Skibe og husbåde 10. Bygninger 10. Generelt. Delområder. Planens hovedtræk 8. Planens hovedtræk. Trafik og parkering 7. Blandede funktioner 7

Transkript

1

2 Forslaget til Byomdannelsesplan for Odense Havn er udarbejdet af Odense Kommune Byplan- og Miljøafdelingen Europlan Arkitekter ApS har ydet bistand til bebyggelsesforslag og illustrationer Odense, juli 2003 Endeligt vedtaget den 29. oktober 2003 Indholdsfortegnelse Forord 3 Byomdannelsesplanen Om byomdannelsesplanen 4 Det videre arbejde 4 Havneforum Visioner Arkitektur 7 Handel 7 Hvad vil vi med havnen? 6 De store træk 6 Vandet 6 Turisme, sport, fritid og rekreation 6 Skibe og husbåde 7 Blandede funktioner 7 Trafik og parkering 7 Planens hovedtræk Planens hovedtræk 8 Trafik 8 Etaper 9 Delområder Generelt Parkering 10 Kajanlæg 10 Bygninger 10 Skibe og husbåde 10 De enkelte delområder Delområde A 11 Delområde B 12 Delområde C 13 Delområde D 14 Delområde E 16 Delområde F 17 Delområde G 18 Delområde H 20 Delområde I 20 Delområde J 22 Hele området 23 Hidtidig planlægning Strategiplan for Odense Havn 24 Lokalplan for den indre del af Odense Havn 24 Ændret lovgivning 24 Ny lokalplan 24 Ny kommuneplan 24 Forbindelse over banen 24 Multihusrapport 24 Tekniske forudsætninger Bygningskvalitet 25 Lejekontrakter 25 Trafik 26 Trafikstøj 27 Virksomhedsstøj 27 Vandkvalitet 28 Jordforurening 29

3 Forord Vore forfædre ville have en havn tæt ved byen. Det var før jernbanernes tid, så alternativet til hjulspor og stenede veje var kanaler. Det var en stor bedrift at grave en kanal fra fjorden ind til Odense, men uden havn og kanal havde Odense næppe været den by, den er i dag. Havnen var en forudsætning for byens vækst. I dag har den lange kanal ikke længere samme fordel. Lindøterminalen er mere tilgængelig for nutidens skibe, så det er her, vi skal satse og investere, når det gælder havneaktiviteter. Tilbage ligger den gamle havn med alle dens muligheder. Den kan blive Odenses mest attraktive bydel, fordi den har det hele: Vandet, skovene og masser af plads. En ny bydel 1500 m fra Flakhaven og 500 m fra Banegården - lige ved Åløkkeskoven og Næsbyhoved Voldsted. Gravningen af Danmarks længste kanal var en kæmpe investering, men med den var grundlaget for Odenses vækst sikret. Gennemførelsen af en ny byomdannelsesplan for den indre havn er også en krævende opgave. Men hvis vi gør det godt nok, kan det blive den investering, der atter sikrer grundlaget for Odenses vækst og udvikling mange år frem i tiden. I økonomiske dårlige tider må man investere. Problemer løser sig sjældent af sig selv. Med byomdannelsesplanen og lokalplanen for 1. etape tager vi hul på en ny udvikling i Odense. Med omdannelsesplanen åbner vi for en ny udvikling på Odense Havn 3

4 Byomdannelsesplanen Om byomdannelsesplanen I juni 2002 vedtog byrådet en lokalplan for 1. etape af Odense Havn. Samtidig vedtog man, at der skal udarbejdes en omdannelsesplan for resten af den indre havn. En byomdannelsesplan er ikke en bindende plan, som man kan bygge efter. Skal der bygges i et område af havnen, kræver det en lokalplan. Når havnen en gang er fuldt udbygget, vil den bestå af flere lokalplaner, der gælder for hver sin del. Formålet med omdannelsesplanen er at få hele området til at fungere som en helhed og at sikre et sammenhængende fælles grundlag for de kommende lokalplaner. Skitsen viser planens princip i grove træk. Der skabes en sammenhængende havepromenade fra Åløkkeskoven i vest til Skibhuskvarteret i øst. Mod skovene i vest har planen en grøn karakter, mod syd og øst bliver den bymæssig. Der kan gå mange år, før havnen er fuldt udbygget, og vi kender ikke de behov og ønsker, der vil komme i fremtiden. Derfor kan omdannelsesplanen ikke være detaljeret. Vil der engang i fremtiden komme ønsker om et nyt Europæisk hovedsæde for Mitsubishi? Eller om et operahus? Et stort varehus? En helt ny form for boligbebyggelse eller en ny form for vandsport? Ikke alt kan ligge på havnen, men planen må være så robust, at den kan holde til forskellige mulige udviklinger. Når vi starter med at bygge på grundlag af planen, skal den kunne holde hele vejen igennem. Derfor bygger planen på en enkel og stærk overordnet struktur. Det bærende element er en ny sammenhængende havnefront fra Åløkkeskoven i vest til Skibhuskvarteret i øst. I forlængelse af lokalplanens sydlige kanal anlægges en ny og bredere kanal, således at Odense får en sammenhængende havnepromenade i hele havnens bredde. I tilknytning til havnepromenaden placeres fritidstilbud, kulturtilbud og offentlige pladser. Historisk refererer den nye havnefront til Næsbyhoved sø, som lå her engang. Kanalen vil sammen med den vedtagne lokalplans kanaler opdele den indre del af havnen i nogle klart afgrænsede delområder. For hvert delområde angives nogle grove retningslinier for den videre planlægning - f.eks. i form af bygningshøjder og sigtelinier, som skal friholdes. 4 Det videre arbejde Hvis havnen skal blive et sammenhængende nyt byområde, er det vigtigt også at fastlægge nogle hovedprincipper for belægninger, belysning, skiltning, udformning af anlægsbroer osv. Disse forhold vil blive taget op i en efterfølgende mere detaljeret planlægning. Byomdannelsesplanen vil blive indarbejdet i Kommuneplanen for Odense Kommune. Her lå Næsbyhoved Sø. Planen genskaber ikke den tidligere sø, men den bringer vandet tilbage til byen som et rekreativt tilbud.

5 Havneforum Havneforum 2002 I november 2002 afholdt Odense Kommune et stort Havneforum i FAF pakhus, som for en stund blev omskabt til udstillings- og konferencelokaler. I pakhuset kunne man bl.a. se en udstilling om havnens fremtid, nutid og fortid odenseborgere fandt vej til pakhuset, og mange gav deres mening til kende. Foruden borgerhøringen blev der afholdt en indbudt konference med et bredt udsnit af professionelle - erhvervsfolk, interessegrupper, projektudviklere, politikere, arkitekter. De mange indlæg fra både borgere og professionelle er indgået som grundlaget for arbejdet med byomdannelsesplanen. Synspunkterne var mange, men der var ret bred opbakning om de punkter, der er gengivet i den blå boks nedenfor. Billederne er fra Havneforum 2002, hvor borgere - børn som vokse - kom med forslag og synspunkter til havnens udvikling friarealer. dyre kajpladser. kanaler og andre tilbud til byens borgere. sikkerhed for potentielle investorer. 5

6 Visioner Hvad vil vi med havnen? Byomdannelsesplanen bygger på nogle tanker og visioner for, hvordan havnen skal se ud engang i fremtiden. Tankerne tager udgangspunkt i debatten fra Havneforum Om visionerne bliver virkelighed afhænger af mange forhold. De store træk Havnen skal være en ny bydel med sit eget særpræg, men en bydel der hænger sammen med den øvrige by ved hjælp af veje, broer og kig fra byen ned mod vandet. Sejl til Odense! Vi ser den lange kanal som et problem. Man kan også se den som en gevinst. Den kan markedsføres som Danmarks længste kanal. Sejlturen fra Kattegat til Odense byder på en variation af oplevelser, der ikke findes andre steder: Ved Gabet kan man glide forbi Enebærodde og fyret få meter fra kysten. Den fint afmærkede sejlrende leder båden tæt forbi Lindøværftet med nogle af verdens største containerskibe på bedding. I de lavvandede områder ved Vigelsø ligger tusindevis af fugle. Undervejs er der mulighed for at lægge ind ved de mange små broer og havne som f.eks. Bregnør, Klintebjerg og Vigelsø. I kontrast til de åbne vidder og den udviskede kystlinie, kommer omgivelserne helt tæt på ind gennem kanalen. Det nye bakkelandskab på Stige Ø, kondiløberen langs stien, fiskerhusene ved Stige, Fynsværkets kæmpe skorstene og duften af gammel industri. Helt inde i bunden venter en ny turistvenlig havn, med svømmebad, kulturtilbud. Med en ny fodgængerbro over jernbanen går man ad Lerchesgade over baneterrænet, gennem Kongens Have, forbi Slottet og Sct. Hans Kirke og videre ad Hans Jensens Stræde til H. C. Andersen Museet - på 20 minutter. 6 Vandet Havn handler om vand. Der skal være vand både i stor og lille skala - kanaler der er rare at gå langs med, spændende at sejle på og attraktive at bo ved. Havnen skal kunne opleves både fra landsiden og fra vandsiden. Vand kan bruges på mange måder: vandlegeplads, vandskulpturer, undervandsskulpturpark, udnyttelse af regnvandet og en delvis genskabelse af Næsbyhoved Sø. Turisme, sport, fritid og rekreation I den vestlige del, ved Åløkkeskoven og Næsbyhoved Skov, skal der bygges videre på de rekreative muligheder. Her kan være svømmebad, sport, byferie, bådudlejning osv. Nogle af havnens eksisterende pakhuse kan måske anvendes til indendørs sport. Odense er en vigtig turistby med kulturliv og museer. Havnen kan være med til at styrke turismen ved at introducere helt nye tilbud. Sådan kan Odense Havn også se ud. (Kulturdag august 2002) Kulturdag på havnen (august 2002) Turisme på havnen - f.eks byferie (Kolding byferie)

7 Skibe og husbåde Der skal være plads til både store og små skibe. Der skal være faciliteter, som gør det attraktivt for gæstesejlere og mindre krydstogtskibe at besøge Odense. Der skal også være kajområder, hvor havnelejen er lav, så de gamle skibe, der ligger i havnen i dag, ikke forsvinder. Husbåde kan være et tilskud til miljøet i havnen. Der skal anlægges pladser til husbåde med de nødvendige faciliteter. Men Odense Havn må ikke udvikle sig til et klondike som man kan se visse steder i udlandet. Derfor skal der stilles krav til husbådene. Det skal være attraktivt at lægge til på Odense Havn (besøg af Georg Stage) Husbåde kan give miljø Der skal være mulighed for en varieret bebyggelse med både tæthed og åbenhed - højt og lavt Arkitektur Der skal satses på arkitektur af høj kvalitet. I disse år bygges meget havnebyggeri i international stil med stramme former i stål og glas. Den nye bydel må ikke blive et koldt kontorbylandskab. Mod gaden skal bygningerne være imødekommende - udformet efter fodgængerens skala, og der må også være plads til det skæve. Der skal findes en balance mellem stramhed og variation, tæthed og åbenhed, gammelt og nyt, højt og lavt. Der skal lægges vægt på variation. Intime rum og passager skal kunne opleves i kontrast til åbne pladser og store sammenhængende forløb. Blandede funktioner Funktionerne skal blandes, så der er liv i området på mange tidspunkter af døgnet. Det giver større tryghed. Kultur i mange afskygninger, restauranter, sportsog foreningsvirksomhed kan være med til at skabe liv om aftenen. Der skal være mulighed for at bygge utraditionelle boliger, som udnytter vandet på forskellige spændende måder, og boligerne skal også være for almindelige indkomster. Erhvervsbyggeri kan blandes med boligbyggeri. Gammeldags tungt erhverv, som belaster med trafik, støj eller luftforurening, skal erstattes af nye typer erhverv. F.eks. højteknologiske videnbaserede virksomheder, kreative virksomheder, kontorer, reklame, IT og medie. Havnepromenader med siddetrapper Inspiration fra Hammarby Sjöstad i Stockholm Vand kan bruges på mange måder f.eks. vandlegeplads og vandskulptur Handel skabe liv på havnen. Problemet i mange havneomdannelser er, at huslejen bliver for høj til mindre butik- rentierede huslejer, således at stueetagerne bliver billigere end de øvrige etager, de steder hvor man ønsker butiksmiljøer. Trafik og parkering Området må ikke domineres af parkerede biler. Bilerne skal tilbydes p-kældre og p-huse. Man skal kunne komme rundt i området på en logisk måde - om nødvendigt med broer til og fra de enkelte dele af havnen og dens nære omgivelser. Det skal være nemt og attraktivt at færdes på havnen som fodgænger, og man skal kunne gå langs med vandet. Der skal skabes gode forbindelser for fodgængere og cyklister til de nærliggende byområder, bl.a. i form af en fodgængerbro over Jernbanen mellem Lerchesgade og Kongens Have. Kanalforbindelsen bør fremmes. vil ikke kunne klare trafikken fra en fuldt udbygget havn uden en kanalforbindelse. 7

8 Planens hovedtræk 8 Planens hovedtræk Det bærende element i byomdannelsesplanen er den sammenhængende promenade fra Åløkkeskoven i vest til Skibhuskvarteret i øst. Promenaden skabes ved hjælp af nye kanaler, der markerer mødet mellem byen og vandet. I tilknytning til promenaden kan der etableres pladser, grønne områder og fritidstilbud. Kanalerne skaber en ny havnefront, som reference tilbage i tiden, hvor Odenses borgere her mødte den næststørste sø på Fyn, Næsbyhoved Sø, som indtil tørlæggelsen i 1860 erne var et populært udflugtsmål. Planen genskaber ikke Næsbyhoved Sø, men den kan genskabe stedet i en ny form, med attraktioner, som gerne skulle komme hele byen til gode. Havnebassinerne bevares i princippet i deres nuværende form gennemskåret af kanaler, der giver gode muligheder for aktiviteter på vandet i et stort sammenhængende havnebassin. Kanalerne giver samtidig mulighed for nogle sydvendte opholdsrum mod vandet. Den vestlige kanals større bredde gør det muligt for skibe at lægge til her. Trafik Efterhånden som Odense Havn udbygges med kontorerhverv og boliger, vil det få stigende trafikale konsekvenser - også langt udenfor havneområdet. De mange nye arbejdspladser betyder en stor trafik ind og ud af området. Denne trafik skal køre på de eksisterende veje, idet der ikke er plads til anlæg af nye indfaldsveje. Som det fremgår af afsnittet om forudsætninger side 26, vil der blive tale om et betydeligt problem. En midlertidig løsning kan være at udbygge f.eks. til 4 spor. Det vil koste store arealer ind mod Åløkkeskoven og ligeledes langs eksisterende virksomheder i området. Samtidig skal krydset Gam- de trafik. En mere permanent løsning vil være at etablere broen over kanalen. Den vil halvere trafikken på både, samt efter en udbygning af området. Samtidig vil Fyns Amts etablering af Ring III betyde, at trafik fra nordvest-fyn ikke mere skal ned over havnen, men vil kunne bruge kanalforbindelsen og Ring III for at komme til motorvejen mod Sjælland. Sammenhængen mellem havnen og bymidten er vigtig. Illustrationen viser bl.a. nogle af de forbindelseslinier, der har været arbejdet med i den hidtidige planlægning

9 Planens hovedtræk Den øst-vestgående havnepromenade langs de nye kanaler binder området sammen. Forbindelseslinierne mellem midtby og havn sker via promenaden Havnen ligger som et plateau i en lavning, der som nævnt har været en del af Næsbyhoved Sø. Terrænet skråner ned mod havnen i en skålform. Terrænet opleves især, når man nærmer sig området ad de eksisterende veje, f.eks. fra Thomas B. Thriges Gade. Mod vest danner Åløkkeskoven en tydelig væg i havnerummet, og midt i skålen fremstår Næsbyhoved Skov som et markant landskabselement. Planen fastholder sigtelinier i forlængelse af Thomas B. Thriges Gade, Lerchesgade, Nørrevoldgade, Malmøgade og Helsingborggade. De første to er de vigtigste, fordi man herfra vil kunne se selve havnebassinerne. Fra de øvrige veje, kan man kun se lidt eller intet vand, men de har alligevel betydning som visuelle forbindelser mellem havnen og byen Planen bygger på de eksisterende adgangsveje. Hovedadgangen til havnen fra byen er Thomas B. Thriges Gade. Lerchesgade kan få betydning for fodgængere og cyklister, hvis den foreslåede bro over banen gennemføres. Fra Skibhuskvarteret udgør Buchwaldsgade, Nørrevoldgade og til dels Helsingborggade de mest direkte forbindelser. Fra vest kommer man til området ad, og. Internt i omdannelsesområdet vil de fleste nuværende lokalveje efterhånden blive erstattet af nye vejtraceer tilpasset områdets udvikling Etapeplan Gennemførelsen af byomdannelsesplanen kan gribes an på flere måder. De nedenfor nævnte 3 modeller har styrker og svagheder hver især. Der er ikke taget stilling til, hvilken model Odense Kommune vil vælge. Model 1.: Der byggemodnes i et geografisk sammenhængsforløb, hvor man anvender indtægterne fra de sidst solgte arealer til byggemodning af de tilliggende arealer. Model 2.: Der byggemodnes efter de miljømæssige muligheder. Når en virksomhed flytter eller får en miljøgodkendelse som "frigiver" nogle tomme arealer i forhold til miljøbelastninger, går man i gang med byggemodningen af disse arealer. Model 3.: Kombinationsmodellen. Når den første etape er byggemodnet, startes forhandlinger med de virksomheder, som skaber miljø- og støjproblemer for den videre planlægning på naboområderne. Mod vest får planen en mere landskabelig karakter. Mod syd skal der skabes sammenhæng med bymidten og mod øst med Skibhuskvarteret. Den nordlige del, på østsiden af kanalen, byder på en del bevaringsværdige bygninger, her er der ikke planer om større ændringer i første omgang 9

10 Delområder En plan, der skal række langt ud i fremtiden, kan ikke være detaljeret. Derfor bygger planen som tidligere nævnt på en stærkt overordnet struktur, hvor kanaler er med til at opdele havnen i nogle afgrænsede delområder. For hvert delområde angives nogle overordnede retningslinier - f.eks. i form af anvendelse, bygningshøjder og sigtelinier, som skal friholdes for bebyggelse. Hele byomdannelsesområdet er afgrænset, så det udgør en selvstændig ny bydel. Bydelen hænger sammen med Skibhuskvarteret mod øst, bunden af bassinerne i syd og naturområdet mod vest. Inden for de enkelte delområder kan der tænkes mange forskellige måder at udforme en ny bebyggelse på. Planen angiver blot nogle overordnede forhold, som skal respekteres. For hovedparten af områderne er vist eksempler på alternative udformninger af en kommende bebyggelse. Eksemplerne er ikke gennemarbejdede, og den endelige plan for hvert enkelt område kommer næppe til at se ud som vist i disse eksempler. Men de er taget med af to forskellige grunde. Dels for at illustrere pla- at de enkelte områder kan udformes på mange forskellige måder. Dels for at give nogle billeder af, hvordan området måske kan komme til at se ud engang i fremtiden. Byomdannelsesplanen er opdelt i områderne A til J. Område A er omfattet af forslaget til lokalplan og derfor ikke behandlet i nærværende plan. Område F og H er kun delvist behandlet, idet de ikke er med i første etape af denne omdannelsesplan. På side 23 er vist et eksempel på, hvordan den samlede havneplan måske kan se ud, når området engang er fuldt udbygget. Et af de hovedtræk, som skal sikres, er som tidligere nævnt det sammenhængende forløb fra Jægerhusstien ved Åløkkeskoven via hav- faciliteter, kulturø og offentlige pladser. Generelt Parkering Delområderne må ikke domineres af parkering. Større parkeringsenheder skal placeres i underjordiske anlæg eller i P-huse. 10 Kajanlæg Der skal være mulighed for offentlig passage langs kajerne. Kajanlæg skal udformes, så man kan færdes her trygt. Afstand fra kaj til til vandfladen bør reduceres mest muligt, f.eks. ved hjælp af flydebroer eller lignende forsænkede broer langs havnefronterne. Overgangen mellem kajkant og vand bør udføres i to eller flere trin. Det giver større tryghed og sikkerhed Bygninger Mod gaden skal bygningerne være imødekommende - udformet efter fodgængerens skala. Bygninger må derfor ikke udføres med høje vinduesløse sokler eller brystninger. Der skal lægges vægt på variation. Intime rum og passager skal kunne opleves i kontrast til åbne pladser og store sammenhængende forløb. Stueetagens gulv må ikke ligge for højt over det udendørs niveau. En høj stueetage giver en død facade i fodgængerhøjde Her er problemet løst ved at hæve det udendørs niveau. Alternativt kunne man grave P-kælderen længere ned Planen lægger op til en varieret arkitektur med en vekselvirkning mellem tæthed og åbenhed Skibe og husbåde Husbåde kan etableres i flere delområder, dog stilles der krav til bådenes udformning og kvalitet. Pramme bygget til beboelse passer ikke til planens intentioner. Ofte vil områder med huspramme få præg af parcelhusområder eller kolonihaveområder på vand. Dette passer ikke til planens intentioner for den indre havn, hvor der tilstræbes et maritimt præg. Skibe, der er bygget til søgående sejllads for egen kraft, vil som hovedregel kunne få liggeplads i området. Husbåde på sådanne skibe kan tillades efter nærmere godkendelse. F.eks. vil et ældre fartøj, som nu er indrettet til andet primært formål end sejlads ste tilfælde opfylde planens intentioner. Alle skibe skal være i sødygtig stand og leve op til kravene i Standardreglement for overholdelse af orden i Danske Havne.

11 J G F E B A C I D H Delområde A Området er omfattet af lokalplan nr , som er udarbejdet samtidig med omdannelsesplanen. 11 Delområder oversigtskort Lav bebyggelse ved Gamle Havnekaj Illustration: Henning Larsens Tegnestue Lokalplanens bebyggelsesforslag ved Gl. Havnekaj F J G H E B I D

12 Delområder Delområde B Anvendelse Området skal anvendes til kontor og service med mulighed for et islæt af boliger. Området bruges i dag til erhverv. Trafik Vejadgangen sker gennem område A og er fastlagt i lokalplan nr Bebyggelse Der er mulighed for at bygge højt og markant. Man kan evt. videreføre lokalplanforslagets princip om at bygge lavt mod vest og højt mod øst. FAF s gamle pakhus, som er angivet som beva- kante godt 50 m høje FAF-silo kan evt. bevares og ombygges til f.eks. boliger eller kontorerhverv. Skibe og husbåde Der bør friholdes kajareal til evt. honnørkaj på østkajen syd for det bevaringsværdige pakhus. Ved øvrige kajarealer er der mulighed for at etablere broer med liggepladser til lystsejlere og evt. husbåde. Bassindybden varierer fra 3 til 7,5 m. G H I J F Forslaget til højre bygger videre på lokalplanens princip om en høj bebyggelse mod øst med primært erhverv, og en lavere bebyggelse mod vest med primært boliger. Det bevaringsværdige pakhus og den store FAF-silo mod nord er bevaret. Siloen kan ombygges til kontorer og boliger. I forslaget til venstre er en større del af den eksisterende bebyggelse bevaret. Mod vest stikker 5 bygningsblokke ud i vandet. Ved hjælp af portgennemgange er det muligt at gå langs med kajen gennem bygningerne. Pladsen foran det bevaringsværdige pakhus er friholdt, og kan bl.a. tjene som honnørkaj. 12 FAF-øen alternativ I FAF-øen alternativ II

13 Delområder Delområde C Anvendelse Anvendelsen vil primært være service og friareal. En del af område C er omfattet af lokalplan nr og lokalplan nr Trafik Området udgør hovedadgangen for gående fra Thomas B. Thriges Gade til havneområdet og hænger sammen med den store offentlige plads i område A. Der skal være mulighed for at etablere en rund- ning for den kommende interne trafik og kan nedlægges på sigt. G F E D B H I J Bebyggelse så vidt muligt bevares. Bygningskarakter og bygningshøjder skal tilpasses bebyggelsen i område A. Arealet foran Toldboden skal friholdes for bebyggelse. Skibe Område C støder op til bassin 2, hvor der i følge lokalplan nr og nr skal etableres siddetrapper ned mod bassinet. Der er ikke mulighed for anløb af skibe. Området er vigtigt, fordi det er her hovedadgangen til den nye havneplads for enden af Thomas B. Thriges Gade ligger. På grund af den begrænsede plads og hensynet til sigtelinier, kan der nok kun opføres mindre bygninger. En rundkørsel for enden af Thomas B. Thriges Gade vil være et flot arkitektonisk element, men om det også trafikalt er den bedste løsning, må vurderes nærmere. I eksemplet er vist et let hævet plateau, som evt. kan tjene som koncertscene. Af hensyn til sigtelinier vil det formentlig være svært at bygge en større overdækket scene på dette sted. Et par mindre boder er placeret i forlængelse af pladsens hovedfacade. Den gamle havnemesterbolig er delvist bevaret og ligger frit sammen med den fredede toldbod i et åbent grønt område med spredte trægrupper Havnepladsområdet for enden af Thomas B. Thriges Gade 13

14 Delområder Delområde D Anvendelse Anvendelsen er primært boliger med mulighed for mindre service og kontorerhverv. Trafik I den fremtidige planlægning skal området primært melsø. Der skal sikres mulighed for en evt. fremtidig rund- kan overvejes. Der skal etableres adgang gennem arealet til område E. banen via Lerchesgade og videre til område E skal sikres. Jægerhusstien fra Åløkkeskoven føres over i niveau og forbindes med havnepromenaden. til område E, skal broerne udformes, således at sejlskibe kan lægge til ved havnepromenaden. Bebyggelse Der kan bygges i 3-6 etager. Sigtelinier fra Lerchesgade skal respekteres. Arkitektonisk skal bebyggelsen markere sig mod havnepromenaden. Bebyggelsen må afskærmes mod trafikstøj fra. Mod vest skal bebyggelsen tage hensyn til Åløkkeskoven, evt ved at holde afstand til denne. Mod øst skal bebyggelsen tage hensyn til den fredede Toldbod. Skibe Langs den foreslåede kanal ved områdets nordlige grænse skal der være mulighed for liggepladser for lystsejlere. Kanalen foreslås udgravet i m dybde ved DV. 14 Alternativ I nord for Havnepladsområdet for enden af Thomas B. Thriges Gade I dette forslag skærmer bygningen langs for trafikstøj. Mod havnepromenaden er bebyggelsen mere åben og ligger med gavlene mod kajen. På denne måde skygger bebyggelsen ikke for sydsolen på samme måde som i forslaget på side 15. Husenes gavle definerer en klar afgrænsning mod promenaden. Man kan evt. opføre bebyggelsen på et plateau over en halvt nedgravet p-kælder. Fra det hævede niveau fører trapper og ramper ned til havnepromenaden. På arealet nærmest Åløkkeskoven er kun foreslået en enkelt lavere bygning som et point de vue for enden af bassinet - en pendant til toldboden. Den delvise friholdelse af dette areal sikrer udkig til havnebassinet og en fin relation mellem Åløkkeskovens markante skovbryn og vandet G F B H I J

15 Delområder Her er foreslået en superkarre, som åbner sig mod Åløkkeskoven. Beplantningen i karreens indre trækker skoven ind i området. Bortset fra et par punkthuse holdes karréerne fri for bebyggelse, så friarealet bliver næsten parkagtigt. Forslaget kan give en flot og stram facade mod havnepromenaden men vil samtidig skygge for sydsolen. Bebyggelsen skærmer ikke for støjen fra, og den begrænser udsigten til havnebassinet fra /. Man kunne dog forestille sig, at facaden fik nogle store porthuller for at give nogle kig til vandet Alternativ II nord for 15

16 Delområder Område E Anvendelse Området kan anvendes til kulturformål, kontor- og servicevirksomheder, hotelvirksomhed, restauranter, Den attraktive beliggenhed i forlængelse af den planlagte fodgængerbro over banen til byen, den flotte udsigt til Åløkkeskoven og Næsbyhoved Skov, den sydvendte kaj langs kanalen samt pierens størrelse, gør område E til en god lokalitet for større publikumsorienterede byggerier. Men området er ikke reserveret eksklusivt til sådanne formål, idet der lægges vægt på, at der bliver en vis blanding af funktionerne. Trafik Området trafikbetjenes gennem område D. Hvis der etableres større publikumsorienterede byggerier i området, kan supplerende måder at betjene området og lign. Den planlagte hovedsti fra bymidten over banen via Lerchesgade vil forbinde området med Odense City for fodgængere og cyklister. Gangafstand til banegård bliver ca. 600 m, gangafstand til Flakhaven ca m. Såfremt der etableres større parkeringsanlæg i om- lem område E og D, skal broerne udformes således, at sejlskibe kan lægge til ved havnepromenaden. 16 Bebyggelse Den fremtidige bebyggelse skal indeholde markante bygningsdele, som gerne må gå i højden, evt. som monolitter. Bebyggelsen skal spille op til den attraktive beliggenhed ved det største havnebassin med udsigt til Åløkkeskoven og Næsbyhoved Skov. Sigetelinien fra Nørrevoldgade gennem område A kan evt. forlænges gennem område E. De to store kraner bør så vidt muligt bevares. Skibe Mod vest, øst og nord er der mulighed for honnørkaj for større skibe, anløbsplads for turbåde, museumsskibe, restaurationsskibe m.m. Bassindybde 7,5 m. Mod syd er der mulighed for liggepladser for lystbåde. Foreslået kanaldybde m ved DV. G H B I J F Alternativ I, skitse til kulturøen. Det byplanmæssige hovedprincip er: En indgang med integreret forplads

17 Delområder Område E har en attraktiv beliggenhed, og der lægges op til en markant arkitektur. De to forslag er skåret over samme læst og tager udgangspunkt i, at der kan etableres nogle store institutioner på stedet. En markant bygning med forplads kan placeres som et point de vue for enden af Lerchesgadelinien. Langs den nye kanal skabes en sydvendt kajstrækning, hvor det også vil være attraktivt at lægge caféer og restauranter. En udnyttelse af område G til turisme kan bidrage til underlaget for spisesteder. Den eksisterende havnekran er bevaret og placeret overfor den tilsvarende kran i område G Område F Området er ikke med i første etape af omdannelsesplanen. Anvendelse Fortrinsvis erhverv. Kan danne overgang mellem de byvej og det fremtidige boligområde ved delområde D. På længere sigt muligvis en bredere anvendelse i sammenhæng med området nord for banen med f.eks. uddannelse. Trafik Området betjenes fra. Bebyggelse En fremtidig bebyggelse kan opføres i 3-5 etager. Bebyggelsen skal respektere sigtelinien i forlængelse af Lerchesgade. Alternativ II, skitse til område E. Det byplanmæssige hovedprincip er: To adgange og opdelt forplads G F B H I J 17

18 Delområder Område G Anvendelse Området omfatter arealerne ved Åløkkeskoven og Næsbyhoved Skov. Anvendelsen skal primært være rekreativ f.eks.: park, sport, turisme, byferie, svømmebassin, solbadning, delvis retablering af Næsbyhoved Sø, slæbested for trailerbåde, bådudlejning m.m. Trafik Området trafikbetjenes fra og. trace kan evt. omlægges til en placering langs nordsiden af Åløkkeskoven. Herved kan der skabes direkte sammenhæng mellem det lavtliggende ubebyggede område og vandet. En sådan omlægning vil dog være ret kostbar og vil formentlig ikke være aktuel på kort sigt. Jægerhusstien gennem Åløkkeskoven føres over i niveau med forbindelse til havnepromenaden. Bebyggelse Der kan kun opføres begrænset bebyggelse i området, og bebyggelsen skal være lav - maksimalt 2-3 etager. Der skal tages hensyn til udsigten til skovbrynene ved Åløkkeskoven og Næsbyhoved Skov. Det ubebyggede område mellem de to skove bør så vidt muligt friholdes for bebyggelse. Der kan dog muligvis være en gevinst ved at opføre en bebyggelse, som dækker den tidligere fragtcentrals facade. Siloerne virker dominerende i forhold til en kommende rekreativ udnyttelse af området, og kan nedrives. Den store kran bør så vidt muligt bevares, og kan evt. udnyttes på en spændende måde. Skibe og husbåde Den eksisterende sejlklub Frem foreslås bevaret. Vanddybden her er 2 m. Langs Tysklandkajen bør der anlægges broer for lystbåde. Slæbested for trailerbåde og bådudlejning er som nævnt ovenfor en mulighed. Hvis området udvikles med byferie eller lignende, kan evt. anløbsplads for turbåd måske blive aktuel. Endvidere kunne man overveje husbåde som ferieboliger. 18 Alternativ I, nord for Området mellem de to skove kan enten udnyttes som aktivt friareal - f.eks. med uformelle sportsaktiviteter, eller det kan få karakter af et naturområde, der forbinder skovene til et sammenhængende rekreativt område. Naturforslaget er vist i mindre målestok. Tysklandskajen kan blive et attraktivt turistområde.: Ferieboliger med egne bådebroer, friluftsbad som stikker næsen ud i havnebassinet, minigolf, elastikspring fra kranen osv. Mod syd er placeret et slæbested, hvor man kan sætte både i vandet fra en trailer. Lystbådehavnen er bevaret i sin nuværende udformning. De eksisterende siloer kunne muligvis bevares og indrettes til hotel/ferieboliger, men de vil dog virke ret dominerende i et kommende rekreativt område med lav bebyggelse F H I J

19 Delområder Alternativ II, ved Alternativ I, syd for 19

20 Delområder Område H Anvendelse Område H er - bortset fra det på kortet side 11 skraverede område - ikke omfattet af planens 1. etape. Der lægges generelt ikke op til ændringer i anvendelsen på kort sigt. De bevaringsværdige bygninger direkte ud til en vestvendt havnekaj vil på kortere sigt være attraktive til mange formål. Trafik Området trafikbetjenes af, Tolderlundsvej, Helsingborggade og Göteborggade. Bebyggelse De bygninger, der på kortet side 25 er markeret som bevaringsværdige, skal bevares. Sigtelinien fra Helsingborggade skal respekteres. Det ubebyggede giver et fint kig til vandet og kan blive til en attraktiv torveplads. Skibe og husbåde Nærheden til Skibhuskvarterets boligområder, de planlagte boliger i område I og butikkerne på Skibhusvej gør området velegnet til husbåde m.m.. Der bør dog friholdes enkelte pladser til lystsejlere, mindre krydstogtskibe og lign. Bassindybden er 7,5 m. G E D F 20 Område I Anvendelse Området skal fortrinsvis anvendes til boliger som en naturlig forlængelse af Skibhuskvarteret. Mod syd foreslås et soppebassin i forlængelse af den planlagte kanal. På nordsiden af bassinet kan der etableres en mindre plads, som får en attraktiv syd-vest vendt beliggenhed. Trafik Området trafikbetjenes fra og Tolderlundsvej. Adgang til ny bebyggelse skal primært ske fra og sekundært fra Malmøgade og Nørrevoldgade. Bebyggelse Bebyggelsen skal være med til at understrege terrænet, som stiger op mod den eksisterende bebyggelse langs Tolderlundsvej. Dette betyder, at der bør, mod Tolderlundsvej. For yderligere at understrege terrænets stigning bør der friholdes kiler eller kig ind gennem bebyggelsen parallelt med Malmøgade og Nørrevoldgade. Sigetelinier fra Malmøgade og Nørrevoldgade skal respekteres. Skibe og husbåde Sammenhængen med Skibhuskvarterets boligområder og nærheden til butikkerne på Skibhusvej gør området velegnet til husbåde og lign. Der bør dog friholdes pladser til lystsejlere, mindre krydstogtskibe og lign. Bassindybden er 7,5 m. G H B E D F Alternativ I, omkring

21 Delområder I forslaget til højre er den karréagtige bebyggelse mere lukket mod, hvor gaderummet defineres af 8 punkthuse. Mod vest åbner gårdrummene sig mod kajen. Også her er der sikret kig på tværs op gennem bebyggelsen for at imødekomme kravet om, at bebyggelsen skal være med til at understrege terrænet. Den gamle smedje er ikke vist bevaret, men kunne måske godt indpasses I forslaget til venstre er vist en stokbebyggelse i 2 etager ned mod vandet. Den gamle smedje er bevaret. Mellem og Tolderlundsvej bliver bebyggelsen højere (se snittet) men der sikres åbne kig, så man hele tiden fornemmer terrænets stigning. Man kan bevæge sig på tværs i området gennem porte i bebyggelsen. I tilknytning til bassinet for enden af Nørrevoldgade er anlagt et mindre bytorv Alternativ II, Omkring 21

22 Delområder Område J Anvendelse Området foreslås primært anvendt til erhvervs-, kontor- og serviceformål og sekundært til boliger. Trafik Området vil formentlig skulle vejbetjenes fra, idet en adgang fra Tolderlundsvej muligvis vil være vanskelig pga. terrænforholdene. Bebyggelse indre kan evt. opføres punkthuse til ungdomsboliger eller lignende. Bygningshøjden bør være 4-5 etager mod. Langs Tolderlundsvej bør bebyggelsen tilpasses dobbelthusene på vejens modsatte side, hvilket betyder at højden her vil være 2-3 etager. G F E D B H I Forslaget viser en storkarré med en sluttet bebyggelse mod Buchwaldsgade og. Mod Tolderlundsvej er den eksisterende bebyggelse bevaret. Det er dog sandsynligt, at den ret spredte nuværende bebyggelse med tiden vil blive afløst af en mere intensiv udnyttelse. Karréens indre er indrettet som et stort parkområde med punkthuse (f.eks. til ungdomsboliger). Stisystemet gennem området forbinder stien fra Buchwaldsgade med havneområdet, hvor den nordlige sti fører direkte ned til havnepromenaden. 22 Området nord for Buchwaldsgade

23 Delområder 23

24 Hidtidig planlægning Arbejdet med at omdanne Odense Havn har været i gang længe. I forbindelse med kommuneplanen har nen, og en omfattende konsulentrapport, "Strategiplanen", blev udarbejdet i år Strategiplan for Odense Havn Strategiplanen beskæftiger sig med hele havnen. Den opregner styrker og svagheder for Odense som havneby og kommer med bud på havnens videre udvikling. Planen foreslår, at den indre havn udvikles med hovedvægt på kontor og service men uden boliger. Boliger vil stille for store miljøkrav til de omliggende havneaktiviteter. Udviklingen skal finde sted på allerede frigjorte arealer, men der er også mulighed for en etapevis udvikling på arealer, hvor der i dag er erhvervsvirksomheder. Udviklingen skal foregå på de nuværende virksomheders betingelser. Lokalplan for den indre del af Odense Havn som i vid udstrækning bygger videre på Strategiplanen. Men udviklingen er gået hurtigt, og samtidig med at Byrådet vedtog lokalplanen, ønskede man at starte planlægningen af hele den indre havn. Byrådet ønskede også boliger på havnen, hvilket den netop vedtagne lokalplan ikke gav mulighed for. Ændret lovgivning Lovgivningen har hidtil hindret, at der kan bygges boliger på havnen pga. af støjforholdene. Odense Kommune og Fyns Amt har forhandlet med Miljøministeriet for at få ændret lovgivningen, således at man i en overgangsperiode kan tillade, at boliger udsættes kan få taget hul på udviklingen, men samtidigt sikre at støjniveauet kommer ned på det tilladte inden for en årrække. Planloven er nu ændret således, at der i en overgangsperiode kan accepteres et højere støjniveau. Loven gælder for omdannelsesplaner offentliggjort efter 1. juli Den nye lovgivning vil ikke løse alle problemer, der er stadig områder, som også med de nye regler vil være for støjramte. Ny lokalplan Ud fra ønsket om boliger på havnen er der udarbejdet en ny lokalplan nr Lokalplanen er godkendt den 29. oktober Lokalplanen nr og byomdannelsesplanen er afstemt med hinanden. Den nye lokalplan er ændret på en række punkter i forhold til den tidligere lokalplan. Dette skyldes, dels den nye mulighed for boliger, dels at flere forudsætninger har ændret sig, og dels har man tilpasset planen til et projekt fra en gruppe virksomheder, som ønsker at bygge her. Lokalplanen indeholder f.eks. stadig en stor offentlig plads, 2 kanaler og siddetrapper ned mod bassin 2. Ny Kommuneplan Kommuneplanen for Odense Kommune er under revision. Den nye byomdannelsesplan for havnen skal indgå som en del af forslaget til en planstrategi og en revideret kommuneplan. Kommuneplanen ventes vedtaget primo Forbindelse over banen I takt med udviklingen af havnen vil området mellem havn og jernbane få ny betydning. Konsulentfirmaet Juul og Frost har udarbejdet et forslag til, hvordan området kan udvikles, samtidig med at der skabes en fodgænger-cykelforbindelse over banen til byen: Odense forbindelse over banen august Opdragsgiverne er Odense Kommune, DSB Ejendomme, grundejeren FINJET og Danmarks Jernbanemuseum. Det overordnede formål har været: - at fastlægge infrastrukturen i form af gode forbindelser for fodgængere og cyklister, - at udvikle området nord for stationen, - at skabe udvidelsesmuligheder for Danmarks Jernbanemuseum. Multihusrapport Der har længe været tanker om et Multihus i Odense. Et multihus er et stort kultur- og kongreshus med mange tilknyttede aktiviteter. Huset skal bidrage til at udvikle både de kulturelle og forretningsmæssige muligheder i Odense. Det skal være med til at tilføre en ny identitet til byen - og til det sted huset opføres. I august 2001 blev der I rapporten undersøges 3 forskellige steder, hvor et multihus eventuelt kunne opføres: Godsbanearealet ved Østre Stationsvej, ved Odense Koncerthus og på Odense Havn. I marts 2002 blev der udgivet endnu en rapport: Multihus - Volumenstudie og Supplerende Redegørelse. Denne rapport undersøger arealet omkring koncerthuset samt 7 forskellige muligheder for at placere et Multihus på havnen. Hvis planerne om et Multihus på havnen bliver aktuelle, peger omdannelsesplanen på område E som den bedste placering. Men området er ikke reserveret eksklusivt til dette formål. Der kan også ligge mange andre ting her. Sådan kan området mellem byen og havnen udvikles. (Illustrationer fra Juul & Frost)

25 Tekniske forudsætninger Bygningskvalitet Bygningskvaliteten for havnens bygninger er vurderet af Byplankontoret i samarbejde med Odense Bys Museer. % Lejekontrakter /DFWRVDQ 6DQRYR /DFWRVDQ 6DQRYR /DFWRVDQ 6DQRYR /DFWRVDQ 6DQRYR /DFWRVDQ 6DQRYR +ROGLQJ $ 6 +ROGLQJ $ 6 +ROGLQJ $ 6 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E Vurderingen er justeret, så bevaringskategorierne kan sammenlignes nogenlunde med SAVE-systemets kategorier, som er anvendt i Kommuneatlas Odense I RJ,, +DYQHP OOHUQH $ 6 +DYQHP OOHUQH $ 6 +DYQHP OOHUQH $ 6 +DYQHP OOHUQH $ 6 +DYQHP OOHUQH $ 6 +DYQHP OOHUQH $ 6 8GO E 8GO E 8GO E 0HWWH 0XQN $ 6 0HWWH 0XQN $ 6 0HWWH 0XQN $ 6 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E /DFWRVDQ 6DQRYR +ROGLQJ $ 6 /DFWRVDQ 6DQRYR +ROGLQJ $ 6 /DFWRVDQ 6DQRYR +ROGLQJ $ 6 /DFWRVDQ 6DQRYR +ROGLQJ $ 6 /DFWRVDQ 6DQRYR +ROGLQJ $ 6 /DFWRVDQ 6DQRYR +ROGLQJ $ 6 8GO E 8GO E 8GO E +DYQHP OOHUQH $ 6 +DYQHP OOHUQH $ 6 +DYQHP OOHUQH $ 6 +DYQHP OOHUQH $ 6 +DYQHP OOHUQH $ 6 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 7(.1(. 7(.1(. 7(.1(. +DYQHP OOHUQH $ 6 +DYQHP OOHUQH $ 6 +DYQHP OOHUQH $ 6 $XWRPDWLRQ $ 6 $XWRPDWLRQ $ 6 $XWRPDWLRQ $ 6 $XWRPDWLRQ $ 6 $XWRPDWLRQ $ 6 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 3/,QGXVWUL 8GO E 3/,QGXVWUL 8GO E 3/,QGXVWUL 8GO E $ 6 'DQVN 6KHOO $ 6 'DQVN 6KHOO $ 6 'DQVN 6KHOO $ 6 'DQVN 6KHOO $ 6 'DQVN 6KHOO 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E & 1 6 :LOOXPVHQ V (IWI & 1 6 :LOOXPVHQ V (IWI & 1 6 :LOOXPVHQ V (IWI & 1 6 :LOOXPVHQ V (IWI & 1 6 :LOOXPVHQ V (IWI 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 9LWIRVV $ 6 9LWIRVV $ 6 9LWIRVV $ 6 9LWIRVV $ 6 9LWIRVV $ 6 9LWIRVV $ 6 $UQH )UDQGVHQ $UQH )UDQGVHQ $UQH )UDQGVHQ 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E Lejekontrakter Kortet viser, hvor længe de enkelte virksomheders lejekontrakter løber. Inden for det område, byomdannelsesplanen omfatter, bliver lejekontrakterne ikke forlænget, før arbejdet med byomdannelsesplanen er gennemført. Dette betyder ikke, at alle virksomheder må forlade havnen, når lejekontrakten udløber. 0RWRUEnGVNOXEEHQ )UHP 0RWRUEnGVNOXEEHQ )UHP 0RWRUEnGVNOXEEHQ )UHP 0RWRUEnGVNOXEEHQ )UHP 0RWRUEnGVNOXEEHQ )UHP 0RWRUEnGVNOXEEHQ )UHP 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E -DFRE -HQVHQ -DFRE -HQVHQ -DFRE -HQVHQ -DFRE -HQVHQ -DFRE -HQVHQ -DFRE -HQVHQ 8GO E 8GO E 8GO E + - +DQVHQ +ROGLQJ $ DQVHQ +ROGLQJ $ DQVHQ +ROGLQJ $ DQVHQ +ROGLQJ $ DQVHQ +ROGLQJ $ DQVHQ +ROGLQJ $ 6 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E + 'HOELQJ + 'HOELQJ + 'HOELQJ + 'HOELQJ + 'HOELQJ 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E &7 &RLQ $ 6 &7 &RLQ $ 6 &7 &RLQ $ 6 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E )\HQV.RUQ )\HQV.RUQ )\HQV.RUQ )\HQV.RUQ )\HQV.RUQ 3/,QGXVWUL 3/,QGXVWUL 3/,QGXVWUL 3/,QGXVWUL 3/,QGXVWUL 8GO E 8GO E 8GO E )\HQV.RUQ 8GO E )\HQV.RUQ 8GO E )\HQV.RUQ 8GO E )\HQV.RUQ 8GO E )\HQV.RUQ 8GO E )\HQV.RUQ 8GO E Kortet angiver en grov vurdering med kun 3 kategorier. Ved en konkret vurdering af den enkelte bygning, skal der ske en mere detaljeret vurdering af bygninger med høj og middel bevaringsværdi. 8QLFRQ %HWRQ, 6 8QLFRQ %HWRQ, 6 8QLFRQ %HWRQ, 6 8QLFRQ %HWRQ, 6 8QLFRQ %HWRQ, 6 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E coeruj 3RUWODQG $ 6 coeruj 3RUWODQG $ 6 coeruj 3RUWODQG $ 6 coeruj 3RUWODQG $ 6 coeruj 3RUWODQG $ 6 coeruj 3RUWODQG $ 6 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 0HPIHHG,QWHUQDWLRQDO $ 6 0HPIHHG,QWHUQDWLRQDO $ 6 0HPIHHG,QWHUQDWLRQDO $ 6 0HPIHHG,QWHUQDWLRQDO $ 6 0HPIHHG,QWHUQDWLRQDO $ 6 0HPIHHG,QWHUQDWLRQDO $ 6 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 2. 7HNQLN RJ 2. 7HNQLN RJ 2. 7HNQLN RJ 2. 7HNQLN RJ 2. 7HNQLN RJ 2. 7HNQLN RJ 0LOM IRUYDOWQLQJHQ 0LOM IRUYDOWQLQJHQ 0LOM IRUYDOWQLQJHQ (O $QGHUVHQ $ 6 (O $QGHUVHQ $ 6 (O $QGHUVHQ $ 6 (O $QGHUVHQ $ 6 (O $QGHUVHQ $ 6 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E % UJH +DQVHQ % UJH +DQVHQ % UJH +DQVHQ % UJH +DQVHQ % UJH +DQVHQ % UJH +DQVHQ 6NLEVVPHGHQ $ 6 6NLEVVPHGHQ $ 6 6NLEVVPHGHQ $ 6 6NLEVVPHGHQ $ 6 6NLEVVPHGHQ $ 6 6NLEVVPHGHQ $ 6 8GO E 8GO E 8GO E )ULJRVFDQGLD )ULJRVFDQGLD )ULJRVFDQGLD )ULJRVFDQGLD )ULJRVFDQGLD )ULJRVFDQGLD &ROG 6WRUHV $ 6 &ROG 6WRUHV $ 6 &ROG 6WRUHV $ 6 &ROG 6WRUHV $ 6 &ROG 6WRUHV $ 6 &ROG 6WRUHV $ 6 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8OULFK 6LPRQVHQ 8OULFK 6LPRQVHQ 8OULFK 6LPRQVHQ 8OULFK 6LPRQVHQ 8OULFK 6LPRQVHQ 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 9HM RJ PnOHU 2GHQVH $SV 9HM RJ PnOHU 2GHQVH $SV 9HM RJ PnOHU 2GHQVH $SV 9HM RJ PnOHU 2GHQVH $SV 9HM RJ PnOHU 2GHQVH $SV 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E (5$ 7UDQVSRUW $ 6 (5$ 7UDQVSRUW $ 6 (5$ 7UDQVSRUW $ 6 (5$ 7UDQVSRUW $ 6 (5$ 7UDQVSRUW $ 6 (5$ 7UDQVSRUW $ 6 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E En stor del kan sikkert få lov at blive mange år endnu. Men i den kommende planlægning vil virksomheder, som belaster miljøet med støj, støv, lugt eller tung trafik, ikke passe ind i planens intentioner om et blandet område, hvor der også skal være mulighed for boliger, kultur og rekreation. 'DQVN 6 'DQVN 6 NNH,PSRUW NNH,PSRUW NNH,PSRUW 'DQVN 6 NNH,PSRUW 'DQVN 6 'DQVN 6 NNH,PSRUW 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 3DNLVWDQ,VODPLF :HOIDUH 6RFLHW\ 3DNLVWDQ,VODPLF :HOIDUH 6RFLHW\ 3DNLVWDQ,VODPLF :HOIDUH 6RFLHW\ 3DNLVWDQ,VODPLF :HOIDUH 6RFLHW\ 3DNLVWDQ,VODPLF :HOIDUH 6RFLHW\ 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E '. %HQ]LQ $ 6 '. %HQ]LQ $ 6 '. %HQ]LQ $ 6 '. %HQ]LQ $ 6 '. %HQ]LQ $ 6 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 2. % UQH RJ 2. % UQH RJ 2. % UQH RJ 2. % UQH RJ 2. % UQH RJ 2. % UQH RJ 8QJGRPVIRUYDOWQLQJHQ 8QJGRPVIRUYDOWQLQJHQ 8QJGRPVIRUYDOWQLQJHQ 8QJGRPVIRUYDOWQLQJHQ 8QJGRPVIRUYDOWQLQJHQ 8QJGRPVIRUYDOWQLQJHQ 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E. 0 OOHU - UJHQVHQ. 0 OOHU - UJHQVHQ. 0 OOHU - UJHQVHQ 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E (UOLQJ V $XWRVHUYLFH (UOLQJ V $XWRVHUYLFH (UOLQJ V $XWRVHUYLFH (UOLQJ V $XWRVHUYLFH (UOLQJ V $XWRVHUYLFH 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E )\QV $XWR 8GVW\U $ 6 )\QV $XWR 8GVW\U $ 6 )\QV $XWR 8GVW\U $ 6 )\QV $XWR 8GVW\U $ 6 )\QV $XWR 8GVW\U $ 6 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 2GHQVH 9DQGVHOVNDE $ 6 2GHQVH 9DQGVHOVNDE $ 6 2GHQVH 9DQGVHOVNDE $ 6 2GHQVH 9DQGVHOVNDE $ 6 2GHQVH 9DQGVHOVNDE $ 6 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 2GHQVH 7 PPHUJnUG $ 6 2GHQVH 7 PPHUJnUG $ 6 2GHQVH 7 PPHUJnUG $ 6 2GHQVH 7 PPHUJnUG $ 6 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E :LWWHQERUJ $ 6 :LWWHQERUJ $ 6 :LWWHQERUJ $ 6 :LWWHQERUJ $ 6 :LWWHQERUJ $ 6 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 8GO E 2GHQVH 0DUFLSDQIDEULN $ 6 2GHQVH 0DUFLSDQIDEULN $ 6 2GHQVH 0DUFLSDQIDEULN $ 6 2GHQVH 0DUFLSDQIDEULN $ 6 2GHQVH 0DUFLSDQIDEULN $ 6 0DUFLSDQIDEULN $ 6 0DUFLSDQIDEULN $ 6 0DUFLSDQIDEULN $ 6 0DUFLSDQIDEULN $ 6 0DUFLSDQIDEULN $ 6 0DUFLSDQIDEULN $ 6 25

26 Tekniske forudsætninger 26 Trafik Efterhånden som Odense Havn udbygges med kontorerhverv og boliger, vil det få stigende trafikale konsekvenser - også langt udenfor havneområdet. De mange nye arbejdspladser betyder en stor trafik ind og ud af området. Denne trafik skal køre på de eksisterende veje, idet der ikke er plads til anlæg af nye indfaldsveje. Trafikfremskrivningerne viser, at når området er fuldt udbygget, vil der på køre over biler, en stigning på godt 40 %. Samtidig vil der ske en kraftigt øget trafik på Ejlskovsgade til biler, en stigning på 45 %. vil få en stigning i trafikken på 25 %. For både og Ejlskovsgade betyder det, at der kan opstå lange kødannelser. For vil det give alvorlige kødannelser ved udmundingen i. Diagrammerne viser trafikken i dag og den forventede trafik ved en fuldt udbygget havneplan med og uden kanalforbindelsen. Som det fremgår af trafikfremskrivningerne er en etablering af kanalforbindelsen meget vigtig for trafikafviklingen i området uden udbygning med udbygning uden kanalforbindelse 2015 med udbygning med kanalforbindelse

27 Tekniske forudsætninger Trafikstøj På grundlag af de forventede trafiktal for havneområdet må det forventes at støjen fra trafikken ved de mest betydende veje i området er følgende: Virksomhedsstøj : Ved kontor og lignende virksomhed må støjen ved facaden Som følge af ovenstående skal der således dæmpes mel- Ved trafikstøj kan bygningerne dog anvendes som støjskærm, og den mindre følsomme bebyggelse kan placeres ud mod vejen. COWI har for Odense Kommune opbygget en støjmodel og heri indlagt støj- og topografiske data over Odense Havneområde efter SoundPlan-model- kunne udpege de bedst egnede arealer til byomdan- afprøve alternative anvendelser, bygningsplacering mende års forhandling med virksomhederne og miljøsagsbehandling. Kortet viser vejstøjen (dagniveau) i dag. For boliger må støjniveauet ikke overstige 55 d(b)a For at kunne få et overblik over mulighederne i fase 1 er det mulige omdannelsesområde i havnen underinddelt i 5 områder. Omdannelsesområdet kan underdeles yderligere, såfremt der ønskes mindre enheder Ved beregningen af det enkelte delområde er alle støjkilder samt bygninger her fjernet, for derved at få dokumenteret støjpåvirkningen på delområdet udefra. Miljøcenter Fyn Trekantområdet har arbejdet videre med ovennævnte data i SoundPlan-modellen og beskrevet støjpåvirkningen fra hver relevant virksomhed for dag-, aften- og natperioden. Det eksisterende støjniveau er holdt op mod virksomheder. Her er referenceområdet jf. tabel anvendelsesområde 3 - område for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse hvor de tilladelige støjniveauer Gennemgang af de 5 delområder: Område I Er beliggende længst mod vest mellen Tysklandkaj og på begge sider af. Der er i delområdet regnet støj i fire punkter i områdets periferi og et i centrum. Nedenfor beskrives de støjkilder, der giver overskridelser i forhold til vejledningen. Odense Bybusser, 4 Estimat på grundlag St. 2. FAF, 48 FKF, Sverigesgade 9-11 Frigoscandia, Finlandkaj 2, Indenfor område I ligger følgende virksomheder: Aalborg Portland Område II Er beliggende sydligst i bunden af havnen og begrænses af, Polenkaj, Ruslandkaj, Finlandkaj, Tværkajen og. Der er i delområdet beregnet støj i 6 punkter fordelt i området. Nedenfor er angivet de støjkilder der giver overskridelser i forhold til vejledningen. For punkterne 2.1, 2.2, 2.3 og 2.4: KFK, Sverigesgade 9-11 FAF, For punkterne 2.4, 2.5 og 2.6. KFK, Sverigesgade 9-11 FAF, Vitfoss, Englandkaj 6 aften mangler Ingolf Madsen, Nørrevoldgade 10 I II III V IV 27

28 Tekniske forudsætninger Indenfor område II liger følgende virksomheder: Frigoscandia, Børge Hansens skibssmedie, FAF kornlager, Finlandkaj 12, Memcorn International, Finlandkaj 14. Område III Er beliggende på molehovedet mellem Gammel Hav- gade. Der er i delområdet beregnet støj i 5 punkter fordelt i området. Nedenfor er beskrevet de støjkilder, der giver overskridelse i forhold til vejledningen. FAF, 16-20, Vitfoss, Englandkaj 6, max. værdi aften >????? FAF, Englandkaj 8-12 Indenfor området ligger følgende virksomheder: Unicon, 12-14, plus en række ikke støjende virksomheder øst for. KFK, Sverigesgade 9-11 E. Falck Schmidt, Tolderlundsvej FAF, Frigoscandia, Finlandkaj 2 Odense Savværk, Gøteborggade 12, Ingolf Madsen, Nørrevoldgade Indenfor området ligger følgende virksomheder: FAF kornlager + Vitfoss Englandkaj Område VI Er beliggende mod sydøst mellem Østre Kaj, Malmø- Der er i delområdet regnet støj i 5 punkter fordelt i området. Nedenfor beskrives de støjkilder, der giver overskridelser i forhold til vejledningen. KFK, Sverigesgade 9-11, Område V Er beliggende nordøst i omdannelsesområdet og begrænses af Malmøgade, Møllekajen, Tønsberggade,, Gøteborggade og Tolderlundsvej. Der er i delområdet beregnet støj i 8 punkter. Nedenfor beskrives de støjkilder, der giver overskridelser i forhold til støjvejledningen. Odense Savværk, Gøteborggade 12-16, E. Falck Schmidt, Tolderlundsvej FAF, Englandkaj 8-12 FAF, 48, KFK, 37, Vitfoss, Englandkaj 6, max. værdi aften >???? Indenfor området ligger følgende virksomheder: FAF såsæd, 16-20, KFK Sverigesgade 9-11, plus en lang række ikke støjende virksomheder. 28 Valg af og prioritering af områder Ud fra ovennævnte forudsætninger og uden at gå ind i detaljer vil områderne I og II være de lettest tilgængelige. Det er selvfølgelig ud fra den forudsætning at eksisterende afskærmningsforhold ikke ændres. Hvis det er tilfældet må der køres en ny simulering. For de to områder er det nødvendigt at dæmpe virk- virksomhederne beliggende i område V disse to områder voldsomt. belaster alle 5 områder med væsentlige overskridelser. Område A. Første etape af byomdannelsesplanen blev sikret ved lokalplan 1-606, der omfatter område A i omdannel- I forbindelse med lokalplan s endelige godkendelse er der forhandlet med ti virksomheder for at få afklaret disses miljø- og driftsforhold helt præcist. Dette arbejde fortsætter for at få aftalt en handlingsplan med den enkelte virksomhed, så miljøgenerne indenfor lokalplanen er reduceret senest den 29. oktober 2011 og i overensstemmelse med miljøvejledningerne. Øvrige områder. I forbindelse med opdatering af miljø- og driftsoplysningerne for ovennævnte 10 virksomheder bliver der umiddelbart herefter taget hånd om en opdatering og beskrivelse af de miljøgener der påvirker byomdannelsesområdets forskellige underområder. Vandkvalitet Kortet viser de undersøgte områder for vandkvalitet og sedimenter Kort og Matrikelstyrelsen (A ) Odense Havn ligger for enden af en 7 km lang gravet kanal med meget ringe vandudskiftning. På den inderste del har havnen ikke naturlige tilløb fra vandløb, og vandudskiftningen er ringe på grund af den lille tidevandsforskel. Odense Havn er en 200 år gammel industrihavn, hvor der løbende gennem årene er sket udvidelser. for Odense Kommune i 2002 undersøgt vandkvaliteten og sedmentsforholdene i Odense Havn i 10 udpegede stationer. Undersøgelsen viser, at havnen har en vand- og sedimentskvalitet, der er ganske ringe. Næringssaltindholdet er særdeles højt og giver anledning til en kraftig vækst af algeplankton. Vandets sigtbarhed er ringe - mellem 0,7 og 1,7 m. Vandets de med iltsvind ved bunden. Sedimenterne indeholder store mængder af tungmetaller og næringssalte, som er opbygget over mange år. Havnen er aldrig blevet udgravet, hvorved det belastende materiale kunne reduceres. Kilderne til næringssaltene vurderes at være et overløbsbygværk i det midterste bassin, udledninger fra