Forslag til tillæg nr. 2 til Kommuneplan for Odense Kommune. Letbane i Odense 1. etape

Transkript

1 Forslag til tillæg nr. 2 til Kommuneplan for Odense Kommune Letbane i Odense 1. etape

2 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge en kommuneplan. Denne er grundlaget for al planlægning i Odense Kommune. Kommuneplanen består dels af en hovedstruktur og retningslinjer for hele kommunen, dels af rammer, der fastlægger lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen. Herunder hører udbygningen i kommunen med boliger, arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning og rekreative områder. Retningslinjerne angiver administrationsgrundlaget for arealanvendelsen. Der skal udarbejdes retningslinjer for udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder, for beliggenheden af arealer til forskellige byformål inden for byzonen. Kommuneplanerne skal desuden indeholde retningslinjer for de emner, der tidligere indgik i regionplanerne. Rammerne fastlægger bestemmelser for indholdet af de lokalplaner, der er en forudsætning for at begynde større bygge- og anlægsarbejder. Disse bestemmelser drejer sig især om, hvad et område må bruges til, og hvor meget og hvor højt der må bygges. Men der kan også fastsættes andre typer af bestemmelser, fx om størrelsen af friarealer og parkeringsarealer, hensyntagen til trafikstøj, bevaring af bebyggelse, detailhandel mv. Planprocessen Kommuneplanen gælder for 12 år, men hvert 4. år skal byrådet vedtage en planstrategi. Byrådet skal i den forbindelse træffe beslutning om kommuneplanen skal revideres, og i hvilket omfang. Hvordan gennemføres kommuneplanen? Byrådet har pligt til at sørge for, at kommuneplanen bliver gennemført. Det sker bl.a. gennem udarbejdelse af lokalplaner. Det kan f.eks. være nødvendigt for at sikre arealer til offentlige formål (veje, institutioner m.m.). Der skal udarbejdes lokalplan, før der igangsættes større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger. En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen, men den kan godt stramme kommuneplanens rammebestemmelser, fx gennem fastsættelse af lavere bebyggelsesprocenter. Mindre ændringer af kommuneplanen Det er muligt at foretage mindre justeringer af kommuneplanen, når der bliver udarbejdet lokalplaner for bygge- eller anlægsprojekter. Disse tillæg til den gældende kommuneplan bliver behandlet af byrådet samtidig med de nye lokalplaner. Forord Kommuneplan er godkendt af byrådet den 4. december Den nye kommuneplan er digital og kan ses på 2

3 Tillægget er en ændring til Kommuneplan , som er vedtaget af byrådet den 4. december Indholdsfortegnelse Side Baggrund 4 Redegørelse for letbanens etape 1 5 Bestemmelser til tillæg nr. 2 Ændringer til kommuneplanens hovedstruktur 6 Letbanens linjeføring Letbanestationer Park & Ride Kontrol- og vedligeholdelsescenter Indpasning af letbanen i bymiljøet og landskabet Erstatningsbeplantning Forudgående høring 7 Kortbilag Vedlagt 3

4 Baggrund Odense Byråd udpegede den 16. februar 2011 etape 1 af Odense Letbane. Samtidig besluttede byrådet, at der i samarbejde med Transportministeriet skulle igangsættes de fornødne undersøgelser og arbejder med henblik på at etablere en letbane i Odense. Letbanen er en prioritet for hele byrådet i Odense, fordi den vil gøre den daglige transport lettere for mange mennesker, der bor eller arbejder i Odense. På den måde vil letbanen samle byens forskellige dele, både de bydele, der er aktive i dag, og de forskellige bydele og arbejdspladser, der er planlagt for de kommende år. Der foreligger nu et skitseprojekt for letbanen, og der er foretaget en miljøvurdering, som følger anvisningerne i Planloven og i Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer. Odense Kommune har i Planstrategi 2011 sat sig et mål for, at Odense skal udvikle sig fra, at være en stor dansk by til, at blive en dansk storby. En udviklingsplan, der omfatter en lang række store byggeprojekter, skal virkeliggøre visionen. Som led i den ambitiøse udviklingsplan bliver der frem mod år 2020 investeret 25 mia. kr. i infrastruktur og byudvikling i Odense. Projekterne vil være en løftestang til på ny at få skabt vækst, udvikling og nye permanente arbejdspladser. Et af elementerne i udviklingsplanen er etableringen af en letbane i Odense. Letbanen vil i væsentlig grad medvirke til at skabe sammenhæng på tværs af de mange planlagte byudviklingsprojekter - særligt imellem det nye universitetshospital (OUH), universitetet, Scandinavian Cortex Park og bymidten. Letbanen vil blandt andet betjene det nye universitetshospital og de ca mennesker, der dagligt vil få deres gang i det nye Campus Odense område. Letbanen vil komme til at udgøre en vigtig rød tråd gennem byen. De mange byggeprojekter betyder, at Odense Kommune er den eneste af de fynske kommuner, der i de kommende år frem mod 2020 både vil opleve en øget arbejdsstyrke og et stigende antal borgere. Letbanen forventes at være i drift i I dag pendler flere end mennesker dagligt over Odenses kommunegrænse til og fra uddannelse eller arbejde. Med en fremtidig vækst i befolkningen og i antallet af arbejdspladser vil Odense stå overfor nogle infrastrukturelle udfordringer. Odense Letbane vil være en vigtig del af løsningen herpå. Letbanen vil ikke blot være endnu et moderne transportmiddel, der flytter folk fra A til B. Letbanen er nødvendig og vil være det transportmiddel, der bedst kan understøtte udviklingen i Odense de kommende år såvel økonomisk som miljømæssigt. Dette kommuneplantillæg sendes i offentlig høring sammen med en VVM-redegørelse, der er finansieret med midler fra Staten bevilliget ved trafikaftalen Bedre og billigere kollektiv trafik fra juni 2012 og fra Odense Kommune. Et enigt byråd i Odense Kommune har ligeledes fulgt op på trafikaftalen med en bevilling på 177 mio. kr. til letbaneprojektet, og har dermed samlet set finansieret 220,5 mio. kr. af letbaneprojektet. VVM-redegørelsen kan, mens kommuneplantillægget er i høring ses på: Herefter vil planlægningen blive indarbejdet i Odenses kommuneplan, der kan ses på: Der er mere om forslaget til letbanen på: Det betyder, at projektet skrider frem som planlagt. Også Region Syddanmark har indvilget i at bidrage med 100 mio. kr. til etableringen af letbanen. Kommuneplantillægget er udarbejdet for, at fastlægge letbanens linjeføring, stationer, Park & Ride anlæg og Kontrol- og vedligeholdelsescenter. 4

5 Tillæggets bestemmelser Ændringer til kommuneplanens hovedstruktur I kommuneplanens afsnit 6.3 Kollektiv trafik slettes følgende redegørelsestekst, der er markeret med gennemstregning: Letbane Med etableringen af Odense Letbane får Odense en ny rygrad i den kollektive trafik. Bybuslinjerne omlægges, så de i samspil med letbanen, fungerer som et samlet højklasset transportsystem. I 2014 er VVM-redegørelsen for Odense Letbanes første etape klar til politisk vedtagelse. I redegørelsen vurderes letbanens virkninger på miljøet, herunder trafikpåvirkningerne. De er derfor ikke medtaget i nærværende kommuneplan. Det skitserede letbanenet har en samlet længe på 21 km og har form som et H. H-modellen består af 2 linjer med en fællesstrækning igennem midtbyen. Første linje skal gå fra Center og gennem bymidten til Campus og videre til Station. Anden linje vil gå fra via fællesstrækningen til Vesterbro og videre mod Odense Zoo. Linjen fra Center til er udpeget som første etape. I kommuneplanens afsnit 6.3 Kollektiv trafik indføjes følgende redegørelsestekst i et selvstændigt underafsnit Odense Letbane: Odense Letbane Enkelt udtrykt er en letbane en lang, moderne sporvogn eller metro, som kører på skinner i gaderne. 1. etape af Odense Letbane anlægges som en tosporet letbane fra Center i nordvest til Station i syd. Med 26 stationer vil letbanen forbinde midtbyen, Campusområdet og andre byområder. Når anlægget er i drift, forventes der passagerer om dagen. Anlægsarbejderne er planlagt til, at stå på i Efter testkørsler i 2019 forventes det, at letbanen vil kunne åbne for passagerer i Mange borgere vil komme til, at opleve en ny og bedre service i den offentlige transport, som passer til deres behov. Letbanen vil være et komfortabelt, hurtigt og enkelt system, der vil udgøre rygraden i den offentlige transport. Den vil være forbundet med jernbanerne, busnettet og med motorvejen via Park & Ride-anlægget ved Roulund Letbanen vil også hænge sammen med Odenses netværk af cykelstier og supercykelstier (selvstændige cykelstier uden tilknytning til vejnettet). 5

6 Overalt på strækningen vil der være afgang hvert 10. minut. Turen fra Odense Banegård Center til Syddansk Universitet (SDU) vil komme til at tage 20 minutter. Fra Park & Ride anlægget i syd vil man kunne nå til SDU på 7 minutter. I kommuneplanen afsnit Odense Letbane indskrives følgende retningslinjer: Der skal sikres de nødvendige arealer til realisering af letbaneprojektets 1. etape, herunder arealer til letbanespor, stationer med perroner og læskærme, kørestrømsanlæg og omformerstationer, skiftesteder mellem letbane, busser samt tog, cykelparkering, Kontrol- og vedligeholdelsescenter samt Park & Ride, som vist på kortet Med henblik på at sikre letbanens indpasning i bymiljøet og landskabet, skal letbanen ved udformning og placering af sporforløb, hegn, broer, stationer, teknikbygninger, kørestrømsanlæg, omformerstationer mv. tilpasses de bydele, byrum og landskaber, som letbanen føres igennem Vejtræer der fældes som konsekvens af letbanens etablering, skal genetableres i forholdet 1:2. Erstatningsbeplantning skal om muligt indpasses i letbanekorridoren, hvor den kan tilføre bymiljøet ny kvalitet, ellers skal der foretages erstatningsbeplantning andre steder i byen. Fældet fredsskov skal erstattes i forholdet 1:2 andetsteds i nærområdet, som udgangspunkt i tilknytning til eksisterende skov. 6

7 Forudgående høring Der har fra 23. oktober til 12. december 2011 været afholdt forudgående høring om ændringen til kommuneplanen samt om VVM-redegørelsen. Der indkom 35 skriftlige høringssvar. Høringssvarene var særligt koncentreret om følgende emner: Alternative linjeføringer En del forslag til linjeføringer sigtede på mulige fremtidige etaper og vurderedes således ikke at være reelle alternativer til hovedforslaget. Flere borgere foreslog, at letbanen burde etableres som ringforbindelse, hvor Vesterbro skulle forbundet med Station via letbanetracé parallelt med Svendborgbanen. Rosengårdcentret foreslog en tunnellægning med underjordisk station i forbindelse med nyetableret parkeringskælder og elevator/rullefortovsanlæg til terræn direkte ind i centret. Antal og placering af parkeringsanlæg i tilknytning til letbanen Der kom flere henvendelser om Park, Ride and Bike-anlæg, herunder ønsker om flere anlæg, forslag til faciliteter og konkrete placeringer. Forslag til miljømæssige forbedringer Der kom forslag om, at letbanen skulle placeres i et grønt tracé, gerne med græs og vilde lavtvoksende blomstrende planter. Det blev foreslået, at hvor der skal fældes træer, bør der som minimum plantes nyt, så letbanen fremstår som et grønt bælte igennem byen. De blev desuden foreslået, at overfladevand skal nedsives i jorden frem for afledning til kloaksystemet. Der kom desuden et forslag om etablering af solceller på letbanens tag. Påvirkning af bymiljøet Der blev udtrykt bekymring for, om master og luftledninger vil skæmme omgivelserne og påvirke bymiljøet negativt. En række kommentarer var rettet mod at kvalificere projektet yderligere, idet projektet samtidigt blev rost for sine kvaliteter. Efter den forudgående høring vedtog Odense Byråd den 11. april 2012, at følgende alternativer skulle belyses i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen. 2 lokale alternative linjeføringer ved henholdsvis Rosengårdcentret og Odense Banegård Center. Alternativer til det i hovedforslaget fremlagte antal, placering og størrelser af Park, Ride and Bike-anlæg. Bæredygtige alternativer i form af teknisk/energimæssig optimering af let-banedriften, optimering af letbanen som transporttilbud samt yderligere grønne tiltag. Alternativer til letbanens placering i gaderummet i forhold til ledningsnettet, med henblik på at mindske generne af letbanen i anlægsfasen. 7

8 Alternativer til mastebårne luftledninger undersøges for at vurdere de visuelle konsekvenser af et letbaneanlæg i bymiljøet. Det er beskrevet i VVM-redegørelsen, hvordan ovennævnte alternativer er blevet belyst. Den linjeføring der blev fremlagt i den forudgående høring, viste sig i VVM-fasen ikke, at være den mest optimale, da en ændret linjeføring i i højere grad vil kunne servicere bydelen i forhold til den oprindelige linjeføring. Den ændrede linjeføring medførte en supplerende idéfase. Der indkom i den forbindelse høringssvar fra én borger. Høringssvaret bestod af forslag til håndtering af parkering for beboerne på Stadionvej samt forslag til trafikale løsninger på og omkring Stadionvej. Høring af berørte myndigheder I forbindelse med idéfasen fra den 23. oktober til den 12. december 2012 har Odense Kommune modtaget følgende kommentarer fra berørte myndigheder: Projektorganisationen for Nyt OUH gør opmærksom på, at ledningsfri strækninger skal indskrives i lokalplanen. I forbindelse med de tekniske undersøgelser til VVM redegørelsen har Odense Letbane besluttet, at der skal anvendes køreledninger på hele letbanens strækning for at nedsætte risikoen for teknisk umodne løsninger. Fyns Politi anfører, at linjeføringen af letbanen må forventes at medføre en forringet trafikafvikling på de forvejen trafikbelastede steder på den planlagte linjeføring med forøget støj- og miljøforurening. VVM-redegørelsen belyser netop trafikafviklingen, ligesom der opstilles forslag til foranstaltninger for at undgå eller minimere væsentlige gener ved trafikafviklingen. Bygningsstyrelsen ønsker, at Stationen Nyt OUH nord etableres og gøres permanent allerede i 1. etape, da den er et vigtigt knudepunkt og hovedindgang til Nyt SUND og det nuværende sydlige SDU. Stationen Nyt OUH nord er medtaget i letbanens 1. etape. Bygningsstyrelsen ønsker at Odense Kommune i forbindelse med scoping undersøger støj- og vibrationsmæssige effekter på SDU og Nyt SUND under drift, herunder effekter på bygninger, laboratorieudstyr og instrumenter. VVM-redegørelsen belyser støj- og vibrationsmæssige effekter på omgivelserne. Danmarks Naturfredningsforenings største bekymring i forbindelse med letbanen går på dennes krydsning af arealerne ved Universitet, særlig krydsningen af skovene. Skovene er i sig selv 8

9 interessante, og rummer desuden flere arter af orkidéer, herunder en af de største bestande på Fyn af Tyndakset Gøgeurt. DN foreslår derfor, at der i VVM-undersøgelsen sættes særlig fokus på krydsningen af skovene, idet de henholder sig til, at man har lovet DN, at der vil blive taget de største hensyn ved krydsningen af disse skove. VVM-redegørelsen har sat særligt fokus på krydsningen af de omtalte skove. DN skriver, at det anføres i scopingen, at man ikke vil lave særlige undersøgelser af fuglelivet i forbindelse med VVM-undersøgelsen, men vil henholde sig til f.eks. DOF-basen. DN mener, at der skal laves særlige fugleundersøgelser, idet DOF-basen udgøres af et relativ grovmasket net af lokaliteter, der stort set ikke omfatter de lokaliteter, som berøres af letbanen. Udover fuglene, bør de forskellige plante,- og dyrearter ligeledes undersøges specifikt. Forekomsten af fugle i undersøgelsesområdet er blevet undersøgt ved hjælp af Dansk Ornitologisk Forenings database (Dansk Ornitologisk Forening 2012). Herudover blev der søgt efter indberetninger om forekomst af sjældne og beskyttede arter i databaser (Danmarks Miljøportal 2012 og Holm 2012). Viden fra tidligere fugleundersøgelser i området blev også inddraget. Der blev ikke udført specifikke felteftersøgninger af fugle i yngletiden, men fuglearter observeret i forbindelse med øvrige feltundersøgelser i august/september 2012 blev registreret. De forskellige plante,- og dyrearter er kortlagt ud fra kendt data og suppleret med feltundersøgelser. Fjernvarme Fyn anfører, at der i etableringen af letbanen indgår ifølge Fjernvarme Fyns oplysninger, at alle langsgående kabler/ledninger skal fjernes i hele tracéet. Dette anser Fjernvarme Fyn for urealistisk på en lang strækning omkring bymidten. Fjernvarme Fyn anmoder om, at der i såvel anlægs- som driftsfasen i videst muligt omfang tages hensyn til opretholdelse af driften af deres ledningsnet, idet enhver afbrydelse af forsyningen vil få negative miljø- og energimæssige konsekvenser. Odense Letbane har løbende dialog med Fjernvarme Fyn omkring håndtering af såvel flytning af fjernvarmeledninger som håndtering af fjernvarmedriften i anlægs- og driftsfasen. 9

10