konkurrence Herlev Hospital Helhedsplan Nybyggeri Rådgivning

Transkript

1 et patientvenligt rationelt og fremtidssikret hospital konkurrence Herlev Hospital Helhedsplan Nybyggeri Rådgivning program Maj 2010 herlev hospital nybyg

2 et patientvenligt rationelt og fremtidssikret hospital

3 konkurrence Herlev Hospital Helhedsplan Nybyggeri Rådgivning program Maj 2010 herlev hospital nybyg 1

4 kunst nærhed uderum mennesket i centrum flow bæredygtighed overskuelighed arkitektur 2

5 indbydelse indbydelse Herlev Hospital indbyder hermed de prækvalificerede konkurrencedeltagere til at deltage i projektkonkurrence/ udbud af totalrådgivning vedrørende en helhedsplan for hospitalets langsigtede udbygning, samt forslag til nybyggeri til Fælles AkutModtagelse og Kvinde/Barn- Bygning m.v. Herlev Hospital ser frem til at modtage en række inspirerende forslag, som kan danne grundlag for det videre arbejde med udbygning af det eksisterende hospital som et arkitektonisk markant, funktionelt velfungerende og fleksibelt hospitalsbyggeri. Søren Rohde Direktør Herlev Hospital introduktion til programmet Konkurrenceopgaven omfatter: Helhedsplan Udarbejdelse af forslag til en helhedsplan (på kort og på langt sigt). Nybyggeri Forslag til konkret udformning af 1. del af byggeriet som er Fælles AkutModtagelse og Kvinde/ BarnBygning (herefter betegnet som 1. etape). Rådgivning Tilbud på totalrådgiverydelse i forbindelse med realisering af 1. etape. Konkurrenceprogrammet er ret omfattende, hvilket skyldes, at det ikke kun skal danne grundlag for at udarbejde et konkurrenceforslag. Det skal også gøre det muligt for deltagerne, at danne sig et overblik over omfanget af den opgave, der skal afgives tilbud på, i forbindelse med den efterfølgende totalrådgivningsydelse. Forud for udarbejdelsen af konkurrenceprogrammet, er der foregået et stort arbejde med at klarlægge forudsætninger og ønsker/krav til nybyggeriets indhold og organisering. Herunder har forskellige personalegrupper brugt mange ressourcer på, at beskrive de enkelte afdelingers behov. Dette materiale indeholder mange gode ideer og forslag, som kan nyttiggøres i den videre proces, men som er for detaljerede til at danne grundlag for selve konkurrencen. For at reducere mængden af supplerende bilagsmateriale er dette materiales relevante informationer indarbejdet i konkurrenceprogrammet. Konkurrenceprogrammet består overordnet af 5 dele: 00 sammenfatning Kortfattet sammenfatning af projektkonkurrence Herlev Hospital forudsætninger Hospitalsplanlægning, fysisk planlægning og planer for Herlev Hospital. 02 opgaven Helhedsplan, nybyggeri og rådgivning. 03 Gennemførelse Budget, tid og organisation. 04 Betingelser Konkurrencetekniske betingelser 3

6 indhold 00 sammenfatning Hospitalsplanlægning 08 Fysisk planlægning 08 Herlev Hospital i dag 08 Opgaven 09 Visioner 09 Helhedsplan 10 Nybyggeri 12 Tilbud om rådgivning 11 Budget 11 Tid 11 Organisation 11 Aflevering af forslag 11 Bedømmelse af forslag 11 Succéskriterier FORUDSÆTNINGER 1.1 hospitalsplanlægning Region Hovedstaden 17 Regeringen og Danske Regioner 19 Planer for Herlev Hospital fysisk planlægning Kommunal planlægning 23 Bæredygtighed herlev hospital i dag Konkurrenceområdet 28 Hoveddisponering 28 Trafikale forhold 35 Intern logistik 36 Konstruktioner 37 Installationer 37 Forsyninger 39 Geotekniske undersøgelser 40 konkurrence Herlev Hospital Helhedsplan Nybyggeri Rådgivning program 2010 bilag herlev hospital nybyg DVD med konkurrencemateriale Til konkurrenceprogrammet hører dvd med: udbudsdokumenter bilag 4

7 02 OPGAVEN 2.1 helhedsplan Hoveddisponering 45 De enkelte enheder 46 Trafik 48 Landskab/friarealer nybyggeri Disponering fam + kbb: Hoveddisponering 53 Afd. A FAM 62 Afd. D Gastroenheden 67 Afd. E Pædiatrisk afdeling 69 Afd. G Gynækologisk/obstetrisk afdeling 73 Afdeling I Intensivafsnit 77 Det akutte operationsområde 78 Satellitfunktioner 80 Fællesfunktioner 82 generelle krav: Helende arkitektur og kunst 83 Intern logistik 83 Konstruktioner 85 Installationer 85 Forsyninger 86 Bæredygtighed 87 Tilgængelighed 87 Udsnit fire områder: Hovedindgang 89 Modtagelsen i FAM 89 Fødeområde 90 Sengeafsnit i Gastroenheden 91 metode, økonomi: Metode og organisation 92 Økonomisk overslag Gennemførelse 3.1 budget Opgavens budgetramme 99 Budgetrammens reserver 100 Budgetmæssig ansvarsfordeling 101 Vurdering af forslagenes budget tid Tid organisation Bygherrens egen organisation 103 Projektets eksterne parter 103 Organisationsdiagram BETINGELSER Konkurrenceudskriver, form og sprog 108 Deltagere 108 Konkurrencens sekretær 109 Konkurrencemateriale 109 Besigtigelse og forespørgsler 109 Konkurrenceforslagets omfang 110 Forbehold 112 Forslagets udførelse 112 Indlevering 112 Dommerkomité 113 Regionsrådet og bedømmelsen 113 Bedømmelseskriterier 113 Vederlag 115 Offentliggørelse af resultat 115 Rettigheder 115 Forsikring rådgivning Tilbud på totalrådgivning 95 5

8 6 0

9 0sammenfatning 7

10 00 sammenfatning konkurrenceområdet servicebygning blok 07 kapel blok 09 barak pavillon 9 pavillon 8 pavillon 7 pavillon 10 behandlingsbygning blok 05 stråleterapi bygning pavillon 0 sengebygning blok 01 auditorium blok 02 indgang parkering elevskole blok 12 parkering Herlev Ringvej parkering regnvandsbassin hjortespringvej parkering 8

11 projektkonkurrence herlev hospital I disse år planlægges en betydelig omdannelse af hospitalsstrukturen i Danmark. Rationalerne bag denne omstrukturering, er behovet for, at øge kvaliteten i behandlingen. Øvelse gør mester og derfor samles behandlinger generelt på færre hospitaler. Modtagelsen af den akutte patient kræver endvidere, et særligt beredskab på hospitalerne. Afsnit 01 side Dette beredskab er dyrt og forudsætter et vist flow af patienter, for at det rent driftsøkonomisk giver mening. Derfor samles modtagelsen af de akutte patienter på færre hospitaler og der etableres nye fælles akutmodtagelser, som fremover bliver indgangen til hospitalerne for alle akutte patienter i Danmark. Herlev Hospitals rolle i den nye sygehusstruktur, er grundigt beskrevet i Region Hovedstadens Hospitalsplan fra 2007 og bekræftes af et foreløbigt tilsagn om økonomisk støtte fra Regeringens Ekspertpanel fra fysisk planlægning Planlægningen og udbygningen af Herlev Hospital sker indenfor nogle planlægningsmæssige rammer: Afsnit 01 side Kommune- og lokalplan. I Kommuneplan er konkurrenceområdet omfattet af rammebestemmelser for områder til offentlige formål, område D12 Hospital. Ringbyen. Den foreslåede, højklassede, kollektive trafikforbindelse (letbane) langs Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj/Brøndby Strand/Avedøre Holme i syd, rummer store udviklingspotentialer for de byområder, der ligger langs Ring 3. I Herlev er det Herlev Hospital, Bycenteret og kvarteret Marielundvej, som bliver berørt. Kulturaksen nye oplevelser i Bymidten. Kulturaksen er et rumforløb med udspring på ankomstpladsen ved Herlev Hospital via Turkisvej ad den blå sti med Medborgerhuset, forbi Paletten med biograf, teater, musik- og billedskole til Bymidten med biblioteket, Hjulmandens Hus, Herlev Torv og videre til Bangs Torv og Hørkær, hvor ungdomskulturen udfoldes i Radiatorfabrikken. Bæredygtighed. Drift af hospitaler har i dag et meget stort ressourceforbrug. Derfor skal der, i forbindelse med anlæg og drift, være fokus på at indarbejde bæredygtige løsninger, samt fokus på den samlede håndtering af affald, spildevand, regnvand og forbrug af drikkevand. herlev hospital i dag Konkurrenceområdet har et areal på ca m². Mod nord og øst afgrænses konkurrenceområdet af parcelhuse og rækkehuse langs Runddyssen. Disse boliger ligger på hospitalsgrunden uden for konkurrenceområdet, men er en del af Herlev Hospital. Mod sydøst afgrænses konkurrenceområdet af Herlev Ringvej, mod syd af Hjortespringvej og mod vest af parcelhuse langs Turkisvej og den blå sti langs Hospitalsparken, som er offentlig. Det naturlige terræn skråner nogenlunde jævnt fra nord mod syd, men i forbindelse med hospitalets opførelse, er hospitalsgrunden terrasseret. Afsnit 01 side

12 00 sammenfatning Herlev Hospital blev opført efter afholdelse af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitekterne Gert Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau. Landskabsplanlægningen er udført at Svend Hansen og den kunstneriske udsmykning er udført af malerne Poul Gernes og Else Fischer Hansen. Herlev Hospital er udvidet to gange. I 1984 blev servicebygningen udvidet med ca m², og senest i 2007 blev den nye stråleterapi på ca m² indviet. Begge disse to tilbygninger er udformet med meget stor respekt for hospitalets oprindelige arkitektur. Inden for de senere år er der desuden opstillet en række midlertidige pavillonbygninger, som påregnes fjernet når den planlagte udbygning er gennemført. Afsnit 02 side opgaven Konkurrenceopgaven omfatter tre hovedelementer: Helhedsplan Udarbejdelse af forslag til helhedsplan (på kort og på langt sigt). Nybyggeri Forslag til konkret udformning af 1. etape af byggeriet som er FAM (Fælles Akut Modtagelse) og KBB (Kvinde/BarnBygning). Rådgivning Tilbud på totalrådgiverydelse i forbindelse med realisering af 1. etape. Visioner Udbygningen af Herlev Hospital, skal ske med udgangspunkt i følgende visioner: Det nye Herlev Hospital skal være lyst, venligt, overskueligt og imødekommende. Fremtidens patienter på Herlev Hospital skal møde et behageligt, serviceorienteret og roligt miljø, der på alle måder fremmer en positiv oplevelse af opholdet på Hospitalet. Helhedsplanen og nybyggeriet skal på en harmonisk, overskuelig og driftsrationel måde, binde eksisterende byggeri og nybyggeri sammen. Den nye samlede bygningsmasse skal danne en ny, fleksibel og funktionel ramme, der på samme tid understøtter den oplevede kvalitet og den faglige kvalitet af hospitalets ydelser. Konkret skal nybyggeriet blandt andet rumme så forskellige funktioner som den fælles akutmodtagelse, fødsler og behandling af syge børn. Nybyggeriet skal på en harmonisk måde, imødekomme de forskelligartede behov som disse funktioner har. Nybyggeriet skal derfor både skabe rolige, moderne og familieorienterede rammer for børnefamilierne, og give optimale forhold i forbindelse med modtagelsen af den akutte patient. Afsnit 02 side helhedsplan Helhedsplanen skal skabe overblik og sikre en rationel planlægning af den fremtidige udbygning af Herlev Hospital. Ud over at fastlægge placeringen af det forestående nybyggeri, herunder samspillet med det eksisterende hospital, skal planen anvise fremti 10

13 projektkonkurrence herlev hospital dige udbygningsmuligheder, således at der skabes sikkerhed for at nuværende og fremtidige byggeprojekter spiller sammen. Helhedsplanen skal for 1. etape og senere etaper illustrere og redegøre for: Hovedankomst til hospitalet Placering af nybyggeri De trafikale forhold Samspillet mellem eksisterende og nyt byggeri Behandling af det landskabelige rum, herunder det rumlige hierarki nybyggeri Forslaget til nybyggeri skal indeholde et koncept for FAM + KBB samt forslag til parkering i konstruktion + nødstrømsanlæg. Nybyggeriet kan udføres som en eller flere bygninger, der skal forbindes indbyrdes og med det eksisterende hospitalsbyggeri. Dog kan parkering i konstruktion godt ligge separat. Afsnit 02 side Forslaget skal illustrere og redegøre for: Det arkitektoniske hovedgreb Koncept for afdelingernes placering samt intern logistik Principper for byggeriets fleksibilitet Hovedprincipper for konstruktioner og installationer Koncept for implementering af bæredygtige tiltag Koncept for bygningsintegreret kunst Med udgangspunkt i forslagets koncept for FAM og KBB ønskes der en særskilt belysning af følgende 4 udvalgte områder: Hovedindgang Forslaget skal vise hvor den fremtidige ankomst til Herlev Hospital skal ske, og hvorledes fordeling til henholdsvis eksisterende byggeri og nybyggeri vil komme til at foregå, herunder ankomst til FAM. Modtagelsen i FAM Forslaget skal vise placering af modtageområdet, herunder hvorledes modtagelse af forskellige patienttyper sker samt hvorledes disse fordeles til de respektive ventearealer/udredningssteder. Fødeområde Forslaget skal vise indretning af et fødeområde, hvor fødestue kombineres med opholdsstuer og de tilhørende birum til en velfungerende og rationel enhed. Sengeafsnit i Gastroenheden Forslaget skal vise indretning af et sengeafsnit i Gastroenheden, set i relation til placering af plejepersonalets arbejdsstationer. 11

14 00 sammenfatning Afsnit 02 side 95 tilbud om rådgivning Udover udarbejdelse af et konkurrenceforslag omfatter konkurrencen yderligere at konkurrencedeltagerne skal afgive honorartilbud på den rådgivningsydelse, der efter konkurrencen forventes indgået aftale om med vinderen af konkurrencen. Tilbudsgivningen skal ske ved udfyldelse (anonymt) af tilbudsliste og skal ske under hensyntagen til det samlede konkurrencemateriale. Der skal tilbydes fast pris for programmering, projektering, projektopfølgning og fagtilsyn under udførelsesfasen samt rådgivning under ibrugtagning og ved 1 års eftersyn. Rådgivningen omfatter alle arkitekt- og ingeniørydelser, projekteringsledelse, landskabsarkitektydelser, rådgivning vedrørende inventar og udstyr samt rådgivning vedrørende bygningsintegreret kunst. Rådgivningen omfatter FAM samt KBB, parkering i konstruktion samt landskabsarbejder (herunder veje og stier m.v.) i forbindelse med 1. etape af helhedsplanen. Afsnit 03 side Afsnit 03 side 102 Afsnit 03 side Afsnit 04 side Afsnit 04 side budget Den samlede helhedsplan er estimeret til et samlet budget på DKK 4,2 mia. kr. eksklusiv moms. De dele af den samlede plan (1. etape), hvortil der er givet et foreløbigt finansieringstilsagn, har et budget på DKK 2,25 mia. kr. eksklusiv moms. Dette beløb er et samlet budgettal, der omfatter alle håndværkerudgifter, projektomkostninger samt udgifter til apparatur og udstyr. Den del af det forhåndsgodkendte projekt, hvortil der via projektkonkurrencen ønskes indkøbt totalrådgivning har et samlet budget på ca. DKK 1,6 mia. eksklusiv moms. tid Projektet planlægges gennemført inden for en tidsperiode på ca. 6 år, regnet fra udskrivelsen af konkurrencen frem til ibrugtagning af det færdige byggeri. organisation Til gennemførelse af projektet er beskrevet en projektorganisation med klar arbejdsdeling mellem bygherren (inklusiv brugergrupper mv) og de eksterne parter, bygherrerådgiver og totalrådgiver. aflevering af forslag Konkurrenceforslaget/ tilbuddet skal indleveres til et postkontor, et kurérfirma eller lignende senest: Fredag d. 29. oktober bedømmelse af forslag Forudsat rettidig aflevering og konditionsmæssig udførelse vil forslagene blive bedømt som følger: Forslagets funktionelle løsning (herunder driftsmæssige og funktionelle forhold) vægtning 35 %. 12

15 projektkonkurrence herlev hospital Forslagets arkitektoniske løsning, vægtning 25 %. Forslagets ingeniørmæssige løsning (herunder forslagets bæredygtighed) vægtning 15 %. Forslagets realiserbarhed (herunder økonomi, metode og organisation) vægtning 15 %. Det tilbudte honorar, vægtning 10 %. Samlet set vil der ud fra ovenstående blive peget på det økonomisk mest fordelagtige tilbud. succeskriterier Det overordnede mål er at styrke Herlev Hospital som et patientvenligt, rationelt, og fremtidssikret hospital. De nærmere succeskriterier kan formuleres således: Forslaget skal sikre et optimalt flow for patienter, pårørende, personale og varer, både i helhedsplanen (tilkørsel, parkering) og i nybyggeriet (ankomst, behandling). Nybyggeriet skal integreres med det eksisterende hospital og skal med hensyn til valg af konstruktions- og installationsprincipper sikre robusthed og fleksibilitet i den fremtidige disponering af rum og funktioner. Forslaget skal sikre mulighed for implementering af ny teknologi, der understøtter patientsikkerhed og optimering af behandling, logistik og drift. Forslaget skal i helhedsplanen og nybyggeriets koncept, respektere den eksisterende arkitektur, men samtidig have sin egen identitet. Bygningsudformning, integration af kunst og behandling af uderum, skal skabe en samlet oplevelse for patienter, pårørende og personale af at mennesket er i centrum. Bygge-, drifts- og vedligeholdelsesudgifter skal optimeres, for at sikre forslagets bæredygtighed. et patientvenligt rationelt og fremtidssikret hospital 13

16 14 0

17 1 forudsætninger 15

18 hospitalsplanlægning hospitalsplanlægning hospitalsplanlægning 1.1 Forudsætninger 16

19 hospitalsplanlægning region hovedstaden Region Hovedstaden Hospitalsplan 2007 I 2007 udarbejdede Region Hovedstaden en hospitalsplan, som skulle nytænke Regionens sundhedsvæsen. Det er det første skridt på vejen mod ét sammenhængende sundhedsvæsen i regionen. Hospitalsplanen samler en lang række behandlingstilbud på færre hospitaler. Formålet er, at styrke den faglige kvalitet i behandlingen og give et bedre grundlag for forskning og udvikling. Med vedtagelsen af Hospitalsplanen, blev rammerne for udbygningen af Herlev Hospital også fastlagt. For at sikre kvalitet, faglige miljøer og effektiv drift, samles en lang række funktioner på Herlev Hospital, der får en væsentlig rolle som områdehospital for planlægnings- og optageområde Midt for indbyggere. Kvinde/barn-specialerne og fødsler fra optageområdet samles ligeledes på Herlev og profilen som højt specialiseret kræfthospital videreføres. For at kunne varetage de nye opgaver, fastslås det endvidere i Hospitalsplanen, at det er nødvendigt at iværksætte et større anlægsprojekt på Herlev Hospital. Der skal etableres en ny, fritliggende kvinde/barn-bygning, en fælles Akut Modtagelse, udvidelse af servicebygningen (blok 7), samt en kontorbygning, et patienthotel, og en større omdisponering mellem sengetårn og behandlingsbygning. En realisering af hospitalsplanen forudsætter væsentlige investeringer til ombygning og tilpasning af den eksisterende bygningsmasse. Det gælder især på Rigshospitalet og de fire områdehospitaler, hvor der vil være behov for større tilpasninger og udbygninger. Umiddelbart efter vedtagelsen af Hospitalsplanen igangsattes den videre planlægning der præciserer vision og planlægningsgrundlag for den kommende udbygning af hospitalet. Herunder, hvordan dette patientgrundlag oversættes til et fremtidigt arealbehov. Fire planlægningsområder Hospitalsplanen inddeler Region Hovedstadens hospitalsvæsen i fire nye planlægningsområder Nord, Midt, Byen og Syd. De fire planlægningsområder i hospitalsplanen og Planlægnings- og optageområder Herlev Hospital ligger sydligt i optage område Midt og betjener derfor hovedsagelig nordfrakommende patienter. Illustration: Region Hovedstaden. psykiatriplanen er grundlag for den fremtidige behandlingsindsats. I alle og inden for hvert planlægningsområde skal borgerne sikres et ensartet højt kvalitets- og serviceniveau. Områdehospitaler og nærhospitaler De fire planlægningsområder har hvert ét områdehospital, som varetager den akutte behandling inden for kirurgi og medicin. Herlev Hospital er områdehospital for planlægnings- og optageområde Midt. Nærhed er væsentligt for den medicinske patient. I hvert planlægningsområde er der derfor et eller to nærhospitaler, der sammen med områdehospitalet, der også har nærhospitalsfunktion, skal sikre den nødvendige nærhed 17

20 1.1 Forudsætninger i behandlingen på det medicinske område og gode samarbejdsrelationer lokalt til kommunerne. Specialefordelingen mellem hospitalerne Med hospitalsplanen samles en lang række specialer på færre enheder. Områdehospitalerne skal have de specialer, der er nødvendige for at varetage modtagelse og behandling på hovedfunktionsniveau af borgere med akutte behandlingskrævende sygdomme og lidelser. Det drejer sig om akut kirurgi, akut ortopædkirurgi, akut intern medicin (kardiologi, lungemedicin, gastroenterologi, endokrinologi, geriatri, infektionsmedicin, reumatologi) samt anæstesiologi inkl. intensiv, diagnostisk radiologi, klinisk biokemi, patologi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Dertil kommer, at områdehospitalerne med fødested skal have gynækologi og obstetrik samt pædiatri med neonatologisk funktion. Rammerne for hospitalsplanen Planen bygger på følgende grundlæggende hensyn: Høj kvalitet. Hospitalsplanen skal understøtte høj kvalitet i undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering. Nærhed. I de sundhedspolitiske hensigtserklæringer og i hospitalsstrukturudvalgets afrapportering er det fastlagt, at kvalitet går forud for nærhed. Brugernes behov. Den demografiske udvikling og forskelle i hospitalsforbruget. Hospitalsforbruget påvirkes af den demografiske udvikling i regionen og af brugernes prioriteringer. Disse forhold bør indgå i hospitalsplanen. Sammenhængende patientforløb og samarbejde med kommuner og praktiserende læger. Hospitalsplanen skal understøtte sammenhængende behandlingsforløb. Det betyder bl.a., at patienterne i videst muligt omfang skal kunne færdigbehandles på det hospital, hvor den primære indlæggelse finder sted. Forskning og udvikling. Såvel hovedfunktioner som specialfunktioner skal indrettes, så behovet for gode forskningsmiljøer tilgodeses, så forskningen gives plads i den kliniske dagligdag, og at forskningsresultater kan omsættes i klinisk praksis. Grund- og videreuddannelse. Hospitalerne er uddan 18

21 hospitalsplanlægning regeringen og danske regioner planer for herlev hospital nelsesinstitutioner for alle grupper af sundhedsfagligt personale. Det gælder både personale indenfor og uden for hospitalerne. Derfor skal grund- og videreuddannelsesopgaverne også tænkes ind i planlægningen. Godt arbejdsmiljø, rekruttering og fastholdelse. Hospitalsplanen skal understøtte og vedligeholde et godt arbejdsmiljø og gode ledelsesfunktioner. Samling af funktioner skal medvirke til, at gøre de enkelte funktioner mere robuste og mindre følsomme over for personalemangel. Driftsoptimering. For at kunne imødekomme dette økonomiske pres er det en forudsætning, at hospitalsplanen bidrager til optimering af driften og sikrer effektiv udnyttelse af de økonomiske ressourcer. Fysiske rammer. Anlægsinvesteringer skal sikre, at de nye funktioner får moderne og tidssvarende fysiske rammer, der kan imødekomme patienters, pårørendes og personalets berettigede forventninger hertil. Regeringen og Danske regioner I den økonomiaftale som blev indgået mellem Regeringen og Danske Regioner i 2008 var der enighed om, at der var behov for strukturændringer i hospitalsvæsenet og heraf følgende investeringer i fysiske tilpasninger. Regeringen afsatte en pulje på 25 mia. kroner til investeringer i ny og forbedret hospitalsstruktur. Sammenholdt med den regionale medfinansiering på 40 % af byggeprojekterne, er der tale om en samlet investering på omkring 40 mia. kroner. Samtidig blev der nedsat et ekspertpanel til vurdering af de enkelte projekter fra regionerne. Der er afsat 15 mia. kroner til en første fase og yderligere 10 mia. kroner til en efterfølgende fase. På baggrund af oplæg fra de enkelte hospitaler i regionen, indsendte Region Hovedstaden en samlet plan for udbygningen af de fysiske rammer for patienter i Region Hovedstaden til Ekspertpanelet. Ekspertpanelet gav efterfølgende i januar 2009 et foreløbigt tilsagn om finansiering af en udbygning af Herlev Hospital, med en totalramme på 2,25 mia. kr. (pris- og lønindeks 2009) inklusive regional finansiering. Endeligt tilsagn gives når byggeprogram er udarbejdet og godkendt. planer for Herlev Hospital Plan for det nye byggeri Herlev Hospital har med udgangspunkt i hospitalsplanen fortsat den videre planlægningsproces, bl.a. ved afholdelse af en hel del brugermøder har resulteret i følgende placering af specialer i nybyggeriet, som er omfattet af denne projektkonkurrence: Pædiatri, gynækologi og obstetrik indplaceres, som hele tiden planlagt i nybyggeri, ligesom etablering af en ny fælles akutmodtagelse. Der etableres en styrket, ny fælles akutmodtagelse i nybyggeri. Det er vurderingen, at den fælles akutmodtagelse får væsentlig betydning for udredning og behandling af mange akutte, medicinske og kirurgiske patienter på hospitalet. Det er forudsætningen, at der døgnet rundt er hurtige svartider på blodprøver, mikrobiologi m.v. Arealet til observationssengene dimensioneres til at kunne rumme op til 130 observationssenge. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bemanding af akutmodtagelser med speciallæger følges som minimum. Gastroenheden, som har en betydelig andel af akut kirurgi, indplaceres med senge og operationsstuer i nybyggeriet. Dermed vil al akut kirurgi, som består af gastrokirurgi, gynækologi og sectio, være samlet i nybyggeriet. Ortopædkirurgisk afdeling tildeles ligeledes mulighed for, at gennemføre akutte operationer i nybyggeriet, men planlægges derudover, at samle deres primære operationsaktivitet på eksisterende operationsgang i behandlingsbygningen. Gastroenhedens nye samlede ambulatorium og skopienhed er allerede planlagt etableret i den eksisterende blok 5 på etage 4. Intensivafdelingen med tilknytning og behov for nærhed til fælles akutmodtagelse, akut operationsgang og gastroenheden, indplaceres i nybyggeri, hvor intensivafdelingen indrettes i tidssvarende fysiske rammer. Plan for det eksisterende byggeri Konceptet med etablering af multidisciplinære teams, hvor f.eks. brystkræftramte kvinder sættes i centrum 19

22 1.1 Forudsætninger og teamet, bestående af mammakirurgi, plastikkirurgi og patologi, tværfagligt arbejder sammen, må således fortsat realiseres i de eksisterende rammer. Det er derfor også planen, at Herlev Hospital udarbejder en samlet detailplan for den eksisterende bygningsmasse Sygeplejeskolen (blok 12) planlægges anvendt til administration, uddannelse og lign. formål. Den endelige indretning af Servicebygningen (blok 7) er ikke fastlagt endnu, men der planlægges uændret med udvidelse af mikrobiologisk afdeling, sterilcentral, etablering af fælles forskningsareal, værksteder og logistik m.v. Renovering af det eksisterende hospital Ud over behovet for nybyggeri, er der behov for en omfattende renovering af bl.a. sengebygningen og behandlingsbygningen, samt øvrige eksisterende bygninger. Denne renovering indgår ikke som en del af konkurrencen, men omtales her, for at orientere om den snævre sammenhæng, der vil være mellem gennemførelse af renoveringen og nybyggeriet. Renoveringen af sengebygningen påregnes at ske 2-4 etager ad gangen. I renoveringsperioden vil der i starten være behov for erstatningsarealer, mens der mod slutningen af renoveringsperioden er behov for at benytte de nyindrettede 1- og 2-sengsstuer som 2- og 3-sengsstuer, alternativt skabe erstatningsareal andetsteds på grunden. Valg af udbygningsmodel Et af de afgørende hensyn, har været valget af en driftsøkonomisk rationel model, der sikrer en fremtidig logisk arbejdsdeling i den kommende bygningsmasse. Det er således et krav fra Regeringen, at der parallelt med den fysiske udbygning af Hospitalerne, arbejdes med organisationsudvikling og ændret arbejdstilrettelæggelse. Et andet hensyn er, at modellen skal være fleksibel. Ingen kan forudsige, hvordan optimal hospitalsdrift ser ud om år, og derfor skal byggeriet være fleksibelt og tilpasningsdygtigt. Et udbygget Herlev Hospital kommer til at bestå af elementerne som beskrevet ovenfor, og fordelene er vurderet til at være følgende: 20

23 hospitalsplanlægning planer for herlev hospital Modellen samler afdelinger med akut kirurgi i nybyggeri, hvor der vil være en række, såvel kvalitative og driftsøkonomiske perspektiver, generelt og i forhold til samarbejdet med akutmodtagelsen og i forhold til vagtdækning. Modellen giver mulighed for etablering af en ren akut operationsgang i nybyggeriet med specialerne gastrokirurgi, gynækologi og delvis ortopædkirurgi og en elektiv operationsgang i eksisterende byggeri, med specialerne urologi, plastikkirurgi og mammakirurgi. Modellen giver mulighed for betydelig driftsoptimering på flere områder. Det forventes, at den fælles akutmodtagelse medfører driftsoptimeringer gennem hurtigere udredning og iværksættelse af behandling af den akutte patient. Offensiv anvendelse af observationssenge i den fælles akutmodtagelse, hvor patienter med forventet kort indlæggelsesforløb placeres, vil ligeledes skabe driftsoptimeringer. Modellen forventes endvidere at optimere operationsområdet, idet operationsgangen fremover opdeles i en akutgang og en elektiv operationsgang. Eksempelvis vil en elektiv operationsgang være kendetegnet ved stor forudsigelighed i tilgangen af patienter, hvilket skaber mulighed for effektiv udnyttelse af lejer og ressourcer. Endelig forventes der, at kunne ske driftsoptimering i vagten. I fremtidens Herlev Hospital vil aktiviteten i vagten således primært være koncentreret til nybyggeriet med fælles akutmodtagelse, akut kirurgi, fødeområdet, sectio, intensiv og derudover de stationært indlagte patienter i sengetårnet. Behandlingsbygningen forventes, når byggeriet er færdigt helt eller delvist, at kunne nedlukkes i vagten, idet funktionerne her i form af ambulatorier, elektiv operationsgang og tværgående funktioner primært foregår i dagtid. Eksisterende og planlagt byggeri Eksisterende bygninger Midlertidige bygninger Fastlagte udvidelser Eventuelle udvidelser 21

24 fysisk planlægning fysisk planlægning fysisk planlægning 1.2 Forudsætninger 22

25 fysisk planlægning kommunal planlægning Kommunal planlægning Rammebestemmelser I Kommuneplan er konkurrenceområdet omfattet af rammebestemmelser for områder til offentlige formål, område D12 Hospital. Området fastlægges til offentlige formål (hospital med tilhørende funktioner, sygeplejeskole, grønt område, spidsbelastningscentral for fjernvarme, gymnasium, institutionsbyggeri samt parkeringsareal og beplantningsbælter). Derudover gælder følgende: at regn- og spildevand separeres i 4 fraktioner at ny bebyggelse danner et oplevelsesrigt rumforløb fra auditoriebygningen til den blå sti ved Hjortespringvej Den maksimale bebyggelsesprocent er fastlagt til 200. Der er i kommuneplanen ikke fastsat maksimale højder på byggeri til Herlev Hospital. Kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune har i forbindelse med arbejdet med konkurrenceprogrammet, drøftet etageantal og højder på mulig fremtidig bebyggelse. Der er stor politisk fokus på, at fremtidig bebyggelse skal genere de omgivende boligområder mindst muligt, ikke mindst boligerne ved Turkisvej. Derfor har Herlev Kommune fastsat, at nybyggeri på ejendommen ikke må opføres i større højde end angivet på illustrationen. Det mulige højhus på op til 80 m eller 24 etager, er anvist med en principiel placering og udstrækning. De konkurrerende skal som en del af helhedsplanen vurdere, hvilke højder der vil være hensigtsmæssige, under hensyn til relationerne til det eksisterende hospital, samtidig med, at der tages videst mulige hensyn til skyggevirkninger for naboer. Ringbyen I kommuneplanen beskrives den fælles intention for kommunerne langs Ring 3 således: Den foreslåede, højklassede, kollektive trafikforbindelse (letbane) langs Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj/ Brøndby Strand/ Avedøre Holme i syd, rummer store udviklingspotentialer for de byområder, der ligger langs Ring 3. I Herlev er det Herlev Hospital, Bycenteret og kvarteret Marielundvej, som bliver berørt. Byggefelter og højder Max. 24 etager/80 meter (principiel placering af muligt højhus) Max. 12 etager/40 meter Max. 3 etager/10 meter Max. 1,5 etage/5 meter 23

26 1.2 Forudsætninger Kulturaksen Et forløb af kulturelle tilbud i Herlev bymidte, som skal skabe identitet og sammenhæng. Kulturaksen ender mod nord ved Herlev Hospital. Illustration: Herlev Kommune 24

27 fysisk planlægning kommunal planlægning Kulturaksen nye oplevelser i Bymidten I kommuneplanen beskrives kulturaksen således: Kulturaksen er et rumforløb med udspring på ankomstpladsen ved Herlev Hospital via Turkisvej ad den blå sti med Medborgerhuset, forbi Paletten med biograf, teater, musik- og billedskole til Bymidten med biblioteket, Hjulmandens Hus, Herlev Torv og videre til Bangs Torv og Hørkær, hvor ungdomskulturen udfoldes i Radiatorfabrikken. Kulturaksen skal være en foretrukken rute gennem byen. Den skal markere et levende, kulturelt centrum og medvirke til at skabe identitet og sammenhæng. Kulturaksen udvikles løbende med fokus på kulturtilbud. Med tiden skal den tilføres genbrug af regnvand til vandoplevelse, opholds- og mødesteder, happenings, billedkunst og skulpturer, beplantning, ny belægning og lyssætning. For uddybende oplysninger vedrørende kommuneplanen henvises til: Lokalplan Konkurrenceområdet er i dag omfattet af byplanvedtægt XV. For at muliggøre den planlagte udbygning af Herlev Hospital, vil der ifølge Herlev kommune blive udarbejdet en ny lokalplan for hospitalets område, med afsæt i vinderforslaget. Miljøvurdering og VVM I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan, vil der blive udarbejdet en miljøvurdering og en VVM-redegørelse. VVMredegørelsen vil bl.a. behandle forholdene omkring: Afvikling af trafik, såvel internt på hospitalsområdet som til/ fra Herlev Hospital (både i anlægsfasen og driftsfasen), visuel effekt af udbygningen, påvirkning af naboer i anlægsfasen (støj, vibrationer, støv). Udarbejdelse af VVM-redegørelse er ikke en del af konkurrenceopgaven. Myndighedskrav Herlev Kommune vil i forbindelse med lokalplanen/ byggesagsbehandlingen stille krav om: At byggeri opføres som energiklasse 1. Kommunen har til hensigt at anvende følgende definition: Energiklasse 1 kravet for hospitalsbyggeri, gælder kun selve bygningen og den tilhørende bygningsmæssige drift. Energikrævende hospitalsudstyr og specialindretninger medregnes ikke i det energiregnskab der ligger til grund for klassificeringen. At vandets naturlige kredsløb skal indtænkes og søges håndteret lokalt, så det bidrager til grundvandsdannelse eller udnyttes til rekreative interesser. At spildevand skal separeres i op til 4 fraktioner: A. Spildevand der er sammenligneligt med husspildevand, B. Overfladevand der skal renses for olie, C. Uforurenet regnvand, der evt. kan nedsives D. Hospitalsspildevand der kræver særlig rensning. At der ikke må udledes miljøskadelige stoffer (se rapport fra Lynettefællesskabet I/S, november 2009, Kortlægning af spildevand og flydende affald på hospitaler, findes på: (Herlev Kommune er medlem af Lynettefællesskabet)) At affaldsbehandling skal ske i overensstemmelse med Herlev Kommunes Regulativ for erhvervsaffald og Forskrift for opbevaring af farlige stoffer og farligt affald på virksomheder, At støjgrænser (35 db(a) aften og nat) i forhold til naboer overholdes. Herudover skal alle lovkrav opfyldes vedrørende: Konstruktioner, brandsikring, ventilation, lydregulering m.v. Tilgængelighed for alle. Byggeriet skal som minimum opfylde A-niveauet for tilgængelighed i det gældende bygningsreglement. Det anbefales endvidere at følge anvisninger fra Foreningen Tilgængelighed for Alle Citat i uddrag fra artikel af Philip Jensen, Afdelingen for Byggeteknik og Design, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet: Med de skærpede tilgængelighedskrav i BR08 og indførelse af de tre kvalitetsniveauer A, B og C har man givet arkitekter, bygningskonstruktører og andre et godt værktøj til at bygge tilgængeligt. Det er dog vigtigt, at tilgængeligheden indarbejdes allerede fra projektfasen, idet al erfaring 25

28 1.2 Forudsætninger viser, at hvis man tænker hensyn til personer med handicap ind fra starten opnås de bedste resultater set ud fra et tilgængelighedsmæssigt synspunkt. C-niveauet angiver en kvalitet, som svarer til bygningsreglementets niveau. Niveauet er aktuelt, hvor man ønsker et byggeri af minimumskvalitet. B-niveauet beskriver en højere kvalitet, der svarer til kravene i Dansk Standards tilgængelighedsstandard DS 3028 Tilgængelighed for alle. A-niveauet beskriver en endnu højere kvalitet, som kan være aktuel i byggeri, der skal tilgodese mennesker med stort plejebehov. Bæredygtighed Drift af hospitaler har i dag et meget stort ressourceforbrug. Derfor skal der, i forbindelse med anlæg og drift, være fokus på at indarbejde bæredygtige løsninger, samt fokus på den samlede håndtering af affald, spildevand, regnvand og forbrug af drikkevand. Agenda 21 Model for udvælgelse af Agenda 21 parametre for Region Hovedstaden. Illustration: Region Hovedstaden. Det største energiforbrug anvendes til ventilation, varme, køling og belysning. Det komplicerede medicotekniske apparatur og udstyr bidrager også til, at det samlede energiforbrug er stærkt stigende. Endvidere anvendes der et bredt spekter af kemikalier i byggerier og produkter, samt i driften. Ved planlægning af byggeriet skal der udover de miljømæssige forhold også tages hensyn til social og økonomisk bæredygtighed. 26

29 fysisk planlægning bæredygtighed Regionens Agenda 21 strategi Region Hovedstaden har udarbejdet en Agenda 21 strategi. I strategien fokuseres og prioriteres indsatsen til, at omfatte miljødimensionen og de miljøindikatorer, som umiddelbart kan registreres og måles. Miljødimensionen omfatter elementer af den økonomiske og sociale dimension, som eksempelvis miljørigtig projektering, sundhedsaspekter fra luftemissioner, arbejdsmiljø ved håndtering af kemikalier, herunder farligt affald og medicinrester. Det er hensigten med den nye Agenda 21 strategi, at medvirke til handlings- og adfærdsændringer hos regionens medarbejdere og på sigt for patienter, borgere og andre samarbejdspartnere. Adfærden vil blive stimuleret og styret af en række målrettede handlinger. Handlingerne vil gå på tværs af de udvalgte parametre som vist i diagrammet side 28. Region Hovedstaden har, som det fremgår af skemaet nedenfor, udpeget en række fokusområder. For hvert område er der sat nogle delmål med henblik på, at reducere miljøbelastningen i Region Hovedstaden. Målet er, at identificere og implementere energibesparelser med henblik på, at begrænse emissioner og CO 2 -udledning. Endvidere, at begrænse vandforbrug, kemikalieforbrug og undgå udledning af spildevand og generering af affald med miljøskadelige stoffer. udvikling og anvendelse af renere teknologi og produkter. Der må ikke gås på kompromis med funktionalitet, sikkerhed og lignende i forhold til virksomhedens drift. Der skal ske en afvejning af den økonomiske bæredygtighed i projektet. Projektering skal ske som energi- og miljøbevidst projektering. Regionen vil i løbet af foråret 2010 udarbejde et sæt metoder og værktøjer som skal anvendes i alle byggeprojekter og som skal sikre, at der foretages de rigtige valg for bæredygtigt byggeri i de forskellige faser af projektering og byggeri. Materialet skal indgå som en del af bilagsmaterialet. Værktøjet skal benyttes til at identificere projektets miljøpåvirkninger, fastlægge mål for reduktion af miljømæssige påvirkninger, samt opstille virkemidler til opnåelse af målene. Agenda 21 Model for udvælgelse af Agenda 21 parametre for Region Hovedstaden. Illustration: Region Hovedstaden. Målene skal opnås ved hjælp af, såvel traditionelle metoder, som ved anvendelse af nye innovative og adfærdsregulerende måder, at drive virksomheden på. Regionens Agenda 21 strategi er sin fulde ordlyd vedlagt som bilag. Regionale retningslinjer for bæredygtigt byggeri Region Hovedstaden har endvidere udarbejdet et sæt retningslinjer for bæredygtigt byggeri: Byggeri og anlæg skal belaste mennesker og natur mindst muligt. Implementering af bæredygtige løsninger skal fremme 27

30 herlev hospital i dag herlev hospital i dag herlev hospital i dag 1.2 Forudsætninger Konkurrenceområdet Konkurrenceområdet har et areal på ca m² og afgrænses som vist på luftfoto. Mod nord og øst afgrænses konkurrenceområdet af parcelhuse og rækkehuse langs Runddyssen. Disse boliger ligger på hospitalsgrunden uden for konkurrenceområdet, men er en del af Herlev Hospital. Mod sydøst afgrænses konkurrenceområdet af Herlev Ringvej, mod syd af Hjortespringvej og mod vest af parcelhuse langs Turkisvej og den blå sti langs Hospitalsparken, som er offentlig. Det naturlige terræn skråner nogenlunde jævnt fra nord mod syd, men i forbindelse med hospitalets opførelse, er hospitalsgrunden terrasseret. På den sydlige del af konkurrenceområdet ligger et regnvandsbassin, der skal bevares og evt. udbygges/ suppleres som led i håndtering af overfladevand på grunden. Detaljerede oplysninger om bygninger, veje, terrænforhold m.v. indenfor konkurrenceområdet, fremgår af bilagsmaterialet. Hoveddisponering Herlev Hospital Herlev Hospital blev opført efter afholdelse af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitekterne Gert Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau. Landskabsplanlægningen er udført at Svend Hansen og den kunstneriske udsmykning er udført af malerne Poul Gernes og Else Fischer Hansen. Herlev Hospitals bygningsmasse fremstår som et helstøbt og harmonisk bygningskompleks uden talrige tilbygninger i forskellige stilarter. Herlev Hospital er udvidet to gange. I 1984 blev servicebygningen udvidet med ca m², og senest i 2007 blev den nye stråleterapi på ca m² indviet. Begge disse to tilbygninger er udformet med meget stor respekt for hospitalets oprindelige arkitektur. Inden for de senere år er der desuden opstillet en række midlertidige pavillonbygninger, som påregnes fjernet når den planlagte udbygning er gennemført. 28

31 herlev hospital i dag konkurrenceområdet hoveddisponering hospitalsparken runddyssen turkisvej Herlev Ringvej motorringvej 3 hjortespringvej Konkurrenceområdet Herlev Hospital og de nærmeste omgivelser 29

32 1.3 Forudsætninger konkurrenceområdet servicebygning blok 07 kapel blok 09 barak pavillon 9 pavillon 8 pavillon 7 pavillon 10 behandlingsbygning blok 05 stråleterapi bygning pavillon 0 sengebygning blok 01 auditorium blok 02 indgang parkering elevskole blok 12 parkering Herlev Ringvej parkering regnvandsbassin hjortespringvej parkering 30

33 herlev hospital i dag hoveddisponering Bygningskomplekset er karakteriseret ved et dominerende højhus, der som udgangspunkt rummer hospitalets sengeafdelinger (blok 1), og en forholdsvis lav behandlingsbygning (blok 5). Denne markante fordeling af sengeafsnittene og patientbehandlingen i hver sin bygning var et af kendetegnene for den daværende strukturelle opfattelse af et moderne hospital. Mellem de to patientrelaterede bygninger er hovedindgangen og hospitalets store foyer (blok 2) placeret, og i tilknytning hertil findes kantinen, cafeteriet og de store mødesale. Det hele er krydret med de to markante og arkitektonisk udtryksfulde auditorier. Nord for centralkomplekset ligger en servicebygning (blok 7) og et kapel (blok 9) som selvstændige bygninger. De forskellige transportsystemer, de mange birum af hensyn til begrænsede gangafstande i afdelingen, de brede og lange korridorer og i øvrigt en begrænset fokusering på arealforbruget på opførelsestidspunktet, medfører at Herlev Hospital har et meget stort bruttoareal i forhold til nettoareal set i relation til nutidige standarder. Bygningerne er benævnt blok 1 til 12, og hullerne i nummerrækken skyldes, at disse numre var tiltænkt bygninger i en tidligere, ikke realiseret udbygningsplan. Arealer Det samlede, eksisterende bruttoetageareal ekskl. kælder, fordeler sig i henhold til BBR-oplysninger fra marts 2010 således: Blok m² Blok m² Blok 05 inkl. cyklotron og stråleterapi m² Blok m² Blok m² Blok m² Boliger m² Bruttoetageareal i alt m² Pavilloner er pr. definition midlertidige og er derfor ikke med regnet i bruttoetagearealet. Grundareal inkl. boligområder er opgjort til m². Materialer Ved opførelsen af hospitalet er der til de udvendige overflader alene anvendt tre materialer: Hvid beton, bruneloxeret aluminium, samt glas. Alle indvendige overflader er malerbehandlet, og gulve belagt med farvet linoleum, bortset fra stueetagen, hvor hovedfærdselsåren er markeret ved hjælp af gulvbelægning i hvidt marmor. Det lyse hus udtrykker sig derfor indvendigt som en mangefarvet verden. Kunst Kunstneren Poul Gernes står bag Herlev Hospitals unikke indvendige udsmykning. Kunsten er integreret på alle niveauer, på alle etager, i alle rum og gange. Poul Gernes nytænkte måden at sammenkoble farve, form og funktion. Udsmykningen skulle desuden underholde patienterne og stimulere personalets velbefindende. Udsmykningen af forhallen består af 56 individuelle malerier. Motiverne er mønstre og symboler. Mens udsmykningen af forhallen gerne måtte fremstå som tilfældig og med en vis signalforvirring, skulle der i sengetårnet herske orden og systematik. I sengetårnet valgte Poul Gernes farverne som et koloristisk kompas. Farverne blev bestemt i forhold til verdenshjørnerne. Kølige farver (blåt og grønt) skulle være dominerede i de sengestuer, der vender mod nord, varme farver (orange og rødt) mod syd, gule farver mod øst, mens bløde fersken- og abrikosnuancer blev valgt til de vestvendte stuer. Der er altid mindst én hvid væg i hver sengestue, og det er væggen bag patienten. Det giver en neutral baggrund, når en læge eller sygeplejerske skal iagttage patientens almenbefindende. Farveprogrammet gælder ikke kun væggene. Gulvene, apteringen og en del af det faste inventar er også bemalet, så farven udover at virke underholdende også givet et fingerpeg om, i hvilket af verdenshjørnerne man befinder sig. Gardinerne er også designet af Poul Gernes. Også de følger verdenshjørnerne kølige mod nord og varme mod syd. Behandlingsbygningen er i overvejende grad holdt hvid for at markere forskellen mellem ambulatorier og sengestuer. Men de farver som ér i behandlingsbygningen har også en 31

34 1.3 Forudsætninger Kunst Kunstneren Poul Gernes står bag hospitalets unikke indvendige udsmykning. Kunsten er integreret på alle niveauer, på alle etager, i alle rum og gange. 32

35 herlev hospital i dag hoveddisponering funktion, da farverne fungerer som et skiltesystem. Gangarealet i behandlingsbygningen er enormt og for at kunne skille de forskellige ambulatorier fra hinanden, er de blevet markeret med hver sin kulørte frise. De farver som er valgt, har næsten alle en associativ værdi. Vårgrøn er f.eks. benyttet til fødeafdelingen, okseblodsrød til blodbanken osv. Haveanlæg Grunden er udlagt som parkområde formet i terrasser, randbeplantet med søjleelme. Mod Ringvej 3 er anlagt parkeringspladser for besøgende. Et stisystem forbinder parkeringspladserne med sygeplejeskolen og hovedindgang til hospitalet. Forpladsen ved sengetårnet og foyerbygningen er befæstet med betonfliser og møbleret med bænke, hække og træer. Sengebygning, blok 01 Sengebygningen er placeret syd for behandlingsbygningen som et højhus i 25 etager. Bygningen er disponeret som tre sammenhængende tårnkomplekser: Sengetårn, lægetårn og elevatortårn. Sengetårnet er 25 etager med en samlet højde på 90 meter. Sengetårnets planudformning er dikteret af kravet om koncentration og korte gangafstande. På hver etage er der plads til 48 senge i seks grupper med hver fire sengestuer med tilhørende bade- og toiletkabiner omkring et skyllerum. Mellem sengestuegrupperne er etableret opholdsarealer for oppegående patienter. Sengebygningens kerne indeholder vagtområde, depot, undersøgelsesrum, konferencerum m.v. samt areal for fuldautomatisk vertikalt transportsystem for forsyningsgods og to elevatorer for urent gods. Lægetårnet på 26 etager indeholder kontorer for læger, sekretærer og afdelingssygeplejersker m.fl. Lægetårnet er forbundet med sengetårnet ved en forbindelsesgang, hvortil det tredje tårn, elevatortårnet, knytter sig. Elevatortårnet indeholder 16 hurtiggående patient- og sengeelevatorer, som tilsammen udgør bygværkets vertikale hovedtrafikåre. Med sine 120 meters højde er det tillige bebyggelsens højeste punkt, med de øverste etager indrettet til teknikrum. Sengebygningen er på grund af dens højde opført med en del bærende betonvægge, der indebærer begrænsede muligheder for ændringer af sengestuernes størrelse m.v., mens behandlingsbygningen er opført som et søjle-dragesystem, der medfører en stor fleksibilitet i indretning. Foyerbygning, blok 02 Foyerbygningen, som er hospitalets hovedankomstområde, er i to etager og omfatter foruden vestibule, en stor mødesal, to auditorier til henholdsvis ca. 130 og ca. 300 personer, kiosk samt restaurant og kantine med ca. 500 siddepladser, fordelt med henholdsvis ca. 210 i kantine og ca. 175 i restaurant. Hertil kommer at fællesarealet kan rumme ca. 100 personer. Dette fællesareal kan tillægges restaurant og kantine efter behov. Foyerområdet er med gennemgang ved elevatortårnet forbundet med behandlerbygningen, hvor man via den langsgående fordelingsgang kan nå de respektive ambulatorieområder via elevatorer. Hele ankomst- og fordelingsområdet er markeret med en sammenhængende marmorbelægning på gulvet. Fra foyerområdet er der ligeledes adgang til hospitalets administrationsafdeling, som er placeret i sengebygningens to nederste etager. Behandlingsbygning, blok 05 Behandlingsbygningen, som er placeret nord for sengebygningen, er i 4 etager, hvoraf de 2 nederste etager er delvist under terræn. Ankomst til bygning kan enten ske via foyerområdet (blok 02) på etage 01, eller via de sekundære indgange mod nord, hvorfra man ankommer direkte ind på etage 3. Behandlingsbygningen er indrettet med 3 m brede korridorer, der forløber i både nord-sydgående retning og østvestgående retning i et rytmisk system, hvorved der dannes bygningens karakteristiske kvadrater på ca. 15 x 15 m. Et eller flere kvadrater rummer ét behandlingsafsnit, og der er uhindret mulighed for at komme til et kvadrat uden at passere gennem og dermed forstyrre et andet afsnit. Dette kvadratprincip giver optimale muligheder for fleksibilitet, og dermed mulighed for løbende tilpasning i forhold til den medicinske og teknologiske behandlingsudvikling. 33

36 1.3 Forudsætninger Parkering Blok 7 Servicebygning Blok 9 Kapel Ambulant Akut Parkering Blok 5 - Behandlingsbygning Blok 2 Kantine/ Auditorier Blok 1 Sengebygning Taxa/ VBT Blok 12 Sygeplejeskole 103 Parkering Herlev Ringvej 171 Hjortespringvej 137 Trafikprincip eksisterende forhold Parkering eksisterende forhold Patienter Besøgende/pårørende Personale Ambulance Varer 000 Parkering Antal pladser 34

37 herlev hospital i dag trafikale forhold Behandlingsbygningen anvendes til behandling af såvel ambulante som indlagte patienter. Der er fordelingsgange og behandlingsgange. Forbindelsesgangene har hver sine funktioner: Henholdsvis sengetransporter, godstransporter og adgang for ambulante patienter. Denne transportdifferentiering er i behandlingsplanet gennemført således, at gangene ud for elevatorgrupperne er adgang for ambulante patienter, mens øvrige gange tjener transporter af sengeliggende patienter samt forsyninger. Ovenlyset i behandlingsplanet giver dagslys til behandlingsafsnittene. Servicebygning, blok 07 Nord for behandlingsbygningen findes en servicebygning, som består af to 3-etages fløje med en glasoverdækket gård imellem. Bygningen har desuden 2 kælderetager. I denne bygning er indrettet centralkøkken, hoveddepot, værksteder, sengerednings- og centralsterilisation mv. I den glasoverdækkede gård er monteret et fuldautomatisk conveyoranlæg, som via tunneller fører gods fra servicebygningen til elevatortårnet på plan 2. Servicebygningen er blevet udvidet i Kapel, blok 09 Øst for servicebygningen er opført et kapel. Kapellet er forbundet med servicebygningen via en tunnel som er placeret på plan 2, og udgår fra servicebygningens østgavl. Sygeplejeskole, blok 12 Syd for behandlingsbygningen er opført en 1-etages bygning som centralskole for sygeplejeelever, sygehjælperelever og radiografelever. Skolen er taget i brug i efteråret 1972, og overdrages til Herlev Hospital senest sommeren Trafikale forhold Biltrafik Den nuværende adgang med bil til hospitalet sker udelukkende fra Herlev Ringvej og dækker adgang for patienter, besøgende og pårørende, personale, ambulancer og varer. Derudover er der vejadgang fra Hjortespringvej/Turkisvej til sygeplejeskolen. Den nuværende ind- og udkørsel fra/til Herlev Ringvej er i en forholdsvis kort periode om morgenen og midt på eftermiddagen kraftig belastet med den konsekvens, at der er kø ved udkørsel. Forbedring af forholdene kan ske ved omlægning af krydset på Herlev Ringvej, samt ved etablering af supplerende udkørsel til Hjortespringvej. En midlertidig udkørsel til Hjortespringsvej er ved at blive etableret med henblik på aflastning og vurdering af effekten. Gående og cyklister Adgang for fodgængere og cyklister sker ad fortove/cykelstier, der følger vejforløbet. Derudover findes der gennem de grønne områder stier, som forbinder parkeringspladser med hospitalet og sygeplejeskolen. Der er indrettet 216 stk. overdækkede cykelparkeringspladser ved hovedindgangen. På nordsiden af behandlingsbygningen (etage 03) er der langs alle indgangspartier 387 pladser samt 85 pladser i et mindre, aflåseligt bur. På sydsiden af behandlingsbygningen er der ligeledes ved indgangspartierne plads til yderligere 144 cykler. Offentlig transport m.v. På Ring 3 er der hyppige busforbindelser med et stoppested på Herlev Ringvej ud for adgangsvejen til hospitalet og et stoppested ved hospitalets hovedindgang. Der foreligger planer om en letbane langs Ringvej 3 med forbindelse til Lyngby i nord og Glostrup/Ishøj i syd. Herudover er det tanken at videreføre en metroforbindelse (Cityringen) med foreløbig endestation ved Herlev Hospital. Der er holdeplads for taxaer og VBT (patientkørsel med Vognmændenes Bus Trafik) ved hospitalets hovedindgang. Parkering Hovedparten af de eksisterende parkeringspladser er placeret på arealer langs Herlev Ringvej og i forbindelse med behandlingsbygning og servicebygning. Ved hovedindgangen er et mindre antal parkeringspladser for patienter. Antallet af parkeringspladser udgør på nuværende tidspunkt Fordelingen af P-pladser på grunden fremgår af illustrationen side 34. Der har hidtil været indrettet et landingsområde for heli 35

38 1.3 Forudsætninger koptere på terræn umiddelbart sydvest for bygningerne. Området er delvist befæstet. Området er nu nedlagt og anvendes til parkering, og kan ikke genanvendes til helikopterlandingsplads. Intern logistik Automatiske transportanlæg Som en integreret del af infrastrukturen er etableret et conveyoranlæg til automatiseret transport af senge, varer, prøver, mad og affald mellem servicebygningen og behandlingsbygningen. Aktuelt er der udelukkende automatiseret transport af senge den øvrige del af anlægget er ikke længere funktionsdygtigt og vil ikke blive genetableret. Vogne og kasser med varer, prøver, linned, mad, affald mm. transporteres i dag med truck mellem service- og behandlingsbygningen og flyttes manuelt videre til afdelingerne. Sterilcentral Sterilcentralen er opdelt i 4 produktionslinjer, den sterile produktion, indkøb og ordreekspedition, utensilieproduktion og instrumentreparation. Den største produktionslinje er genbehandling af medicinsk flergangsudstyr. Sterilcentralen er placeret på etage 05 i servicebygningen. Instrumenter fra operationsafsnittene, samt fra nogle ambulatorier og sengeafsnit indsamles 7 gange dagligt og transporteres i lukkede transportkasser på åbne transportvogne til sterilcentralen. Så snart steriliseringen er færdig og instrumenterne er afkølede, transporteres disse tilbage til de respektive afdelinger. Sterilcentralen har endvidere en særlig produktionslinje til rengøring af utensilier. Portører bringer de urene utensilier til sterilcentralen og udbringer på bestilling engangs-sterilvarer og utensilier til afdelingerne. Transportvogne og transportkasser rengøres og håndteres ligeledes i sterilcentralen. Medicinhåndtering Afdelingerne rekvirerer medicin fra det regionale sygehusapotek. De leverede varer ompakkes til dels i Herlev Hospitals varemodtagelse, og bringes til afdelingernes medicinrum af portører. Tom emballage bringes tilbage til Principsnit nord-syd SIGNATUR: Patienter Patienter Besøgende/pårørende Besøgende/Pårørende Varer Servicebygning (blok 7) Behandlingsbygning (blok 5) Sengebygning (blok 1) K1 K2 36

39 herlev hospital i dag intern logistik konstruktioner installationer varemodtagelsen. Akut medicin kan rekvireres og afhentes samme dag. Farmakonomer på afdelingerne har ansvar for håndteringen af apoteksvarer (bestilling, opstilling mv.). Sengevask Sengevask og sengeredning foregår i servicebygningen på etage 03. Sengene transporteres automatisk til og fra afdelingerne og gennem sengevasken med et conveyorsystem (ophængt i en transportskinne). Rene og urene senge transporteres i separate tunneler i henholdsvis øverste og nederste etage 02 og 01 under behandlingsbygningen (i sengebygningen i kælderetage K1 og K2). Rene senge produceres til et bufferlager og kaldes frem efter behov. Urene senge kobles på returskinnen fra etage 02 i behandlingsbygningen eller etage K2 under sengetårnet og ender i et bufferlager i servicebygningens kælder, indtil de kaldes frem til vask og redning. Linned og vask Portørerne står for bestilling, levering og opfyldning af linned i skabene på afdelingerne. Snavset linned returneres til varemodtagelsen hvor linnedleverandøren afhenter vasketøjet. Mad Centralkøkkenet varetager al kostforplejning til alle indlagte og ambulante patienter på Herlev Hospital, patienter på patienthotellet samt patienter på Psykiatrisk Center Ballerup. Endvidere drives personalekantinen og restaurantfunktion på Herlev Hospital. Centralkøkkenet er placeret i servicebygningen (niveau 4) og producerer ca. 850 kostportioner dagligt. Maden til hospitalets sengeafsnit leveres efter bestilling i buffetvogne med både varmt og koldt. Buffetvognene køres med truck via tunnel fra servicebygning til sengetårnet hvor portører bringer morgen-, frokost- og aftenbuffetvognene rundt i afdelingerne. Afdelingens personale anretter og portører returnerer vognene til centralkøkkenet, hvor de rengøres. Køkkenet leverer også diætmåltider og frugt m.v. til mellemmåltider og kan levere 7 dage om ugen i tidsrummet fra kl Affaldshåndtering Hospitalets forsynings- og transporttjeneste har ansvar for håndtering og bortskaffelse af alle affaldstyper. Konstruktioner De bærende konstruktioner i det eksisterende bygningskompleks på Herlev Hospital består af armerede betonelementkonstruktioner. Dette gælder både senge-, behandlings- og servicebygningen. Under det eksisterende kompleks forefindes i dag mellem servicebygningen, behandlingsbygningen og sengetårnet en fungerende tunnelforbindelse i linje G på etage 01 og 02 med flere separate gange. En ekstra tunnel i linje P fra behandlingsbygningens etage 02 blev etableret da hospitalet blev bygget, med henblik på tilslutning til udvidelsen af servicebygningen. Tunnelen har to separate gange og har ligesom den fungerende tunnel forbindelse til nederste kælderetage K2. Tunnelsystemet er således forberedt for udvidelser og det vil være muligt at koble sig på disse eksisterende tunneller i forbindelse med fremtidig transport mellem det eksisterende hospital og Kvinde/BarnBygning samt Fælles AkutModtagelse. Installationer I alle bygningsafsnit er rørinstallationer fremført i skakte, ingeniørrør, krybekældre eller installationsgulve. Ved denne disposition opnås let adgang til installationerne for vedligeholdelse, samt muligheder for at udføre ændringer i en afdeling med minimal gene for tilstødende afdelinger. De forskellige tekniske installationer i Herlev Hospital er designet i en tid med lave energiomkostninger, og de nuværende installationer bærer fortsat præg af datidens manglende fokusering på energioptimale løsninger. I servicebygningen er der placeret en overvågningscentral, hvorfra alle tekniske anlæg bliver overvåget og til en vis grad styret. 37

40 1.3 Forudsætninger Vandinstallationer Hospitalets varmtvandsforsyning er opdelt i 3 anlæg med varmtvandsbeholdere tilsluttet fjernvarmeforsyningen på primærsiden. Servicebygningen (blok 7) og sygeplejeskolen (blok 12) har hvert sit anlæg. Det tredje anlæg dækker alle installationer i behandlingsbygning (blok 5), sengetårn (blok 1), foyerarealer og auditorier m.v. (blok 2) og er inddelt i 4 trykzoner. 1. trykzone dækker alt op til og med 4. etage og de 3 øvrige trykzoner dækker niveauerne i sengetårnet fra 5. etage op til 26. etage. Sprinkling/ brand Hospitalet er som udgangspunkt totalsprinklet. Dog forekommer lokale områder som operationsstuer, EDB-maskinstuer og styringsanlægget for højhuselevatorerne som er usprinklet af patientsikkerhedsmæssige grunde. Disse områder er ABA dækket. Sprinklercentralen er dels beliggende på etage 29, det høje anlæg, med en tank på l vand, som fødes fra pumper i kælder under sengetårnet, dels beliggende i kælder K1 under blok 01, det lave anlæg med 3 tanke á l, hvoraf det meste dog er nitrogen som giver et fortryk så vandet kan komme ud af sprinklerhovedet. Alle bygninger er beskyttede med røgmeldere, der automatisk lukker åbentstående røgdøre, således at røgspredning undgås. Lysinstallationer Lysinstallationerne er for almen belysning alt overvejende udført med indbyggede lysrørsarmaturer, medens særbelysning/ arbejdsbelysning er udført med glødelys. Afløbsinstallationer Nuværende afløbsledninger består af en blanding af støbejern, plastrør og rustfrie stålrør. En forholdsvis udbredt del af disse installationer er i ringe forfatning, især hvor der er anvendt plast- og støbejernsrør. Der sker i dag separering af spildevand og regnvand. Varme og ventilation I alle bygningsafsnit er installeret fuld luftkonditionering med 38

41 herlev hospital i dag installationer forsyninger 2-kanal ventilationsanlæg. Indblæsning af luft foretages ved bygningens facader eller fra anemostater monteret i lofter, medens udsugningen sker gennem belysningsarmaturer. Anlægget termostatstyres individuelt i hvert rum. En sådan opvarmningsform er meget energikrævende, samtidig med at indeklimaet ikke er optimalt sammenlignet med en mere energisvag radiatoropvarmning. En omlægning af opvarmningsprincippet vil være påkrævet ved en renovering af hospitalets installationer, der stort set er uændrede i hospitalets levetid. Hospitalet har i forbindelse med renovering af større arealer, påbegyndt en ændring af dette princip, til traditionelt radiatoropvarmning drevet ved lavere temperaturer, og med et lavt luftskifte der dækker behovet for komfortventilation og de hygiejniske minimumskrav. Anlæg for køling Der er på Hospitalet installeret et centralkøleanlæg for køling af ventilationsluften ved udetemperaturer over 150 o. Herudover er der et antal lokale køleanlæg bl.a. til køling af EDB-maskinstuer, MR-skannere og Cyklotron. Forsyninger Hospitalets nuværende hovedforsyninger dækker generelt det aktuelle behov. På området for nybyggeriet, er der en række forsyningsledninger der skal tages hensyn til, i forbindelse med gennemførelse af nybyggeriet. Disse ledninger er vist på ledningsplanen i bilagsmaterialet. Vandforsyning Hospitalet forsynes med brugsvand fra 3 stikledninger, der er tilsluttet den offentlige vandforsyning. Afløb/ kloak På hospitalets grund er der etableret separatsystem med selvstændigt ledningsnet for spildevand henholdsvis regnvand. Der findes et internt ledningsnet for formalinholdigt spildevand, som er ført til en separat opsamlingstank. For regnvand er etableret et forsinkelsesbassin ved hospitalets sydlige grundområde. Placering fremgår af bilagsmaterialet. Ved hospitalets grundgrænse mod Hjortespringvej (mod syd) er separatsystemet samlet til én fællesledning med tilkobling til den offentlige ledning i Hjortespringvej. Selvom det antages, at det omkringliggende kloaknet vil kunne aftage den øgede spildevandsmængde vil dette skulle undersøges nærmere i den videre planlægning. Herlev Kommune har bekræftet at det offentlige ledningsnet kan håndtere en øget spildevandsmængde. Derimod vil der ikke blive givet tilladelse til øget regnvandsudledning. Begrænsningen udgøres af den eksisterende ø 250 mm afløbsledning fra forsinkelsesbassin til det offentlige ledningsnet. Varme Vestforbrænding i Glostrup leverer fjernvarme til Herlev Hospital. Hospitalet har herudover ingen anden varmeforsyning. Hospitalets nuværende varmeanlæg er dimensionet og projekteret ud fra en hedtvandsforsyning på 155 ºC. Vestforbrænding har efterfølgende sænket denne temperaturen til 135 ºC og har ønske om yderligere sænkning af fremløbstemperaturen til 120 ºC. Som en konsekvens heraf, pågår der på hospitalet diverse ombygninger af de tekniske installationer, således at hospitalet fortsat kan opvarmes til passende temperaturniveau. Disse ombygninger forventes gennemført med udgangen af 2012, hvorefter Vestforbrænding kan sænke fremløbstemperaturen. Hospitalet forsynes ved én fjernvarme-stikledning. Det vurderes ikke sandsynligt, at denne ledning kan forsyne den planlagte udbygning af hospitalet. Stærkstrøm I forbindelse med hospitalets opførelse, blev der etableret 2 el-kabler fra transformerstationen Grønnegården (Dong Energy). I 2009 blev disse forsyningsledninger suppleret med yderligere et el-kabel ligeledes fra Grønnegården. I forbindelse med dette supplerende el-kabel blev der tillige nedgravet yderligere 2 ekstra kabler (i samme tracé) med henblik på en senere tilkobling og dermed erstatning for de to oprindelige kabler, som allerede på nuværende tidspunkt 39

42 1.3 Forudsætninger bør udskiftes. De tre nuværende el-kabler er tilsluttet en ringforbindelse (højspænding), hvor der er opført flere transformerstationer, der hver især forsyner dele af hospitalet. Udover den almindelige netforsyning (kaldet A-forsyning) er der på hospitalet etableret nødstrømsanlæg i form af dieselgeneratorer, der har en kapacitet på ca. 20 % af hospitalets samlet el-forsyning. Denne nødforsyning kaldes B-forsyning. Herudover findes UPS-anlæg (kaldet C-forsyning). Da Hospitalet er Områdehospital med akutfunktion, er der udarbejdet et skitseprojekt for et nyt højspændings nødstrømsanlæg med en 100 % kapacitet til erstatning for det nuværende nødstrømsanlæg. Svagstrøm På hospitalet forekommer EDB-installationer i form af PDS-stik, der er forbundet med krydsfelter, der igen via fiberkabling er indbyrdes forbundet med regionens serverenhed, der har til huse på hospitalet. Herudover forefindes patientkaldeanlæg af forskellige typer, hvor de ældste systemer findes i sengetårnet og som pga. reservemangler er vanskelige at servicere. Andre patientkaldeanlæg er af nyere oprindelse, og er fortsat funktionsdygtige dog utidssvarende. I dele af hospitalet er etableret centralstyret ur-anlæg. I forbindelse med de senere ombygninger og udbygninger er dette centrale anlæg ikke benyttet. På hospitalet findes centralt antenneanlæg. Meget store dele af hospitalets tekniske anlæg er overvåget og kan styres af et CTS-anlæg. Geotekniske undersøgelser Der er gennemført en geoteknisk jordbundsundersøgelse på de frie arealer på hospitalsgrunden. Resultaterne er beskrevet i en rapport, der giver foreløbige vurderinger af jordbunds- og grundvandsforhold, samt anbefalede valg af funderingsmetode, drænarrangement, udførelse af byggegrube, tørholdelse i byggeperioden, samt anbefalinger til supplerende undersøgelser. I rapporten vurderes det, at et fremtidigt byggeri på området kan, alt efter placering og dybde, funderes som direkte, henholdsvis dyb direkte fundering i form af punkt- og linjefundamenter og borede fundamenter. I visse situationer (f.eks. kælderløst byggeri) og i visse områder kan en pælefundering være en fordel. Gulve kan, afhængig af placering samt om byggeriet har kælder, udføres enten som et terrændæk eller som et fritspændende dæk, der hviler på fundamenterne/ pælene. I en enkelt boring vest for foyerbygning (blok 2) er der konstateret en olieforurening som ikke er afgrænset. Ligesom der tidligere er fundet forurenet jord på grunden. Der henvises i øvrigt til den geotekniske rapport, der indgår som en del af bilagsmaterialet. Medicinske luftarter På hospitalet findes tre centrale anlæg for medicinske luftarter Ilt, vakuum og trykluft. Desuden findes centralt en naturgasforsyning, der betjener dele af hospitalet. Herudover forekommer lokalt anlæg med kvælstof og kvælstofoverilte. De centrale anlæg er alle baseret på et et-strengssystem med et centralt forsyningsanlæg, placeret på hospitalet. Om disse anlæg kan udbygges kræver en nærmere undersøgelse. Det nuværende trykluftanlæg leverer atmosfærisk luft og ikke medicinsk renset luft. 40

43 herlev hospital i dag geotekniske undersøgelser Arkitektur Herlev Hospital er tegnet af arki tekterne Bornebusch, Brüel og Selchau og indviet i Byggeriet betegnes som en modernistisk arkitekturklassiker med høj bevaringsværdi. 41

44 42 0

45 2opgaven 43

46 helhedsplan helhedsplan helhedsplan 2.1 opgaven KONKURRENCEOPGAVEN Konkurrenceopgaven omfatter 3 hovedelementer: Helhedsplan, fuld udbygning og 1. etape alene Nybyggeri bestående af Fælles AkutModtagelse (FAM) og Kvinde/Barn Bygning (KBB) m.v. Tilbud på rådgivning 44

47 helhedsplan hoveddisponering Helhedsplan Helhedsplanen skal skabe overblik og sikre en rationel planlægning af den fremtidige udbygning af Herlev Hospital. Ud over at fastlægge placeringen af det forestående nybyggeri, herunder samspillet med det eksisterende hospital, skal planen anvise fremtidige udbygningsmuligheder, således at der skabes sikkerhed for at nuværende og fremtidige byggeprojekter spiller sammen. Helhedsplanen skal for 1. etape og senere etaper illustrere og redegøre for: Hovedankomst til hospitalet Placering af nybyggeri De trafikale forhold Samspillet mellem eksisterende og nyt byggeri Behandling af det landskabelige rum, herunder det rumlige hierarki Hoveddisponering Helhedsplan med fuld udbygning Helhedsplanen skal ud over at vise den eksisterende og den allerede planlagte bebyggelse (udvidelse af blok 07 og 09), gøre rede for placering af nybyggeri i 1. etape samt bygninger i efterfølgende etaper, således at der skabes en velfungerende helhed. Helhedsplanen skal omfatte hele hospitalsgrunden inkl. den eksisterende boligbebyggelse langs Runddyssen. Boligbebyggelsen bevares uændret og indgår ikke i konkurrenceopgaven. Udover den detaljerede helhedsplan skal der afleveres diagrammer, der viser forslagets hovedidé og den trafikale organisering. Grundkortet i bilagsmaterialet viser den eksisterende bebyggelse samt de allerede fastlagte enheder (udvidelse af servicebygning (blok 7) og kapel (blok 9)). I forbindelse med servicebygningen skal der reserveres plads til yderligere udvidelse mod vest som vist på grundkortet. Midlertidige bygninger forudsættes fjernet. Helhedsplanen med fuld udbygning består udover de eksisterende bygninger, af nedenstående enheder med angivelse af bruttoetageareal inkl. kælder: FAM samt KBB m² Nødstrømsanlæg 800 m² Udvidelse af servicebygning (blok 7) m² Udvidelse af kapel (blok 9) 600 m² Patienthotel m² Konferencefaciliteter m² Kontorbygning m² Kirke samt bederum m.v m² Forskningsskole m² I alt nye enheder, brutto m² Hertil kommer helikopterlandingsplads (på bygning eller på terræn) og et endnu ikke fastsat areal til f.eks. butiks- og erhvervsbyggeri, samt en dagsinstitution. Desuden skal der afsættes areal til parkering i konstruktion. Omfanget af denne parkering afhænger af det enkelte forslag til helhedsplan, men ønsket er, at placere så mange parkeringspladser som muligt tæt ved hospitalet og at sikre så store og velfungerende friarealer som muligt. Sygeplejeskolen (blok 12) skal bevares i 1. etape, men det står deltagerne frit for enten at bevare, ombygge eller nedlægge skolen i forbindelse med de efterfølgende etaper. Helhedsplan med 1. etape alene Helhedsplanen for 1. etape skal redegøre for samspillet mellem eksisterende byggeri og nybyggeri samt det landskabelige rum. Der ønskes en belysning af hovedankomsten til hospitalet, hvor der enten etableres en ny fælles ankomst, eller hvor ankomst til det nye byggeri sker via den eks. hovedindgang. Ankomst til FAM skal ske via separat indgang. Helhedsplanen for 1. etape består udover de eksisterende bygninger, af nedenstående enheder med angivelse af bruttoetageareal inkl. kælder: FAM samt KBB m² Nødstrømsanlæg 800 m² Udvidelse af servicebygning (blok 7) m² Udvidelse af kapel (blok 9) 600 m² I alt nye enheder i 1. etape, brutto m² 45

48 2.1 opgaven I 1. etape skal der udføres de nødvendige, forberedende arbejder for etablering af helikopterlandingsplads (på bygning eller på terræn). Omfanget af 1. etapes parkering i konstruktion afhænger af det enkelte forslag til helhedsplan. Sygeplejeskolen (blok 12) og de midlertidige bygninger skal bevares i 1. etape. De midlertidige bygninger forventes først at kunne fjernes i forbindelse med etablering af de senere etaper. I det følgende beskrives de enkelte enheder nærmere. De enkelte enheder Fælles AkutModtagelse (FAM) + Kvinde/Barn Bygning (KBB) Krav til placering og udformning af FAM + KBB er nærmere beskrevet side Nødstrømsanlæg Bygningen kan evt. placeres i forbindelse med parkeringsanlægget eller servicebygningen (blok7). Til nødstrømsanlægget er der behov for en skorsten med en højde på ca. 40 m. Ved placering af nødstrømsanlægget skal der sikres gode tilkørselsforhold samt overholdelse af støjgrænser mod naboer og overholdelse af krav vedr. støj- og vibrationsgener i forhold til hospitalsdriften. Desuden skal skorstensplacering vurderes i forhold til emissioner og helikopterindflyvning. Parkering i konstruktion Udformning af parkering i konstruktion (og på terræn) afhænger af deltagernes valg af princip for helhedsplan, men det er afgørende, at der opnås en funktionel, enkel og sikker trafik- og parkeringsløsning, der samtidig sikrer de størst mulige landskabelige kvaliteter. Antallet af parkeringspladser i konstruktion skal vurderes i forhold til de muligheder det giver for at friholde arealer til rekreative formål. Parkering i konstruktion skal kunne natsikres. Udvidelse af servicebygning og ny varemodtagelse Udvidelse af Servicebygning (blok 7) er fastlagt på forhånd. 46

49 helhedsplan de enkelte enheder Realisering vil derfor ske uafhængig af tidsplan for det nybyggeri, der er omfattet af nærværende konkurrenceprogram. Arealet vest for Servicebygningen (blok 7) skal reserveres til evt. senere udvidelser af Servicebygningen (Blok 7). I forslaget til udbygning af Servicebygningen (blok 7), er der indarbejdet et forsænket areal til containerplads og vareindlevering. Dette sikrer, at varer og affald kan transporteres til og fra varemodtagelsen gennem alle bygninger uden niveauskifte. Kapel Kapellet udfører ca bisættelser/ udleveringer om året. Der skal derfor påregnes til- og frakørsel for pårørende samt rustvogne. Kapeludvidelsen er, ligesom udvidelse af Servicebygningen (blok 7), fastlagt på forhånd. Placering og udformning fremgår af bilagsmaterialet. Patienthotel Der ønskes etableret ét samlet patienthotel, udformet og indrettet i attraktive, ikke hospitalslignende fysiske rammer. Her skal patienter opleve en større grad af ro, frihed og selvbestemmelse end ved en indlæggelse. Patienthotellet forventes at henvende sig både til patienter der kan klare sig selv og til pårørende, men også til eventuelle konferencedeltagere. Det forudsættes således, at patienthotellet har egen, let tilgængelig og synlig indgang i forbindelse med gode parkeringsforhold. Der skal være nem forbindelse mellem hotellet og hospitalets eksisterende og nye bebyggelse. Behovet er ca. 100 hotelværelser med tilhørende fællesfaciliteter som hall, reception, restaurant/ køkken m.v. Konferencefaciliteter Der ønskes etableret konferencefaciliteter, evt. i forbindelse med forskerskolen eller patienthotellet, således at der kan opnås en fælles udnyttelse af funktioner som reception, hall, restaurant, køkken m.v. Kontorbygning Med udvidelsen af hospitalet er der behov for opførelse af en ny kontorbygning, der lever op til de beskrevne arealstandarder for kontorarbejdspladser. Se bilagsmaterialet. Bygningen skal primært anvendes til personlige kontorarbejdspladser for administrationen og ledende klinikere. Bygningen vil tillige få en udadvendt funktion i form af henvendelser fra både patienter, pårørende og personale. Ved placering af bygning skal der derfor både tages hensyn til let og synlig adgangsvej for udefrakommende, men også en tæt placering i forhold til eksisterende og ny bebyggelse. Kirke samt bederum m.v. Der skal i helhedsplanen udarbejdes forslag til indplacering af en kirke, et stillerum (ikke religiøst) samt et muslimsk bederum, som tilsammen skal udgøre en værdig ramme for mennesker i sygdomsrelateret krise i forbindelse med gudstjeneste, sjælesorg, eller personlig andagt. Begravelseshandlinger vil fortsat blive varetaget af kapellet. Det er op til deltagerne at foreslå om funktionerne skal samles i en selvstændig bygning eller om funktionerne skal integreres i de øvrige bygninger. Forskerskole Det overvejes at ansøge om fondsmidler til etablering af en forskerskole, men den økonomiske situation er endnu ikke afklaret. Forslag til placering af forskerskole skal anvises, f.eks. sammen med konferencefaciliteter og/ eller kontorbygning. Supplerende funktioner I forbindelse med udarbejdelse af forslag til helhedsplanens senere etaper, skal der indtænkes en række supplerende funktioner. Der er ikke sat areal på disse funktioner, og det er derfor op til deltagerne at foreslå både omfang og udformning i diagrammatisk form. Overdækkede, tempererede arealer Der ønskes overdækkede, tempererede arealer som supplement til enhederne, eller som forbindelse mellem enhederne. 47

50 2.1 opgaven Butiks- og erhvervsbyggeri Der ønskes endvidere forslag til integration af butiks- og erhvervsbyggeri i forbindelse med f.eks. patienthotel eller kontorbygning. Dette vil tilføre liv i de offentlige arealer i forbindelse med kulturaksen og skabe muligheder for, at patienter, pårørende og ansatte kan få glæde af faciliteterne f.eks. i form af cafébesøg og rådgivningscentre m.v. Daginstitution Det ønskes endvidere illustreret, hvorledes en daginstitution til de ansattes børn kan integreres i helhedsplanen. Trafik Antal patienter, besøgende og personale Herlev Hospitals personflow vil i 2015 være domineret af to store grupper. Den ene store gruppe er de ambulante patienter, der dagligt møder frem til udredning, behandling og kontrol på hospitalet. Med den forventede stigning i hospitalets kommende ambulante virksomhed skønnes det, at der på ugens 5 hverdage dagligt vil være omkring ambulante patienter i Den anden helt store gruppe udgøres af personalet. Antallet af ansatte på hospitalet i 2015 kendes aktuelt ikke, blandt andet fordi de endelige driftsrationaliseringer ikke er afklaret, men antallet af medarbejdere skønnes at stige fra de nuværende ca til godt Det skønnes endvidere, at mellem og af medarbejderne møder frem i den almindelige dagtid på hverdage. Sammenlagt udgør disse 2 grupper således godt personer, der dagligt møder op på hospitalsgrunden. Dertil kommer ca. 750 indlagte patienter som skønnes at generere et dagligt flow via ind- og udskrivninger på omkring 250 personer. Dertil kommer gruppen af pårørende og besøgende. Der findes ikke data for hvor mange personer besøgene udgør, men det skønnes at være omkring personer dagligt i De akutte patienter, der modtages i FAM, vurderes at udgøre 250 dagligt. Det samlede daglige flow i 2015 skønnes således, i runde tal, til at udgøre omkring personer. Heraf vil de ca personer komme og gå i almindelig dagtid og de øvrige herunder de besøgene fordele sig mere bredt over døgnet. Den trafikale organisering Der skal sikres en smidig afvikling af trafikken til og fra hospitalet for de forskellige persongrupper (patienter, besøgende/ pårørende, personale) og de forskellige former for trafik, herunder ambulance, helikopter og varetransport. Som vist i diagrammet side 49 skal al adgang for ambulancer ske til FAM, hvortil der også skal være let adgang fra helikopterlandingsplads. Samtidig skal der være adgang til det nye byggeri for patienter, besøgende/pårørende, personale og varetransport, mens patienter og besøgende/ pårørende også skal have adgang til den eksisterende hovedindgang (blok 2) eller en evt. ny, fælles hovedindgang. Herudover skal der være adgang for besøgende/pårørende til kapel, personale til Servicebygning (blok 7) og behandlingsbygning samt varetransport til servicebygningen. For patienter, der kommer jævnligt på hospitalet vil der også være direkte adgang til behandlingsbygningen (blok 5). Diagrammet viser de overordnede principper for den fremtidige trafikafvikling, med særlig fokus på fordeling af akutte og ambulante besøg. Den konkrete udformning afhænger af den valgte løsning på placering af nybyggeri både i 1. etape og i senere etaper som de enkelte konkurrenceforslag vælger. Forslaget til helhedsplan skal tage udgangspunkt i, at hovedadgang til Herlev Hospital fortsat skal ske fra Herlev Ringvej. Om denne adgang kan/bør suppleres med andre adgange/udgange fra/til det omgivende vejnet, må de konkurrerende vurdere ud fra forslagets hovedidé. Eventuel udkørsel til Hjortespringvej kan ikke ske via Turkisvej og udformning af en udkørsel skal koordineres med stiforløb/ kulturakse. Ved etablering af supplerende adgangsveje skal forslaget sikre, at der ikke bliver gennemkørende trafik på hospitalsgrunden. Som beskrevet, under de eksisterende forhold, er der stort pres på krydset Langdyssen/Herlev Ringvej. I forbindelse 48

51 helhedsplan trafik med den fremtidige udbygning af hospitalet er det et ønske, at trafikafviklingen i krydset forbedres. Forslaget skal samlet set dokumentere en væsentlig forbedring af kapaciteten for trafikafvikling i spidsbelastningen i eftermiddagstimerne. Forbedringen skal være større end den forventede aktivitetsøgning fordrer, idet forholdene allerede nu er utilfredsstillende. De konkurrerende skal illustrere den fremtidige vej- og stistruktur, herunder de fremtidige adgangsforhold til hospitalet. Der skal anvises en løsning der tager hensyn til det store antal biler fra ansatte og pårørende, hurtigkørende ambulancer og cykler og gående, der skal ind til og ud fra hospitalet. Desuden skal der tages særligt hensyn til adgang og parkering for handicappede. Blok 12 Blok 7 - Servicebygning Ambulant KBB + FAM Parkering Blok 5 - Behandlingsbygning Blok 2 Kantine/ Auditorier Blok 1 Sengebygning Akut Taxa Helikopterlandingsplads Ambulant Blok 9 Kapel Trafiksikkerheden skal vægtes højt, samtidig med, at der sikres en enkel og smidig afvikling. Det er altafgørende at ambulancekørsel og kørende patienter til akutmodtagelsen hurtigt og enkelt kan komme frem til indgangen. Der skal ligeledes etableres sikre, let tilgængelige og logiske stiforbindelser for de bløde trafikanter, til og fra offentlige transportmidler, parkeringsområder etc. Parkering Herlev Ringvej Hjortespringvej Parkeringsbehov Der skal skabes en fornuftig løsning for placering af parkeringspladser dels i konstruktion og dels på terræn, i forhold til det fremtidige trafikflow på hospitalsgrunden. Parkering i konstruktion skal etableres allerede i 1. etape. Omfanget af parkering i konstruktion i både 1. etape og ved fuld udbygning afhænger af det enkelte forslag til helhedsplan. Eksisterende parkeringspladser der nedlægges skal erstattes med nye. Der findes i dag parkeringspladser inden for konkurrenceområdet. I forbindelse med nybyggeriet i 1. etape, er der behov for yderligere 860 pladser, svarende til i alt pladser. Ved den fulde udbygning er der behov for yderligere ca. 300 pladser, svarende til i alt pladser. Parkeringsbehovet er beregnet ud fra kommunens foreløbige krav om 1 parkeringsplads pr. 40 m² nettoareal. Det endelige antal parkeringspladser kan først fastlægges i forbindelse med myndighedsbehandling af byggesagen. Trafikprincip etape 1 Diagrammet viser situationen i 1. etape. I de senere etaper skal der også være adgang til patienthotel, kontorbygning m.v. Patienter Besøgende/pårørende Personale Ambulance Varer 49

52 2.1 opgaven Metrostation og Ringbanestation Det skal det illustreres, hvor der kan reserveres areal til en fremtidig metrostation, der kan få endestation ved Herlev Hospital samt hvordan der kan skabes forbindelse til den fremtidige letbane. Letbanen planlægges til at forløbe midt i Ring 3. Helikopterlandingsplads Der skal i helhedsplanen integreres en helikopterlandingsplads. For nærværende planlægges der med to typer af helikoptere: lægehelikoptere med en vægt på kg og forsvarets redningshelikoptere med en vægt på ca kg. Der skal planlægges for max. vægt på hhv og kg. Der forventes at være cirka 100 landinger pr. år. Det er et ønske, at helikopterlandingspladsen etableres så tæt som muligt på akutmodtagelsen evt. på taget af en af de nye bygninger. I forbindelse med placering af en helikopterlandingsplads skal der tages hensyn støj i forhold til hospitalet og naboer samt til turbulens fra det eksisterende sengetårn og fra nye bygninger. Notater, vedrørende krav til helikopterlandingsplads samt støjvurderinger af helikopterflyvninger, indgår som en del af bilagsmaterialet. Kulturaksen skal udgøre et offentligt stiforløb, der forbinder hospitalets forplads med Herlev Bymidte og f.eks. udnytter genbrug af regnvand, opholds- og mødesteder, happenings, billedkunst og skulpturer, beplantning, belægning og lyssætning til at understrege forløbet. Da landskabet omkring bygningerne, og ikke mindst de nye bygningers tagflader, udgør en stor del af udsigten fra de mange sengestuer er det vigtigt at landskabet også rummer en oplevelse for de patienter, der kun ser landskabet oppefra. Det er vigtigt at landskabet allerede i 1. etape fremstår som en helhed, og at arealreservationer til kommende etaper ikke henstår som byggetomter. Bearbejdningen af det landskabelige rum skal belyse det rumlige hierarki, eftervise at uderummene spiller sammen med bygningernes funktioner og arkitektoniske udtryk samt behandle overgangen mellem det offentlige rum og hospitalets nærmiljø. Endelig skal landskabsbearbejdningen understrege Herlev Hospitals egen identitet, men også sammenhængen med Herlev by i form af kulturaksen. Landskab/ friarealer Landskabsbearbejdningen skal sikre smukke og anvendelige friarealer med mulighed for afskærmet, udendørs ophold, evt. i form af taghaver. Beplantning, belægninger og terrænbearbejdning skal skabe et oplevelsesrigt miljø med mulighed for både fysisk udfoldelse (motionsstier/ motionsredskaber) og fredfyldt afslapning (solpladser, dufthave). Samtidig skal der tages højde for, at der ved etablering af en børneafdeling er behov for legepladser til børneafdelingens patienter. Legepladsen skal kunne bruges af både indlagte børn, men også af f.eks. søskende eller børn af forældre, som er indlagt. Etablering af én eller flere legepladser bør ligeledes ses i sammenhæng med konceptet for kulturaksen samt anbefalingen om at gøre hospitalet åbent over for nærmiljøet. 50

53 helhedsplan landskab / friarealer 51

54 nybyggeri nybyggeri nybyggeri 2.2 opgaven 52

55 nybyggeri disponering nybyggeri fam + kbb hoveddisponering Nybyggeri FAM + KBB Forslaget til nybyggeri skal indeholde et koncept for Fælles AkutModtagelse (FAM) + Kvinde/Barn Bygning (KBB) samt forslag til parkering i konstruktion + nødstrømsanlæg. Nybyggeriet kan udføres som en eller flere bygninger, der skal forbindes indbyrdes og med det eksisterende hospitalsbyggeri. Dog kan parkering i konstruktion godt ligge separat. Forslaget skal illustrere og redegøre for: Det arkitektoniske hovedgreb Koncept for afdelingernes placering samt intern logistik Principper for byggeriets fleksibilitet Hovedprincipper for konstruktioner og installationer Koncept for implementering af bæredygtige tiltag Koncept for bygningsintegreret kunst De bydende opfordres herudover til, at komme med forslag på implementering af driftsoptimerende elementer, som kendes fra andre brancher. Forslaget skal tydeliggøre projektets hovedidé, herunder gøre rede for hvorledes hovedfunktionerne indplaceres, med belysning af afdelingernes/ funktionernes indbyrdes relation. Forslaget skal redegøre for den interne logistik, med angivelse af flow for patienter og personale. Ligesom der skal redegøres for forbindelsen til det eksisterende byggeri. Hoveddisponering Følgende afdelinger skal placeres i nybyggeriet: Afdeling A FAM Afdeling D Gastroenheden Afdeling E Pædiatrisk afdeling Afdeling G Gynækologisk/ obstetrisk afdeling Afdeling I Intensivafsnit Hertil kommer funktioner som Det akutte operationsområde, Fysio-/ Ergoterapi, samt Klinisk Biokemi m.v. Herlev Hospital vil gerne fremstå som det imødekommende hospital hvor familien er i fokus. Dette betyder, at familier i større omfang skal involveres, både fysisk ved aktivt deltagelse i f.eks. plejen, når et familiemedlem er indlagt, samt psykisk ved inddragelse i bl.a. beslutninger. Familiekonceptet betyder en større åbenhed, og stiller derfor krav til den fysiske indretning med plads til familier. Rationel drift er yderst vigtigt i en tid med bl.a. knappe personaleressourcer og ønsket om hurtige, effektive og fleksible, sammenhængende patientforløb. Samtidig ønskes opretholdelse af høj kvalitet og patientsikkerhed. Optimal fysisk placering af funktionerne, med fleksibilitet i lokalerne, sikrer en optimal udnyttelse af rammerne i fremtiden. Korrekt, hurtig visitation af patienterne vil sikre den høje kvalitet, som er en kerneydelse Herlev Hospital tilbyder sine patienter. Gensidig afhængighed og optimal beliggenhed af funktionerne i forhold til hinanden, skal tage udgangspunkt i de enkelte patientforløb (både akutte og elektive forløb). Det overordnede koncept skal således tage hensyn til og matche patientforløbene, dvs. både gennem de fysiske rammer og funktionernes fysiske placering i forhold til hinanden. Ikke mindst skal de akutte forløb bære præg af nærhed. Arealer Opmærksomheden henledes på, at for hver enhed er nettoarealet fordelt på hovedfunktioner (ambulatorier, sengestuer, kontorarealer m.v.), hvor hovedfunktionerne også indeholder areal til de nødvendige tilhørende birum (f.eks. skyllerum, depoter). Herudover er der behov for receptioner, ventepladser og andre faciliteter for personale, patienter og besøgende. Areal til disse funktioner skal findes som en del af brutto-/ nettofaktoren, som er 2,0. Bruttoarealer udgør således summen af nettoarealerne + trafikarealer (korridorer, trapper, elevatorer + teknikarealer (kælderareal, teknikrum, tunneler) + konstruktionsarealer (ydermure og skillevægge). Målet for opgaven er at finde frem til en fleksibel løsning, hvor arealressourserne udnyttes optimalt ved at muliggøre overlappende brug af arealer mellem de enkelte enheder (f.eks. ventearealer, operationsstuer, forberedelsesrum, personalefaciliteter). Ikke kun for at sikre en rationel arbejdsgang, men også for at frigøre areal til at skabe et oplevelsesrigt hospitalsmiljø med masser af dagslys og opholds- og aktivitetsmuligheder til glæde for personale, patienter og pårørende. 53

56 2.2 Kontakten mellem nybyggeriet og de eksisterende bygopgaven Nettoarealet fordeler sig således: Afdeling A FAM: Modtagelse m² Observationssenge m² FAM i alt, netto m² KBB: Afdeling D Gastroenheden m² Afdeling E Pædiatrisk afdeling m² Afdeling G Gynækologisk/ obstetrisk afdeling m² Afdeling I Intensivafsnit m² Det akutte operationsområde m² Satellitfunktioner: Fysio-/ Ergoterapi 300 m² Klinisk Biokemi 250 m² Fællesfunktioner: Indgangs-/ ventearealer m² Fælles personalefaciliteter m² Depoter, værksteder m² KBB i alt, netto m² FAM + KBB i alt, netto m² Ankomst Ankomsten til KBB for elektive patienter og for pårørende, afhænger til dels af det ankomstprincip de bydende foreslår under Helhedsplanen. Hvorimod alle akutte patienter (selvtransporterede, pr. ambulance eller helikopter) skal henvende sig/modtages direkte i FAM. Fødende kan enten have direkte adgang til fødeområdet eller et fast track via FAM. Flow mellem eksisterende byggeri og nybyggeri Nybyggeriet skal placeres i tæt kontakt med de eksisterende hospitalsbygninger, som det fremgår af diagrammet med fremtidigt flow mellem eksisterende byggeri og nybyggeri. Der skal være indendørs forbindelse for patienter fra nybyggeriet til sengetårn (blok 1) og behandlingsbygning (blok 5). Desuden skal der være forbindelse for personale og varetransport fra nybyggeriet til sengetårn (blok 1), behandlingsbygning (blok 5) og servicebygning (blok 7). ninger kan bl.a. etableres ved anvendelse af de 2 eksisterende tunnelforbindelser. Den ene forbindelse mellem servicebygning (blok 7), behandlingsbygning (blok 5) og blok 12. Den anden forbindelse mellem servicebygning (blok 7), behandlingsbygning (blok 5) og sengetårn (blok 1). Sidstnævnte forbindelse er ført ud i terræn syd for sengetårnet som forberedelse for udvidelse. Herudover er der behov for at skabe forbindelse for patienter og personale fra nybyggeriet til behandlingsbygningens etage 04. Der skal således redegøres for det overordnede flow mellem ny byggeri og eksisterende byggeri, samt for det interne flow i nybyggeriet for følgende grupper: Patienter Personale Varer Forbindelse kan bl.a. etableres ved anvendelse af de 2 eksisterende tunnelforbindelser, der henvises til principsnit i eksisterende bygninger (side 36) samt til tegningsbilag. Internt flow i nybyggeri For at skabe et optimalt patientforløb skal de fysiske rammer matche forløbene, dvs. de fysiske rammer og funktionernes fysiske placering i KBB og FAM skal indrettes således, at patientflowet fungerer optimalt, og samtidig skaber logiske arbejdsforløb for personalet og transport af varer. Diagrammet side 56 viser det overordnede patientflow i FAM + KBB. Den fælles akutmodtagelsen får væsentlig betydning for udredning og behandling af de akutte medicinske og kirurgiske patienter på hospitalet. Sengeafsnittet i FAM består udelukkende af observationssenge, hvorfra patienter i forbindelse med behandling enten efterfølgende sendes hjem, overføres til intensiv, eller indlægges på et stationært sengeafsnit i sengetårnet eller i nybyggeriet. Det akutte operationsområde bør have en central placering, med tæt forbindelse til FAM, Gastroenheden og Gynækologisk/obstetrisk afdeling, som alle har en betydelig andel af akut kirurgi. 54

57 nybyggeri disponering hoveddisponering Blok 7 Servicebygning Herlev Hospital Eksisterende bygninger Blok 5 Behandlingsbygning Blok 1 Sengebygning Nybyggeri FAM + KBB (Ca m 2 brutto) Blok 12 Fremtidigt flow Mellem eksisterende byggeri og nybyggeri Patienter Personale Varetransport (ren, uren) 55

58 2.2 opgaven Stationær seng i sengetårn (eventuel behandling i dagkirurgi) Operationsområde Fysioterapi Ergoterapi overordnet patientflow FAM + KBB Klinisk biokemi Intensiv inklusiv sengeafsnit Personale Fælles personalefaciliteter Depoter, værksteder mv. Operation/gastro Ortopædkirurgi Gastroenheden inklusiv sengeafsnit Pædiatri inklusiv sengeafsnit Elektive patienter Operation gynækologi obstetrik Gynækologi/obstetrik inklusiv sengeafsnit Fødeområde Fødende akut eller Fast track via FAM Akut operation FAM inklusiv observationssenge Akut gående/kørende Akut ambulance Helikopter Hjem 56

59 nybyggeri disponering hoveddisponering Ortopædkirurgisk afdeling tildeles ligeledes mulighed for at gennemføre akutte operationer i nybyggeriet, men planlægges derudover, at samle deres primære operationsaktivitet på eksisterende operationsgang i behandlingsbygningen. Gastroenheden, Pædiatri, Gynækologisk/obstetrisk afdeling, samt Intensiv har alle tilknyttede sengeafsnit i nybyggeriet. Udover de nævnte enheder indeholder nybyggeriet også Fysio-/ Ergoterapi og Klinisk Biokemi (ambulatorium) samt en række personalefaciliteter, depoter, værksteder m.v. I lighed med nuværende bygninger, skal nybyggeri indeholde mindre depot- og klargøringsfaciliteter samt rengøringsdepoter i relation til respektive operations-, behandlingsog sengeafsnit. Umiddelbar nærhed afstand op til ca. 150 m eller funktionen nås indenfor 1-2 minutters gang. Tæt afstand op til ca. 300 m eller nås inden for 4-5 minutters gang. Afstanden ikke afgørende. Funktionernes relation (beliggenhed/ gensidig afhængighed) beskrives ved: Placering på samme etage/ kan ikke anvende elevator. Placering i samme klynge, således at funktionerne er gensidigt afhængige. De efterfølgende skemaer viser hvilke krav afdelingernes funktioner stiller til nærhed. Fleksibilitet For at sikre, at de fysiske faciliteter kan tilpasses de skiftende behov mange år frem i tiden, er etablering af fleksible fysiske rammer en vigtig parameter, som skal vægtes højt. Fleksibilitet skal både være mulig inden for det enkelte rum, men i høj grad, også inden for de bygningsmæssige rammer. Et væsentligt element i fleksibiliteten er standardisering af bygningstyper og rumkategorier. På denne måde kan fremtidens behov for udvidelser, sammenlægninger, nye arbejdsmetoder, teknologier og organiseringsformer imødekommes. Nærhedskrav Som hjælp til de bydende er der udarbejdet et værktøj til beskrivelse af ovenfor nævnte snitflader, hvor nærhedsprincippet betragtes bredt, idet tætte relationer f.eks. også kan være forbindelse til en etage oven over. Nærhedskravet er beskrevet ud fra et hensigtsmæssigt patientforløb, effektiv udnyttelse af personaleressourcer, samt ud fra hvilke funktioner der er afhængige af hinanden. Ved beskrivelse af funktionernes interne og eksterne relationer er følgende nærhedsdefinitioner anvendt: 57

60 2.2 opgaven Nærhedskrav Afdeling D Gastroenheden Funktionsenhed Type Nærhed Beskrivelse Beliggenhed/afhængighed Sengeafsnit Akut/ elektiv A - Operationsområde B - Intensivafdeling B - FAM Sengeafdelingen modtager akutte og elektive patienter til undersøgelse, pleje og behandling. Dårlige patienter i sengeafdelingen kan have behov for akut operation og/ eller bistand fra intensivafdeling. Det vil være en fordel for etablering af hensigtsmæssige arbejdsgange for vagthold, at afdelingen ligger så samlet som muligt, da læger passer funktioner på flere adresser. Operationsområde Akut/ elektiv B - FAM A - Perioperativ afsnit B - Sengeafdeling B - Intensivafdeling Akutte operationskrævende patienter klargøres til operation/ stabiliseres i FAM. Relativt få patienter kræver en meget (hyper) hurtig indgriben, derfor er afstand B. Efter operation overvåges de afhængig af tilstande i kortere eller længere tid i det perioperative afsnit, hvorefter de overflyttes til sengeafdelingen. Ambulatorium Elektiv C - Sengeafsnit Modtager elektive patienter til udredning/undersøgelse og samtale om undersøgelsesresultater. Modtager endvidere indlagte patienter til ultralydsundersøgelse og specialskopi. Betjenes af afdelingens læger og sygeplejersker. Kan komme til at medføre nogen transport af de indlagte patienter, der har behov for undersøgelser som udføres i ambulatorieafsnittene beliggende i blok 05. Konferencerum B Afdelingens læger samles om morgenen til konference og i løbet af dagen til mødeaktivitet. Vagtværelser A - Operationsområde A - FAM B - Sengeafsnit Behov for hurtig bistand ved akutte situationer både for læger og sygeplejersker i operationsområdet. 58

61 nybyggeri disponering hoveddisponering Nærhedskrav Afdeling E Pædiatrisk afdeling Funktionsenhed Type Nærhed Beskrivelse Beliggenhed/afhængighed Sengeafsnit Akut og elektiv B - Operationsområde B - FAM Sengeafsnittet modtager dels akutte patienter via FAM for længerevarende ophold samt elektive patienter. Sengeafsnittet er opdelt i aldersafsnit. Operationsområde Elektiv Akut B - Operationsgang i Blok 5 B - Operationsområde i nybyggeri Akutte operationskrævende patienter klargøres til operation/ stabiliseres i FAM. Postoperativ køretur fra opvågning til sengeafnsit må ikke være for lang. Neonatalafsnit Akut A - Fødeområde A - Operationsområde B Sengeafsnit Neonatalafsnit er et sengeafsnit til for tidligt fødte børn. Patientforløb skal gå hurtigt fra fødsel/ sectio til neonatalafsnit. Lægernes ressourcer udnyttes optimalt idet lægevagthold arbejder både i neonatalfunktion og i FAM. Tæt samarbejde mellem pædiatri og obstetrik. Neonatalafsnit skal placeres tæt på fødeområde og operationsområde. Ambulatorium Elektiv B Sengeafsnit Modtager elektive patienter til udredning/undersøgelse og samtale om undersøgelsesresultater. Lægerne har ofte opgaver på sengeafsnit i løbet af dagen. Gerne placeret i stueetage. Skal være let tilgængeligt for barnevogne og handicappede børn. Intensiv B Sengeafsnit Nogle børn forværres under indlæggelsen og får behov for intensiv behandling. Vagtholdet på pædiatrisk afdeling skal løbende tilse patienterne. Vagtværelser Akut A FAM Vagthavende børnelæge er i FAM flere gange i vagten. 59

62 2.2 opgaven Nærhedskrav Afdeling G Gynækologi Funktionsenhed Type Nærhed Beskrivelse Beliggenhed/afhængighed Sengeafsnit Akut/ elektiv A - Operationsområde B - FAM Sengeafdelingen modtager akutte og elektive patienter til undersøgelse, observation, pleje og behandling. Skal ligge tæt på det akutte operationsområde. Patienter tilses af læger som også har andre funktioner. Akutte patienter indlægges via FAM og fra ambulatorium. Operationsområde Elektiv og akut A og B Operationsområdet anvendes til akut og elektiv kirurgi samt sectio. Placeres tæt på fødeområdet og neonatal. Og knap så tæt på sengeafdelingen. Gynækologiske ambulatorier Elektiv B Sengeafdeling Elektiv dagfunktion. Almindelige undersøgelser og ultralydundersøgelser og medicinsk abort m.v. Afdelingens læger bevæger sig over flere funktioner i løbet af en dag, hvorfor en vis tæthed er ønskelig. Også gerne tæt på fertilitetsklinik. Fertilitetsklinik Elektiv B Gynækologiske ambulatorier Selvstændig funktion. Nogle patienter har forløb både i ambulatorium og fertilitetsklinik. Må gerne ligge tæt på gynækologis ambulatorium. Vagtværelser A - Operationsområde A - FAM B - Sengeafdeling Behov for hurtig bistand ved akutte situationer både for læger og sygeplejersker i operationsområdet og i FAM. Skal være tæt på operationsområde og akutmodtagelse. 60

63 nybyggeri disponering hoveddisponering Nærhedskrav Afdeling G Obstetrik Funktionsenhed Type Nærhed Beskrivelse Beliggenhed/afhængighed Obstetrisk sengeafsnit (svangre) Elektiv/ akut B Fødeområde I afsnittet indlægges de gravide patienter, som af forskellige årsager ikke kan være hjemme. Forholdsvis tæt på fødeområdet. Obstetrisk sengeafsnit (barsel) Elektiv B Fødeområde B Neonatalafsnit Her indlægges patienter, når de har født, såfremt kvinden/ familien ikke sendes direkte hjem efter fødslen. Skal ligge forholdsvis tæt på fødeområdet og neonatal. Fødeområdet Akut/ elektiv A - Operationsområde A Neonatalafsnit Fødeområdet består af et samlet fysisk område der indeholder fødestuer, observationsstuer etc. Fødeområdet skal placeres tæt på operationsområde og neonatalafsnit. Obstetrisk ambulatorium Elektiv C Sengeafsnit Her foretages scanning og lægeundersøgelse af gravide. De obstetriske ambulatorier til ultralyd og undersøgelser af svangre skal ligge sammen. Gerne nærhed til afdelingens øvrige funktioner, af hensyn til fleksibel udnyttelse af personale. Jordemoderkonsultation Elektiv C Ambulatorier. Raske kvinde til planlagt kontrol. Kan ligge decentralt. Jordmoderkonsultationen placeres i Blok 12 i 1. etape. Vagtværelser A - Operationsområde A - FAM B Fødeområde Behov for hurtig bistand ved akutte situationer både for læger og sygeplejersker i operationsområdet og i FAM. Skal være tæt på fødeområde, operationsområde, neonatalafsnit og akutmodtagelse. Fødeområdet og sectio er døgnaktivitet, med variation i belastningen. 61

64 2.2 opgaven Afdeling A - FAM (Fælles Akutmodtagelse) Kort beskrivelse af kerneopgaver De overordnede funktioner i FAM er: Triage, visitation og venteområde Undersøgelse, behandling og diagnostik Korttidsobservationsafsnit (under 12 timer) Observationsafsnit (1-2 døgn) Lægevagt Alle akutte patienter til Herlev Hospital, selvhenvendere, henviste og patienter indbragt med ambulance skal gennem FAM. I den fælles organisatoriske enhed samarbejdes der om den akutte uafklarede patient på tværs af specialer. Der arbejdes tillige med at skabe et sammenhængende patientforløb for alle akutte patienter. Det forventes, at antallet af årlige besøg via FAM kommer op på med et besøgstal på op mod 250 pr. døgn. Afdelingens vision Visionen er at udrede og behandle den akutte patient på højt niveau døgnet rundt. Med rette organisering, kompetencer, diagnostisk teknologi og fysiske rammer er det visionen, at FAM skal sætte standarden for udredning og behandling af akutte patienter i Danmark. Konkret er det visionen, at de nye fysiske rammer for FAM er venlige, overskuelige og fleksible og understøtter en effektiv organisering af patientforløbene, med henblik på hurtig og sikker diagnosticering og behandling. Det er endvidere visionen, at indretningen tilgodeser, at de forskellige patientkategorier får den bedst mulige oplevelse, her tænkes specielt på børn, børnefamilier og patienter med forskellige funktionsnedsættelser. Overordnet flow I modtagelsen og triagen opdeles de akutte patienter i forhold til deres symptomer, tilstande og graden af behov for akut behandling. Patientforløbene foregår parallelt i tværfaglige teams med den beslutningsdygtige læge i front. Organiseringen skal sikre tidlig identificering af alvorligt syge. 62

65 nybyggeri disponering afd. A fam Patienter med ambulance Traumestue Akut/elektiv operation Patienter fra læge / lægevagt Småskader Selvhenvendere Registrering Triage Prioritering Vente i båre eller seng Vente i stol Behandling undersøgelse standard Behandling undersøgelse special Observationsseng akut optimering Observationsseng 12/24 timer Sengeafsnit Venteområde for børn Behandling undersøgelse børn Exit lounge / plejehjem Intensiv Fødende Fast track Fødeområde Pædiatrisk afdeling Exit lounge hjem/plehjem Overordnet patientflow Fælles Akutmodtagelse Standardiserede patientforløb med opdeling i småskader, observations- og indlæggelseskrævende skal sikre kvalitet, effektivitet og gode patientforløb. Forløbet for børn og børnefamilier skal ved planlægningen af FAM have et særligt fokus. Det skal sikres at modtagelse, triage og undersøgelse kan foregå i rammer, der tilgodeser børnenes behov for tryghed, afledning og i øvrigt skærmet for skræmmende oplevelser. Afdelingens areal Modtagelse m² Observationssenge m² FAM i alt, netto m² Faglige fællesskaber Der er samarbejde med alle kliniske og tværgående afdelinger. Især skal følgende afdelinger indgå i de tværfaglige teams: Medicinsk afdeling O Gastroenheden Ortopædkirurgisk afdeling Urologisk afdeling Pædriatisk afdeling Kardiologisk afdeling Medicinsk Hæmatologisk afdeling Neurologisk afdeling Klinisk Biokemisk afdeling Radiologisk afdeling Modtagelse Det er vigtigt, at der er mulighed for parkering og afsætning samt holdeplads for taxi og sygetransporter umiddelbart ved FAM. Ambulancer skal via port med adgangskontrol kunne køre direkte ind i en opvarmet afskærmet ambulancehal, med 63

66 2.2 opgaven Praktiserende læger/lægevagt 112 ambulancer Selvhenvendere direkte adgang til akutmodtagelsen og traumestuerne. Der skal være nem adgang til skyllefacilitet til forurenede patienter og til morsrum. Der indrettes endvidere varme-/ kaffe-/ ventestue til ambulancefolket. Triagefunktion Forbindelse fra helikopterlandingsplads skal ligesom ambulanceindgangen, have sit eget direkte spor til akutmodtagelsen. Triage 1 Triage 2 Triage 3 Triage 4 Triage 5 Ved indgangen for henviste patienter, selvhenvendere og pårørende indrettes en reception. Bag skranken indrettes faciliteter til registrering af patienter, koordinering af aktivitet i modtagelsen. Korttidsobservation Langtidsobservation Triage Ved modtagelsen indrettes triagerum til visitation af patienter og med henblik på at vurdere og sortere patienterne til de forskellige spor som småskader, observation, akut behandling, indlæggelse m.v. eller hjemsendelse. Stamafdelinger Triagefunktion Visitering med vurdering og sortering af patienter til forskellige spor på hospitalet. Udskrivelse Venteområder Venteområde for patienter og pårørende placeres i umiddelbar forbindelse med modtagelse og triage, og opdeles i område til børn og voksne og gerne særligt område til pårørende. Der skal være plads til liggende patienter, visuel kontakt til personalet, mulighed for selvbetjening af drikkevarer m.v. og let adgang til handicapindrettede toiletter med pusleplads. Behandlerrum Alle behandlerrum, både standard- og specialrum, bør af hensyn til fleksibiliteten have samme størrelse og grundindretning. Der indrettes følgende specialrum til: Medicinske patienter, udstyret med ekkokardiografi og ultralyd. Kirurgiske patienter for mindre indgreb. Gynækologiske undersøgelser. Gipserum udstyret til at lægge gips. Brandsårsskyllerum med gulvafløb, bruser og plads til en båre. Endoskopirum med specialudstyr og birum. Behandlerrum for traumer er udstyret til modtagelse af hårdt kvæstede/ livstruende lidelser, i princippet indrettet som operationsstue. 64

67 nybyggeri disponering afd. A fam Traumestuerne indrettes så de kan slås sammen ved hændelser, der kræver ekstra plads. Placeres i forlængelse af ambulancehal, i nær tilknytning til diagnostisk enhed og med hurtig forbindelse til akut operation. Morsrum Morsrum med tilhørende samtalerum placeres ved traumestuer og med god forbindelse fra morsrum til kapellet. Diagnostik Diagnostisk enhed indrettes med: 3 røntgenrum, 2 CT-scannere og 1 MR-scanner, rum til blodprøvetagning med flere afskærmede prøvetagningssteder, point of care-analyselaboratorium indrettet med analyseapparatur, pc-arbejdspladser og rørpostterminal. Diagnostisk enhed skal i dagtimerne primært betjene FAM. I vagten fra skal den diagnostiske enhed betjene både FAM, Det akutte operationsområde og akut syge, indlagte patienter på stamafdelinger i sengetårn og KBB. Adgangsforhold fra akutmodtagelsen og de øvrige afdelinger adskilles således, at patientkategorier ikke blandes unødigt, særligt med henblik på ikke at blande børn med akut syge eller traumer. Rørpost Rørpostterminal til transport af prøver til hospitalets laboratorier i blok 5 og 7, placeres i FAM s analyselaboratorium. Det skal dokumenteres, at rørpostsystemet er godkendt til transport af blodprøver, mikrobiologiske prøver, patologiske prøver og blodplasma mm. Exit lounge Venteområde skal kunne rumme båre/ liggende patient og have udgang til parkering/ taxa/ Falck holdeplads. Lægevagt Placeres med egen indgang og venteområde, men i logisk tilknytning til akutmodtagelsens reception, med henblik på patienter der henvises fra lægevagt til videre forløb i FAM. Afdelingens sengeafsnit Afsnittet dimensioneres til at kunne rumme 130 observationssenge, organiseret i overskuelige enheder. Det skal overvejes, at inddele i forhold til både funktioner og tidszone og tilknytning til specialer og patientgrupper. Der opereres med følgende kategorier af observationssenge: A: Akutsengestuer B: Observationssengestuer 12 timer C: Observationssengestuer op til 24 timer Afdelingens administrative afsnit I sengeafsnittet indrettes 3-4 sygeplejebaser med henblik på en overskuelig og logisk inddeling og administration af observationssengene. I FAM indrettes 3 sygeplejebaser/ kommandocentraler til følgende operationelle områder: 1. Akutområde 2. Småskadedelen 3. Indlæggelsesområdet Områderne indrettes som åbne kontorområder, med visuel kontakt til de tilhørende operationelle områder, og store ITtavler til aktivitetsoversigt. 3 områder med hver 10 diktérpladser til læger placeres strategisk i akutmodtagelsen, skærmet for patienter og det operationelle område og skærmet mellem de enkelte arbejdspladser. Sekretariat med arbejdspladser til lægesekretærer, placeret udenfor det operationelle område, med tilhørende printerrum og depot. 15 kontorer til områdeledelse og administrativt personale, placeres udenfor de operative områder, fordelt hensigtsmæssigt i forhold til hhv. akutmodtagelsen og sengeafsnittene. Afdelingens fællesarealer Opholdsrum til personale skal være lyst, med udsyn, og placeres roligt i forhold til patientområder og operative 65

68 2.2 opgaven områder og indrettes med henblik på afkobling. Området indrettes også med spiseplads og køkkenfaciliteter. Opholdsrum og mødested for læger indrettes, med henblik på afkobling og placeres roligt i forhold til patient og operative områder, med godt dagslys og udsyn. Møderum til personalesamtaler, plads til 8-10 personer. Konference/ uddannelsesrum med plads til 30 personer. Personaletoiletter placeres hensigtsmæssigt i tilknytning til personalerum og arbejdssteder. Logistik, depoter m.v. Korte liggetider og stort patientflow betyder stort sengeforbrug. Dimensionering og placering af bufferlager til rene og urene senge skal vurderes i sammenhæng med sengetransportløsningen. Tilsvarende stort forbrug af sterilvarer, utensilier, tøj, linned, udstyr og hjælpemidler betyder, at depoter skal placeres og indrettes hensigtsmæssigt i forhold til aktiviteter og opfyldning. Rengørings-, affalds- og skyllerum placeres i separate rum og hensigtsmæssigt i forhold til logistik, afhentning mv. Medicinrum placeres både i akutområde og i sengeafsnit. I forbindelse med medicinrum etableres lokaldepot af standard-blodprodukter, administreret af Immunologisk afdeling. 66

69 nybyggeri disponering afd. D gastroenheden Afdeling D Gastroenheden Kort beskrivelse af kerneopgaver Gastroenheden undersøger, forebygger, behandler og kontrollerer for sygdomme i mave-tarmkanal, milt, bugvæg, bughinde, lever og bugspytkirtel og disses udførselsgange. Afdelingen består både af kirurgisk og medicinsk funktion. Afdelingen varetager akut kirurgisk behandling i Planlægningsområde Midt såvel som elektiv kirurgi, i samarbejde med Gentofte Hospital. Afdelingen er præget af et stort antal akutte patienter hvilket medfører store variationer i belægning og plejetyngde. Afdelingens vision Placering af Gastroenheden i det nye byggeri, er sket ud fra ønsket om, at samle al akutkirurgi i nybyggeriet. Hermed opnås en væsentlig driftsoptimering, eftersom 80 % af afdelingens patienter er akutte. Hertil kommer, at en del af patienterne i det stationære sengeafsnit, bliver akutte under indlæggelsen. Af hensyn til optimerende arbejdsgange, ønsker afdelingen deres sengestuer i tæt forbindelse med det akutte operationsområde, således at der kan tilvejebringes en smidig personaleudnyttelse og evt. reduceret anvendelse af portørbistand. Overordnet flow Afdelingen oplyser, at deres tilsyn i andre afdelinger, sammenlagt på årsbasis, udgør ca stk. Ved ankomst til afdelingen skal der lægges vægt på, at denne er entydig og at der etableres indbydende modtage- og opholdsarealer for patienter og deres pårørende. Afdelingens areal Senge - 85 stk. enestuer m² Kontorarealer m.v. 200 m² Gastroenheden i alt, netto m² Afdelingens sengeafsnit Afdelingens sengeafsnit er stort og skal grupperes således, at det er overskueligt for personalet. Alle sengestuer indrettes som enestuer med eget bad og toilet, og således Overordnet patientflow Gastroenheden Akutte patienter FAM (ca 60%) Indlagte (ca 40%) Akut operationsstue Observationsseng (ca 50%) Sengeafsnit (ca. 50%) Nybyggeri Elektive Operationsstue Sengeafsnit Planlagte patienter Dagkirurgi Ambulante Operationsstue Ambulatorium Hjem Eksisterende behandlingsbygning 67

70 2.2 opgaven at de understøtter patientens mulighed for at være aktiv og tage del i egen pleje. Desuden skal der på alle stuer etableres mulighed for at ét familiemedlem kan overnatte. I forbindelse med sengeafsnittet skal der etableres tilbud, som opfordrer patienter til at stige ud af sengen, f.eks. i form af opholdsarealer med mulighed for fællesspisning, adgang til internettet, fjernsyn etc. Ligesom der skal være mulighed for gåture og anden fysisk aktivitet. Sengeafsnittet forventes udstyret med arbejdsstationer til de ansatte, rum til samtale med pårørende/kollegaer, diverse depotrum m.v. Det er et stort ønske, at der i forbindelse med nybyggeriets sengeafsnit etableres grønne områder, både til beskuelse og til ophold. Afdelingens ambulatorieafsnit Afdelingens ambulatorier/ skopienhed og operationsstuer til sammedagskirurgi, er i dag beliggende i den nuværende behandlingsbygning (blok 05), hvilket de også vil være fremover. Personale som betjener ambulatorieafsnittet, møder op og klæder om i den eksisterende behandlingsbygning. Afdelingens administrative afsnit Der skal etableres kontor- og mødefaciliteter til professorer, ph.d. studerende, sygeplejeforskere mm. Der skal etableres personalerum, som skal være så fleksibelt, at det både kan fungere som lokale for morgenkonferencen, frokoststue, og udgøre almindeligt personalerum. Der skal endvidere etableres køkkenfaciliteter og personaletoiletter. Der skal etableres mulighed for adgang til udearealer. Afdelingens areal til forskning og uddannelse Ud over lokaler til klinisk træning placeret i Det akutte operationsområde, har afdelingen kliniske træningsrum til endoskopi i den eksistende behandlingsbygning (blok 5). 68

71 nybyggeri disponering afd. e pædiatrisk afdeling Afdeling E Pædiatrisk afdeling Kort beskrivelse af kerneopgaver Pædiatrisk afdeling undersøger, behandler og plejer børn med medfødte og erhvervede sygdomme og afvigelser fra normal funktion i barnealderen. Afdelingen varetager endvidere forebyggelse og rådgivning vedrørende sygdom samt forskning og uddannelse. Pædiatri er aldersdefineret og ikke et organdefineret speciale og omfatter børn fra fødslen til og med 17 år. Afdelingen har et nært samarbejde med voksen specialer, eftersom børnene er indlagt på børneafdelingen, hvor læger med voksenspecialerne udøver lægefaglig konsulentfunktion. Hertil kommer en række støtteafdelinger. Børneafdelingen er helt overordnet opbygget som 5 sektioner: Neonatologi Børnemodtagelse Afsnit for mindre børn Afsnit for større børn inkl. adolescensafsnit Ambulatorier Afdelingens vision Det er vigtigt, at gøre mødet mellem hospitalsvæsenet og de små patienter og deres pårørende til en god og tryg oplevelse for alle parter. Med indflytning i nye rammer ser man frem til et øget samarbejde mellem Pædiatrisk og Gynækologisk/obstetrisk afdeling, hvor man forventer at opnå såvel kvalitative som driftsmæssige forbedringer, samt øget integration og synergi afdelingerne imellem. Et af målene er, at udnytte de begrænsede arealressourcer så effektivt som muligt, men også at sikre et godt fagligt samarbejde vedrørende uddannelse, forskning, udvikling af nye behandlingsmetoder samt optimerede patientforløb. Ligeledes her skal de fysiske rammer tilpasses familien. Overordnet flow Ankomsten til afdelingen skal være imødekommende for ikke at skræmme de små patienter. Der lægges vægt på at denne er entydig og at der etableres modtagelses- og ventefaciliteter for patienter og deres pårørende, hvor der skal tages udgangspunkt i børnenes/de unges behov. akut patientflow Pædiatrisk afdeling Patienter ind via FAM Sengeafsnit Akut Operationsområde Sengeafsnit Patienter ind via Socialforvaltning/ egen læge Patienter ind via Politi (separat indgang) BørneBeskyttelses Center Sengeafsnit 69

72 2.2 opgaven Nybyggeriet bør organiseres så ovennævnte arealer, administrative faciliteter, uddannelsesfaciliteter, legearealer, møderum og andre personalefaciliteter kan gøres til fællesfunktioner for Pædiatrisk og Gynækologisk/obstetrisk afdeling. Afdelingens arealer Ambulatorier 17 stk. 570 m² Senge 57 stk. enestuer m² Kontorarealer m.v. 520 m² Pædiatrisk afdeling i alt, netto m² Afdelingens sengeafsnit På sengeafdelingen indlægges både elektive patienter og akutte patienter der modtages fra FAM. Alle sengestuer indrettes som enestuer med eget bad og toilet, og opmærksomheden henledes på, at pædiatrien i forhold til andre specialer, altid har min. 1 forældre medindlagt ved siden af barnet. elektivt patientflow Pædiatrisk afdeling Venteareal Ambulatorium Hjem Patienter ind via Reception Operationsområde Nybyggeri Sengeafsnit Sengeafsnit Operationsgang Blok 5 Hjem 70

73 nybyggeri disponering afd. e pædiatrisk afdeling Sengeafsnittet grupperes efter børnenes alder iht. nedenstående opdeling: Neonatologi sengeafsnit skal ligge i tæt relation til fødeområde, sectiostue og obstetrisk sengeafsnit. Sengestuer indrettes med plads til senge for forældre. Personalet skal kunne overvåge stuerne udefra, hvorfor arbejdsstation skal placeres i umiddelbar nærhed. Sengeafsnit for mindre børn indrettes med plads til senge for forældre. Sengeafsnit for større børn inkl. adolescensafsnit (15-17 år) hvor adolescensafsnittet udføres som en særlig sektion i sengeafsnittet. En del af denne gruppe patienter kan have gavn af at ligge sammen med en anden, mens nogle foretrækker at ligge alene, eller sammen med en ledsagende forældre. Sengeafsnittet skal indrettes med isolationsstuer, ligesom der i forbindelse med sengeafsnittet for større børn og adolescensafsnittet skal etableres skole/undervisningsfaciliteter, med mulighed for placering af ca. 4 sengeliggende børn og 2 lærere. Sengeafsnittet forventes udstyret med arbejdsstationer til de ansatte, rum til samtale med pårørende/kollegaer, diverse depotrum m.v. I forbindelse med sengeafsnittet skal der etableres opholdsarealer med mulighed for fællesspisning, adgang til legeområder, internettet etc., ligesom der skal være mulighed for fysisk udfoldelse. Til de pårørende skal der etableres opholdsrum med køkkenfaciliteter, således at de har mulighed for at lave lette anretninger, gå på internettet, se fjernsyn etc. Det er et stort ønske, at der i forbindelse med nybyggeriets sengeafsnit etableres grønne områder, både til glæde for sengeliggende, men også til ophold og leg. Afdelingens ambulatorieafsnit Ambulatorium har et stort patientflow, og bør placeres let tilgængeligt udefra. Ambulatorium med ventefaciliteter underopdeles i følgende sektioner: Endokrinologi Diabetespatienter Svært handicappede patienter Andre neoropædiatriske patienter Socialpædiatri Almen pædiatri Ved den ambulante aktivitet er der, foruden barnet, altid minimum en forældre i konsultationsrummet. I ambulatorieregi har man brug for nær tilknytning til fysiosamt ergoterapeuterne, og deres træningsfaciliteter. Ligeledes skal der være tilknytning til klinisk biokemisk ambulatorium. Afdelingens administrative afsnit Der skal etableres kontor- og mødefaciliteter til professorer, ph.d. studerende, sygeplejeforskere mm. Det administrative afsnit bør placeres i tæt relation til ambulatorieafsnittet. Ligesom psykolog/socialrådgiver skal have kontorpladser i afdelingen. Afdelingens administrative afsnit Der skal etableres kontor- og mødefaciliteter til professorer, ph.d. studerende, sygeplejeforskere mm. Det administrative afsnit bør placeres i tæt relation til ambulatorieafsnittet. Ligesom Psykolog/socialrådgiver skal have kontorpladser i afdelingen. Der skal etableres personalerum, som skal være så fleksibelt, at det både kan fungere som lokale for morgenkonferencen, frokoststue, og udgøre almindeligt personalerum. Der skal endvidere etableres køkkenfaciliteter og personaletoiletter. Der skal etableres mulighed for adgang til udearealer. Afdelingens areal til forskning og uddannelse Areal til forskning og uddannelse bør ligge samlet og i relation til ambulatoriet, idet hovedparten af afdelingens forskning foregår i relation til ambulante patienter. 71

74 2.2 opgaven Der skal etableres faciliteter til et mindre afdelingslaboratorium og lokaler til klinisk dvs. patientnær forskning prøvetagning, belastningsundersøgelser mm. Endvidere rum til undervisning/ uddannelse både præ- og postgraduate. BørneBeskyttelsesCenter Centeret diagnosticerer og behandler overgreb på børn (fysiske og psykiske). Centret er regionalt. Kompetenceområderne er lægefaglig, sygepleje og psykologi, pædagogik og socialrådgivning. Der er et tæt samarbejde med socialforvaltning, politi og retsmedicin. Centret skal have egen indgang med afskærmet venterum, som fortrinsvis bruges af politi, socialforvaltning og retsmedicin. Hertil kommer en ekstra indgang via Pædiatrisk afdeling. Der ønskes forslag til indplacering af et BørneBeskyttelses Center i forbindelse med Pædiatrisk afdeling. Arealbehovet påregnes at udgøre i størrelsesordenen m² og skal være indeholdt i det samlede afsatte areal for Pædiatrisk afdeling. 72

75 nybyggeri disponering afd. g gynækologisk/obstetrisk afdeling Afdeling G Gynækologisk/ obstetrisk afdeling Kort beskrivelse af kerneopgaver Overordnet er afdelingen opdelt i en gynækologisk del bestående af: Almen gynækologisk sektion varetager behandling af kvinder med godartede gynækologiske underlivssygdomme, herunder infektioner, urogynækologiske lidelser, inkontinens, bækkenbundsgener, smerter, endometriose, hormonforstyrrelser og blødningsforstyrrelser. Gynækologisk onkologisk sektion varetager behandling af kvinder med kræft eller forstadier til kræft, herunder varetagelse af palliation af kvinder med gynækologiske kræftlidelser. Fertilitetsklinikken udreder og behandler barnløshed. Hertil kommer en sexologisk klinik, hvor man både behandler egne gynækologiske patienter og patienter henvist fra andre specialer. og en obstetrisk del bestående af: Obstetrisk sektion som varetager diagnosticering, behandling og tilsyn med gravide kvinder efter 19. graviditetsuge, herunder tidlige graviditetskomplikationer samt abort, graviditetsundersøgelser, ultralydsundersøgelser, fødsler og barselsbehandling for ca kvinder. Herunder også gravide med de fleste graviditetskomplikationer. Afdelingens vision Med indflytning i nye rammer ser man frem til et øget samarbejde mellem Pædiatrisk og Gynækologisk/obstetrisk afdeling, hvor man forventer at opnå såvel kvalitative som driftsmæssige forbedringer samt øget integration og synergi afdelingerne imellem. Et af målene er, at udnytte de begrænsede arealressourcer så effektivt som muligt, men også at sikre et godt fagligt samarbejde vedrørende uddannelse, forskning, udvikling af nye behandlingsmetoder samt optimerede patientforløb. Både indenfor det gynækologiske og det obstetriske område, skal de fysiske rammer tilpasses familien. Overordnet flow Ved ankomst til afdelingen skal der lægges vægt på at denne er entydig og at der etableres modtagelses- og ventefaciliteter for patienter og deres pårørende. Nybyggeriet bør organiseres så ovennævnte arealer, administrative faciliteter, uddannelsesfaciliteter, legearealer, møderum og andre personalefaciliteter kan gøres til fællesfunktioner for Pædiatrisk afdeling og Gynækologisk/ obstetrisk afdeling. Afdelingens arealer Ambulatorier 13 stk. 390 m² Senge 23 stk. enestuer 920 m² Gynækologi i alt, netto m² Ambulatorier 16 stk. 470 m² Senge 31 stk. enestuer m² Fødestuer 10 stk./ fødeområde 700 m² Obstetrik i alt, netto m² Fælles Kontorarealer m.v., netto 630 m² Gynækologisk/ obstetrisk afdeling i alt, netto m² Gynækologisk sengeafsnit På sengeafdelingen indlægges både elektivt opererede patienter, og akutte gynækologiske patienter der modtages fra FAM. Alle sengestuer indrettes som enestuer med eget bad og toilet, og således at de understøtter patientens mulighed for at være aktiv og tage del i egen pleje. Desuden skal der på alle stuer etableres mulighed for at ét familiemedlem kan overnatte. I forbindelse med sengeafsnittet skal der etableres tilbud som opfordrer patienter til at stige ud af sengen, f.eks. i form af opholdsarealer med mulighed for fællesspisning, adgang til internettet, fjernsyn etc. Ligesom der skal være mulighed for gåture og anden fysisk aktivitet. 73

76 2.2 opgaven akut patientflow Gynækologisk/ obstetrisk afdeling Akut operationsområde Gynækologisk sengeafsnit Gynækologisk patient ind via FAM Operationsområde Gynækologisk sengeafsnit Hjem Fødeområde Hjem Obstetrisk patient udenom FAM eller via Fast Track Akut operationsområde Observationssengeafsnit Observationssengeafsnit Hjem Det er et stort ønske, at der i forbindelse med nybyggeriets sengeafsnit etableres grønne områder, både til beskuelse og gerne til ophold. Patienter som er i den palliative fase, skal kunne placeres i et særligt afskærmet sengeafsnit, hvor der samtidig skabes rammer til et forløb, hvor plads til de pårørende er tilgodeset, i form af opholdsstuer som kan benyttes af de enkelte familier, arealer som giver mulighed for at samle patienterne til fælles aktiviteter så som musik, foredrag etc. Denne patientgruppe skal have adgang til det fri. Sengeafsnittet forventes udstyret med arbejdsstationer til de ansatte, rum til samtale med pårørende/ kollegaer, diverse depotrum m.v. Obstetrisk sengeafsnit På sengeafdelingen indlægges både gravide kvinder (svangreafsnit) og kvinder som har født (barselsafsnit). Der ønskes derfor en fleksibel opdeling af de 2 patientgrupper, således at svangreafsnittet placeres tæt på fødeområdet. Sengestuerne indrettes som på gynækologisk sengeafsnit. Sengestuerne på barselafsnittet forventes udstyret med pusleplads og gode ammeforhold. Sengeafsnittet skal ligeledes udstyres med arbejdsstationer til de ansatte, med mulighed for at kunne observere højrisikopatienter på barselafsnittet, rum til samtale med pårørende/ kollegaer, patientkøkken, opholdsstuer med tekøkken for patienter og deres familier. Hertil skal der 74

77 nybyggeri disponering afd. g gynækologisk/obstetrisk afdeling elektivt patientflow Gynækologisk/ obstetrisk afdeling Gynækologisk sengeafsnit Operationsområde Gynækologisk sengeafsnit Hjem Reception Observationsafsnit Operationsområde Observationssengeafsnit Fødeområde Venteområde Ambulatorium Hjem etableres mulighed for gruppeundervisning og barselgymnastik. Fødeområde I dag har man et obstetrisk modtageafsnit samt en fødegang. Visionen er at samle disse to funktioner, således at man i nybyggeriet får etableret et såkaldt Fødeområde. Her modtages alle kvinder når de er i aktiv fødsel, samt gravide med akutte komplikationer som skal vurderes op til en evt. fødsel. Disse akutte patienter visiteres uden om FAM, men gerne med indgang via FAM i form af et fast track til fødeområdet. Hvis deltagerne i konkurrencen i stedet vælger at have direkte adgang til fødeområdet udefra, skal ankomstområdet være entydigt. Fødeområdet skal placeres i tilslutning til Det akutte operationsområde. Fødeområdet skal indeholde ens indrettede fødestuer hvor der kan foregå både normale og komplicerede fødsler, observations- og behandlingsstuer, samt aflastningsstuer for ambulant fødende. Ligesom der skal være opholdsfaciliteter for patienter og pårørende. Til patienter som skal have/ har født et dødt barn, skal der indrettes et særligt stillerum, hvor familien kan tage afsked. Fødeområdet styres rent administrativt som et hele, med minimal afstand for personale, der skal kunne overskue alle de fødende (afdelingsjordemoder, obstetriske læger, anæstesilæge osv.). Der skal etableres arbejdsstationer til personalet, hvilerum til brug i meget travle vagter. Endelig ønskes indrettet en træningsfødestue, således at personalet kan trænes i obstetriske færdigheder. Afdelingens ambulatorieafsnit Ambulatorieafsnittet er ligesom sengeafsnittet opdelt i en gynækologisk og en obstetrisk del. Ved ankomsten til ambulatorieafsnittet skal der etableres reception med ventefaciliteter. Afsnittet skal placeres således, at der er let ad 75

78 2.2 opgaven gang til andre speciallæger, laboratorier m.v. Hertil kommer en række samarbejdspartnere så som diætist, socialrådgiver m.fl. som der skal anvises arbejdspladser til. Ambulatorieafsnittet kan enten ligge i tilslutning til de andre specialers ambulatoriefunktioner, eller i tilslutning til obstetrisk sengeafsnit. Det gynækologiske ambulatorieafsnit varetager undersøgelser i forbindelse med medicinske problemer (fx diabetes eller hjertesygdom), eller på grund af graviditetsproblemer. Det obstetriske ambulatorieafsnit varetager primært jordmoderkonsultationer, lægeundersøgelser og scanninger af gravide. Hertil kommer vurdering af udskrevne patienter og deres nyfødte børn i de første 7 dage efter fødslen m.v. Afsnittet skal indeholde en ultralydsafdeling, observationspladser til patienter, vente- og opholdsfaciliteter for patienter og deres pårørende. Fertilitetsklinikken behandler raske par indenfor normal arbejdstid. Klinikken bør ligge som en samlet enhed, gerne i nærheden (men ikke som en del) af gynækologisk ambulatorium. Der skal indrettes speciallaboratorium hvor æg dyrkes under specielle forhold. Afdelingens administrative afsnit Der skal etableres kontorareal til afdelingens ledelse, stabsfunktioner, læger og andet personale inkl. mødefaciliteter. Kontorerne bør placeres med nem adgang til ambulatorier eller sengeafdelinger. Der skal etableres personalerum, som skal være så fleksibelt, at det både kan fungere som lokale for morgenkonferencen, frokoststue, og udgøre almindeligt personalerum. Der skal endvidere etableres køkkenfaciliteter og personaletoiletter. Der skal etableres mulighed for adgang til udearealer. Afdelingens areal til forskning og uddannelse Afdelingen ønsker at bidrage med forskning og udvikling af nye behandlingsmetoder, som kommer gynækologiske og obstetriske patienter til gode. Der skal derfor etableres en forskningsenhed i afdelingen i form af kontorareal og andre faciliteter til professorer, ph.d. studerende, kliniske assistenter, mvu-forskere m.m., som skal have mulighed for at sidde samlet, gerne i tæt relation til ambulatorieafsnittet. I forbindelse med ambulatorieafsnittet, skal der etableres et forskningsambulatorium med specielt udstyr, ligesom Fertilitetsklinikken har brug for et laboratorium til celledyrkning. Herudover placeres en mindre uddannelsesenhed centralt i afdelingen, f.eks. i forbindelse med det administrative afsnit, således at afdelingens uddannelsesansvarlige personale har kontorareal tilknyttet de uddannelsesmæssige faciliteter. 76

79 nybyggeri disponering afd. i intensivafsnit Afdeling I Intensivafsnit Kort beskrivelse af kerneopgaver Intensivafsnittet er en specialfunktion i anæstesiologisk afdeling og modtager patienter som har brug for intensiv pleje, behandling, stabilisering og overvågning. Det er patienter, som enten er indlagt og overføres fra en specialafdeling eller patienter, der kommer akut til hospitalet via FAM. Desuden har Intensivafsnittet følgende patientrelaterede kerneopgaver: Hjertestopkald, traumekald, Mobilt Akut Team, intensiv-tilsyn samt akutte og planlagte DC-konverteringer. Afdelingens Vision Ved indflytning i et optimalt designet intensivafsnit er det afdelingens vision, at opnå følgende kvalitative og driftmæssige forbedringer: Rationel og ressourcebesparende drift med optimale arbejdsgange. Optimal patientsikkerhed. Optimalt arbejdsmiljø. Optimale pårørendeforhold. Fremtidssikret, fleksibel indretning til alle patientkategorier og pårørende. Her tænkes specielt på børn med pårørende, bariatriske patienter samt patienter med høj smitterisiko. Afdelingens arealer Senge (20 stk. 1-sengsstuer) m² Kontorarealer m.v. 400 m² Intensivafsnit i alt, netto m² Faglige fællesskaber Følgende afdelinger og specialer er der et naturligt tæt samarbejde med: FAM, medicin, kirurgi, gastroenterologi, gynækologi og obstetrik, urologi, ortopædkirurgi, hæmatologi, nefrologi, onkologi, endokrinologi, lungemedicin, pædiatri samt neuromedicinsk afdeling. Afdelingens sengeafsnit Intensivafsnittet skal fungere som helhed, men kan med fordel inddeles i 2 enheder med 10 patientstuer med hver sit centrale overvågningsområde. Visuel kontakt mellem patientstue og personaleområde/ arbejdsplads er et krav. Ved planlægning af intensivafsnittet skal der tilstræbes en ens opbygning af sengestuerne, med henblik på at skabe den størst mulige fleksibilitet. Behovet for intensive og intermediære pladser vil altid variere, ligesom behovet for pladser til børn, bariatiske patienter og isolationspladser vil variere. Mulighed for at have to patienter på samme stue eller at slå to stuer sammen kan medvirke til fleksibiliteten. Der skal ikke indrettes bad og toilet til alle patientstuer, men f. eks. 2 til hvert afsnit. Stuerne skal være handicapvenlige og det er vigtigt at indretningen medvirker til at skabe ro om patienten. Indretning for levering/ afhentning af varer, tøj, linned, utensilier m.v. til sengestuerne skal derfor gennemtænkes med henblik på at undgå forstyrrelser. Birum som udstyrsdepot, analyselaboratorium, medicin-, skylle-, rengørings- og affaldsrum, placeres hensigtsmæssigt i tilknytning til patientstuer og personalefaciliteter. Rørpostcentral placeres hensigtsmæssigt med henblik på afsendelse af prøver til laboratorier. Afdelingens administrative afsnit Arbejdspladser til sygeplejersker, sekretærer og læger til dokumentation og overvågning, monitorering og trådløst kaldesystem. Eventuelt indrettet som 2 åbne, centrale områder med arbejdsstationer og visuel kontakt til patientstuerne og overvågningsenheder. Der kan også indrettes overvågning/ arbejdspladser umiddelbart udenfor hver to stuer med direkte indblik. Herudover indrettes separate kontorer og deltidskontorarbejdspladser, møderum til pårørendesamtaler samt et vagtværelse. Der skal etableres personalerum, som skal være så fleksibelt, at det både kan fungere som lokale for morgenkonferencen, frokoststue, og udgøre almindeligt personalerum. Der skal endvidere etableres køkkenfaciliteter og personaletoiletter. Der skal etableres mulighed for adgang til udearealer. 77

80 2.2 opgaven Afdelingens areal til forskning og uddannelse Der indrettes et fleksibelt konference- og møderum med plads til 35 personer, udstyret med henblik på både konference, undervisning og færdighedslaloratorium. Patientrelateret forskning i forhold til intensivpatienter, foregår på stuerne. Øvrige forskningsfaciliteter er placeret i anestæsiologisk afdeling. Det akutte operationsområde Kort beskrivelse af kerneopgaver Overordnet set kan de forskellige operationer opdeles i nedenstående typer: Akut kirurgi er som ordet siger akut. Elektiv kirurgi patienten indlægges efter forudgående undersøgelse og opereres i et planlagt forløb og placeres efterfølgende på sengestue. Sammedagskirurgi patienten indskrives, opereres og udskrives samme dag. Det planlagte operationsområde i nybyggeriet er at betragte som Det akutte operationsområde, og varetager fortrinsvis operationer af patienter, der har behov for hurtige, ikke planlagte indgreb. De akutte patienter ankommer dels via FAM, dels fra sengetårnet (blok 01) og endelig fra sengeafdelingerne i nybyggeriet. Operationsområdet er døgnbemandet. For de enheder som har deres sengeafsnit placeret i nybyggeriet (Gastroenheden og Gynækologisk/ obstetrisk afdeling) skal operationsområdet tillige kunne håndtere elektiv kirurgi. Sammedagskirurgi, for de nævnte afdelinger vil foregå i den eksisterende behandlingsbygning (blok 05), etage 04. Operationsområdets vision Visionen er at sikre fleksible og fremtidsrettede løsninger i de fysiske rammer. De temaer, der skal arbejdes med er optimal indretning i forhold til behov for akutkirurgi og elektiv kirurgi. En struktureret opdeling af operationsområdet med døgndækning skal sikre en rationel driftsorganisation, således at der opnås accelererede og strukturerede forløb. 78

81 nybyggeri disponering det akutte operationsområde Det akutte operationsområde har fastsat følgende principper: Det gode patientforløb Familiekoncept Den gode arbejdsplads Fleksibilitet Driftsoptimering Kunst (smukke omgivelser) Hygiejne Familien vil i større omfang være deltagende, når et familiemedlem skal opereres. Familiekonceptet betyder en større åbenhed omkring indlæggelse og behandling, og det stiller krav til den fysiske indretning med plads til familier. Herlev Hospital ønsker i den forbindelse at fremstå som det imødekommende hospital. Operationsstuerne På nuværende tidspunkt forefindes der på Herlev Hospital to operationsrobotter, som anvendes af gynækologer, urologer og mave-tarmkirurger. Det forventes, at robotkirurgien vil udvikle sig løbende, hvilket giver udfordringer i relation til udvidet behov for større operationsstuer med tilstrækkelig plads i birum til diverse udstyr. Operationsstuer ønskes, i så stort omfang som muligt, forsynet med dagslys samt udsyn. Perioperativt afsnit I det perioperative afsnit overvåges og behandles patienterne før og efter operationen (præ- og postoperativt), og funktionen skal indplaceres så tæt som muligt på operationsstuerne. Areal til afsnittet indgår som en del af operationsstuernes areal. Overordnet flow Det akutte operationsområde placeres i relativ kort afstand til FAM, hvor patienten i første omgang stabiliseres på en akutstue. Den perioperative aktivitet skal til gengæld placeres så tæt som muligt på operationsstuerne og er en døgnbetjent enhed. Sectio-stuen skal være i umiddelbar relation til fødeområdet og gerne i relation til de gynækologiske operationsstuer. Ligesom gastroenhedens operationsstuer gerne må ligge i relation til gastroenhedens sengeafsnit. Børneafdelingens sengeafsnit har behov for tæt placering (B) i forhold til Det akutte operationsområde, idet afdelingens personale altid følger patienten til operationsområdet og det perioperative afsnit. Af denne grund er lange afstande uhensigtsmæssigt. Birum og personalefaciliteter (kontorer, konferencerum, retræterum, toiletter mv.) skal ligge i umiddelbar nærhed til det primære arbejdsområde. Opmærksomheden henledes på at sterilcentralen i blok 7 servicebygningen er beliggende på etage 05, og at der skal foregå transport herfra til det akutte operationsområde. Arealer Operationsstuer 8 stk. til Gastroenheden m² Operationsstuer 7 stk. til Gynækologi m² Operationsstuer 1 stk. til Ortopædkirurgi 200 m² Operationsstuer i alt 16 stk., netto m² Afdelingens administrative afsnit Der skal etableres et tværfagligt personalerum med køkkenfaciliteter, som kan fungere både som frokoststue og alm. personalerum. Ligesom der skal etableres afslapningsrum med mulighed for powernap. Der skal etableres adgang til grønne udearealer. Areal til forskning og uddannelse I operationsområdet ønskes der indplaceret følgende kliniske træningslokaler i forbindelse med operationsstuerne: 1 rum til træning i åben kirurgi tværfagligt. 1 rum til laparoskopisk kirurgi tværfagligt. 79

82 2.2 opgaven Satellitfunktioner Arealer Behandlings og træningsfaciliteter Fysioterapi/Ergoterapi 240 m² Kontorarealer m.v. 60 m² Fysioterapi/Ergoterapi i alt, netto 300 m² Prøvetagningsrum m.v. Klinisk Biokemi 170 m² Kontorarealer m.v. 80 m² Klinisk Biokemi i alt, netto 250 m² Fysioterapi/Ergoterapi Afsnittet er en ambulatoriefunktion under medicinsk afdelings fysio- og ergoterapi, specielt indrettet til patienter knyttet til gynækologisk/obstetrisk og pædiatrisk afdeling. Ved ankomsten til ambulatoriefunktionen lægges der vægt på, at denne er entydig og at der etableres modtagelsesog ventefaciliteter for patienter og deres pårørende. Det bør overvejes hvorvidt dette ankomstområde kan lægges i forbindelse med nybyggeriets andre ambulatorier. Ambulatorieafsnit Ambulatorieafsnittet indrettes med test- og behandlingsrum til henholdsvis børn (4. stk.) og voksne (2 stk.) Derudover skal der i fysioterapiafsnittet være et langt gangareal så der er mulighed for at se barnet gå og løbe i forbindelse med ambulante lægekontroller. Hertil adgang til testrum/træningssal til større børn, styrketræningsmaskiner, løbebånd og bassin. Ligesom der skal etableres toilet og badeforhold til hhv. børn og voksne, gerne hensigtsmæssigt placeret i forhold til træningsrummene. Der skal etableres depoter for hjælpemidler, instrumenter m.v. Administrativt afsnit Der skal etableres kontor- og mødeareal til afdelingens personale, inkl. rum til samtale med patienter og pårørende. Hertil kommer personalerum med tekøkken samt personaletoiletter. 80

83 nybyggeri disponering satellitfunktioner fællesfunktioner Klinisk Biokemi Satellitten skal indrettes som et ambulatorium til undersøgelse og blodprøvetagning og betjene funktionerne i KBB, primært patienter fra gynækologi/obstetrik og pædiatri. Ved ankomsten til ambulatoriefunktionen skal denne være entydig, og må gerne lægges således at vente- og opholdsarealer er fælles med andre ambulatorier. Ambulatorieafsnit Afsnittet skal indrettes med undersøgelses- og blodprøvetagningsrum for henholdsvis voksne og børn. Rummene tænkes indrettet som fleksible hvor antal og størrelser af rum kan ændres, dog således at der sker en visuel og lydmæssig afskærmning. Det skal sikres, at undersøgelsesrum til børn indrettes med plads til familiemedlemmer og at der indrettes særlige belastningsrum til kvinder. Administrativt afsnit Der skal etableres kontor- og mødeareal til afdelingens personale, inkl. rum til samtale med patienter og pårørende. Hertil kommer personalerum med tekøkken samt personaletoiletter. Depoter for hjælpemidler, instrumenter m.v. Analyselaboratorium med plads til analyseapparatur, køleskabe med prøvemateriale, pc-arbejdspladser til regi strering og dokumentation. Rørpostterminal placeres i laboratorium og benyttes til at sende prøvemateriale til biokemisk-, mikrobiologisk-, eller immunologisk afdeling. Fælles personalefaciliteter Fælles personalefaciliteter dækker over følgende kategorier: Vagtværelser til læger, operationspersonale og anæstesipersonale, skal placeres centralt i nybyggeriet, således at operationsområde, akutmodtagelse og sectiostuer i nærheden af operationsområdet kan nås på kort tid. Motionsrum såfremt det er muligt at indeholde et motionsrum i ovenstående arealramme, er der et ønske om at få etableret et sådan, for at imødekomme ønsket om et fysisk aktivt hospital. Fælles forskning og undervisning arealet kan fordeles efter behov, således at arealet bruges enten på fælles mødelokaler og/ eller undervisningslokaler m.v. for personalet i nybyggeriet, træningsstuer i forbindelse med operationsområdet etc. Depoter og værksteder udlægges i forbindelse med de funktioner som er beskrevet under logistik. Fællesfunktioner Arealer Indgangs-/ ventearealer m² Personaleomklædning, garderober 800 m² Fælles forskning, undervisning, konference 600 m² Fælles personalefaciliteter i alt, netto m² Depoter, rengøring 800 m² Logistik, værksteder 400 m² Depoter, værksteder i alt, netto m² Indgangsarealer/ventearealer Nybyggeriet indrettes med en hovedindgang, hvortil der knytter sig reception/information og ventepladser, i henhold til den løsning de bydende vælger. 81

84 2.2 opgaven 82

85 nybyggeri generelle krav helende arkitektur og kunst intern logistik Helende arkitektur og kunst Arkitektur I relation til helende arkitektur skal det forstås således, at dette er et designkoncept, der repræsenterer visionen om, at arkitekturen påvirker menneskeligt velvære, og at arkitektur derfor kan medvirke til at styrke eller fremme en helingsproces hos det enkelte menneske. Den grundlæggende tanke er ikke, at arkitektur alene kan helbrede, men at den arkitektoniske udformning udtrykt i dagslysets kvalitet, rummets stemning, farver, lyd og muligheden for at være privat og tryg kan understøtte den heling, der finder sted både fysisk og psykisk. På Herlev Hospital finder man det afgørende, at æstetik og arkitektur vægtes naturligt for at understøtte imødekommende rammer, hvor sanseoplevelsen indgår som reelle parametre. Derfor skal der indtænkes mulighed for fordybelse og refleksion, hvor ikke mindst hospitalets udearealer med haveanlæg, gård- og terrassemiljøer prioriteres i de fysiske rammer. Planlægningens udformning, placering af plejestationer, manøvreareal i både plan og snit samt tilgængelighed, er alle faktorer, som dokumenteret har betydning for antallet af fejl og sikkerhedsniveauet i hospitalsmiljøet. Der vil i det videre forløb, derfor være opmærksomhed på disse forhold. Rapport fra Region Hovedstaden om principper for Helende Arkitektur bliver færdiggjort i foråret Principperne herfra forventes fulgt i projektet. Kunst Kunstindtrykket er en vigtig parameter og indgår som en naturlig del i, at skabe en overordnet poesi i arkitekturen. I hospitalssammenhænge kan kunst indgå som positiv distraktor i forhold til fx smertebehandling, men også i forhold til generel velvære som sansestimulering eller mental afledning. Farver kan indgå som del af et kunstværk, eller den samlede farvesætning kan i sig selv være et kunstværk. Både kunstværker, installationer og farvesætning kan også være en væsentlig del af et wayfinding-system. Målsætningen for udbygning af Herlev Hospital er, at arbejde med kunst på samme integrerede måde som i det nuværende hospital. Ikke ved at kopiere Poul Gernes arbejde, men ved at arbejde med et nutidigt udtryk. Dette er helt i tråd med det stigende overlap der ses i øjeblikket, mellem kunst og arkitektur, idet kunstens område er blevet større. Tanken er derfor, at lade kunsten indgå som et væsentligt element i arkitekturen, ikke i form af billeder på væggen, men som et integreret element, hvor kunsten engagerer sig i den rumlige problematik, både inde og ude. Dette fordrer et tæt samarbejde mellem kunstner og arkitekt, allerede tidligt i processen. Intern logistik I forbindelse med nybyggeri skal der indtænkes anvendelse af automatiseret transport (ren/ uren), robotteknologi, elektronisk genkendelse og rørpost. En generel implementering af digital lagerstyring og opdatering af eksisterende transportsystemer er påkrævet. Installering af uniformsautomater pågår. Region Hovedstaden har besluttet, at etablere et centralt regionalt varelager (altså uden for Herlev Hospital), som kan levere afdelingspakkede vareforsendelser til regionens hospitaler. I servicebygningen vil der være en bemandet varemodtagelse. Derudover skal der i KBB samt FAM etableres en ubemandet gate til modtagelse og distribution med AGV (robot). Sterilcentral Sterilvarer behandles også fremover i Servicebygningen (blok 7), men i en ny produktionslinje, hvor der produceres efter casecard princippet pakker til bestemte typer af operationer. Målet er effektivitets- og kvalitetsforbedring og øget forsyningssikkerhed og fleksibilitet overfor brugerne/ operationsstuerne. Betjeningen af de akutte enheder i KBB skal ske med AGV i fast track. Medicinhåndtering Der forventes etableret en central medicindispensering, unitdose, enten på det centrale hospitalsapotek i Region Hovedstaden eller strategisk placeret på Herlev Hospital i det eksisterende hospitalskompleks. Det kan komme på 83

86 2.2 opgaven tale, at elektronisk bestilt medicin til den enkelte patient bliver pakket centralt og distribueret direkte til afdelingen. Distribution til afdelinger tænkes at foregå med rørpost med en elektronisk genkendelseskode, enten fra varemodtagelsen eller fra hospitalets dispenseringscentral. Utensilier Utensilier udbringes fra servicebygningen og/ eller leveres i færdige pakker fra regionalt centrallager. Prøver Prøver planlægges transporteret til laboratorierne i behandlingsbygningen (blok 5, etage 4), eller laboratorierne i servicebygningen via et rørpostanlæg. Senge Sengevask og sengeredning vil også fremover foregå i Servicebygningen (blok 7), dog indføres et automatisk vaskeanlæg. Senge bringes via tunnelsystem til nybyggeriet og retur til ny klargøring, ca. 130 senge pr. døgn. Transport af rene og urene senge til og fra sengeredningen tænkes at forgå med conveyorsystemet, som forlænges via kælder (forberedt i eksisterende bygninger) og ny tunnel til nybyggeriet. Kapaciteten i produktionsanlægget er tilstrækkelig. Et centralt bufferlager i nybyggeriet, især til rene senge, er nødvendigt. Linned og vask Linned leveres efter elektronisk bestilling, færdigpakket til de enkelte afdelinger. Fra den ubemandede varemodtagelse, transporteres det rene linned med AGV til afdelinger. Vasketøj sendes retur fra afdelinger med AGV til samme varemodtagelse, hvor leverandøren tager det med retur til vask. Mad Der skal fortsat være én central storproduktion på Herlev Hospital og det nuværende centralkøkken i Servicebygningen (blok 7) har tilstrækkelig kapacitet til den kommende udvidede af aktiviteterne på Herlev Hospital. Der påregnes transport via det eksisterende/ udbyggede tunnelsystem. 84

87 nybyggeri generelle krav konstruktioner installationer Til alle hospitalets sengeafsnit, også i nybyggeriet, leverer centralkøkkenet efter bestilling, buffetvogne med både varmt og koldt. Centralkøkkenet forsyner den centrale kantine og fremtidige lokale kantiner/ personaleopholdsrum med varm mad og halvfabrikata og råvarer til den kolde mad, som tilberedes i kantinekøkkenet. Patienthotellet får, som sengeafsnittene, leveret mad fra centralkøkkenet, men i et fremtidigt patienthotel skal der regnes med en selvstændig restaurantenhed. Lette og logiske transportveje, forberedt for AGV, mellem centralkøkken, buffetområder i sengeafsnit og kantiner er højt prioriteret. Affaldshåndtering Det overordnede princip for fremtidig affaldshåndtering bør være mindst mulig manuel håndtering af affaldet. Etablering af affaldsskakte/ affaldssug og mulighed for automatisk transport af affald til den centrale genbrugsplads/ affaldsplads nord for servicebygningen skal indtænkes. Affald skal sorteres i følgende fragmenter: Almindelig dagrenovation, specielt sygehusaffald/ risikoaffald, kemikalieaffald, papir/ pap, fortroligt papir, plastic, batterier, farvebånd/ patroner, elektronikaffald, metalaffald, kasserede lysstofrør, glas og haveaffald. Affald skal så vidt muligt sorteres i afdelingerne. Endelig sortering sker på containerplads ved Servicebygningen. Risikoaffald opbevares i særskilt rum indtil afhentning. Konstruktioner Der stilles, som udgangspunkt, ikke specifikke krav til den konstruktionsmæssige opbygning af nybygningerne og det er op til konkurrencedeltagerne, at foreslå de konstruktive principper. I konkurrenceforslagene skal der redegøres for de valgte principper for de bærende konstruktioner og der ønskes anført en motivation herfor. Der vil blive lagt vægt på, at der vælges konstruktioner, som sikrer størst mulig fleksibilitet ved fremtidige ændringer af ruminddelinger. I forbindelse med placering af helikopterlandingsplads skal konkurrencedeltagerne beskrive konsekvenserne for de bærende konstruktioner, såfremt denne landingsplads placeres på konstruktion og ikke på terræn. Konkurrencedeltagerne anbefales at udnytte det eksisterende tunnelsystem som en mulighed for transport, mellem eksisterende byggeri og nybyggeri. Der henvises til, at der er gennemført geotekniske undersøgelser for det aktuelle byggefelt. Disse giver et orienterende indblik i jordbundsforholdene på hospitalets område. Den geotekniske rapport er vedlagt, som en del af bilagsmaterialet. Installationer De nuværende centrale installationsanlæg kan ikke forsyne en større udbygning af hospitalet, hvorfor det som udgangspunkt skal påregnes, at der ved nybyggeri etableres selvstændige anlæg for disse bygningsenheder. I forbindelse med planlægningen af de fremtidige tekniske installationer i nybyggeriet, er der fra hospitalets side ikke defineret fastlagte krav til hvilke installationer og hovedprincipper der skal anvendes. Det vil derfor være konkurrencedeltagernes opgave, at komme med forslag til de overordnede installationsprincipper, med heraf følgende føringsveje. De foreslåede løsninger ønskes motiveret ud fra hensyn til driftsforhold, herunder levetid, energiforhold, indeklima, servicevenlighed samt sundhedsmæssige aspekter (f.eks. forhold for varmt brugsvand). Udgangspunktet for de tekniske installationer der skal projekteres og udføres i det fremtidige byggeri vil være: Den eksisterende forsyningsmæssige situation. De fremtidige installationer ønskes etableret med fokus på driftsoptimale, fleksible og bæredygtige løsninger samt hensynet til at opnå optimale sundhedsmæssige forhold. Den økonomiske ramme. 85

88 2.2 opgaven Dette gælder for lys og kraft, vand, varme, svagstrøm, ventilation, afløb, sanitet, CTS og medicinske gasser. De fremtidige installationer skal som udgangspunkt etableres, så de er let tilgængelige for service og med plads til udskiftning og udvidelser. Særligt skal der tænkes på, at service, udskiftning og omlægninger kan foregå uden at forstyrre driften og patienterne i de rum de forsyner. Installationer ønskes placeret uden for de aktive rum og i arealer, hvor installatører har let adgang. Rigelig plads over lofter gerne en separat installationsetage over installationstunge rum. Dermed bliver fleksibilitet et nøgleord. Endelig er adgang til og forbindelser mellem bygninger også vigtig, af hensyn til optimal service og drift. Af hensyn til forsynings- og patientsikkerheden er det afgørende for planlægningen af de fremtidige installationer, at der inddrages overvejelser vedrørende de fremtidige anlægs mulighed for, at kunne sammenkobles med tilsvarende eksisterende anlæg, således at disse anlæg kan supplere hinanden og give den nødvendige back-up. Specifikt ønskes ved afløbsinstallationer udelukkende anvendt rustfrie, syrefaste rør med lang holdbarhed. Håndteringen af spildevand skal indgå i en bæredygtighedsvurdering, herunder f.eks. om noget af spildevandet kan genanvendes. Krav vedrørende separation og opsamling af spildevand skal dokumenteres i en fremsynet plan og strategi. Forsyninger Da det eksisterende hospitalskompleks blev planlagt og projekteret, blev der ikke hovedforsyningsmæssigt, taget højde for det forestående, aktuelle og potentielle byggeri. I forbindelse med nybyggeriet vil det for flere områder være nødvendigt, at etablere nye forsyningsforbindelser til det (offentlige) forsyningsnet. Forsyningssituationen skal vurderes og allerede nu planlægges således, at hovedforsyningerne efter gennemførelsen af 1. etape, også vil være forberedt for de arbejder i helhedsplanen, der ikke skal etableres aktuelt. El Det er hospitalets opfattelse, at de tre nuværende kabler vil kunne dække forsyningen ved en udvidelse af hospitalet på op til 50 %. Højspændingsforsyningen er ved at blive opgraderet og en højspændingsring er planlagt etableret. Der skal regnes med lokale transformere og UBS-anlæg forventes etableret således at alle strømudtag på hospitalet fremover er dækket af nødstrømsforsyning. Jording og skærmede installationer foreskrives. Det er for nyligt besluttet, at der skal etableres et nødstrømsanlæg på hospitalets ejendom. Informationer om ønsker og krav til dette nødstrømsanlæg fremgår af afsnittet om Helhedsplanen, de enkelte enheder, side Ved etablering af nyt nødstrømsanlæg tilsluttet højspændingsforsyningen, vil alle elinstallationer på hospitalet være dækket af nødstrømsforsyningen. Etablering af særlige udtag, der er nødstrømsdækket, er således ikke nødvendigt i nybyggeriet. Vand Herlev Kommune har oplyst, at forsyningskapaciteten er tilstrækkelig til den påtænkte udvidelse. Dette skyldes bl.a. at hospitalets vandforbrug de seneste 10 år er faldet med ca. 25 %. Vandstik kræver ny forsyning fra forsyningsselskabets hovedledning. Ved etablering af ny vandforsyningsledning skal denne tilsluttes den nuværende ringforbindelse, for herved at give størst mulig forsyningssikkerhed. Ligeledes bør dimensioneringen tage udgangspunkt i, at der er fuld forsyningsdækning selvom én af stikledningerne afbrydes (eller sættes ud af drift). Kloak Kloakforhold skal undersøges nærmere, og der skal regnes med flere fraktioner, i henhold til kommunens forskrifter. Herlev Kommune har oplyst, at en øget spildevandsmæng 86

89 nybyggeri generelle krav forsyninger bæredygtighed tilgængelighed de kan håndteres, men, at der ikke kan ske øget afledning af regnvand udover den i dag tilladte mængde. Varme Der pågår dialog med Vestforbrænding, Glostrup om etablering af en ny fjernvarmeledning. Føringen af denne nye ledning skal danne en forbindelse fra grundens sydligste punkt til det nordvestlige hjørne. Den endelige føring afventer placering af nybyggeriet. Det skal i den sammenhæng vurderes om denne nye ledning skal erstatte den eksisterende, eller om den skal supplere den eksisterende, således at forsyningssikkerheden øges og reparationer muliggøres uden total afbrydelse af varmeforsyningen. Selve varmeanlægget/ rumopvarmningen ønskes via fjernvarme-lavtemperaturanlæg med konvektorer som rumopvarmning. Køling Køleanlæg tilsluttes centralt køleanlæg. Køleringledning er under planlægning og overvejelser om etablering af grundvandskøling pågår. Køleanlæg til specialfunktioner indrettes lokalt i de nye bygningers teknikområder. Ventilation Der ønskes lavtryksanlæg med optimal varmegenvinding. Sprinkling Kan tilsluttes eksisterende forsyningsanlæg i blok 1. Luftarter I forbindelse med nybyggeriet, skal der planlægges med fremføring af ledningsnet for medicinske gasser. Bæredygtighed Konkurrenceforslag til helhedsplan og udbygning af Herlev Hospital skal leve op til intentionerne i Regionen Hovedstadens strategi, og til de opstillede retningslinjer om bæredygtigt byggeri. Herlev Hospital forventer ambitiøse og realistiske forslag og ønsker, at der særligt fokuseres på følgende bæredygtige tiltag i byggeriet: Fleksibilitet Et fleksibelt bygningskoncept prioriteres højt. En bygning der kan rumme de konstante ændringer af rutiner, nye behandlingsformer, nye sygdomme og ny teknologi, som er kendetegnende for sundhedsområdet, er en bæredygtig investering. CO 2 -udledning Reduktion af CO 2 -udledning relateret til energiforbrug, opvarmning, ventilation og køling er højt prioriteret. Byggeriet skal planlægges, så det på sigt kan blive CO 2 neutralt, klasse-1 byggeri. Der ønskes innovative løsninger og metoder for reduktion, genvinding og evt. egenproduktion af energi. Endvidere ønskes det prioriteret, at anvende materialer og produkter der både ved fremstilling og transport bidrager mindst muligt til CO 2 -udledning. Endelig skal løsningsforslagene for trafik og logistik vurderes ud fra et bæredygtigt aspekt. Materialer Anvendelse af materialer, der har en lang holdbarhed, og som kan genanvendes og som ældes med ynde prioriteres. Endvidere skal der benyttes indeklimamærkede materialer, der ikke afdunster skadelige stoffer. Miljøskadelige stoffer Forebyggelse mod fremtidig udledning af miljøskadelige stoffer fra hospitalet. Undladelse af brugen af miljøskadelige stoffer og stoffer på Miljøministeriets liste over uønskede stoffer i byggematerialer og produkter/ apparatur, herunder anvendelse af ozonnedbrydende stoffer i installationer, og endelig begrænsning af mængden af miljøskadeligt affald i byggefasen. Råstoffer Begrænsning af forbruget af knappe råstoffer ved ikke at bruge produkter eller materialer, hvor knappe råstoffet indgår. Anvisning af bæredygtige løsninger i den landskabelige behandling af området, særligt med henblik på, at reducere behovet for bortkørsel af jord og fremme naturlig nedsivning af overfladevand. Tilgængelighed Forslagene skal sikre ligeværdig adgang for bevægelseshæmmede, jf. DS 3028 Tilgængelighed for Alle. 87

90 2.2 opgaven 88

91 nybyggeri udsnit fire områder udsnit fire områder hovedindgang modtagelsen i fam udsnit fire områder Med udgangspunkt i forslagets koncept for FAM og KBB og med afsæt i ovenstående beskrivelse af afdelingerne, ønskes en særskilt belysning af følgende fire udvalgte områder: Hovedindgang Forslaget skal vise hvor den fremtidige ankomst til Herlev Hospital skal ske, og hvorledes fordeling til henholdsvis eksisterende byggeri og nybyggeri vil komme til at foregå, herunder ankomst til FAM. Modtagelsen i FAM Forslaget skal vise placering af modtageområdet, herunder hvorledes modtagelse af forskellige patienttyper sker samt hvorledes disse fordeles til de respektive ventearealer/ udredningssteder. Fødeområde Forslaget skal vise indretning af et fødeområde, hvor fødestue kombineres med opholdsstuer og de tilhørende birum til en velfungerende og rationel enhed. Sengeafsnit i Gastroenheden Forslaget skal vise indretning af et sengeafsnit i Gastroenheden, set i relation til placering af plejepersonalets arbejdsstationer. Hovedindgang Den eksisterende hovedindgang sker til en forhal med reception, og fra forhallen er der adgang til cafeteria, butikker, sengetårn m.v. Ved placering af nybyggeri til KBB + FAM skal FAM have sin egen indgang. I konkurrencen skal der herudover tages stilling til hvorledes den øvrige adgang til det eksisterende hospital og nybyggeriet skal ske: Skal den eksisterende hovedindgang fastholdes som fælles adgang til hospitalet? Skal den eksisterende hovedindgang suppleres med en ny indgang til nybyggeriet (udover indgangen til FAM)? Skal der etableres en ny fælles hovedindgang til hospitalet som afløser for den eksisterende hovedindgang? Valget af løsning hænger sammen med valg af hoveddisponering af tilkørsels- og adgangsforhold i helhedsplanen, men afhænger også af den valgte planløsning i nybyggeriet. Målet er at opnå en løsning, der skaber ordnede til- og frakørselsforhold og gør det helt entydigt, hvor man skal henvende sig. Hovedindgangen skal udadtil være klart markeret. Indenfor i umiddelbar nærhed af hovedindgangen skal der placeres en døgnbemandet reception, der kan vejlede patienter og besøgende. I forbindelse med receptionen skal der etableres ventearealer af forskellig art. Indgangsområdet skal være venligt og imødekommende og der skal være adgang til puslerum, toiletter og garderobe m.v. Der må ligeledes gerne være tilbud som f.eks. kiosk og café. Forslaget til hovedindgang skal vise disponering og indretning af indgangsarealet med reception, ventearealer, café, kiosk/ butikker m.v. samt forbindelsen mellem eksisterende hospital og nybyggeri. Modtagelsen i FAM Alle akut syge eller tilskadekomne patienter og deres pårørende, både henviste og selvhenvendere, ankommer via samme indgang til modtagelsen i FAM. Patienter der ankommer i ambulance eller med helikopter, modtages dog i et særligt afskærmet område, med direkte forbindelse til traumestuer og behandlingsrum. Patienterne modtages og registreres i receptionen i modtageområdet. I modtagelsens triageområde bliver patienterne prioriteret og fordelt til de forskellige behandlingsspor eller til forskellige venteområder. Børn og deres pårørende skal hurtigt kunne ledes til børnemodtagelsen eller til et særligt venteområde for børn. Dette venteområde skal tilgodese børnenes behov for tryghed, afledning (PC, TV) og sikre dem mod skræmmende oplevelser. 89

92 2.2 opgaven Venteområderne skal generelt være venlige og imødekommende med café- og kioskmiljø og indrettes således at alle ventende kan overvåges af relevant, fagligt personale. Forslaget til modtagelse i FAM skal vise disponering og indretning af ankomstområdet med redegørelse for placering af indgange, reception, triagefunktion, forbindelser og de forskellige typer af venteområder. Fødeområde Fødeområdet er overordnet beskrevet side 75, og med udgangspunkt i det udarbejdede oplæg, ønskes der et udsnit, som viser hvorledes en fødestue, kombineret med opholdsstuer, kan udgøre en velfungerende og rationel enhed for ambulante fødende. Kvinder der har født før og som føder ukompliceret, tilbydes i dag, at føde ambulant, hvilket betyder, at familien kan forlade fødeafdelingen indenfor 4-8 timer efter fødslen. Det er vigtigt at familien får en god og rolig start på familiedannelsen, specielt når de relativt hurtigt selv skal tage vare på det nyfødte barn. En måde at skabe ro på, er ved at undgå flytning af familien. sengeafsnit i Gastroenheden. Forslaget skal belyse hvor mange enestuer man forventer der indgår i en standardenhed, set i relation til placering af plejepersonalets arbejdsstationer. I Region Hovedstaden etableres der i nybyggeri kun enestuer, som alle skal have tilknyttet eget bad/ toilet og med mulighed for overnatning af pårørende. Sengeenheden skal være robust nok til, at blive anvendt i hele byggeriet. Der skal lægges vægt på overskuelighed, nærhed, korte afstande som vil føre til optimering af driftsøkonomien. I forbindelse med placering af enestuerne skal forslaget angive afstand til skyllerum og linnedrum. Arbejdsstationer skal indrettes med pc-arbejdspladser. Man ønsker derfor at kunne tilbyde familien et samlet forløb inden for de givne fysiske rammer. f.eks. ved at kvinden kan benytte opholdsstuen i ve-fasen, fødestuen under fødslen og vende tilbage til den samme opholdsstue i timerne efter fødslen. Familien kan på den måde have en uforstyrret base under hele forløbet, hvor også større søskende kan være med, uden at skulle overvære selve fødslen. Opholdsstue forventes at kunne rumme begge forældre, evt. større søskende. I forbindelse med opholdet skal der være mulighed for at anrette mindre måltider, ligesom der skal etableres badefaciliteter med badekar, som kan benyttes af familien både før, under og efter fødslen. Adskillelse af badeværelse og fødestue, betyder at fødestuen kan rengøres og klargøres hurtigt efter hver fødsel. Sengeafsnit i Gastroenheden Med udgangspunkt i forslaget til hoveddisponering af nybyggeriet, skal der udarbejdes et forslag til indretning af et 90

93 nybyggeri udsnit fire områder fødeområde sengeafsnit i gastroenheden 91

94 2.2 opgaven metode og organisation Metode / proces (Beskrivelsen af forslag til metode må maksimalt fylde 10 stk. A4-sider). Tilbuddet skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes opgaven tænkes løst med udgangspunkt i de i konkurrencematerialet beskrevne præmisser for projektet, herunder den beskrevne organisering hos bygherren. Følgende elementer ønskes beskrevet: Tidsstyring: at tidsplanerne sikres overholdt, og at opståede mulige forsinkelser håndteres. Økonomisk overblik og budgetoverholdelse i alle faser: at der i hele forløbet hele tiden er et overblik over de skønnede omkostninger forbundet med gennemførelsen af projektet. Totaløkonomi/drift og vedligeholdelsesperspektivet: hvorledes rådgiver forløbet igennem sikrer fokus på de efterfølgende driftsomkostninger ved de foreslåede løsninger. Ændringshåndtering: projektet vil undervejs skulle ændres eller justeres. Hvorledes tænkes dette ind i processen. Risikostyring. Samarbejde og konflikthåndtering. Organisation (Beskrivelsen af forslag til organisation må maksimalt fylde 10 stk. A4-sider og hvert CV må maksimalt fylde 3 sider). De bydende skal beskrive, hvorledes den interne ansvars og opgavefordeling er tænkt, herunder hvorledes det interne samarbejde tænkes organiseret. Tilbudsgiveren bedes redegøre for, hvordan ressourceforbruget mellem de forskellige rådgiverfirmaer i rådgiverteamet fordeles f.eks. i form af et ressourcefordelingsskema med procentvis angivelse af hvem der leverer hvilke ydelser. Der skal endvidere som minimum vedlægges CV er for de tilbudte nøglemedarbejdere der omfatter konkurrencedeltagers/tilbudsgivers: Projektleder Projekteringsleder Ansvarlig sagsarkitekt Ansvarlig/koordinerende sagsingeniør Ansvarlig landskabsarkitekt Ansvarlig for bygningsintregreret kunst økonomisk overslag Konkurrencedeltagerne skal for eget konkurrenceforslag udarbejde et økonomisk overslag, der sandsynliggør, at forslaget kan gennemføres indenfor det afsatte budget. Det økonomiske overslag skal omfatte helhedsplanens 1. etape samt nybyggeri til FAM + KBB, som beskrevet i afsnit 2.1 og 2.2. Når der er udpeget et vinderforslag vil der blive faslåst budgetter på henholdsvis bygningsarbejder og landskab / terrænarbejder. Med henblik på, at kunne vurdere anlægs- og driftsøkonomien ensartet, skal konkurrencedeltagerne anvende nedenstående, forud definerede opdeling ved udarbejdelsen af det økonomiske overslag. De interne kommunikationsveje ønskes beskrevet og kontakten til bygherren og dennes brugerorganisation ønskes ligeledes beskrevet. Der ønskes herunder beskrevet, hvorledes de deltagende firmaer skal samarbejde og hvilke firmaer der leverer hvilke ydelser under faserne program/projektering/udførelse. 92

95 nybyggeri metode, økonomi metode og organisation økonomisk overslag ANLÆGSUDGIFTER id HÅNDVÆRKERUDGIFTER enhed Antal Pris KBB samt FAM Grundarbejder Ing m Bærende konstruktioner Ing m Arkitektarbejder Ark m Facader (antal m 2 ) Ark + Ing m 2 Installationer - El Ing m Installationer VVS + ventilation Ing m Fast inventar Ark + Ing m Delsum m Parkering i konstruktion Grundarbejder Ing m 2 Bærende konstruktioner Ing m 2 Arkitektarbejder Ark m 2 Installationer - El/ VVS/ Ventilation Ing m 2 2 Delsum m 2 Landskabs-/terrænarbejder Jordarbejder Befæstede arealer Grønne arealer 3 Delsum 4 Byggepladsomkostninger i alt Kunst Bygning m 2 Landskab 5 Delsum PROJEKTOMKOSTNINGER Arkitekt, ingeniør, geotekniske undersøgelser jf. tilbud Estimeret andel af det tilbudte honorar til udstyr og inventar fratrækkes NBNB Budget for udlæg 6 Delsum RESERVER (15 % af id ) % 15 TOTAL max

96 rådgivning rådgivning rådgivning 2.3 opgaven 94

97 tilbud på rådgivning Tilbud på rådgivning Under konkurrencefasen skal konkurrencedeltagerne udarbejde konkurrenceforslag som beskrevet andetsteds i nærværende konkurrenceprogram. Udover udarbejdelse af et konkurrenceforslag omfatter konkurrencen yderligere, at konkurrencedeltagerne skal afgive honorartilbud på den rådgivningsydelse, der efter konkurrencen forventes indgået aftale om med vinderen af konkurrencen. Tilbudsgivningen skal ske ved udfyldelse (anonymt) af tilbudsliste (vedlagt) og skal ske under hensyntagen til det samlede konkurrencemateriale. Endelig kan det oplyses, at bygherren forventer at gennemføre et særskilt udbud af byggeledelse. Byggeledelsen vil få den koordinerende funktion uanset om entreprisearbejderne udbydes i fag-, stor- eller hovedentreprise. Byggeledelsen vil yderligere skulle koordinere projektopfølgningen og fagtilsynet i forhold til entreprisesiden, hvorfor også ydelserne fra totalrådgiveren skal afgives i fast pris. Dermed vil snitfladerne i forhold til de samlede tjenesteydelser i forbindelse med projektet i overskrifter kunne oplistes som vist i nedenstående diagram. Der skal tilbydes fast pris for programmering, projektering, projektopfølgning og fagtilsyn under udførelsesfasen samt rådgivning under ibrugtagning og ved 1 års eftersyn (tilbudslistens pkt. 1.1). Rådgivningen omfatter alle arkitekt- og ingeniørydelser, projekteringsledelse, landskabsarkitektydelser, rådgivning vedrørende inventar og udstyr samt rådgivning vedrørende bygningsintegreret kunst. Rådgivningen omfatter FAM samt KBB, parkering i konstruktion samt landskabsarbejder (herunder veje og stier m.v.) i forbindelse med 1. etape af helhedsplanen. Tilbudslistens pkt. 1.2 skal udfyldes med tilbudte timesatser for angivne medarbejderkategorier i såvel projekterings- som udførelsesfasen. Disse timesatser vil blive anvendt i forbindelse med eventuelle ekstraydelser, der forventes afregnet efter medgået tid. Den ydelse som totalrådgiveren skal levere er nærmere defineret i konkurrencematerialets ydelsesbeskrivelse med tilhørende bilag (vedlagt) og aftalens betingelser er angivet i konkurrencematerialets aftaleudkast (vedlagt). Bygherreafdeling NYBYG Bygherrerådgiver (styring og koordinering) Totalrådgiver Projekteringsledelse (arkitekter, ingeniører, landskab og kunst) Byggeledelse Det kan yderligere oplyses, at Herlev Hospital forventer at udbyde bygherrerådgivningen til projektet således, at bygherrerådgiveren vil være tilknyttet projektet senest når der indgås aftale om totalrådgivning. snitflader rådgivning Ansvar/aftale Koordinering/styring 95

98 96 0

99 3gennemførelse 97

100 3.1 gennemførelse 98

101 budget, tid, organisation budget budget Den samlede helhedsplan, der indeholder de side 45 oplistede arbejder, er estimeret til et samlet budget på DKK 4,2 mia. kr. eksklusiv moms. De dele af den samlede plan, hvortil der er givet et foreløbigt finansieringstilsagn, har et budget på DKK 2,25 mia. kr. eksklusiv moms. Dette beløb er den samlede økonomiske ramme, der omfatter alle projektomkostninger, rådgivning, håndværkerudgifter samt udgifter til apparatur og udstyr. Den del af det forhåndsgodkendte projekt, hvortil der via projektkonkurrencen ønskes indkøbt totalrådgivning har et samlet budget på ca. DKK 1,6 mia. eksklusiv moms. Dette omfatter Fælles AkutModtagelse (FAM) og KvindeBarnBygning (KBB) med hertil hørende apparatur og udstyr samt parkeringsfaciliteter i konstruktion og landskabsarbejder. I forbindelse med udarbejdelsen af konkurrenceforslagene vil det være et ufravigeligt krav, at det sandsynliggøres, at de visualiserede forslag kan gennemføres inden for den økonomiske ramme. Der er i de efterfølgende afsnit redegjort yderligere for rådgivningsopgavens budgetramme, budgetrammens indeholdte reserver og fordeling af budgetmæssigt ansvarsområde på rådgivere. Opgavens budgetramme Samtlige udgifter i forbindelse med projektets gennemførelse er indeholdt i nedenstående budgetramme. Anførte budgettal er anført ud fra finansministeriets pris og løn indeks (for år 2009) og de vil blive reguleret i henhold til dette. For skemaets pkt. 1-4 er følgende udgifter/omkostninger indeholdt i budget-hovedposterne: Samtlige håndværkerudgifter. Samtlige udgifter til opretholdelse og drift af byggeplads, herunder forbrug af el, vand, varme m.v. i forbindelse med arbejder på pladsen samt udgifter til vinterforanstaltninger. Samtlige udgifter til fast inventar og skiltning. Samtlige udgifter til arkitekt, ingeniør og landskabsarkitekt i forbindelse med programmering, projektering, projekteringsledelse, fagtilsyn og projektopfølgning, rådgivning vedrørende ibrugtagning og drift samt 1 års eftersyn (ved totalrådgiver). Udgifter til geotekniske undersøgelser, landinspektør og evt. specialkonsulenter. Samtlige udgifter til reproduktion af tegninger, beskrivelser, notater m.v. Budgetramme Emne Samlet budget 1. FAM + KBB 2. Parkering i konstruktion 3. Landskabs-/terrænarbejder 4. Kunst (defineret som 1 % af de samlede anlægsudgifter) Delsum Medicoteknisk udstyr og inventar Bygherreomkostninger (bygherrerådgivning, byggeledelse, forsikring, tilladelser, afgifter) 60 I alt mio. DKK

102 3.1 gennemførelse Udgifter til bygherreomkostningerne til bygherrerådgivning og byggeledelse samt bygherreudgifter til forsikring, byggetilladelse og tilslutningsafgifter er ikke indeholdt i de anførte beløb, men er særskilt indeholdt under pkt. 6 Bygherreomkostninger. Bygherrerådgivning og byggeledelse forventes indkøbt via særskilt udbud. Derudover er der som en del af budgettallene indeholdt budgetmæssige reserver afsat til imødegåelse af risici og uforudseelige forhold. Disse er omtalt nedenfor. For skemaets pkt. 5: Medicoteknisk udstyr og inventar, er der afsat et samlet beløb til indkøb af alt løst inventar, teknisk udstyr og medicoteknisk udstyr. Dette budgettal indeholder både rådgivning/ projektomkostninger, udgifter til selve indkøbet og udgifter til montering af udstyret/ inventaret. Det bemærkes yderligere, at der uden for de anførte budgetposter til i alt ca. DKK 1,6 mia. eksklusiv moms er afsat budgetposter til udvidelse af servicebygning, kapel, installering af nødstrømsanlæg, etablering af grundkølingsanlæg m.v. Budgetrammens reserver De oplyste budgettal indeholder afsatte beløb til: Udførelsesrisiko: Et risikobeløb afsat til imødegåelse af ekstraregninger fra entreprenører som følge af evt. uklarheder i den samlede kontraktmasse. Udførelsesrisikoen kan alene udnyttes i udførelsesfasen. Entreringsrisiko: Et beløb afsat til imødegåelse af udsving i markedspriser på udbudstidspunktet for entrepriseydelser som følge af højkonjunktur, overophedning m.v. Entreringsrisikoen kan alene udnyttes i entreringsfasen. Uforudseelige forhold: Et beløb afsat til imødegåelse af uforudseelige forhold, som projekterende, byggeledelse m.v. ikke kunne og burde have forudset. Beløbet kan udnyttes igennem hele sagsforløbet, hvilket er årsagen til, at procentsatsen er faldende 100

103 budget, tid, organisation budget budgetrammens reserver Milepæle Udførelsesrisiko Entreringsrisiko Uforseelige forhold Reserver i alt Byggeprogram 3 % 3 % 9 % 15 % Dispositionsforslag 3 % 3 % 8 % 14 % Projektforslag 3 % 3 % 7 % 13 % Hovedprojekt 3 % 3 % 5 % 11 % (Efter) entrering 3 % 0 % 5 % 8 % igennem sagsforløbet som følge af opnåelse af større viden om projektet. I ovenstående skema er der for de enkelte faser oplyst størrelsen af de risikoprocentsatser, der skal være indeholdt i totalrådgiverens økonomiske overslag for de enkelte projektfaser. Når totalrådgiveren ved afslutningen af hver enkelt fase fremlægger sit økonomiske overslag, skal dette samlet indeholde en reserve, som angivet i skemaets højre kolonne. Ved afslutning af f.eks. projektfasen skal overslaget indeholde en reserve på 13 % af den samlede anlægssum. Budgetmæssig ansvarsfordeling Totalrådgiveren vil som udgangspunkt skulle styre og være ansvarlig for de budgetmæssige forhold, som er omfattet af totalrådgivningen. Dette omfatter som udgangspunkt alle håndværkerudgifter, byggepladsudgifter samt udgifter til fast inventar, skiltning m.v. og dette vil gælde for de 4 budgetposter: FAM + KBB, Parkering i konstruktion, Landskabs-/ terrænarbejder og Kunst. Totalrådgiveren vil skulle koordinere styringen af disse budgetmæssige forhold med reference til bygherrerådgiveren/ bygherren. Det forventes, at den kommende bygherrerådgiver skal styre og være ansvarlig for de øvrige budgetmæssige poster, der hovedsageligt kan samles under overskriften projektomkostninger. Vedrørende budgetposten Medicoteknisk udstyr og inventar er fastlæggelsen af hvem, der skal styre og være ansvarlig for dette budget ikke endeligt defineret. Dette skal ske endeligt under programmeringsfasen. Udgangspunktet vil dog være, at der anvendes den grænsefladebeskrivelse af opgaver der er anført i ydelsesbeskrivelsens pkt , hvor grænsefladen for hvem der er ansvarlig for hvad inden for medicoteknisk udstyr og inventar er beskrevet, ligesom der her er oplistet eksempler på, hvad der defineres som fast/løst inventar, teknisk udstyr og medicoteknisk udstyr. Med dette som udgangspunkt vil bygherrerådgiveren/ bygherren være ansvarlig for budgettet vedrørende indkøb/ levering af løst inventar og medicoteknisk udstyr, mens totalrådgiveren er ansvarlig for budgettet vedrørende teknisk udstyr. Supplerende hertil er totalrådgiveren ansvarlig for budgettet vedrørende indbygning af både løst inventar, medicoteknisk udstyr og teknisk udstyr. Vurdering af forslagenes totaløkonomi I forbindelse med bedømmelsen af konkurrenceforslagene i projektkonkurrencen indgår en vurdering af økonomien med henblik på at kontrollere, at de respektive forslag kan realiseres indenfor den udmeldte budgetramme. Der gøres opmærksom på, at den foruddefinerede opdeling under udarbejdelsen af det økonomiske overslag, jf. side 93 vil blive anvendt til at kontrollere dette. 101

104 3.2 gennemførelse TID Projektet planlægges gennemført med følgende overordnede tidsplan: Udpegning af vinder af konkurrencen: april 2011 Aftaleindgåelse/godkendelse: april-maj Herefter vil de overordnede hovedterminer for projektet blive: Programmering: juni 2011 jan 2012 Projektering: mar 2012 dec 2013 Udbud og kontrahering jan mar 2014 Udførelse: maj 2014 jun 2017 Aflevering/indkøring juli sept 2017 Ibrugtagning okt 2017 I forbindelse med opgavens gennemførelse skal totalrådgiveren i samarbejde med bygherren og bygherrerådgiveren udarbejde en detailtidsplan indenfor rammerne af ovennævnte hovedterminer. I forbindelse med opgavens gennemførelse er rådgiveren ansvarlig for, at de aftalte rådgivningsydelser leveres indenfor disse fastlagte tidsrammer og i henhold til den detailtidsplan der som anført ovenfor skal udarbejdes efterfølgende. I denne detailtidsplan skal der for hver fase i rådgivningen afsættes tid til bygherrens godkendelse af henholdsvis program, dispositionsforslag, projektforslag og hovedprojekt. Som udgangspunkt skal der afsættes følgende perioder til godkendelse af rådgivningsfaserne: Godkendelse af vinderforslag og aftaleindgåelse: Program: Dispositionsforslag: Projektforslag: Forprojekt: Hovedprojekt: 8 uger 3 måneder 4 uger 4 uger sagsbehandlingsperiode hos godkendende myndighed 8 uger 102

105 budget, tid, organisation tid organisation ORGANISATION Bygherrens egen organisation Herlev Hospitals bygherreafdeling (Nybyg) varetager bygherrerollen i forbindelse med gennemførelsen af projektet. Nybyg består i dag af arkitekter, ingeniører og planlæggere og vil udvikle sin organisation i takt med projektets fremdrift. Nybyg vil i takt med projektets fremdrift udvikle og styrke sin organisation med de nødvendige kompetencer indenfor de byggefaglige, tekniske, planlægningsmæssige og økonomiske felter. Nybygs primære opgaver omfatter: At gennemføre de styringsmæssige aktiviteter (økonomi, tid, kvalitet og projektrisici). At sikre at projektet gennemføres under hensyntagen til regionens bevillingsmæssige situation. At bygherrens beslutninger træffes rettidigt i forhold til projektets fremdrift. At der initieres et konstruktivt samarbejde mellem projektets eksterne parter og Hospitalets interne organisation og at der dermed sikres den relevante brugerinddragelse. At deltage i dialogen med myndigheder. At agere som bygherre og aftaleholder for alle projektets eksterne parter (bygherrerådgiver, totalrådgiver og entreprenører). I projektforløbet vil der, under Nybyg s ledelse, blive nedsat en række projektgrupper for behandling af forskellige temaer. Ligeledes vil der blive nedsat en række brugergrupper, hvori de berørte afdelinger er repræsenteret. Det kan forudsættes, at medarbejderrepræsentanter vil blive involveret i væsentligt omfang. Der vil blive nedsat grupper indenfor følgende områder med henblik på brugerinvolvering: Akutmodtagelse Gastroenheden Pædiatrisk afdeling Gynækologisk/obstetrisk afdeling Anæstesiologisk afdeling Klinisk Biokemisk afdeling Fysio- og ergoterapi Radiologisk afdeling Intern Service og Logistik Bygge-og teknikafdelingen Udover disse brugergrupper findes der på Herlev Hospital en række serviceafdelinger, der skal inddrages i forbindelse planlægningen af en række logistiske funktioner. Disse omfatter: Teknisk afdeling Medicoteknisk afdeling Rengøringsafdelingen Forsynings-og transportafdelingen Hygiejneudvalget Arbejdsmiljøteamet IT-afdelingen Patientsikkerhed Nybyg refererer til Herlev Hospitals Byggestyregruppe. Gruppens medlemmer er hospitalets direktion og medarbejderrepræsentanter. Byggestyregruppen refererer til Den Regionale Byggestyregruppe, Anlægs-styregruppen, der har repræsentation fra Region Hovedstadens koncerndirektion, og indstiller til endelige vedtagelser i Regionsrådet. Projektets eksterne parter Bygherrerådgiver Nybyg vil inden bedømmelsen af projektkonkurrencen tilknytte en bygherrerådgiver, som skal bistå hospitalets bygherreafdeling gennem både program-, projekterings-, udførelses- og ibrugtagningsfasen. Bygherrerådgiveren vil varetage bygherrens overordnede styrende og koordinerende forpligtigelse overfor de involverede parter, herunder sikre at aftaleparterne (totalrådgiver, entreprenør, bygherre m.fl.) opfylder deres kontraktlige forpligtigelser og at der udøves rettidig omhu i forbindelse med beslutninger og dispositioner. 103

106 3.3 gennemførelse Det brugerrelaterede arbejde planlægges af Nybyg og bygherrerådgiveren i samarbejde med totalrådgiveren. Bygherrerådgiveren koordinerer og styrer den overordnede proces med brugerinddragelse. Totalrådgiver Totalrådgiveren vil skulle levere alle arkitekt-, kunst-, landskabsarkitekt- og ingeniørmæssige ydelser fra programmering frem til ibrugtagning og det efterfølgende 1 års eftersyn. Herunder hører projekteringsledelse og rådgivning vedrørende apparatur og udstyr. Undtaget fra totalrådgiverens ydelse er byggeledelse, der forventes udbudt som en særskilt ydelse. Totalrådgiveren skal varetage den primære del af det brugerrelaterede arbejde, med mødedeltagelse i alle brugermøder under programmerings- og forslagsfaserne. Bygherren har defineret følgende ansvarsfordeling, i forbindelse med det brugerrelaterede arbejde: Bygherre Ansvaret for indholdet af, de fra brugerne, fremkomne udsagn/informationer og de konklusioner vedrørende brugerrelaterede spørgsmål der træffes på brugermøder, påhviler bygherren. Bygherrerådgiver Ansvaret for at selve processen, herunder at det overordnede tidsforløb m.v. forløber tilfredsstillende, påhviler bygherrerådgiveren. Totalrådgiver Ansvaret for at de udsagn/informationer, der fremkommer fra brugerside og de konklusioner der træffes på brugermøderne, omsættes til byggeri indenfor projektets rammer, påhviler totalrådgiveren. Det påhviler endvidere totalrådgiveren at sikre, at alle for projektet nødvendige brugerrelaterede spørgsmål bliver afdækket. Totalrådgiveren skal i første fase udarbejde et byggeprogram på grundlag af konkurrenceforslaget og resultatet af brugerinvolveringen. Byggeprogrammet vil blive benyttet i forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn om bevilling til det samlede udbygningsprojekt. 104

107 budget, tid, organisation organisation Regionsrådet Central styregruppe organisation Ansvar/aftale Koordinering/styring Dialog/kommunikation Byggestyregruppe Herlev Hospital Bygherreafdeling NYBYG Bygherrerådgiver (styring og koordinering) Brugergrupper Akut modtagelse Gastroenheden Pædiatrisk afdeling Gynækologisk/obs. afdeling Anæstesiologisk afdeling Klinisk Biokemisk afdeling Fysio- og ergoterapi Radiologisk afdeling Intern Service og Logistik Bygge- og teknikafdelingen Totalrådgiver Projekteringsledelse (arkitekter, ingeniører, landskab og kunst) Byggeledelse Entreprenør Entreprenør Leverandør Leverandør Udførelsesfase/byggeledelse Bygherren forventer, at der i forbindelse med udførelsesfasen vil blive tilknyttet en uafhængig byggeledelse. Byggeledelsen vil skulle lede og koordinere entreprisesiden og agere koordinator i forbindelse med, at totalrådgiveren skal levere fagtilsyn og projektopfølgning overfor entreprisesiden. Således vil totalrådgiverens rådgivning i udførelsesfasen (fagtilsyn og projektopfølgning) være uafhængig af valg af entrepriseform. Den entreprisemæssige side vil blive udbudt i enten fag-, stor- eller hovedentreprise. 105

108 106 0

109 4betingelser 107

110 04 betingelser Konkurrencetekniske betingelser Konkurrenceudskriver form og sprog Konkurrencen er udskrevet af Herlev Hospital som en begrænset projektkonkurrence om totalrådgivning i henhold til EU s udbudsdirektiv nr. 2004/ 18/ EF. Konkurrencens sprog er dansk. Kontrakt-, forhandlings- og arbejdssprog ved gennemførelsen af den udbudte opgave vil være dansk. Konkurrencematerialet udgives på dansk. Deltagerne skal aflevere deres besvarelse på dansk. Deltagere Schmidt Hammer Lassen Architects Arcrum Arkitekter Heinle, Wischer und Partner Architekten (Tyskland) HT-Hospitaltechnik (Tyskland) Midtconsult A/S Werner Sobek Stuttgart GmbH & Co. KG (Tyskland) ÅF Hansen & Henneberg Kragh & Berglund Landskabsarkitektur & Urban Design Henning Larsen Architects A/S Friis & Moltke A/S Orbicon Leif Hansen A/S Norconsult A/S (Norge) NNE Pharmaplan A/S Brunsgaard & Laursen ApS SLA A/S Vilhelm Lauritzen Arkitekter Arkitektfirmaet Jens Clementsen YLP Arkitekter (Sverige) GHB Landskabsarkitekter og byplanlægger Lemming & Eriksson as ÅF HH (Sverige) (Jacobs Engineering Group Inc. (Frankrig)) Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S Alectia A/S Søren Jensen rådgivende ingeniørfirma A/S Lohfert & Lohfert A/S Nosyko Danmark A/S 108

111 konkurrencetekniske betingelser DISSING+WEITLING architecture a s Medplan as arkitekter (Norge) Buro Happold Limited (England) / Buro Happold ApS (DK) Marianne Levinsen Landskab ApS Hansen, Carlsen & Frølund A/S Ingeniørfirmaet P. A. Pedersen A/S Konkurrencens sekretær Anne-Mette Bølling, arkitekt MAA Arkitektforeningen Strandgade 27, DK 1401 København K [email protected] Telefon: Konkurrencemateriale Konkurrencematerialet består af nærværende program med nedenstående bilag og udbudsdokumenter på DVD, samt spørgsmål og svar og eventuelle rettelsesblade. Bilagsmaterialet indgår som en del af konkurrencegrundlaget og udbudsdokumenterne indgår som en del af aftalegrundlaget for den aftale om totalrådgivning, der forventes indgået med vinderen af projektkonkurrencen. Bilag 1. Anbefalinger om fælles akutmodtagelser, oktober Anbefalinger for funktionsplanlægning af fælles akutmodtagelser i Region Hovedstaden 3. Rapport om tilbud og fysiske rammer på kvinde-barn området i Region Hovedstaden 4. Geoteknisk undersøgelse, Herlev Hospital, november Trafikanalyse ved Herlev Hospital, marts Region Hovedstaden, strategi for bæredygtig udvikling. Lokal agenda Region Hovedstadens arealstandarder for hospitalsbyggeri 8. Placering og krav til helikopterlandingsplads, januar Støjvurderinger i forbindelse med helikopterflyvninger, januar Fotobilag (eftersendes) 11. Luftfoto 12. Region Hovedstaden, anbefalinger for Helende Arkitektur 13. Region Hovedstaden, principper for bæredygtighed (eftersendes) 14. Notat om bæredygtighed udarbejdet af Esbensen januar Tegninger i format dwg: 15.1 Situationsplan 15.2 Blok 1 (etage K2, K1, 01, 02, 03, 04) 15.3 Blok 1 (snit og facader) 15.4 Blok 2 (etage K2, K1, 01, 02) 15.5 Blok 2 (snit og facader) 15.6 Blok 5 (etage K2, K1, 01, 02, 03, 04) 15.7 Blok 5 (snit og facader), mål 1: Blok 7 (etage 01, 02, 03, 04, 05) 15.9 Blok 7 (snit og facader) Blok 9 (etage, 02, 03) Blok 9 (snit og facader) Blok 12 (etage K1, 01) Blok 12 (snit og facader) Oversigtsplan forsyningsledninger Udbudsdokumenter 1. Aftaleudkast 2. Ydelsesbeskrivelse 3. Tilbudsliste Besigtigelse og forespørgsler Besigtigelse med mulighed for at stille spørgsmål afholdes fredag d. 4. juni 2010 kl Sted: Herlev Hospital, Lille Auditorium, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev. Detaljeret program udsendes senere til deltagerne. Tilmelding til arrangementet skal ske samlet fra tilbudsgiveren og senest d. 1. juni 2010 til konkurrencens sekretær, med oplysninger om deltagernes navn og firma. Der er begrænsning på 15 personer til arrangementet for hver tilbudsgiver. Eventuelle spørgsmål, der ikke umiddelbart kan besvares direkte på mødet, bedes efter mødet mailet til konkurrencens sekretær. 109

112 04 betingelser Spørgsmål i forbindelse med konkurrencen må efterfølgende ligeledes kun fremsendes på mail til konkurrencens sekretær. Ved brug af skal tilbudsgiver sikre sig at mailen er modtaget og læst ved brug af funktionen Anmod om kvittering, når meddelelsen er læst (funktion i Outlook). Spørgsmålene, der skal være forfattet på dansk, forelægges af sekretæren i anonym afskrift for udskriver. 1. spørgefrist: Spørgsmålene skal være konkurrencesekretariatet i hænde senest mandag d. 14. juni spørgefrist: Spørgsmålene skal være konkurrencesekretariatet i hænde senest tirsdag d. 24. august For begge spørgerunder gælder det, at spørgsmål og svar løbende (og senest ca. 2 uger efter fristens udløb) vil blive sendt på til deltagerne. Konkurrenceforslagets omfang Fra hver totalrådgiver modtages kun ét forslag/ tilbud. Tilbudsgiveren skal vedstå tilbuddet i 26 uger efter det oplyste afleveringstidspunkt. Forslagets plancher skal være i størrelsen A0 840X1200 mm højformat. Der må max. afleveres 8 plancher. Forslaget skal omfatte følgende materiale: 1. Helhedsplan med fuld udbygning, tagplan, mål 1:1.000 Helhedsplanen skal vise forslagets hovedtræk, herunder nybyggeri, veje, stier, parkering, helikopterlandingsplads, byrum, grøn struktur inkl. Kulturakse, med beplantning, terræn og belægning, vejadgange, indgange til hospitalet samt placering af fremtidig metrostation og letbanestation. 2. Helhedsplan med 1. etape, tagplan, mål 1:1.000 Helhedsplanen skal vise 1. etape, herunder hvordan de trafikale forhold løses samt hvordan friarealerne løses og fungerer i en årrække inden senere etaper iværksættes. Helhedsplanen skal vise forslagets hovedtræk, herunder nybyggeri, veje, stier, parkering, helikopterlandingsplads, byrum, grøn struktur inkl. Kulturakse, med beplantning, terræn og belægning, vejadgange, indgange til hospitalet samt placering af fremtidig metrostation og letbanestation. 3. Helhedsplan Diagrammer og rumlige illustrationer Diagrammer (f.eks. trafik, parkering, adgangsforhold, typer og anvendelse af friarealer) samt skyggediagrammer (jævndøgn kl. 8, 12 og 16, sommersolhverv kl. 8, 12 og 16 og vintersolhverv kl. 10, 12 og 14). Desuden rumlige illustrationer, der bl.a. i øjenhøjde forklarer og understøtter forslaget. 4. FAM + KBB Etageplaner, mål 1:500 Diagrammatiske, ikke detaljerede etageplaner af alle etager med angivelse af hovedfunktioner med tydelig illustration af koblingen til det eksisterende hospitalsbyggeri. 5. FAM + KBB Udvalgte facader og snit, mål 1:500 Udvalgte facader og snit af ny bebyggelse, der også viser sammenhængen med den eksisterende bebyggelse. Materialet skal tydeligt illustrere den arkitektoniske vision og hovedprincipper for bærende konstruktioner, tekniske hovedføringsveje/ installationer samt bæredygtighedsprincipper. 6. FAM + KBB Diagrammer og rumlige illustrationer Diagrammer med fokus på flow og logistik (herunder føringsveje). Desuden rumlige illustrationer, der bl.a. i øjenhøjde forklarer og understøtter forslagets arkitektoniske vision, herunder hvorledes kunst er integreret i forslaget. 7. FAM + KBB Rumlige illustrationer indtegnet på bilagsfoto 2 stk. illustrationer skal udarbejdes på grundlag af de udleverede fotos og skal vise forslagets arkitektoniske vision i sammenhæng med det eksisterende hospitalskompleks. Visualiseringerne skal afleveres i tif- eller jpg-format i en pixelbredde svarende til det udleverede materiale. 110

113 konkurrencetekniske betingelser 8. Udsnit Hovedindgang, mål 1:200 Detaljerede planudsnit med tilhørende visualiseringer. 9. Udsnit Modtagelsen i FAM, mål 1:200 Detaljerede planudsnit med tilhørende visualiseringer. 10. Udsnit Fødeområde, mål 1:200 Detaljerede planudsnit med tilhørende visualiseringer. 11. Udsnit Sengeafsnit til Gastroenheden, mål 1:200 Detaljerede planudsnit med tilhørende visualiseringer. 12. Arealoversigt m.v. Skemaer med opgørelse af netto- og bruttoarealer samt opgørelse af antal parkeringspladser ved fuld udbygning og i 1. etape (fordelt på terræn og i konstruktion). 13. Beskrivelse (35 stk.) A3-hæfte med maks. 40 ark, gerne med illustrationer på begge sider. Alle illustrationer (og tekst) fra plancherne skal være i hæftet med angivelse af målforhold og med kendingstal på alle sider. Ingen plastic for - og bagside (af miljøhensyn). A3-hæfterne må ikke indeholde flere illustrationer end de der er på plancherne. Hæfterne må gerne indeholde mere tekst. Hæftet skal mindst indeholde beskrivelse af: Den overordnede arkitektoniske vision samt beskrivelse af alle øvrige forhold der er efterspurgt i konkurrenceprogrammet. Visionen for helhedsplanen. Sammenhængen mellem eksisterende byggeri og nybyggeri og nybyggeri indbyrdes. Forslagets fleksibilitet og robusthed i forhold til hovedprincipper for bærende konstruktioner, forsyninger, installationer og logistikfunktioner. Løsningen af de trafikale forhold, parkering, cykelparkering samt helikopterlandingsplads. Friarealer, terræn, beplantning m.m., herunder kulturaksen. Holdningen til og forslag til bygningsintegreret kunst. Forholdene for de forskellige grupper af patienter, besøgende, pårørende, personale m.v. Organisering af de fire efterspurgte planudsnit. Beskrivelse af driftsmæssige forhold. Forslagets bæredygtighedsprincipper. Arealoversigt. Økonomisk overslag. 14. Beskrivelse af metode og organisation Et særskilt dokument der jf. programmets side 92 beskriver forslag til metode og organisation, herunder CV`er for udvalgte nøglepersoner. 15. Tilbudsliste Udfyldt og underskrevet tilbudsliste. 16. DVD (5 stk.) Alle filer skal være ANONYME! DVD skal have kendingstal og indeholde samtlige illustrationer fra forslaget med henblik på gengivelse i dommerbetænkningen. Illustrationerne SKAL afleverets i ikke låst pdf-, psd-, eps- eller jpg-filformat. Hver illustration som en særskilt fil. Illustrationerne skal kunne omsættes til liggende A3-format med følgende opløsninger: Min. 300 dpi for gråtoner og 4-farvegengivelser og min. 800 dpi for stregtegninger. Desuden ønskes der en PDF-fil med hele A3 beskrivelseshæftet jf. pkt. 13. Til kontrolopmåling af arealer m.v. ønskes Autocad-filer af planer med lukkede polygoner og lagfortegnelse. 17. Navnekuvert En ugennemsigtig, anonym, forseglet kuvert med forslagets kendingstal forsynet med teksten Navneseddel indeholdende navneseddel i A4-format med Totalrådgiverens: Firmanavn Kontaktperson (mobilnummer) Mobilnummer Telefonnummer Mailadresse Postadresse Forslagets kendingstal 111

114 04 betingelser Desuden skal totalrådgiverteamets sammensætning oplyses, og det skal anføres, hvem der har ophavsret til forslaget, og hvem der eventuelt har medvirket som medarbejder, konsulent eller rådgiver uden andel i ophavsretten. Arkitekter bedes oplyse om de er MAA. Forbehold Der modtages ikke forbehold. Forslagets udførelse Forslaget skal være anonymt, og et konkurrenceforslag eller dele heraf må ikke tidligere have været offentliggjort. Samtlige dele af forslaget skal tydeligt mærkes med et 5-cifret, tilfældigt valgt kendingstal. Tegninger m.m. afleveres i form af plancher, der er opklæbet på stift pap/hylsonite og forsynet med en ophængningsplan. Alle tekster, herunder tegningspåskrifter, skal være forfattet på dansk. Alle oversigtstegninger, planer, snit og facader skal være målbare. Dvs. at nedskalerede tegninger i A3-hæfterne også tydeligt skal have angivet målestoksforhold. Der må ikke leveres ekstra tegningsmateriale i A3-hæfterne, der ikke forefindes på plancherne. Der må gerne leveres ekstra tekst i A3-hæfterne, der ikke forefindes på plancherne, men det skal tydeligt angives. Modeller modtages ikke, men modelfotos kan indgå som en del af det afleverede materiale. Indlevering Konkurrenceforslaget/tilbuddet skal indleveres til et postkontor, et kurérfirma eller lignende senest: Fredag d. 29. oktober 2010 adresseret til: Anette Madsen, arkitekt MAA Projektleder NYBYG Herlev Hospital Pavillon 10, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev mrk. Projektkonkurrence Herlev Hospital Når konkurrencedeltagere med adresse uden for Danmark indsender deres forslag, bør de angive pakkens værdi til 0 (nul), og pakkens indhold bør benævnes som documents. Det er deltagernes ansvar at undgå toldbehandling og en forsinket modtagelse af forslaget. Forslagene skal være fremme på ovennævnte adresse senest torsdag d. 04. november 2010 for at være rettidigt modtaget. Det er konkurrencedeltagernes ansvar at begge tidsfrister overholdes. Konkurrencematerialet kan også afleveres på ovennævnte adresse fredag d. 29. oktober 2010 senest kl Ved personlig aflevering af konkurrenceforslaget/tilbuddet skal det ske på en måde så anonymiteten overholdes f.eks. pr. bud/taxa. Ved aflevering på adressen vil der blive udstedt en kvittering. Umiddelbart efter indleveringen skal der mailes en scannet, datostemplet postkvittering eller indleveringsbekræftelse til konkurrencens sekretær. På kvitteringen anføres som afsender det valgte femcifrede kendingstal samt et telefonnummer, hvortil henvendelse kan rettes, såfremt der mangler f.eks. navnekuvert. Telefonnummeret skal vælges, så anonymiteten ikke brydes. Det samlede materiale som udgør konkurrenceforslaget/ tilbuddet afleveres efter følgende retningslinjer i én samlet emballage mrk. Projektkonkurrence Herlev Hospital + kendingstal indeholdende: Pakke mrk. Konkurrenceforslag + kendingstal, indeholdende: 1 sæt opklæbede tegninger, 35 stk. A3-hæfter med alle illustrationer fra plancherne. Hver illustration som særskilt fil. 4 stk. CD/DVD med samtlige illustrationer samt en PDF af A3-hæftet. Kuvert mrk. Tilbudsliste/metode og organisation 112

115 konkurrencetekniske betingelser + kendingstal, indeholdende: Original og 2 kopier af udfyldt tilbudsliste. Kuvert mrk. Navneseddel m.v. + kendingstal, indeholdende: Navneseddel med kontaktperson, mobilnummer og mailadresse samt øvrige kontaktpersoner, adresser, telefonnumre mailadresser m.v. Kuvert mrk. Erklæring om solidarisk hæftelse + kendingstal, indeholdende: Eventuel erklæring om solidarisk hæftelse ved konsortium. Ovennævnte pakke/ kuverter skal alle forsynes med et femcifret kendingstal af hensyn til bevarelse af anonymiteten. Dommerkomité Leila Lindén, medlem af Regionsrådet, formand for dommerkomiteen Marianne Stendell, medlem af Regionsrådet Abbas Razvi, medlem af Regionsrådet Allan Schneidermann, medlem af Regionsrådet Henrik Thorup, medlem af Regionsrådet Birgit Tystrup, medlem af Regionsrådet Fagdommer Jesper Lund, arkitekt MAA, udpeget af Arkitektforeningen Fagdommer Anders Tyrrestrup, arkitekt MAA, udpeget af Arkitektforeningen Fagdommer Kurt Nielsen-Dharmaratne, ingeniør FRI, udpeget af FRI Rådgivere for dommerkomiteen 1 repræsentant for Akutmodtagelsen 1 repræsentant for Gastroenheden 1 repræsentant for Gynækologisk/obstetrisk afdeling 1 repræsentant for Intensivafdelingen 1 repræsentant for Pædiatrisk afdeling 1 repræsentant for ISL (fokus på logistik) 2 repræsentanter for Nybyg (fokus på kvalificering af funktioner) 1 repræsentant for Arbejdsmiljøenheden 1 ekstern økonomiberegner (evt. ny bygherrerådgiver) Fagrådgiver Emma Hessner, landskabsarkitekt, MAA, MDL, udpeget af Arkitektforeningen Olaf Bruun Jørgensen, civilingeniør speciale i bæredygtigt byggeri Jacob Deichmann, trafikplanlægger Arkitekt MAA Erik Steffensen, billedkunstner, udpeget af Statens Kunstfond Dommerkomiteens sekretær Anne-Mette Bølling, arkitekt MAA, Arkitektforeningen Sekretariat Anette Madsen, arkitekt MAA, Herlev Hospital Knud Toft Andersen, udbudsrådgiver, MUNKSGAARDplus ANDERSEN regionsrådet og bedømmelsen Omkring Regionsrådets rolle i bedømmelsen kan oplyses: at Regionsrådet har nedsat en politisk følgegruppe, hvor de seks medlemmer udpeges til dommerkomitéen. at Herlev Kommunes borgmester tilbydes en plads som tilforordnet i dommerkomiteen, uden stemmeret. at Regionsrådet skal præsenteres for de indkomne forslag inden dommerkomiteen træffer afgørelse. at det vindende projekt forelægges Regionsrådet med henblik på tiltrædelse og aftaleindgåelse med det rådgivningsteam, der har udarbejdet vinderforslaget. Såfremt Regionsrådet tiltræder dommerkomiteens afgørelse indgås aftale med rådgivningsfirmaet om den videre totalrådgivning. at såfremt Regionsrådet ikke ønsker at realisere det vindende projekt, vil projekteringsopgaven skulle udbydes på ny. Bedømmelseskriterier Forudsat rettidig aflevering og konditionsmæssig udførelse vil forslagene blive bedømt som følger: 1. Forslagets funktionelle løsning (herunder driftsmæssige og funktionelle forhold) vægtning 35 % 2. Forslagets arkitektoniske løsning, vægtning 25 % 3. Forslagets ingeniørmæssige løsning (herunder forslagets bæredygtighed) vægtning 15 % 113

116 04 betingelser 4. Forslagets realiserbarhed (herunder økonomi, metode og organisation) vægtning 15 % 5. Det tilbudte honorar, vægtning 10 % Samlet set vil der ud fra ovenstående blive peget på det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Uddybende bemærkninger til ovenstående bedømmelseskriterier fremgår nedenfor. Forslagets funktionelle forhold Forslaget evne til at sikre et optimalt flow for patienter, pårørende, personale og varer, både i helhedsplanen (tilkørsel, parkering m.v.) og nybyggeriet (ankomst, behandling m.v.). robusthed og fleksibilitet overfor bl.a. fremtidige ombygninger og udvikling af nye behandlingsformer. Forslagets evne til at sikre at nybyggeriet integreres med det eksisterende hospital. Forslagets arkitektoniske forhold Forslagets evne til at sikre, at helhedsplanen og nybyggeriets koncept respekterer den eksisterende arkitektur, men samtidig har sin egen identitet. Forslagets evne til at sikre, at bygningsudformning, integration af kunst og behandling af uderum skaber en samlet oplevelse for patienter, pårørende og personale af at mennesket er i centrum. Forslagets ingeniørmæssige forhold Forslagets valg af konstruktions- og installationsprincipper, som skal sikre fleksibilitet i den fremtidige disponering af rum og funktioner. Forslagets beskrivelse af bæredygtighed. Forslagets beskrivelse af de valgte materialer i forhold til levetid og vedligeholdelse. Beskrivelse af forslagets forhold vedrørende tilgængelighed til og vedligeholdelse af de tekniske installationer. Forslagets realiserbarhed Økonomisk kontrolberegning vil blive udført på de enkelte konkurrenceprojekters totaløkonomi (byggeudgifter og overordnet vurdering af drift og vedligeholdelsesudgifter) af et eksternt, uafhængigt firma. Dette firma vil indgå som rådgiver for dommerkomitéen. Det er et ufravigeligt krav, at de bydende gennem budgetkalkulation sandsynliggør, at forslaget kan udføres inden for budgetrammen anført side 99. Budgetkalkulationen vil blive vurderet og efterkalkuleret som led i evalueringen af forslagene. Hvis denne vurdering og efterkalkulationen giver begrundet tvivl om, hvorvidt forslaget som krævet kan udføres inden for budgetrammen, vil tilbuddet blive anset for ukonditionsmæssigt. Forslagsstillerne skal vedlægge egen kalkulation af konkurrenceforslaget der dokumenterer, at budgetrammen kan overholdes. Matrix for rådgivernes egen kalkulation af den økonomiske ramme, er beskrevet side 93 i nærværende program. Den eksterne rådgiver vil foretage sin økonomiske kontrolberegning ud fra samme matrix. Ved vurderingen af metode vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad forslaget understøtter projektets mulighed for at opnå de beskrevne ønsker og mål, og at den foreslåede metode er smidig, effektivt og sikrer den højest mulige kvalitet i ydelserne. Ved vurderingen af organisationen vil der blive lagt vægt på at organisationen understøtter den beskrevne metode, sandsynliggør, at de rette kompetencer tilføres projektet på rettet tid, og sikrer en omkostningsbevidst og effektiv udnyttelse af ressourcerne. Ved vurderingen af de tilbudte medarbejdere vil der blive lagt vægt på omfattende dokumenteret succesfuld erfaring med planlægning og projektering af store og komplekse byggerier, erfaring med og indgående kendskab til hospitals byggeri og dokumenterede samarbejdsevner. Honorartilbud Det tilbudte honorar vil blive vurderet ud fra en samlet vurdering af det tilbudte honorar samt de tilbudte timesatser for angivne medarbejderkategorier. Bedømmelsen afvikles i to faser. I første fase vurderes alle forhold i projekterne undtagen honorartilbuddet. Derefter åbnes de anonyme tilbudskuverter og der foretages en samlet vurdering. Først når denne er ført til protokols, åbnes navnekuverterne. 114

117 konkurrencetekniske betingelser Vederlag Til hver af de indbudte totalrådgivere er der et vederlag på DKK ekskl. moms ved aflevering af forslag/ tilbud, der opfylder udbudsmaterialets krav. Hvis sagen henlægges eller ikke er påbegyndt inden 2 år, tilfalder der vinderen en kompensation på yderligere DKK ekskl. moms. Genoptages sagen senere betragtes dette beløb som et á conto honorar. Offentliggørelse af resultat Resultatet af konkurrencen forventes offentliggjort april Offentliggørelsen sker på Herlev Hospital, hvor samtlige konkurrenceforslag vil blive udstillet. Konkurrencedeltagerne vil modtage meddelelse om offentliggørelsen. Forslagene forventes efterfølgende at blive udstillet i Arkitekternes Hus i Strandgade. Rettigheder De indsendte forslag tilhører konkurrenceudskriveren. Ophavsretten til et konkurrenceforslag forbliver dog altid hos forslagsstilleren. Opgaven forventes overdraget til totalrådgiveren bag det forslag/tilbud, der bliver udpeget som vinder. Ved arbejdets overdragelse har den pågældende ret til at benytte ideer og enkeltheder fra de øvrige indsendte forslag. Konkurrenceudskriver, Akademisk Arkitektforening og tredjepart har ret til at publicere de indkomne forslag. Fredag den 29. oktober 2010 Er sidste frist for indlevering af konkurrenceforslag/tilbud om rådgivning Forsikring Forslagene vil ikke blive forsikret. 115

118 Henvisning til hjemmesider: Region Hovedstaden: Herlev Kommune: Helende arkitektur: list?p=54758df37948feff konkurrenceprogrammet Dette program er udarbejdet af Herlev Hospital, NYBYG i samarbejde med MUNKSGAARDplusANDERSEN, Bygherrerådgivning A/S, Hasløv & Kjærsgaard, byplankonsulenter, arkitekter MAA Arkitektforeningen Fotos: Ole Konstantyner, Jens V. Nielsen, Herlev Hospital Grafisk tilrettelæggelse: Tegnestuen Jens V. Nielsen Produktion: Vilhelm Jensen & Partnere Herlev Hospital, 27. maj

119 ET PATIENTVENLIGT RATIONELT OG FREMTIDSSIKRET HOSPITAL

120 et patientvenligt rationelt og fremtidssikret hospital