Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden

Transkript

1 Ordstyrer: Bettina Mødeleder: Tine Nielsen Referent: Julie Laursen Referat, Regionsbestyrelsesmøde 12/ Sted: Danske Fysioterapeuter, Nørre Voldgade 90, 1358 Kbh. K, Lokale: A19 Dagsorden 1. Velkommen og formalia V/ Tine Nielsen 2. Nyt fra medlemmerne og formanden 3. Hovedemne: Konsekvenser for fysioterapien ved kommunalreformen 4. HB dagsorden 5. Status på arbejdet i arbejdsgrupperne 6. Dialogmøde 9.maj V/ Medlemsmødegruppen 7. Evt. Referat Velkommen og formalia V/ Tine Nielsen Dagsorden godkendt med tilføjelse til evt. Væskt og iværksætteri V/ Anne Marie Referat fra 21/6 godkendt. Afbud: Per Tornøe, Børge Bo, Mie, Thilde. Nyt fra Medlemmerne Arbejdsplads Region Hovedstaden V/ Line: indgået forlig om budgetforhandlinger. Skal endeligt godkendes 20/9. Fysioterapeuter har ikke fået økonomisk post for sig selv på skadestuerne. Der er afsat penge på Glostrup til rehabilitering. Der er forskellige spareforslag, som bliver iværksat fra 20/9. Hvad angår disse, er de besparelser, der blev lagt op til på Gentofte ikke med. I stedet udspecificeres de lokalt. Der har været diskussion om behovet for fysioterapi ved hofteopperationer på Gentofte. Københavns Kommune: forvaltningen har diskuteret verdenskongressen og der er kommet mange positive tilbagemeldinger på den. 1/6

2 Formanden Besparelser: Der er løbende sendt info om besparelser ud til RB. På forskellig vis har Tine søgt at sætte fokus på vigtigheden af fysioterapien og finansieringen af den (Fx udsendt breve til regionspolitikere og direktionerne). Jf. diskussionen om fysioterapi og hofteopperationer på Gentofte, har Eva Zeuthen på en blog i Berlingske argumenteret for at der ikke skulle være behov for fysioterapien ved de opperationer. Fagligt er det blevet tilbagevist og hendes argumentation er uholdbar og udokumenteret. Tine og andre har skrevet et svar på bloggen. Hun har ikke svaret tilbage og Tine har i sinde at følge det op med en invitation til møde. Medlemsregistrering: Mette Gad som er blevet ansat på sekretariatet, kan bidrage med nye statistikker over medlemsregistreringen. Kvartalsvis vil regionsformændene modtage forskellige data om udviklingen i medlemsstatistikken. Bestyrelsen vil få videresendt de dele af materialet, som er relevante. Der er generel opbakning i bestyrelsen til at få bedre kendskab til medlemsdata og det påpeges, at det kan åbne op for flere interessante perspektiver for bestyrelsens arbejde. Mødeaktivitet: Tine har udsendt bilag om sine møder. Der er generel opbakning til at få den form for info. Derfor bliver det prøvet af i en periode, hvorefter RB vurderer om det fortsat er en god ide. Hovedemne: Konsekvenser for fysioterapien ved kommunalreformen Der er udsendt bilagsmateriale på forhånd. Tine indleder punktet og ridser processen for diskussionen op. Først diskuteres konsekvenserne ved kommunalreformen sektor for sektor, hvor bestyrelsesmedlemmerne bidrager med oplevelser af og holdninger til udviklingen. Dernæst bliver bestyrelsen enige om fokuspunkter, som den vil arbejde videre med. Den regionale sektor Opgaver flyttet ud af regionen Mindre behov på børneområdet. Børn får ikke tilbud i regionen, men sendes i stedet videre til kommunerne. Antallet af ansatte: samlet for alle regioner er det steget. Ifølge de tal vi har fra medlemsregistreringen er det faldet for Region H. Det påpeges behovet for en central udmelding fra foreningen om dette decentrale spørgsmål. Desuden et indsatsområde for RB. Ifølge medlemsregistreringen er der stort set det samme antal ansat i Region Midt og Hovedstaden på trods af, at hovedstaden er langt større og har et større sygehusvæsen. Genoptræning og rehabilitering er kommunalopgave : Tendens til at mange beslutningstagere tager udgangspunk i, at genoptræning og rehabilitering er noget som foregår ude i kommunerne og ikke på hospitalerne. Dermed forståelse af, at fysserne kan spares væk i regionerne det påpeges at det er vigtigt at diskutere, hvordan foreningen kan gå imod den opfattelse. Rehabilitering: oplevelse af at det er blevet et fyord indenfor det regionale. Det kastes i stigende grad ud til kommunerne. Svært gennemskueligt hvilken rehabilitering som tilhører kommunen og regionen. Der lægges vægt på, at foreningen skal fremhæve, at rehabilitering er et samlet forløb, som starter på hospitalet og fortsætter i hjemmet. Patientforløb 2/6

3 Er blevet kortere. Her kvalitetsmæssig bekymring følelse af at det kan være svært at gøre arbejdet godt nok + gælder også udredning. Patienterne har fået mere opdelte forløb med forskellige behandlere. Limbo for patienter som mangler viden om og forståelse af deres forløb. Tendens til mere projektorienterede forløb, hvor man retter ind efter de aftalte pakker. Der er ikke længere et samlet forløb hvor man skelner mellem den akutte fase og selve genoptræningen. Få hjemmebesøg. Påpeges, at det kan skyldes en bestemt økonomistruktur Få genoptræningsplaner i Region H. Interessant at der er færrest i hovedstaden sammenlignet med resten af landet (NB tallene er ikke korrigeret ift. størrelse, KRAM faktorer, uddannelsesniveau mv. Det kunne være interessant at gøre). Øget dokumentation omkring genoptræningsplaner Øget administration Specialisering Er det fysioterapeutiske arbejde blevet mere specialiseret? Der er ikke enighed herom i bestyrelsen Koordinering større rolle at spille som koordineringsansvarlige Samarbejde kommunen som ny samarbejdspartner men uden at der er tilført flere ressourcer hertil Fysser er blevet nødvendige samarbejdspartnere for lægerne. Er tænkt ind i det samlede forløb omkring genoptræningsplanerne. (På Rigshospitalet laver lægerne genoptræningsplanerne her har de landets laveste antal af planer). Fremadrettet større samarbejde på tværs af sektor (følger patienten) og mere forskning. Redefinering Flere områder er med reformen under redefinering, hvor det i højere grad bliver det akutte område, som er i fokus. Praksissektor m. OK Generelt: Der er nogle patienter der før ikke fik genoptræning på hospitalerne og derfor gik til praktiserende fysioterapeut, der nu får genoptræning kommunalt, men vi mangler tal på området. Der er overvejelser i sekretariatet om at høre hvor mange og hvilke aftaler kommunerne har indgået med praktiserende vedr. varetagelse af genoptræning iflg. sundhedsloven. Det er svært registrerbart, fordi det ikke foregår på beslutningsplan hvad man har ønsket at lægge ud i praksis. Det foregår mere ad hoc. I andre regioner er der dog lavet aftaler heromkring. Genoptræningsplaner Praksissektoren registrerer ikke, om patienterne kommer med en genoptræningsplan ( 140). I meget få tilfælde har patienterne en genoptræningsplan med. Har de en med, har de ret til kommunalt finansieret fysioterapi, men det er ikke sådan det fungerer kommunerne vil ikke betale. De patienter som søger mod praksis betaler derfor selv og gør det fordi de enten ikke vil vente på det kommunale tilbud el. ønsker noget andet. Oplevelse af at flere før strukturreformen kom med papir (genoptræningsplan). Med genoptræningsplanerne er der kommet mere genoptræning. Det opleves, at man har ret til genoptræning som patient. 3/6

4 Der kommer patienter til praksissektoren fra privathospitaler, hvor de ikke rigtig tilbydes genoptræning. Betydning for borgen/patienten: Mangler viden om, hvad det har af betydning for borgeren/patienten. Er der nogen som falder igennem systemet i de forskellige sektorer? Er der et aspekt af ulighed i sundhed?: nogle har råd til andet end et kommunale tilbud eller vælge et andet. Ikke de store ændringer Overordnet er der en oplevelse af, at der er sket en meget lille forandring i praksissektoren siden reformen. Praksis u. OK Fornemmelse af at kommunalreformen ikke har haft den store betydning. Det har derimod andre forhold, som fx finanskrisen. Der er nogle steder lavet aftaler mellem kommuner og fysser uden OK, men om de har været der før reformen, vides ikke. Patienter der søger tilbud i praksis uden OK, er dem, som ikke føler, de har fundet en ordentlig behandling i det offentlige. Den kommunale sektor Behandlingstilbud Øget behandlingstilbud til børneområdet. Kommer desuden tidligere ud i kommunerne Genoptræning Boom i genoptræning helt overordnet Der er kommet øget fokus på genoptræning generelt. Det opfattes positivt. Forskelle Forskellige tilgange/tilbud i kommunerne (potentielt 29) Tilbud efter faggruppe sammensætning Styringsredskaber forskellige fra kommune til kommune Forskel på mængden af visitation og administration Kommunikation Kommunikation: Bedre kommunikation med regionen efterhånden Det er blevet tydeligt hvor vigtigt det fælles kommunikationsapparat er (elektroniske kommunale journaler). Administration og visitation Der er kommet mere Kbh. : registrering i to systemer Øget visitation flere steder men generelt forskel på mængden af visitation og administration Styring og økonomi Nye styringsredskaber som er forskellig fra kommune til kommune. Er udløber af reformen, kommunerne har ikke været vandt til at styre i samme grad (fx aktivitetsbaserede budgetter) Flere kliniske retningslinjer og pakkeforløb. Ad hoc aftaler Generelt mere opmærksomhed på økonomi (strukturreformen og/eller finanskrisen?) Patienterne Nye patientgrupper Patienterne længere væk fra lægerne 4/6

5 Specialisering Øget specialisering. Flere og flere kommuner laver specialteams. Kbh. som stor kommune har et langt større flow i det almene og specialiserede og større mulighed omkring specialerne. Problemstilling for borgerne ift. nærhedsprincip omkring specialiseringen Viden Lægernes viden tilfalder ikke i tilstrækkelig grad kommunerne. Der er tværfaglige teams i kommunerne, men uden den specialiseret viden, som findes på hospitalet. Der er altså noget viden, som ikke flyder med. Forebyggelse Øget fokus Er en kommunal opgave Ansættelse: Personalevilkår ændret Personale vilkår kan være meget forskellige, som resultat af ændrede og mere forskellige fysiske rammer Flere ansatte i kommunerne (406) Nye ansættelser: faglige vejledere og koordinatorer mere overhead arbejde. Kliniske vejledere Fysiske rammer Er blevet bedre Omorganisering af de fysiske rammer. Flere større centre og enheder. Overordnet tendenser fra diskussionen af sektorerne Forskning Mindre forskning på hospitalerne Mere forskning som følger patienten henover de forskellige sektorer Den økonomiske styring og finansiering Systemet med medfinansieringen og de dertilhørende koder opfattes forholdsvis ugennemskueligt og økonomisk svært at håndtere. Det ugennemskuelige kodesystem er interessant at genoptage som diskussion i RB på et senere tidspunkt. Økonomien vedr. medfinansieringen er meget forskellig fra region til region. Foreningen bør beskæftige sig mere indgående med, hvorfor det ser sådan ud. En årsag til at der er så stor forskel mellem Midt og Region H., kan være at Midt har været mere systematiske med anvendelsen af koderne. De opererer med nogle kan og skal koder. Men økonomisk kan dette være en udfordring for kommunerne. Medfinansieringen er blevet et incitament for kommunerne til at sige, at de ikke er særlig interesserede i, at der laves megen genoptræning på hospitalerne fordi, de ikke ønsker at betale. RB s holdning er, at der er mulighed for at lave langt mere genoptræning på hospitalerne end i dag. I længden bør det også være billigere for kommunen, når der er lavet genoptræningsopgaver på hospitalet. Fys erne skal spille en rolle i at fortælle vigtigheden af en anden type indsats på hospitalerne. Genoptræning 5/6

6 Det er meget forskelligt hvordan forvaltningen af genoptræningen og planerne finder sted. Der mangler mønster i hvem der får og ikke får. Organiseringen passer ikke ind i strukturreformen. Opmærksomhedsfelter for RB På baggrund af diskussionen af de forskellige sektorer, vælger bestyrelsen de emner ud, som den vil være opmærksom på og arbejde videre med. NB. På mødet i oktober vil der være en kort diskussion af opmærksomhedsfelterne. Forud for mødet har bestyrelsesmedlemmerne til opgave at tjekke listen igennem og overveje, om det er det rigtige som er med, eller om der skal tilføjes/udskiftes noget. Udgangspunktet skal være, hvad der kan arbejdes med lokalt og regionalt. Opmærksomhedsfelter i punktform Ansættelsesformer Udskrivningskoordinatorer følge hjem : er det område som både regionen og kommune arbejder med, men hænger det sammen? Ulighed i tilbud: Forskelle i hvad der foregår. Fx stor spredning i de kommunale tilbud/tilgange. På regionalt plan: øget specialisering, hvor der er en ulige fordeling i hvem der får hvad. Desuden fokus på hvor lang tid patienten/borgerne har ret til at vente på genoptræning (jf. pointe om forskellighed i tilbud). Undersøge kvaliteten i genoptræning: er vi tilfredse med forløbene kvalitativt? Der er i dag tale om kortere forløb og noget der ikke laves på hospitalerne. Fokus på sammenhængen mellem hospitalsindlæggelsen og genoptræningen i kommunerne. Mangler afklaringer og overordnede linjer. Fx hvad er specialiseret ift. almengenoptræning. Journalføring: efterspørger måde hvorpå man kan få indsigt i henholdsvis de kommunale og regionale journaler. Generel pointe: det understreges at blot fordi, der er nogle ting, som ikke fungerer optimalt efter strukturreformen, er det ikke det samme som, at alt var optimalt før. HB dagsorden Tine laver en kort gennemgang. Strategiplan: orientering om hvor langt arbejdet er kommet. Der arbejdes med de fem udpegede områder. Der har i HB været et ønske om en skriftlig status. Denne følger. Evaluering af den politiske struktur: genoptages fordi HB havde flere kritiske kommentarer til det arbejde, som er lavet. bl.a. timingen (fx valget vinder blå blok derpå anden struktur.) Sundhedsklinik: der gives tilskud til den, som er oprettet på Vesterbro for udokumenterede immigranter. Går til fysioterapeutiske redskaber. Regionernes nedlæggelse: Lovforslaget er ugennemarbejdet og sjusket. Der er ikke lavet evaluering af reformen indtil nu, der tages ikke højde for usikkerhed og menneskelige forhold ansatte/praksissektoren mv. Der laves fra HB en politisk kommentar. 6/6

7 Finansiering af lederudviklingsforløb: i besparelsesøjemed har der været udspil om egenfinansiering. Ergo er var imod. Derfor laves den ikke. Bedre økonomi: der ser ud til at der har været medlemstilgang og derfor mindre underskud end beregnet. Mit Fysio: der arbejdes på en ny udgave, hvor noget bliver lukket med login for medlemmer. I RB efterlyses snak om, hvordan vi bruger det nye system og bliver bedre til at arbejde med det. Status på arbejdet i arbejdsgrupperne Medlemsmøder: Der er planlagt to møder i tråd med temaet mere træning mindre kniv. 1) Knæmøde på Gentofte d.12/10. 2) Urinindkonsinens d.21/11. Her kun plads til 40 pers. Diskussion af retningslinjer, for hvem der kan deltage. Forslag om på næste møde at tage en diskussion af om hvorvidt ikke medlemmer skal betale for at deltage. Dialogmødet: medlemsgruppen vil gerne vide, om de har et særligt ansvar i den forbindelse. Dette vil være til diskussion på næste møde. Derudover generel diskussion af, hvad dialogmødet skal indeholde. Kontakt til de studerende Har lavet aftale med Janus fra sekretariatet om et møde. Desuden er han inviteret til næste RB møde. Dette for at koordinere indsatsen og de undersøgelser som laves i foreningen. Flere job børn, skoler og forebyggelse Der er produceret noget, men det er endnu ikke færdigt. Arbejdet fungerer udemærket, men produktet mangler en kvalificering. Dialogmøde 9.maj V/ Medlemsmødegruppen Punktet er udskudt til RB mødet i oktober. Evt. Mødekalender: der er sendt ny kalender ud. Mette har problemer med 6/12. Evaluering af mødet: det har fungeret godt med et stort politisk emne samt bilag udsendt på forhånd. Der var på et tidspunkt lidt usikkerhed omkring processen med det politiske emne under mødet. Uklarhed omkring hvor punktet skulle ende henne. Foreningens holdningspapir er inkluderet i mindre grad i diskussionen. Dette tages med næste gang. Uklarhed om hvad det betyder, når der står i bilag, at noget forventes læst. Hvad betyder det? Afklaring: forventning om at man har kendskab til bestemt baggrundsstof. Dette skal fremgå mere klart i bilagene. Forslag til kommende bilag og dagsordensstrukturering: oplæget til diskussion kan med fordel sættes direkte ind i dagsordnen. Forslag om at gensende referat fra sidste møde, når dagsordnen for kommende møde sendes ud. Fungere godt med både ordstyrer og mødeleder. Møde godt forberedt. Planlægning af næste RB møde: Mie, Bettina og Tine. 7/6

8 Vækst og iværksætterri: Anne Marie har konkrete ideer til, hvordan der kan skabes en iværksætterkultur indenfor faget i alle sektorer. Dette kommer på som punkt på næste møde. Suppleanter: er inviteret til næste møde frem for dette, da det giver bedre mening ift. emnet om Ulighed i sundhed. Fællesspisning efter næste møde d.25/10. 8/6