HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
|
|
- Anders Jensen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca Ankomst Esrum Kloster Ca Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca Afgang Esrum Kloster Ca Ankomst Solbjerg Engsø. Berit Mogensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca Afgang Solbjerg Engsø Ca Ankomst Lyngby Mose (frokost/lunch) Peer Skaarup, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca Afgang Lyngby Mose Ca Ankomst Skenkelsø Sø. Mogens Lindhardtsen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca Afgang mod Møn Velkomst - introduktion Vandplanlægning i Danmark Hvem gør hvad? Hvad omfatter de danske vandmiljøplaner? Hvordan implementeres EU s Vandramme Direktiv i Danmark? Ekskursion til 3 naturgenopretningsområder
2 Cistercienserklostret i Esrum blev grundlagt i 1151 som datterkloster af klostret i Clairvaux Hvad er et amt? 1662: Lenene omdannes til amter Ledes af Amtsmanden 1841: Amtsråd indføres, ledes af Amtsmanden 1933: Direkte valg af amtsrådsmedlemmer. Opgaver indenfor sundhed, miljø og undervisning 1970: Amtsmanden afløses af Amtsborgmesteren. Reduktion i antallet af amter. 2007: Amterne bliver nedlagt pr. 1. januar Opgaverne overføres til staten, nye regioner (5), og kommuner
3 Amtsrådet Økonomiudvalget Psykiatri udvalget Sundhed udvalget Social udvalget Udvalget for uddannelse, erhverv og kultur Udvalget for teknik og miljø
4 Vandplanlægning i Danmark Fra starten af 1980 erne som del af amternes regionplanlægningen i form af recipientkvalitetsplaner. Målsætninger og kvalitetskrav til de enkelte vandområder. A-målsætning B-målsætning C-målsætning
5 De danske vandmiljøplaner Vandmiljøplan I vedtaget af Folketingen Skulle reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet med 50% for kvælstof og 80% for fosfor. Omfattede kommunerne, landbruget og industrien Vandmiljøplan II vedtaget af Folketinget Reduktionen i tilførslen af kvælstof ikke opnået. Skærpede regler for landbruget. Etablering af vådområder Vandmiljøplan III vedtaget af Folketinget Videreførelse af VMP II, nu også med fosfor.
6 Nationale overvågningsprogrammer Vandmiljøplan I Staten bestiller amterne til at udføre størsteparten af overvågningen efter standardiserede former Tilsyn med overflade- og grundvand, spildevandsudledninger, arealanvendelse og luftbåren forurening Vandmiljøplan II Revideret overvågningsprogram NOVA Vandmiljøplan III + Natura 2000 Revideret overvågningsprogram NOVANA Fosfor til og i Arresø mg P/ l 1,10 1,0 5 1,0 0 0,95 0,90 0,85 0,80 0,75 0,70 0,65 0,60 0,55 0,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 ton tilført år smi d d el
7 Udvikling i fosforbelastningen til Arresø Kilder til fosforbelastning % 21% 18% 27% 8% 22% tons P Byspildevand Spredt bebyg. Dyrkn. Bidrag Regnvandsbet. Baggr. Bidrag Atm os fære Spredt bebyg. Regnvandsbetinget Byspildevand 03 EU direktiver: Habitats- og fugledirektivet (NATURA 2000) beskyttelse af levesteder rød- og gullistearter Vandrammedirektivet beskyttelse og forbedringer af vandforekomster overflade- og grundvand Implementeringen af disse 2 direktiver er i Danmark sket i miljømålsloven i 2003 (Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbekyttelsesområder)
8 Vandrammedirektivets tidsplan for gennemførsel Afsluttet inden 22. december: Implementering og fastl. af distr. (Staten) Karakteristik+påvirkninger (Amterne) Risikoanalyse (Amterne) Økonomisk analyse (Staten) Tilsynsprogrammer klar (Staten (amterne)) generations vandområdeplaner (Staten) 2008 Indsatsprogrammer (Staten) 2008 Handleplaner (Kommunerne) 2009 Målopfyldelse 1. frist generations vandområdeplaner 2015 Målopfyldelse 2. frist generations vandområdeplaner 2021 Endelig målopfyldelse 2027 Basisanalyse del 1 Karakterisering og typologisering af vandområderne Påvirkning af vandområderne: Spildevand Vandindvinding Dræninger Landbrug Byer Atmosfærebidrag Og meget andet
9 Basisanalyse del 2 - Risikoanalyse FORUDSÆTNINGER (MST s vejledning nr x, 2005): Gældende miljømål og -tilstandskrav (RP-2005) Tilgængelig viden om miljøtilstanden Tilgængelig viden om påvirkninger Fremskrivning af påvirkninger til år 2015 (Ekspert-)vurdering af vandforekomsternes respons på de evt. ændrede påvirkninger - risikoanalysen BEGRÆNSNINGER: Kort tidsfrist (ca. 01/12/05 til 28/01/06 (31/03/06)) Begrænsede resurser til opgaven Basisanalyse del 2 - Risikoanalyse Gældende miljømål og tilstandskrav fra Regionplanen Er ikke relateret til god økologisk tilstand som ellers er VDR s krav Lempede målsætninger Operationelle miljøtilstandskrav Vandløb: smådyrsfaunaen, fisk Søer: P, sigtdybde, vegetation mm. Marine: N, P, sigtdybde, klorofyl mm.
10 Basisanalyse del 2 - Risikoanalyse Fremskrivning af påvirkningerne Punktkilder Renseanlæg: Gsn. 2002, 2003, 2004 ganget med 1,0255 Industri: Konkrete ændringer indarbejdet Afværge: Konkrete ændringer indarbejdet Regnudløb: 2004-tal ganget med 1,0255 Overløb: Konkrete ændringer indarbejdet Spredt bebyggelse: Ingen fremskrivning Landbrugsbidrag Fremskrevet til marine kystafsnit jf. vejledning (fuld implementering af VMP III)
11 Implementering og fastl. af distr. (Staten) Karakteristik+påvirkninger (Amterne) Risikoanalyse (Amterne) Økonomisk analyse (Staten) Tilsynsprogrammer klar (Staten (amterne)) generations vandområdeplaner (Staten) 2008 Indsatsprogrammer (Staten) 2008 Handleplaner (Kommunerne) 2009 Målopfyldelse 1. frist generations vandområdeplaner 2015 Målopfyldelse 2. frist generations vandområdeplaner 2021 Endelig målopfyldelse 2027 Implementering og fastl. af distr. (Staten) Karakteristik+påvirkninger (Amterne) Risikoanalyse (Amterne) Økonomisk analyse (Staten) Tilsynsprogrammer klar (Staten (amterne)) generations vandområdeplaner (Staten) 2008 Indsatsprogrammer (Staten) 2008 Handleplaner (Kommunerne) 2009 Målopfyldelse 1. frist generations vandområdeplaner 2015 Målopfyldelse 2. frist generations vandområdeplaner 2021 Endelig målopfyldelse 2027
12 Planlægningsforløb Arbejdsprogram (v): Udarbejdelse af forslag juli-dec Høring jan.-juni 2007 Udarbejdelse af endeligt program juli-dec.2007 Beskrivelse af væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver (v): Udarbejdelse af forslag jan.-juni Høring juli-dec Udarbejdelse af endeligt beskrivelse jan.-juni 2008 Planlægningsforløb fortsat Idefase (v+n2k): Udarbejdelse af idefase grundlag jan-juni 2007 Idefase indmelding juli-dec Vand- og naturplaner (v+n2k): Udarbejdelse af forslag jan.-dec Høring jan-juni 2009 Udarbejdelse af endelige planer juni-dec Kommunale handleplaner (v+n2k): Udarbejdelse af forslag jan.-juni 2010 Høring juli-sept Udarbejdelse af endelige planer okt.-dec. 2010
13 6-årig planlægningscyklus 2013: Basisanalyse II (v+n2k) : Arbejdsprogram (v) :Beskrivelse af væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver (v) 2013: Idefase (v+n2k) : Vand- og naturplaner (v+n2k) 2016:Kommunale handleplaner (v+n2k) 2019: Basisanalyse III (v + n2k) : Arbejdsprogram (v) :Beskrivelse af væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver (v) 2019: Idefase (v+n2k) : Vand- og naturplaner (v+n2k) 2022: Kommunale handleplaner (v+n2k) Og nu lidt om dagens ekskursionstur:
14
15
16
17 Tak for opmærksomheden
Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Ny vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?
Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over
Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Hvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Miljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder
Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet
Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om
4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande
Vandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces
Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk
Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen
Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]
VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,
Implementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 14-11-2007 Dato: 02-10-2007 Sag nr.: TMU 86 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget
Vandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN
HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006
Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - implementering af vandrammedirek4vet Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen 1 Den europæiske miljødebat miljøgaran4en Danmark fik i 1986 indført den såkaldte miljøgaran4,
Høringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling
Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer
Punktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)
Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.
Limfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Miljømålslovens vandopgaver
R EDSKAB Miljømålslovens vandopgaver Indledning Miljømålsloven 1 samler implementeringen af en række EU-direktiver i den danske lovgivning. Der er først og fremmest tale om vandrammedirektivet 2 og habitatdirektivet
Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 29. oktober 2013 Ny høring af statens vandplaner Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Forslag til Aarhus Kommunes høringssvar til statens vandplaner,
Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)
Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering
Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål
Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016
Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning 2017-2021 Den 29. september 2016 Peter Kaarup Nyt fra SVANA Disposition 1. Status for vandplanlægningen 2. Vandløbsindsatsen i vandområdeplaner
Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
mejep@nst.dk nst@nst.dk
Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser
Kvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing
Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode
Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første
Grundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006
Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 26 Kolofon Titel: Udarbejdet og udgivet af: Udgivelsesår: Tekst: Redaktion: Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR
KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S
KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S APROPOS - FORORD APROPOS Kommuneplanlægning i det åbne Land er en elektronisk samlemappe, der ligger på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. De nye kommuner
Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur
Kommunernes nye ansvar for vand- og naturkvaliteten giver forvaltningerne nye udfordrende arbejdsopgaver. KL har samlet en række redskaber, der kan støtte forvaltningerne i dette arbejde. De kan findes
Vandrammedirektivet fremtidens udfordringer
Vandrammedirektivet fremtidens udfordringer Af DANVA's tværgående udvalg vedrørende Vandrammedirektivet: Gyrite Brandt formand Københavns Energi, Allan Bruus Odense Vandselskab as, Søren Dall Silkeborg
Korte oplæg med efterfølgende debat
Korte oplæg med efterfølgende debat Indhold - Koordinering af statens interesser - Ophævelse af regionplanretningslinjer - Kommuneplanens forhold til vand- og naturplaner - Miljøvurdering af kommuneplanen
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Implementering af Vandrammedirektivet
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Bedre vandmiljø. - hvorfor vandområdeplaner? Bedre vandmiljø
Bedre vandmiljø - hvorfor vandområdeplaner? Bedre vandmiljø 2 Bedre vandmiljø Bedre vandmiljø - hvorfor vandområdeplaner? Bedre vandmiljø 3 4 Bedre vandmiljø Indhold Forord 7 Indledning 8 Kvælstof 9 Fosfor
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug
Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk
Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune
Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune Planperiode 2009-2015 Indholdsfortegnelse 1 Planens indhold... 3 2 Resumé af den statslige vandplan 2009-2015 for Bornholm... 4 3 Forord... 7 4 Baggrund... 9
Vandplaner og vandindvinding
Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov
Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?
Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Spørgsmål af generel/politisk karakter
Spørgsmål af generel/politisk karakter Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Grøn vækst Hvad er den politiske ramme for gennemførelsen af vand- og naturplanerne. I april 2009 offentliggjorde
Rigsrevisionens notat om beretning om vandplaner
Rigsrevisionens notat om beretning om vandplaner August 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om vandplaner (beretning nr. 13/2013) 1. august 2017 RN 702/17 1. Rigsrevisionen følger
Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Tillæg nr. 5 til Næstved Kommunes spildevandsplan Afskærende ledninger fra Kalbyrisvej til Rådmandshaven & Ydernæs til Odensevej
Tillæg nr. 5 til Næstved Kommunes spildevandsplan 2012-2022 Afskærende ledninger fra Kalbyrisvej til Rådmandshaven & Ydernæs til Odensevej Vedtaget af Næstved Byråd????? Indholdsfortegnelse 1. Baggrund
1.15 Det Sydfynske Øhav
Velkommen til 1. vandrådsmøde i hovedvandoplandet 1.15 Det Sydfynske Øhav Den 24. marts 2014 Svendborg Rådhus Dagsorden 1. Velkomst ved udvalgsformand Birger Jensen 2. Oplæg om 2. generation vandplaner
Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen
Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?
Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Naturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken
Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken IDA 14. marts 2016 Peter Kaarup Hvad indeholder Fødevare og Landbrugspakken vedr. vandplanlægning og vandløb? 1. At der skal ske en revurdering
Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2010-2015 Nissum Fjord Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,
Status for vandplanerne naturplaner
Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner
Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm
Vandplan 2009-2015 Bornholm Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet,
Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner
Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)
Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013
Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:
Vandplan 2010-2015. Århus Bugt. Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2010-2015 Århus Bugt Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Århus Bugt. Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,
Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer
Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts
Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland
Vandplan 2009-2015 Øresund Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,
Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer
Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer Indhold Vandrammedirektivet i dansk lovgivning: Fra miljømålsloven til Lov om vandplanlægning... 1 Vandløb... 4 Søer... 7 Markvanding... 9 Kystvande...
Vandplan 2009-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland
Vandplan 2009-2015 Isefjord og Roskilde Fjord Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt: Sjælland Emneord:
Vandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland
Vandplan 2009-2015 Køge Bugt Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt: Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,
Vandplan 2010-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland
Vandplan 2010-2015 Isefjord og Roskilde Fjord Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt: Sjælland Emneord:
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Mødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune
Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser
Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen
Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund
Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?
FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen
Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2009-2015 Ringkøbing Fjord Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,
Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljømålslovens 53, stk. 1, nr. 1 om vandplanens tilvejebringelse 1.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. juni 2015 J.nr.: NMK-400-00371 Ref.: MACWA AFGØRELSE i sag om Naturstyrelsens vedtagelse af Vandplan 2.6 Østersøen Natur-
Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet
R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik
År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse
Titel: Strategisk MiljøVurdering Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021. Ebbeløkke Rev Natura 2000-område nr. 243 Habitatområde nr. 243 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven,
13/2013. Beretning om vandplaner
13/2013 Beretning om vandplaner 13/2013 Beretning om vandplaner Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende minister, jf. 3 i lov om statsrevisorerne
Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten
Vandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2009-2015 Horsens Fjord Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,
Rammer for vand(område)planer
Rammer for vand(område)planer Susanne Vangsgård, DANVA 04.6.2015 DANVA temadag DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk www.danva.dk Dagsorden Introduktion til forældre og børn
Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2009-2015 Lillebælt/Jylland Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,