Komplicerede tolkekrævende læge-patient samtaler over video konference system

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Komplicerede tolkekrævende læge-patient samtaler over video konference system"

Transkript

1 Rapport Komplicerede tolkekrævende læge-patient samtaler over video konference system Et tværsektorielt pilot projekt om hensigtsmæssige modeller for fælles sygehus-kommune helbredsvurdering af flygtninge og indvandrere Morten Sodemann, Indvandrermedicinsk klinik, afd. Q, Odense Universitetshospital Pia Maria Nielsen, Social og Sundhed, Varde Kommune 13. oktober

2 Kort resumé Tidlig udvidet helbredsvurdering af flygtninge kan bidrage til at flygtninge gennem individuelt bedre tilpassede integrationstilbud får en mere hensigtsmæssig start på livet i Danmark. Den lægelige vurdering kan være en tidsmæssig udfordring i geografisk udfordrede kommuner og for nogle praktiserende læger er de kliniske erfaringer sparsomme. Fra juni 2013 er kommunerne desuden forpligtigede til at tilbyde en udvidet helbredsvurdering af ny ankomne flygtninge. Mange flygtninge der tilbydes ophold i Danmark placeres i kommuner der er geografisk udfordrede. Varde kommune og Indvandrermedicinsk klinik (IMK, Afd. Q Odense Universitetshospital) gennemførte derfor i et pilot forsøg der sigtede mod at udligne geografiske og kompetencemæssige uligheder i helbredsvurderingen af ny ankomne flygtninge. Modellen bestod af to faser. I første fase tilbød IMK, arrangeret af Varde Kommune, 3 x 2 timers undervisning om etniske minoriteters sundhed. I fase 2 udvalgte og henviste Varde Kommune i samarbejde med de praktiserende læger særligt komplicerede patienter af anden etnisk herkomst end dansk til IMK. Varde kommune arrangerede et ambulatorie på sundhedscenteret i Varde og stod for tolkebestilling. Samtaler foregik over video konferencesystem, således at patient og tolk sad sammen i et rum på Sundhedscenteret, mens IMK lægen befandt sig på et kontor med tilsvarende udstyr på Odense Universitetshospital. Evalueringerne var positive fra alle involverede. Det var særligt overraskende, at selv svært traumatiserede flygtninge patienter fandt systemet betryggende og i nogle tilfælde faciliterende og at patienterne oftest ikke lagde mærke at lægen ikke var fysiske tilstede i rummet. Teknologien ser endvidere ud til at kunne skabe et lidt mere trygt og mindre intimiderende samtale miljø til særligt vanskelige samtaler. Modellen kan anbefales og der bør udføres undersøgelser i større skala til at belyse de kommunikative og kompetencemæssige fordele som video teknologien har særligt i kommuner hvor de praktiserende læger er overbelastede og hvor der er mange ny ankomne flygtninge. Baggrund Kvote (UNHCR-) flygtninge placeres i integrationsperioden typisk i mindre kommuner og dermed vil også deres evt. familiesammenførte familiemedlemmer også komme til mindre kommuner. Disse kommuner er udfordrede på flere områder bl.a. offentlig transport, antallet af praktiserende læger og adgang til sygehusog rehabiliterende behandling. Varde kommune har siden 2009 arbejdet på at kvalificere modtagelsen af flygtninge i kommunen. Erfaringer fra Indvandrermedicinsk klinik (IMK) på Odense Universitetshospital tydede på at konsekvenserne af en del af flygtninges helbredsproblemer kunne dæmpes ved en tidligere tværsektoriel og tværfaglig indsats. FN (kvote-) flygtninge placeres ofte i mindre kommuner med transportmæssige og lægelige udfordringer langt fra speciallæger og højt specialiserede sygehus funktioner. Gennem læge undervisning og i samtaler med integrationskonsulenter blev det klart at kommuner, der er udfordret på den geografiske afstand har særlige udfordringer, der kræver særlige løsninger på tværs af sektorer og anvendelse af ny teknologi. I samarbejde mellem IMK og Udviklingskonsulent Pia Maria Nielsen (PMN), Social og Sundhed, Varde Kommune udarbejdedes derfor et pilot projekt med tre elementer: 1. Udarbejdelse af en fælles ramme for og indhold af en simpel helbredsmæssig lægelig og social vurdering i almen medicinsk regi 2. Tilbud om 2 x 3 timers undervisning om etniske minoriteters sundhed for praktiserende læger i Varde kommune 2

3 3. Tilbud til praktiserende læger i Varde Kommune om videokonference medieret læge samtaler med flygtninge patienter med uafklarede helbredsklager eller compliance problemer Efter et formøde med repræsentanter fra kommunens ledelse og de praktiserende lægers organisation og et oplæg fra IMK godkendte Varde Kommune pilot projektet. Samtidig blev det politisk vedtaget at afsætte kr pr. år i det kommunale budget til helbredsundersøgelse af ny ankomne flygtningefamilier. Midlerne blev anvendt til honorar til de praktiserende læger i forbindelse med helbredsundersøgelsen. Praktisk gennemførelse Social og Sundhed i Varde Kommune nedsatte en hurtigt arbejdende styregruppe bestående af Jobcenterchefen, Chefen for Social og Sundhed og Sundhedschefen. Arbejdsmarkedsrådgiverne i Jobcentret gennemgik deres sagsmasse med henblik på at finde borgere med komplekse problemstillinger, hvor årsagerne kunne være alt fra borgerens manglende indsigt i og forståelse af det danske sundhedsvæsen, sprogproblemer, dårlig kommunikation med lægen og selvfølgelig også konkrete fysiske og psykiske problemer. PMN drøftede indstillingerne fra Jobcentret med almen praksis. Kun i 1 tilfælde var der ikke overensstemmelse mellem almen praksis opfattelse af behovet for samtalen med Indvandrermedicinsk Klinik. Figur 1. Videokonference systemet set fra lægens synsvinkel Social og Sundhed orienterede almen praksis om pilotprojektet dels i de løbende nyhedsbreve, i drøftelser med praksiskonsulenten samt til møder i det Kommunalt Lægelige Udvalg. 3

4 Endvidere udsendtes en pjece med praktiske oplysninger og kliniske opmærksomhedspunkter, herunder symptomer på PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) og henvisningsmuligheder: Modellen var tænkt som en to-trins model, hvor den praktiserende læge, efter et kort kursus (2x3 timer) skulle helbredsvurdere flygtningepatienter og hvis der derved opstod behov for en specialiseret vurdering tilbød pilot projektet en videokonference medieret læge samtale med IMK overlæge. Rent praktisk stod Social og Sundhed i Varde Kommune for at modtage bestilling af en videokonference samtale og lægerne sendte på vanlig vis en henvisning til IMK, Odense Universitetshospital (med henvisning til pilot projektet og en kort sygehistorie). Figur 2. Vejledning udsendt til de praktiserende læger i Varde kommune PMN stod for at arrangere de henviste patienter i et samlet program (et virtuelt ambulatorie) og for tolkebestilling, orientering af patienternes arbejdsmarkedsrådgivere med henblik på at understøtte patientens fremmøde og motivation til samtalerne samt opsætning af video konference udstyr på Borgercenter Varde, hvorfra samtalerne med patient og tolk foregik. Når der var et fuldt ambulatorieprogram sendte PMN besked til IMK. De praktiserede læger blev tilbudt en kort henvisning samtale med overlægen fra IMK før samtalen med den henviste patient og en afrapporterings samtale umiddelbart efter patient samtalen. 4

5 Der blev afholdt 3 virtuelle video transmitterede læge ambulatorier (typisk fra kl. 9 til kl. 14), hvor patient og tolk befandt sig i et lokale med videokonference udstyr i Borgercenter Varde og IMK lægen befandt sig i et kontor på Odense Universitets hospital med tilsvarende udstyr. Samtalerne tog mellem 30 min og 45 min. Diktering tog 5 minutter og afrapporteringssamtaler 3 min. I sagens natur kunne der ikke udføres fysisk patient undersøgelse og fokus var derfor på traume-flugt historie, udarbejdelse af en fuldstændig problemliste og en umiddelbar prioriteret plan for undersøgelser og problem løsninger til patienten, egen læge og den kommunale sagsbehandler. Patienterne blev bedt om at godkende at egen læge og deres sagsbehandler blev orienteret om samtalens indhold og evt. lægelige konsekvenser både før og efter samtalen. Egen læge modtog efterfølgende kopi af IMK lægens ambulatorie notat. Patienter, der ønskede det, fik ligeledes en kopi. Arbejdsmarkedsrådgiver blev orienteret om samtalens konklusioner via kommunens udviklingskonsulent. Denne opfordrede endvidere arbejdsmarkedsrådgiveren til efterfølgende at indhente en status ved egen læge i form af attesten LÆ 125 (statusattest). For at kunne skabe ro omkring samtalen bestilte PMN fremmødetolk. Der blev anmodet om en tolk, der havde erfaring med medicinske samtaler. Tolken blev instrueret af PMN inden samtalen. For at kunne opnå tilstrækkelig tryghed for patienten i samtalen blev patienten indkaldt til forhallen ved Borgercenteret Varde og afhentet der af PMN, der præsenterede sig og fremmødetolken og kort beskrev formen for samtalen. Efter afslutning af samtalen blev patienten ligeledes fulgt til forhallen. Patient cases Case 1 51 årig kvinde fra Mellemøstligt land. Fra velstillet familie, højt uddannet og arbejdede i høj stilling i hjemlandet. Forfulgt af religiøs milits, fængslet og seksuelt ydmyget på flere måder. Måtte flygte med små børn. Kvoteflygtning til Danmark. Ægtefællen familiesammenført til DK, men udviklede voldelig og aggressiv adfærd på grund af PTSD. Indgivet skilsmisse begæring, men ægtefællen vil ikke underskrive. Fra en normal og mangeårig tilknytning til arbejdsmarkedet i DK (vaskeri), sygemeldes patienten og ender i løbet af et år i en fastlåst helbredssituation. Henvist med hovedpine, nakke-skuldersmerter, gangbesvær, søvnløshed, depression og angst. Fund: Ægtefællen har været fængsel af forskellige årsager, brugt deres penge og patienten har lånt betragtelige beløb af venner og bekendte til mad og tøj. Ægtefællen har sukkersyge med store medicin udgifter men passer ikke sin sygdom. Patienten har af menneskelige årsager ikke søgt skilsmisse før: ægtefællen er familiesammenført og pt. Ønskede ikke at han blev smidt ud pga skilsmisse. Patienten føler sig skyldig og skammer sig over ikke at kunne beskytte sin ægtefælle. Fik depression da hun blev fyret pga. ryggener fra sit rengøringsjob, men det viser sig at der er tale om to regulære arbejdsskader dels i ryggen, dels i skulderen. Der er således to u-erkendte (derfor uanmeldte-) arbejdsskader. Ønskede at begå selvmord, forsøgte med piller uden at sige det til nogen, men opgav da hun fik tanker om at hendes torturbødler stadig levede og de skulle ikke overleve hende. Patienten har tydelige tegn på PTSD med undvigelsesadfærd, hukommelses og koncentrationsforstyrrelser og ukontrollerede genoplevelser. Det viser sig at patienten har en god dansk veninde, som har arbejdet i patientens hjemland og derfor taler sproget. Patienten er meget tryg ved denne person. 5

6 Anbefalinger: Patienten informeres om hvordan hendes symptomer hænger sammen med oplevelserne i hjemlandet og under flugten. Egen læge foreslås at henvise patienten til traume og tortur behandling og til arbejdsmedicinsk vurdering. Patienten anbefales at søge støtte hos veninden, som ikke kender forhistorien, men som gerne må kende den og oplyses om at ægtefællen ikke kan smides ud af DK selvom de opnår skilsmisse. Case 2 53-årig mand fra et Balkan land. Henvist til udvidet helbredsvurdering pga. universelle smerter og nedtrykthed. Fund: Fra fattig familie, blev afleveret og efterladt 3 måneder gammel på en fremmed kvindes dørtrin. Soldat i hæren i hjemlandet og så sine to brødre blive dræbt. Fik udpeget sin far i hæren, men denne nægtede at tale med ham. Selv slået i fængsel mod hovedet, på ryggen og stukket med kniv i mave. Udtalt høretab efter slagene og uspecifikke mavesmerter. Han har set ekstreme krigshandlinger mod børn som han kun kan tale om indirekte. Han fortæller konstant om sine oplevelser til sine børn og børnebørn, han kan ikke lade være, føler de frygtelige oplevelser giver mening gennem fortælling og skal forklare børnene at de skal holde sammen som familie. Hans største bekymring er at ægtefællen har oplevet meget værre ting end han selv og hun er meget plaget af det. Anbefalinger: egen læge har, efter det initielle undervisnings program i pilot projektet, allerede henvist patienten til traume og torturbehandling. Anbefales at motivere ægtefællen til at drøfte behandlingsmuligheder med sin læge. Case 3 36-årig mand fra et Balkan land henvist til udvidet helbredsvurdering. Fund: Vokset op i meget uroligt område med hyppige beskydninger og angreb på huset. Måtte flere gange gemme sig som barn sammen med forældrene i et meget lille hulrum under gulvet, hvor man kun kunne ligge ned. Flygtede som 13 årig i en kugleregn og så under flugten mange ting man ikke skal se når man er 13 år. Kom som FN flygtning til Danmark som 14-årig med hvad han troede var forældrene. Forældrene var ældre og blev begge alvorligt syge efter få år i Danmark og døde begge indenfor kort tid. Kort før moderen døde fortalte hun at de var hans bedsteforældre og at hans forældre blev dræbt i deres hjem. Han er ked af at han ikke ved noget om dem eller hvor de er begravet. Han begyndte 2 år før at få ukontrollerede genoplevelser af de outrerede overgreb han havde overværet under flugten og om de nætter hvor de lå unde gulvet mens de hørte soldater gå rundt i huset. Han havde natarbejde hvor han var alene og fik tiltagende besvær med at skelne mellem virkelighed, søvn, mareridt og flashbacks og blev så angstplaget på arbejdet at han endte med at forlade arbejdspladsen kl. 4 om morgenen. Han vendte tilbage næste morgen for at forklare sig overfor chefen, men blev afvist uden at blive hørt og blev i stedet fyret og derpå sygemeldt. Blev henvist til psykiater, men fortalte ikke psykiateren om detaljerne der gav ham flashback og blev ikke spurgt. Patienten er plaget af søvnløshed, koncentrations og hukommelses besvær, glemmer sproget og bliver let stresset og vred sådan har han aldrig haft det før. Anbefaling: egen læge opfordres til at henvise patienten til traume og tortur behandling og til at starte medicinsk behandling der kan dæmpe de meget omfattende natlige genoplevelser. Den kommunale sagsbehandler anbefales at bede om en statusattest fra IMK, da der er særlige helbredsbetingede skåne hensyn i forhold til arbejdsmarkedet. 6

7 Case 4 23 årig kvinde henvist fra egen læge til udvidet helbredsvurdering. Fund: Kom til DK fra et krigshærget land i centrale Afrika i 2009 sammen med moderen og to søskende. Svært ved at koncentrere sig i skolen, ser aldrig TV, bange for høje lyde og pludselige bevægelser, føler der er nogen efter hende. Må ofte melde sig syg i skolen fordi hun har meget lange mareridt der påvirker søvnen. Har det svært med uniformer og kan have tanker der forstyrrer hendes opfattelse af hvad der er rigtigt og hvad der er mareridt. Anbefaling: at egen læge henviser patienten til traume og torturbehandling og at sagsbehandler orienteres om dele af patientens oplevelser så uddannelse etc. Kan tilpasses bedre. Case 5 Figur 3. Skærm og lyd er af så høj kvalitet at alle normale non-verbale signaler kan opfanges 45 årig mand fra asiatisk land henvist til udvidet helbredsvurdering. Fund: Kom til DK med ægtefælle i 2007 som FN flygtninge. Havde lille landbrug med ægtefællen. Soldater opsøgte tit familien m.h.p. at han skulle betale til dem, truende, også overfor ægtefællen. Måtte tit flygte fra hjemmet og valgte til sidst at flygte først til Thailand, hvor de boede illegalt i 3 år og måtte derpå flygte til Malaysia, hvor de ligeledes boede 3 år illegalt. Måtte konstant skifte bolig pga. forfølgelse fra politiets side. Fængslet og tortureret flere gange og måtte betale store summer til politi og fængselsvagter for at slippe fri igen. Flere slag mod hovedet, én gang bevidstløs og hospitalsindlagt. De senere år tiltagende ukontrollerede genoplevelser fra overgreb i Thailand og Malaysia, kan ikke tåle lyde, uniformer, biler der kører hurtigt, ser ikke TV længere. Kan ikke koncentrere sig og kan ikke huske hvad han lærer i sprogskolen. Patient og ægtefælle er begge HIV smittede og i behandling. Det viser sig at ægteparret ikke er vel informerede om deres sygdom. Deres største bekymring er hvad der skal ske med deres, eneste søn på 7 år når de begge dør. 7

8 De er begge af den opfattelse at er man HIV smittet, så dør man. I hjemlandet og i Thailand/Malaysia fik de at vide at det var en dødelig sygdom og at der derfor ikke var grund til behandling. De har ikke noget netværk i Danmark der kan tage sig af sønnen mens de har god kontakt til familien i hjemlandet. Forklares at behandlings udsigten for HIV er god og at de ikke skal se det som en dødelig sygdom. Anbefaling: Behandlende HIV læge anmodes om at afsætte tid til en længere bekymringsafstemmende samtale med patienten omkring behandlingsudsigterne. Egen læge anmodes om at henvise patienten og ægtefællen til traume og tortur behandling. Case 6 58 årig kvinde fra asiatisk land. Gift med etnisk dansk mand i 1998 og efterlod to døtre i hjemlandet for at flytte sammen med ægtefællen i Danmark. Ufaglært arbejde siden da, men nu kontanthjælp. Mange fysiske og psykiske klager som egen læge ikke har kunnet finde årsagen til. Egen læge anmodes om at patienten hjælpes med at bryde sin isolation m.h.p. bedre livskvalitet. Fund: Kommer fra god familie, tryg opvækst. Arbejdet på plastfabrik i hjemlandet 10 timer hver dag fra hun var 13 år gammel. Stående monotont arbejde med skulderbelastning - strakte arme ved samlebånd. Mødte aktuelle ægtefælle ved besøg hos veninde i Danmark. Opdagede først da de var gift og flyttet sammen at han var arbejdsløs alkoholiker. Det første år sagde han at han gik på arbejde, men gik i virkeligheden på druk. Han er aggressiv og ondsindet, hjælper ikke i hjemmet eller i forhold til at skabe sociale kontakter, holder hende hjemme. De har købt hus sammen som de ikke har råd til, hun er medunderskriver. Han truer med at hun bliver smidt ud af landet hvis hun søger skilsmisse. Patienten er glad på arbejde og i sprogskolen men bliver med det samme ked af det når hun kommer hjem. Savner sin familie og døtre og vil gerne skilles, men tør ikke pga. trusler om at blive smidt ud af landet. Hun har ikke talt med andre om det. Forsøgte at tale med en støtteperson fra kommunen, som imidlertid bekræftede ægtefællens trusler. Derfor turde patienten ikke tale med nogen om det. Er glad for sin praktiserende læge, som forstår hende, men der er for lang tid mellem de støttende samtaler og så bliver patienten mere ked af det. Hendes angst er fået et mere generelt præg og når der er gået for lang tid uden at hun har talt med nogen får hun ret udtalt sygdoms- og dødsangst, der har resulteret i nærbesvimelser og skadestuekontakter. Anbefaling: Kommunen anbefales at overveje støttekontaktperson/lignende i en kort periode under skilsmisse. Patienten oplyses om at har man en permanent opholdstilladelse kan man ikke umiddelbart sendes ud af landet. Kan overveje at søge dansk indfødsret. Gældssanering kan blive en nødvendighed. Egen læge anbefales at bygge på den tillid patienten har til sin læge til en kort samtale række m.h.p.. at styrke selvværd og m.h.p. at reducere sygdomsangst, herunder arbejde med de faktorer der vedligeholder patientens grundlæggende angst. Evalueringer Evalueringen bygger på tilbagemeldinger fra henholdsvis Varde Kommune, Indvandrermedicinsk Klinik, almen praksis og patienterne. Varde kommune Varde Kommune vurderer, at pilotprojektet lykkedes optimalt af følgende grunde: 8

9 1. Almen praksis var orienteret såvel via nyhedsbrev, praksiskonsulent og det Kommunalt Lægelige Udvalg 2. Almen praksis modtog undervisning i de særlige sundhedsforhold, der gør sig gældende for målgruppen med komplicerede sundheds- og sociale forløb 3. Patientens arbejdsmarkedsrådgiver blev informeret både før og efter samtalen 4. Borgerens tillid til forløbet blev etableret inden den videotransmitterede samtale 5. Der blev fremskaffet en kvalificeret fremmødetolk 6. Under samtalen opnåede lægen og patienten gensidig tryghed og tillid, hvilket på forespørgsel blev bekræftet af patienterne efter samtalen 7. IMK s tilgang til målgruppen er baseret på professionalisme og årelang erfaring 8. IMK havde en glimrende kontakt til almen praksis i evalueringssamtalen Varde kommune: Mulige udviklingspunkter Det vil i fremtidige forløb være nødvendigt at kompensere almen praksis for tidsforbruget via overenskomsten. Det er Varde Kommunes vurdering, at der i en del almen praksis er et videns gab omkring målgruppens særlige sundhedsforhold, hvorfor Varde Kommune endvidere finder det hensigtsmæssigt at der etableres et nationalt undervisningsprogram til belysning af dette. Indvandrermedicinsk klinik Det praktiske (indkaldelse, lokaler, forplejning) omkring undervisningen af de praktiserende læger tog Varde kommune sig af. IMK kunne derfor koncentrere sig om undervisningen og undervisningsmaterialer, herunder at identificere og beskrive relevante kliniske patient cases. Nogle lægehuse valgte ikke at komme og det kan være interessant at undersøge årsagerne til dette valg. Undervisningen forekom velindiceret og baggrunden for de patienter, der blev henvist til projektet tyder på at de praktiserende læger havde inddraget den nye viden i deres henvisnings årsager. Evalueringen fra lægerne tyder på at oplysningerne der fremkom under samtalerne var anvendelige baggrundsoplysninger, der ellers ikke ville være fremkommet. Flere læger gav udtryk for at det er en type af oplysninger, som de finder svære at få frem hos indvandrerpatienter. 9

10 Figur 4. Den normale anvendelse af video tolke systemet med læge og patient i samme rum og tolk medvirkende på skærmen Det var på forhånd frygtet at video transmitterede læge-patient samtaler ville miste intimitet og fortrolighed samtidig med at normale læge-patient signaler som kropssprog, øjenkontakt og anden interaktion ikke ville være mulige. At der tilmed var tale om ofte traumatiserede patienter med ofte meget følsomme oplysninger, hvor angst og mistillid er hyppig forstærkede bekymringerne. Det største problem var på forhånd dog at samtalerne, bortset fra én samtale, skulle foregå med tolkebistand. Stik imod forventningerne forløb samtalerne imidlertid forbavsende ubesværet og reelt set lettere end vanligt. Det kan der være mange årsager til, men de væsentligste faktorer synes for en umiddelbar klinisk betragtning at være: 1. Det praktiske forhold at patienten sad alene sammen med tolken i et rum gav en mere naturlig samtale form end vanligt, hvor patienten sidder med lægen og en tolk fysisk tilstede (eller via en skærm over videotolkesystemet). Dermed blev læge-patient samtalen til en samtale mellem to landsmænd, medieret af lægen der kun figurerer på en skærm og styrer samtalens indhold. 2. Vi oplevede det samme da vi overgik til videotolkning i IMK: der var én person mindre tilstedet i rummet, fordi tolken ikke længere en distraherende fysisk person, men en lidt mindre og fjernere person på en skærm. Patienterne oplever det klart mindre intimiderende. Færre personer fører til mere intimitet, mere fortrolighed og mindre støj. 3. Video transmitterede samtaler er mere fokuserede, det er nemmest hvis der kun er én der taler ad gangen og samtalen får et naturligt mere struktureret forløb. Teknologien disciplinerer læge, patient og tolk. International forskning bekræfter at videosamtaler er mere fokuserede og varer kortere tid samtidig med at de giver højere patient tilfredshed. 4. Helt ny forskning har vist at patienter er mere tilbøjelige til at være ærlige og have tillid til en computer/virtuel læge end en fysisk tilstedeværende læge. Teknologien understøtter på sin egen måde et fortroligt og ufarligt rum også selvom lægen er fysisk tilstede i samtalen, men på en TV skærm. Patienternes vurderinger i aktuelle projekt bekræfter at det er lettere at tale om svære/følsomme emner på denne måde. 10

11 5. Teknologien, både billede og lyd, er i dag så god at patienterne tilsyneladende glemmer at der er tale om en video samtale. Det bekræfter patienternes evalueringer i aktuelle projekt. Flygtninge/indvandrere har gavn af at fortælle om deres oplevelser og livshistorie. Den giver dem (selv-) respekten tilbage og giver læger og sagsbehandlere et helt anerledes solidt fundament at arbejde ud fra i forhold til egenomsorg, sygdomsforståelse og ressourcer. Samtalerne i dette projekt tog mellem 30 og 40 minutter og samtlige patienter udtrykte glæde over at kunne tale om deres liv og private problemer. De praktiserende læger gjorde det klart både under undervisningen og i evalueringen at denne type samtaler og de oplysninger der er kommet frem, er nyttige i klinisk sammenhæng, men det er en udfordring for dem. Fra IMK lægens synsvinkel forløb samtalerne overraskende naturligt. Det var en ny og uvant form for lægepatient samtale, men den viste sig at være meget naturlig og den anerledes fortrolighed der var meget tydelig ved at patient og tolk sad alene i samme rum bør overvejes til samtaler med meget følsomt eller svært indhold. Der skal selvfølgelig være et sundhedsmæssigt og socialt professionelt back-up så evt. overraskende oplysninger, der kræver handling, kan håndteres forsvarligt med det samme. Feed back til lægerne før og efter samtalerne fungerede godt, men vigtigst er briefing efter samtalen. God mundtlig briefing før samtalen er en styrke men er ofte en udfordring for praktiserende læger på visse tidspunkter af dagen. Det var tanken at de praktiserende læger kunne være med til video samtalerne, men det var der ingen af lægerne der tog imod formentlig pga. mangel på tid. Der er derfor grund til at tage erfaringer fra aktuelle projekt alvorligt. Det er et billigt og relativt lav teknologisk tilbud som styrker praktiserende lægers arbejde med flygtninge/indvandrere med uafklarede helbredsklager og dermed også styrker integrationsindsatsen i de enkelte kommuner, som I denne sammenhæng ofte er mindre kommuner, der er udfordret på den geografiske afstand. Projektet er også et godt eksempel på hvor meget man kan opnå ved tværsektorielt samarbejde når problemerne er tværsektorielle i deres sammensætning. Det er meget tydeligt at kommuner og praktiserende læger i områder hvor der placeres FN flygtninge har en gruppe af særlige udfordringer, som er relativt usynlige for de centrale myndigheder (Geografi, logistik, sygehusledelser, Region, ministerier). Projekter som dette kan være med til at belyse disse udfordringer, men det ser også ud til at f.eks. video transmitterede læge-patient samtaler, sammenholdt med Region Syddanmark s projekt med indvandrermedicinske hospitals teams og en særlig praksis konsulent kan tage hånd om nogle af udfordringerne. Tilbage står at de små yderkommuner har svært ved at komme til orde i forhold til behovet for særlige sundheds og integrationsmæssige kompetence. Som casene antyder er der meget varierende kliniske-sociale problemstillinger, som nødvendiggør et meget tættere samarbejde mellem sygehus og kommune og mellem egen læge og kommunale sagsbehandlere end tilfældet er (og lovgivningen tillader). Varde Kommune brugte en del tid og energi på at få de takstmæssige forhold på plads omkring den udvidede helbreds vurdering af flygtninge både ifht. de praktiserende lægers organisation men også i forhold til regionen. Det var et tydeligt eksempel på at det i praksis kan være svært at implementere særtilbud på tværs af sektorer. Det lykkedes, men en mere overordnet regional-kommunal målsætning for arbejdet med sundhed og integration som en samlet proces på tværs af sektorer er nødvendig hvis man vil arbejde på denne måde. Henvisende praktiserende læger 11

12 Alle syntes godt om konceptet og var meget tilfredse med oplysningen om at der nu er udpeget indvandrermedicinske nøglepersoner på Sydvestjysk Sygehus og at de arbejder med henvisningskriterier og informationsstrategi Læge 1: det var værdifulde oplysninger, som han kunne bruge. Han var, som de andre læger glade for at der kom indvandrermedicinske nøglepersoner tættere på, da sygehistorierne kan være svære at udrede. Lægehus 2+3: var meget tilfredse med at have resultatet af afklaringen i journalen. Var meget tilfredse med afklaringen, som hjalp lægen i hans videre arbejde. Figur 5. Patienterne er glade for videotolkesystemet fordi det er mindre intimiderende og mere fleksibelt (bl.a. kan kamera slukkes) Patienterne Case 1: Er glad for teknikken, virker næsten normalt. Næsten bedre end hvis der sad en læge i rummet. Dejligt ikke at skulle rejse så langt for at tale med lægen. Det var godt at fortælle om mit liv. Case 2: Jeg er glad for mit liv som menneske i Danmark. Mine læger ved nu alt og det er godt for jeg kan ikke holde sammen på det. Det har været godt at tale om mit liv. Det er næsten normalt at tale gennem skærmen. Case 3: glad for at tale om sin situation og sin historie. Føler ikke noget særligt ved video samtalen, tænkte ikke over det. Case 5: har ikke tænkt over at samtalen foregik over video. Var mest glad for at kunne fortælle om sine oplevelser. Case 6: Følte det var nemt, selvom det var nyt for hende at tale om sine private problemer på den måde. Patienten tænkte ikke over videoskærmen. 12

13 Økonomi Varde Kommune medfinansierede pilotprojektet med i alt kr , fordelt således: Tovholder funktion: 12 timer pr. gang a 5 gange i alt 60 timer a 350 kr Arbejdsmarkedsrådgiver Indstilling og afsluttende 1 time a 12 personer a kr. 350 kr Tolkebistand 1 ½ time a 9 personer 13,5 time a kr. 700 Administration Porto, tlf., Kørsel til virtuel klinik kr Indsatsen for Odense Universitetshospital (Indvandrermedicinsk klinik) var udgiftsneutral i forhold til klinikkens normale arbejdsform forstået på den måde, at patienterne i dette projekt blev henvist til IMK mhp en ambulant samtale og blev registeret og DAGS-afregnet på samme måde som andre (fysisk fremmødende) ambulante patienter. I forsøgsperioden afholdt Varde kommune udgifter til tolk, hvilket normalt er en sygehus udgift. Samlet vurdering og konklusion Projektets metode var overraskende vellykket for både Indvandrermedicinsk klinik, patienter, integrationsmedarbejdere og de praktiserende læger. Det var, mod forventning, en uventet effektiv og samtidig respektfuld måde at få overblik over patienters ofte komplicerede livshistorie, flugtoplevelser og traume- og torturoplevelser. Det trygge fortrolige rum som teknologien tillader mellem tolk og patient mens den interviewene læge kun er tilstede på en skærm er en mulighed som bør undersøges mere systematisk, da den frembyder helt nye muligheder i det lægelige/terapeutiske arbejde med traumatiserede eller svært angste flygtninge patienter. Metoden byder på en løsning på ofte sammensatte sociale, psykiske og somatiske problemstillinger blandt flygtninge/indvandrere som kræver en tværfaglig og tværsektoriel løsningsmodel. Metoden kan vise sig endnu mere anvendelig i forbindelse med den ikke uvæsentlige udfordring som den nye udvidede helbredsvurdering af nyankomne flygtninge udgør for de praktiserende læger og integrationsteams i kommunerne. Der er med dette projekt skabt erfaringer, der bør afprøves i større skala og bedre tilpasset praktiserendes lægers arbejdstilrettelæggelse. Det er tydeligt at der er et vidensgab blandt praktiserende læger på dette område, men det er også tydeligt at hvis kommunerne sammen med regionerne skaber de tekniske rammer og sørger for korte uddannelsesprogrammer, så er en stor del af opgaven løst for meget få midler. 13

14 Morten Sodemann Professor, overlæge Indvandrermedicinsk klinik Infektionsmedicinsk Afdeling Odense Universitetshospital Pia Maria Nielsen Udviklingskonsulent, Integration og Sundhed Social og Sundhed Varde Kommune Mobil

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget

Kun en tåbe frygter ikke sproget Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Adjunkt, Klinisk sygeplejeforsker Arndis Svabo, Trine Rønde Kristensen, Karen Margrethe Korsholm, Morten Sodemann Fakta Ringere adgang til sundheds forebyggelse

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Post Traumatisk Stress (PTSD)

Post Traumatisk Stress (PTSD) Post Traumatisk Stress (PTSD) PsykInfo, den 9. november 2011 Annemarie Gottlieb, klinikleder, cand.psych. Samuel Olandersson, souschef, fysioterapeut Posttraumatisk belastningsreaktion Er en psykisk tilstand,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hurtigere rask med Mindfulness.

Hurtigere rask med Mindfulness. Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Hurtigere rask med Mindfulness. Projektperiode : Der er tale om et

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Samarbejdspartnere. Sundhedsklinikken er blevet til i et tæt samarbejde mellem Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp

Samarbejdspartnere. Sundhedsklinikken er blevet til i et tæt samarbejde mellem Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp Samarbejdspartnere Sundhedsklinikken er blevet til i et tæt samarbejde mellem Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp Den øverste leder fra hver samarbejdspartner træffer de overordnede vigtige

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker MOBILTEAMET En fortælling om mennesker Etablering Foråret 2009, 5 borgere, 2,3 mill. Permanent i 2010, 8 borgere Tænkt som Længerevarende botilbud i eget hjem + døgntelefon Tværfagligt team, med erfaringer

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Horsens På Forkant med Sundhed

Horsens På Forkant med Sundhed Horsens På Forkant med Sundhed Udvikling af et Sundheds-Hotspot Malene S. Jensen, Horsens Kommune Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Hvorfor gør vi det? Ressourcer findes udenfor offentlige

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Samarbejde og udfordringer mellem aktører på sygedagpengeområdet. Ved Ph.d. Kristina Johansen CSA årsmøde 26. maj 2010

Samarbejde og udfordringer mellem aktører på sygedagpengeområdet. Ved Ph.d. Kristina Johansen CSA årsmøde 26. maj 2010 Samarbejde og udfordringer mellem aktører på sygedagpengeområdet Ved Ph.d. Kristina Johansen CSA årsmøde 26. maj 2010 Disposition Baggrund Undersøgelsen Datamateriale Fund Konklusioner Sporskifte i socialpolitikken

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Præsentation af projekt og metode MindSpring

Præsentation af projekt og metode MindSpring Side 1 Præsentation af projekt og metode MindSpring for og med forældre og unge 7. marts 2013 04.04.2013 Side 2 Hvilken udfordring sigter metoden på at løse I integrationsarbejdet F.eks De særlige eksilproblematikker,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Evalueringsrapport EAGALA modellen

Evalueringsrapport EAGALA modellen Evalueringsrapport EAGALA modellen som indsats for borgere - i samarbejde med Assens Kommune Juli 2014 Hestenge 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning:.. side 3 Forløb:. side 3 Deltagere: side 4 Fremmøde:..

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere