SeniorProfil SeniorProfil. Velkomst

Transkript

1

2 SeniorProfil EN PAPIRUDGAVE MED ALLE SPØRGSMÅLOG EKSPERTARTIKLER Velkomst Hvad vil du være, når du bliver stor? Som barn er det let at svare på. Verden ligger åben og tiden er uendelig. Nu er vi blevet voksne, og vi ved, at tiden ikke er uendelig vores tid er i hvert fald ikke. Så derfor er det vigtigt, at vi får mest muligt ud af den tid, vi har. Vi vil gerne have dig til at tænke over dit liv. Derfor er dette program bygget op over nogle temaer, hvor vi håber på at få dig til at tænke over dit livsforløb. Hvor har du boet og hvem har du kendt? Vi håber at du - ved at tænke dit liv igennem - kommer til at forstå dig selv lidt bedre. Det gør det nemmere at træffe de valg, du kommer til at stå over for: Hvor skal du bo, når du bliver ældre? Hvad skal du lave? Hvad har du råd til? Et computerprogram kan selvfølgelig ikke give dig svar på alle dine spørgsmål, men vi har samlet en lang række artikler og fortællinger, som kan give dig inspiration til de valg, du skal træffe i dit liv. Begynd med at skrive dit navn og din alder. NAVN: ALDER: FØDT: Hvor gammel har du lyst at blive? 1

3 Introduktion, tidslinjen Igennem livet har du haft store og små oplevelser. Nogle af dem har haft en særlig betydning for dig, også selv om du ikke har tænkt på dem længe. På træstubben skal du nu lave en oversigt over de vigtigste begivenheder i det liv. Først i din fortid og bagefter i din fremtid. Skriv titlen på den enkelte begivenhed og skriv lidt om dine tanker om/ved begivenheden. Der er plads til 24 på papiret, er det ikke nok må du fortsætte på andet papir. 2

4 Fra Tidslinjen BEGIVENHEDER: 1. År måned Begivenhed: Tanker om/ved begivenhed 2. År måned Begivenhed: Tanker om/ved begivenhed 3. År måned Begivenhed: Tanker om/ved begivenhed 4. År måned Begivenhed: Tanker om/ved begivenhed 5. År måned Begivenhed: Tanker om/ved begivenhed 3

5 6. År måned Begivenhed: Tanker om/ved begivenhed 7. År måned Begivenhed: Tanker om/ved begivenhed 8. År måned Begivenhed: Tanker om/ved begivenhed 9. År måned Begivenhed: Tanker om/ved begivenhed 10. År måned Begivenhed: Tanker om/ved begivenhed 4

8 21. År måned Begivenhed: Tanker om/ved begivenhed 22. År måned Begivenhed: Tanker om/ved begivenhed 23. År måned Begivenhed: Tanker om/ved begivenhed 24. År måned Begivenhed: Tanker om/ved begivenhed 7

9 Fra Arbejde SeniorProfil HVAD I DIT ARBEJDE GØR DIG GLAD OG KAN FÅ DIG TIL AT BLIVE VED? HVAD I DIT ARBEJDE KAN GØRE DIG KED AF DET OG FÅ DIG TIL AT HOLDE OP? HVAD LÆGGER DU VÆGT PÅ I UDFØRELSEN AF DIT ARBEJDE. HVAD ER VIGTIGT FOR DIG? HVORDAN OPLEVER DU, AT DIN VIDEN, DINE FÆRDIGHEDER OG DIN ERFARING BLIVER BRUGT? HVORDAN ER DET GÅET MED DE AFTALER, DER BLEV INDGÅET VED DEN SIDSTE UDVIKLINGSSAMTALE? HVILKE HOVEDOPGAVER VIL DER VÆRE DET KOMMENDE ÅR? HVORDAN ER DINE MULIGHEDER FOR AT LØSE DEM? HVILKE PERSONLIGE OG FAGLIGE KVALIFIKATIONER VIL DU GERNE UDVIKLE? HVILKE SÆRLIGE FORHOLD ER DER I DIT PRIVATLIV, SOM KAN FÅ INDFLYDELSE PÅ UDVIKLINGSPLANERNE? HAR DU NOGENSINDE TALT ÅBENT OG ÆRLIGT OM, HVORDAN DU HAR DET MED DIT ARBEJDE - MED ÆGTEFÆLLEN, KOLLEGAERNE ELLER CHEFEN? ER DU SENIORMEDARBEJDER: HVILKET ARBEJDE KUNNE DU TÆNKE DIG AT UDFØRE I DIN SENKARRIERE? 8

10 About Schmidt Af Nils Villemoes, lektor på Handelshøjskolen i Århus Når man er ung, kan det ikke gå hurtigt nok med at blive ældre, når man bliver ældre, undrer man sig over, hvor tiden er blevet af. En dag er det slut, dit arbejdsliv. Så begynder en ny epoke i dit liv. Den tredje alder. Vi deler livet op i tre rum, før, under og efter arbejdslivet. I vores kultur betragtes arbejdslivet tilsyneladende som det centrale rum, du er, hvad du laver! Hvad laver du?" "Jeg arbejder i forsikringsbranchen". En dag er det slut. Så skal du tømme dit kontor. Ind flytter en af de unge, fremadstræbende karriereløver, som har al den energi og fantasi, du selv havde dén gang, du blev ansat. Men den har du ikke mere. Til gengæld har du fået erfaring, men hvad er erfaring værd i et samfund, der hele tiden udvikler og udvikler sig? Nærmest i vejen. I den forbindelse er der opstået et nyt begreb. Man kan blive erfaringsramt. Schmidt er ramt. Han har været i forsikringsbranchen i fyrretyve år, så han kender rutinen, har sine faste kunder, møder til tiden og passer sit arbejde. Så han er gået i stå. Derfor skal han gå af. Han er 66, og enhver kan se, at det er på tide. Al den snak om det grå guld passer jo ikke på alle. Det er en fejl, vi er tilbøjelige til at gøre, når vi diskuterer alder. Vi taler om de unge, som om det var én stor homogen flok. "Sådan er de unge", siger vi, men det passer ikke. Aldrig har der hersket større forskelle blandt unge, de er stræbsomme og flittige, men også sløve og apatiske - nogle af dem. Der er alle mulige kategorier. Det samme gælder ældre. Dét, vi kalder det grå guld, har vidt forskellig karat. Nogle bevarer sindets smidighed helt op i 70'erne, mens andre pludselig får spindelvæv på hjernen. Det sker før eller siden for alle. Vi går bagud af dansen, som det hedder, medmindre vi selv vælger at stå af, før vi bliver tvunget til det. I så fald kan vi måske finde en ny rytme, opdyrke nye interesser og derigennem skabe nyt liv? Det er dette tema, man kan møde i filmen "About Schmidt", som er aktuel netop nu. Den handler om en mand, der har brugt de bedste år af sit liv på sit arbejde og nu skal i gang med at nyde sit otium, men det kan han ikke, fordi han ikke har investeret i sin fremtid. Schmidt går nærmest i chok den dag, han står uden for kontoret og er FRI. Han er nemlig også TOM. Han har ingenting at fylde i sin frihed, og så er frihed faktisk ingenting værd! Når vi taler om HR, Human Resources, er det denne magiske evne, vi refererer til, at mennesket som udgangspunkt har en evne til at forny sig selv og udvikle sig selv og derfor i princippet ikke har brug for management, HRM. Vi kan selv! Det forudsætter imidlertid, at vi sørger for at bevare trangen og evnen til at opsøge nye udfordringer. Det er dét, den gode mand Schmidt har forsømt. Han har ladet andre overtage styringen både hjemme og på kontoret, så nu kan han ikke selv. 9

11 Schmidt har vænnet sig til, at det er konen, der ordner alting på hjemmefronten. Hun hundser også med ham, han lader hende hundse, siger ingenting, det er det nemmeste. Han har jo sit arbejde at ty til. Det bruger han som en slags flugtvej. På sit arbejde har Schmidt sikkert også haft en tjenende ånd til at ordne alting. Nu skal han pludselig selv. Og da konen dør, står han dér - helt alene. Mange mænd især har kun deres arbejde at gå op i - ikke fordi de nødvendigvis synes, det er sjovt at arbejde, men fordi de på den måde har et sted at være, og det er vigtigt: at have et gemmested. Så går tiden indtil den dag, tiden pludselig er gået. Et helt nyt liv åbner sig. Den tredje alder. Også for 40 år siden var begrebet kompetence et centralt begreb, men det har fået ny betydning. - dén gang i begyndelsen af 60'erne var kompetence nærmest lig med beføjelser. Man skulle holde sig inden for sin firkant og ikke stikke næsen frem, rette sig efter, hvad chefen sagde. Det var før ungdomsoprøret. Man sagde De til hinanden. Schmidt har gået i den skole, vi kalder flinkeskolen. Mon ikke mange mener, at det ville være helt fint, hvis vor tids ungdom også fik et enkelt semester i den skole? Men det lader sig ikke arrangere. Nu er det andre dyder, der tæller, og helt andre regler, der gælder. Nu er en vis frækhed ikke af vejen: Her kommer jeg! Hoppe eller zappe fra sted til sted. Schmidt ser tilbage på sit liv. Hvad har han prøvet? Har han overhovedet sat sig noget spor? Har han haft betydning? Den slags spørgsmål skal man så vidt muligt undgå at stille, når man bliver gammel. De skaber frustrationer, som sætter sig i sjælen og danner bitterhed. En god film er en film, man ikke glemmer lige med det samme. Den sætter et eller andet i gang. Vi opdager midt i filmen eller bagefter, at den slet ikke handler om Schmidt. Den film handler om dig og mig, vi er hovedpersoner i hver vores film, leder efter den såkaldt røde tråd i livet, livets røde tråd. Men det har ingen hast. Vi har tid nok. Så længe vi er på vej. Når man nærmer sig 63, opdager man, at livets landevej i virkeligheden er for kort. Det var i går, du startede. Årene går. Tag vare på dine år! Tag ansvar for dit liv. Pas på, dine vaner ikke får overtaget. Find noget at tage dig til. Tag del i de fælles pligter. Lug din have. Lær at lave mad. Rejs, mens du kan. Lær at spille golf. Frem for alt: Keep learning! Læg til side, mens du kan. Spar op! Men husk at bruge skillingerne igen - inden det er for sent. Bliv ved med at drømme, thi drømme jager frustrationer og bitterhed på flugt. Glæd dig over og glæd dig til. Gå på nettet og surf. Eller syng en sang. Eller fej dit fortorv og din nabos med! Gør noget! Tag livet alvorligt. Men sørg også for, at du laver noget for sjov. Godt humør er livets vigtigste ressource - foruden hukommelse og helbred. De tre H'er. Humøret er og bliver den vigtigste energi. Hold humøret ved lige. Brug det! Grin ad dig selv. Humør kan ikke bruges op. Ved hjælp af dit humør får du lettere kontakt med andre. Hvem gider være sammen med en sur stodder! Husk, at humør smitter. Plej omgang med sjove mennesker. 10

12 Gå op i dit arbejde, men pas på, det ikke bliver en form for narkotika. Man kan blive helt afhængig af sit arbejde. Tag en kold tyrker nu og da. Øv dig i at holde fri. Lediggang er ikke nødvendigvis roden til elendighed. Lediggang er også en kunst. Arbejdslivet ændrer karakter i disse år. Politikerne hævder, at der vil være mere og mere brug for arbejdskraft, men de er erfaringsramte og ser samfundet i et gammeldags perspektiv. Der er arbejdskraft nok, blot vi organiserer os anderledes. Måske skal vi fordele vores uddannelsesressourcer noget bedre, således at flere unge kommer på arbejdsmarkedet, mens flere ældre kommer i gang med at studere? Der er mange måder at indrette et samfund på. Der er også mange måder at se en film på. "About Schmidt" er en film, der uden tvivl opleves forskelligt af én, der er 21 og én, der er 63. Det er på mange måder en atypisk film. Den foregår ikke i en retssal og slutter med, at hovedpersonen får oprejsning. Filmen om Schmidt slutter bare - lige som livet. (Artiklen er også bragt i Personalechefen, nr. 1, 2003) Nedslidt og værdifuld Af Birger Agergaard Seniorværkstedet på Lindøværftet beskæftiger nedslidte medarbejdere, men de er gode for deres timeløn. På Lindøværftets enorme arealer ved dokken i Munkebo ligger den ene værkstedsbygning og montagehal ved siden af hinanden, og nede i tørdokken ligger et af A. P Møllers containerskibe halvt færdigt. Som i en myretue er der orden i kaos. Hvert et lille rør eller bøjet jern har påhæftet en seddel, som giver detaljeret besked om, hvor det skal monteres og hvornår. Ingen steder ligger affald og flyder, og der arbejdes hårdt blandt de 2000 i produktionen og 500 på kontorerne. Hver tredje måned fyldes der vand i tørdokken til et af A. P. Møllers gigantskibe, som er beregnet til at sejle af sted med 6600 containere ad gangen. Værftsarbejde er hårdt arbejde. Det må de måske især sande inde bag en af portene i en langstrakt værkstedsbygning, hvor seniorværkstedet hører til. Her går de arbejdere, som har fået ødelagt knæ og ryg af mange års slid og tunge løft. Og som døjer med eftervirkninger af blodpropper og andre skavanker. Ældre Sagen er på besøg på seniorværkstedet; ikke for at læserne skal få ondt af en flok krumbøjede stakler, for dem er der ingen af. De 20 stolte seniormedarbejdere tjener deres timeløn hjem, flere har fejret 40 års jubilæum på værftet. På værkstedet fremstilles løftebeslag, låsejern, sikkerhedsriste og såkaldte scepterfødder. Desuden reparerer medarbejderne blandt andet løftebeslag og transportkasser. Seniorværkstedet er indrettet med ergonomiske stole, godt løftegrej og gummibelægning ved arbejdspladserne. Ingen skal løfte tunge plader eller kravle rundt på knæene - noget, de har været vant til fra de hårde år. 11

13 De startede på værftet i de år, hvor der ikke blev tænkt ret meget på arbejdsmiljø, og nogle vil nok sige, at værftet derfor skylder de nedslidte arbejdere at fastholde dem. Men det er immervæk ikke alle virksomheder, der opretter seniorværksteder. Lindøværftet gør - og uden statstilskud. Lønnen værd "Det koster ikke A. P. Møller penge, at vi er her", siger sjakbajsen på værkstedet, Rudolf Carlsen på 57. Han har arbejdet som skibsbygger her siden 1974, dog afbrudt af seks år. Han har taget sin tørn med dårlige knæ og ødelagt ryg til følge. Indlagt 14 gange med blodpropper har han også været - men det behøver jo ikke skyldes arbejdet. Han har været på seniorværkstedet, siden det startede så småt i "Det er tilfredsstillende for mig, at vi gør et stykke arbejde for vores løn. Nok er værkstedet lavet for at hjælpe nedslidte, men det er ikke nogen sovepude. Det er ikke lige meget, om det giver overskud eller ej", siger han. Han hentyder til, at seniorværkstedet til en vis grad skal fungere på konkurrencevilkår, når der laves hjælpeværktøj og løftebeslag til flytningen af de store skibssektioner. Er arbejdet ikke lønsomt, bliver det lavet af smedefirmaer ude i byen. På grund af det lavere tempo får seniorerne ikke samme løn som de gør i produktionen, men Rudolf er alligevel tilfreds med sin hyre, fordi tempoet er tilpas. Han holder en timeløn på 133 kroner, 89 procent af lønnen i produktionen. "Min læge har ikke sagt noget om, at jeg bør stoppe, og det kan jeg nok takke det her job for. Vi har jo alle mulige hjælpemidler og løftekapacitet. Hvis jeg havde været i produktionen, var jeg nødt til at holde op", siger han. Ikke alle 20 medarbejdere er på arbejde i dag. Det er meget naturligt, set i lyset af de skavanker, folk går rundt med, men der er ingen, der pjækker, mener sjakbajsen. Kunst og låsejern Seniorværkstedets "Robert Jacobsen" står længere nede i værkstedet og laver såkaldte låsejern. Han hedder Alf Christensen og bekender sig som skibsbygger af Guds nåde". Det med Robert kommer af, at Alf nogle gange får lejlighed til at skære og svejse under mere kunstneriske former, end det normalt lader sig gøre på et værft. Alf har lavet flere af de udendørs skulpturer, der ses i Odense og Munkebo, bl.a. i rundkørslen i Vindegade i Odense. Han har også samarbejdet med den verdenskendte kunstner Ingvar Cronhammar om en stor skulptur ved Teknisk Skole. Men det generer heller ikke Alf at lave det ene låsejern efter det andet på seniorværkstedet, for han kan glæde sig over, at de gamle skavanker plager ham langt mindre nu. "Jeg har været på værftet i godt 40 år nu og har ligget og lavet skibssektioner. Det er gået ud over knæene og det hele. Jeg havde også noget med ryggen, men det er ved at være væk nu, fordi jeg står oprejst hele tiden, siger han. 12

14 Alf er 61 år, men har ikke travlt med at gå på pension. Så længe han har så god en arbejdsplads, bliver han ved sin bænk. Tjekliste (forberedelse) til medarbejdersamtalen Af Ib Rasmussen m.fl., Ældresagen Status over året, der gik 1. Hvad kan du selv gøre for at få mere, der kan gøre dig glad for dit arbejde og mindre der kan gøre dig ked af det? 2. Hvad har du udviklet personligt og fagligt? 3. Hvordan passer det, som din arbejdsplads lægger vægt på med det, som du lægger vægt på? 4. Hvad oplever du, at din chef lægger vægt på? 5. Hvordan synes du, at kvaliteten af dit arbejde er? Hvorfor? 6. Hvor har det været muligt at tage initiativer? 7. Hvad savner du i dit arbejde? 8. Hvordan oplever du dine arbejdsvilkår? 9. Hvordan er arbejdsklimaet? 10.Er der passende tid og ro til at udføre arbejdet? Uddyb gerne. 11. Hvordan er dine fysiske arbejdsrammer? 12. Hvordan oplever du, at din arbejdsindsats er blevet værdsat? 13. Hvordan oplever du samarbejdet?(ift. leder/kollegaer) 14.Er der noget i dit privatliv, du vil tale om med din leder om? Drøftelse af det kommende år 15. Hvordan mener du, at opgaverne skal prioriteres? 16. Hvilke kompetencer og ansvar er der i dit arbejdsområde? 17.Hvilken ledelsesstøtte er nødvendig for at kunne løse opgaverne og for at du kan udvikle dig både fagligt og personligt? Din fremtid og udvikling 18.Hvordan ser du din fremtid? På kort sigt? På langt sigt? 19. Hvordan kan dine ønsker realiseres og hvad er det første skridt? Seniormedarbejder Hvis du er seniormedarbejder, kan følgende spørgsmål også indgå: 20. Hvordan har du det i dit nuværende job rent helbredsmæssigt? 21.Hvilke overvejelser har du gjort dig for at planlægge din senkarriere? (kortere arbejdstid, mindre ansvar, lavere løn etc.)? 22. Hvordan kan du overdrage din viden og dine erfaringer til nye medarbejdere? 23.Hvilke muligheder har du for at blive inddraget i projekter på dit arbejde efter overgangen til pension? (som rådgiver, specialist, konsulent eller lignende) 24. Hvordan har du forberedt din pensionisttilværelse? 25. Hvilke kurser for seniorer vil jeg deltage i? 13

15 Senkarrieren Af Ib Rasmussen, seniorkonsulent i Ældre Sagen De fleste, der runder de 50 år, gør sig tanker om, hvordan deres sidste ti til tyve år på arbejdsmarkedet skal forme sig. Den periode kalder vi senkarrieren. Inderst inde ved de fleste, hvad de evner, magter og vil, men det er langt fra alle, der får gennemtænkt og planlagt deres senkarriere grundigt. Det er ærgerligt for dem selv, deres pårørende, deres arbejdsgiver og for deres kolleger. En del mennesker bestemmer sig for at forlade arbejdslivet, så snart det er muligt. De føler sig måske nedslidte fysisk eller psykisk og ønsker sig en frihed væk fra arbejdet. De drømmer om at nyde livet og opleve andet end opslidende arbejde. De vil rejse og nyde livet, mens de endnu har et rimeligt helbred. Det viser sig ofte, at de, der uforberedt stopper helt op på arbejdsmarkedet fra den ene dag til den anden - efter kort tid som arbejdsfri - føler, at de har mistet deres identitet. De får en følelse af ikke at være noget og deres status får et gevaldigt knæk. Drømmen viser sig som en ny trummerum. For ægtepar kan skiftet fra en stresset tilværelse, hvor arbejdet i centrum, til et fuldtidsægteskab vise sig at være kompliceret. Pensionisttilværelsen skal planlægges og forberedes grundigt. Andre beslutter sig for, at de vil blive i arbejdslivet så længe og så meget som muligt. De opfatter det at arbejde som sjovt og spændende og som en del af deres tilværelse, som de nødigt vil give afkald på. Andre igen vil gerne nedtrappe arbejdet stille og roligt og langsomt vænne sig til den arbejdsfri tilværelse. Ingen kan sige, hvad der er rigtigt eller forkert for det enkelte individ. Der er mange forskellige muligheder og mennesker. Fælles for dem alle er dog, at det er meget svært at træffe de rigtige beslutninger, og at det er svært at ændre en beslutning, der er truffet. Der er mange forhold, der skal undersøges, overvejes og diskuteres, før det er muligt at træffe den rigtige beslutning. Den personlige afklaring er meget vigtig. Hvem er jeg? Hvad er det egentlig, jeg gerne vil? Hvilke muligheder har jeg? Hvilke konsekvenser får mine valg for mig selv og andre? Noget af det vigtigste er at få overblik over økonomien. Hvad har jeg til rådighed nu, og hvordan ser økonomien ud, når jeg forlader arbejdslivet? Der er meget at undersøge, og her kan vi henvise til temaet Økonomi, hvor der er flere gode muligheder for at få et bedre overblik. Den mentale forberedelse er også vigtig, men vægtes ikke så højt. Når først økonomien er på plads, er der ikke langt fra tanke til handling, og så er det ud af arbejdslivet her og nu! Tal med din arbejdsgiver For et få et godt overblik over de forskellige muligheder, der er for at blive i arbejde, er medarbejderudviklingssamtalen det bedste redskab. Uanset om denne samtale findes på arbejdspladsen eller ej, kan det oftest lade sig gøre at få en god samtale med sin chef og få lagt en god plan for de næste år i arbejdet. Det kan også være en 14

16 rigtig god idé at tage sin ægtefælle/partner med til en sådan samtale. Det kræver dog, at både medarbejder og leder er grundigt forberedt. Når man forbereder sig til denne samtale, så tænk over jobindholdet. Hvad består jobbet af? Hvad er det bedste ved jobbet? Hvad er det værste ved jobbet? Er der opgaver, som jeg absolut ikke vil udføre, og som uændret kan føre til, at jeg holder op? Er der andre og nye områder, jeg vil eller kan tage fat på? Find ud af, hvad arbejdspladsen har at tilbyde en senior! Det giver ro i krop og sjæl, når jobindholdet er afklaret, og parterne er enige. Det vil også være en god ide at se på det gode arbejde. Er der den rette balance mellem de krav, der bliver stillet, og de resurser, der er til rådighed? Er der god pasform mellem menneske og arbejdsopgaver? En anden forberedelse til samtalen vil være at gøre sig klart, hvilke færdigheder og kompetencer, du besidder. De fleste tænker kun på uddannelse og glemmer at se på alle de opgaver, de har løst. Det kunne være en idé at sige, hvis jeg skal sælge mig selv: Hvordan ser min egen varedeklaration ud? Hvad er det, jeg kan, som gør mig så attraktiv, at nogen vil have mig? Mange bliver tilbudt efteruddannelse, og de fleste tager med glæde imod den, men der er også mange seniorer, der forsøger at slippe udenom. De orker ikke at lære nyt, eller også har de prøvet det hele før. Andre siger, at med den alder, de har, vil det være spild af både tid og penge for begge parter at komme på kursus. Tag imod tilbuddet, det kan åbne nye muligheder og være med til at give et rigere arbejdsliv til gavn og glæde for flere parter. Kollegaer investerer ikke meget i dem, der melder sig ud! Det er absolut tilladt selv at foreslå efteruddannelse, og det kan vise sig at være et rigtig godt initiativ. En medarbejderudviklingssamtale kan også føre til, at leder og medarbejder sammen finder ud af, at man er vokset fra hinanden, og at der må findes nye løsninger. Mange ser dette som en mulighed for at gå nye veje og tager fat på at uddanne sig i en retning, der har ligget som en drøm i måske lang tid. Ny uddannelse og kompetence vil give dynamik og muligheder for et helt nyt og spændende arbejdsliv. Hvis der er ønsker om at trappe ned i tid, omfang og løn, er det vigtigt, at den enkelte selv gør sig nogle tanker om, hvordan det kan lade sig gøre. Tal f.eks. med kollegerne om jobdeling - det er kun fantasien, der sætter grænser! Planlæg din egen senkarriere, bliv afklaret om, hvad det er, du vil. Se på mulighederne, overvej konsekvenserne og tag beslutningen. De seniorer, der kan, vil og gør, bliver der brug for i fremtiden. 15

17 Tjekliste til arbejde 1. Få overblik over økonomien før og efter arbejdsophør. 2. Brug medarbejderudviklingssamtalen og tag evt. din ægtefælle/partner med! 3. Se på dit jobindhold: Er der noget, der skal ændres? 4. Er der balance mellem krav og resurser i dit arbejde? 5. Er der mulighed for jobrotation/jobbytte? 6. Bliv klar over hvilke færdigheder/kompetencer, du har. 7. Lav din egen varedeklaration! 8. Se på mulighederne for efteruddannelse! 9. Er der andre muligheder i form af ny uddannelse? 10. Planlæg din senkarriere 16

18 . Fra Økonomi NÅR DU GÅR PÅ PENSION, HVORDAN TROR DU SÅ DIN LEVEFOD BLIVER? HVAD GØR DU FOR AT FÅ ET OVERBLIK OVER JERES ØKONOMI? HVILKE VÆRDIER HAR DU, HVIS DU SKULLE LAVE EN LISTE? HAR DU NOGET, DU ØNSKER? HAR DU NOGET, DU IKKE BRUGER? HVIS DU VIL EFTERLADE NOGET, HVEM SKAL SÅ SIKRES GENNEM TESTAMENTET? 17

19 Økonomi nedsparing Velsmagende mursten Af Jens Højgaard, Ældresagen Mange pensionister har en stor del af deres opsparing bundet i fast ejendom - i parcelhuset, i ejerlejligheden eller i sommerhuset. De har betalt gælden ud, og opsparingen er placeret i mursten, som de ikke har lyst til at sælge. Og de kan jo ikke spise murstenene. Eller kan de? Nedsparing er en mulighed. Hvad er nedsparing? Vi ved alle sammen, at det er klogt at spare op. Men hvad betyder så nedsparing, ja, det er sådan set bare det modsatte af opsparing. Det betyder, at man bruger af sin opsparing. Udtrykket anvendes især i forbindelse med opsparing i boligen. Man kan så at sige spise murstenene. For mange kan det give mulighed for at blive boende længere i sin bolig samtidig med, at man får lidt flere penge i det daglige. Husk rådgivning Det er vigtigt, at man sørger for at få en ordentlig og grundig rådgivning - enten i banken eller realkreditinstituttet eller hos en uafhængig advokat, revisor eller anden økonomisk rådgiver. Hvor og hvordan Nedsparingen kan enten ske via et realkredit-institut eller en bank. Uanset om man nedsparer via det ene eller andet sted, svarer det i princippet til at optage et lån med sikkerhed i boligens friværdi. Et nedsparings-lån. er indrettet på den måde, at man ikke skal betale løbende ydelser. I stedet får man en udbetaling enten månedligt, kvartalsvis eller et engangsbeløb. Størrelsen af udbetalingen afhænger af lånets størrelse og løbetid. Renter - en fast eller variabel rente - tilskrives løbende, men skal ikke betales her og nu. Renten svarer til den almindelige lånerente på ca. 8-9 procent. Renterne på et nedsparings-lån er altså ikke billigere end på andre lån. Med et nedsparings-lån bliver restgælden i boligen større - svarende til, at man gradvis bruger af den formue, man har sparet op i boligen. Realkreditinstituttet/banken får således pant i boligen Nedsparings-lånet koster et etableringsgebyr, tinglysningsgebyr og tinglysningsafgift. Altså de omkostninger, der normalt er forbundet med et lån. 18

20 Modstand Hvorfor vælger så mange ældre med stor friværdi i huset at hutle sig gennem dagligdagen? Hvorfor bruger de ikke løs af friværdien? Ja, det er der mange grunde til: Mange ønsker at tilgodese deres arvinger. De vil eksempelvis gerne hjælpe deres børn, så den dag de er væk, ja så står huset til børnene. Andre har det svært med at skulle til at belåne det hus, de langt om længe og efter hård kamp har fået betalt. Ingen ved jo, hvor længe man lever, og hvis nu man bliver meget gammel, hvad gør man så, når friværdien er brugt? Når lånet udløber Når den aftalte nedsparingsperiode (typisk mellem 4 og 15 år) er slut, skal lånet enten indfris, eller det skal forrentes og afdrages som et normalt lån. Men det kan også være, at der er plads til et nyt lån eller en forlængelse af det eksisterende, således at man kan fortsætte nedsparingen i en årrække. Under alle omstændigheder er noget af det vigtigste i forbindelse med nedsparingen, at man overvejer, hvad der skal ske efter udløbet af nedsparingsperioden. 19

21 Fra Helbred HVAD ER DIN EGEN VURDERING AF DIT HELBRED? På en skala fra 1-5 (5 er bedst).. DET ER SELVFØLGELIG VIGTIGT AT TRÆNE KROP OG HJERNE. HVAD GØR DU SELV? HVAD KAN DU GØRE? HVORNÅR HAR DU SIDST HAFT DET GODT OG HVORFOR? HVORDAN VAR DINE FORÆLDRES HELBRED, EFTER DE VAR FYLDT 50 år? 20

22 Ellinor, 99 år, København K Dagen hedder Bibiana. Mexicos og aztekernes undertrykker Hernán Cortés døde i Sevilla. Napoléon kronede sig selv som Frankrigs kejser Samme dag 1805 slog han Franz I. af Østrig og Alexander I. af Rusland i Tre-kejserslaget. Nationaldag i Laos og Forenede arabiske Emirater. Man ønsker her at kende hvad hos mig kunne hænde en vinterdag som denne. Det vil jeg nu bekende og min beretning sende før dagen er til ende. Morgentanker i badeværelset Tandpastatuben er forbi! Der er vist ikke mere i? Det tror man nemlig alt for tit, men nej, hold op med suk og klage! der er endnu en del tilbage til flere dage. Kassér den ikke, kære du; men gem den nye lidt endnu. Der spares sikkert kun en øre, (beløbet er vel næppe større). Og indrøm blot, man ikke sanser dét bidrag til sit hjems finanser, men med en god samvittighed har man bragt Danmarks Statsgæld ned. Denne dag - Andre dage Vågne, spise, vaskes, klædes; Vande planter som skal vædes; Radioens Danmark kort, nyheder - men ikke sport! Rede seng, læse avis, snak med Sven naturligvis. Læse i en herlig bog, så jeg blir lidt mere klog. Skrive breve, afskriv vers; fredag: dobbelt-krydsogtværs. Posten - hvis der da er breve; uden disse må jeg leve. Huske piller inden nat; 21 sikkerhed mod dit og dat. Hjemmehjælp hver anden dag; - tiden går i ro og mag. Indimellem: Samle kraft med et glas ribenasaft. Men postevand til indkøbspris, Bør man ta' i litervis. Klokken henad eet; min mad, ind ad døren, frisk fra fad, varm og lækker, nix besvær; hvad kan jeg så ønske mer? Dagen lang - det ved I nok! altid støtte af min stok. Middagssøvn. Så en kabale. Telefon (så rart at tale). Og kært besøg af mine poder; hvor det glæder deres Moder! De får te og dejlig frugt, muligvis dog en kop kaffe (Nescafé er let at skaffe). - Sådan glider tiden smukt, indtil aftensmad med rester fra min middags Køgemester. Derpå: læsning, te og strik, gerne høre god musik, men jeg tilstår lige frem: intet tv i mit hjem. Og når kukkeren slår ti så er denne dag forbi. Mine to amuletter Monstro at du nu gætter hvad jeg har af amuletter? Jeg bærer hele to til at give mig ro. Pacemaker er den ene, fasthæftet i en vene. Den anden er fra Falck, og den er ingen skalk: den sikrer mig mod fald gennem amulettens kald. The first, is a pacemaker. The second, a safemaker. Each of them, a caretaker. Forsvundne briller Hvis der er noget der driller så er det da mine briller.

23 De har dét med at forsvinde og slet ikke nemme at finde. Jeg vedbliver støt med at lede, jeg søger oppe og nede. Og skønt det lyder lidt fjollet så tror jeg, nissen har stjålet. Dog, inden jeg får mig en prop: hurra! dukker brillerne op. De lå jo så fint camoufleret og følgelig uobserveret. Nu falmer min nissetro; jeg kan endelig falde til ro. Status For tre år siden kom det frem at jeg blev nitten gange fem. Det påstod da min penneven, som, ak, gik bort; - men siden hen blev jeg jo fjorten gange syv (skønt nogle påstår det er lyv) De cifre lyder, uden tvivl, som om jeg nu er præsenil. Men far betragted' det som givet; Ens surdej holder hele livet ; at man, i sind, er helt den samme, om end i en forældet ramme. Jeg har da stadigvæk kommers, hver gang jeg skriver på et vers og løser dobbelt-krydsogtværs. at holde sjæl og legeme sammen: det er mit håb - og hermed: Amen. Afslutning Ovenstående vers har jeg udvalgt og afskrevet fra en serie jeg har forfattet gennem de sidste fem år. De omhandler hovedsagelig min daglige tilværelse, nu og før. Jeg mener derfor, at de giver et indtryk af, hvordan netop denne dag, d. 2. december 1996, som så mange hidtidige, er forløbet for mig - nutatis nutandis. Jeg er født i København i juli 1897 og har haft mine skiftende hjem her: i barndommen og ungdommen, afsluttet med magisterkonferens i Derefter ægteskab, mor til to, farmor til tre og oldemor til to, alle elskede og livgivende efterkommere. Mit helbred er rimelig godt, alderen taget i betragtning. Jeg bor, nu alene, i en hyggelig lejlighed ved Søerne. Og jeg håber at kunne blive her til min sidste dag. PS. Versene er ikke publiceret, blot skrevet til min egen og mine kæres fornøjelse. ( Ældredagbogen hverdag i Danmark, red. af Ole Knudsen m.fl., Aschehoug 1997) 22

24 Kort og godt om alder, sundhed og sygdom af Henning Kirk, Læge, dr.med Hvad betyder alderen? - myter og fakta Den egentlige fysiske svækkelse skyldes IKKE alderen, men snarere noget der støder til - oftest sygdom, men evt. forstærket af psykiske og sociale forhold. Det afgørende her er, hvad du selv gør for at holde kroppen og hjernen ved lige. Pumpen der kan slå i 122 år Der kan nås mange hjerteslag i løbet af et langt liv. Tidligere troede man, at man skulle spare på dem, at der kun var et vist antal slag til rådighed. Det er muligvis rigtigt, men det skal forstås anderledes: Hvis man sørger for daglig motion (sammenlagt 30 min. kan anbefales), bruger man selvfølgelig flere hjerteslag når pulsen går i vejret. Til gengæld bliver hvilepulsen lavere kroppen lærer at spare bedre på kræfterne når man slapper af. Tidligere troede man, at åreforkalkning og blodpropper blot er noget, der kommer med alderen. Nu ved man, at der er tale om hjerte-kar-sygdomme tallets største sygdomsepidemi herhjemme. Heldigvis er den nu stærkt på retur. Du kan først og fremmest forebygge hjerte-kar-sygdomme ved at være fysisk aktiv. Men det er også vigtigt at spise varieret kost og undgå rygning og et stort forbrug af kaffe. Det hjælper også, hvis du kan undgå stress. Lad være med at spekulere over problemer, du alligevel ikke kan løse. Prøv i stedet at glæde dig over alt det, du er i stand til at udrette. Motion det bedste lægemiddel Hvis du sørger for 30 min. motion hver dag, gerne lidt af hver, f.eks. morgengymnastik, gåture, cykle, jogge, tage trappen, lege med børnebørnene, grave have, græsslåning, støvsuge eller gå til dans, gymnastik eller svømning sørger man selv for en meget effektiv forebyggelse af en lang række sygdomme. Der er mange muligheder for at være fysisk aktiv! Motion er det bedste lægemiddel, vi har. Det har forebyggende og behandlende effekt på en lang række sygdomme. Vil man have et langt liv med fysisk og psykisk styrke, skal man sørge for at få rørt sig hver dag. Så får man mere energi, en bedre appetit, sover bedre om natten og er mere udhvilet om morgenen. Motion er også godt for bevægeapparatet. Du styrker musklerne og leddene. Og især vægtbelastende aktiviteter som gang, løb og gymnastik styrker knoglerne og modvirker knogleskørhed (husk også kalk og D-vitaminer!). Du har rigeligt med hjerneceller Der er overdrevne forestillinger om tabet af hjerneceller med årene. Nok taber vi nogle undervejs men der er nok at tage af. Når man er 80 år, har man stadig 23

25 milliarder af nerveceller. Og det vigtigste er, at den enkelte celle kan skabe forbindelser med op til andre celler. Men det kræver to vigtige ting: Det er selvfølgelig bedst, hvis du er fri for sygdomme, der påvirker hjernen (hjerte-kar-sygdomme, depression, demenssygdom osv.). Og så skal du bruge hjernen. Hvis du går i stå, hvis du undlader at være aktiv i dagligdagen dør forbindelserne mellem hjernecellerne. Inaktivitet i alderdommen fører til hjerneforandringer, der minder om demenssygdom. Du kan forbedre hukommelsen Hjernens computer er indrettet sådan, at den bedst husker i billeder. Ord og navne huskes bedre, hvis der kommer billeder med. Derudover kan din hjerne bedre ordne billederne, hvis indholdet er af betydning for dig. F.eks. er det meget nemmere at huske navnet på en person, der er betydningsfuld. Og endnu en vigtig ting: du skal gentage. Hvis du vil huske navnet på en person, har din hjerne brug for at blive mindet om det jævnligt. Har du prøvet at gå ud i køkkenet og så glemme hvad du skulle derude? Garanteret. Hvad gjorde du så? Du gik sikkert tilbage til den stue, hvor du besluttede at gå ud i køkkenet og så kan du lige pludselig godt huske, hvad du skulle. Det er ganske enkelt: kroppen, dens position og omgivelserne spiller en stor rolle i forbindelse med indlæring og beslutninger. Hjernegymnastik Hjernen kan trænes og vedligeholdes som en muskel. Den styrkes ved brug. Men i modsætning til en muskel kan du faktisk forbedre hjernen med årene på nogle områder. F.eks. kan dit ordforråd vokse til efter 70-års-alderen. Men igen: Det kræver, at du er rask og, at du dagligt laver sproggymnastik, f.eks. ved samtale, sang, læsning, krydsord, lytten til musik, radio, se TV osv. Og når du bruger kroppen, styrker du f.eks.. kredsløbet. Det kommer også hjernen til gode. Sørg for at få opgaver Problemet for mange ældre, især enlige, er at der ikke stilles krav til ens viden og kunnen. De mange evner bliver ikke brugt godt nok. Derfor er det vigtigt, at du selv sørger for, at andre gør brug af dine evner og din erfaring. Både børn, børnebørn og øvrig familie. Men også dine venner og bekendte i foreninger og de andre steder, hvor du er aktiv. Desværre er der i Danmark stadig en del ældre, der selv har trukket telefonstikket ud og alligevel håber, at nogen ringer! Det er en myte, at der er mange ensomme ældre i Danmark. Men de ca pct., der har problemet tæt på bør kontaktes og have støtte. Du kan selv hjælpe andre gennem frivilligt arbejde. 24

26 Gode råd: Motion forlænger livet - træn krop og hjerne Motion forebygger: hjerte-kar-sygdomme, blodprop i hjernen, visse cancersygdomme, type 2- diabetes, overvægt og fedme, slidgigt, knogleskørhed og depression Motion giver: øget energi bedre appetit bedre nattesøvn Hukommelsen styrkes: gennem billeder gode historier gentagelser Til slut Bevar nysgerrigheden Værn om vennerne 25

27 Helbred digte af Benny A DIÆT Af Benny Andersen Rejer gir tørre hornhinder fedt gir filipenser pandekager ligger for fladt i maven flæsk er ikke godt for hjertet fisk er ikke godt for slagteren kylling er ikke godt for kyllingen frikadeller er ikke godt for noget undgå sagosuppe under svangerskabet undgå løg under ægteskabet sødt er syndigt surt er farligt salt forkorter livet bittert trækker det i langdrag marmelade gir slatne ører labskovs trækker svømmeblæren sammen æg får armene til at sidde skævt ost påvirker lugtesansen peberrod påvirker smagen småkager påvirker hørelsen radiser indskrænker horisonten ærter standser udviklingen blomkål tar udsigten morgenmad tar appetitten natmad skærper den mad er ikke godt for maven livet er usundt haps haps haps. OPPE I ÅRENE Af Benny Andersen ( ) I dag kan min barndom beses på Arbejdermuseet min ungdom kan slås op i allerede forældede leksika nedsat til en tredjedel fås sikkert snart på diskette Og alle ens gamle venner er hårdt angrebne af gamle dage Kan du huske i gamle dage da vi rigtig gik til den? Det går op for en at staklen hentyder til noget der foregik for kun tolv-fjorten år siden hvad kan man svare andet end Fly mig fluks min armbrøst! Og når ens troskyldige barnebarn beder Bedstefar, fortæl om gamle dage! hvad kan man da svare andet end Ikke nu, lille skat de begynder først i morgen så dem fortæller jeg om på søndag! Oppe i årene? Rend og hop ( Samlede digte, Borgens Forlag 1998) 26

28 Helbred tjekliste Tjekliste til helbred Har du engang dyrket en sportsgren på et seriøst plan? Når du tænker tilbage på dengang, hvad er så det første du kommer i tanke om? Hvordan tror du dit helbred er om 10 år? Hvordan overkommer du vedligeholdelsen af boligen i en tilfældig weekend? Beskriv en dag på jobbet ift. dit helbred? Er der nogle ting, du gerne vil ændre på ift. dit helbred? Har du opsøgt en specialist og få et generelt helbredstjek? (blodtryk, kolesterol, overvægt, ledsmerter, psyke osv.) Har du tænkt på sammenhængen mellem økonomiske problemer og dit helbred især det psykiske? Har du fundet balancen mellem sløv og stresset i din fritid? Når du har haft et godt helbred, har det så givet mere overskud til et bedre samliv? Der er mulighed for at kombinere motion med det sociale gennem tennis, golf, gymnastik eller bare gåture (kan også hedde walk-and-talk ). Hjerteforeningen har også hjertestier, der findes cykelruter osv. Hvis du har en sygdom, kan du som regel finde ligesindede med samme sygdom, hvor man skriver til hinanden, mødes og måske endda tjekker op, hvis der ikke har været livstegn i et stykke tid. Hvornår har du sidst stået af et busstoppested før og gået det sidste stykke? Mange mennesker behandler deres bil bedre end deres egen krop. Er du på vej til maler, mekaniker eller pladesmed? Eller er en tur med en tør klud nok? En mulighed er at teste dig selv på 27

29 Fra Bolig HVOR HAR DU BOET I DIT LIV INDTIL NU? (kun de seks vigtigste) HVORDAN KOM DU TIL AT BO DET STED DU BOR NU? HVAD FÅR DIG TIL AT BLIVE BOENDE? ER DER NOGET, DER KUNNE FÅ DIG VIDERE BOLIGMÆSSIGT? 28

30 Bolig om seniorboligdrømme Af cand. jur. Margrethe Kähler, Ældre Sagen Alderdommens drømmebolig set fra brugernes synsvinkel De ældres fantasi fejler ikke noget, når det gælder deres drømmebolig i alderdommen. I maj 2002 har Ældre Sagen via Internettet stillet sit medlemspanel en lang række spørgsmål om deres boligliv her og nu og i fremtiden. Hvad vil de, hvad vil de ikke? Og hvad vil de måske? 771 personer eller 76% har svaret på alle spørgsmål. Kønsforskelle Den største forandringslyst og den største viden om mulighederne på boligmarkedet findes blandt de 59-årige eller yngre. Her findes den største lyst til at ændre og fremtidssikre deres bolig eller bytte den væk mod en mere praktisk. Tryg ved lokalområdet De ældre er mest trygge ved deres eget lokalområde. Skal de flytte, skal det være inden for en radius af 10 km. Og det skal være til de centrale dele af lokalområderne. Kun få vil til bykernerne i de større byer. 20% af de adspurgte over 60 år vil gerne bo mere centralt. Især dem, som bor i landdistrikter og i små provinsbyer. De unge ældre - de 59årige og yngre - ønsker sig især nærhed til natur og grønne områder. Mit hjem er mit slot De fleste - 81% - er tilfredse med deres bolig. De både bor og lever godt. Og når den magiske grænse på 60 år er passeret, opdager de, at de stort set kan det samme om før. 14% vil dog gerne bo uden trapper eller med elevator. Brede boligønsker I takt med, at der kommer flere ældre, vokser danskernes bevidsthed om boligsituationen i alderdommen. Kun to procent af de ældre har ikke tænkt over, hvordan de vil bo, når de bliver gamle. I 1987 var det 28%. De ældre er blevet mere alsidige i deres boligønsker. Andelen, der foretrækker plejebolig eller plejehjem er faldet meget i forhold til vores tidligere undersøgelser. Til gengæld er både et bofællesskab, en mindre bolig eller eget hjem i ombygget form muligheder, når kræfterne begynder at slippe op. Der bør bygges flere mindre boliger med central beliggenhed i lokalområderne, tæt på butikker, bank, posthus og apotek. Men også mange af de eksisterende boliger kan tilpasses, der kan f.eks. laves badeværelse i stueetagen af villaen eller bygges elevatorer i etageejendomme. 29

31 De fleste ældre vil blive boende i eget hjem, men det må ikke blive en sovepude. Den sene flytning er den farlige flytning. Er man over 75 år, sker en flytning som regel af nød og ikke af lyst. Derfor er det vigtigt at være på forkant med udviklingen. Brug for elevatorer Mange ældre bor i villaer i to etager eller i etageejendomme uden elevator. Først i 1960'erne blev det almindeligt med elevatorer i etagebyggeriet. Med en elevator kan mange flere blive boende i deres bolig livet ud. De bliver heller ikke isoleret i boligen på grund af problemer med at gå på trapper. Kvinder har i alle aldre dårligere førlighed end mænd i samme aldersgruppe. Kvinder har flere led- og muskelsygdomme og har brug for, at boligmassen gøres tilgængelig ved hjælp af elevatorer. De store generationer fra 40'erne er alle fyldt 50 år. Derfor haster det med at bygge elevatorer i ældre etageejendomme. SBS-Byfornyelse og Grundejernes Investeringsfond har f.eks. udviklet prisbillige minielevatorer, der kan tilpasses og installeres i de fleste ældre etageejendomme. Boligrådgivning Information omkring de forskellige boligtyper og muligheder for at fremtidssikre sin bolig er meget vigtig. Mange kommuner tilbyder boligrådgivning om f.eks. økonomi, fordele og ulemper ved forskellige boligtyper og start af bofællesskaber. Mærkningsordning Århus kommune, Nykredit m.fl. står bag et mærkningsprojekt af ældre egnede boliger, der skal resultere i en mærkningsordning. Projektet kommer til at omfatte mange typer boliger, der bliver vurderet efter tilgængelighed - bl.a. elevator, beliggenhed, adgang til transport, ombygningsmuligheder og meget andet. Alle tiders bolig Og vel at mærke ikke kun egnet for ældre, men for alle aldre. Gravide med tykke maver, børnefamilier og bedsteforældre med svage fingre. Stærke kroppe og trætte kroppe. Alle tiders bolig" simpelthen. En livstidsbolig hvis man ellers kan kapere udtrykket. De ældre er endnu ikke præget af vilde ideer om minibofællesskaber i deres egen - for - store bolig eller om at rykke ned i en anneksbolig på grunden og lade børn og unge overtage hovedhuset. Det kommer måske, når de mange singler i oprørsgenerationerne fra fyrrene går på pension og begynder at kede sig lidt i de tomme stuer. Privatliv først Hele 24% siger ja, eller ja, måske til at flytte i bofællesskab. Enten med andre ældre eller med flere generationer. 30

32 I moderne bofællesskaber skal der være plads til privatliv og selvstændighed, derefter kommer fællesskabet. De ældre ved, at næsten alle nye bofællesskaber består af individuelle, ældreegnede boliger. Det øger efterspørgslen. Ellers er det gode naboskab eller det forpligtende fællesskab hovedmotivet - f.eks.. at spise sammen en gang om ugen. Lidt flere enlige end par vægter dette forpligtende fællesskab. Flere muligheder Nybyggeriet er meget lille i Danmark. De ældre fortæller, at kommunerne udbyder for få byggegrunde. Det er oplagt for kommunerne at kigge lokalplanerne efter i sømmene for at finde ledige grunde. Der kan laves aftaler med de almene boligselskaber om, at seriøse grupper af ældre med bofællesskab på ønskelisten kan springe ventelisterne over ved nybyggeri og byfornyelse. Det er muligt med de nye fleksible flytteregler i almenboligloven. Lysthuse i stedet for nødboliger De ældres fantasi fejler ikke noget. Så nu er det op til kommuner, almene og private boligorganisationer, pensionskasser og andre private investorer at opruste og tilpasse boligmarkedet, så det passer til de ældre. Tjekliste til bolig Hvordan er kontakten til naboerne? Er der nem adgang til offentlig transport? Er der butikker, bank, posthus, apotek, læge m.m. i nærheden? Er jeg tæt nok på det, som giver mit liv indhold: Mine børn, børnebørn, venner, bekendte m.m. Hvad med grønne områder, kulturoplevelser eller fritidsinteresser? Har jeg kræfter til at holde hus og have? Kan haven lægges om, så den bliver praktisk uden at blive kedelig? Eller er der råd til en havemand? Har jeg overhovedet råd til at blive boende, hvis jeg bliver alene? Kan boligen opdeles? Kan der evt. lejes et værelse ud? Savner jeg fællesskab? Måske oven i købet et bofællesskab med nogle gode venner? Kan der bygges en bekvem lille anneksbolig på grunden til mig, så huset kan sælges til nogle, jeg gerne vil bo tæt på? Er der mange trapper i boligen? Er der brede døråbninger? Hvad med store badeværelser? Hvordan med lyset i boligen? Er den nye bolig lavet i materialer, der ikke fremkalder allergi o. lign? (bl.a. fra bogen Hjerterum en bolighåndbog for ældre ) 31

33 Bofællesskab på godt og ondt Af Anders Jørgensen, Pressekontoret SeniorProfil Mølleparken i Brabrand har været seniorbofællesskab i fem år. Det går egentlig meget godt, men fællesskabet er ikke større, end det nu engang er. Al deltagelse er frivillig, og det tager lang tid for beboerne at blive trænet op til at bruge Mølleparkens muligheder En varm sommerdag fløj en zebrafinke ind gennem de åbne ovenlysvinduer i bofællesskabet Mølleparken i Brabrand. Beboerne så den flakse rundt i de fælles gange mellem havemøbler, plantekrukker og kørestole. Og en af dem fandt sit gamle fuglebur frem, satte det ud på flisegangen, og kort efter fløj zebrafinken ind. Inden længe havde beboerne investeret i et voliere for pengene fra deres fælles forening fra Kontingentet er på 15 kroner om måneden. Meningen er, at der skal være penge til gaver til runde fødselsdage og sådan noget. Men der var også penge nok til et voliere. Så i dag bor der en zebrafinke-familie med syv børn, kinesiske diamantduer, vagtler og kanariefugle i det fælles bur, der passes af et hold fugleglade beboere. Se, det er en historie om, hvad der kan opstå, når man bor i seniorbofællesskab. Samme sommer skete der også noget andet. Ude bag det toetagers byggeri med de 28 lejligheder og den overdækkede atriumgård ligger beboernes havestykker op mod skoven. Der står et hønsehus. En varm sommerdag lukkede et par beboere hønsene ud for at skrabe i jorden. Men et par af dem kom ind til atriumgården, hvor de lagde nogle klatter. Det blev taget op på et fællesmøde, og siden har det været forbudt at lukke hønsene ud af indhegningen. Dette var den anden historie om, hvad der kan ske, når man bor i seniorbofællesskab. Givende og besværligt Det kan både være meget givende og meget besværligt at leve i et bofællesslab. Beboerne vil ikke altid det samme og er heller ikke altid enige om, hvordan tingene skal foregå. I Mølleparken er der 36 beboere. De 24 enlige kvinder, to enlige mænd og fem ægtepar bor i lejede to- eller treværelseslejligheder under Brabrand Boligforening. Lidt under halvdelen deltager i fællesspisningen om søndagen. Fire af dem spiller bridge sammen. Otte af dem er med i mandagsklubben, der laver ting og sager til basaren på plejehjemmet, som er nabo. Kniber med det sociale Mølleparken er et godt sted at bo, men det kniber nogle gange med det sociale. "Der er ikke mange par, som vil spise med om søndagen. De synes, det er for dyrt at give 30 kroner for aftensmaden. Jeg begriber ikke, at der ikke er flere, der deltager i 32

34 fællesskabet. Men det er en sparsommelig generation, og folk har jo ikke boet i bofællesskaber, før de kom her. Parrene murer sig nok også mere inde, end vi andre", siger Grete Dynnes Hansen, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Mølleparken. Hun savner mere socialt liv i bebyggelsen. Hun ved godt, at andre synes, det er fint, som det er. Og at det tager lang tid at lære folk at dyrke fællesskabet. "Privatsfæren har vi til gengæld godt styr på. Vi render ikke hinanden på dørene. Det er klart, at der er grupperinger, men ikke kliker i Mølleparken. Den eneste, der må ringe på hos mig og bare gå ind uden at vente, er min nabo. En af de andre fra bestyrelsen begyndte at gå ind uden at vente. Jeg var nødt til at fortælle ham, at sådan ville jeg ikke have det. Han respekterede det med det samme. Det er utroligt vigtigt, at man sætter grænser, når man bor sådan et sted", siger 69-årige Grete Dynnes Hansen. Høj gennemsnitsalder Hun er ked af, at gennemsnitsalderen er på over 73 år. Det betyder nemlig, at mange er så besværede, at de har svært ved at indgå i de madgrupper, der står for indkøb, tilberedning og servering til fællesspisningen. Det er afdelingens bestyrelse, som bestemmer, hvem der kommer ind i Mølleparken. Den er meget opmærksom på at få yngre beboere ind. Beboerne hjælper naturligvis hinanden i dagligdagen. "Men vi er ikke hjemmehjælpere eller sygeplejersker for hinanden. Vi vil ikke være kommunens forlængede arm", siger Grete og fortæller, at der for nylig er ansat en gårdmand til at tage sig af udenomsarealerne. Beboerne får gjort hovedrent på de fælles områder to gange om året af folk udefra. Det sker, fordi mange er flyttet i bofællesskab netop for at slippe for den slags pligter. Før gårdmanden blev ansat, var der nogle, der fik dårlig samvittighed over ikke at deltage i det fælles arbejde. Den er fjernet nu. Det er en klar aftale, at man skal fortælle det til sin nabo, når man tager hjemmefra et par dage. Evig diskussion Man skal også overholde reglerne for, hvad der må stå på de fælles gange foran lejlighederne. Det er en evig diskussion, om der både må være borde, stole og blomsterskåle. "Folk har meget forskellig smag. Jeg synes det er godt med det personlige præg, ellers ville det bare ligne en institution. Men vi slipper altså ikke for, at debatten kommer op på fællesmøderne hvert kvartal", siger Grete Dynnes Hansen. 33

Vis mere