Komplicerede tolkekrævende læge-patient samtaler over video konference system

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Komplicerede tolkekrævende læge-patient samtaler over video konference system"

Transkript

1 Rapport Komplicerede tolkekrævende læge-patient samtaler over video konference system Et tværsektorielt pilot projekt om hensigtsmæssige modeller for fælles sygehus-kommune helbredsvurdering af flygtninge og indvandrere Morten Sodemann, Indvandrermedicinsk klinik, afd. Q, Odense Universitetshospital Pia Maria Nielsen, Social og Sundhed, Varde Kommune 13. oktober

2 Kort resumé Tidlig udvidet helbredsvurdering af flygtninge kan bidrage til at flygtninge gennem individuelt bedre tilpassede integrationstilbud får en mere hensigtsmæssig start på livet i Danmark. Den lægelige vurdering kan være en tidsmæssig udfordring i geografisk udfordrede kommuner og for nogle praktiserende læger er de kliniske erfaringer sparsomme. Fra juni 2013 er kommunerne desuden forpligtigede til at tilbyde en udvidet helbredsvurdering af ny ankomne flygtninge. Mange flygtninge der tilbydes ophold i Danmark placeres i kommuner der er geografisk udfordrede. Varde kommune og Indvandrermedicinsk klinik (IMK, Afd. Q Odense Universitetshospital) gennemførte derfor i et pilot forsøg der sigtede mod at udligne geografiske og kompetencemæssige uligheder i helbredsvurderingen af ny ankomne flygtninge. Modellen bestod af to faser. I første fase tilbød IMK, arrangeret af Varde Kommune, 3 x 2 timers undervisning om etniske minoriteters sundhed. I fase 2 udvalgte og henviste Varde Kommune i samarbejde med de praktiserende læger særligt komplicerede patienter af anden etnisk herkomst end dansk til IMK. Varde kommune arrangerede et ambulatorie på sundhedscenteret i Varde og stod for tolkebestilling. Samtaler foregik over video konferencesystem, således at patient og tolk sad sammen i et rum på Sundhedscenteret, mens IMK lægen befandt sig på et kontor med tilsvarende udstyr på Odense Universitetshospital. Evalueringerne var positive fra alle involverede. Det var særligt overraskende, at selv svært traumatiserede flygtninge patienter fandt systemet betryggende og i nogle tilfælde faciliterende og at patienterne oftest ikke lagde mærke at lægen ikke var fysiske tilstede i rummet. Teknologien ser endvidere ud til at kunne skabe et lidt mere trygt og mindre intimiderende samtale miljø til særligt vanskelige samtaler. Modellen kan anbefales og der bør udføres undersøgelser i større skala til at belyse de kommunikative og kompetencemæssige fordele som video teknologien har særligt i kommuner hvor de praktiserende læger er overbelastede og hvor der er mange ny ankomne flygtninge. Baggrund Kvote (UNHCR-) flygtninge placeres i integrationsperioden typisk i mindre kommuner og dermed vil også deres evt. familiesammenførte familiemedlemmer også komme til mindre kommuner. Disse kommuner er udfordrede på flere områder bl.a. offentlig transport, antallet af praktiserende læger og adgang til sygehusog rehabiliterende behandling. Varde kommune har siden 2009 arbejdet på at kvalificere modtagelsen af flygtninge i kommunen. Erfaringer fra Indvandrermedicinsk klinik (IMK) på Odense Universitetshospital tydede på at konsekvenserne af en del af flygtninges helbredsproblemer kunne dæmpes ved en tidligere tværsektoriel og tværfaglig indsats. FN (kvote-) flygtninge placeres ofte i mindre kommuner med transportmæssige og lægelige udfordringer langt fra speciallæger og højt specialiserede sygehus funktioner. Gennem læge undervisning og i samtaler med integrationskonsulenter blev det klart at kommuner, der er udfordret på den geografiske afstand har særlige udfordringer, der kræver særlige løsninger på tværs af sektorer og anvendelse af ny teknologi. I samarbejde mellem IMK og Udviklingskonsulent Pia Maria Nielsen (PMN), Social og Sundhed, Varde Kommune udarbejdedes derfor et pilot projekt med tre elementer: 1. Udarbejdelse af en fælles ramme for og indhold af en simpel helbredsmæssig lægelig og social vurdering i almen medicinsk regi 2. Tilbud om 2 x 3 timers undervisning om etniske minoriteters sundhed for praktiserende læger i Varde kommune 2

3 3. Tilbud til praktiserende læger i Varde Kommune om videokonference medieret læge samtaler med flygtninge patienter med uafklarede helbredsklager eller compliance problemer Efter et formøde med repræsentanter fra kommunens ledelse og de praktiserende lægers organisation og et oplæg fra IMK godkendte Varde Kommune pilot projektet. Samtidig blev det politisk vedtaget at afsætte kr pr. år i det kommunale budget til helbredsundersøgelse af ny ankomne flygtningefamilier. Midlerne blev anvendt til honorar til de praktiserende læger i forbindelse med helbredsundersøgelsen. Praktisk gennemførelse Social og Sundhed i Varde Kommune nedsatte en hurtigt arbejdende styregruppe bestående af Jobcenterchefen, Chefen for Social og Sundhed og Sundhedschefen. Arbejdsmarkedsrådgiverne i Jobcentret gennemgik deres sagsmasse med henblik på at finde borgere med komplekse problemstillinger, hvor årsagerne kunne være alt fra borgerens manglende indsigt i og forståelse af det danske sundhedsvæsen, sprogproblemer, dårlig kommunikation med lægen og selvfølgelig også konkrete fysiske og psykiske problemer. PMN drøftede indstillingerne fra Jobcentret med almen praksis. Kun i 1 tilfælde var der ikke overensstemmelse mellem almen praksis opfattelse af behovet for samtalen med Indvandrermedicinsk Klinik. Figur 1. Videokonference systemet set fra lægens synsvinkel Social og Sundhed orienterede almen praksis om pilotprojektet dels i de løbende nyhedsbreve, i drøftelser med praksiskonsulenten samt til møder i det Kommunalt Lægelige Udvalg. 3

4 Endvidere udsendtes en pjece med praktiske oplysninger og kliniske opmærksomhedspunkter, herunder symptomer på PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) og henvisningsmuligheder: Modellen var tænkt som en to-trins model, hvor den praktiserende læge, efter et kort kursus (2x3 timer) skulle helbredsvurdere flygtningepatienter og hvis der derved opstod behov for en specialiseret vurdering tilbød pilot projektet en videokonference medieret læge samtale med IMK overlæge. Rent praktisk stod Social og Sundhed i Varde Kommune for at modtage bestilling af en videokonference samtale og lægerne sendte på vanlig vis en henvisning til IMK, Odense Universitetshospital (med henvisning til pilot projektet og en kort sygehistorie). Figur 2. Vejledning udsendt til de praktiserende læger i Varde kommune PMN stod for at arrangere de henviste patienter i et samlet program (et virtuelt ambulatorie) og for tolkebestilling, orientering af patienternes arbejdsmarkedsrådgivere med henblik på at understøtte patientens fremmøde og motivation til samtalerne samt opsætning af video konference udstyr på Borgercenter Varde, hvorfra samtalerne med patient og tolk foregik. Når der var et fuldt ambulatorieprogram sendte PMN besked til IMK. De praktiserede læger blev tilbudt en kort henvisning samtale med overlægen fra IMK før samtalen med den henviste patient og en afrapporterings samtale umiddelbart efter patient samtalen. 4

5 Der blev afholdt 3 virtuelle video transmitterede læge ambulatorier (typisk fra kl. 9 til kl. 14), hvor patient og tolk befandt sig i et lokale med videokonference udstyr i Borgercenter Varde og IMK lægen befandt sig i et kontor på Odense Universitets hospital med tilsvarende udstyr. Samtalerne tog mellem 30 min og 45 min. Diktering tog 5 minutter og afrapporteringssamtaler 3 min. I sagens natur kunne der ikke udføres fysisk patient undersøgelse og fokus var derfor på traume-flugt historie, udarbejdelse af en fuldstændig problemliste og en umiddelbar prioriteret plan for undersøgelser og problem løsninger til patienten, egen læge og den kommunale sagsbehandler. Patienterne blev bedt om at godkende at egen læge og deres sagsbehandler blev orienteret om samtalens indhold og evt. lægelige konsekvenser både før og efter samtalen. Egen læge modtog efterfølgende kopi af IMK lægens ambulatorie notat. Patienter, der ønskede det, fik ligeledes en kopi. Arbejdsmarkedsrådgiver blev orienteret om samtalens konklusioner via kommunens udviklingskonsulent. Denne opfordrede endvidere arbejdsmarkedsrådgiveren til efterfølgende at indhente en status ved egen læge i form af attesten LÆ 125 (statusattest). For at kunne skabe ro omkring samtalen bestilte PMN fremmødetolk. Der blev anmodet om en tolk, der havde erfaring med medicinske samtaler. Tolken blev instrueret af PMN inden samtalen. For at kunne opnå tilstrækkelig tryghed for patienten i samtalen blev patienten indkaldt til forhallen ved Borgercenteret Varde og afhentet der af PMN, der præsenterede sig og fremmødetolken og kort beskrev formen for samtalen. Efter afslutning af samtalen blev patienten ligeledes fulgt til forhallen. Patient cases Case 1 51 årig kvinde fra Mellemøstligt land. Fra velstillet familie, højt uddannet og arbejdede i høj stilling i hjemlandet. Forfulgt af religiøs milits, fængslet og seksuelt ydmyget på flere måder. Måtte flygte med små børn. Kvoteflygtning til Danmark. Ægtefællen familiesammenført til DK, men udviklede voldelig og aggressiv adfærd på grund af PTSD. Indgivet skilsmisse begæring, men ægtefællen vil ikke underskrive. Fra en normal og mangeårig tilknytning til arbejdsmarkedet i DK (vaskeri), sygemeldes patienten og ender i løbet af et år i en fastlåst helbredssituation. Henvist med hovedpine, nakke-skuldersmerter, gangbesvær, søvnløshed, depression og angst. Fund: Ægtefællen har været fængsel af forskellige årsager, brugt deres penge og patienten har lånt betragtelige beløb af venner og bekendte til mad og tøj. Ægtefællen har sukkersyge med store medicin udgifter men passer ikke sin sygdom. Patienten har af menneskelige årsager ikke søgt skilsmisse før: ægtefællen er familiesammenført og pt. Ønskede ikke at han blev smidt ud pga skilsmisse. Patienten føler sig skyldig og skammer sig over ikke at kunne beskytte sin ægtefælle. Fik depression da hun blev fyret pga. ryggener fra sit rengøringsjob, men det viser sig at der er tale om to regulære arbejdsskader dels i ryggen, dels i skulderen. Der er således to u-erkendte (derfor uanmeldte-) arbejdsskader. Ønskede at begå selvmord, forsøgte med piller uden at sige det til nogen, men opgav da hun fik tanker om at hendes torturbødler stadig levede og de skulle ikke overleve hende. Patienten har tydelige tegn på PTSD med undvigelsesadfærd, hukommelses og koncentrationsforstyrrelser og ukontrollerede genoplevelser. Det viser sig at patienten har en god dansk veninde, som har arbejdet i patientens hjemland og derfor taler sproget. Patienten er meget tryg ved denne person. 5

6 Anbefalinger: Patienten informeres om hvordan hendes symptomer hænger sammen med oplevelserne i hjemlandet og under flugten. Egen læge foreslås at henvise patienten til traume og tortur behandling og til arbejdsmedicinsk vurdering. Patienten anbefales at søge støtte hos veninden, som ikke kender forhistorien, men som gerne må kende den og oplyses om at ægtefællen ikke kan smides ud af DK selvom de opnår skilsmisse. Case 2 53-årig mand fra et Balkan land. Henvist til udvidet helbredsvurdering pga. universelle smerter og nedtrykthed. Fund: Fra fattig familie, blev afleveret og efterladt 3 måneder gammel på en fremmed kvindes dørtrin. Soldat i hæren i hjemlandet og så sine to brødre blive dræbt. Fik udpeget sin far i hæren, men denne nægtede at tale med ham. Selv slået i fængsel mod hovedet, på ryggen og stukket med kniv i mave. Udtalt høretab efter slagene og uspecifikke mavesmerter. Han har set ekstreme krigshandlinger mod børn som han kun kan tale om indirekte. Han fortæller konstant om sine oplevelser til sine børn og børnebørn, han kan ikke lade være, føler de frygtelige oplevelser giver mening gennem fortælling og skal forklare børnene at de skal holde sammen som familie. Hans største bekymring er at ægtefællen har oplevet meget værre ting end han selv og hun er meget plaget af det. Anbefalinger: egen læge har, efter det initielle undervisnings program i pilot projektet, allerede henvist patienten til traume og torturbehandling. Anbefales at motivere ægtefællen til at drøfte behandlingsmuligheder med sin læge. Case 3 36-årig mand fra et Balkan land henvist til udvidet helbredsvurdering. Fund: Vokset op i meget uroligt område med hyppige beskydninger og angreb på huset. Måtte flere gange gemme sig som barn sammen med forældrene i et meget lille hulrum under gulvet, hvor man kun kunne ligge ned. Flygtede som 13 årig i en kugleregn og så under flugten mange ting man ikke skal se når man er 13 år. Kom som FN flygtning til Danmark som 14-årig med hvad han troede var forældrene. Forældrene var ældre og blev begge alvorligt syge efter få år i Danmark og døde begge indenfor kort tid. Kort før moderen døde fortalte hun at de var hans bedsteforældre og at hans forældre blev dræbt i deres hjem. Han er ked af at han ikke ved noget om dem eller hvor de er begravet. Han begyndte 2 år før at få ukontrollerede genoplevelser af de outrerede overgreb han havde overværet under flugten og om de nætter hvor de lå unde gulvet mens de hørte soldater gå rundt i huset. Han havde natarbejde hvor han var alene og fik tiltagende besvær med at skelne mellem virkelighed, søvn, mareridt og flashbacks og blev så angstplaget på arbejdet at han endte med at forlade arbejdspladsen kl. 4 om morgenen. Han vendte tilbage næste morgen for at forklare sig overfor chefen, men blev afvist uden at blive hørt og blev i stedet fyret og derpå sygemeldt. Blev henvist til psykiater, men fortalte ikke psykiateren om detaljerne der gav ham flashback og blev ikke spurgt. Patienten er plaget af søvnløshed, koncentrations og hukommelses besvær, glemmer sproget og bliver let stresset og vred sådan har han aldrig haft det før. Anbefaling: egen læge opfordres til at henvise patienten til traume og tortur behandling og til at starte medicinsk behandling der kan dæmpe de meget omfattende natlige genoplevelser. Den kommunale sagsbehandler anbefales at bede om en statusattest fra IMK, da der er særlige helbredsbetingede skåne hensyn i forhold til arbejdsmarkedet. 6

7 Case 4 23 årig kvinde henvist fra egen læge til udvidet helbredsvurdering. Fund: Kom til DK fra et krigshærget land i centrale Afrika i 2009 sammen med moderen og to søskende. Svært ved at koncentrere sig i skolen, ser aldrig TV, bange for høje lyde og pludselige bevægelser, føler der er nogen efter hende. Må ofte melde sig syg i skolen fordi hun har meget lange mareridt der påvirker søvnen. Har det svært med uniformer og kan have tanker der forstyrrer hendes opfattelse af hvad der er rigtigt og hvad der er mareridt. Anbefaling: at egen læge henviser patienten til traume og torturbehandling og at sagsbehandler orienteres om dele af patientens oplevelser så uddannelse etc. Kan tilpasses bedre. Case 5 Figur 3. Skærm og lyd er af så høj kvalitet at alle normale non-verbale signaler kan opfanges 45 årig mand fra asiatisk land henvist til udvidet helbredsvurdering. Fund: Kom til DK med ægtefælle i 2007 som FN flygtninge. Havde lille landbrug med ægtefællen. Soldater opsøgte tit familien m.h.p. at han skulle betale til dem, truende, også overfor ægtefællen. Måtte tit flygte fra hjemmet og valgte til sidst at flygte først til Thailand, hvor de boede illegalt i 3 år og måtte derpå flygte til Malaysia, hvor de ligeledes boede 3 år illegalt. Måtte konstant skifte bolig pga. forfølgelse fra politiets side. Fængslet og tortureret flere gange og måtte betale store summer til politi og fængselsvagter for at slippe fri igen. Flere slag mod hovedet, én gang bevidstløs og hospitalsindlagt. De senere år tiltagende ukontrollerede genoplevelser fra overgreb i Thailand og Malaysia, kan ikke tåle lyde, uniformer, biler der kører hurtigt, ser ikke TV længere. Kan ikke koncentrere sig og kan ikke huske hvad han lærer i sprogskolen. Patient og ægtefælle er begge HIV smittede og i behandling. Det viser sig at ægteparret ikke er vel informerede om deres sygdom. Deres største bekymring er hvad der skal ske med deres, eneste søn på 7 år når de begge dør. 7

8 De er begge af den opfattelse at er man HIV smittet, så dør man. I hjemlandet og i Thailand/Malaysia fik de at vide at det var en dødelig sygdom og at der derfor ikke var grund til behandling. De har ikke noget netværk i Danmark der kan tage sig af sønnen mens de har god kontakt til familien i hjemlandet. Forklares at behandlings udsigten for HIV er god og at de ikke skal se det som en dødelig sygdom. Anbefaling: Behandlende HIV læge anmodes om at afsætte tid til en længere bekymringsafstemmende samtale med patienten omkring behandlingsudsigterne. Egen læge anmodes om at henvise patienten og ægtefællen til traume og tortur behandling. Case 6 58 årig kvinde fra asiatisk land. Gift med etnisk dansk mand i 1998 og efterlod to døtre i hjemlandet for at flytte sammen med ægtefællen i Danmark. Ufaglært arbejde siden da, men nu kontanthjælp. Mange fysiske og psykiske klager som egen læge ikke har kunnet finde årsagen til. Egen læge anmodes om at patienten hjælpes med at bryde sin isolation m.h.p. bedre livskvalitet. Fund: Kommer fra god familie, tryg opvækst. Arbejdet på plastfabrik i hjemlandet 10 timer hver dag fra hun var 13 år gammel. Stående monotont arbejde med skulderbelastning - strakte arme ved samlebånd. Mødte aktuelle ægtefælle ved besøg hos veninde i Danmark. Opdagede først da de var gift og flyttet sammen at han var arbejdsløs alkoholiker. Det første år sagde han at han gik på arbejde, men gik i virkeligheden på druk. Han er aggressiv og ondsindet, hjælper ikke i hjemmet eller i forhold til at skabe sociale kontakter, holder hende hjemme. De har købt hus sammen som de ikke har råd til, hun er medunderskriver. Han truer med at hun bliver smidt ud af landet hvis hun søger skilsmisse. Patienten er glad på arbejde og i sprogskolen men bliver med det samme ked af det når hun kommer hjem. Savner sin familie og døtre og vil gerne skilles, men tør ikke pga. trusler om at blive smidt ud af landet. Hun har ikke talt med andre om det. Forsøgte at tale med en støtteperson fra kommunen, som imidlertid bekræftede ægtefællens trusler. Derfor turde patienten ikke tale med nogen om det. Er glad for sin praktiserende læge, som forstår hende, men der er for lang tid mellem de støttende samtaler og så bliver patienten mere ked af det. Hendes angst er fået et mere generelt præg og når der er gået for lang tid uden at hun har talt med nogen får hun ret udtalt sygdoms- og dødsangst, der har resulteret i nærbesvimelser og skadestuekontakter. Anbefaling: Kommunen anbefales at overveje støttekontaktperson/lignende i en kort periode under skilsmisse. Patienten oplyses om at har man en permanent opholdstilladelse kan man ikke umiddelbart sendes ud af landet. Kan overveje at søge dansk indfødsret. Gældssanering kan blive en nødvendighed. Egen læge anbefales at bygge på den tillid patienten har til sin læge til en kort samtale række m.h.p.. at styrke selvværd og m.h.p. at reducere sygdomsangst, herunder arbejde med de faktorer der vedligeholder patientens grundlæggende angst. Evalueringer Evalueringen bygger på tilbagemeldinger fra henholdsvis Varde Kommune, Indvandrermedicinsk Klinik, almen praksis og patienterne. Varde kommune Varde Kommune vurderer, at pilotprojektet lykkedes optimalt af følgende grunde: 8

9 1. Almen praksis var orienteret såvel via nyhedsbrev, praksiskonsulent og det Kommunalt Lægelige Udvalg 2. Almen praksis modtog undervisning i de særlige sundhedsforhold, der gør sig gældende for målgruppen med komplicerede sundheds- og sociale forløb 3. Patientens arbejdsmarkedsrådgiver blev informeret både før og efter samtalen 4. Borgerens tillid til forløbet blev etableret inden den videotransmitterede samtale 5. Der blev fremskaffet en kvalificeret fremmødetolk 6. Under samtalen opnåede lægen og patienten gensidig tryghed og tillid, hvilket på forespørgsel blev bekræftet af patienterne efter samtalen 7. IMK s tilgang til målgruppen er baseret på professionalisme og årelang erfaring 8. IMK havde en glimrende kontakt til almen praksis i evalueringssamtalen Varde kommune: Mulige udviklingspunkter Det vil i fremtidige forløb være nødvendigt at kompensere almen praksis for tidsforbruget via overenskomsten. Det er Varde Kommunes vurdering, at der i en del almen praksis er et videns gab omkring målgruppens særlige sundhedsforhold, hvorfor Varde Kommune endvidere finder det hensigtsmæssigt at der etableres et nationalt undervisningsprogram til belysning af dette. Indvandrermedicinsk klinik Det praktiske (indkaldelse, lokaler, forplejning) omkring undervisningen af de praktiserende læger tog Varde kommune sig af. IMK kunne derfor koncentrere sig om undervisningen og undervisningsmaterialer, herunder at identificere og beskrive relevante kliniske patient cases. Nogle lægehuse valgte ikke at komme og det kan være interessant at undersøge årsagerne til dette valg. Undervisningen forekom velindiceret og baggrunden for de patienter, der blev henvist til projektet tyder på at de praktiserende læger havde inddraget den nye viden i deres henvisnings årsager. Evalueringen fra lægerne tyder på at oplysningerne der fremkom under samtalerne var anvendelige baggrundsoplysninger, der ellers ikke ville være fremkommet. Flere læger gav udtryk for at det er en type af oplysninger, som de finder svære at få frem hos indvandrerpatienter. 9

10 Figur 4. Den normale anvendelse af video tolke systemet med læge og patient i samme rum og tolk medvirkende på skærmen Det var på forhånd frygtet at video transmitterede læge-patient samtaler ville miste intimitet og fortrolighed samtidig med at normale læge-patient signaler som kropssprog, øjenkontakt og anden interaktion ikke ville være mulige. At der tilmed var tale om ofte traumatiserede patienter med ofte meget følsomme oplysninger, hvor angst og mistillid er hyppig forstærkede bekymringerne. Det største problem var på forhånd dog at samtalerne, bortset fra én samtale, skulle foregå med tolkebistand. Stik imod forventningerne forløb samtalerne imidlertid forbavsende ubesværet og reelt set lettere end vanligt. Det kan der være mange årsager til, men de væsentligste faktorer synes for en umiddelbar klinisk betragtning at være: 1. Det praktiske forhold at patienten sad alene sammen med tolken i et rum gav en mere naturlig samtale form end vanligt, hvor patienten sidder med lægen og en tolk fysisk tilstede (eller via en skærm over videotolkesystemet). Dermed blev læge-patient samtalen til en samtale mellem to landsmænd, medieret af lægen der kun figurerer på en skærm og styrer samtalens indhold. 2. Vi oplevede det samme da vi overgik til videotolkning i IMK: der var én person mindre tilstedet i rummet, fordi tolken ikke længere en distraherende fysisk person, men en lidt mindre og fjernere person på en skærm. Patienterne oplever det klart mindre intimiderende. Færre personer fører til mere intimitet, mere fortrolighed og mindre støj. 3. Video transmitterede samtaler er mere fokuserede, det er nemmest hvis der kun er én der taler ad gangen og samtalen får et naturligt mere struktureret forløb. Teknologien disciplinerer læge, patient og tolk. International forskning bekræfter at videosamtaler er mere fokuserede og varer kortere tid samtidig med at de giver højere patient tilfredshed. 4. Helt ny forskning har vist at patienter er mere tilbøjelige til at være ærlige og have tillid til en computer/virtuel læge end en fysisk tilstedeværende læge. Teknologien understøtter på sin egen måde et fortroligt og ufarligt rum også selvom lægen er fysisk tilstede i samtalen, men på en TV skærm. Patienternes vurderinger i aktuelle projekt bekræfter at det er lettere at tale om svære/følsomme emner på denne måde. 10

11 5. Teknologien, både billede og lyd, er i dag så god at patienterne tilsyneladende glemmer at der er tale om en video samtale. Det bekræfter patienternes evalueringer i aktuelle projekt. Flygtninge/indvandrere har gavn af at fortælle om deres oplevelser og livshistorie. Den giver dem (selv-) respekten tilbage og giver læger og sagsbehandlere et helt anerledes solidt fundament at arbejde ud fra i forhold til egenomsorg, sygdomsforståelse og ressourcer. Samtalerne i dette projekt tog mellem 30 og 40 minutter og samtlige patienter udtrykte glæde over at kunne tale om deres liv og private problemer. De praktiserende læger gjorde det klart både under undervisningen og i evalueringen at denne type samtaler og de oplysninger der er kommet frem, er nyttige i klinisk sammenhæng, men det er en udfordring for dem. Fra IMK lægens synsvinkel forløb samtalerne overraskende naturligt. Det var en ny og uvant form for lægepatient samtale, men den viste sig at være meget naturlig og den anerledes fortrolighed der var meget tydelig ved at patient og tolk sad alene i samme rum bør overvejes til samtaler med meget følsomt eller svært indhold. Der skal selvfølgelig være et sundhedsmæssigt og socialt professionelt back-up så evt. overraskende oplysninger, der kræver handling, kan håndteres forsvarligt med det samme. Feed back til lægerne før og efter samtalerne fungerede godt, men vigtigst er briefing efter samtalen. God mundtlig briefing før samtalen er en styrke men er ofte en udfordring for praktiserende læger på visse tidspunkter af dagen. Det var tanken at de praktiserende læger kunne være med til video samtalerne, men det var der ingen af lægerne der tog imod formentlig pga. mangel på tid. Der er derfor grund til at tage erfaringer fra aktuelle projekt alvorligt. Det er et billigt og relativt lav teknologisk tilbud som styrker praktiserende lægers arbejde med flygtninge/indvandrere med uafklarede helbredsklager og dermed også styrker integrationsindsatsen i de enkelte kommuner, som I denne sammenhæng ofte er mindre kommuner, der er udfordret på den geografiske afstand. Projektet er også et godt eksempel på hvor meget man kan opnå ved tværsektorielt samarbejde når problemerne er tværsektorielle i deres sammensætning. Det er meget tydeligt at kommuner og praktiserende læger i områder hvor der placeres FN flygtninge har en gruppe af særlige udfordringer, som er relativt usynlige for de centrale myndigheder (Geografi, logistik, sygehusledelser, Region, ministerier). Projekter som dette kan være med til at belyse disse udfordringer, men det ser også ud til at f.eks. video transmitterede læge-patient samtaler, sammenholdt med Region Syddanmark s projekt med indvandrermedicinske hospitals teams og en særlig praksis konsulent kan tage hånd om nogle af udfordringerne. Tilbage står at de små yderkommuner har svært ved at komme til orde i forhold til behovet for særlige sundheds og integrationsmæssige kompetence. Som casene antyder er der meget varierende kliniske-sociale problemstillinger, som nødvendiggør et meget tættere samarbejde mellem sygehus og kommune og mellem egen læge og kommunale sagsbehandlere end tilfældet er (og lovgivningen tillader). Varde Kommune brugte en del tid og energi på at få de takstmæssige forhold på plads omkring den udvidede helbreds vurdering af flygtninge både ifht. de praktiserende lægers organisation men også i forhold til regionen. Det var et tydeligt eksempel på at det i praksis kan være svært at implementere særtilbud på tværs af sektorer. Det lykkedes, men en mere overordnet regional-kommunal målsætning for arbejdet med sundhed og integration som en samlet proces på tværs af sektorer er nødvendig hvis man vil arbejde på denne måde. Henvisende praktiserende læger 11

12 Alle syntes godt om konceptet og var meget tilfredse med oplysningen om at der nu er udpeget indvandrermedicinske nøglepersoner på Sydvestjysk Sygehus og at de arbejder med henvisningskriterier og informationsstrategi Læge 1: det var værdifulde oplysninger, som han kunne bruge. Han var, som de andre læger glade for at der kom indvandrermedicinske nøglepersoner tættere på, da sygehistorierne kan være svære at udrede. Lægehus 2+3: var meget tilfredse med at have resultatet af afklaringen i journalen. Var meget tilfredse med afklaringen, som hjalp lægen i hans videre arbejde. Figur 5. Patienterne er glade for videotolkesystemet fordi det er mindre intimiderende og mere fleksibelt (bl.a. kan kamera slukkes) Patienterne Case 1: Er glad for teknikken, virker næsten normalt. Næsten bedre end hvis der sad en læge i rummet. Dejligt ikke at skulle rejse så langt for at tale med lægen. Det var godt at fortælle om mit liv. Case 2: Jeg er glad for mit liv som menneske i Danmark. Mine læger ved nu alt og det er godt for jeg kan ikke holde sammen på det. Det har været godt at tale om mit liv. Det er næsten normalt at tale gennem skærmen. Case 3: glad for at tale om sin situation og sin historie. Føler ikke noget særligt ved video samtalen, tænkte ikke over det. Case 5: har ikke tænkt over at samtalen foregik over video. Var mest glad for at kunne fortælle om sine oplevelser. Case 6: Følte det var nemt, selvom det var nyt for hende at tale om sine private problemer på den måde. Patienten tænkte ikke over videoskærmen. 12

13 Økonomi Varde Kommune medfinansierede pilotprojektet med i alt kr , fordelt således: Tovholder funktion: 12 timer pr. gang a 5 gange i alt 60 timer a 350 kr Arbejdsmarkedsrådgiver Indstilling og afsluttende 1 time a 12 personer a kr. 350 kr Tolkebistand 1 ½ time a 9 personer 13,5 time a kr. 700 Administration Porto, tlf., Kørsel til virtuel klinik kr Indsatsen for Odense Universitetshospital (Indvandrermedicinsk klinik) var udgiftsneutral i forhold til klinikkens normale arbejdsform forstået på den måde, at patienterne i dette projekt blev henvist til IMK mhp en ambulant samtale og blev registeret og DAGS-afregnet på samme måde som andre (fysisk fremmødende) ambulante patienter. I forsøgsperioden afholdt Varde kommune udgifter til tolk, hvilket normalt er en sygehus udgift. Samlet vurdering og konklusion Projektets metode var overraskende vellykket for både Indvandrermedicinsk klinik, patienter, integrationsmedarbejdere og de praktiserende læger. Det var, mod forventning, en uventet effektiv og samtidig respektfuld måde at få overblik over patienters ofte komplicerede livshistorie, flugtoplevelser og traume- og torturoplevelser. Det trygge fortrolige rum som teknologien tillader mellem tolk og patient mens den interviewene læge kun er tilstede på en skærm er en mulighed som bør undersøges mere systematisk, da den frembyder helt nye muligheder i det lægelige/terapeutiske arbejde med traumatiserede eller svært angste flygtninge patienter. Metoden byder på en løsning på ofte sammensatte sociale, psykiske og somatiske problemstillinger blandt flygtninge/indvandrere som kræver en tværfaglig og tværsektoriel løsningsmodel. Metoden kan vise sig endnu mere anvendelig i forbindelse med den ikke uvæsentlige udfordring som den nye udvidede helbredsvurdering af nyankomne flygtninge udgør for de praktiserende læger og integrationsteams i kommunerne. Der er med dette projekt skabt erfaringer, der bør afprøves i større skala og bedre tilpasset praktiserendes lægers arbejdstilrettelæggelse. Det er tydeligt at der er et vidensgab blandt praktiserende læger på dette område, men det er også tydeligt at hvis kommunerne sammen med regionerne skaber de tekniske rammer og sørger for korte uddannelsesprogrammer, så er en stor del af opgaven løst for meget få midler. 13

14 Morten Sodemann Professor, overlæge Indvandrermedicinsk klinik Infektionsmedicinsk Afdeling Odense Universitetshospital Pia Maria Nielsen Udviklingskonsulent, Integration og Sundhed Social og Sundhed Varde Kommune Mobil

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Compliance/adherence. Blandt etniske minoritetspatienter. Arndis Svabo, Morten Sodemann, Dorthe Nielsen, Karen M Korsholm Indvandrermedicinsk klinik

Compliance/adherence. Blandt etniske minoritetspatienter. Arndis Svabo, Morten Sodemann, Dorthe Nielsen, Karen M Korsholm Indvandrermedicinsk klinik Compliance/adherence Blandt etniske minoritetspatienter Arndis Svabo, Morten Sodemann, Dorthe Nielsen, Karen M Korsholm Indvandrermedicinsk klinik Indvandrermedicinsk klinik Tværfaglig klinik: Kompliceret

Læs mere

Mødet med den indvandrermedicinske patient. Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje

Mødet med den indvandrermedicinske patient. Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje Mødet med den indvandrermedicinske patient Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje 1 HVAD ER KULTUR? Når vi skal beskrive det fremmede, og når vi forsøger at forstå det anderledes, gør vi det ofte

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

Projekter/tiltag i 2013 Emne Tidshorisont Drift Økonomi. Ingen Forvaltning

Projekter/tiltag i 2013 Emne Tidshorisont Drift Økonomi. Ingen Forvaltning Status Integration 2013 Projekter/tiltag i 2013 Emne Tidshorisont Drift Økonomi Etablering af Koordinerende Ændring af Lov om Permanent Forvaltning Iværksættelse af Integrationsplan Ændring af Lov om Permanent

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

MEDcoi databasen fra en lægelig synsvinkel

MEDcoi databasen fra en lægelig synsvinkel Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del Bilag 97 Offentligt MEDcoi databasen fra en lægelig synsvinkel Lukket ekspertmøde 7. maj om humanitært ophold Udvalget for Udlændinge-

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget. Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d.

Kun en tåbe frygter ikke sproget. Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Indvandrermedicinsk klinik Kompliceret og sammensat syge patienter af anden etnisk oprindelse Tværfaglig og tværsektoriel indsats Læge,

Læs mere

Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen

Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen www.integratedcare.dk www.integratedcare.dk 1. En vision om et nyt og mere sammenhængende sundhedsvæsen Der er i regi af sundhedsaftalerne igangsat mange gode

Læs mere

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Leth 2011-2013 1 Gøre det usynlige synligt 1. Projektets

Læs mere

Om meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011.

Om meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 20. februar 2012 Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 09/05239 Filnavn: NOTAT Sagsbeh.: CKO Om meddelelse

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget

Kun en tåbe frygter ikke sproget Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Adjunkt, Klinisk sygeplejeforsker Arndis Svabo, Trine Rønde Kristensen, Karen Margrethe Korsholm, Morten Sodemann Fakta Ringere adgang til sundheds forebyggelse

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Traumatisere børn - sårene kan heles

Traumatisere børn - sårene kan heles Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri. 1 Psykiatri og Social

Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri. 1 Psykiatri og Social Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri 1 Psykiatri og Social Hvilke problemer oplever personalet oftere hos pt. med anden etnisk baggrund? Sproglige problemer

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Bilag 145 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Bilag 145 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 145 Offentligt NOTAT Dato: 11. maj 2011 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 09/05239 Sagsbeh.: CVK Fil-navn:

Læs mere

Fokus på den studerende med anden etnisk baggrund. Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik

Fokus på den studerende med anden etnisk baggrund. Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik Fokus på den studerende med anden etnisk baggrund Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik 1 Den næste time Lidt om kultur og indvandrermedicinsk klinik Tilgang til patienter

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Said Olfat. operatør på Pressalit

Said Olfat. operatør på Pressalit Said Olfat operatør på Pressalit 71 Said Olfat Said Olfat er 41 år og fra den afghanske by Herat. Drev en vekselervirksomhed, men flygtede fra Talebanstyret i 1998. Gift med Nilofar og far til tre drenge

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

INSPIRATIONSSEMINAR - OM VEJEN VÆK FRA DE BLINDE PLETTER I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN LISE DYHR, BRØNDBY STRAND

INSPIRATIONSSEMINAR - OM VEJEN VÆK FRA DE BLINDE PLETTER I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN LISE DYHR, BRØNDBY STRAND INSPIRATIONSSEMINAR - OM VEJEN VÆK FRA DE BLINDE PLETTER I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN Ja! men. HVEM ER JEG OG HVOR KOMMER JEG FRA? DAGSKEMA LÆGEKLINIKKEN DISPOSITION historisk tilbageblik indvandrermedicin

Læs mere

Videndeling på integrationsområdet En styrket integrationsindsats

Videndeling på integrationsområdet En styrket integrationsindsats Videndeling på integrationsområdet En styrket integrationsindsats 02-12-2013 SOCIAL, BØRNE OG INTEGRATIONSMINISTERIET 02-12-2013 2 Program 1. Integrationsplanen Kort oprids af rammen og de foreløbige erfaringer.

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Organiseringen vedr. den helbredsmæssige modtagelse af flygtninge i Frederiksberg kommune

Organiseringen vedr. den helbredsmæssige modtagelse af flygtninge i Frederiksberg kommune Organiseringen vedr. den helbredsmæssige modtagelse af flygtninge i Frederiksberg kommune Ved Mette Hingebjerg / socialrådgiver og koordinator for modtagelse af flygtningebørn i Frederiksberg kommune Landstal

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange

De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange Vidensbazar Traumer og job torsdag d. 31.januar 2008 Mette Blauenfeldt ~ Center for Udsatte Flygtninge Workshop 10.30 11.30 10.30-10.45: Hvem er de

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Oplæg om etablering af indvandrermedicinsk team i psykiatrisygehuset

Oplæg om etablering af indvandrermedicinsk team i psykiatrisygehuset Afdeling: Planlægning Journal nr.: 14/3568 Dato: 7. oktober 2014/17. marts 2015 Udarbejdet af: Jette Dalsgaard Andersen/Christina Qvist E-mail: jette.dalsgaard.andersen@rsyd.dk Telefon: 24988027 Oplæg

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge. Tirsdag den 24.januar 2017.

Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge. Tirsdag den 24.januar 2017. 25.01.2017 Side 1 Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen,. Tirsdag den 24.januar 2017. 25.01.2017 Side 2 Eftermiddagens program Præsentation Traumer og PTSD Forældrerollen Hvad kan du gøre?

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0 UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 25. januar 2006 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 2002/4112-1 Sagsbeh.: CWU Fil-navn:

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter

Læs mere

Familierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge

Familierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge De første historier fra mødet med familier i projektet Familierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge Læs historierne og fagpersonernes refleksioner over, hvad der i kontakten med familierne

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk

Læs mere

Flygtninge med traumer

Flygtninge med traumer Flygtninge med traumer Den første tid i Danmark og mødet med frivillige 1 Dansk Flygtningehjælp, årsmøde 27.9.2014 Oplæg v/azra Hasanbegovic, uddannelseskonsulent på ATT Uddrag af dronningens nytårstale

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Ændringerne af integrationsloven. Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen?

Ændringerne af integrationsloven. Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen? Ændringerne af integrationsloven Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen? PROGRAM 1. Baggrund 2. Lovændringen De overordnede rammer Integrationsplan Helbredsmæssig vurdering Den

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere