Så skal vore medlemmer i arbejdstøjet

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Landbrugets stemme 29. juni 2012 Uge 26 Så skal vore medlemmer i arbejdstøjet Den endelige stævning med tillæg er afleveret på vegne af godt 4000 medlemmer i Bæredygtigt Landbrug. Herefter venter vi på den opsættende virkning. Vi har gjort det tunge arbejde sammen med vores advokat. Men der er stadig arbejde, der skal gøres, og vi har brug for, at medlemmerne også trækker i arbejdstøjet: Vi skal have indsamlet dokumentation. Ændringer, der er sket de sidste 30 år, skal dokumenteres. Hvordan var vandløbet dengang og i dag? Hvilke arealer kan ikke længere dyrkes, fordi de er forsumpede? Vi skal tænke tilbage og rekonstruere. Gerne med billeder og gamle kort. Også gerne nye billeder, der viser arealerne i oversvømmet tilstand. Eller satellitkort fra EU-ansøgninger, der viser våde områder i markerne. Man kan også gå på Miljøportalen Zoom ind på kortet og slå baggrundskort til (i billedets venstre side). Godt kortmateriale Desværre er der kun satellitkort fra 1995 og frem. Alligevel giver det et klart billede af den forsumpning, der allerede er sket. Her til højre er et billede fra Vi ser et lille engområde langs bækken (det var der sikkert ikke i 1982). Men ellers ser jorden ikke ud til at være vandlidende. Vi ser også nogle marker, der havde en mere naturlig grøn farve. I stedet for den fesengrønne farve, som vores marker har i vore dage. Herunder et satellitbillede af den samme ejendom i Engarealet er nu blevet større. Hvad værre er. Nu kan man tydeligt se, at jorden er vandlidende i store områder. Svækkede planter, mindre plantebestand, flere og større våde huller i markerne. Afgrøderne blakker i stedet for at stå ensartet i hele marken. Når man kører langs vejen, kan man sikkert ikke se forskel, men når man kommer op i luften, kan man se, at der er noget helt galt. Dette er ikke noget enestående tilfælde. Det er nærmere reglen end undtagelsen, at vore ejendomme har udviklet sig sådan de sidste 30 år. Den snigende forsumpning af vores jord har været på vej gennem mange år. Vi har ikke bemærket den store ændring fra år til år. Men realiteten er, at der mangler et stort potentielt udbytte og det udpiner vores jord. Sammen med de nedsatte kvælstofnormer er det dræbende for udbytte og kvalitet.

2 Den indsamlede dokumentation sendes til vores advokat Hansen Sønderby. Som Hans Sønderby siger: Jeg kan kun få for lidt materiale. Jeg kan ikke få for meget. Adressen er: Hansen Sønderby, Tronholmen 3, 8960 Randers SØ, Tlf , Fax Mail: Det er ferietid, og inden vi får set os om, er det snart høst. Så få samlet dokumentation i dag (gerne mens det regner). Tag billeder af fyldte vandløb, oversvømmede marker m.m. og send det til ovenstående adresse. Hellere i dag end i morgen. Send konsekvensberegninger til kommunen Vi skal også i gang med at beregne konsekvenser på den enkelte ejendom. Når man laver beregningerne, kan man roligt skyde højt, for ingen kan reelt gennemskue hvor store de samlede konsekvenser vil blive efter kun få år. Det gælder de økonomiske konsekvenser af: 1. Forsumpning af landbrugsarealer, som følge af den reducerede vandløbsvedligeholdelse. a. Oversvømmede arealer b. Dræn, der sander til. Bagvedliggende arealer, der vil få nedsat værdi. c. Nedsat harmoniareal, som følge af arealer, der ikke længere kan bruges som grundlag for husdyrproduktionen. d. Værditab, når arealerne bliver til 3-arealer, og der ikke længere kan opnås hverken EU-tilskud eller kompensation. Jorden er dermed værdiløs. e. Omkostninger til reetablering af dræningssystem f. Genopdyrkning af arealer, der ikke har været dyrket i mange år. 2. Randzonerne, der ikke længere kan anvendes til landbrugsproduktion. Langs alle vandløb, samt alle søer over 100 m2. Her skal tillægges vådområder, der opstår, som følge af forsumpningen. a. Direkte tab efter der ikke længere kan opnås tilskud eller kompensation (ingen selvfølge). (Der vil ofte være tale om nettotab på kroner pr. hektar.) b. Nedsat harmoniareal. Derved manglende husdyrproduktion og indtjening. c. Værditab af arealer, der ikke længere er nogen indtægt på ( kroner pr. hektar.) 3. Tab som følge af manglende kvælstof. a. Udbyttetab (gns. 30 % i forhold til Slesvig-Holsten) b. Manglende protein (lavere salgspris) c. Manglende brødhvedetillæg d. Større indkøb af protein e. Udpining af jorden, som følge af konsekvent undergødskning (humusindholdet skal opbygges igen) 4. Efterafgrøder a. Omkostninger til etablering (3-400 kroner pr. hektar) b. Manglende dækningsbidrag i vårafgrøder i forhold til overvintrende afgrøder c. Konsekvenser af manglende efterafgrødeeffekt i gødningsregnskabet 5. Sen eller ingen jordbehandling i efteråret a. Meromkostninger b. Dyrkningsusikkerhed 6. Diverse omkostninger: a. Genslyngning af vandløb, åbning af vandløbsspærringer, opgravning af rørlagte vandløb. b. Skader på ejendomme som følge af nedsat vedligeholdelse (sætningsskader, fugt i vægge, våde kældre m.m.) c. Skader på markveje, træer, skove

3 Tallene lægges sammen til et samlet tab i år Det vil sige, at det årlige tab, skal ganges med 13 og tillægges renters rente. Både årlige tab i manglende indtægter og i værdiforringelsen af jorden, der ofte bliver værdiløs, når der ikke længere er produktion på den. Hvis man har betalt kroner for en hektar, har man tabt kroner, når jorden ikke længere kan anvendes til det, som den er købt til. Det er meget vigtigt ikke at underdrive disse tal. Vore modstandere skal nok vide selv at regulere dem. Så længe man holder sig inden for seriøsiteten og kan forsvare tallene, er der ikke noget troværdighedsproblem. Jeg var selv chokeret, da vi regnede på konsekvenserne. Det er meget værre, end vi i de mest pessimistiske øjeblikke havde frygtet. Vi vil til næste uge lave et skema, der kan anvendes som hjælp eller der kan lægges tal ind i et regneark. Vi ved godt, at det er et stort arbejde. Men det skal gøres, og det er godt for den enkelte at vide, hvor meget der er på spil. Det afstiver gåpåmodet. Dette er en sag, som vi ikke må tabe. Jeg har hørt nogen sige, at de ikke bliver så hårdt ramt. Det passer ikke. Der er ingen, der ikke bliver ramt hårdt. Rammes man ikke af det ene, rammes man af det andet. De fleste bliver ramt af mange faktorer. Husk på, hvor lille en margin vi i forvejen kalkulerer med i budgetterne, hvis der i det hele taget er sorte tal på bundlinjen. Når konsekvensberegningen er lavet, skal den sendes til kommunen. De skal have så mange som muligt, så vi kan understrege, hvor store og omfattende konsekvenser vandplanerne får den enkelte, men også for kommunen og dens økonomi. Hjælp kommunerne med konsekvensberegningerne Den 22. juni sendte kommunerne de kommunale handleplaner i høring. Derfor skal alle borgerne i gang med at lave lokale høringssvar. Her er det vigtigt, at alle deltager i at få svaret kommunen. Stil spørgsmål til økonomi og konsekvensberegninger. Hvad vil handleplanerne koste kommunen at udføre? Hvad bliver konsekvenserne for den enkelte borger? Hvad betyder dette for mig og min bedrift? Hvor meget vil det koste kommunen i manglende skatteindtægter? Hvordan vil man håndtere det, når gode borgere og arbejdspladser flytter fra kommunen? Og hvad er det i det hele taget godt for? Send meget gerne jeres spørgsmål til kommunen på , hvis I har muligheden. Det er nemmere at dokumentere, at man har sendt en mail end et brev. Natur og Landbrugskommission har nu offentliggjort notat fra Kvælstofarbejdsgruppen Der er mange gode elementer i notatet. Vi har deltaget i arbejdet sammen med to repræsentanter fra Landbrug og Fødevarer. Det er længe siden, at landbruget har haft så stor indflydelse på et sådant tværfagligt udvalg. Udvalget består af 15 medlemmer, som, ud over de tre landbrugsrepræsentanter, har et medlem fra DN og et fra Dansk Skaldyrcenter. Derudover er der 8 forskere/eksperter med i udvalget, samt en repræsentant fra Naturstyrelsen og en fra NaturErhvervstyrelsen. Arbejdet er, trods divergerende holdninger og interesser, foregået i god tone og i fordragelighed. Der har været udvist en stor grad af respekt over for andres synspunkter. Der er talt faglighed, dokumentation og politikken har for de flestes vedkommende været pakket ned i skuffen. Dette har medført, at de som normalt udtaler sig med politisk retorik har haft det svært, mens der er blevet lyttet til de gode faglige argumenter. Vi har stillet spørgsmål til den almindelige opfattelse af kvælstofs rolle i vandmiljøet. Selv om vi ikke har formået at vende opfattelsen 180 grader, så er der alligevel tale om et stort skridt i den rigtige retning. Rapportens konklusioner vil blive brugt i det fremtidige arbejde i Natur- og landbrugskommissionens arbejde. Vi vil løbende bringe dele og konklusioner fra notatet. Delkonklusioner:

4 1. Der har hidtil været mest fokus på at reducere N-udledningen for at forbedre det marine miljø. Fosfor har især betydning i de ferske vande, men bl.a. de indre dele af fjordene er også påvirket af fosfor. Det er derfor vigtigt at reducere udledningerne af både kvælstof og fosfor til de marine områder. Der er dog også andre påvirkninger, som kan have betydning. Det gælder fysiske påvirkninger, som fx fiskeri, råstofindvinding, klapning og udgravning af sejlrender, men også klimatiske forhold spiller en rolle. 2. Kvælstoffet tilføres de danske havområder som udledninger fra land og ved nedfald (deposition) af luftbåret kvælstof som ammoniak (primært fra landbruget) og kvælstofilter (primært fra forbrænding og industri). Kvælstoffet stammer delvis fra danske kilder inden for landbrug, husholdninger og industri samt fra naturlig baggrundsbelastning. Herudover tilføres der kvælstof via havstrømme og atmosfæren fra andre lande, ligesom der eksporteres kvælstof via havstrømme og atmosfæren til andre lande fra Danmark. 3. Vandmiljøet påvirkes også af næringsstoffer, som frigøres fra sedimentet (organisk materiale på havbunden). For søer gælder fx, at fosfor udledt til søerne fra fx spildevand indgår i algeproduktionen i mange år efterfølgende, og kan udskyde den biologiske effekt af en forbedret spildevandsrensning. Afhængig af bl.a. vandgennemstrømningen i søen kan der således gå årtier før denne fosforpulje i sedimentet er udtømt (og skyllet ud af søerne) eller indlejret permanent i sedimentet. Fosfor frigives til bundvandet fra sedimentet under iltfrie forhold. 4. Vender man blikket fra søerne og ud i havmiljøet, frigøres der også her næringsstoffer fra sedimentet på havbunden. Det sker ved, at en stor del af stofproduktionen (eller stof udledt med spildevand) før eller siden havner på havbunden enten som levende eller dødt materiale. Her bliver det organiske materiale omsat gennem en række processer, hvorved de bundne næringsstoffer frigives, og indgår i en ny primærproduktion enten i vandsøjlen eller på sedimentets overflade. 5. Selvom der har været en klar reduktion i tilførslerne af kvælstof og fosfor fra land, er der ikke sket en entydig positiv udvikling i havmiljøet som respons herpå. Umiddelbart er der sket et fald i kvælstofkoncentrationerne, som er størst i fjorde og kystnære områder, og noget mindre i de åbne danske farvande. En del af de reduktioner, der observeres i de åbne farvande, må dog også tilskrives reduktioner i nabolandene. 6. Iltforholdene er heller ikke blevet bedre, hverken i fjorde, de kystnære områder eller de åbne farvande, hvilket muligvis skyldes, at temperaturstigninger har modvirket den positive effekt af reducerede tilførsler af næringsstoffer. 7. Lysforholdene i fjorde og kystnære områder, som har betydning for ålegræssets dybdeudbredelse, er generelt ikke blevet bedre på trods af faldende koncentrationer af kvælstof. Dette kan skyldes en øget resuspension (ophvirvling) af sedimenter, som det f.eks. er set i Limfjorden, når ikke der er ålegræs til at stabilisere sedimenterne. 8. Betydning for fisk Øget tilførsel af næringsstoffer til det marine miljø kan medføre en øget produktion, som i sidste instans fører til flere fisk og dermed potentielt til øget fiskeri. En sådan udvikling er observeret fx i Limfjorden i perioden fra starten af 1900-tallet til en gang i 1960 erne. Et tilsvarende billede har været observeret fra andre danske fjorde og kystnære områder. Der har i de senere år været indikationer på en stigende indvandring af fisk til Limfjorden, og der er mange individer af små fiskearter som kutling og hundestejle. Men der er

5 ingen indikation på, at yderligere reduktioner i næringsstoftilførsel i sig selv vil føre til reetablering af tidligere tiders bestande af spisefisk. Tabel 1: Ændringer i de forskellige vandområder siden starten af VMP overvågningsprogrammet (1989). Karakteristik Fjorde og kystnære områder Åbne indre danske farvande Næringsstoffer Uorganisk kvælstof er faldet med ca. 60%. Organisk kvælstof er faldet med ca. 40%. Total kvælstof er faldet med ca. 50%. Uorganisk fosfor er faldet med ca. 70%. Organisk fosfor er faldet med ca. 25%. Total fosfor er faldet med ca. 50%. Uorganisk kvælstof er faldet med ca. 30%. Organisk kvælstof er faldet med ca. 20%. Total kvælstof er faldet med ca. 20%. Uorganisk fosfor er faldet med ca. 40%. Organisk fosfor er faldet med ca. 10%. Total fosfor er faldet med ca. 25%. Fytoplankton/alger Mængden af alger er reduceret med ca. 20%. Mængden af alger er uændret. Iltsvind Iltforholdene er uændrede. Iltforholdene er uændrede. Lysforhold Lysforholdene er uændrede. Svag forbedring. Bundfauna Der har ikke været nogen generel udvikling på tværs af alle fjorde igennem hele overvågningsperioden. De seneste års data viser dog en generel tilbagegang. Tætheden og artsrigdommen af bundfauna har været generelt faldende siden midten af 1990érne. Frem til 2008 var diversiteten halveret i forhold til niveauet fra I 2010 skete der en midlertidig kraftig øgning i artsdiversiteten, men forholdene er atter blevet ringere i Der er flere bemærkelsesværdige konklusioner i ovenstående. Organisk fosfor, som blandt andet kommer fra spildevand, er kun faldet med ca. 25 procent siden første vandmiljøplan. Vi blevet fortalt gennem mange år, at fosforudledningen var reduceret med procent, og at det ikke nyttede noget at reducere yderligere. Med ovenstående er det dokumenteret, at der absolut er en stor opgave i at reducere fosfor kraftigt hurtigst muligt. Problemet med fosfor er jo netop, at det i akkumuleres i de indre farvande. Mængderne stiger år for år. Hvorimod kvælstof er stabilt i vandmiljøet med en faldende tendens. Det haster med at få styr på tilførslen af organisk fosfor. Det burde politikerne interessere sig for. Det kan gøres uden at begrænse produktionen, arbejdspladserne og eksporten, i modsætning til hvad der sker, når man begrænser kvælstof. Man skal huske på den overordnede opfattelse hos myndighederne: Kvælstof skal begrænses til vandmiljøet, da det er den begrænsende faktor. Det vil sige den, der er relativt mindst af!!!! Det er ikke noget, som jeg har fundet på. Det er den officielle opfattelse. Spørg en hvilken som helst miljømedarbejder i Naturstyrelsen, miljøcentrene eller i kommunerne. Ugens Gjerskov: Tillidsfolk i Fødevareforbundet (NNF) udtaler nu, at de ikke længere vil finde sig i at vandplanerne og herunder randzonerne koster arbejdspladser inden for fødevareindustrien. Vi venter nu spændt på, om medarbejderne inden for fødevaresektoren nu også skal kaldes for grimme ting, eller om ministeren lytter til sit bagland. Hvis hun er klog, er det den sidste model, hun anvender. Økologi eller Bæredygtighed? Vore to miljøministre har det med at blande begreberne sammen. Økologi, grønne arbejdspladser og bæredygtighed anvendes i flæng. Har disse tre begreber noget med hinanden at gøre? Nej, ikke nødvendigvis. Der står intet om økologi i bæredygtighedsbegrebet. Det Økonomiske Råd beskrev i 1998 Bæredygtighedsbegrebet: Her står intet om økologi.

6 Det Økonomiske Råd finder, at bæredygtighed dybest set er et spørgsmål om fordeling mellem generationer. Rådet finder, at hvis der skal opnås en bæredygtig udvikling, vil det i høj grad afhænge af den fortsatte teknologiske udvikling, hvor tekniske fremskridt vil have en central rolle. Historisk har tekniske fremskridt spillet en stor rolle for stigningen i den menneskelige velfærd, og tekniske fremskridt kan i princippet gøre det muligt på en og samme tid at sikre økonomisk vækst og løse, eller i alt fald afhjælpe, visse miljøproblemer. Økologi kan også være bæredygtig, men det kræver at produktionsapparatet ikke nedslides, men efterlades i samme stand til vore efterkommere, som vi overtog det. Medlems/orienteringsmøder om stævningen og forslag om en ny regulering af landbruget I løbet af den seneste har vi afholdt fire orienteringsmøder for vore medlemmer. Flere end 500 af vore medlemmer har deltaget. Formålet har været at forklare, hvorfor vi har stævnet staten, hvorfor vi vinder og et forslag til, hvordan man med fordel kan regulere landbruget i fremtiden. Vi har fået opbakning fra medlemmerne af Fødevareforbundet (NNF), som heller ikke kan se, hvorfor man skal begrænse landbruget, når det koster arbejdspladser. Fagforbundet bakker også op den nye form for regulering, som vi har valgt at kalde emissionsregulering, fordi vi i fremtiden bør regulere på det, vi udleder, i stedet for det vi putter i markerne og staldene. Som fremtidsforsker Jesper Bo Jensen udtrykker det: Man kunne aldrig drømme om at tælle det antal kul, man putter ind i kraftværket. Man måler på den mængde, der belaster miljøet. Sådan skal landbruget også reguleres i fremtiden. De der har ret, - får ret. Venlig hilsen Vagn Lundsteen