Udledningen af overfladevand (regnvand) fra separatkloakerede erhvervsområder i Hammelev: Afløbskoefficient [%]

Transkript

1

2 1. Tilladelsen omfatter: Udledningen af overfladevand (regnvand) fra separatkloakerede erhvervsområder i Hammelev: Opland* Areal [ha.] Afløbskoefficient [%] Bef. Areal [ha.] A , ,80 A , ,53 A12-4 9, ,91 A , ,0 A12-6 1,21 7 0, , ,80 A99-8 6, ,87 A , ,13 Samlet 103,21 57,21 *) oplandsbetegnelse jf. Spildevandsplan Overfladevandet udledes til Skallebæk, tilløb 2. Udløbet er i Spildevandplan betegnet som U15502R. 2. Tilladelsens vilkår: 1. Tilladelsen skal udnyttes inden 31. december Når tilladelsen udnyttes, skal tilsynsmyndigheden underrettes om dette. 2. Der må kun udledes overfladevand fra de, af denne tilladelse omfattede arealer. 3. Udledningen skal neddrosles til 1,5 liter pr. sekund pr. total-hektar, således at denne ikke overstiger 155 liter pr. sekund. 4. Den maksimalt tilladte udledning, som er angivet i vilkår 3, må gennemsnitlig kun overskrides 1 gang for hvert 10. år, svarende til n=1/10, beregnet efter lokal regnserie. 5. Det samlede oplandsareal til udledningen udgør 103,21 ha. Udvidelse af oplandet må kun ske med tilladelse fra godkendelsesmyndigheden. Ved ændringer i oplandet, der kan medføre en forøgelse af udledningen, skal forsyningsselskabet dokumentere, at vilkår nr. 3 og 4 kan overholdes. 6. Inden overfladevandet udledes til Skallebæk, tilløb 2 skal dette have en kvalitet, der svarer til at overfladevandet er blevet behandlet i vådt regnvandsbassin, som opfylder anbefalingerne i Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner fra Aalborg Universitet, Udløbet skal forsynes med en lukkeventil, som kan betjenes manuelt, i tilfælde af uheld i oplandet til udledningen. 8. Vilkår for udformning af udløbet til Skallebæk, tilløb 2: 2/8

3 Udløbet skal placeres således, at bundkoten i udløbsrøret er 20 cm over vandløbets regulativmæssige bundkote på det pågældende sted. Vandløbets bund og brinker omkring udløbet skal sikres mod erosion. Erosionssikringen udføres som en stensikring (stenglaci på ca. 1 m 2 ). Udløbet skal etableres således, at den frie passage i vandløbet ikke nedsættes. Udløbsbygværket etableres således, at udløbet er drejet i medløb med vandløbets strømretning. 9. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen skal bund og sider i det i ansøgningsmaterialet forudsatte regnvandbassin udføres i stampet moræneler. Lertykkelsen skal være minimum 0,7 m. 10. I øvrigt skal projektet gennemføres som forudsat i ansøgningen. 3/8

4 3. Tilladelsens forudsætninger: Baggrund: Overfladevandet fra en del af erhvervsområderne ved Hammelev (vest for motorvej E45) afledes til det rørlagte vandløb Melskovgrøften. Melskovgrøften udmunder i Skallebæk, tilløb 2, som er et åbent vandløb. Hovedparten af overfladevandet afledes via 4 små forsinkelsesbassiner, som er af ældre dato. En mindre del afledes uneddroslet. Forsyningsselskabet ønsker nu at nedlægge 3 af de ovennævnte forsinkelsesbassiner. Fremadrettet ønskes oplandene til de 3 forsinkelsesbassiner afskåret til et eksisterende rense- og forsinkelsesbassin på matrikel 189b, Fredsted, Gl. Haderslev, således udledningen sker til Skallebæk, tilløb 2 Dette bassin blev anlagt i 2009, i forbindelse med etableringen af et nyt erhvervsområde ved Hammelev (ligeledes vest for motorvej E45). Udledningen fra dette bassin er reguleret af udledningstilladelse af 25. november 2008, meddelt af Haderslev Kommune. I det Skallebæk, tilløb 2 viste tegn på hydraulisk overbelastning, blev der i denne tilladelse stillet vilkår om, at der maksimalt må udledes 1 l/s/ha, og at den tilladte udløbsmængde maksimalt må overskrides en gang for hvert 10. år, svarende til n=1/10. Der er nu foretaget en ny vurdering af den hydrauliske kapacitet i Skallebækken og i tilløb 2. Se tilladelsens afsnit 5. Denne vurdering viser, at der kan udledes 1,5 l/s/ha. Dette betyder, at regnvandsbassinet har den fornødne kapacitet til at modtage regnvandet som i dag afledes Melskovgrøften, via de 3 bassiner, som ønskes nedlagt. Oversigtskort Haderslev Hammelev Regnvandsbassiner der nedlægges Regnvandsbassin som skal modtage regnvandet fra de nedlagte bassiner 4/8

5 4. Vandløb og søer: Vandløb: Skallebæk og tilløb 2 samt Melskovgrøften er offentlige vandløb og er omfattet af kommunens vandløbsregulativ. Skallebæk og tilløb 2 er miljømålsatte i statens vandområdeplan 1. Miljømålet for henholdvis Skallebæk og henholdsvis tilløb 2 er god økologisk tilstand. I henhold til vandområdeplanen vurderes den økoklogiske tilstand i vandløb på baggrund af kvalitetselementerne: smådyrsfauna, planter og fisk. Skallebæk: Skallebækken udmunder i Haderslev Dam. Ifølge vandområdeplanen er Skallebækkens samlede økologiske tilstand ringe og dermed er miljømålet ikke opfyldt. Årsagen til dette er en ringe fiskebestand i vandløbet. Når man isoleret ser på smådyrsfaunaen i vandløbet, er vandløbets økologiske tilstand god. Skallebæk, tilløb 2: Ifølge vandområdeplanen er Skallebæk, tilløbs 2 s samlede økologiske tilstand ringe og dermed er miljømålet ikke opfyldt. Årsagen til dette er en ringe fiskebestand i vandløbet samt en ringe tilstand med hensyn til smådyrsfaunaen. Melskovgrøften: Melskovgrøften er rørlagt og udmunder i Skallebæk, tilløb 2. Der forekommer jævnligt vand på terræn, på grund af hydraulisk overbelastning af det rørlagte vandløb. Søer: Haderslev Dam: Ifølge statens vandområdeplan er miljømålet for Haderslev Dam god økologisk tilstand. Det fremgår af planen, at målsætningen ikke er opfyldt, i det tilstanden er dårligt økologisk potentiale. 5. Kommunens vurderinger Vurdering af hydraulisk påvirkning af Skallebækken og tilløb 2: Det rådgivende ingeniørfirma Orbicon har på vegne af forsyningsselskabet Provas og Haderslev Kommune foretaget undersøgelse af Skallebækkens og tilløb 2 s sårbarhed over for udledning af regnvand. Der er tale om analyse for hvor meget regnvand der kan ledes til Skallebækken og tilløb 2, fra de nuværende og fremtidige byområder, uden at der derved sker skade på den økologiske tilstand i vandløbene, og uden at der sker oversvømmelser af de vandløbsnære arealer. Resultatet af undersøgelsen er, at der kan udledes 1,5 l/s/ha fra de nuværende og de planlagte byområder. Undersøgelsesrapporten er vedlagt som bilag. 1 Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn 2 Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, /8

6 Vurdering efter Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, bekendtgørelse nr af 16. december 2015: Oplandet til den aktuelle udledning, der her er givet tilladelse til, vurderes ikke at være udsat for en særlig belastning af de stoffer som er nævnt i Bekendtgørelse nr Derfor er der i denne tilladelse ikke fastsat udlederkrav for de i bekendtgørelsen nævnte stoffer. Vurdering i forhold til bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) samt beskyttelse af visse arter. (Habitatbekendtgørelsen) Jf. 7, stk. 1, nr. 5 i ovennævnte bekendtgørelse skal der foretages en konsekvensvurdering af om projekter påvirker Natura 2000 området væsentligt. I den aktuelle sag sker udledningen til Skallebæk, der udmunder i Haderslev Dam, som igen har afløb til Haderslev Fjord. Hverken Skallebækken, den aktuelle del af Haderslev Dam og Haderslev Fjord er udpeget som Natura områder. Haderslev Fjord udmunder i Lillebælt. Den pågældende del af Lillebælt er udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde og er omfattet af Ramsar-konventionen (Habitatområde nr. 96 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 47). Det vurderes, at de i ansøgningen angivne stofmængder i overfladevandet fra de seperatkloakerede områder ikke i sig selv kan påvirke Natura 2000-området i Lillebælt væsentligt. Jævnfør Habitatbekendtgørelsens 7 stk. 2 skal der derfor ikke foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger. Grundvandsbeskyttelsen Rense- og forsinkelsesbassinet på matrikel 189b, Fredsted, Gl. Haderslev ligger i et område med drikkevandsinteresser. Der er dog ingen drikkevandsboringer indenfor de nærmest 300 meter. Bassinet er forsynet med en membran, bestående af 0,7 m morenæler. Kommunen vurderer, at lermembranen sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af drikkevandsinteressen. Generel vurdering I dag udledes der overfladevand fra en del af erhvervsområderne ved Hammelev (vest for motorvej E45) til det rørlagte vandløb Melskovgrøften, som udmunder i Skallebæk, tilløb 2. En del af dette udledes via fire mindre forsinkelsesbassiner af ældre dato, med tvivlsom funktion, og en del udledes uneddroslet. Det vurderes, at disse udledninger er medvirkende til at der forekommer oversvømmelser af markarealerne omkring Melskovgrøften og at miljømålet for Skallebæk, tilløb 2 ikke er opfyldt. Fremadrettet vil ovennævnte overfladevand fra 3 af de 4 bassiner blive ført til det eksisterende rense- og forsinkelsesbassin med udløb til Skallebæk, tilløb 2, som er beliggende på matrikel 189b, Fredsted, Gl. Haderslev. 6/8

7 Der vil således ikke ske ændringer i selve mængden af overfladevand der ledes til Skallebæk, tilløb 2. Dog vil overfladevandet, der idag ledes til tilløb 2, via Melskovgrøften, blive væsentligt forsinket og undergå en rensning i et forsinkelsesbassin, der er designet og dimensioneret efter seneste BAT-metode. (bedst tilgængelige teknologi). Det er kommunens vurdering, at dette vil have en gavnlig effekt på vandkvaliteten i tilløb 2 og Haderslev Dam. Samtidig vil den hydrauliske påvirkning af det rørlagte rørlagte vandløb Melskovgrøften blive reduceret, hvilket givetvis vil mindske oversvømmelsesproblemerne i markarealerne. Undersøgelsen af den hydrauliske kapacitet i Skallebækken og tilløb 2 viser, at der kan udledes 1,5 l/s/ha, uden at der sker derved sker skade på den økologiske tilstand i vandløbene, og uden at der sker oversvømmelser af de vandløbsnære arealer. Med baggrund i dette vurderer kommunen, at det er forsvarligt at lempe udlederkravet i tilladelsen af 25. november 2008 fra 1 l/s/ha til 1,5 l/s/ha. Det fastholdes dog, at udlederkravet kun må overskrides en gang for hvert 10. år, svarende til n=1/10. Dette fordi det vurderes, at især stødvise belastninger har negativ effekt på vandløbenes tilstand. 7/8

8 5. Klage- og søgsmålsvejledning Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i medfør af reglerne i Miljøbeskyttelseslovens kapitel 11. Klageberettigede er enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt de i miljøbeskyttelseslovens nævnte klageberettigede organisationer m.v. i det omfang, der er klageberettigede i den konkrete sag. Hvis man ønsker at klage over denne afgørelse, kan man klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er offentliggjort, med udløb den 7. oktober Klagen skal sendes via Klageportalen, som findes i et link på forsiden af Klageportalen ligger på og Der logges på eller på som man plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. I dette tilfælde Haderslev Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når man klager, skal der betales et gebyr på 500 kr. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man indsende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen skal imødekommes. En klage over denne sag vil ikke have opsættende virkning. Der vil dog ikke være nogen begrænsning i Natur- og Miljøankenævnets adgang til at ændre eller ophæve udledningstilladelsen, hvis den bliver påklaget (jævnfør Miljøbeskyttelseslovens 96, stk.2). Søgsmålsvejledning Denne afgørelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens 101 indbringes for domstolene. Ønskes afgørelsens gyldighed afprøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter tilladelsen er meddelt eller, hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter, at den endelige administrative afgørelse foreligger. Underretning: Kopi af denne tilladelse er sendt til: Sundhedsstyrelsen Naturstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening, samt lokalafdeling Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Fiskeriforening Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Friluftsrådet Dansk Ornitologisk Forening Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Forbrugerrådet 6. Bilagsliste Bilag nr. 1: Kopi af ansøgning Bilag nr. 2: Rapport Robusthedsanalyse af Skallebækken 8/8

9 Haderslev Kommune Miljø og Industri Simmerstedvej 1A. 1. sal 6100 Haderslev Fjordagervej Haderslev CVR.nr. Tlf Dirtlf Sagsnr. S Doknr. D Hammelev regnvandsbassin ansøgning 28 i henhold til miljøbeskyttelsesloven. 13. juli 2016 Tillæg nr. 3 i Spildevandsplanen omfatter nedlæggelse af 4 mindre regnvandsbassiner vest for motorvejen. I denne forbindelse ansøges der om tilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 28 om ændring af udledningsmængden fra det store regnvandsbassin (nr. B15502R og B15503R) øst for motorvejen for 3 ud af 4 regnvandsbassiner. Regnvandsbassinet er beliggende på matrikel 189b, Fredsted, Gl. Haderslev med udløbsnr. U15502R. Denne ansøgning erstatter tidligere fremsendte ansøgning fra den 15. juli De tilhørende kloakoplande samt regnvandsbassinerne er vist på figur 1 og bilag 1. Figur 1: Kloakoplandene nr. A12-1, A12-2, A12-3, A12-4, A12-5, A12-6, A99-8*** og A99-12*** samt de berørte regnvandsbassiner er illustreret med cirkler. Erhvervsområdet er separatkloakeret og illustreret med blå. Ligeledes ses fælleskloakeringen med grøn. De planlagte separatkloakeret områder er vist med striber. Side 1/4

10 Beskrivelse af kloakeringsprojekt Erhvervsområdet vest for motorvejen i Hammelev består af opførte samt planlagte erhvervsområder. På figur 1 ses, at oplandene er separatkloakeret i erhvervsområdet. I det eksisterende separatsystem indgår 4 mindre regnvandsbassiner vest for motorvejen, hvilket er BA1201R, BA1203R, BA1204R og BA1205R samt to udløb UA1201R og UA1202R. Tre af regnvandsbassiner (BA1203R, BA1204R og BA1205R) ønskes frakoblet og ledt til det store regnvandsbassin. Årsagen til at der ikke ansøges om frakobling af BA1201R skyldes, at det ikke har været muligt at gravitere vandet fra regnvandsbassinet, som er placeret syd for jernbanen til nord for jernbanen bl.a. på grund af de gældende banenormer med afstandskrav til jernbanen vertikalt. De tre mindre regnvandsbassiner leder på det nuværende tidspunkt overfladevandet til det rørlagte vandløb ved motorvejen, som leder til Tilløb 2 til Skallebæk. Det store regnvandsbassin udleder til Tilløb 2 til Skallebæk. Ved frakobling af regnvandsbassinerne vil der blive etableret nye regnvandsledninger hen til motorvejen. De nye ledninger dimensioneres efter de fremtidige udvidelser af bebyggelsesandelen. Regnvandsbassinet øst for motorvejen har en tilstrækkelig kapacitet til at håndtere den nuværende befæstelse samt en ekstra kapacitet til de førstkommende udvidelser af området. Det er dermed muligt at afvente yderligere udvidelser af regnvandsbassinet førend et større område udbygges. Årsagen til regnvandsbassinets ekstra kapacitet skyldes, at regnvandsbassinet har vist sig at være større efter opmålingen af regnvandsbassinet. I den gældende udledningstilladelse er regnvandsbassinets nødvendige volumen opgjort til minimum m³. Regnvandsbassinets reelle volumen er m³. I tabel 1 er oplandsstørrelser, afløbskoefficienter og de befæstet arealer vist, som ønskes koblet til det store regnvandsbassin. Til beregning af udledningsmængder og nødvendige bassinvolumen har Provas ændret opland A12-5, som i Spildevandsplanen er noteret til 10%, til 33% efter opmåling via luftfoto, som viser den nuværende bebyggelse. Opland Areal [ha.] Afløbskoefficient [%] Bef. Areal [ha.] A , ,80 A , ,53 A12-4 9, ,91 A , ,0 A12-6 1,21 7 0, , ,80 Samlet 103,21 32,13 Tabel 1: Oplandsbeskrivelse for oplande, jf. Spildevandsplan , oplandsskema. (Status) Side 2/4

11 Fremtidig udledning: Til beregning af vandmængder fra de befæstede arealer er der anvendt en nettonedbør på 500 mm. Nettonedbøren er beregnet ud fra Haderslev Regnserien (DMI Stationsnummer ,87 år efter sletning af udfald). Bemærk, ved beregning af nettonedbøren er initialtabet samt den hydrologiske reduktionsfaktor subtraheret (der er benyttet en hydrologisk reduktionsfaktor på 0,80). Dette medfører en årlige vandmængde fra de separerede oplande på: V = 32,13 ha. * 0,500 m/år = m³/år. I den gældende udledningstilladelse må regnvandsbassinet øst for motorvejen udlede 86 l/s, som er dimensioneret til maksimalt 1 overbelastningshyppighed hvert 10 år (T=10 år). Provas har i samarbejde med Haderslev Kommune fået udarbejdet en robusthedsanalyse for vandløbet Skallebæk. I denne forbindelse er det blevet vurderet, at det er acceptabelt at anvende en afstrømning på 1,5 l/s/ha, hvilket medfører en ændring af udledningsmængden for det store regnvandsbassin til 154,8 l/s med et opland på 103,21 ha. Med kendskab til de eksisterende tilsluttet kloakoplande vil det være nødvendigt med sandfangsvolumen på 390 m³ med udgangspunkt i Provas standardnotat på 15 m³/red. ha. Det permanente vådvolumen er dimensioneret ud fra separatvands.dk s mindstekrav på 200 m³/red.ha og giver et vådvolumen på m³. Med udgangspunkt i Provas standardnotat med en gentagelsesperiode på 10 år og kendskab til afløbstallet på (103,21*0,8)/26= 6,02 l/s*red. ha. svarende til 245 m³/red. ha. fås et forsinkelsesvolumen på m³. Dermed fås et samlet volumen på m³, hvilket er mindre end det reelle bassinvolumen på m³. Efter frakobling af de tre regnvandsbassiner vil regnvandet blive ledt til det store regnvandsbassin. Regnvandsbassinet BA1201R vil fortsætte uden ændringer med tilhørende regnvandsudløb UA1201R. Desuden viser de hydrauliske beregninger og eksisterende forhold, at det ikke er muligt at nedlægge regnvandsudløb UA1202R. Dermed vil regnvandsudløb UA1202R stadig være i funktion, men eftersom at regnvandsbassin BA1204R nedlægges og regnvandet fra nord jernbanen ikke tilføres ledningstraceet ved UA1202R, vil udløbsmængderne blive mindre. De to udløb udleder til det rørlagte vandløb, som ligeledes udleder til Tilløb 2 ved Skallebæk. De fremtidige udledningsmængder fra det store regnvandsbassin B15502R og B15503R er opgjort ud fra stofkoncentrationer og rensegraderne fra Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen, Nr. 49, Lokal rensning af regnvand og fremgår af tabel 2. Den fremtidige årlige udledte vandmængde er bestemt til m 3 /år. Ud fra denne fremtidige vandmængde er koncentrationerne, stofreduktioner samt de udledte mængder for organisk stof(cod), kvælstof (N) og fosfor (P) bestemt, hvilket er vist i tabel 2. Side 3/4

12 Stofparameter Koncentration [mg/l] Stofreduktion i % (bassin) * Udledte mængder [kg/år] COD N 2, P 0, Tabel 2: Udledte mængder fra regnvandsbassin til Melskovgrøften, plan. *) Stofreduktionen er bestemt ved interpolering mellem værdierne i Bilag 1, type A i Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen, Nr. 49. De samlede fremtidige vandmængder er større end de eksisterende. Dette skyldes, at der i dag anvendes en 30 års regnserie med en nettonedbør på 500 mm, hvorimod tidligere en 24 års regnserie med en nettonedbør på 455 mm, som er anvendt i Spildevandsplanen For den nuværende status er de udledte mængder for kloakoplandene listet i tabel 3. Kloakopland, regnvands bassin nr. og udløb nr. Udledt vandmængde [m³/år] Udledt mængde COD [kg/år] Udledt mængde N [kg/år] Udledt mængde P [kg/år] A ,2 5,1 BA1201R ,9 15,5 BA1203R ,8 21,7 BA1204R ,2 4,6 BA1205R ,8 4,0 U15502R (udløb) ,2 7,2 Tabel 3: Udledte mængder Hammelevs erhvervsområde, status jf. Spildvandsplanen I nuværende status har de fire bassiner udløb UA1201R (tilhørende regnvandsbassin BA1201R) og UA1202R. Derudover udleder kloakopland A12-2 til UA1202R. Det store regnvandsbassin øst for motorvejen har udløb nr. U15502R. Ved frakobling af de tre regnvandsbassiner vil overfladevandet få en bedre rensning i det store regnvandsbassin og derudover mindskes udløbsmængder fra udløb UA1202R. Hvis der er behov for yderligere informationer, kan jeg kontaktes. Med venlig hilsen Maria Simonsen Planlægningsingeniør BILAG Bilag 1: Kloakoplandene samt regnvandsbassiner og udløbssteder i erhvervsområdet i Hammelev. Side 4/4

13 P P P P ± Bilag 1: Kloakoplande A99-8*** U15501R A12-5 A99-12*** P A12-6 A12-4 A12-3 B BA1205R BA1203R B BA1201R B P B B15501R B15502R B Tilløb 2 til Skallebæk B15503R B P U15502R B BA1204R UA1201R A12-2 A12-1 VA1202R VA1301 B UA1202R UA1201F B B15601R P Projekteret regnvandsledning Trykledning Vandløb Rørlagt vandløb Sag nr.: Fællesledning Planlagt område Separatkloakeret Fælleskloakeret Tegn./Udarb.: Masi Mål: 1:9.000 Kontrol: m Hammelev Regnvandsbassin Kloakoplande Dato: 11/07-16 Tegn.nr.: T A Godkendt: Version: 1.0

14 NOTAT Projekt Robusthedsanalyse af Skallebækken Projektnummer Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Fagleder PROVAS Undersøgelse af recipienters sårbarhed over for udledning af regnvand Anne Munksgaard Pedersen Per Lorentsen John Vendelbo Nicolaj Thomassen Kvalitetssikring John Vendelbo Revisionsnr. 2 Godkendt af Per Ørskov Udgivet

15 Indhold 1 Indledning Baggrund Undersøgelse af udledningsniveauer i forbindelse med byudvikling Data Vandløbsdimensioner Vandløbsoplande Kloakoplande Afstrømning og afledning Manningtal Beregningsmetoder Beregningsmodel Oversvømmelsesberegninger Erosionsberegninger Resultater Erosions- og oversvømmelsesrisiko Diskussion Risiko for erosion og oversvømmelse Økonomiske aspekter Væsentlige øvrige forhold Opsamling /21

16 1 INDLEDNING Haderslev er en by i vækst, og der sker derfor løbende en omdannelse af bynære arealer til ny by. Naturen i og omkring Haderslev bidrager med en væsentlig del af incitamentet for nye borgere til at bosætte sig i netop Haderslev, og derfor er der et incitament for Provas såvel som kommunen til at sørge for, byudviklingen sker på en måde, så den eksisterende natur beskyttes og om muligt fremmes i de nye byområder. Nærværende analyse er udarbejdet som et beslutningsstøtteværktøj i planlægningen af en natur- og miljøorienteret byudvikling og spildevandshåndtering i vandløbsoplandet til Skallebækken i Haderslev Kommune. Projektet er gennemført i samarbejde mellem Provas, Haderslev Kommune og Orbicon. Figur 1. Eksempel på byggemodningsområde (Ejsbølhøj) beliggende i vandløbsoplandet til Skallebæk systemet. 3/21

17 2 BAGGRUND Både ønsket om at bevare og fremme naturen som incitament for nye borgere, og forpligtelsen til at opfylde de i vandplanerne besluttede miljømål gør, at Provas og Haderslev Kommune har fællesfokus på natur- og miljøkvaliteten i vandløbene. Derfor har Provas i samarbejde med Haderslev Kommune igangsat en analyse af sårbarheden af vandløbsstrækninger, der i fremtiden kan blive berørt af byudviklingen i den nordvestlige/vestlige del af Haderslev samt Hammelev. De pågældende vandløb er analyseret for, hvor meget regnvand, der kan ledes fra nuværende og fremtidige byområder til vandløbene uden at der derved sker skade på den økologiske tilstand. I analysen indgår desuden en vurdering af risikoen for oversvømmelser af de vandløbsnære arealer. Den samlede analyse inddrager vandløbene i oplandet til Skallebækken og kan anvendes i en strategisk og helhedsorienteret spildevandsplanlægning, der bidrager til at byudviklingen i den nordvestlige/vestlige del af Haderslev og Hammelev sker på en måde, der beskytter natur- og miljøforholdene i de berørte vandløb. Analyseresultaterne udgør således et vigtigt grundlag for beslutninger om regnvandshåndteringen i oplandet til Skallebækken. Derudover har det anvendte analysekoncept et videre perspektiv som fremtidigt undersøgelsesværktøj for andre byudviklingsområder i Haderslev Kommune. Endelig tilvejebringer undersøgelsen grundlaget for, at Provas og Haderslev Kommune selv kan gennemføre tilsvarende beregninger og vurderinger. Herunder råder kommunen over vandspejlsberegningsprogrammet VASP, som er anvendt i beregningerne. 2.1 Undersøgelse af udledningsniveauer i forbindelse med byudvikling i oplandet til Skallebækken Indenfor det topografiske opland til Skallebæk-systemet, der er omfattet af undersøgelsen (se figur 2), er der planlagt nye boligområder og separatkloakering af eksisterende boligområder. Der er i forbindelse med den indledende del af undersøgelsen indhentet oplysninger fra Provas og Haderslev Kommune om eksisterende og fremtidige kloakoplande samt udledningsforhold. Det er undersøgt i hvilket omfang udledning af regnvand fra eksisterende og forventede fremtidige separatkloakerede byarealer forringer miljøtilstanden langs vandløbsstrækninger eller medfører hyppigere eller større oversvømmelser af de vandløbsnære arealer. Effekten af forskellige udledningsniveauer er holdt op mod den naturlige afstrømning fra vandløbsoplandet. 4/21

18 Analysen belyser konkret to forhold, dels risikoen for oversvømmelse af de vandløbsnære arealer, og dels risikoen for erosion af vandløbsstrækninger. Herunder er vandløbenes naturlige kapacitet undersøgt gennem tilgængelig viden fra vedtagne regulativdimensioner mv. 5/21

19 3 DATA Der er i undersøgelsen analyseret for sårbarheden i Skallebækken (se figur 2 nedenfor) samt tilløb til Skallebækken. Der udledes fra Hammelev til sidstnævnte via Melskovgrøften (se også figur 3). I det følgende er datagrundlaget for analyseberegningerne beskrevet kort. Figur 2. Oversigtskort over vandløb og det topografiske opland til Skallebæk-systemet. Oplandet er angivet som en polygon med blå skravering. Skallebækken er markeret med lys blå farve. 3.1 Vandløbsdimensioner For at kunne gennemføre hydrauliske beregninger på et vandløb, skal der anvendes et udtryk for vandløbets form - dybde og bredde. I nærværende undersøgelse har vi anvendt vandløbets dimensioner, som de er beskrevet i regulativet i det omfang, de er tilgængelige. I det omfang skikkelsen ikke har været beskrevet præcist nok i regulativet til at gennemføre hydrauliske beregninger, er der anvendt den seneste opmåling af vandløbet. 3.2 Vandløbsoplande Vandløbsoplandet til vandløbene i Skallebæksystemet er kortlagt på baggrund af en kombination af Orbicons vandskelsdatabase og en terrænanalyse af højdemodellen fra Geodatastyrelsen, Kloakoplande Der er i undersøgelsen medtaget alle kloakoplande, der i dag bidrager med udledninger til vandløbssystemet samt de oplande, som er planlagt separatkloakeret og kloakoplandene til de planlagte byudviklingsområder. Oplandsarealerne, som er 6/21

20 benyttet til beregningerne af afstrømningen fra de kloakerede byområder, er de totale kloakoplande som fremgår af figur 3. Som det fremgår, er der tillige taget højde for udledning fra motorvejen, der afvander til det undersøgte vandløbssystem gennem en række bassiner, se figur 3. Figur 3. Byoplande fra hvilke der er regnet udledningspotentiale fordelt på hhv. eksisterende (blå) og planlagte oplande (rød). Bassin er langs motorvejen er markeret med B. Skallebækken samt tilløb til Skallebækken er fremhævet med hhv. lys blå og rød farve. Melskovgrøften ses med lys grøn. 3.4 Afstrømning og afledning Der er i beregningerne skelnet mellem den naturlige oplandsafstrømning fra naturog landbrugsarealer og afstrømningen fra de kloakerede arealer. I undersøgelsen er anvendt afstrømningsværdier fra måleserien ( ) fra den hydrometriske målestation (station 8700 m/skallebæk Bro). Ud fra en bearbejdning af data er hhv. sommer- og vintermedianmaksimumsafstrømning bestemt til 33,33 og 58,43 l/s/km 2. Disse maksimumsværdier er anvendt som udtryk for den naturlige afstrømning fra natur- og landbrugsarealerne i beregninger, hvilket er en forsimpling, idet de målte værdier er påvirket af de eksisterende udledninger fra byer i oplandene. Det er dog Orbicons vurdering, at denne forsimpling ikke 7/21

21 flytter væsentligt på resultaterne og dermed fortolkninger og konklusioner på de beregnede data. For at vurdere hvor stor afledning, der kan accepteres fra de kloakerede oplande, er der foretaget beregninger på flere værdier af afstrømningen fra kloakoplandene. Afstrømningen fra de kloakerede områder er som referenceberegning regnet lig med afstrømningen fra landbrugs- og naturarealerne i vandløbets opland, hvorefter der er regnet på gradvist øgede afstrømninger med en forøgelse i hver ny beregning på 0,5 l/s/ha. Udledningen fra kloakoplandene antages at ske via de i spildevandsplanen anførte udløbspunkter. 3.5 Manningtal Vand- og kantplanter i vandløbet giver øget vandmodstand og beskrives ved et Manningtal. Et lavt Manningtal betyder, at der er mange planter i vandløbet (stor modstand) og et højt Manningtal betyder, at der er få planter i vandløbet (lille modstand). I lysåbne større (> 2 m brede) vandløb, vil der kunne være en større grødevækst og dermed lavere Manningtal, og omvendt vil der i mindre skovvandløb kunne mangle grøde, hvorved sådanne vandløb har et væsentligt højere Manningtal. I de aktuelle beregninger er Manningtallet i en sommersituation sat til 12, ud fra, hvad Orbicon vurderer er en rimelig gennemsnitsbetragtning. I en vintersituation er planterne stort set fraværende i vandløbet, og derfor sættes Manningtallet til 25 i de beregninger, der omfatter vintersituationen. I vintergrønne vandløb vil vandmodstanden være højere og Manningtallet lavere hvorfor et Manningtal på 25 om vinteren er også en gennemsnitsbetragtning. Sidst skal det nævnes, at vandløbets bundsubstrat og form også influerer på vandmodstanden i vandløbet. 4 BEREGNINGSMETODER 4.1 Beregningsmodel For at undersøge risikoen for hhv. oversvømmelse og ødelæggende erosion af vandløbene som følge af udledninger af regnvand fra kloakoplandene, er der foretaget en række simple vandspejlsberegninger i vandspejlsberegningsprogrammet VASP. Beregningerne følger en model, hvor man sætter landbrugs- og naturarealer til at have en fast høj afstrømning, mens man gradvis øger afledningen fra kloakoplandene (både de eksisterende og de planlagte) fra et niveau svarende til den naturlige afstrømning og op til 10 l/s/ha kloakopland. Derved er det muligt at vurdere vandets kraft og vandstanden ved de forskellige udledningsstørrelser fra byområderne. 8/21

22 Beregningsprogrammet VASP er et stationært vandspejlsberegningsprogram, hvilket betyder, at der ikke regnes med variationer af vandføringen, vandstand osv. over tid. Det vil sige at, der ikke tages højde for, at den øgede vandstand og vandføring fra det vand, der bliver udledt, bliver udlignet (dæmpet) længere nede i vandløbssystemet. Sagt på en måde er den øgede vandstand og vandføring i en stationær beregning konstant i tid og hele vejen ned igennem vandløbssystemet. 4.2 Oversvømmelsesberegninger For at kunne vurdere vandløbets kapacitet til bortledning af regnvand er der gennemført en serie vandspejlsberegninger, hvor afstrømningen fra landbrugs- og naturarealer holdes konstant på en sommermedianmaksimumafstrømning, og hvor bidraget fra byen (kloakoplandene) trinvist øges. Og tilsvarende fastholdes på en vintermedianmaksimumsafstrømning, mens udledningen fra byen øges. Der er således undersøgt både vinter- og sommerkapacitet i vandløbene. Ud fra disse beregninger er det muligt at vurdere vandstanden ved de forskellige udledningsstørrelser fra byen. Ud fra de beregnede vandstande ned gennem vandløbene sammenholdt med terrænmodellen kortlægges det, hvor og ved hvilke afstrømninger af regnvand vandløbene når en kritisk vandstand, hvor der sker en oversvømmelse af de vandløbsnære arealer, som overstiger, hvad der naturligt ville være forekommet. I forbindelse med terrænanalysen er der taget udgangspunkt i en 1,6 x 1,6 meter højdemodel fra 2007 hentet fra Geodatastyrelsen Erosionsberegninger For at belyse erosionsrisikoen ned igennem vandløbet er der på samme vis gennemført en række vandspejlsberegninger, hvor udledningen fra kloakoplandene trinvist øges og afstrømningen fra ukloakerede oplande holdes konstant. Fra disse beregninger fås en såkaldt stream power-værdi for de enkelte delstrækninger ned igennem vandløbene. Den naturlige afstrømning i forhold til erosionsrisikoen (belyst ved stream power) er regnet som en vinter medianmaksimumafstrømning og et vinter Manningtal på 25. I forhold til erosionsrisiko er vandets hastighed den mest kritiske parameter. De højeste hastigheder opnås som regel om vinteren, hvor der er færre vand- og kantplanter til at skabe modstand i vandløbet, samtidig med, at der er en større vandføring. Stream power er et udtryk for energien i vandløbet, og regnes som produktet af bundforskydningsspændingen og middelhastigheden. Den engelske forsker Andrew Brookes har tidligere lavet en række studier i danske og britiske vandløb af hvor stor en energi i vandløbet, der resulterer i ustabile forhold svarende til forhold, hvor der sker erosion i vandløbet, og vandløbet dermed flytter sig. Resultatet af disse undersøgelser var, at der var en klar tendens til, at vandløbet blev ustabilt 1 9/21

23 ved stream power-værdier på mere end 35 W/m 2 (se figur 4 nedenfor). Derfor er der i denne undersøgelse som udgangspunkt sat en maksimal acceptabel grænse for stream power-værdien på 35 W/m 2, da det forventes, at der vil opstå erosion, når denne værdi overskrides. Figur 4. Resultatet af en undersøgelse af sammenhængen mellem Streampower og erosion i danske vandløb. De gule firkanter markerer vandløb, der udviser tegn på erosion (fra Brookes 1984). Grænseværdien på 35 W/m 2 refererer dog til regulerede vandløb, som er anlagt med et åbent profil. Det vil sige vandløb, som er rettet ud og ikke længere slynger sig naturligt. Mange steder, hvor vandløbene enten er uregulerede, eller hvor profilet er låst fast af sten og trærødder, vil der i den naturlige referencesituation til tider kunne opleves stream power-værdier over 35 W/m 2 uden, at det medfører erosion i vandløbene. 5 RESULTATER Resultatet af analysearbejdet er nedenfor gengivet i form af nedslag på særligt relevante strækninger. Med nærværende notat følger en række GIS-temaer, hvor oversvømmelses- og erosionsrisikoen på vandløbene er kortlagt i hele deres udstrækning. 10/21

24 5.1 Erosions- og oversvømmelsesrisiko I figur 5 og 6 ses udbredelsen af oversvømmelser ved forskellige udledningsniveauer i hhv. en sommer- og en vintersituation. Af de to figurer ses, at de ånære arealer langs Skallebækken er i størst risiko for at oversvømme i sommerhalvåret, mens oversvømmelsesrisikoen i tilløbet til Skallebækken er størst om vinteren. Figur 5. Oversvømmelser i Skallebæk-systemet ved forskellige udledningsniveauer i en sommersituation. Figur 6. Oversvømmelser i Skallebæk-systemet ved forskellige udledningsniveauer i en vintersituation. 11/21

25 I figur 7 er der zoomet ind på sammenløbet ved Melskovsgrøften og vist oversvømmelser ved udledninger hhv. om sommeren og om vinteren. I en sommersituation vil vandløbet ved en udledning på 3 l/s/ha fra kloakoplandet ved Melskovgrøften oversvømme de ånære arealer. Om vinteren optræder oversvømmelserne allerede ved en udledning på 2 l/s/ha. Af hensyn til at undgå oversvømmelser ved denne lokalitet bør udledningen derfor ikke overstige 1,5 l/s/ha. Sommersituation Vintersituation Figur 7. Udvalgt lokalitet ved udløbet fra i Melskovgrøften (ikke vist). Figurerne nederst viser oversvømmelser ved forskellige udledningsniveauer i hhv. en sommer- og en vintersituation. I figur 8 er der zoomet ind på tilløbet til Skallebækken på den nederste strækning inden (og ved) udløbet til Skallebækken. Sammenligner man her 12/21

26 oversvømmelsesrisikoen ved hhv. en sommer og en vintersituation (nederst figur 8) så er den størst om sommeren, hvor den allerede optræder ved en udledning på 2 l/s/ha. Det gælder både et areal ved udløbet til Skallebækken og et mindre areal længere opstrøms (ved jernbanestrækningen). Her er det maksimalt acceptable udledningsniveau således også 1,5 l/s/ha for kloakoplande opstrøms udløbet. Sommersituation Vintersituation Figur 8. Udvalgte lokaliteter langs den nedre del af tilløbet til Skallebækken. Figurerne nederst viser oversvømmelser ved forskellige udledningsniveauer i hhv. en sommer- og en vintersituation. 13/21

27 I figur 9 er vist en sammenligning af oversvømmelsesrisikoen i hhv. en sommer- og en vintersituation ca. 750 m opstrøms Skallebækkens udløb i Haderslev Dam. Her ses et tilsvarende billede som ved tilløbet til Skallebækken d.v.s. at sommersituationen er begrænsende for det acceptable udledningsniveau og at dette maksimalt bør være 1,5 l/s/ha. Sommersituation Vintersituation Figur 9. Udvalgt lokaliteter langs den nedre del af Skallebækken. Figurerne nederst viser oversvømmelser ved forskellige udledningsniveauer i hhv. en sommer- og en vintersituation. 14/21

28 Streampowerniveauerne for Skallebækken og tilløbet til denne er vist ved referencesituationen og ved udledninger på op til 2 l/s/ha i figur 10. Af figuren fremgår det at der er et lavt streampowerniveau på de øverste ca m fra udløbet af Ejsbøl sø og nedstrøms, samt på de nederste ca m inden udløbet i Haderslev Dam. I det følgende ses nærmere på resultatet af streampower beregningerne for delstrækninger langs hhv. Skallebækken og tilløbet til Skallebækken. Figur 10. Beregnede streampower niveauer i Skallebæk-systemet ved forskellige udledningsniveauer i en vintersituation. I figur 11 er vist streampowerniveauer ved forskellige udledningsniveauer for strækningen umiddelbart opstrøms og nedstrøms Oksbølvej. Ved en udledning på mere end 2 l/s/ha forlænges strækningen med en streampowerværdi på mere end 35 W/m 2 væsentligt. Ved denne lokalitet vurderes det maksimale acceptable udledningsniveau m.h.t. risikoen for erosion således at være 2 l/s/ha. 15/21

29 Figur 11. Streampower niveauer i Skallebækken omkring Oksbølvej ved forskellige udledningsniveauer i en vintersituation. Linjen længst til venstre afspejler referencesituationen svarende til den naturlige afstrømning. De øvrige linjer (fra venstre mod højre) repræsenterer en udledning på hhv. 1,0, 1,5, 2,0 og 3,0 l/s/ha. Figur 12 nedenfor illustrerer streampowerniveauerne ved forskellige udledningsniveauer i tilløbet til Skallebækken på delstrækningen omkring jernbanen. Som for Skallebækken sker der et skifte i udbredelsen af strækninger med mere end 35 W/m 2 i streampower værdi når udledningsniveauet hæves fra 2 til 3 l/s/ha. Derfor er det maksimalt acceptable udledningsniveau her m.h.t. risikoen for erosion er således også 2 l/s/ha. 16/21

30 Figur 12. Streampower niveauer i tilløbet til Skallebækken ved lokalitet omkring jernbanen. Linjen længst til venstre/nederst afspejler referencesituationen svarende til den naturlige afstrømning. De øvrige linjer (fra venstre/nederst mod højre/opefter) repræsenterer en udledning på hhv. 1,0, 1,5, 2,0 og 3,0 l/s/ha. I en sammenfatning af resultaterne af nærværende undersøgelse, så er vandløbene i Skallebæk-systemet i større risiko for at oversvømme de ånære arealer ved udledning af regnvand end de er i risiko for at erodere. For at undgå en oversvømmelse af ånære arealer bør der ikke udledes mere end 1,5 l/s/ha for de eksisterende og de planlagte kloakoplande. 17/21

31 6 DISKUSSION I det følgende diskuteres beregningsresultaterne. 6.1 Risiko for erosion og oversvømmelse Undersøgelsens resultater viser, at det er forskelligt fra delstrækning til delstrækning, om de undersøgte vandløb er i risiko for at oversvømme eller erodere. Generelt har de strækninger, hvor risikoen for erosion er den primære begrænsende faktor, godt fald, og omvendt har strækninger med ringe fald en større risiko for at forårsage kritiske oversvømmelser. Erosionsrisikoen er således størst langs de dele af Skallebækken der ligger på strækningen mellem Stokkerhoved og Skallebæk Bro samt strækningen nedstrøms udløbet fra Melskovgrøften. Dog er der kun lokaliseret forholdsvis korte delstrækninger hvor erosionsrisikoen bliver større når udledningsniveauet stiger. Analysen viser her, at vandhastigheden bliver kritisk ved udledninger på mere end 2 l/s/ha, mens risikoen for oversvømmelser ved andre lokaliteter sker ved udledningsniveauer lavere end 2 l/s/ha. Undersøgelsens kortlægning af, hvor hhv. oversvømmelse og erosion udgør en risiko langs de undersøgte vandløbsstrækninger, kan anvendes aktivt i forbindelse med beslutninger om placering og udformning af regnvandsforanstaltninger i såvel eksisterende som i nye byområder. Kortlægningen kan også anvendes til beslutninger om nødvendige afværgeforanstaltninger eller alternative anvendelser af områder, der får øget risiko for oversvømmelser. Er det risikoen for oversvømmelser på særligt lavtliggende arealer, der er begrænsende, vil man eksempelvis kunne etablere vådområder her og dermed øge potentialet for udledning af regnvand. Tilsvarende vil genslyngning af vandløbet, udlægning af grus og sten samt udplantning af træer, kunne øge robustheden på strækninger, der ellers ville blive udsat for ødelæggende erosion ved højere udledningsniveauer. Sådanne anvendelser af undersøgelsens resultater kunne falde fint i tråd med samarbejdet mellem Provas og Haderslev Kommune om at gøre byerne og den bynære natur i kommunen robust over for de igangværende klimaforandringer. Det skal nævnes, at undersøgelsens resultater er behæftet med en grad af usikkerhed, grundet datagrundlagets kvalitet, en forsimpling af bl.a. variationen af Manningtallet ned igennem vandløbet samt den valgte regnemetode stationær beregning i VASP. Undersøgelsens resultater må derfor ikke stå i alene, men bør i stedet for indgå som udgangspunkt for mere detaljerede analyser og vurderinger af, hvordan en fremtidig udledning vil påvirke de hydrauliske og biologiske forhold i vandløbet og eksempelvis Haderslev Dam og oversvømmelsesrisikoen. I en sådan en nærmere undersøgelse, vil det være nyttigt at forbedre datagrundlaget f.eks. i form af nye vandløbsopmålinger og nye hydrometriske data. 18/21

32 6.2 Økonomiske aspekter Undersøgelser af den beskrevne type åbner for en individuel vurdering af vandløbenes robusthed overfor udledning og dermed ikke mindst et økonomisk perspektiv for Provas. Nedenstående figur illustrerer et eksempel på omkostninger til bassinløsninger ved forskellige udledningsniveauer (hhv. vådt og lukket bassin) med udgangspunkt i et oplandsareal på 200 ha. Figur 13. Beregningseksempel på forskellen i etableringsomkostninger ved neddrosling til hhv. 0,6 l/s/ha og 1,5 l/s/ha (grå stiplede linjer). Eksemplet er baseret på et oplandsareal på 200 ha. en befæstelsesgrad på 25 % (reduceret areal 50 ha.) og en overløbshyppighed på 1 gang hvert 5 år. Det fremgår af figur 13, at den potentielle besparelse i etableringspris er stor, hvis neddroslingen før udledning ændres fra l/s/ha (svarende til naturlig afstrømning) til højere niveauer. I eksemplet opnås således en besparelse på ca /21

33 % (i tilfældet med lukket betonbassin ~ 34 mio. kr.) ved et udledningsniveau på 1,5 l/s/ha i stedet. Her til kommer at etablering af vådområder fremfor traditionelle bassinløsninger vil give mulighed for endnu større besparelser. Erfaringstal viser at etableringsprisen for vådområder kan være op til en faktor 10 lavere end bassinløsninger, dog helt afhængigt af arealstørrelser, lodsejerforhold mv. 6.3 Væsentlige øvrige forhold I nærværende undersøgelse er det er ikke undersøgt, hvorvidt udledningen af næringsstoffer, organisk stof og miljøfremmede stoffer (f.eks. vejsalt) vil påvirke vandløbene og ikke mindst Haderslev Dam. Selvom regnvandet fra de fremtidige byområder renses gennem eksempelvis regnvandsbassiner, så vil det stadig have et indhold af disse stoffer. Med i den samlede vurdering skal der således også indgå vurderingen af, om der med regnvandet følger stoffer, der kan påvirke miljøtilstanden. Ud over at sikre vandløbenes fysiske tilstand, kan der således i forhold til stofferne blive tale om at rense efter behov. 7 OPSAMLING I nærværende undersøgelse har man analyseret Skallebækken, herunder tilløbet fra Hammelev/Melskovgrøften, for sårbarheden overfor tilledning af regnvand fra eksisterende og fremtidige byområder i det topografiske opland. Resultatet er, at der kan udledes 1,5 l/s/ha fra de nuværende og planlagte byområder uden at der sker skade på vandløbsstrækninger, og uden at ånære arealer oversvømmes. Sættes dette i forhold til ofte anvendte udledningstilladelser på maks. 1 l/s/ha, åbner undersøgelsesresultaterne således for en større udledning end dette, og muliggør dermed at investeringen i spildevandstekniske anlæg til håndtering af regnvandet ikke bliver større end nødvendigt. Beregninger viser således, at der ved etablering af regnvandsbassiner i byområder kan spares tocifrede millionbeløb ved f.eks. at ændre neddrosling før udledning fra 0,6 l/s/ha til 1,5 l/s/ha. Undersøgelsen er sket på et datagrundlag af moderat kvalitet og derfor er der en vis usikkerhed knyttet til undersøgelsens resultater. Resultaterne bør derfor ikke stå alene, men ses sammen med kommunens øvrige lokale viden om vandløbene. Endvidere bør det overvejes at gentage beregningerne, men på bedre datagrundlag, såfremt de fremfundne udledningsniveauer har store økonomiske og tekniske konsekvenser for eksempelvis byudviklingen. Analysens resultater kan anvendes som inspiration til en kommende helhedsorienteret spildevandsplan, der kan medvirke til at byudviklingen i kommunen sker på en måde, der beskytter natur- og miljøforholdene i kommunens vandløb. Endvidere kan resultatet indgå i Haderslev Kommunes planlægning af vandløbsindsatser og 20/21

34 byudvikling samt i dialogen melem Provas og Haderslev Kommune om alternative virkemidler til en bæredygtig afledning af regnvandet fra byområderne. 21/21