Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2018 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-enkeltfag Samfundsfag C Jonas Halberg Pedersen 18samc5 & 18samc21 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Socialisering og Identitetsdannelse i Netværkssamfundet Indhold Kernestof: Luk samfundet op! 3. udgave, Peter Brøndum & Thor Banke Hansen, Columbus, 2017, s ; Myren, sneglen og kamæleonen - Kap. 1.6: Samfundsudvikling og socialisering, Winding, Jørgen, Basissamf.dk, Systime 2001, s Netværkssamfundet "jeg er på, altså er jeg", 2. udgave, Bjørnstrup, Victor m.fl. Columbus, 2015, s ; 30-37; (uddrag); Supplerende materiale: Video om myren, sneglen og kamæleonen: Video og artikel fra TV2.dk om mobil forbud: Video: Mobil debat i Deadline, DR2: Video fra luksamfundetop.dk, Internettets betydning for individet : Artikel fra Politiken.dk: Side 1 af 7

2 Video: DR dokumentar: De perfekte piger, afsnit 1 & 3; Interview af Sherry Turkle: Film: Her, Spike Jonze, 2014 Artikel fra DR: Omfang Særlige fokuspunkter Ca. 5 uger VIGTIGE BEGREBER/FOKUSPUNKTER: Kvantitative og kvalitative undersøgelser (intro) Det senmoderne netværkssamfund Normer og sanktioner Myren, Sneglen, Kamæleonen/Blæksprutten Identitet Primær, sekundær og tertiær socialisering Det medierede liv Digital indfødt Digital immigrant Sherry Turkle Manuel Castells Erving Goffman Stig Hjarvard Branding & Image på sociale medier Mediekonvergens Debatten om mobiler i Folkeskolen Kernestof Sociologi: - identitetsdannelse og socialisering - sociale og kulturelle forskelle Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Virtuelle arbejdsformer Gruppearbejde Skriftligt arbejde Individuelt arbejde Side 2 af 7

3 Titel 2 Indhold Dansk politik under forandring Grundbøger: Luk samfundet op!, 3. udgave, Brøndum & Hansen, Columbus, 2017, s , , 167(7.3)-173, s , Figur 7.2, 7.5 og 7.7, s Ideologier og diskurser, Kjeld Mazanti Sørensen, Columbus, 2014, s (uddrag) Supplerende litteratur: Videopræsentation om de 3 klassiske ideologier: Hvad er en ideologi? Og hvornår er den politisk? (egen tekst) Brætspil: Hvor ligger jeg placeret på den politiske skala?, med udgangspunkt i spørgsmål fra undersøgelse beskrevet i følgende artikel fra Altinget.dk: David Goodhart om somewheres & anywheres: Ketil Wathne Rasmussens facebook opslag om knivstikkeriet på VUC Lyngby, fra d Detektor om knivstikkeriet på VUC Lyngby, sendt på DR d Ti stille kvinde, afsnit 1, sendt på DR d : Perspektiv: Bobler på nettet og de sociale medier / Vincent F. Hendricks and Benjamin Rud Elberth / TV2 Lorry, Perspektiv, : Vincent Hendricks: Digital valgkamp skal aktivere din vrede, angst og forargelse, debatindlæg på altinget.dk, d. 4. september, 2018: 'Den der råber lyver', s (Prolog), bog skrevet af Lea Korsgaard, maj 2017, Zetland Lea Korsgaards 7 råd til mediebrugeren: Medierne og demokratiet, afsnit af e-bogen MedierNu, sidst besøgt d , skrevet af Rune Valentin Gregersen: Filosof: Vi har brug for oplysning, ikke religionskrig, artikel af Vincent Hendricks, Kristeligt Dagblad, d. 23. december 2016: Side 3 af 7

4 Omfang Særlige fokuspunkter VIGTIGE BEGREBER/FOKUSPUNKTER POLITISK IDEOLOGI: Liberalisme Konservatisme Socialisme Den politiske skala Fordelingspolitik Værdipolitik Højre- fløjen Venstre- fløjen Populisme DET POLITISKE SYSTEM: Demokrati Eastons model Magtens tredeling Konkurrencedemokrati Deltagelsesdemokrati MEDIERNES ROLLE & DEN DEMOKRATISKE SAMTALE Jürgen Habermas Medialisering (Hjarvard) ekkokammer Magtens tredeling Den 4. statsmagt Det postfaktuelle samfund Demokratiets Vagt- /Jagt- /Hyrde- /Redningshund Kernestof Politik: - politiske partier i Danmark og politiske ideologier - politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng - politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Virtuelle arbejdsformer Gruppearbejde Skriftligt arbejde, herunder historieopgaven Individuelt arbejde Øvelse ud af huset Side 4 af 7

5 Titel 3 Indhold Omfang Har vi råd til velfærd i fremtiden? Kernestof: Luk samfundet op! 3. udgave, Peter Brøndum & Thor Banke Hansen, Columbus, 2017, s ; ; konkurrencestat, gyldendal.dk: Supplerende materiale: Video om Udbud og efterspørgsmål: Video om Udbud og efterspørgsmål: Video fra Finansministeriets hjemmeside om finansloven: Tabel over De offentlige udgifter fordelt på opgaver, , Samf på B, s. 242 Video fra Luksamfundetop.dk - Hvad kigger vi efter for at se hvordan samfundsøkonomien har det? : Detektor ( ) om regnemodeller MAN KAN ROLIGT SÆNKE DAGPENGENE, Debatindlæg skrevet af cheføkonom Mads Lundbye fra CEPOS: Vejen til lighed og velstand er uddannelse og opkvalificering, Debatindlæg af Chefanalytiker, Jens Sand Kirk, fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: DR2-udsendelse sendt d : Farvelfærd Folketinget møder virkeligheden Det liberale velfærdssamfund, kronik af Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance, kronik i Berlingske Tidende, d. 2. marts, 2012: Hvis Danmark var en racerbil, artikel af Martin Møller Boje Rasmussen, d. 18. januar 2016, Mandag Morgen: Ca. 5 uger Side 5 af 7

6 Særlige fokuspunkter SAMFUNDSØKONOMIENS OPBYGNING: Maslows behovspyramide (mangel- og vækstbehov) Velfærdstrekanten (stat, marked og civil samfund) Markedsøkonomi (udbud og efterspørgsel) Danmarks blandingsøkonomi (s. 182) Det økonomiske kredsløb (s. 191) De 6 økonomiske mål (s. 184) Konjunktursvingning (høj og lav) ØKONOMISK POLITIK: Finanspolitik (ekspansiv (lempelig) & kontraktiv (stram)) Pengepolitik (renten) Strukturpolitik (AE vs. CEPOS) De 3 velfærdsmodeller (universel, korporativ og residuale) Velfærdsstatens udfordringer - Den demografiske udvikling - Forventningspres - Manglende jobs til ufaglærte Konkurrencestaten (øget individualisering) Kernestof Økonomi: - velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund - det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Virtuelle arbejdsformer Gruppearbejde Skriftligt arbejde, herunder historieopgaven Individuelt arbejde Side 6 af 7

7 Side 7 af 7