioner, jf. figur 7. Movias opgaver er at rådgive, koordinere, planlægge, følge op og udbyde den kollektive trafik under hensyn til kommuners og regioners ønsker og behov. Movias dækningsområde er opdelt i takstområder: Vest, Hovedstaden og Syd. Figur 7 viser de tre takstområder, samt 45 kommuner og to regioner (kommunerne i hovedstadsområdet er vist særskilt). Figur 7 Takstområde og kommuner/regioner 13

23 Det fremgår af tabel 3, at der i 2016 budgetteres med en stigning i tilskudsbehovet til buskørsel på 42,4 mio. kr. svarende til 2,7 pct. De samlede indtægter budgetteres 41,8 mio. kr. lavere, svarende til 2,3 pct. Hovedårsagerne er lavere passagertal i Takstområde Hovedstaden samt lavere indtægter som følge af voldgiftsagen DSB og Metroselskabet mod Movia afgjort i januar Indeks stiger med knap 10 mio. kr., mens udbud og effektiviseringer giver en besparelse på operatørudgifterne, som samlet falder med 12,6 mio. kr. De rutespecifikke udgifter budgetteres med en stigning på 13 mio. kr. pga. afgifter til Rejsekort A/S. Tabel 3. Budgetoversigt for bus R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Mio. kr Pct. Indtægter , , , , , ,8 41,8-2,5 Operatørudgifter 3.064, , , , , ,8-12,6-0,4 Rutespecifikke udg. 144,1 194,7 207,7 193,9 185,1 177,5 13,0 6,7 Bus i alt 1.544, , , , , ,6 42,4 2,7 Note: Rutespecifikke udgifter er udgifter til fx chaufførlokaler og rejsekortafgifter, dvs. udgifter som ikke afregnes med operatørerne, men som er specifikke for de enkelte busruter eller grupper af busruter, jf. afsnit Budgetforudsætninger Indtægter Der budgetteres med 209,8 mio. passagerer i budget 2016, hvilket er 1,2 pct. lavere end i budget Passagertallet er baseret på realiserede passagertal for 2014 og de første tre måneder af Forventningen til udviklingen i resten af 2015 indgår sammen med vækst fra 2015 til 2016 også i budgetteringen af passagertallet. Endelig er passagereffekten af kommuner og regioners trafikbestillinger indregnet. Takster i den kollektive trafik er underlagt et takststigningsloft, som fastsættes af Trafikstyrelsen. Takststigningsloftet beregnes ud fra udviklingen i et vægtet omkostningsindeks, og udtrykker det forventede indeks for budgetåret i forhold til det realiserede indeks det foregående år. Der indregnes også en korrektion for forskellen mellem det forventede indeks i det foregående år og det realiserede indeks, således at et eventuelt større realiseret indeks end forventet i det foregående år bevirker et højere takststigningsloft i budgetåret. Takststigningsloftet for 2016 er på 1,3 pct. I forbindelse med den løbende genberegning af den realiserede takststigning, som Trafikstyrelsen har pålagt trafikselskaberne, korrigeres takststigningsloftet med resultatet af genberegningen. Herudover giver Trafikstyrelsen parterne i Hovedstaden mulighed for at øge taksterne med yderligere ca. 0,57 pct. for at kompensere for provenutab i forbindelse med introduktion af rejsekort. For hvert takstområde er der i budgettet indregnet takststigninger på nedenstående procentsatser: Takststigning i Takstområde Hovedstaden = 1,87 pct. Takststigning i Takstområde Vest = 1,3 pct. Takststigning i Takstområde Syd = 1,3 pct. Udgifter Den samlede effekt af indeksforventningerne i budget 2016 i forhold til budget 2015 er for busoperatørudgifterne en stigning på 0,3 pct., svarende til 9,9 mio. kr. 14

24 For driften er de aktuelle køreplaner for 2015 indarbejdet og tillagt effekten af kommuners og regioners trafikbestilling til 2016, ligesom effekten af priser i udbud A12 og A13 er indarbejdet. Endelig er der for de øvrige budgetposter for udgifter til busdriften indarbejdet opdaterede forventninger i budgettet for Passagertal og indtægter Passagertallet for de enkelte buslinjer er baseret på passagertal for 2014 samt realiserede passagertal for de første tre måneder i De realiserede passagertal er tillagt vækst fra demografi samt skønnet effekt af indmeldte rutespecifikke køreplanændringer. Endelig indregnes en kalenderforskydning, dvs. en effekt af forskellen i antallet af hverdage, lørdage og søn- og helligdage. Opgørelse af realiserede passagertal i Takstområde Syd og Vest er fra 2015 overgået til nyt tællesystem. Passagerprognosen for budget 2016 er således dels baseret på data fra det hidtidige system for 2014 og dels på det nye tællesystem, hvilket kan øge prognoseusikkerheden. Udviklingen følges derfor tæt i områderne og rapporteres i estimaterne. De samlede indtægter påvirkes ikke af ændringen i tællesystemet. Tabel 4. Antal buspassagerer fordelt på områder R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Mio. passagerer Pct. Hovedstaden 189,5 193,4 191,8 193,1 194,2 195,4-1,6-0,8 Syd 7,4 7,4 7,4 7,4 7,4 7,4 0,0-0,1 Vest 10,3 10,3 10,7 10,7 10,8 10,8 0,4 3,8 Movia i alt 207,3 211,0 209,8 211,2 212,4 213,6-1,2-0,6 NOTE: R2014 og B2015 korrigeret for nyt tællesystem i Syd og Vest Det fremgår af tabel 4, at der budgetteres med et fald på ca. 1,2 mio. passagerer i forhold til budget 2015 svarende til et fald på 0,6 pct. Årsagen er hovedsageligt et lavere udgangspunkt for prognosen, da de realiserede passagertal i 2014 blev lavere i forhold til forventet ved udarbejdelsen af budget I forhold til det realiserede passagertal for 2014 er forventningen i budget 2016 en samlet passagerfremgang. I budget 2015 og trafikbestillingsgrundlag 2016 blev passagervæksten fastlagt på grundlag af målene i Trafikplan 2013 tillagt effekt af kommuner og regioners konkrete trafikbestillinger. Den realiserede udvikling i passagertallene i de tidligere år har vist, at det ikke er realistisk at nå denne målsætning. Passagervæksten i budget 2016 er alene budgetteret ud fra effekten af ændring i demografi, herunder bevægelse fra land til by. Passagertallet i budgetoverslagsårene er tillagt en samlet årlig passagertilvækst på: Passagertilvækst i Takstområde Hovedstaden = 0,6 pct. Passagertilvækst i Takstområde Vest = 0,4 pct. Passagertilvækst i Takstområde Syd = 0,2 pct. 15

25 Tabel 5. Indtægter fra bus fordelt på takstområder R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Mio. kr Pct. Hovedstaden -144, , , , , ,0 35,5-2,4 Syd -112,4-103,5-97,6-93,1-93,3-93,5 5,9-5,7 Vest -112,5-119,3-118,9-113,5-113,9-114,3 0,4-0,3 Movia i alt , , , , , ,8 41,8-2,5 Tabel 5 viser, at der budgetteres med samlet indtægtsfald på 41,8 mio. kr. i forhold til budget 2015, svarende til 2,5 pct. Indtægterne for linjerne i Takstområde Hovedstaden er budgetteret med en reduktion på 35,5 mio. kr. svarende til 2,4 pct. Denne budgetændring i indtægter er sammensat af en reduktion i antal passagerer på 1,6 mio. (0,8 pct.) samt et fald i indtægt per passager, hvilket hovedsageligt er på baggrund af voldgiftsagen Indtægterne for linjerne i Takstområde Syd er budgetteret med en reduktion på 5,9 mio. kr. svarende til 5,7 pct. Hovedårsagen til reduktionen i indtægterne i Takstområde Syd er, at den midlertidigt forhøjede kompensation for Ungdomskortet bortfalder i Indtægterne for linjerne i Takstområde Vest er budgetteret stort set som i budget Operatørudgifter Operatørudgifter er de udgifter, der kontraktmæssigt betales til operatørerne. De direkte operatørudgifter varierer med antal køreplantimer, antal busser samt faste udgifter. Øvrige operatørudgifter består af ekstrakørsel, udgåede ture, incitamentsbonus, kvalitetsmåling, kvalitetsbod og -bonus. Tabel 6. Busoperatørudgifter, antal bustimer og antal busser R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Værdi Pct. Antal buslinjer ,9 Antal busser ,3 Antal timer (1.000 timer) ,2 Operatørudg. (mio. kr.) 3.064, , , , , ,8-12,6-0,4 a. På grund af en ny metode til at opgøre timer på i forbindelse med at en række buslinjer overgår til nye kontrakter i udbud A12 og A13 er væksten i timer reelt større end de timer som fremgår af tabellen. Faktisk er antal timer steget med svarende til 1 pct., fra budget 2015 til budget Tabel 6 viser at operatørudgifterne i 2016 er budgetlagt til mio. kr., hvilket er et budgetteret fald på 12,6 mio. kr., svarende til 0,4 pct. i forhold til budget Udviklingen kan tilskrives følgende: Effektiviseringer og bedre busudnyttelse giver, på trods af flere køreplantimer, en lavere operatørafregning Udviklingen i prisindeks betyder som beskrevet i afsnit 2.3, en stigning på 9,9 mio. kr. Effekten af udbudte kontrakter giver en besparelse på ca. 16 mio. kr. 16

26 Udbud A12 og A13 Fra december 2015 skifter en række linjer kontrakt i forbindelse med udbud A12 og A13. Budget 2016 er derfor påvirket af de nye priser i udbuddene, hvorfor der budgetteres med et fald i rutebundne operatørudgifter på ca. 16 mio. kr. Udbud A12 vedrører forskellige linjer i Storkøbenhavn, og udbud A13 vedrører linje 5A. De to udbud dækker samlet godt timer og 128 busser, svarende til ca. 12 pct. af Movias busdrift. 3.4 Rutespecifikke udgifter Rutespecifikke udgifter er udgifter, der er specifikke for de enkelte busruter eller en gruppe af busruter, og som Movia afholder ud over operatørudgiften, jf. tabel 7. De rutespecifikke udgifter henføres i videst muligt omfang til de berørte busruter. I tabel 7 ses de rutespecifikke udgifter fordelt på forskellige kategorier af udgifter. I budget 2016 er der en stigning på de samlede rutespecifikke udgifter på 9,8 mio. kr. i forhold til budget Den primære forklaring herpå er øgede udgifter til Rejsekort A/S som følge af øget brug af rejsekortet. Tabel 7. Rutespecifikke udgifter R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Mio. kr Pct. Provision/Distribution 52,0 52,3 48,2 47,3 47,3 47,3-4,1-7,9 Køb af rejsehjemmel 3,8 4,0 5,0 4,2 1,6 1,6 1,0 25,6 Rejsekort afgifter 35,3 94,9 118,7 110,1 110,1 102,5 23,8 25,0 Tale- og Dataradio 18,1 11,5 9,2 7,2 2,0 2,0-2,3-20,4 Stoppesteder 4,1 7,4 7,4 7,4 7,4 7,4 0,0 0,0 Busudstyr 15,2 9,7 10,0 10,0 10,0 10,0 0,3 3,4 Chaufførlokaler 6,1 8,7 7,4 6,9 5,9 5,9-1,3-15,0 Realtid i Syd og Vest 0,0 5,5 1,5 0,8 0,8 0,8-4,0-72,7 Andre IT-omk. 0,8 0,5 0,4 0,1 0,1 0,1-0,1-15,8 Billetkontrol 8,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Markedsf. lokale ruter -0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0-0,2-100,0 Rutespec. udg. i alt 144,1 194,7 207,7 193,9 185,1 177,5 13,0 6,7 a. Udgiften til billetkontrol er budget- og regnskabsmæssigt flyttet til de administrative udgifter. Provision/Distribution Udgifterne til provision er Movias udgifter til private kortsalgssteder, der forhandler rejsehjemmel. Provision omfatter også udligningsbeløb mellem Movia, DSB og Metroselskabet, der er opstået som forskellen mellem parternes andele af omsætningen og andelen af fællesindtægter. Med indførelsen af rejsekortet ændres praksis med udligning i salgsandelene via provisionen, da der er aftalt en distributionsafgift og et distributionshonorar i et landsdækkende udligningssystem. Movia vil dog fortsat skulle betale provision til egne kortsalgssteder, da salgsstederne fremover vil sælge rejsekort i stedet for klippekort. Movia har 80 betjente kortsalgssteder. I budget 2016 forventes udgifterne til provision at være 4,1 mio. kr. lavere end i budget 2015, idet en større del af salget af rejsehjemmel forventes at flytte over på selvbetjente salgskanaler (rejsekort og mobilbilletter), 17

27 hvilket giver et fald i de samlede provisionsudgifter. Der har også været fald i provisionsudgifterne i tidligere år. Provisionsudgift, distributionsafgift og -honorar fordeles på de enkelte busruter i forhold til den beregnede passagerindtægt. Køb af rejsehjemmel Køb af rejsehjemmel er de udgifter, Movia har til køb og produktion af de forskellige typer af rejsehjemmel såsom rejsekort og skolekort. Udgifterne til trykte billetter og klippekort bortfalder i forbindelse med indførelsen af rejsekortet og erstattes af udgifter til køb af plastikkort til rejsekort. I budget 2016 er udgifterne budgetteret til at være 1,0 mio. kr. højere end i budget 2015, hvilket kan henføres til en forventning om højere antal rejsekort købt via selvbetjening på hjemmesiden. Kundernes betaling for kort dækker ikke hele produktionsomkostningen. Udgifterne til køb af rejsehjemmel fordeles på de enkelte ruter i forhold til den beregnede passagerindtægt. Rejsekortafgifter Movia betaler afgifter til Rejsekort A/S i forhold til omsætning og antal rejser. Desuden betaler Movia driftsudgifter til Rejsekort A/S. Driftsudgifterne afhænger af antallet af standere med salgs- og valideringsudstyr (check ind/check ud). Derudover skal Movia betale for rettelse af eventuelle fejl på udstyret, der ligger uden for vedligeholdelseskontrakten med leverandøren East West samt for slutleverance fra East West. Der budgetteres med en samlet stigning i rejsekortafgifterne på 23,8 mio. kr. i budget Den væsentligste årsag til stigningen er, at der fra 2015 indføres en ny model årsrapportmodellen til fordeling af afgifterne mellem trafikselskaberne. Årsrapportmodellen fordeler afgifter efter alle rejser og omsætning i senest tilgængelige årsrapport i stedet for den hidtidige fordeling efter rejser og omsætning på rejsekort. Årsrapportmodellen betyder ikke samlet set flere udgifter for Movia set over hele rejsekortets levetid som er budgetteret til 2028, men der vil være en anden fordeling af udgifterne over årene. Årsrapportmodellen opererer med en fast betaling, mens den hidtidige model havde afgifter, der steg i takt med udbredelsen af rejsekortet. Derfor ses en stigning i afgifter fra budget 2015 til budget I 2016 er der desuden budgetteret med en engangsbetaling på 7,7 mio. kr. til East West. Beløbet er fastsat i kontrakten og udløses, når den endelige leverance af Rejsekortsystemet er foretaget, og systemet derved er endeligt overtaget. Den endelige leverance af Rejsekortsystemet sker med levering af Rejsekort version 5.2, og denne forventes gennemført i november 2015 med endelig accept kort tid derefter. Rejsekortafgifterne fordeles på de enkelte busruter i forhold til passagerer og indtægter. Tale- og Dataradio Tale- og Dataradio (TDR) er det anvendte busradiosystem i Takstområde Hovedstaden og ved Næstved Terminalen, der giver mulighed for både tale- og datakommunikation. TDR anvendes af Movia og operatørerne til f.eks. aktiv trafikstyring, automatisk stoppestedsannoncering og realtidsinformation til blandt andet count down standere og rejseplandata. Budgettet indeholder udgifter til service med leverandøren af systemet. I budget 2016 er der et fald i udgifterne til TDR på 2,3 mio. kr., da leasingaftalen på udstyret udløber i Udgifterne til TDR fordeles på de berørte busruter i forhold til køreplantimer. Stoppesteder Stoppestedsudgifterne er udgifter til vedligeholdelsesmateriel samt til udskiftning af stoppestedsstandere og køreplantavler mv., som anvendes på stoppestederne. Lønudgiften vedrørende vedligeholdelse af stoppestederne er inkluderet i administrationsudgifterne og er således ikke en del af den rutespecifikke udgift. Movia servicerer i alt ca stoppestedsstandere. Udgifterne til stoppesteder budgetteres uændret i 2016 i forhold til budget Udgifterne fordeles på de enkelte busruter i forhold til antal køreplantimer. 18

28 Busudstyr Busudstyrsudgifterne er udgifter til drift og vedligeholdelse af billetteringsudstyr og kommunikationsudstyr, dvs. "tale-radio-delen" af TDR", i busserne og driftsudgifter til count down moduler opsat på stoppestedsstandere. Udgifter til busudstyr budgetteres uændret i 2016 i forhold til budget 2015 og fordeles på de enkelte busruter i forhold til køreplantimer. Chaufførlokaler Movia afholder udgifter til drift og vedligeholdelse af chaufførlokaler og udlejer faciliteterne til operatørerne. Lejeindtægterne fra chaufførlokalerne modregnes i driftsudgifterne. I budget 2016 er nettoudgiften til chaufførlokaler på 7,4 mio. kr., hvilket er et fald på 1,3 mio. kr. i forhold til budget Faldet kan henføres til forventet besparelse ved optimering af processerne i de kontraktbundne opgaver vedrørende chaufførlokalerne. Nettoudgiften til chaufførlokalerne fordeles på de enkelte busruter i forhold til antal køreplantimer. Realtid i Syd og Vest Bestyrelsen har godkendt indførelsen af realtid i busserne i Syd og Vest i I budget 2016 er udgifterne til realtid under de rutespecifikke udgifter budgetteret til 1,5 mio. kr., hvilket er 3,5 mio. kr. lavere end i budget Faldet i udgifterne på 3,5 mio. kr. fra 2015 til 2016 er dels et udtryk for, at operatørernes udgift til installering af realtid i busserne på 2 mio. kr. i pilotprojektet er afsat under de rutespecifikke udgifter i budgettet i 2015, men er fra 2016 og fremadrettet afsat under operatørudgifter. Herudover er der i 2015 en engangsudgift til indkøb af IT-system i Movia til opsamling og behandling af data fra busserne. Udgiften til realtid i Syd og Vest fordeles på de enkelte busruter i takstområderne Syd og Vest i forhold til antal køreplantimer. Andre It-omkostninger Budgettet til Andre It-omkostninger indeholder it-udgifter på i alt 0,4 mio. kr. Heraf 0,2 mio. kr. til systemerne til kvalitetsmåling og skolekort samt 0,2 mio. kr. til beredskab og vedligehold af kontrolrumssoftware. Den budgetterede udgift i 2016 er 0,1 mio. kr. lavere end i Dette som følge af nedskrivning af beredskabsmidler til fejlrettelser og almindelig vedligeholdelse. Billetkontrol Formålet med billetkontrollen er at få andelen af passagerer uden gyldig rejsehjemmel nedbragt og derigennem reducere indtægtstabet ved at befordre gratister. Indtægterne fra kontrolafgifterne budgetteres sammen med salgsindtægterne. Lønudgifterne til billetkontrollen er fra budget 2015 flyttet til administration og personale under fællesudgifter. Markedsføring af lokale ruter Markedsføring af lokale ruter er markedsføringsudgifter i relation til de buslinjer, hvor Movia har indgået incitamentskontrakter med operatøren. I kontrakten har Movia forpligtet sig til at lave særskilt markedsføring af den eller de involverede buslinjer. Den budgetterede udgift udgør 0,2 mio. kr. i 2015, men skrives i budget 2016 ned til 0 kr., da der ikke forventes at være incitamentskontrakter, der indeholder markedsføring. 19

29 4. Flextrafik Flextrafik er behovsstyret kollektiv trafik, der planlægges efter borgernes individuelle kørselsbehov. I Flextrafik findes følgende fem kørselsordninger. Kørselsordningerne i Flextrafik Flextrafik er behovsstyret kollektiv trafik, der planlægges efter borgernes individuelle kørselsbehov. Kørselsordningerne kan være lukkede og kun for visiterede borgere eller åbne for alle. Kørslen kan planlægges som variabel kørsel, hvor der køres efter individuelle behov, eller som rutekørsel. I Flextrafik findes følgende fem kørselsordninger: Handicapkørsel (variabel, lukket) er kørsel for svært bevægelseshæmmede borgere til fritidsformål. Borgerne visiteres af bopælskommunen til 104 ture årligt og betaler selv en lille andel af kørslens pris samt et årligt abonnement. Flextur (variabel, åben) er et supplement til den traditionelle kollektive trafik. Borgere kan benytte ordningen mod en egenbetaling. Taksterne for Flextur følger prisen for en kontantbillet med bus/tog til 2 zoner. Grundtaksten dækker kørsel op til 5 km. Herudover betales pr. kørt kilometer. Kommunerne kan vælge at lade grundtaksten gælde for kørsel op til 10 km. I budget 2016 er lagt til grund, at der vedtages nye takster for Flextur. Den foreslåede takst er 36 kroner for de første 10 km. og 6 kr. for de efterfølgende. Kommunerne får i forslaget fortsat mulighed for at tilbyde interne rejser i kommunen til 24 kr. for de første 10 km. og 6 kr. pr. km. de efterfølgende. Kommunal kørselsordning (variabel, lukket) er kørsel af borgere, der f.eks. skal til læge eller speciallæge og ikke har mulighed for at benytte traditionel kollektiv trafik. Borgeren bliver visiteret til den enkelte kørsel af kommunen. Patientbefordring (variabel, lukket) er en kørselsordning for borgere, der skal til behandling eller undersøgelse på sygehuset og ikke kan benytte traditionel kollektiv trafik. Borgerne visiteres til kørsel af regionen. Flextrafik Rute (rute, lukket) er kørsel af fysisk og psykisk handicappede til dag- og aftentilbud og kørsel af specialskoleelever til/fra hjemmet, skole eller SFO. Kommunerne kan frit vælge, om de vil lade deres kørselsbehov dække af Flextur, Kommunal kørselsordning eller Flextrafik Rute. Kørselsordningerne koordineres, så der opnås effektive og omkostningsminimerede kørsler. Samtidig bliver passagerernes ønsker og behov i forbindelse med kørslen tilgodeset. 20

30 Tabel 8. Budgetoversigt for Flextrafik R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Mio. kr Pct. Indtægter -28,8-35,1-46,1-46,6-47,1-47,6-11,1 31,6 Operatørudgifter 456,5 541,3 543,0 569,6 598,6 630,4 1,7 0,3 Adm. og pers. 46,9 57,8 63,1 63,1 63,1 63,1 5,3 9,1 Flextrafik i alt 474,6 564,0 559,9 586,0 614,6 645,9-4,1-0,7 Tilskudsbehovet for Flextrafik forventes samlet at blive 559,9 mio. kr. i budget 2016, hvilket er 4,1 mio. kr. lavere end budget Den forventede passagervækst i forhold til budget 2015 er 1,6 pct. At omkostningerne samtidig falder skyldes højere effektivitet i kørslen og lav vækst i omkostningsniveauet. 4.1 Budgetforudsætninger Movia kan med stordriftsfordele og koordinering hjælpe kommunerne med at høste de krævede effektiviseringsgevinster fra KL s økonomiaftale med Regeringen fra Der har de senere år været en kraftig vækst i Flextrafik, i takt med at flere kommuner har valgt at lade Movia udføre specialkørselsopgaver. I 2016 forventes væksten at fortsætte. Movia er i dialog med kommunerne om dette, men der er endnu ikke indgået aftaler for For at få et retvisende budget, baseres Budget 2016 på en samlet forventet vækst i Flextrafik. Aftaler indgået med kommunerne budgetteres på kommuneniveau. Den budgetterede vækst, som ligger ud over indgåede aftaler, er ikke specificeret ud pr. kommune, og vil ikke påvirke kommuners og regioners betaling i 2016, da betalingen for Flextrafik opkræves månedsvis for den faktisk udførte kørsel. Omkostningerne er budgetteret pr. passager ud fra seneste 5 måneders realiserede omkostning (til og med februar 2015) tillagt forventet prisregulering på 3,4 pct. fra estimat til budget 2016 svarende til en stigning på 1,0 pct. ift. budget Den økonomiske politik for administration og personale i Flextrafik er en målsætning om uændret administrations- og personaleudgifter pr. passager målt i faste priser fra budget 2014 til budget Budget 2016 for administration og personale i Flextrafik baseres på denne målsætning i forhold til den budgetterede vækst i driften. I budgetoverslagsårene fastholdes målsætningen. Det er planen, at målsætningen skal revurderes i 2016 i forbindelse med budgetforslaget for Taksterne for Handicapkørsel og Flextur følger prisen for en kontantbillet med bus/tog til 2 zoner. Den 30. april 2015 vedtog bestyrelsen et forslag om mulighed for højere takster i Flextur. De foreslåede takster forventes at give øgede indtægter, men også en reduktion i efterspørgslen. Sidstnævnte forventes at afspejle sig i en stagnation i kommunernes udgifter til Flextur i Forslaget er sendt i høring i kommunerne med frist 1. juli Det endelige forslag efter høringsperioden vil blive forelagt bestyrelsen i september 2015 som en del af takstfastsættelsen fra januar Den estimerede effekt af den foreslåede takst for Flextur er indarbejdet i budget 2016 med udgangspunkt i grundtaksten. Dette forventes at betyde, at den hidtidige vækst i Flextur falder fra januar

31 Tabel 9. Passagertal for Flextrafik R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B passagerer Pct. Handicapkørsel ,3 Flextur ,6 Kommunal ordning ,4 Patientbefordring ,3 Variabel Flextrafik i alt ,8 Flextrafik Rute ,4 Passagerer i alt ,5 4.2 Handicapkørsel Passagertallene for Handicapkørsel er gennem de seneste år steget stabilt. Under antagelse af, at stigningen skyldes demografi, er der indlagt en forventning om en årlig stigning i passagertallet på 2 pct. Den forventede stigning er tillagt de estimerede passagertal for 2015, hvilket giver en stigning på 4,3 pct. i 2016 forhold til budget Tabel 10. Budgetoversigt for Handicapkørsel R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B passagerer Pct. Passagerer , Mio. kr Pct. Billetindtægter -19,6-19,3-20,1-20,5-20,9-21,3-0,8 4,0 Medlemsgebyrer -6,4-6,3-6,3-6,4-6,4-6,5 0,0-0,4 Operatørudgifter 97,5 100,4 101,5 103,6 105,7 107,8 1,1 1,1 Adm. og pers. 17,4 18,6 19,5 19,6 19,7 19,7 0,9 4,8 Handicapkørsel i alt 88,9 93,4 94,7 96,3 98,0 99,7 1,3 1,3 Samlet forventes tilskudsbehovet for handicapkørsel at stige med 1,3 mio. kr. fra budget 2015 til budget 2016, hvilket primært skyldes en forventet stigning i passagertallet. 4.3 Flextur For budget 2016 forventes en stigning på passagerer, svarende til en passagervækst på 65 pct. i forhold til budget Den store stigning skyldes blandt andet en stor realiseret og forventet fremgang i 2015 på passagerer. I 2016 forventes passagertallet at stagnere på niveauet ultimo 2015 for eksisterende kommuner. I Næstved kommune forventes en reduktion i passagertallet med 2/3 når der medio 2015 indføres en forsøgsordning med begrænset kørsel i bykernen. Samlet giver de forventede ændringer en stigning i passagertallet i budget 2016 ift Tabel 11. Budgetoversigt for Flextur R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B passagerer Pct. Passagerer ,6 22

32 Mio. kr Pct. Indtægter -10,0-9,4-19,8-19,8-19,8-19,8-10,3 109,4 Operatørudgifter 34,1 31,2 52,0 52,0 52,0 52,0 20,8 66,4 Adm. og pers. 10,7 10,8 17,0 16,8 16,5 16,2 6,2 57,4 Flextur i alt 34,8 32,6 49,3 49,0 48,7 48,5 16,6 51,0 Det samlede tilskudsbehov forventes at stige med 16,7 mio. kr. i forhold til budget 2015 svarende til 51 pct. hvilket primært skyldes væksten i passagertallet på 78 pct. 4.4 Kommunale ordninger Budget 2016 forventes at ligge 15 pct. under budget En del af den forventede stigning i kommunale ordninger i budget 2015 er realiseret som Flextur eller Flextrafik Rute. Det er ikke for alle kørselsbehov muligt på forhånd at sige om Kommunal ordning, Flextur eller Flextrafik Rute vil være den bedste løsning i forhold til kommunens aktuelle kørselsbehov. Der kan derfor forekomme forskydninger mellem de tre kørselsordninger i Movia, når kørselsaftalerne konkretiseres i samarbejde med kommunerne. Tabel 12. Budgetoversigt for Kommunale ordninger R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B passagerer Pct. Passagerer , Mio. kr Pct. Operatørudgifter 29,7 43,3 38,0 41,8 46,0 50,6-5,3-12,1 Adm. og pers. 4,5 7,3 5,9 6,4 6,9 7,5-1,4-18,7 Kommunale ordninger i alt 34,1 50,6 44,0 48,2 52,9 58,1-6,6-13,1 Tilskudsbehov for Kommunale ordninger i budget 2016 er 6,6 mio. kr. lavere end budget 2015 svarende til et fald på13 pct. Det skyldes et forventet fald i passagertal på 15 pct. 4.5 Patientbefordring Patientbefordring dækker over den almindelige Patientbefordring (ca passagerer) og Patientbus (ca passagerer). Patientbus er Region Sjællands egne kørsler, som afregnes direkte af regionen, men hvor passagerernes kørsler administreres af Movia. Region Sjælland betaler Movias administrationsomkostninger til patientbefordring. Tabel 13 viser, at passagertallet for Patientbefordring i 2014 er realiseret på et højere niveau end budget Der forventes ikke yderligere stigning i passagertallet i 2015 og I budget 2016 indregnes derfor en stigning i passagertallet på 3,3 pct. i forhold til budget Tabel 13. Budgetoversigt for Patientbefordring R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B passagerer Pct. Passagerer , Mio. kr Pct. 23

33 Operatørudgifter 141,9 140,5 143,9 143,9 143,9 143,9 3,4 2,5 Adm. og pers. 15,0 16,2 16,1 15,8 15,5 15,2-0,1-0,5 Patientbefordring i alt 156,9 156,7 160,1 159,8 159,5 159,2 3,4 2,1 Tilskudsbehovet for Patientbefordring stiger med 2,0 pct., svarende til 3,2 mio. kr., hvilket primært skyldes stigningen i passagertallet. 4.6 Flextrafik Rute Passagertallet i Flextrafik Rute budgetteres i pct. lavere end budget 2015, hvilket er på niveau med regnskab Det lavere passagertal skyldes, at en aftale med Holbæk kommune ophører i oktober Tabel 14. Budgetoversigt for Flextrafik Rute R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B passagerer Pct. Passagerer ,1-9, Mio. kr Pct. Operatørudgifter 189,5 225,8 207,5 228,2 251,0 276,1-18,3-8,1 Adm. og pers. 2,9 4,9 4,4 4,4 4,4 4,4-0,5-9,5 Flextrafik Rute i alt 192,4 230,7 211,9 232,6 255,5 280,6-18,8-8,2 Tilskudsbehovet for Flextrafik, Rute forventes at falde fra 230,7 mio. kr. i budget 2015 til 211,4 mio. kr. i budget 2016 svarende til et fald på 19,3 mio. kr. eller 8 pct., hvilket skyldes det lavere passagertal. 4.7 Administration og personale Tabel 15 viser den samlede fremskrevne budgetramme for administration og personale i Flextrafik, mens tabel 16 viser administration og personale opgjort pr. passager. Tabel 15. Administration og personale i Flextrafik R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Mio. kr Pct. Handicapkørsel 17,4 18,6 19,5 19,6 19,7 19,7 0,9 4,8 Flextur 10,7 10,8 17,0 16,8 16,5 16,2 6,2 57,4 Kommunal ordning 4,5 7,3 5,9 6,4 6,9 7,5-1,4-18,7 Patientbefordring 15,0 16,2 16,1 15,8 15,5 15,2-0,1-0,5 Flextrafik Rute 2,9 4,9 4,4 4,4 4,4 4,4-0,5-9,5 Flextrafik i alt 50,5 57,8 63,1 63,1 63,1 63,1 5,3 9,1 Tabel 15 viser, at administration og personale udgifter i Flextrafik stiger med 5,3 mio. kr. i forhold til budget 2015 på grund af den øgede kørsel. 24

34 Som beskrevet i afsnit "4.1 budgetforudsætninger" er budgetrammen defineret ud fra den økonomiske politiks øvre ramme for de administrative udgifter i Flextrafik. Inden for denne ramme vil opmærksomheden rettes mod fortsat effektivisering med henblik på at nedbringe omkostningerne. Det fremgår af tabel 16, at den samlede gennemsnitlige administrationsudgift for Flextrafik udgør 19,00 kr. pr. passager. Dette svarer til den gennemsnitlige administrationsudgift fra budget 2014 fremskrevet med pris- og lønfremskrivning. Der er stor forskel på administrationsudgifterne til variabel Flextrafik og til Flextrafik Rute, som derfor vises opdelt i tabel 16. Tabel 16. Administration og personaleudgifter for Flextrafik. Udgift og opkrævning pr. passager R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Kr Pct. Handicapkørsel 39,9 42,9 43,1 42,4 41,7 41,0 0,2 0,5 Handicapkørsel opkrævning 25,3 28,3 29,2 28,6 28,1 27,5 0,9 3,1 Flextur 35,7 39,8 38,1 37,5 36,9 36,3-1,7-4,3 Kommunal ordning 24,2 26,7 25,7 25,2 24,7 24,2-1,0-3,9 Patientbefordring 26,7 26,7 25,7 25,2 24,7 24,2-1,0-3,9 Patientbus 9,2 9,2 9,7 9,7 9,5 9,4 0,5 5,8 Gennemsnit variabel Flextrafik 30,3 32,9 32,9 32,3 31,7 31,1 0,0 0,0 Flextrafik Rute 2,1 2,9 2,9 2,6 2,4 2,2 0,0-0,1 Flextrafik i alt 16,9 17,5 19,0 18,0 17,0 16,1 1,5 8,6 Note: For Flextrafik Rute opkræves kommunernes betaling for administration pr. tilmeldt borger. Den administrative udgift opkræves som et a conto beløb pr. passager i forbindelse med den månedlige afregning. For Flextrafik Rute afregnes dog ikke pr. passager men pr. tilmeldt borger. Administrationsomkostninger for Handicapkørsel opkræves med et lavere beløb end den budgetterede udgift. Det skyldes, at de budgetterede indtægter fra abonnementsbetalinger fratrækkes i den månedlige opkrævning af administrationsudgifter. 25

35 5. Bane Region Sjælland og Region Hovedstaden bestiller togtrafik hos Movia, som indkøber denne togtrafik hos togoperatøren Lokaltog A/S (tidligere Lokalbanen A/S og Regionstog A/S). Der er ni lokalbanestrækninger fordelt på Sjælland og Lolland-Falster, fire i Region Sjælland og fem i Region Hovedstaden. I 2015 fusioneres Lokalbanen A/S og Regionstog A/S, og effektiviseringsgevinsten er i 2016 estimeret til at være 3 mio. kr. for Region Sjælland og 2 mio. kr. for Region Hovedstaden. Fusionen forventes at realisere økonomiske synergigevinster på samlet 19 mio. kr. årligt, fra og med Tabel 17 viser det samlede tilskudsbehov for lokalbanerne. Tilskudsbehovet stiger i 2016 med 0,3 mio. kr. i forhold til budget 2015 og dækker over stigende indtægter og øgede omkostninger. Tabel 17. Budgetoversigt for Bane R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Mio. kr Pct. Indtægter -175,4-178,5-181,5-180,9-181,8-182,7-3,0 1,7 Udgifter til togdrift 478,3 485,2 488,4 488,4 488,4 474,9 3,2 0,7 Anlæg 14,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Lokalbaner i alt 317,1 306,7 307,0 307,5 306,6 292,2 0,3 0,1 Note: Movia budgetterer ikke med anlægsudgifter, som derfor ikke indgår i a conto betalingerne fra regionerne. I takt med at anlægsprojekter besluttes, indbetaler regionerne det besluttede beløb til Movia. 5.1 Budgetforudsætninger Passagerindtægter Passagerindtægterne er de indtægter, der genereres i togdriften. Movia har en bruttokontrakt med togoperatøren. Det betyder, at Movia afholder alle (brutto) udgifter i henhold til kontrakten, mens indtægterne tilfalder Movia. Der budgetteres med de samme takststigninger på banerne som for busserne, jf. afsnit 3.1 Kontraktbetalinger Betaling til togoperatøren sker i henhold til kontrakterne for den aftalte togdrift. Kontrakterne indeksreguleres med et vægtet indeks bestående af 5 grundindeks. Baseret på den budgetterede udvikling i indeks beskrevet i afsnit 2.3 er der for lokalbanerne beregnet et samlet budgetmæssigt fald i indeks på 0,2 pct. fra budget 2015 til budget 2016, hvilket svarer til en budgetpåvirkning i kontraktbetalingerne på 0,8 mio. kr. Driftstilskud til Infrastruktur og Leasingudgifter Infrastrukturudgifter angiver Movias driftstilskud til infrastrukturdrift og vedligehold hos infrastrukturdatterselskaberne. Trafikstyrelsen har tilkendegivet, at statens anlægstilskud til regionerne kan indgå i finansieringen af anskaffelsen af tog, herunder leasingfinansiering. Bonusbetalinger Kontrakterne for lokalbanedriften indeholder ud over den almindelige trafikkøbsaftale også en incitamentsaftale. Der udbetales bonus vedrørende passagertal, regularitet og kundetilfredshed, hvis selskabet når over et 26

36 aftalt niveau. Selskabet pålægges omvendt en bod, hvis passagertallet når under det aftalte niveau. Udgangspunktet for passagerbonus er det budgetterede passagertal. Passagerbonus budgetteres derfor som udgangspunkt til nul. Budgettet for bonusbetaling er således bonus for kundetilfredshed og regularitet. 5.2 Passagertal og indtægter Det fremgår af tabel 18, at antallet af passagerer i budget 2016 forventes at stige 0,2 pct. i forhold til budget Passagerfremgangen sker på baggrund af realiserede passagertællinger til og med marts 2015 og trafikbestilling i Region Hovedstaden. Tabel 18. Passagertal og indtægter for bane R2014 B2015 BO2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Mio. passagerer Pct. Passagerer 10,5 10,5 10,7 10,7 10,8 10,8 0,2 1, Mio. kr Pct. Indtægter -175,4-178,5-181,5-180,9-181,8-182,7-3,0 1,7 Tabel 18 viser også, at indtægterne samlet set forventes at stige med 3 mio. kr. i budget 2016 i forhold til budget Den positive udvikling i indtægter skyldes højere passagertal og højere indtægt pr. passager. Indtægt pr. passager stiger især på linjerne i Region Sjælland. Hovedårsagen til de stigende indtægter er, at det nye passagertællesystem flytter indtægter fra busserne til banerne i TV. 5.3 Operatørudgifter Tabel 19 viser udgifterne til togdrift fordelt på kategorier. Det fremgår af tabel 19, at kontraktbetalinger til operatører stiger. De øgede udgifter skyldes trafikbestilling I Region Hovedstaden på togkilometer, mens effektiviseringsgevinsten på 5 mio. kr. som følge af sammenlægningen mellem de to baneselskaber og indeksreguleringer trækker i den anden retning. Tabel 19. Udgifter til togdrift R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Mio. kr Pct. Kontraktbetalinger 349,8 356,1 358,4 358,4 358,4 345,4 2,3 0,6 Bonusbetalinger 9,1 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 0,0 0,4 Drift infrastruktur 64,0 64,0 64,0 64,0 64,0 64,0 0,0 0,0 Tilbagebetaling radioinv. -2,0-2,0-2,0-2,0-2,0-2,0 0,0 0,0 Leasingudgifter 54,6 54,8 54,8 54,8 54,8 54,8 0,0 0,0 Rejsekortafgifter 1,1 4,8 5,7 5,6 5,6 5,2 0,9 18,9 Øvrige 1,7 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 0,0 2,6 Udgifter til togdrift 478,3 485,2 488,4 488,4 488,4 474,9 3,2 0,7 Note: Eksklusiv anlæg, som i regnskab 2014 udgør 14,2 mio. kr. (der budgetteres ikke med anlægsudgifter). Rejsekortafgifterne budgetteres med at stige fra 4,8 til 5,7 mio. kr. som følge af udbredelsen af Rejsekortet. Bonusbetalingerne består af den del af vederlaget, der reguleres i forhold til regularitet og kundetilfredshed, og budgetteres uændret i forhold til budget

37 6. Fællesudgifter Fællesudgifter er vist i tabel 20. Fællesudgifter omfatter administration og personale til trafikrådgivning, -planlægning, -drift og kundehåndtering samt støttefunktioner. Udgifter til pensioner er vist særskilt. I opgørelsen af administration og personale er fratrukket udgifter, der kan henføres direkte til Flextrafik, da disse udgifter finansieres af kommunerne og regionerne i Flextrafik ordningerne efter forbrug. Regionerne finansierer fællesudgifter. Tabel 20. Fællesudgifter R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Mio. kr Pct. Adm. og pers. 289,4 310,2 309,6 303,4 297,3 291,4-0,6-0,2 Pensioner 15,0 17,6 17,8 18,5 19,3 20,0 0,2 1,1 Fællesudgifter i alt 304,4 327,8 327,4 321,9 316,6 311,4-0,4-0,1 6.1 Budgetforudsætninger Rammen for fællesudgifter reguleres med den almindelige pris- og lønregulering på 1,8 pct. Målsætningen for administration og personale under fællesudgifter er en årlig reduktion i budgettet på 2 pct. i faste priser fra 2015 til I 2016 er der særlig usikkerhed om betydningen for Movias økonomi relateret til det fremtidige DOT-samarbejde Din Offentlige Transport paraplyorganisationen for trafikselskaberne på Sjælland. Blandt andet er der usikkerhed om den momsmæssige behandling af paraplyorganisationen. Det er en lovgivningsmæssig forudsætning for etablering af DOT-samarbejdet, at det samlet ikke må medføre øgede udgifter til den kollektive trafik. Der vil dog givetvis være etableringsomkostninger. Der er ikke i 2016 budgetteret med udvidelse af udgifter til DOT. 6.2 Administration og personale Rammen for administration og personale under fællesudgifter kan på baggrund af de ovenstående forudsætninger fremskrives således: Tabel 21. Administration og personale B2016 Mio. kr. Budget udgangspunkt 310,3 PL-regulering 1,8% 5,6 Effektivisering 2% -6,3 Administration og personale i alt 309,6 6.3 Pensioner Pension omfatter pensionsudbetalinger til tjenestemænd, samt udbetaling af arbejdsskadeerstatninger. Tjenestemandspension indbefatter pensionsbetalinger til ansatte hos Movia og lokalbanerne, der går eller er gået på pension efter 1. januar

38 Udviklingen i pensioner afhænger af de ansatte tjenestemænds pensionering. Der budgetteres med en jævn stigning i budgettet og overslagsårene. Arriva indbetaler pensionsbidrag til Movia for tjenestemænd udlånt til Arriva fra Movia. Denne kompensation er modregnet i udgifter til tjenestemandspension med et løbende fald i pensionsindbetalingerne for budgetåret og overslagsårene. I budget 2016 er der budgetteret med 0,6 mio. kr. til betaling af erstatninger og løbende ulykkesrente. Tabel 22. Tjenestemandspensioner R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Antal Pct. Movia ,0 6,0 Lokaltog A/S ,0 0,0 Tj.m.pensionister i alt ,0 4, Mio. kr Pct. Tjenestemandspens. 14,4 17,0 17,2 17,9 18,7 19,4 0,2 1,1 Erstatninger 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,0 0,0 Pensioner i alt 15,0 17,6 17,8 18,5 19,3 20,0 0,2 1,1 29

39 7. Finansielle poster De finansielle poster fremgår af tabel 23 og omfatter renter og ydelser på rejsekortlån. Tabel 23. Finansielle poster R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Mio. kr Pct. Renteindtægter -4,3 0,0-1,4-1,2-1,7-1,7-1,4 Renter i alt -4,3 0,0-1,4-1,2-1,7-1,7-1,4 Note: I 2013 blev driftslånet indfriet. Der indgår derfor ingen budgetposter under driftslånet. 7.1 Renter og gebyrer Budgettet for renter tager udgangspunkt i likviditetsprognosen og den budgetterede rente. Likviditetsprognosen er beskrevet i afsnit 10. Ved udgangen af 2015 forventes den gennemsnitlige likvidbeholdning at være ca. 50 mio. kr. jf. Estimat I januar 2016 udbetales efterregulering på 19,9 mio. kr. til kommuner og regioner, hvilket reducerer likvidbeholdningen. Movias rentesatser er baseret på indskudsbevisrenten (ISBV). På budgetteringstidspunktet er ISBV minus 0,75 pct. Det betyder, at rentesatsen på både indlån og udlån er 0 pct. I budgetoverslagsårene budgetteres med en stigende rente. Renteudgifter på rejsekortlån indgår under ydelser på rejsekortlån. Der forventes i 2016 indtægter fra rykkergebyrer på 2,0 mio. kr. 7.2 Ydelse Rejsekortlån Anlægsudgifter og kapitalindskud i Rejsekort A/S finansieres i første omgang ved, at Movia optager lån. Det forventes, at anlægsinvesteringer i rejsekortet afsluttes i Lånene tilrettelægges, således at de er tilbagebetalt senest i år 2028, svarende til 15 år fra ibrugtagningen i Dette svarer til den forventede levetid for rejsekortsystemet. En andel af lånene vedrører indskud af ansvarlig lånekapital i Rejsekort A/S. Den tilbagebetalte lånekapital modregnes i ydelserne på rejsekortlånet når tilbagebetalingen sker fra Rejsekort A/S, således at kommuners og regioners betaling for ydelser på rejsekortlån bliver mindre i en periode. Tabel 24. Ydelser på rejsekortlån R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO Mio. kr Ydelser brutto 56,2 65,0 65,0 64,0 64,0 43,0 Tilbagebetaling af ansv.lånekapital 0,0 0,0 0,0 15,0 18,0 19,0 Ydelse netto 56,2 65,0 65,0 49,0 46,0 24,0 I 2018 er et rejsekortlån på 130 mio. kr. fuldt ud tilbagebetalt. Ydelsen på rejsekortlån falder derfor i

40 8. Tilskud Det budgetterede tilskudsbehov bliver opdelt i et kommunalt og regionalt bidrag efter Movias finansieringsmodel. Det budgetterede tilskudsbehov for kommuner total og regioner total fremgår af tabel 25. Tabel 25. Tilskudsbehov kommuner og regioner R2014 B2015 BO2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Mio. kr Tilskud Kommuner 1.744, , , , , ,1-4,8-0,3 Tilskud Regioner , , , ,8 992,3 42,4 4,2 Tilskud i alt 2.724, , , , , ,4 37,6 1,3 Det fremgår af tabel 25, at kommunernes tilskud budgetteres at falde med 0,3 pct. fra budget 2015 til budget 2016 mens regionernes tilskud budgetteres at stige med 4,2 pct. 8.1 Kommunalt tilskud Kommunerne finansierer de lokale busruter, handicapkørselsordning, Flextur, Kommunale ordninger samt Flextrafik, Rute. Kommunerne finansierer sammen med regionerne administration og personale, tjenestemandspensioner, renter samt ydelser på rejsekortlån. Tabel 26. Kommunale tilskud R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Mio. kr Pct. Lokale busruter 1.352, , , , , ,0-136,2-9,8 Handicap 88,9 93,4 94,7 96,3 98,0 99,7 1,3 1,4 Flextur 34,8 32,6 49,3 49,0 48,7 48,5 16,7 51,2 Kommunale ordninger 34,1 50,6 44,0 48,2 52,9 58,1-6,6-13,1 Flextrafik, Rute 192,4 230,7 211,9 232,6 255,5 280,6-18,8-8,2 Adm. og pers. Udgifter 187,0 182,6 178,1 164,4 187,0 Kommuner i alt 1.744, , , , , ,1 43,2 2,4 Fordelingen af tilskuddet på kommuner i budget 2016 fremgår af tabel

41 8.2 Regionalt tilskud Regionerne finansierer nettoudgifterne til regionale busruter, Patientbefordring og lokalbanerne. Regionerne finansierer sammen med kommunerne administration og personale, tjenestemandspensioner, renter samt ydelser på rejsekortlån. Tabel 27. Regionale tilskud R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Mio. kr Pct. Regionale busruter 192,0 196,7 375,2 380,9 376,0 371,6 178,5 90,8 Lokalbaner 317,1 306,7 307,0 307,5 306,6 292,2 0,3 0,1 Patientbefordring 156,9 156,7 160,1 159,8 159,5 159,2 3,4 2,1 Adm. og pers. Udgifter 289,4 310,2 204,1 187,1 182,8 169,3-106,1-34,2 Tilskud i alt excl. Anlæg 980, , , , ,8 992,3 42,4 4,2 Anlæg lokalbaner 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Tilskud i alt inkl. anlæg 980, , , , ,8 992,3 42,4 4,2 8.3 Betaling af tilskud Tilskud til Movia betales som udgangspunkt hver måned med 1/12 af det årlige budgetterede tilskud som et a conto bidrag. Det samlede tilskud for budgetåret efterreguleres i forbindelse med årsregnskabet. Betalingen af a conto bidrag sker månedsvis forud, den første bankdag i måneden. Undtaget herfra er ordningerne i Flextrafik. Bestyrelsen har for at leve op til likviditetspolitikken besluttet, at bestyrelsen i forbindelse med budgettets 1. behandling i juni fastlægger frekvensen for kommunernes og regionernes indbetaling af á conto tilskud i det kommende budgetår. Bestyrelsen kan vælge, at tilskuddene indbetales i tolvtedele månedsvis, i sjettedele hver anden måned eller i fjerdedele hvert kvartal forudsat endelig godkendelse af de besluttede ændringer i Movias vedtægt. Dette forventes at ske efter budget behandles. For ordningerne i Flextrafik opgøres den månedlige driftsbetaling månedsvis bagud. Betalingen dækker de realiserede nettoudgifter til ordningen for kommunens eller regionens borgere samt et beregnet administrationsbidrag. 8.4 Regulering af tilskud De opgjorte a conto tilskud reguleres som udgangspunkt ikke i løbet af budgetåret. Der kan dog indgås særskilte aftaler med kommuner og regioner om regulering af tilskuddet i særlige tilfælde, typisk ved tilkøb af ikke budgetterede ydelser. Det realiserede tilskudsbehov opgøres i forbindelse med årsregnskabet, og en eventuel regulering i forhold til det a conto betalte afregnes i efterfølgende budgetår. Tilskuddet for 2016 opgøres således i februar 2017 i forbindelse med årsregnskabet for 2016 og efterreguleres over for kommuner og regioner i januar I januar 2016 udbetales/opkræves efterreguleringen for årsregnskab Bestyrelsen besluttede i december 2013, at i tilfælde af at et økonomiestimat i 4. kvartal viser, at en eller flere kommuner/regioner forventes at skulle have en efterregulering, som er højere end 10 pct. af årets á 32

42 conto betalinger, kan bestyrelsen beslutte, at de pågældende kommuner/regioner kan vælge at få tilbagebetalt 50 pct. af den forventede tilbagebetaling i det pågældende regnskabsår. En af forudsætningerne for en sådan udbetaling, er at Movias gennemsnitslikviditet overstiger 150 mio. kr. på udbetalingstidspunktet. 33

43 9. Likvide midler Figur 10 viser den daglige likviditet og 365-dages gennemsnitslikviditeten i perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2016 med realiserede tal indtil april Movias økonomiske politik har et mål om en 365-dages gennemsnitslikviditet på 150 mio. kr. Men som det fremgår af figuren nedenfor, vil gennemsnitslikviditeten gå mod mio. kr. ultimo 2015, og dermed vil den økonomiske likviditetsmålsætning ikke være overholdt. De finansielle markeders prissætning af rente og dieselolie er via den løbende operatørafregning en risiko for Movias likviditet. Det er derfor, at Movia har et likviditetsmål på 150 mio. kr. Det understreges, at Movias kassekredit på 300 mio. kr. betyder, at under de vedtagne budgetforudsætninger kan Movia til hver en tid afholde de løbende betalinger. Movia overvåger udviklingen, og ændres likviditets- og budgetforudsætningerne rapporteres dette til bestyrelsen i forbindelse med estimaterne. Figur 1. Daglig og 365-dages gennemsnitslikviditet, realiseret og prognose Likviditetsprognosen er udarbejdet under forudsætning af, at alle kommuner og regioner vælger at indbetale deres andel af de 161 mio. kr., jf. voldgiftskendelsen, i januar Kommuner og regioner vil få mulighed for at indbetale deres andel af beløbet allerede i I det omfang kommuner og regioner indbetaler i 2015 forbedres Movias likviditet ift. ovenstående graf. A conto tilskud fra kommuner og regioner indbetales i 2015 primo hver måned, og den primære operatørafregning udbetales den 5. hverdag i hver måned. For at leve op til likviditetsmålsætningen foreslår administrationen, at a conto betalinger i 2016 betales i sjettedele hver anden måned, hvorved den gennemsnitlige likviditet forventes øget med ca. 100 mio. kr. således at den gennemsnitlige likvidbeholdning ultimo 2016 vil udgøre mio. kr. 34

44 10. Budget fordelt på kommuner og regioner 10.1 Trafikbestillinger i kommuner og regioner i 2016 Trafikbestillingen viser, at der er fokus på at styrke driften, hvor der er mange kunder, men det kan også ses, at enkelte kommuners bestilling har båret præg af stramme budgetter, og dermed også reduktioner i driften. I det følgende beskrives de ændringer, der er indarbejdet i budget Ændringerne i busbetjeningen er beskrevet med udgangspunkt i trafikbestillingen til Der kan således være helårseffekter af tidligere bestilte ændringer med driftsstart i 2015, som ikke er beskrevet nedenfor. Hovedparten af de indarbejdede linjeændringer er bestilt og politisk behandlet i de enkelte kommuner og regioner, men der er også linjeændringer, hvor der stadig udestår politisk behandling. Region Hovedstaden har bestilt 3 nye E-linjer og udvidelse af aften- og lørdagsbetjeningen på 3 R-linjer og Lokalbanerne Nordsjælland. To af de nye E-linjer aflaster 400S og 500S, som derfor får reduceret frekvens i myldretiderne, mens 330E afkortes ved DTU. Region Sjælland har modtaget puljemidler til stationsbus fra Sakskøbing til Nørre Alslev. I Allerød Kommune nedlægges linje 338E; linje 336 får øget aftendrift. Linje 335 omlægges i Vassingerød og får lavere frekvens i Furesø, Allerød og Hillerød kommuner. Der er desuden igangsat en proces mellem Allerød, Hillerød og Frederikssund kommune med henblik på at afklare fremtiden for linje 337. I Ballerup Kommune sker der reduktion af linje 153E, idet linjen delvist erstattes af de nye regionale E-linjer. I Ballerup, Egedal, Frederikssund og Furesø kommune omlægning og udvidelser af linje 152 og 158. I Brøndby og Hvidovre kommune udvides og forlænges linje 13 for at betjene områder langs Gl Køgelandevej bedre. I Fredensborg Kommune nedlægges telebussen og linjerne 371, 372, 373, mens linje 370 og 384 forlænges for at dække afledte behov. I Frederikssund Kommune sammenlægges lukkede kommunale skolebusser med åben rutetrafik, en række linjer styrkes og omlægges. Der etableres ny erhvervslinje i Vinge samt et erhvervsområde i Frederikssund og en ny Pendlerlinje fra det vestlige Hornsherred til Frederikssund station. I Guldborgsund Kommune arbejdes med besparelser. Linje 732, 733 og 734 nedlægges, mens der indsættes ekstra afgange på linje 731 og linjerne 741/742 ændres og reduceres I Halsnæs Kommune forventes forslag til samordning af lukket kommunal kørsel og åben rutetrafik gennemført i august I første etape december 2015 erstattes linje 324 af en midlertidig linje. I Helsingør Kommune nedlægges Linje 803 på strækningen Hellebo Park-Ålsgårde, linje 340 får lavere frekvens og linje 342 omlægges. I Hillerød Kommune indføres i december lokale linjer samt en tværkommunal linje til Frederikssund station. Fra august 2016 indføres endnu en ny linje. Systemet indebærer, at kommunal skolekørsel åbnes samt nedlæggelse af telebus. Ishøj kommune har bestilt en udvidelse af linje 127 for at opnå betjening langs Ishøj Strandvej. 35

45 I Københavns Kommune er der ikke bestilt ændringer af betjeningen, idet området indgår i kommunens budgetforhandlinger. Der er på nuværende tidspunkt ikke planer om større ændringer. Køge Kommune har modtaget puljemidler til ny linje Borup-Bjæverskov-Algestrup. I Lejre Kommune indledes forsøg med et nyt koncept kaldet kommunebus. Der introduceres 3 Kommunebusser august 2015 til kørsel til 3 af kommunens folkeskoler. I Lolland Kommune gennemføres besparelser på en række linjer. Samtidig forbedres bybusbetjening med linje 721 i Maribo. I Næstved Kommune reduceres weekend driften på 601A, mens driften på lokalruter i kommunens østlige del udvides og omlægges. I Ringsted kommune forventes linje 401A at blive udvidet til Benløse og der forventes indført natkørsel fredag og lørdag. I Slagelse Kommune forventes reduktioner af driften indarbejdet i budgettet ved andenbehandlingen. I Stevns Kommune integreres kommunens hidtidige lukkede kommunale skolebusser i den ordnære Moviatrafik fra august 2016, i forbindelse med kommunens ny trafikplan med generelt øget betjening. I Vordingborg Kommune erstattes linje 665 af ny bybus linje 662 i Vordingborg. Driften udvides på linje 665, mens linje 640 omlægges og fremover kun kører på hverdage. I følgende kommuner er der ikke bestilt ændringer til busdriften, eller kun foretaget mindre justeringer af busdriften: Albertslund Dragør Faxe Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Herlev Hillerød Holbæk Høje-Taastrup Hørsholm Kalundborg Lyngby-Taarbæk Næstved Odsherred Roskilde Rødovre Rudersdal 36

46 Solrød Sorø Tårnby Vallensbæk 37

47 10.2 Kommunalt tilskud pr. kommune Tabel 28. Kommunalt tilskud pr. kommune 2016 (1.000 kr.) Lokale Handicap Flex- Komm. Flextrafik, Administra- Ydelse Kommune busruter kørsel tur ord. rute sion rejsekortlån I alt København kr R B B BO BO BO Frederiksberg R B B BO BO BO Albertslund R B B BO BO BO Ballerup R B B BO BO BO Brøndby R B B BO BO BO Dragør R B B BO BO BO

48 Kommunal finansiering pr. kommune 2016, fortsat (1.000 kr.) Lokale Handicap Flex- Komm. Flextrafik, Administra- Ydelse Kommune busruter kørsel tur ord. rute sion rejsekortlån I alt Gentofte kr R B B BO BO BO Gladsaxe R B B BO BO BO Glostrup R B B BO BO BO Herlev R B B BO BO BO Hvidovre R B B BO BO BO Høje-Taastrup R B B BO BO BO

49 Kommunal finansiering pr. kommune 2016, fortsat (1.000 kr.) Lokale Handicap Flex- Komm. Flextrafik, Administra- Ydelse Kommune busruter kørsel tur ord. rute sion rejsekortlån I alt Ishøj kr R B B BO BO BO Egedal R B B BO BO BO Lyngby-Taarbæk R B B BO BO BO Rødovre R B B BO BO BO Rudersdal R B B BO BO BO Tårnby R B B BO BO BO

50 Kommunal finansiering pr. kommune 2016, fortsat (1.000 kr.) Lokale Handicap Flex- Komm. Flextrafik, Administra- Ydelse Kommune busruter kørsel tur ord. rute sion rejsekortlån I alt Vallensbæk kr R B B BO BO BO Furesø R B B BO BO BO Allerød R B B BO BO BO Fredensborg R B B BO BO BO Frederikssund R B B BO BO BO Halsnæs R B B BO BO BO

51 Kommunal finansiering pr. kommune 2016, fortsat (1.000 kr.) Lokale Handicap Flex- Komm. Flextrafik, Administra- Ydelse Kommune busruter kørsel tur ord. rute sion rejsekortlån I alt Gribskov kr R B B BO BO BO Helsingør R B B BO BO BO Hillerød R B B BO BO BO Hørsholm R B B BO BO BO Lejre R B B BO BO BO Greve R B B BO BO BO

52 Kommunal finansiering pr. kommune 2016, fortsat (1.000 kr.) Lokale Handicap Flex- Komm. Flextrafik, Administra- Ydelse Kommune busruter kørsel tur ord. rute sion rejsekortlån I alt Roskilde kr R B B BO BO BO Køge R B B BO BO BO Solrød R B B BO BO BO Stevns R B B BO BO BO Kalundborg R B B BO BO BO Sorø R B B BO BO BO

53 Kommunal finansiering pr. kommune 2016, fortsat (1.000 kr.) Lokale Handicap Flex- Komm. Flextrafik, Administra- Ydelse Kommune busruter kørsel tur ord. rute sion rejsekortlån I alt Odsherred kr R B B BO BO BO Næstved R B B BO BO BO Slagelse R B B BO BO BO Faxe R B B BO BO BO Holbæk R B B BO BO BO Ringsted R B B BO BO BO

54 Kommunal finansiering pr. kommune 2016, fortsat (1.000 kr.) Lokale Handicap Flex- Komm. Flextrafik, Administra- Ydelse Kommune busruter kørsel tur ord. rute sion rejsekortlån I alt Lolland kr R B B BO BO BO Vordingborg R B B BO BO BO Guldborgsund R B B BO BO BO Flexkøbing R B B BO BO BO Kommuner samlet R B B BO BO BO

55 10.3 Tilskud for Region Hovedstaden Tabel 29. Tilskud for Region Hovedstaden R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Mio. kr Pct. Regionale busruter 98,6 99,2 225,6 231,8 228,0 224,5 126,4 127,4 Lokalbaner 124,7 114,5 117,2 116,6 115,9 109,8 2,7 2,4 Patientbefordring 28,3 28,2 28,8 28,8 28,7 28,6 0,6 2,3 Adm. og pers. udgifter 226,6 242,6 172,3 160,0 156,3 144,9-70,3-29,0 Tilskud i alt excl. Anlæg 496,0 508,6 544,0 537,1 528,9 507,7 35,4 7,0 Anlæg lokalbaner 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Tilskud i alt inkl. anlæg 496,0 508,6 544,0 537,1 528,9 507,7 35,4 7, Tilskud for Region Sjælland Tabel 30. Tilskud for Region Sjælland R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Vækst B B Mio. kr Pct. Regionale busruter 93,4 97,5 149,6 149,0 148,0 147,1 52,1 53,4 Lokalbaner 192,4 192,2 189,7 190,9 190,6 182,4-2,5-1,3 Patientbefordring 128,6 128,5 131,2 131,0 130,8 130,5 2,7 2,1 Adm. og pers. Udgifter 62,8 67,6 31,8 27,2 26,5 24,5-35,8-53,0 Tilskud i alt excl. Anlæg 484,7 495,4 502,3 498,1 495,9 484,6 6,9 1,4 Anlæg lokalbaner 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Tilskud i alt inkl. anlæg 484,7 495,4 502,3 498,1 495,9 484,6 6,9 1,4 46

56 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Movit Bestyrelsen 25. juni 2015 Henrik Visborg Thune 05 Estimat Indstilling: Administrationen indstiller, at Estimat godkendes som gældende forventning til resultatet for Movias aftale med Nordea om kassekredit på 300 mio. kr. forlænges med yderligere 12 måneder. sagsfremstillingen gøres tilgængelig på moviatrafik.dk, samt ved direkte henvendelse til kommuner og regioner. Beslutning: Tiltrådt. Sagsfremstilling: 1. Indledning Estimat 2 (herefter E2/2015) beskriver det forventede årsresultat for 2015 set i forhold til budget Årets tredje og sidste estimat, fremlægges på bestyrelsesmøde 29. oktober Samlet resultat Forskellen mellem kommunernes og regionernes á conto betaling og det forventede regnskab for 2015 udgør 126 mio. kr., jf. tabel 2. Efterreguleringen på 126 mio. kr. afregnes primo Estimat 2 ligger dermed tæt op af Estimat 1, hvor der blev forventet en efterregulering på 117 mio. kr. Trafikselskabet Movia Økonomi, Ressourcer og Service 1/10

57 Sagsnummer Movit I forhold til budget 2015 stiger det samlede tilskudsbehov i E2/2015 med 90 mio. kr., jf. tabel 1. Stigningen i tilskudsbehovet er primært en følge af: Øgede udgifter i takstområde Hovedstaden på 161 mio. kr. til DSB og Metro vedrørende perioden Reduktion i tilskudsbehov til bus, Flextrafik og lokalbaner på 73 mio. kr. Reduktionen i tilskudsbehovet på 73 mio. kr. er sammensat af: Reduktion af operatørudgifter på 144 mio. kr. primært som følge af faldende indeks og fald i den gennemsnitlige kontraktafregningspris på Flextrafik. Reduktion af rutespecifikke udgifter på 16 mio. kr. primært som følge af: o Et forventet fald i rejsekortudgifterne på 16 mio. kr. i 2015 i forbindelse med indfasning af årsrapportmodellen o Forventede reducerede provisionsudgifter på 5 mio. kr. pga. øget selvbetjening o Øgede stoppestedsudgifter på 6 mio. kr. til udskiftning af Count Down moduler (garantisag) Indtægtsreduktion på 86 mio. kr. De reducerede indtægter på 86 mio. kr. i forhold til budget 2015 har forskellige årsager i de tre takstområder: Takstområde Hovedstadens (TH) indtægter forventes reduceret med 25 mio. kr. (1,5 pct.), som følge af afgørelsen fra voldgiftsretten. Passagertallet ventes reduceret med 4,4 mio. (2,3 pct.) svarende til et indtægtstab på 35 mio. kr. Den første Rejsehjemmelundersøgelse i 2015 har skønsmæssigt reduceret indtægterne med 8 mio. kr. Der udføres hvert år to rejsehjemmelundersøgelser i TH, hvilket kan påvirke indtægterne i regnskab Takstområde Syds indtægter forventes at stige svagt som følge af blandt andet højere indtægter på kontantbilletter. Takstområde Vests (TV) samlede indtægter forventes reduceret med ca. 11 mio. kr. (9,0 pct.), primært fordi flere passagerer forventes at bruge rejsekort i stedet for relativt dyre kontantbilletter. I E1/2015 var indtægtstabet fra forskydningen fra kontantbilletter mod rejsekort estimeret til 7,9 mio. kr. Trafikstyrelsen har 18. marts 2015 udsendt nye satser for fritidsrejsekompensation, som reducerer indtægterne i TH med 10 mio. kr. og med henholdsvis 0,6 og 0,5 mio. kr. i TS og TV. Det forventede faldende passagertal i forhold til budget 2015 begrundes i den aktuelle passagerudvikling, jf. tabel 3. 2/10

58 Sagsnummer Movit Tabel 1. Budgetoversigt R2014 B2015 E1/2015 E2/2015 Vækst B E2/2015 Mio. kr. Pct. Bus Indtægter , , , ,3 88,1-5,2 Operatørudgifter 3.064, , , ,4-102,0-3,3 Rutespecifikke udg. 144,1 194,7 184,3 178,7-16,0-8,2 Bus i alt 1.544, , , ,8-29,9-1,9 Flextrafik Indtægter -36,0-35,1-40,6-39,5-4,4 12,6 Operatørudgifter 492,7 541,3 542,1 512,1-29,2-5,4 Adm. og pers. 50,5 57,8 57,8 57,8 0,0 0,0 Flextrafik i alt 507,2 564,0 559,3 530,5-33,6-6,0 Lokalbaner Indtægter -175,4-178,5-175,6-176,2 2,3-1,3 Udgifter til togdrift 478,3 485,2 480,3 472,7-12,5-2,6 Anlæg 14,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Lokalbaner i alt 317,1 306,7 304,7 296,5-10,2-3,3 Fællesudgifter Adm. og pers. 289,4 310,2 310,2 310,2 0,0 0,0 Pensioner 15,0 17,6 17,6 18,4 0,8 4,5 Fællesudgifter i alt 304,4 327,8 327,8 328,6 0,8 0,2 Finansielle poster Renter -4,3 0,0 0,0-1,2-1,2 Voldgiftkendelse 0,0 0,0 161,4 161,4 161,4 Ydelse rejsekortlån 56,2 64,0 64,0 65,0 1,0 1,5 Finansielle poster i alt 51,9 64,0 225,4 225,2 161,2 251,9 Tilskudsbehov i alt 2.724, , , ,6 88,3 3,1 Tabel 2 viser sammensætningen af den forventede efterregulering til afregning i /10

59 Sagsnummer Movit Tabel 2. Forventet efterregulering for 2015, til afregning i 2017 B2015 E2/2015 Vækst B E2/ Mio. kr Pct. Tilskudsbehov i alt 2.849, ,6 88,3 3,1 A conto betalinger 2.285, ,4 0,0 0,0 Forbrugsafhængige betalinger 564,0 527,5-36,5-6,5 Forbrugsafhængige betalinger, anlæg lokalbaner 0,0 0,0 0,0 Fakturering i alt 2.849, ,0-36,5-1,3 Efterregulering 0,2-124,6-124,8 Anm.: For efterregulering gælder, at et plus angiver en tilbagebetaling til kommuner/regioner, mens et minus angiver en ekstraopkrævning hos kommuner/regioner. Tilskudsbehov i alt udgør det samlede behov for tilskudsfinansiering i Movia for at opretholde drift og administration, mens fakturering i alt udgør de samlede forventede betalinger fra kommuner og regioner. Efterregulering er forskellen imellem Tilskudsbehov og Fakturering. Da bus, banedrift (ekskl. anlæg) samt administration finansieres via á conto betalinger, vil ændringer heri afspejle sig i efterreguleringen, mens forskelle i Flextrafik (ekskl. administrationsudgifter) både vil afspejle sig i tilskudsbehovet samt de forbrugsafhængige betalinger og dermed ikke i efterreguleringen. Tabel 3 viser passagerudviklingen i perioden Tabel 3. Buspassagerer og indtægt pr. passager R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 B2015 E2/2015 Buspassagerer (mio.) a) 209,3 205,6 207,0 208,9 207,3 211,0 206,9 Indtægter (mio. kr.) , , , , , , ,3 Indtægt pr. passager (kr./pass) b) -7,3-7,5-7,7-8,0-8,0-8,1-7,8 a. De historiske passagertal (budget 2015 og tidligere) er for Takstområde Syd og Vest korrigeret for den skønsmæssige effekt af nyt tællesystem. Korrektionen er i Syd på -12 pct. og -14 pct. i Vest. b. Hovedforklaringen på den lavere indtægt pr. passager er: Voldgiftsagen, ny rejsehjemmelundersøgelse, fald i fritidsrejsekompensation og fald i salg af kontantbilletter. Passagertallet i budget 2015 bygger på trafikplanens passagertalsvækst frem mod 2020, hvor Metro Cityringen åbner. E2/2015 er baseret på realudviklingen i passagertallet i 2014 og /10

60 Sagsnummer Movit Bus driftsudgifter Driftsudgifterne (operatørudgifter samt rutespecifikke udgifter) til bus forventes reduceret med i alt 117 mio. kr. i forhold til budget Tabel 4 viser udgiftsreduktionen fordelt på forskellige kategorier. Tabel 4. Forventede udgifter til busdriften i 2015 Mio. kr. B ,2 Forskel i køreplantimer 17,3 Forskel i priser -121,4 Forskel i rutespecifikke udgifter -16,0 Øvrige forskelle i operatørudgifter 2,0 I alt -118,1 E2/ ,1 Der er flere køreplantimer i E2/2015 i forhold til budget 2015, hvilket isoleret set øger udgifterne med ca. 1 mio. kr., svarende til 0,5 pct. af de samlede busdriftsudgifter. Operatørudgifterne reduceres med 121,4 mio. kr. som følge af ændrede priser, hvilket svarer til et udgiftsfald på 3,9 pct. båret af udviklingen i de prisindeks, der regulerer kontraktbetalinerne til operatørerne, jf. tabel 5. Hertil kommer, at den gennemsnitlige timepris er lavere grundet øget busudnyttelse dvs. flere køreplantimer med færre busser i forhold til budget. Tabel 5 viser de indeks, som Movia bruger til at regulere operatørkontrakterne med, samt den samlede effekt på de tre forretningsområder Bus, Flextrafik og Lokalbaner. Tabel 5. Forventet udvikling i indeks i forhold til budget 2015 B2015 E2/2015 Forskel B2015 E2/2015 pct. Diesel forbrugerpris ,0-6,2 Lønninger ,0-1,6 Forbrugerpriser ,0-2,2 CIBOR 3 md. Rente 0,70% 0,1% -0,6 %point -91,4 Gns. Rente 2,10% 1,0% -1,1 %point -52,4 Indekseffekt på produkter Mio. kr. pct. Bus -101,8-3,4 Flextrafik -6,8-1,3 Lokalbaner -10,6-3,0 Anm.: Skønnet for prisindeks er opdateret på baggrund af realiserede indeks samt prognoser fra Nationalbanken. 5/10

61 Sagsnummer Movit Det fremgår af tabel 5, at alle indeks forventes at være på et lavere niveau end budgetteret. De opdaterede indeksprognoser medfører en reduktion i operatørudgifterne knyttet til busdrift på 101,8 mio. kr., svarende til et fald på 3,4 pct. 4. Flextrafik Tilskudsbehovet for Flextrafik fremgår af tabel 6, og forventes at blive 531,2 mio. kr., hvilket er 32,9 mio. kr. eller 5,8 pct. lavere end budgetteret. Det skyldes primært forventning om lavere passagertal i Flextrafik Rute som det fremgår af tabel 7. Tabel 6. Tilskudsbehovet for Flextrafik B2015 E2/2015 Forskel B2015 E2/ Mio. kr Pct. Handicapkørsel 93,4 88,8-4,6-4,9 Flextur 32,6 47,0 14,4 44,1 Kommunale ordninger 50,6 38,6-12,0-23,6 Patientbefordring 156,7 154,9-1,8-1,2 Variabel Flextrafik i alt 333,4 329,4-4,0-1,2 Rute 230,7 201,1-29,6-12,8 Flextrafik i alt 564,0 530,5-33,6-6,0 Tabel 7. Passagertal for Flextrafik B2015 E2/2015 Forskel B2015 E2/ Tusinde passagerer Pct. Handicapkørsel ,3 Flextur ,9 Kommunale ordninger ,3 Patientbefordring ,3 Variabel Flextrafik i alt ,4 Rute ,4 Flextrafik i alt ,2 Variabel Flextrafik Den variable Flextrafik består af handicapkørsel, Flextur, kommunale kørselsordninger og patientbefordring. Passagertallet for variabel Flextrafik forventes at blive højere end forventet i budget 2015, svarende til en stigning på 6,4 pct. 6/10

62 Sagsnummer Movit Tilskudsbehovet forventes samtidig at falde med 1 pct. baseret på den realiserede udvikling i operatørudgifterne. Udviklingen i passagertal versus tilskudsbehov skyldes fald i den gennemsnitlige kontraktafregningspris, og at sam- og kædekørselsgraden er forbedret i forhold til forventningerne i budget Kørselsordningerne i variabel Flextrafik Passagertallet for handicapkørsel forventes at stige med passagerer, svarende til 2,3 pct. Tilskudsbehovet forventes at falde med 4,6 pct. i forhold til budget. Passagertallet for Flextur forventes at blive højere end budgetteret, svarende til en passagervækst på 50 pct. Passagervækst ses generelt i alle kommuner, der har Flextur. Der forventes en tilsvarende stigning i tilskudsbehov på 45 pct. Passagertallet for kommunale kørselsordninger forventes at blive lavere end budgetteret, svarende til et fald på 23,3 pct. Der forventes et tilsvarende fald i tilskudsbehovet på 23,4 pct. Den primære årsag til nedjusteringen af passagertallet er, at væksten i højere grad realiseres som Flextrafik Rute og Flextur i stedet for som budgetteret på kommunale kørselsordninger. I forhold til 2014 budgetteres der i 2015 med en passagervækst på 13 pct. for kommunale kørselsordninger. Passagertallet for Patientbefordring forventes at blive højere end budgetteret, svarende til en stigning på 3,3 pct. Tilskudsbehovet forventes reduceret med 1,2 pct. Flextrafik Rute Passagertallet for Flextrafik Rute forventes at blive lavere end budgetteret, svarende til et fald på 10 pct. Tilskudsbehovet forventes at falde tilsvarende med 29,6 mio. kr. svarende til 13 pct. i forhold til budget Faldet skyldes et generelt lavere forventet passagertal i de fleste kommuner samt at Holbæk Kommune fra oktober 2015 udbyder hele deres kørsel selv. Administration Målsætningen for de administrative udgifter er en uændret udgift pr. passager fra budget 2014 til Tabel 8 viser udviklingen i administrationsudgifter pr. passager. Der er betydelig forskel på administrationsudgifter pr. passager i variabel Flextrafik og Flextrafik Rute, som derfor vises hver for sig. 7/10

63 Sagsnummer Movit Tabel 8. Nøgletal for Flextrafik B2014 R2014 B2015 E2/2015 Administration/passager: Kr./passager Variabel Flextrafik 32,2 30,3 32,9 31,9 Flextrafik Rute 3,3 2,1 2,9 2,2 Flextrafik i alt 18,5 16,9 17,5 17,9 Udgift/passager: Kr./passager Variabel Flextrafik Flextrafik Rute Flextrafik i alt Det fremgår af tabel 8, at den økonomiske politik om uændret administrationsudgift pr. passager fra budget 2014 til budget 2016 er mere end overholdt i E2/2015. Stigningen i den gennemsnitlige udgift pr. passager skyldes forskydning af passagertallet fra Flextrafik Rute til Flextrafik variabel. Flextrafik Rute har en meget lav administrationsomkostning pr. passager sammenlignet med Flextrafik variabel. 5. Lokalbaner Tabel 9 viser, at tilskudsbehovet for lokalbanerne samlet set falder med 10 mio. kr. i forhold til budgettet. Tabel 9. Tilskudsbehov for lokalbaner B2015 E2/2015 Vækst B2015- E2/ Mio. kr Pct. Indtægter -178,5-176,2 2,3-1,3 Udgifter eksklusive anlæg 485,2 472,7-12,5-2,6 Anlæg 0,0 0,0 0,0 Tilskudsbehov 306,7 296,5-10,2-3,3 Tilskudsbehov ekskl. anlæg 306,7 296,5-10,2-3,3 Note: Der budgetteres ikke med anlægsudgifter. Indtægter Indtægterne falder med 2,3 mio. kr. svarende til 1,3 pct., mens passagertallet forventes på niveau med budget Indtægtsfaldet sker i Takstområde Hovedstaden og skyldes voldgiftssag og den ny rejsehjemmelundersøgelse. 8/10

64 Sagsnummer Movit Udgifter Udgifterne reduceres med 12,5 mio. kr. i forhold til budget 2015, svarende til 2,6 pct. af udgifterne. Udviklingen er sammensat af en reduktion i kontraktbetalingerne på 10,6 mio. kr. som følge af lavere indeksforventning til 2015, samt en forventning om lavere rejsekortafgifter svarende til 2 mio. kr. 6. Fællesudgifter Administration og personaleudgifter forventes på nuværende tidspunkt uændret i forhold til budget. 7. Finansielle poster og likviditet Bilag 1 viser udviklingen i den daglige likviditet og 365-dages gennemsnitslikviditeten i perioden fra 1. januar 2013 til 31. december Ifølge Movias økonomiske politik er målsætningen en gennemsnitslikviditet på 150 mio. kr. Det fremgår af bilag 1, at den aktuelle gennemsnitlige likviditet udgør ca. 150 mio. kr. Det fremgår dog også, at gennemsnitslikviditeten vil falde i løbet af 2015 til godt 25 mio. kr. ultimo I denne likviditetsprognose er forudsat, at den økonomiske konsekvens af voldgiftskendelsen for årene afholdes i 2015 og efterreguleres over for kommuner og regioner i Movias likviditet påvirkes positivt i det omfang kommuner/regioner vælger at indbetale til dækning af voldgiftskendelsen i Status på omlægninger af gælds- og obligationsportefølje Der er ikke sket ændringer i låneporteføljen siden årsregnskab Obligationsbeholdningen er uændret nul. Movias kassekredit er på 300 mio. kr. Der er indgået aftale med banken om kassekreditten for en periode på 12 måneder, der udløber i august Banken har tilkendegivet, at kassekreditten ved udløb kan forlænges med yderligere 12 måneder. Movias revision har i forbindelse med revision af årsregnskabet godkendt dette tilsagn som tilstrækkeligt i vurderingen af at Movia har tilstrækkelig likviditet. Dette vil der fortsat være behov for. Administrationen indstiller derfor, at aftalen med Nordea om kassekredit på 300 mio. kr. forlænges med 12 måneder. Økonomi: Som beskrevet. 9/10

65 Sagsnummer Movit Kundemæssige konsekvenser: Ingen. Miljømæssige konsekvenser: Ingen. Åbent/lukket punkt: Åbent. Kommunikation: Sagsdokumentet offentliggøres på Movias hjemmeside. Bilag: 1. Likviditetsoversigt januar 2013-december Trafiktalsrapport april /10

66 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Movit Bestyrelsen 25. juni 2015 Henrik Visborg Thune 05.1 Likviditetsoversigt januar december 2015 (Bilag 1) Note: Likviditetsprognosen er udarbejdet under forudsætning af at alle kommuner/regioner vælger at indbetale til dækning af voldgiftskendelsen i januar Movias likviditeten forbedres i det omfang kommuner/regioner vælger at indbetale i 2015 i stedet. Trafikselskabet Movia Økonomi, Ressourcer og Service 1/1

67 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Movit Bestyrelsen 25. juni 2015 Jenny Kanth 05.2 Trafiktalsrapport juni 2015 Resume: Trafiktallene er opdateret til og med marts 2015 for alle takstområder og lokalbanerne. År til dato er det samlede passagertal 1,4 pct. lavere end det realiserede passagertal i 2014.I forhold til budget 2015 er det en negativ afvigelse på 3,8 pct. Servicegraden for busserne fastholder et højt niveau, der ligger på niveau med målsætningen på 99,91 pct., hvilket er under sidste års servicegrad. Lokalbanen og Regionstog har år til dato en negativ passagervækst på henholdsvis 3,5 pct. og 1,3 pct. i forhold til samme periode sidste år. Lokalbanens passagertal er år til dato 4,4 pct. under budget, mens Regionstogs passagertal er faldet med 2,3 pct. i forhold til budget. Begge selskaber indfrier regularitetsmålsætningen på 97 pct. Lokalbanens regularitet er under sidste års niveau, mens Regionstogs regularitet er på niveau med Flextrafik oplever en betydelig stigning i antallet af kørsler i forhold til 2014, hvor særligt Flextur stiger med ca. 59,3 pct. i forhold til budget. Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Movia 1/17

68 Sagsnummer Movit Sagsfremstilling: 1. Udviklingen i centrale nøgletal for busdriften De centrale nøgletal for busdriften er passagertal, servicegrad og pålidelighed. Udviklingen i passagertal beskrives for hvert takstområde, servicegrad beskrives for Movia som helhed, mens pålidelighed alene opgøres for linjer i Takstområde Hovedstaden samt for enkelte linjer i Takstområde Syd og Vest, da pålidelighedsdata indsamles fra busser med tale-data-udstyr, som ikke er installeret i alle busser Passagertal År til dato marts er der realiseret en negativ vækst i det samlede buspassagertal på ca. 1,4 pct. i forhold til året før og 3,8 pct. under budget, svarende til et fald på passagerer i forhold til 2014 og 2,1 mio. passagerer færre end budget Passagertallet, forventes at ende 3,2 pct. under sidste års passagertal. Årsagen til den reviderede forventning til hele 2015 er, at administrationen har reduceret den grundlæggende vækstfaktor baseret demografi og taksteffekter i forhold til den realiserede udvikling i 2014 og 1. kvartal Det bemærkes, at budget 2015 for Takstområde Syd og Vest er baseret på det gamle passagertællesystem, mens estimat 2, 2015 er udarbejdet på baggrund af det nye tællesystems data. Derfor er der en niveauforskel. Følgende faktorer kan have påvirket passagertallet negativt: Driftsforstyrrelser og forsinkelser som følge af større infrastrukturarbejder på centrale strækninger i København og København-Ringstedbanen. Øget privatbilisme, herunder som følge af lavere brændstofpriser. Ifølge Vejdirektoratet steg vejtrafikken 2,3 pct. i 4. kvartal Kalenderforskydningseffekt i januar med en hverdag mindre samt to indeklemte hverdage før påske i marts. Arbejdsnedlæggelse den 5. januar på Arriva Gladsaxe-anlæg der medførte indstillet busdrift på linjerne 2A, 6A, 10, 68, 161, 176, 200S og 350S. Stormen Egon der havde en begrænset effekt på bustrafikken den 10. januar. Endvidere ses et øget fokus på forbedrede forhold for cyklisterne i særligt København, hvilket forventes at påvirke buspassagertallet negativt. Cykelregnskab 2014 fra Københavns kommune viser, at antallet cykel-kilometer er steget med ca. 6 pct. i perioden , cyklisterne kommer hurtigere frem, og at andelen af ture til arbejde og uddannelse er steget med ca. 25 pct. Statistik over trafik på en typisk hverdag i sø-og havnesnittet viser, at antallet 2/17

69 Sagsnummer Movit cykler er steget med ca. 21 pct. i perioden , mens antallet biler er faldet med ca.12 pct. Følgende faktorer kan have påvirket passagertallet i busserne positivt: Positiv demografisk udvikling i Takstområde Hovedstaden, i første kvartal i 2015 på 1,2 pct. i kombination med forsat øget beskæftigelse i Movias dækningsområde. Januar 2015 har en hverdag mindre end januar 2014, men i 2014 var to hverdage typiske feriedage, i 2015 var kun en hverdag typisk feriedag. Det er med til at påvirke det gennemsnitlige hverdagspassagertal positivt. Kabeltyveri på Køge bugtbanen. Et vådere og lidt koldere 1. kvartal i 2015, i forhold til samme periode sidste år, hvilket traditionelt har en positiv påvirkning på passagertallet. Den positive afledte effekt heraf har dog ikke kunnet opveje de negative. Tabel 1. Buspassagertal for Movia , mio. passagerer Buspassagertal for Movia Real Budget 2015 Udv., % Real Udv., % År til dato, marts 53,9 56,0-3,8% 54,7-1,4% FÅ (3 md. realiseret, 9 md. estimat) 206,9 213,7-3,2% 206,6 0,1% Særligt om passagertalsudviklingen i Takstområde Hovedstaden Ses på passagertalsudviklingen isoleret for Hovedstaden bemærkes, at passagertallet år til dato marts, er 2,1 pct. lavere end året før, svarende til et samlet passagerfald på ca. 1 mio. passagerer drevet af et lavere passagertal på gennemsnitlige hverdage. Antallet af passagerer i Pendlernettet falder med 2,6 pct. i forhold til året før, svarende til en negativ vækst på ca passagerer. Udviklingen er båret af A-busserne i Storkøbenhavn, der mister 5,6 pct. R-nettet, der vokser med 22,2 pct., mens S-busserne realiserer en mindre tilbagegang på 1,0 pct. Det øvrige linjer uden for Pendlernettet realiserer en tilbagegang på 0,9 pct., svarende til et fald på ca passagerer. I et fuld års perspektiv (FÅ), forventes passagertallet i Takstområde H at ende 2,3 pct. under budget 2015 og på niveau med det realiserede passagertal i /17

70 Sagsnummer Movit Tabel 2. Buspassagertal i Takstområde Hovedstaden, Takstområde Hovedstaden Real Budget 2015 Udv., % Real Udv., % År til dato, marts 49,1 50,7-3,1% 50,2-2,1% FÅ (3 md. realiseret, 9 md. estimat) 188,9 193,4-2,3% 188,9 0,0% Fælles rejsetal i Takstområde Hovedstaden Til sammenligning er det fælles rejsetal i den kollektive trafik for Takstområde Hovedstaden i 2015 faldet med ca.1,5 pct., svarende til ca. 1,1 mio. rejser i forhold til året før. DSB fjern- og regionaltog samt DSB Øresund realiserer en fremgang, mens de andre transportformer har en tilbagegang i forhold til året før. Hvilket kan forklares af mildt vejr i januar, mange driftsforstyrrelser på især S-banen pga. kabeltyveri og prøvekørsel af det nye signalsystem på Hillerødbanen samt etablering af perrondøre på metroens strækning på overjordiske stationer hvilket har haft en positiv effekt på rejsetallet for DSB Øresund. Desuden er Øresundstogtrafikken positivt påvirket af, at der standses på Nørreport st. igen efter endt ombygning. Movias rejsetal oplever et mindre fald på 2,2 pct. i forhold til samme periode i Figur 1. Udvikling i fælles rejsetal for den kollektive trafik, ÅTD marts ,8 75, Mio. passagerer ,0 27,6 45,5 44, ,2 14,1 16,1 15,9 10 2,7 2,8 3,5 3,6 0 DSB S-tog DSB fjern- og regionaltog DSB Øresund Metro Movia Samlet rejsetal i Takstområde H Kombinerede rejser i alt 4/17

71 Sagsnummer Movit Note: Rejsetallene indmeldes af hvert selskab på baggrund af foretagne tællinger (eller andre metoder til at opgøre passagertallet). Der kan forekomme afvigende rejsetal i forhold til selskabernes egne opgørelser, fordi andre forhold er inddraget i opgørelsen. Rejsetallene er foreløbige. Særligt om passagertalsudviklingen i Takstområde Syd I Takstområde Syd er passagertallet år til dato marts 6,2 pct. højere end året før, svarende til et samlet passagervækst på ca passagerer, som er drevet af en vækst i alle dagstyper. Det realiserede passagertal ligger ca. 10 pct. under budgettet, svarende til ca passagerer. Antallet af passagerer i Pendlernettet steget med 18,2 pct. i forhold til året før, svarende til en stigning på ca passagerer. Den positive udviklingen er båret af en vækst i både A-bus og R-nettet, der vokser med hhv. ca passagerer og passagerer. Det øvrige linjer uden for Pendlernettet realiserer en tilbagegang på 10,8 pct., svarende til et fald på ca passagerer. Det bemærkes, at realiserede passagertal i 2015 og estimat 2 er baseret på det nye, automatiske passagertællesystem modsat budgettet, som er baseret på de tidligere tællesystem. Den positive passagertalsudvikling i 2015 i forhold til året før kan tilskrives indsvingsperioden. For hele 2015 forventes passagertallet at ende 10,5 pct. under budget 2015 samt en mindre fremgang i forhold til sidste års passagertal. Tabel 3. Buspassagertal i Takstområde Syd, Takstområde Syd Real Budget 2015 Udv., % Real Udv., % År til dato, marts 1,9 2,2-10,0% 1,8 6,2% FÅ (3 md. realiseret, 9 md. estimat) 7,4 8,3-10,5% 7,4 0,9% Særligt om passagertalsudviklingen i Takstområde Vest I Takstområde Vest er, passagertallet ÅTD, marts 6,7 pct. højere end året før, svarende til et samlet passagervækst på ca passagerer drevet af en vækst i alle dagstyper. Det realiserede passagertal har en negativ vækst på 11,3 pct., svarende til passagerer i forhold til budget Antallet af passagerer i Pendlernettet steget med 4,7 pct. i forhold til året før, svarende til en stigning på ca passagerer. Den positive udviklingen er båret af en vækst i de øvrige linjer i Pendlernettet, der vokser med mere end passagerer. Det øvrige linjer uden for Pendlernettet realiserer en fremgang på 10,8 pct., svarende til mere end passagerer. 5/17

72 Sagsnummer Movit Det bemærkes, at realiserede passagertal i 2015 og estimat 2, 2015 er udarbejdet på baggrund af det nye passagetællesystem modsat budgettet, som er baseret på de tidligere tællesystem. Den positive passagertalsudvikling i 2015 i forhold til året før kan tilskrives en indsvingperiode for det nye tællesystem i For hele 2015 forventes passagertallet, at ende 12,5 pct. under budget 2015, men 2,3 pct. over sidste års passagertal. Tabel 4. Buspassagertal i Takstområde Vest, Takstområde Vest Real Budget 2015 Udv., % Real Udv., % År til dato, marts 2,8 3,2-11,3% 2,7 6,7% FÅ (3 md. realiseret, 9 md. estimat) 10,5 12,0-12,0% 10,3 2,3% 1.2. Pålidelighed Pålidelighed er et samlet begreb for regularitet og rettidighed. Højfrekvente linjer måles på regularitet (tidsafstand mellem busserne), mens linjer med faste køreplantider måles på rettidighed i forhold til køreplanen. Pålidelighed måles på udvalgte stoppesteder, der er blandt de passagertalsmæssigt største og vigtigste knudepunkter på ruten, og opgøres kun i Takstområde Hovedstaden, da tale-data-radio, der er kilden til pålidelighedsberegning, kun findes i busser i Takstområde Hovedstaden samt enkelte linjer i Takstområde Syd og Vest. Som det fremgår af figur 2 nedenfor, er pålideligheden for 2015 under niveau i forhold året før. Det kan ikke udelukkes, at tættere trafik med flere biler på gaderne har medført vanskeligere forhold for busserne. I årets fire første måneder er pålideligheden væsentligt under 2014-niveauet. Administrationen undersøger pt. hvis chaufførerne logger af tale-data-radio systemet for tidligt sammen med strammere køreplaner kan påvirke bussernes pålidelighed negativt. 6/17

73 Sagsnummer Movit Figur 2. Udvikling i pålidelighed, % 88% Målsætning 86% 84% 82% 80% 78% Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 1.3. Servicegrad Servicegraden er det nøgletal, som beskriver, hvor stor en andel af den planlagte kørsel, som faktisk udføres. I 2015 er servicegraden under niveauet for Det mildere vejr i 2015, skift af operatører på linjer med en høj andel af de samlede køreplantimer i december 2014 og med heraf mindre opmærksomhed på kontraktopfyldelse i den resterende del af kontraktperioden, kan forklare udviklingen gennem året. Administrationen og operatørerne har stort fokus på at øge servicegraden, så den når op på sidste års niveau. 7/17

74 Sagsnummer Movit Figur 3. Udvikling i servicegrad, ,00 99,99 99, Målsætning 99,97 99,96 99,95 99,94 99,93 99,92 99,91 99,90 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Trafiktal for baner Afsnit 2 beskriver udviklingen i centrale nøgletal for Lokalbanen A/S og Regionstog A/S. Nøgletallene er passagertal, regularitet og pålidelighed. Passagerudviklingen er først beskrevet for hvert selskab, og tallene bliver sammenlignet med passagertal i samme periode sidste år samt i forhold til budget. 2. Udvikling i centrale nøgletal for lokalbanerne 2.1 Passagertal Passagertalsudviklingen for lokalbanerne fremgår af tabel 4 nedenfor. År til dato marts realiseres en negativ vækst på 2,7 pct. i forhold til året før, svarende til ca passagerer, båret af Frederiksværk- og Nærumbanen. Lokalbanerne mister særligt passager i marts måned, hvilket blandt andet skyldes en kalenderforskydningseffekt med to indeklemte hverdage op til påsken. Videre kan det ikke udelukkes, at der er sket en overflytning af passagerer fra Frederiksværkbanen til 320R, og at Nærumbanens tilbagegang kan have sammenhæng med, at IBM er flyttet fra Lyngby. Desuden oplevede begge baner stor vækst hele sidste år og det kan være svært at fastholde dette niveau. Tilbagegangen for Lokalbanen A/S kan tilskrives effekten af en forringet korrespondance til og fra S-tog. Det skyldes, at S-banen jævnligt er omfattet af prøvekørsel i aftentimerne pga. etablering af nyt signalanlæg på Hillerødbanen. 8/17

75 Sagsnummer Movit Det samlede passagertal er 3,6 pct. lavere end budgetteret, svarende til ca passagerer, hvor særligt Lokalbanen A/S påvirker passagertallet negativt. Tabel 4. Passagertal for lokalbanerne, , År til dato Lokalbaner, år til dato marts Real Budget 2015 Udv., % Real Udv., % Regionstog A/S 0,92 0,94-2,3% 0,93-1,3% Lokalbanen A/S 1,55 1,63-4,4% 1,61-3,5% Sum, år til dato 2,47 2,57-3,6% 2,54-2,7%. I et fuld års perspektiv (FÅ), forventes passagertallet på Lokalbanen A/S 1,3 pct. under budgettet og på niveau med det realiseret passagertal for Regionstog A/S vil ligge på niveau med både budget 2015 og sidste års passagertal. Tabel 5. Passagertal for lokalbanerne, , Fuld år Lokalbaner, FÅ (3 md. realiseret, 9 md. estimat) Real Budget 2015 Udv., % Real Udv., % Regionstog A/S 3,74 3,74 0,1% 3,74 0,0% Lokalbanen A/S 6,69 6,78-1,3% 6,72-0,4% Sum 10,43 10,52-0,8% 10,45-0,2% 2.1 Regularitet Regulariteten beregnes som andelen af rettidig gennemført togtrafik. Et tog er rettidigt, hvis det ankommer mindre end 5 minutter efter det planlagte tidspunkt på udvalgte stationer. Målsætningen for 2015 er en regularitet på 97 pct., hvilket begge baneselskaber opfylder. Regulariteten for Lokalbanen A/S, ligger i det første kvartal noget under på 99,2 pct. i 2015 imod 99,6 pct. året før. Faldet i forhold til året før skyldes særlige forsinkelser på enkeltsporede baner, samt et stigende antal medbragte cykler, hvilket medfører længere opholdstider på stationer. Regulariteten i det 1. kvartal for Regionstog A/S er på 99,2 pct. mod 98,9 pct. året før. Vækst i regularitet kan tilskrives effekt af, at sporspærringer er ophørt på Nordvestbanen, hvilket har en afsmittende effekt på Tølløse- og Odsherredbanen. Begge baneselskabers regularitet er i årets tre første måneder igen over målsætningen på 97 pct. 9/17

76 Sagsnummer Movit Pålidelighed Pålidelighed måles som andelen af planlagte togafgange, som gennemføres, herunder erstatningskørsel med bus. Pålideligheden i 2014 ligger generelt på et højt niveau, hvor Lokalbanen A/S og Regionstog A/S set over det første kvartal har en pålidelighed på henholdsvis 99,8 pct. og 99,2 pct., hvilket er på niveau med Udviklingen i centrale nøgletal for Flextrafik Afsnit 3 indeholder opsummerede trafiktal for Flextrafik for udvikling i 2015 til og marts. I tabellerne indgår passagertallet som summen af antal ture inkl. medrejsende og ledsagere. Yderligere er der en gennemgang af nøgletallene for Flextrafik fra januar 2014 til pågældende måned. Tabel 6. Samlet Passagerer/Flextrafik ÅTD marts 2015 fordelt på ordninger Ordninger Real Budget 2015 Udv., % Real Udv., % Handicap 97,6 100,8-3,2% 99,3-1,8% Flextur 100,7 63,2 59,3% 64,9 55,1% Patientbefordring 164,6 145,9 12,8% 158,3 4,0% Kommunalt visiteret kørsel 53,8 63,7-15,6% 47,8 12,6% Total ekskl. Rute 416,6 373,6 11,5% 370,3 12,5% Rute 400,6 Opgøres ikke N/A 361,0 11,0% Totalt inkl. Rute 817,2 Opgøres ikke N/A 731,2 11,8% For perioden januar-marts 2015 har der været kørt omkring passagerer i Flextrafik inkl. Rute, dette svarer til en stigning på 11,8 pct. i forhold til samme periode Denne samlede vækst kan primært tilskrives den øgede vækst i Flextur, samt en stabil vækst i Rute, Visiteret kørsel og Patientbefordring Region Sjælland, dette er nærmere beskrevet under de enkelte ordninger. I forhold til Budget 2015, har total kørslen ekskl. Rute oplevet en procentuel stigning på 11,8 pct. 10/17

77 Sagsnummer Movit Handicapkørselsordning, ÅTD marts 2015 Handicapkørsel har haft et mindre fald i det realiserede passagertallet på 1,8 pct., sammenlignet med samme periode sidste år, dette svarer til ca passagerer. I forhold til budget 2015 svarer dette til et fald på 3,2 pct., svarende til passagerer. Igennem de seneste år har der været en kontinuerlig stigning i antallet af passagerer, men denne vækst ser ud til at have stabiliseret sig. Udviklingen kan både forklares i demografiske variationer, men også hvordan de enkelte kommuner visiterer til ordningen. Handicapkørsel er et område hvor flere kommuner er begyndt at stramme visitationen. 3.2 Flextur, ÅTD marts 2015 Flextur har oplevet en vækst på 55,1 pct., svarende til ca passagerer i forhold til samme periode sidste år. Dette skyldes, at nye kommuner (6 kommuner i 2014) er kommet til, og at mange eksisterende kommuner i det 2. halvår 2014 har haft en høj vækst i passagertal, som er fortsat i De 5 kommuner med flest Flextur-passagerer fylder alene 41,2 pct. I forhold til budgettet svarer dette til en vækst på 59,3 pct., svarende til passagerer. 3.3 Kommunalt visiteret kørsel, ÅTD marts 2015 Kommunal visiteret kørsel har en stigning på ca. 12,6 pct. svarende til ca passagerer, sammenlignet med samme periode sidste år, men oplever et fald i forhold til budget 2015, på 15,6 pct., svarende til ca passagerer. Dette skyldes generelle nedskæringer inden for ordningen, der består af mange delordninger, såsom genoptræning, socialkørsel, skolekørsel og lægekørsel. Derudover er der i visse kommuner flyttet ny kørsel fra Kommunal visiteret til Rute, da det blev afdækket at Rute kørsel bedre udfyldte kommunernes behov end den kommunalt visiterede kørsel. 3.4 Patientbefordring ÅTD marts 2015 Patientbefordring total De samlede realiserede passagertal for januar til marts 2015 har i forhold til samme periode i 2014, opnået en vækst på 4,0 pct., svarende til ca passagerer. I forhold til Budget 2015 er der opnået en vækst i Patientbefordring som helhed på 12,8 pct., svarende til ca passagerer. 11/17

78 Sagsnummer Movit Region Sjælland Patientbefordring i Region Sjælland har en realiseret vækst på 5,2 pct., svarende til ca passagerer i forhold til samme periode i Region Hovedstaden Patientbefordring i Region Hovedstaden har en stabil udvikling og har realiseret en marginal vækst på bare 200 passagerer mere, i forhold til samme periode i Rute, ÅTD marts 2015 Rute har en vækst på 11,0 pct. i indeværende periode, svarende til ca flere passagerer end de realiserede passagertal for samme periode Stigningen er et resultat af de udvidede aktiviteter i Holbæk og Odsherred Kommuner med start august /17

79 Sagsnummer Movit Figur 4. Kort over Flextur per marts /17

80 Sagsnummer Movit Rettidig afhentning Figur 5. Rettidige afhentninger 100% 95% Gennemsnit af Målsætning afhentning Gennemsnit af Afhentet til tiden % 90% 85% 80% 75% 70% jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Definition: Er kunderne hentet i det lovede tidsrum, registreres det som en rettidig afhentning. Man skal være opmærksom på, at tidsrummets længde kan være afhængig af, hvilken type kørsel det er (handicap, Flextur, kommunal, patient). Udviklingen inden for rettidige afhentninger har været relativt stabil i 2014 og udviklet sig positivt i 2015, januar-marts 2015 har haft en stigende rettidighed. Dette skyldes, at januar retter sig op efter sæson nedgangen i december 2014 pga. øget benyttelse i julen, samt at ny systemoptimering af planlægningen trådte i kraft fra februar Marts 2015 har en høj rettidighed på 93,9 pct. 14/17

81 Sagsnummer Movit Rettidig aflevering Figur 6. Rettidige afleveringer 100% 95% 90% 85% 80% 75% Gennemsnit af Målsætning aflevering Gennemsnit af Afleveret til tiden % 70% jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Definition: Nogle kunder vælger, hvornår de vil være fremme i stedet for, hvornår de vil afhentes. En aflevering er rettidig, hvis den sker inden det lovede tidspunkt. Aflevering har gennemgået den samme udvikling som afhentning med stabilt niveau i 2014, og har haft stigende rettidighed fra januar 2015 og i marts 2015 er der opnået en rettidighed på 96,2 pct., der dermed har opfyldt målsætningen på 95 pct. Rettidigheden på afleveringer følger udviklingen på afhentninger, så stigningen kan også forklares i optimering af planlægning samt forbedret overvågning af rettidigheden. 15/17

82 Sagsnummer Movit Spildtid Figur 7. Spildtid 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Sum af Spildtid ift. direkte køretid % Gennemsnit af Målsætning spildtid jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Definition: Spildtid opgøres som forskellen mellem den faktiske rejsetid og den tid, det ville have taget at køre direkte. Målsætningen er, at turene i gennemsnit tager 40 procent længere tid, end hvis man kørte direkte. Udviklingen i omvejskørsel har været varierende i 2014, men udvikler sig i nedagående retning fra januar til og med marts Omvejskørslen ligger med 41,4 pct. i marts 2015 tæt på målsætningen, dette er også en afledt effekt af optimering og planlægning. Spildtiden indeholder foruden omvejskørsel også den ventetid ved afhentning, der skyldes forsinkelser. Når de sidste måneder har vist stort fremskridt på rettidigheden giver det også effekt i form af reduceret spildtid. 16/17

83 Sagsnummer Movit Pris per minut Figur 12. Pris per minut kr. 12,00 kr. 11,50 kr. 11,00 kr. 10,50 kr. 10,00 kr. 9,50 kr. 9,00 kr. 8,50 kr. 8,00 kr. 7,50 kr. 7,00 kr. 6,50 kr. 6,00 kr. 5,50 kr. 5,00 Gennemsnit af Målsætning bruttoomkostning PL reguleret Gennemsnit af Pris per min jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Definition: Driftsomkostningen er den samlede betaling, som operatørerne (vognmændene) modtager. Driftsomkostningen per direkte rejseminut angiver, hvad det i gennemsnit koster at transportere en kunde et direkte rejseminut. En køreturs direkte rejseminutter er det antal minutter, det ville tage at køre turen direkte inkl. Servicetid. Driftsomkostningen pr. direkte rejseminut er angivet i løbende priser. I denne udgave er målsætningen yderligere blevet pristalsreguleret, så det kan ses, hvor målsætningen ville være, hvis den havde fulgt den almindelige udvikling i pris og løn. For 2015 er målsætningen dermed pl-reguleret til kr. 10,30. Fra 1. august 2014 steg betalingerne til vognmændene som følge af lønsumsafgiften og tilhørende DUT kompensation, denne udgift er indregnet i nøgletallene har haft en stabil pris per min frem til oktober 2014, hvor nyt udbud resulterede i lavere priser. System opdateringer i planlægningen fra februar 2015 har forbedret effektiviteten og dermed prisen per minut og har resulteret i at minutprisen er faldet yderligere i 1.kvartal Resultatet for marts 2015 giver en minutpris på kr. 7,58, dermed er minutprisen på lavest opnåede niveau. 17/17

84 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Movit Bestyrelsen 27. maj 2015 Camilla Struckmann 06 Forslag til program for Repræsentantskabsmøde 2. september 2015 Administrationen indstiller, at bestyrelsen godkender udkast til program for repræsentantskabsmødet 2. september Beslutning: Tiltrådt. Under direktionens beretning ønskes en orientering om effektiviseringen af Flextrafik og Transportministeriets ændrede tolkning af regler vedrørende handicapkørsel. Sagsfremstilling: Med henblik på at styrke den faglige dialog med Movias repræsentantskab foreslås følgende dagsorden/program for repræsentantskabsmødet 2. september 2015: Dagsorden: 1. Valg af mødeleder 2. Konstatering af fremmødte 3. Direktionens beretning v/dorthe Nøhr Pedersen Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Movia 1/3

85 Sagsnummer Movit Orientering om Movias budget for 2016 v/christian Kierkegaard 5. Movia og Greater Copenhagen roller og muligheder v/steen Christiansen KKR Hovedstaden, Niels Hörup, KKR Sjælland og Dorthe Nøhr Pedersen Steen Christiansen og Niels Hörup indbydes til at give en overordnet status på arbejdet i Greater Copenhagen. Dorthe Nøhr Pedersen fortæller om Movias rolle og muligheder i forhold til Greater Copenhagen, og om fælles mulige berøringsflader i forhold til arbejdet for takstharmonisering og arbejdet med DOT fase Status for Movias Forretningsplan v/camilla Struckmann Orientering om forretningsplanens sammenhæng til Trafikplanmål og opfyldelse heraf, målopfyldelse, gennemgang af passageranalyse med fokus på kundevandring hvor taber Movia kunderne eller hvor realiseres ikke den ønskede vækst? Hvilke initiativer og tiltag gøres, for at indfri de overordnede forventninger til den kollektive trafiks udvikling, således som disse kommer til udtryk i Trafikplan 2013? Endvidere vil der under dette punkt fokuseres på nye skærpede miljøkrav og hvordan Movia arbejder for at indfri disse, ligesom der vil fokuseres på, hvorledes kommuner og regioner i deres trafikbestilling kan arbejde for at sætte ambitiøse mål og indfri disse. 7. Forslag fra medlemmerne 8. Eventuelt Økonomi: Ingen. Kundemæssige konsekvenser: Ingen. Miljømæssige konsekvenser: Ingen. 2/3

86 Sagsnummer Movit Åbent/lukket punkt: Åbent. Kommunikation: Sagsdokumentet offentliggøres på Movias hjemmeside. 3/3

87 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Movit Bestyrelsen 25. juni.2015 Mads Lund Larsen 10 Samfundsansvar værdisæt og målepunkter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen godkender Samfundsansvar 2015 værdisæt og målepunkter, der herefter vil indgå som tillæg til rapportering i årsregnskabet Beslutning: Tiltrådt. Sagsfremstilling: Baggrund Movia tog for tre år siden skridt til systematisk at opgøre selskabets aktiviteter inden for området for samfundsansvar (CSR), og det er således tredje gang, at politikker for samfundsansvar og mål fremlægges for bestyrelsen til godkendelse. De tidligere år har målene primært været rettet mod interne forhold og har derfor afspejlet, hvilken virksomhed Movia ønsker at være. Denne del har rettet sig mod medarbejderforhold blandt Movias ansatte, internt miljø i form af EMAS certificering, mål for kommunikation, samt nogle mere eksternt rettede mål i relation til kommuner, kunder og operatørers tilfredshed med Movia som samarbejdspartner og serviceleverandør. Ekstern synsvinkel på Movias samfundsansvarsprofil Administrationen finder, at det vil være relevant at udvide horisonten for Movias arbejde med samfundsansvar i 2015 og anlægge en ekstern synsvinkel på arbejdet på linje med f.eks. Trafikselskabet Movia Ressourcer og Service, Movia 1/3

88 Sagsnummer Movit DSB. I den sammenhæng vil arbejdet fremover omtales bredere som Movias samfundsansvar. Movias samfundsopgave Som et offentligt ejet selskab er Movias opgave at løse en væsentlig samfundsmæssig serviceopgave i tæt samspil med kommunerne og regionerne på Sjælland. Opgaven er at sikre en omkostningseffektivt kollektiv transport og dermed understøtte mobilitet for alle borgere i hele Movias område, så der kan tilbydes offentlig transport til så mange som muligt også i de tyndt befolkede områder. Herudover skal Movia sikre, at udførelsen af disse opgaver sker på en forsvarlig måde inden for lovgivningens rammer, herunder ved at belaste miljøet mindst muligt og ved at fremstå som et attraktivt offentligt arbejdssted med en ansvarlig personalepolitik. Dette gælder i samspillet med ejere, operatører og leverandører, såvel som internt i Movia. Mål for samfundsansvar Målepunkter for Movias arbejde med samfundsansvar i 2015 er inddelt i eksterne og interne målsætninger. De eksterne nøgletal som følges tager afsæt i Trafikplan 2013 og de interne som følges tager afsæt i Movias delpolitikker. Målepunkter med udgangspunkt Trafikplanens målsætninger Udvikling i passagertal: Passagertal for busser, Samlet kundetilfredshed, herunder andelen af meget tilfredse kunder Andel af kommuner, der er tilsluttet flextur Opfyldelse af miljøkrav for reduktion af udledning af CO2, NOx, og partikler fra busser samt for bussernes støjniveau. Arbejdsforhold eksterne forhold Andel af kontrakter, der sikrer løn- og arbejdsvilkår ved krav om kollektive overenskomster i forbindelse med tilladelser eller via arbejdsklausuler Overfald på chauffører. Arbejdsforhold interne forhold Anmeldte arbejdsskader i Movia Antal episodesedler for hændelser i billetkontrollen Gennemsnitligt antal sygedage for medarbejdere i Movia. 2/3

89 Sagsnummer Movit Økonomi: Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser for Movia. Kundemæssige konsekvenser: Ingen. Miljømæssige konsekvenser: Ved at stille krav til leverandørerne om opfyldelse af samfundsansvar, overholdes miljøkrav både hos Movia og leverandører. Åbent/lukket punkt: Åbent punkt. Kommunikation: Sagsdokumentet offentliggøres på Movias hjemmeside. Bilag: 1. Ambitioner og målepunkter i 2015 for Movias samfundsansvarsaktiviteter. 3/3

90 10.1 Tabel 1 Ambitioner og målepunkter i 2015 for Movias samfundsansvar 1. Passagertal for busser Movias hele virke og eksistensberettigelse er at levere nødvendige og efterspurgte public service ydelser med høj samfundsmæssig værdi. På den baggrund kan Movias virke anses at være funderet i social ansvarlighed, hvorfor passagertallet i busser og lokalbaner optages blandt CSR-målepunkterne. Udvikling de seneste år Passagerudviklingen siden 2012 har ikke understøttet målsætningen. Således var det realiserede passagertal 207 mio. i 2014, hvor Trafikplanens målsætning var 221 mio. CSR-område CSR-aktivitet Målepunkt 2015 Delpolitik Trafikplanen Passagertal for busser Måltallet for 2015 udledes af trafikplanens mål om årlig stigning i forhold til 2012 på 2,5 pct. indtil Målet i 2015 er 226 mio. 2. Miljømål Trafikplanens måltal for udledning af CO2, NOx og partikler er fastsat i samarbejde med kommunerne og regionerne, som alle har stor fokus på busdriftens miljøpåvirkning. Det hører til Movias sociale forpligtelse at gennemføre busdriften med så lille miljøpåvirkning som muligt. Udvikling de seneste år På alle miljømålepunkterne har udviklingen i reduktion af emissioner gået hurtigere end måltallene forudsætter. CSR-område CSR-aktivitet Målepunkt 2015 Delpolitik Trafikplanen Miljømåltal Udledningsgrænser 2015 for CO2, NOx og partikler jf. Trafikplanen 3. Mobilitetsrådgivning Forretningsplanen, som udmønter Trafikplanen, udvider de strategiske felter med mobilitetsrådgivning for kommuner og regioner. Der er tale om en eksternt rettet aktivitet som en del af de efterspurgte public service ydelser, hvilket begrunder, at mobilitetsrådgivning hører hjemme på CSR-området. I 2015 udvikles et evalueringsværktøj, som skal bruges ved vurderingen af effekten af et mobilitetsprojekt. CSR-område CSR-aktivitet Målepunkt 2015 Delpolitik Trafikplanen Mobilitetsrådgivning Målet for 2015 er at gennemføre 5 mobilitetsplaner i regioner og 5 mobilitetsplaner i kommuner

91 4. Miljøcertificering Movia vil gennem adfærdskampagner animere medarbejderne til at være miljøbevidste, så der kan opnås en 20 pct. reduktion af el- og papirforbrug over en 4-årig periode. Movia vil fortsat optimere de tekniske installationer til mere miljørigtige løsninger. Movia vil analyse bilparken for at sikre, at den er fleksibel og optimal ift. kørselsbehov og anvendelsesformål. Udvikling de seneste år I 2013 reduceres elforbruget med 5 pct. og i 2014 med 8 pct. Der er opnået en god miljøadfærd blandt medarbejderne i kombination med intelligente effektiviseringer af de tekniske installationer. Der er opnået en reduktion i papirforbruget i 2014 med 12,2 pct. på Toftegårds Plads. Der er konstateret stigning i både el- og papirforbrug i 2014 i Trafikservicelokalerne i Herlev og Roskilde. Der vil være skærpet opmærksomhed på, at dette reduceres i Fokuserede miljøkampagner til opnåelse af god miljøadfærd har vist sig som et velegnet redskab, som fortsat vil blive prioriteret. Movia har i 2014 reduceret vognparken med to biler. Der er indkøbt en el-scooter til de kortere ture. CSR-område CSR-aktivitet Målepunkt 2015 Delpolitik Miljøaktiviteter Miljøcertificering 2015-mål er en del af et 4-årigt mål frem mod EMAS Målet er 20 pct. reduktion af elforbruget målt i sammenligning med Målet skal opnås gennem udskiftning af udstyr, der er meget strømforbrugende, bevægelsescensorer, kontakture og udskiftning til LED-pærer. Reduktionen måles ift. antal årsværk Reduktion i papirforbrug med 20 pct. i sammenligning med 2013 En analyse af bilparken for at sikre optimal udnyttelse af køretøjerne og udfase de mindst miljøvenlige køretøjer 5. Samfundsansvar i trafikindkøbet Movia vil gennem udbudsbetingelser og kontraktforhandlinger bidrage til, at leverandørerne opfylder deres sociale ansvarlighed med henvisning til ILO konventionen nr. 94, der skal sikre løn og ansættelsesforhold i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver samt tjenesteydelser. I forbindelse med prækvalifikationen har operatørerne indsendt en tro- og loveerklæring indeholdende oplysninger om hensyntagen til arbejdspladsbeskyttelse samt arbejdsforhold i øvrigt. Det er et krav, at den ansatte hos tilbudsgiver aflønnes efter de for området gældende overenskomster. For at beskytte de ansatte, stilles der krav om, at principperne i virksomhedsoverdragelsesloven skal anvendes i forbindelse med operatørskifte uanset, om der overdrages busmateriel. Dette er en del af de aftalte vilkår mellem udbyder og operatør. Operatørerne opfordres til efter anmodning at formulere en integrationspolitik.

92 Derudover forpligter operatørerne sig i kontrakterne til at overholde overenskomster indgået på området for deres virke. Trafikstyrelsen er tilsynsmyndighed for sociale klausuler i forhold til indehavere af tilladelser til offentlig servicetrafik. Movia vil gennem samarbejde med de øvrige trafikselskaber bidrage til, at Trafikstyrelsen fortsat har fokus på sin tilsynspligt ift. overholdelse af løn- og arbejdsvilkår. Udvikling de seneste år Samtlige trafikkøbskontrakter indgået i 2013 og 2014 indeholder CSR-leverandørerklæringer. I 2014 er ILO konvention nr. 94 specifikt nævnt i relevante udbud. Movia har ikke gennemført egne stikprøvekontroller i Trafikstyrelsen har som tilsynsmyndighed skærpet tilsynet i Styrelsen tog i november 2014 initiativ til at samle trafikselskaber og branchen til et møde for en generel drøftelse af mulighederne for at sikre, at chauffører, der udfører offentlig servicetrafik, har løn- og arbejdsvilkår, som er i overensstemmelse med kollektiv overenskomst på området. CSR-område CSR-aktivitet Målepunkt 2015 Delpolitik Aktiviteter i CSR- i forbindelse Samtlige kontrakter indgået i 2015 indeholder CSR- Udbuds- leverandør- med trafikindkøb krav, herunder henvisning til ILO konventionen nr. betingelser kæden 94 der skal sikre løn og ansættelsesforhold i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver samt tjenesteydelser 6. Samfundsansvar og leverandørerklæringer Movia har leverandører, der er socialt ansvarlige gennem overholdelse af ILO konvention nr. 94. Movias leverandører erklærer, at de indestår for et kædeansvar ift. Movia CSR-politik. Movia anvender anerkendte og troværdige leverandører, og leverandørernes bidrag til overholdelse af Movias CSR-politik kan vægtes som et af flere tildelingskriterier. Udvikling de seneste år Movia har gradvist øget sit mål for CSR-leverandørerklæringer fra 50 pct. i 2013 til 75 pct. i 2014 og med et endeligt mål til 100 pct. i Movia har ikke indgået kontrakter i 2014 vedr. bygge- og anlægsopgaver samt tjenesteydelser. Der er dermed ikke udtaget kontrakter til stikprøvekontrol vedr. indkøb med henvisning til ILO konvention nr. 94. CSR-område CSR-aktivitet Målepunkt 2015 Delpolitik Aktiviteter i CSR leverandør- Alle kontrakter indeholder CSR- Indkøbspolitik leverandør- erklæringer for leverandørerklæringer. kæden øvrigt indløb For udbud vedr. bygge- og anlægsopgaver samt tjenesteydelser er afgivet erklæring vedr. overholdelsen af ILO konventionen nr. 94.

93 7. Sygefravær i Movia Movia har fokus på medarbejdertrivsel og sundhedsfremmende aktiviteter, da dette vurderes som væsentligste bidrag til lavt sygefravær. Udvikling de seneste år Movia har i flere år fokuseret på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Indsatser indbefatter en række ledelsesmæssige tiltag. Dialog og åbenhed om temaet sygdom har været de vigtigste indsatser. Fra et niveau på 9,9 sygedage i gennemsnit pr. medarbejder i 2012 til 7,38 i 2013 og 8,11 i 2014 har den målrettede indsats mod højt sygefravær båret frugt. Movia har i 2014 gennemført en røgfri arbejdsplads i hele arbejdstiden, og har fokus på medarbejdernes sundhed med støtte til motionsaktiviteter og sund kost. CSR-område CSR-aktivitet Målepunkt 2015 Delpolitik Medarbejder- Sygefravær i Movia Sygefravær på højst 7 sygedage i gennemsnit Personalepolitik aktiviteter pr. medarbejder 8. Praktikpladser Movia uddanner elever, som efter endt uddannelse efterspørges af arbejdsmarkedet. Movia ønsker at tilbyde en variation i indholdet af praktikpladser med henblik på at specialisere eleverne til stillinger, som kan bringe dem videre i et karriereforløb udenfor Movia. Fremadrettet er det ikke antallet af praktikpladser, der er afgørende, men at det er de rigtige praktikpladser der besættes ud fra arbejdsmarkedets efterspørgsel. Udvikling de seneste år Movia har i 2014 haft fem elever ansat i uddannelsespraktik. I 2014 har Movia revideret sin elevpolitik. Formålet med en revision af elevpolitikken var i højere grad at målrette og specialisere elevuddannelsen for at sikre Movias elever bedre jobmuligheder efter endt uddannelse. Movia har i 2014 udvidet sin godkendelse til at uddanne elever med forskellige specialer, bl.a. IT-supporter og sekretariatsbetjening. CSR-område CSR-aktivitet Målepunkt 2015 Delpolitik Medarbejder- Praktikpladser Movia tilbyder en variation i indholdet af Elevpolitik aktiviteter praktikpladser, der dels sikrer, at Movia fremstår som et attraktivt uddannelsessted og sikrer at eleverne er attraktive for arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. 9. Job på særlige vilkår Movia er en rummelig arbejdsplads med ressourcestærke medarbejdere, der er i stand til at rumme kolleger med særlige vanskeligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet. Movias medarbejdere skal være i stand til at integrere medarbejdere ansat på særlige vilkår i det daglige arbejde i Movia med henblik på at kvalificere disse medarbejdere til et skånejob i Movia eller fast tilknytning på det øvrige arbejdsmarked.

94 Udvikling de seneste år Movia har både i 2013 og i 2014 haft fokus på at tilbyde job på særlige vilkår og praktikforløb. I 2014 var 8 medarbejdere ansat i løntilskuds- og flexjobordninger. Movia har løbende haft studerende fra videregående uddannelser samt elever fra folkeskolen og handelsskolen i praktikforløb. Arbejdsmarkedets behov og lovgivning for ansatte på særlige vilkår ændrer sig løbende, og Movia ønsker en fleksibel tilgang til at kunne støtte op om aktuelle behov, og vurdere hvor Movia gør bedst gavn i forhold til at tilbyde praktikpladser og afklaringsforløb for ansatte på særlige vilkår. CSR-område CSR-aktivitet Målepunkt 2015 Delpolitik Samfundsaktiviteter Job på særlige vilkår Movia er i stand til at tilbyde job på særlige vilkår i flere funktioner i Movia med henblik på at give støtte til kvalificering til ordinært arbejdsmarked eller afklaringsforløb. 10. Tilgængelighed i Movias transportformer Det er fortsat relevant at få afprøvet automatiske kørestolsramper på en buslinje med henblik på at indhøste driftserfaringer og brugererfaringer. Der eksisterer i dag manuelle ramper på busserne, men man er som kørestolsbruger afhængig af hjælp fra medrejsende. Automatiske ramper vil betyde, at kørestolsbrugeren eller chaufføren selv kan aktivere rampen. Automatiske ramper har dog også ulemper i forhold til driftssikkerhed. Et forsøg skal afklare fordele og ulemper. De fysiske forhold ved stoppestederne har betydning for tilgængeligheden til busserne og beror på kommunernes indsats. Der er derfor grundlag for at foretage benchmark kommunerne imellem. Udvikling de seneste år Der er i 2014 etableret et tilgængelighedsforum med deltagelse af Danske Handicaporganisationer, Ældresagen og Faglige seniorer. Der er afholdt et stiftende møde, men endnu ikke aftalt et egentligt arbejdsprogram. Etableringen og indmelding af medlemmer var først afsluttet efter sommeren, og det har derfor endnu ikke været muligt at beskrive et forsøg med elektriske ramper på en buslinje. CSR-område CSR-aktivitet Målepunkt 2015 Delpolitik Samfunds- Tilgængelighed til I 2015 skal der i tilgængelighedsforum Tilgængelig- aktiviteter Movias udarbejdes et forsøgsoplæg som kan afprøves hedspolitik transportformer på en buslinje senest i 2016.

95 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Movit Bestyrelsen 25. juni 2015 Karsten Larsen 11 Leasing af Movias bilflåde Indstilling: Administrationen indstiller, at administrationen bemyndiges til at indgå leasingaftale af Movias bilflåde. Beslutning: Tiltrådt. Thomas Bak stemte imod af principielle årsager. Sagsfremstilling: Movia ejer i dag 39 biler, hvoraf 32 bruges i trafikservice s arbejde med opsætning, reparationer, omlægninger og kontroller mv., mens 7 biler bruges af Flextrafik, salg og distribution samt administrationen til opmåling, kontrol og møder mv. I første halvdel af 2015 gennemføres en analyse af de økonomiske gevinster ved at optimere bilflådens drift og finansiering. Det er forventningen, at resultatet af analysen bliver, at bilflåden reduceres betragteligt, og at flåden sendes i udbud med henblik på en samlet leasingaftale. På det foreliggende grundlag vil bilparken blive reduceret med biler. For at få den størst mulige miljøgevinst, bliver muligheden for indkøb af el-biler eller hybridbiler undersøgt. Når hybridbiler medtages, skyldes det at en væsentlig del af køretøjerne skal dække et så stort dagligt kørselsbehov, at elbiler ikke er et alternativ grundet deres begrænsede rækkevidde. Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Movia 1/3

96 Sagsnummer Movit Leasing Finansiering ved leasing giver en likviditetsmæssig udjævning af udgifter til udskiftning af biler. Dermed opnås også en større budgetsikkerhed, når der skiftes til en fast månedlig ydelse. Desuden bliver driften af bilflåden enklere og mere effektiv. Indgåelse af leasingaftaler indebærer, at Movia påtager sig en økonomisk forpligtelse i det antal år, aftalen løber. Administrationen finder, at principbeslutning om at indgå en leasingaftale omfattende Movias bilflåde derfor bør træffes af bestyrelsen, jf. Kommunestyrelsesloven 41, stk. 2 om, at beslutning om indgåelse af leje- og leasingaftaler, som udgør en særlig forpligtelse for kommunen, skal træffes af kommunalbestyrelsen. Tidsplanen for projektet ser således ud: Udbudsbekendtgørelse ultimo juni Forhandlinger med leverandører august/september Indgåelse af kontrakt September/Oktober Bestyrelsen orienteres december Levering af køretøjer januar Økonomi: Den endelige besparelse opgøres når leasingudbuddet er gennemført. Bestyrelsen informeres på december mødet. Kundemæssige konsekvenser: Ingen. Miljømæssige konsekvenser: Det forventes, at Movia kan nedsætte CO2-udslippet ved at udskifte et antal biler med el- og eller hybridbiler. Åbent/lukket punkt: Åbent. 2/3

97 Sagsnummer Movit Kommunikation: Sagsdokumentet offentliggøres på Movias hjemmeside. 3/3

98 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Movit Bestyrelsen 25. juni 2015 Michael Skov 13 Forslag til Regional vækst- og udviklingsplan i Region Hovedstaden, høringssvar Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen godkender administrationens høringssvar til Forslag til Regional vækst- og udviklingsplan i Region Hovedstaden. Beslutning: Tiltrådt. Sagsfremstilling: Movia har modtaget Region Hovedstadens forslag til vækst- og udviklingsplan for regionen i offentlig høring. Høringsperiode slutter 19. juni 2015, og administrationen har derfor udarbejdet et foreløbigt administrativt høringssvar. Dette fremlægges til bestyrelsens godkendelse. Økonomi: Ingen økonomiske konsekvenser. Kundemæssige konsekvenser: Ingen kundemæssige konsekvenser. Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Movia 1/2

99 Sagsnummer Movit Miljømæssige konsekvenser: Ingen miljømæssige konsekvenser. Åbent/lukket punkt: Åbent punkt. Kommunikation: Sagsdokument og høringssvar offentliggøres på Movias hjemmeside. Bilag: 1. Forslag til Regional vækst- og udviklingsplan i Region Hovedstaden, høringssvar. 2. Offentlig høring af Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi 2/2

100 Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød revus.center-for-regional-udvikling@regionh.dk Sagsnummer Movit Sagsbehandler TDP Direkte Fax TDP@moviatrafik.dk CVR nr: EAN nr: juni 2015 Forslag til Regional vækst- og udviklingsplan i Region Hovedstaden Movia har modtaget Region Hovedstadens udkast til vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad i høring. Movias administration har følgende bemærkninger til planen: Movia noterer sig, at Region Hovedstaden vil fokusere på, at blandt andet kollektiv transport skal spille en større rolle for at reducere trængsel, og sikre den mobilitet og tilgængelighed i regionen, der er en af de udpegede rammebetingelser for at sikre vækst. Movia er parat til at understøtte denne ambition og peger på Pendlernettet i den kollektive trafik, der er fastlagt af regionen og kommunerne i forbindelse med Movias Trafikplan 2013, som en vigtig ramme for den fremtidige udvikling af den kollektive trafik. Movia har desuden noteret sig, at den regionale vækst- og udviklingsstrategi lægger vægt på, at de fremtidige mobilitetsløsninger i regionen er bæredygtige, og at der lægges op til en indfasning af fossilfrie brændstoffer til busser. Movia bidrager gerne til en indfrielse af denne målsætning. Både i forbindelse med de løbende fornyelser af busparken ved udbud, og ved opdatering af kommunernes og regionernes fælles miljømålsætning for bustrafikken i den nye trafikplan 2016, som skal udarbejdes og besluttes i løbet af det næste 1½ år. Endelig har Movia noteret sig, at strategien lægger op til at videreføre planlægningen af det højklasssede letbane- og BRT-net, samt at sikre bedre skiftemuligheder ved terminaler og knudepunkter i det kollektive trafiksystem. Også på disse områder bidrager Movia gerne til regionens videre arbejde. Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Movia - DK-2500 Valby Telefon Fax movia@moviatrafik.dk 1/2

101 Sagsnummer Movit Der tages forbehold for eventuelle yderligere bemærkninger fra Movias bestyrelses side. Bestyrelsen behandler Movias høringssvar til Forslag til Regional vækst- og udviklingsplan i Region Hovedstaden på bestyrelsesmøde 25. juni Venlig hilsen Dorthe Nøhr Pedersen Adm. direktør 2/2

102 Regionsrådsformanden Kongens Vænge Hillerød Til høringsparter Telefon Mail regionsraadsformand@regionh. dk Dato: Offentlig høring af Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Hermed sendes forslag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi i offentlig høring frem til 19. juni Hovedstadsregionen er hele Danmarks vækstmotor og det forpligter. Det er her, der bliver skabt flest nye arbejdspladser. Det er også her, vi skaber mere end en tredjedel af Danmarks velstand i form af BNP. Regionsrådet i Region Hovedstaden har med inddragelse af Vækstforum Hovedstaden nu udarbejdet en regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Med vores nye strategi sætter vi turbo på vækstmotoren. Vi har lavet en kort og fokuseret strategi med konkrete initiativer, der skal bidrage til højere livskvalitet, flere arbejdspladser og mere vækst hos virksomhederne. Det gavner os, der bor og lever her i regionen, det gavner alle danskere og det gavner Danmark ude i verden. Vi vil gerne invitere alle borgere, kommuner og samarbejdspartnere til at komme med forslag til strategien. ReVUS tager udgangspunkt i Hovedstadens ambitiøse vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Sammen med vore centrale samarbejdsparter vil vi foretage fokuserede investeringer inden for trafik og uddannelse samt de fire væksttemaer grøn, sund, smart og kreativ vækst. Forslaget er udarbejdet i dialog med politikere, kommuner, virksomheder, organisationer, universiteter og borgere, og vi vil også gerne her benytte lejligheden til at kvittere for den store interesse og det brede ejerskab, der har været til nu. Vi ser frem til at få endnu flere gode input i forbindelse med høringen, så vi sammen kan gøre Hovedstaden til et endnu bedre sted at bo og leve. Høringssvarene vil indgå i de politiske drøftelser frem mod vedtagelsen af ReVUS i september Høringssvar sendes til: revus.center-for-regional-udvikling@regionh.dk senest den 19. juni 2015 God læselyst. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand