Til læreren. Vi glæder os til at se jer i teatret! God fornøjelse. Mange hilsner. Grønnegade Teater JULEEVANGELIET. Medvirkende:

Transkript

1 Til læreren Dette inspirationsmateriale handler om Juleevangeliet, der er produceret af og spiller på Grønnegade Teater. Forestillingen er en juleforestilling om julens magi, Det Nye Testamentes fortællinger om Jesu fødsel fortalt i et magisk univers. Forestillingen er oplagt til dansk, billedkunst, musik og kristendomskundskab. I inspirationsmaterialet finder du opgaver og ideer til, hvordan du kan arbejde med forestillingen før og efter forestillingen. Materialet er sammensat af Grønnegade Teater og cand. mag. Lotte Strøm og kan frit downloades og kopieres. I er velkomne til at kontakte os for yderligere dialog via mail@gronnegadeteater.dk eller på telefon Vi glæder os til at se jer i teatret! God fornøjelse. Mange hilsner Grønnegade Teater JULEEVANGELIET Medvirkende: Skuespiller/ Tekst & Poesi: Peter Holst Instruktør: Jacques Matthiessen Komponist: Bebe Riesenfors Scenograf: Kristian Knudsen Lysdesign: Raphael Solholm Kreative producent: Pernille Plantener Holst Producent: Grønnegade Teater, Egnsteater i Næstved

2 Indhold: 1) Juleevangeliet S. 3 2) Førsnak Ledestjernen Magi i luften? S. 3 Jesu samtid Afhænger af øjnene, der ser S. 7 Scenografi Teatret som rum S. 9 3) Eftersnak Jesu Samtid Afhænger af øjnene, der ser S. 10 Scenografi Teatret som rum S. 11 4) Interview med scenograf Kristian Knudsen S. 14 5) Velkommen i Grønnegade Teater S. 16 Litteratur: Selma Lagerlöfts Kristuslegender, 1904 Det kristne juleevangelium Uddrag af manuskriptet til Grønnegade Teaters Juleevangeliet Bilag der kan downloades på vores hjemmeside: Tegning af scenografien Musiknummeret Krybbespillet Uddrag af manuskriptet til Juleevangeliet. 2

3 1) Juleevangeliet Julen er miraklernes tid, men hvorfor er det egentlig, at fortællingen er så magisk? Her får du den fulde udgave af Det Nye Testamentes fortælling om Josef og Marias rejse fra Nazaret til Bethlehem, Jesu fødsel i stalden, de hellige tre konger, englenes budskab til hyrderne og deres besøg hos barnet i stalden. Historien tager publikum i hånden, og skuespiller Peter Holst fortæller den med dukker i et magisk univers. Inspirationsmaterialet lægger vægt på kreative opgaver, som du kan bruge til at forberede klassen, før I ser forestillingen eller til at arbejde videre med efter, I har set Juleevangeliet. Vi har valgt tre fokuspunkter: Ledestjerne, Jesu samtid og Scenografi. Under hvert fokuspunkt kan du finde ideer til, hvordan du kan arbejde med fokuspunktet i dansk, billedkunst, musik og kristendomskundskab. Vi håber, at ideerne giver dig inspiration til at planlægge, hvordan din klasse skal arbejde videre med forestillingen. Det er en god idé, at du og klassen arbejder med forestillingen, før I ser den. Af samme grund er inspirationsmaterialet opdelt i førsnak og eftersnak. 2) Førsnak Ledestjerne Stjernen over Betlehem er en ledestjerne der markerer julens glædesbudskab, Jesu fødsel - Gud kom selv til verden og blev født som menneske. For de kristne var selve himmelens lys kommet til jorden. Kan man forstå et julemirakel? Hvad er julens budskab? Hvad handler kristendommens grundlæggende myte egentlig om? Før I ser Juleevangeliet, kan I arbejde med julens magi og få juleevangeliets mirakel ind under huden. 3

4 MUSIK Lyt til en stjerne I Juleevangeliet spiller musikken en stor rolle. Musikken er komponeret til forestillingen og sammen med scenografien, kostumer, tekst, lys og skuespil er den med til at skabe det univers, du bliver en del af i forestillingen. En vej ind i forestillingen er at lytte og arbejde til det musikstykke, du kan streame musikken fra Begynd fx med at tale med eleverne om, hvilke strategier man kan bruge til at lytte til musikken. Lad være med at fortælle, hvad musikstykket hedder. Eleverne kan fx Lytte efter hvilke elementer, lag og lyde, musikken består af Lytte efter stemninger Lade tankerne løbe Lytte efter om musikken udvikler sig Lytte efter hele musikbilledet på en gang Fortæl eleverne, at musikstykket hedder Star Over Bethlehem. Ændrer navnet elevernes oplevelse? Komponer en stjerne Læs juleevangeliet, Lukasevangeliet kap. 2, højt for eleverne. Tal med eleverne om, hvilke følelser myten om Jesu fødsel vækker både i fortællingen og i kristne mennesker verden over. Hvordan kan følelserne og julens budskab omsættes til musik? Opgave: Inddel eleverne i grupper på tre. Lad hver gruppe skabe en lydhistorie, hvor de omsætter den del af juleevangeliet, der handler om, at englene fortæller hyrderne på marken, at en frelser er født. Du kan enten vælge at lade det være en bunden opgave, hvor du vælger tre instrumenter, hver gruppe må bruge. Du kan også lade eleverne arbejde med DSP2 (et gratis norsk program, hvor eleverne kan lave et elektroakustisk lydforløb, Begynd med at lade eleverne fortælle, hvordan hyrderne reagerer på englen. Hvordan lyder følelsen? Hvor kommer englen fra? Og hvordan lyder en engel? Lad dem bygge historien op. 4

5 BILLEDKUNST Tegn med sanserne I Juleevangeliet spiller musikken en stor rolle. Musikken er komponeret til forestillingen og sammen med scenografien, kostumer, tekst, lys og skuespil er den med til at skabe det univers, du bliver en del af i forestillingen. En vej ind i forestillingen er at lytte og arbejde med det musikstykke, du kan downloade fra Opgave: Alle elever skal have et A3-papir og farver. Læg papiret og farverne foran eleverne. De må ikke tage farverne, før du siger til. Eleverne skal improvisere ud fra musikken. Fortæl eleverne, at musikstykket hedder Krybbespillet. Spil stykket for eleverne og lad dem lytte med hele kroppen. Lad eleverne tage farver og spil musikstykket igen. Mens eleverne lytter anden gang, skal de tegne. De skal tegne, hvad de kommer til at tænke på, mens de lytter. Eleverne må ikke snakke sammen. Du bestemmer, hvornår de skal stoppe med at tegne. Lad herefter eleverne skrive tre minutter om, hvad de har tegnet. Elever præsenterer herefter, hvad de har tegnet og skrevet for hinanden. DANSK Digt en stjerne I Juleevangeliet spiller musikken en stor rolle. Musikken er komponeret til forestillingen og sammen med scenografien, kostumer, tekst, lys og skuespil er den med til at skabe det univers, du bliver en del af i forestillingen. En vej ind i forestillingen er at lytte og arbejde til det musikstykke, du kan downloade fra Opgave: Fortæl, at musikstykket hedder Krybbespillet. Lad eleverne skrive hurtigskrivning i fem minutter efter at have lyttet til musikken. Herefter skal eleverne sætte streg under de fem vigtigste ord i deres hurtigskrivning. Hurtigteksten lægges væk, og eleverne skriver ud fra deres ord et digt eller et blogindlæg om julenat i Betlehem, hvor de bruger de fem ord, de stregede under. Digtene må I meget gerne sende til mail@gronnegadeteater.dk 5

6 KRISTENDOMSKUNDSKAB Julens budskab Lukasevangeliet kap. 2 og Johannesprologen i Johannesevangeliet er de to bibeltekster, der hører julen til. Lukasevangeliet fortæller om Jesusbarnets fødsel i en stald i Betlehem. Johannesevangeliets prolog fortæller samme historie, dog uden at nævne Jesusbarnet i Betlehem. I stedet fortælles om, at Gud bliver menneske, og at lyset kommer til verden. I Johannesevangeliet kap. 1 vers 5 hedder det fx Lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. Tal med eleverne om, hvem Jesus er i kristendommen, og hvad teksternes budskab er. Saml alle ord og vendinger, I taler om i en brainstorm på tavlen. Prøv sammen med eleverne at oversætte nogle af ordene til billeder. Opgave: Lad eleverne gå sammen to og to. Hver gruppe skal vælge fire ord fra brainstormen. Ud fra de fire ord skal eleverne udforme en plakat, der fortæller om julens budskab. Eleverne må kun bruge foto, tegninger eller figurer. Brug et af de programmer, der allerede ligger på skolens computere. Du kan også vælge at arbejde med fokuspunktet Ledestjerne sådan her: Stjernen over Betlehem Slår du op i en ordbog, finder du ud af, at en ledestjerne er en stjerne, du kan navigere efter fx til søs. I overført betydning er en ledestjerne en genstand, et fænomen eller en person, man bruger som rettesnor for sine handlinger. Stjernen over Betlehem bliver kaldt en ledestjerne. Hvorfor? Tal med eleverne om, hvad ledestjerne betyder i den kristne sammenhæng. Lav sammen med eleverne en mindmap på tavlen. Opgave: Lad eleverne gå sammen to og to. Hver gruppe skal vælge fire ord fra mindmappen. Ud fra de fire ord skal eleverne udforme en plakat, der fortæller, hvad en ledestjerne er. Eleverne må kun bruge foto, tegninger eller figurer. Brug et af de programmer, der allerede ligger på skolens computere. 6

7 Jesu samtid afhænger af øjnene, der ser Året nul i vores tidsregning. Området, der i dag er Palæstina og Israel, bestod den gang af tre jødiske nationer, Judæa, Samaria og Galiæa. Alle tre under romersk overherredømme. Den jødiske konge Herodes har været død i fire år. Folketællingen i Palæstina skal først foregå om seks eller syv år. Jødedommen er den herskende religion, men jøderne er internt splittet i forskellige partier der er indbyrdes uenige. Det er den historiske og geografiske kontekst, kristendommen opstår i. I Biblen møder vi den kristne version af, hvad verden så ud, og hvad der skete i tiden omkring Jesu fødsel. Det tidsbillede vi møder, og de begivenheder, der bliver beskrevet er farvet af den kristne opfattelse af og syn på verden. Opgaverne under Jesu samtid stiller skarpt på den historiske tid, og på Biblens fortælling om tiden omkring Jesu fødsel. Selma Lagerlöf, Den svenske forfatter Selma Lagerlöf skrev i 1904 bogen Kristilegender. I den genskriver og gendigter hun en række af de legender, der findes om Jesusbarnet, den voksne Kristus og den påvirkning på eftertiden, Jesus Kristus har haft. Historierne er hentet fra Biblen, og fra i de fortællinger om Jesus Kristus, der ikke er en del af Biblen samt fra katolske helgenlegender. Selma Lagerlöf tilføjer, varierer og digter videre på legenderne, præcis som andre forfattere til fortællinger om Jesus Kristus skrevet efter Biblens tekster blev udvalgt og samlet i 300-tallet. DANSK Fiktion om Jesu samtid Fanfiktion er ikke en ny genre. Der findes en lang række fortællinger, der digter videre på skikkelser fra Det Nye Testamente, oftest Jesus, Maria og Josef. Fortællingerne er fortidens svar på vores tids fanfiktion på internettet. Fortællingerne fylder huller ud ved at fortælle om de tidsrum, Biblens tekster ikke fortæller om: Fx tiden i Egypten, Jesus barndom. Fælles for teksterne er, at vi når vi læser dem, får et indblik i den tid, hvor de er skrevet. Præsenter Selma Lagerlöf og bogen Kristuslegender for eleverne. Du kan også finde en anden videredigtet fortælling om Jesusbarnet: Læs teksten højt for eleverne. Opgave: Hvad er kendetegnende genren fortælling? Skriv kendetegnende på tavlen, så eleverne kan se dem. Undersøg vor tids fanfiktion sammen med klassen. I kan fx udforske fanfiktionssider, hvor fans fra hele verden skriver videre på fx Harry Potter. Hvad har nutidens og fortidens fanfiktion tilfælles? Hvorfor skrev og hvorfor skriver folk teksterne? 7

8 MUSIK OG BILLEDKUNST Lyden af år nul Undersøg sammen med eleverne, hvor ligger det område, hvor kristendommen opstod? Hvordan så det landskab ud, som mytens Jesus voksede op i? Hvilken musik hørte jøderne? Hvilke instrumenter spillede de på? Hvilken musik hørte romerne, der herskede i området for 2000 år siden? Før du går i gang, skal du undersøge, om I har adgang til nettet og hvor mange af eleverne, der har smartphones, der kan gå på nettet. Klassen skal arbejde i grupper, og der skal være mindst tre mobiler pr. gruppe. Det er vigtigt, at der er Wi-Fi, eleverne kan gå på. Ellers kommer eleverne til at betale for den data, de downloader. Opgave: Lyt til traditionel musik fra det gamle Rom og traditionel jødisk musik. Jøder og romere levede side om side i Palæstina og Israel i år nul. Tal med eleverne om, at de skal udvælge og sammensætte et lydbillede af år nul. Del eleverne i grupper. Hver gruppe skal have mindst tre mobiler. Eleverne skal nu downloade de musikstykker, I har hørt i klassen. Hver gruppe skal nu sammensætte et musikstykke ved at blande de forskellige musikstykker, de har fundet. Musikstykket skal efterfølgende spilles i klassen. I kan eventuelt blande det med nye musikstykker. BILLEDKUNST Oplev år nul Undersøg sammen med eleverne: Hvor ligger det område, kristendommen opstod i? Hvordan så det landskab ud, som mytens Jesus voksede op i? Hvilken musik hørte jøderne? Hvordan gik jøderne klædt? Hvordan gik romerne klædt? Hvilke tekstiler og farver, havde deres tøj? Hvordan så byerne ud? Find fx inspiration på religionsfaget.dk, dr.dk/skole eller Filmstriben.dk. Eleverne arbejder to og to sammen om at skabe en collage af stof, der viser, hvordan de oplever, det område kristendommen opstod i. KRISTENDOMSKUNDSKAB Fakta om år nul Undersøg sammen med eleverne: Hvor ligger det område, kristendommen opstod i? Find fx et kort. Hvordan så det landskab ud, som Jesus voksede op i? Find historiske fakta for tiden op til og efter år nul. Hvem regerede? Hvorfor? Hvilke religiøse fraktioner var der blandt jøderne omkring år nul? Hvad var de uenige om? Saml jeres viden på plancher. Du kan evt. lade eleverne forberede en paneldiskussion om det sidste spørgsmål. 8

9 DANSK, BILLEDKUNST, MUSIK & KRISTENDOMSKUNDSKAB Når klassen skal se Juleevangeliet, er det en god ide at hjælpe eleverne med at skærpe opmærksomheden på teatret som udtryksform. En måderne er at lade eleverne skrive en anmeldelse af stykket. Gerne med fokus på scenografien. Scenografi - Teatret som rum Tal med eleverne Den om, dramatiske hvad en anmeldelse tekst er kun er, én og dimension hvilken opbygning af en teaterforestilling er anmeldelse har. på Skriv linje opbygningen med kostumer, op på scenografi og tavlen. Du kan arrangement. også hjælp eleverne Teater skaber med at en skrive dynamisk en anmeldelse relation ved mellem at lade scene dem og svare tilskuer, på spørgsmål. hvor forandringer i tonefald, lys, bevægelsesretning, rytme, tempo og afstand til tilskueren og dennes placering er betydningsskabende Opgave: Eleverne kan fx svare på: handlinger sammen med tekstens univers. Hvordan er scenografien, Gyldendals Teaterleksikon (og hvordan fungerer den sammen med teksten, scenografien, skuespilleren, lyset, lyden?) I kan også læse interviewet med scenograf Kristian Knudsen for at få mere inspiration. Hvordan påvirker stykket på dig som tilskuer? Hvad fik det dig til at føle? Hvilke stemninger var der på scenen og i rummet? Hvad kom du til at tænke på? Håndværket: Var skuespilleren dygtig? Var forestillingen iscenesat med entusiasme? Var skuespilleren engageret? Havde forestillingen et budskab, der har betydning for vores samtid? Svarene på spørgsmålene skrives efterfølgende sammen til en anmeldelse. 9

10 MUSIK Musikken spiller Hvis eleverne 3) har Etersnak skrevet en anmeldelse, er det en god ide at tage udgangspunkt i deres anmeldelse. Ellers kan I indlede timen med at tale om, hvad der gjorde mest indtryk på eleverne, hvor de kender historierne fra og Jesu hvilke samtid temaer, eleverne afhænger oplevede af øjnene at forestillingen der ser berørte. I teaterforestillingen Juleevangeliet ser og får du et bud på, hvordan holdet bag forestillingen Opgave: Hvilke billeder fik eleverne af Jesu samtid i løbet af forestillingen? Bed eleverne om at komme opfatter tiden omkring Jesu fødsel. Du og eleverne møder både Bibelens skildring af tiden, den med eksempler fra scener, musikken eller fra scenografien. historiske kontekst, de fortællinger om Jesusbarnet, kristne har digtet og føjet til gennem årene. Bed eleverne om at vælge et af de eksempler, de er kommet med. Hvordan kan eksemplet omsættes til en lydfortælling? Alt sammen sat sammen og fortolket på en ny måde. Du kan igen Opgaverne lade eleverne under arbejde Jesu med samtid DSP2 fokuserer (et gratis på, norsk hvilket program, tidsbillede hvor eleverne Juleevangeliet kan lave et giver af tiden omkring elektroakustisk Jesu fødsel. lydforløb, KRISTENDOMSKUNDSKAB & DANSK Fiktion og fakta Tag udgangspunkt i den anmeldelse, som eleverne har skrevet efter at have set forestillingen. Læs kommentatorens opsummering af tiden omkring Jesu fødsel. Hvor meget er opdigtet? Hvor meget er historiske fakta? Se vedlagte uddrag af manuskriptet (Bilag) Opgave: Diskuter i klassen, hvilke billeder Juleevangeliet giver af Jesu samtid? Bed eleverne komme med konkrete eksempler. Hvordan skildrer kommentatoren Jesu samtid? Hvad betyder kommentatoren for jeres oplevelse af Juleevangeliet og det tidsbillede, forestillingen giver? Hvordan bygger forestillingen ellers et tidsbillede op? 10

11 BILLEDKUNST Sanseindtryk af tiden Hvis eleverne har skrevet en anmeldelse er det en god ide at tage udgangspunkt i deres anmeldelse. MUSIK Ellers kan I indlede timen med at tale om, hvad der gjorde mest indtryk på eleverne, Musikken hvor spiller de kender med historierne fra og hvilke temaer, eleverne oplevede at forestillingen berørte. Hvordan indgår musikken i det univers vi er på rejse i med forestillingen Juleevangeliet? Hvad er Opgave: musikkens Materialer, rolle? Hvilke skulpturelle stemninger tableauer, tilføjer rekvisitter den de enkelte og dukker scener? er Er med der til scener at skabe eller et tidsbillede. fortællinger, Hvad hvor er scenografien det for materialer, og musikken tableauerne i særlig i forestillingen grad forstærker består hinanden? af? Hvilke Hvordan? tanker og sanseindtryk giver tidsbilledet? Inddrag evt. de collager, eleverne selv har arbejdet med. Hvordan bliver musikken fx brugt i en musical? I en film. Er der lighedspunkter? Forskelle? Scenografi - Teatret som rum Teatret er øjeblikkets kunst. Modsat film, tv og billedkunst er der ikke et blivende produkt og forestillingen kan ikke fastholdes. Forestillingen er et værk og en begivenhed på samme tid. Skuespillerne spiller deres roller mens publikum sidder i salen, og reagerer på det de ser på scenen. Hver forestilling er unik, og bliver skabt af skuespillerne på scene og tilskuerne i teatersalen. Opgaverne under Scenografi arbejder med teater som udtryksform. Opgaverne arbejder med scenografi og rekvisitter. 11

12 DANK Teatret som udtryksform Tilskueren må ofte skabe sin egen visuelle helhed ud fra enkeltdele og læse objekternes repræsentationsværdi: et hjul som repræsentation af en vogn, lyden af hest som repræsentation af hest, en gren i stedet for en skov, en enkelt soldat som tegn på en hær. I den enkelte forestilling lærer tilskueren koderne gennem en fiktionskontrakt og skaber imaginære billedrum, ligesom tilskueren kan se bort fra genstande på scenen og personer uden for fiktionen. Skuespilleren kan spille flere forskellige roller, springe mellem dem og forskellige synsvinkler. Gyldendals teaterleksikon. Skuespilleren spiller flere karakterer og det sker med ganske simple rekvisitter. Hver rolle har 1-3 rekvisitter. Så fylder vores fantasi selv de tomme pladser ud. Josef havde for eksempel sit forklæde, sin høvlebænk og høvlspåner. På samme måde med resten af rollerne i forestillingen. Opgave: Hvilke roller var med, og hvilke rekvisitter var med til at karakterisere dem? Lad eleverne udforme en liste med roller, og hvilke rekvisitter der karakteriserede dem. Læs interviewet med forestillingens scenograf, Kristian Knudsen, evt. sammen med eleverne. Scenografien er bygget op med fysiske tableauer i hele rummet. Hvilken effekt har det på oplevelsen af Juleevangeliet? Opgave: Hvilken betydning har de forskellige tableauer? Hvilke materialer er blevet brugt? Og hvilke associationer får I? Og hvilken stemning skaber de? Se bilag af tegning over scenografien. Arbejd med at tolke tableauerne. Del klassen i tre grupper og lad eleverne arbejde med at fortolke et tableau. Sæt herefter grupperne sammen fire og fire. Firemandsgrupperne samler deres fortolkninger. Diskuter i klassen hvordan skuespillet, teksten, scenografien og musikken sammen skaber betydning. Opgave: Læs historien om hyrden i Selma Lagerlöf Kristuslegender. Hvilke virkemidler bruger den skrevne tekst sammenlignet med forestillingens iscenesættelse af historien? Hvordan ville sammen tekststykke se ud på film? Lad eleverne skrive en hurtigskrivning i fem minutter. Lad herefter eleverne understrege de vigtigste punkter. Lad to eller tre elever komme med deres bud. Resten af klassen kan supplere med deres ideer. 12

13 KRISTENDOMSKUNDSKAB BILLEDKUNST Åbne Materialer sanser og oplevelse Se I Juleevangeliet bilag af tegning tegner over scenografien. et billede af en dyster verden uden håb før Jesus blev født. Scenografen har arbejdet med forskellige fysiske materialer, der giver hver deres Tag sanseoplevelse. udgangspunkt i vedlagte tegningen af scenografien. Hvordan er rummet opbygget? Hvordan påvirker det tilskueren? Opgaver: Hvordan bruger scenografen de forskellige materialer i tableauerne. Hvilken virkning Hvilke tableauer var en del af forestillingen? og sanseindtryk giver de forskellige materialer? Hvad er forskellen på at skabe fysiske tableauer Hvordan er folkevandringen skildret? og fx et scenetæppe? Undfangelsen? Hvilke materialer er blevet brugt? Hvilken materialer, stemning giver der er materialerne? blevet brugt i de forskellige tableauer og figurer. Hvilke sanseindtryk Hvilke giver materialerne? symboler fra Biblens Tag evt. tekster udgangspunkt kan I genfinde i tableauet i scenografien? med den romerske hær. Hvordan opbygger scenografien oplevelse af en dyster verden? Og hvordan opbygger scenografien oplevelsen af håb? Hvem er onde? Hvem er gode? Hvilke materialer består gode af? Hvilke materialer består det onde af? Som afslutning kan eleverne arbejde med deres eget tableau. Lad eleverne tænke over, hvilke sanseindtryk beskueren skal have, og hvilket materiale tableauet skal bestå af, før de går i gang. 13

14 4) Interview med Kristian Som inspiration til jeres arbejde med Juleevangeliet kan I læse om de tanker, forestillingens scenograf, Kristian Knudsen, har gjort sig i forbindelse med arbejdet med scenografien. Det er oplagt at læse artiklen, før I arbejde med fx at anmelde forestillingen. Det er også oplagt at læse artiklen, før I arbejder med teatret som rum. Hvad er din opgave som scenograf? Og hvordan er en scenografs uddannelsesmæssige baggrund? Jeg er en lidt speciel scenograf. Jeg har ikke scenografuddannet, men er oprindeligt uddannet arkitekt. Min indgang til scenograffaget var det fysiske teater (red. genre inden for teateret), og fra det fysiske teater har jeg en mere procesorienteret tilgang til at skabe en scenografi. Traditionelt er scenegrafens opgave at skabe et visuelt koncept for en forestilling i samarbejde med instruktøren. Det betyder, at scenografen er ansvarlig for at udvikle og skabe det samlede billedmæssige udtryk i forestillingen. Scenografens arbejde er selvfølgelig afhængigt af, hvilke andre faggrupper der er med i produktionen. Er der en lysdesigner, har han/hun ansvaret for lyset, er der en kostumedesigner, har han/hun ansvaret for kostumerne osv. Men det er scenografen der har den overordnede ansvar for at lægge den visuelle linje for forestillingen. Hvordan har du arbejdet med scenografien i Juleevangeliet? Forestillingen Juleevangeliet er blevet til i en fælles proces. Tidligt i forløbet havde komponisten, lysdesigneren, skuespilleren, instruktøren og jeg en række workshopper, hvor vi sammen tegnede billeder med ord : Vi arbejdede med hvilke stemninger, situationer og markante tydelige symbolske elementer, der skulle være en del af forestillingen. Allerede her arbejdede vi også med ideer om billedernes størrelse, form og rummets udtrækning. Faktisk alt, der kunne være med til at skabe en ramme for både et visuelt udtryk og et handlingsforløb. Ud fra denne fælles grød af stumper, plukkede instruktøren de stumper, han synes kunne være en linje og en rækkefølge. Og ud fra den rækkefølge, som instruktøren valgte, kom vi andre herefter med et bud forestillingens vinkel. I tråd med procestanken, jeg har med fra det fysiske teater, har forestillingens instruktør og jeg sammen leget og eksperimenteret scenografien frem. Tidligt i forløbet eksperimenterede jeg med at forme figurer, elementer osv. i ståltråd og papir sammen med instruktøren. Det er ud fra de løse skitseagtige figurer og modeller er forestillingens scenografi vokset frem. Det er den sammen legende eksperimenterende proces, jeg har anvendt til at udvikle den dukke der er en del af et Juleevangeliet. Forestillingens skuespiller og jeg begyndte med en dummy. Dukken udviklede sig og tog form i takt med, at skuespilleren udviklede dukkens karakter i prøveforløbet. For mig har det været interessant at vælge en række materialer og arbejde med deres form, udtryk og sanselighed. Blandt andet har jeg valgt at arbejde med sort sand og knust glas fra Holmegaard. 14

15 Glasset er interessant, fordi det har et meget stærkt udtryk. Det ligner sand og giver et udtryk af noget udtørret. Ud over glasset har jeg valgt at arbejde med metal på grund af dets konsistens af noget soldateragtigt. I forestillingen er det blevet til en romersk hær af dåser. De materialer jeg har valgt er i scenografien knyttet til egenskaber. Jeg har helt bevidst valgt, at det onde er af plastik og metal, mens det gode er i skrøbelige og hvide materialer. I Juleevangeliet sidder publikum på en publikumsopbygning omgivet af tableauer, der er bygget op rundt om i hele rummet. Hvorfor har I valgt den løsning modsat fx en drejescene? Holdet bag forestillingen ville gerne have, at publikum får en oplevelse af, at de tråder ind i et landskab, når de kommer ind i teatersalen, og at de i løbet af forestillingen bevæger sig rundt i dette landskab. Løsningen er blevet en publikumsopbygning der giver publikum mulighed for at ændre synsvinkel i løbet af forestillingen. Publikumsopbygning giver os også mulighed for at bygge tableauer op som fysiske installationer i rummet frem for, at vi skal arbejde med en hel række af sceneskrift. De fysiske stationære installationer gør det også muligt at skabe nogle meget præcise opstillinger. Ved hjælp af lyset kan vi give publikum en oplevelse af at flytte sig rundt i rummet ved at bruge lyset til at flytte opmærksomheden fra et tableau til det andet. I en scene vil et tableau være belyst, imens de andre vil ligge i mørke. I næste scene vil et nyt tableau være oplyst, og scenen vil se anderledes ud. Samtidig kan publikum hele tiden fornemme der er noget ved siden af og noget rundt om dem. Forhåbentlig vil det styrke publikums oplevelse af, at de befinder sig inde i et univers, som de bevæger sig rundt i. Scenografien er, som du selv nævner, bygget op af bl.a. en række fysiske tableauer. Kan du fortælle om dem? Hvorfor har du valgt tableauer frem for projektioner eller fotografier? De fysiske tableauer har et rummeligt udtryk. Det rummelige udtryk er specielt for teateret. Det er det, teater kan. Det rummelige udtryk er der kun på det tidspunkt, hvor man ser på det. Og så er det væk. Et billede eller en projektion kan man genskabe, når man vil. På et teater virker det meget fattigt, hvis du bare projekterer et billede op ved siden af en rumlig struktur. Videoprojektioner i teatret bliver først interessante, hvis du arbejder med, at de skal tilføre et eller andet til teatrets rummelige udtryk. Først når du bruger videoprojektioner på en måde, bliver de relevante. Teatrets styrke er, at den enkeltes oplevelse af, hvad der sker i teaterrummet er så individuel og adskiller sig fra person til person. Det gør i mine øjne teatret mere interessant end den masseproducerede virkelighed, som videoprojektion er. I princippet er det det samme alle ser, når de ser en video. Modsat filmen kan teatret ikke skabe en total virkelighedsgenskabelse. Der er flere tekniske begrænsninger på teatret end på film. De tekniske begrænsninger gør at man i højere grad er nødt til at kræve, at publikum går med på legen. Publikum er nødt til at se bort fra dele af virkeligheden og selv aktivt blive medskabende i teaterforestillingens univers. 15

16 5) Velkommen i Grønnegade Teater Det lille Turneteater startede som en bus og en mand. Teaterleder Peter Holst grundlagde teatret og spillede landevejene tynde med sine mere og mere roste forestillinger. Efter 20 år, en Reumert, en masse gode anmeldelser og endnu flere glade publikummer besluttede Næstved Kommune sig for at gøre Det lille Turneteater til egnsteater i hele Næstved Kommune. I 2008 satte vi nøglen i døren til Teatersalen på Grønnegade Kaserne, og med et navneskift til Grønnegade Teater tog vi hul på et helt nyt kapitel - som egnsteater i Næstved og dermed et af Næstved Kommunes kulturelle fyrtårne. Forestillingerne producereres under høj himmel på Favregården i Holmegård. Her har vi vores værksted, prøvesal og administration. Teatersalen på Grønnegade Kaserne er vores spillested i Næstved. Her spiller vi ikke kun vores egne forestillinger, men inviterer også teaterkolleger fra hele landet til at vise deres bedste forestillinger. Vi samarbejder med flere kulturinstitutioner i Næstved og på landsplan om at gøre Næstved til en by med et levende, skabende kulturliv. Og vi håber I vil være med - Vi ses i teatret! 16