Vejledning om udarbejdelse af årsrapport for erhvervsakademier og professionshøjskoler

Transkript

1 Vejledning om udarbejdelse af årsrapport for erhvervsakademier og professionshøjskoler Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte December 2017

2 Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indledning Årsrapportens formål Regelsæt Årsrapportens struktur Ledelsesberetning Præsentation af institutionen Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Hoved- og nøgletalsoversigt... 5 Definitioner og opgørelsesmetoder Forventninger til det kommende år Målrapportering Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Pengestrømsopgørelsen Noter til årsrapport Særlige specifikationer til årsrapport Påtegning af det samlede regnskab

3 1. Indledning 1.1 Årsrapportens formål Formålet med årsrapporten er at give et retvisende billede af institutionens økonomiske og faglige resultater. Det betyder, at institutionen i årsrapporten skal redegøre for indtægter, det medgåede ressourceforbrug, finansiering samt aktiver og passiver. 1.2 Regelsæt Det formelle grundlag for udarbejdelse af årsrapport er Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. (regnskabsbekendtgørelsen). 1.3 Årsrapportens struktur Årsrapporten skal indeholde følgende elementer: Ledelsesberetning Målrapportering Regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Pengestrømsopgørelse Noter Særlige specifikationer Ledelsespåtegning Revisionspåtegning For hvert af disse elementer er fastsat en række krav til hvilke oplysninger, der skal indgå. 1

4 2. Ledelsesberetning Formålet med ledelsesberetningen er at give en kortfattet introduktion til institutionen og til regnskabsårets faglige og finansielle resultater. Endvidere skal beretningen fremhæve væsentlige forhold, der har påvirket eller forventes at påvirke institutionens aktiviteter og forhold. Konklusionerne forklares og analyseres kort. Der stilles følgende krav til beretningens indhold: Institutionsoplysninger (jf. paradigmet for årsrapporten) Præsentation af institutionen, evt. i form af en kort beskrivelse af vision, mission og hovedopgaver (jf. afsnit 2.1) Generel vurdering af de overordnede faglige resultater (jf. afsnit 2.2) Generel vurdering af årets økonomiske resultat (jf. afsnit 2.3) Vurdering og forventninger til det følgende år (jf. afsnit 2.4) 2.1 Præsentation af institutionen Præsentation af institutionen skal være kort og kan indeholde følgende elementer: Hvad er institutionens mission og vision? Hvad er institutionens hovedopgaver? Mission En mission er en begrundelse for institutionens eksistens og giver den overordnede retning for institutionens udvikling. Missionen giver læseren svar på følgende: Hvilken opgave er institutionen sat i verden for at løse? Hvad er institutionens overordnede mål? Hvad er det for en rolle, institutionen varetager? Vision Missionen kan konkretiseres i en vision. Visionen beskriver, hvor institutionen ønsker at bevæge sig hen i løbet af de næste år (typisk 3-5 år) under hensyn til lovgivningen, missionen og de aktuelle og fremtidige udfordringer. Visionen sender et klart signal om, hvor institutionen er på vej hen, og hvad der er vigtigt at stræbe efter. Dermed giver visionen et godt grundlag for prioriteringer af aktiviteter og ressourcer i hverdagen. 2

5 Opgaver Institutionens hovedopgaver skal præsenteres. Der skal ikke gives en udtømmende beskrivelse af de enkelte opgaver mange vil tale for sig selv, nogle kræver en kortfattet forklaring. Præsentation af institutionens hovedopgaver kan stå alene, hvis institutionen ikke arbejder med mission og vision, og kan vises i punktform. 2.2 Årets faglige resultater Beretningen formulerer årets faglige resultater i bred forstand. Afsnittet skal indeholde en særskilt redegørelse for institutionens anvendelse af midler til "Styrket udviklings- og evidensbasering" inden for de rammer, der er beskrevet af Frascati-manualen for forsknings- og udviklingsaktiviteter, herunder evt. hvilke institutions- og sektorstrategiske overvejelser, institutionen har gjort sig i udmøntningen samt eksempler på konkrete projektet i Årets økonomiske resultat Beretningen om årets økonomiske resultat skal indeholde følgende elementer: Oversigt over institutionens økonomiske hoved- og nøgletal. Vurdering af hvordan årets økonomiske resultat er opnået, herunder særligt væsentlige begivenheder, der har haft indflydelse herpå. Vurdering af årets resultat i forhold til det forventede (budgetterede), herunder forventningerne i årsrapporten fra sidste år, samt forventninger til det kommende år, inkl. det budgetterede resultat. Afrapportering vedr. effektiviseringer som følge af projekter fra UCeffektiviseringsprogrammet. Institutionens forbrug af tilskud relateret til Frascati-manualen udbetalt af styrelsen. Til afsnittet knyttes en kort analyse og vurdering af årets resultat samt en forklaring af afvigelser mellem det forventede(budgetterede) og realiserede resultat. UC effektiviseringsprogrammer I rapporteringen vedr. effektiviseringsprogrammer bedes indgå et kort afsnit om udviklingen i administrationsprocenten på institutionen, og et afsnit vedrørende hvert af de projekter fra UCeffektiviseringsprogrammet, der i det forgangne år er blevet realiseret på institutionen. Afsnit om administrationsprocenten Afsnittet vedr. administrationsprocenten på institutionen bedes indeholde: Administrationsprocenten, dvs. omkostninger til ledelse og administration sat i forhold til årets samlede ordinære omkostninger, ekskl. finansielle og ekstraordinære poster. 3

6 Et tekstafsnit med institutionens bemærkninger til udviklingen, herunder årsag til udviklingen. Afsnit om realiserede projekter fra UC-effektiviseringsprogrammet I dette afsnit bedes institutionen forholde sig til de projekter fra UC-effektiviseringsprogrammet, der er realiseret på institutionen i det foregående regnskabsår. Såfremt der ikke er realiseret nogen projekter fra UC-effektiviseringsprogrammet kan afsnittet udelades. Rapporteringen bedes for hvert projekt forholde sig til den realiserede effektivisering og kvalitetsmæssige forbedringer: Realiseret effektivisering Institutionen bedes redegøre for den realiserede gevinst for projektet. Vurderingen forventes i det omfang det er muligt at bygge på nøgletal. Hvis relevante nøgletal ikke er tilgængelige, må vurderingen bero på en estimering. Kvalitetsmæssige forbedringer Institutionen bedes redegøre for, om projektet har medført kvalitetsmæssige forbedringer på institutionen. For de to store projekter i Programmet (Wiseflow og Praktikportalen) laves der selvstændige gevinstrealiseringsmålinger på udvalgte institutioner af Programsekretariatet. Institutionerne bør dog stadig nævne de store projekter i årsrapporterne, men kan vælge at henvise til de centralt udarbejdede gevinstrealiseringsmålinger. Oversigt over de økonomiske hoved- og nøgletal opstilles som fremgår af paradigmet for årsrapporten. 4

7 2.4 Hoved- og nøgletalsoversigt Definitioner og opgørelsesmetoder Overskudsgrad = Resultat før ekstraordinære poster x 100/ Omsætning i alt Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver x 100/ Kortfristede gældsforpligtelser i alt ekskl. feriepengeforpligtelser Soliditetsgrad = Egenkapital ultimo x 100/ Samlede aktiver Finansieringsgrad = Langfristede gældsforpligtelser x 100/ Materielle anlægsaktiver Studieaktivitet Der skelnes mellem: - Ordinære videregående uddannelser - Åben uddannelse - Øvrige uddannelser 1 Studieaktiviteten opgøres i overensstemmelse med opgørelsesmetoderne på de forskellige uddannelsesområder (meritstå indgår ikke). I opgørelsen medtages aktivitet for alle rekvirenttyper. For indtægtsdækket virksomhed, hvor der ikke er normeret årsværksvægte, skønnes varigheden. For de ordinære videregående uddannelser oplyses TeoriSTÅ og PraktikSTÅ som indberettet til ministeriet plus eventuel ordinær videregående uddannelsesaktivitet som institutionen gennemfører for andre (aktiviteten henføres til det år, den er gennemført, uanset om en mindre del måtte være efterindberettet i et senere år). Det specificeres, hvis en andel af aktiviteten, er udlagt til andre uddannelsesinstitutioner, og hvis institutionen gennemfører ordinære videregående uddannelsesaktiviteter for andre. Aktivitetstal indberettet til ministeriet tillagt eventuel aktivitet 1 Øvrige uddannelser indeholder uddannelsesaktiviteter, der ikke falder i de øvrige kategorier. Det kan bl.a. dreje sig om ungdomsuddannelser eller voksenuddannelser, der ikke er på videregående niveau, eller uddannelsesaktiviteter gennemført som indtægtsdækket virksomhed 5

8 gennemført for andre institutioner og fratrukket eventuelle aktiviteter udlagt til andre, svarer til de faktiske ordinære videregående uddannelsesaktiviteter, der er gennemført og indgår i omkostningerne på institutionen. Dette tal oplyses som i alt ekskl. udlagt undervisning til andre. Antal dimittender oplyses som indberettet til ministeriet. (Der specificeres ikke, hvorvidt aktiviteterne har været udlagt, og der oplyses ikke eventuelle dimittender for uddannelse gennemført for andre). For åben uddannelse oplyses antal årsstuderende opdelt på videregående niveau og ikke-videregående niveau (AMU, EUD-enkeltfag mv.). Der oplyses aktiviteter som indberettet til ministeriet plus eventuelle aktiviteter gennemført (udlagt) for andre. Det specificeres, hvis en andel af aktiviteten, er udlagt til andre uddannelsesinstitutioner. Endelig specificeres, hvis institutionen gennemfører ordinære videregående uddannelsesaktiviteter for andre. (For udlagte aktiviteter skelnes ikke mellem videregående og ikke-videregående niveau). For øvrige aktiviteter skelnes mellem tilskudsfinansierede og kommercielle (IDV) aktiviteter. Institutionerne kan kontakte Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtteved spørgsmål. 2.5 Forventninger til det kommende år Indholdet i beretningen om forventningerne til det kommende år har til formål kort og præcist at tegne et billede af de udfordringer, institutionen står overfor. Her kan institutionen bl.a. redegøre for tiltag, som følger på baggrund af den beskrivelse af institutionens økonomiske og faglige resultater, som det er beskrevet i årsrapportens øvrige afsnit. Det budgetterede resultat for det kommende år skal fremgå. 6

9 3. Målrapportering Erhvervsakademier og professionshøjskolerne afrapporterer på udviklingskontrakten i årsrapporten. Afrapporteringen består af tre dele: 1. En overordnet oversigt 2. Afrapporteringen 3. Uddybende redegørelser Ad 1: En overordnet oversigt I forbindelse med udarbejdelse af den overordnede oversigt over målopfyldelse kan institutionen tage udgangspunkt i et skema, som det nedenfor. Tabel 1 Eksempel på skema med oversigt Antal Opfyldt Delvist opfyldt Ikke opfyldt Ikke opgjort målepunkter Bedre kvalitet i uddannelserne Større relevans og øget gennemsigtighed Bedre sammenhæng og samarbejde Styrket internationalisering Øget regionalt vidensamarbejde Selvvalgte mål I alt I 2017 afsluttes udviklingskontrakten for Derfor bedes institutionen kort redegøre for periodens samlede målopfyldelse på målniveau. Ad 2: Afrapporteringen Der skal afrapporteres på alle målepunkter og milepæle vedrørende For hvert af de aftalte målepunkter sker en afrapportering af målepunkterne med angivelse af værdien for årets resultat og milepælen for året, så det er muligt umiddelbart at sammenligne mål og resultat. Derudover angives baseline, hvor det er muligt. En skematisk gennemgang og nummerering af målepunkterne kan øge læsevenligheden af afrapporteringen. Tabel 2 Eksempel på skema over afrapporteringen Baseline Milepæl Resultat Målopfyldelse Målvurdering 7

10 1. Bedre kvalitet i uddannelserne 1.1. målepunkt I forhold til feltet målvurdering angiver institutionen om målepunktet er opfyldt, delvist opfyldt, ikke opfyldt eller ikke opgjort. Nogle institutioner anvender en kategorisering i farver (grøn, gul, rød). Ad 3: Uddybende redegørelser Målrapporteringen omfatter som minimum en uddybende analyse af delvist opfyldte og ikke-opfyldte mål, herunder: a. tydelig analyse og vurdering af, hvorfor målene ikke er nået, b. hvilke initiativer institutionen har iværksat for at rette op på den manglende målopfyldelse samt I den uddybende analyse af udvalgte mål kan evt. suppleres med opfyldte mål, som har særligt strategisk fokus. Evt. en uddybende analyse af de målepunkter, hvor forudsætningerne for de aftalte målepunkter afviger markant i forhold til de, der var gældende, da kontrakten blev indgået. Institutionen skal være opmærksom på, at der kan være relevant information i fht. målrapporteringen i de tilsynsbreve Styrelsen har sendt om årsrapport Det er Styrelsens forventning, at disse retningslinjer samt retningslinjerne vedr. målvurdering jf. afsnit 3.1 vil kunne være med til at understøtte og forbedre afrapporteringen for Vejledende retningslinjer for målvurdering De videregående uddannelsesinstitutioner redegør i årsrapporterne for de mål, der er aftalt med uddannelses- og forskningsministeren i udviklingskontrakten. Retningslinjerne er udarbejdet for at understøtte en mere ensartet tilgang til vurderingen af målopfyldelsen på tværs af institutionerne. Retningslinjerne indeholder fire kategorier: Opfyldt Delvist opfyldt Ikke opfyldt Ikke opgjort Tabellen nedenfor indeholder en oversigt over de kriterier, der bedes lagt til grund i forbindelse med vurdering af målopfyldelsen ved gennemgang af afrapporteringen af udviklingskontrakterne. Der vil altid være tale om en konkret vurdering af det enkelte mål. Vurdering af de enkelte målepunkter/delmålepunkter 8

11 Kategori Kriterier ved vurdering af målopfyldelse Opfyldt Årets milepæl er nået og fuldt opfyldt. I helt særlige tilfælde kan et målepunkt dog anses for opfyldt, hvis der er tale om en helt marginal afvigelse. Delvist opfyldt Årets resultat er ikke nået, men der er nået mere end 75 pct. af udviklingen mellem målepunktets baseline og årets milepæl. Følgende regnemetode kan anvendes: Målopfyldelse = faktisk stigning/forventning til stigning => Målopfyldelse = (resultat-udgangspunkt)/(milepæl-udgangspunk) Eksempel: Målepunkt: at øge antallet af samarbejder med eksterne Baseline: 64 Milepæl: 110 Resultat: 99 samarbejder Udregning: (99-64)/(110-64) = 76 % Vurdering: Delvist opfyldt Ikke opfyldt Årets resultat er mindre end 75 pct. af udviklingen mellem målepunktets baseline og årets milepæl. Eksempel: Målepunkt: at øge antallet af samarbejder med eksterne Baseline: 64 Milepæl: 110 Resultat: 98 samarbejder Udregning: (98-64)/(110-64) = 74 % Vurdering: Ikke opfyldt Eksempel: Målepunkt: Andelen der fortsat er indskrevet Baseline: 85 % 9

12 Kategori Kriterier ved vurdering af målopfyldelse Milepæl: 87 % Resultat: 86 % Udregning: (86-85)/(87-85) = 50 % Vurdering: Ikke opfyldt Til denne kategori hører også målepunkter, der ikke er opgjort, på grund af institutions prioriteringer. Eksempelvis hvis institutionen har et mål for resultatet af en medarbejderundersøgelse, men har valgt ikke at gennemføre undersøgelsen. Ikke opgjort Årets milepæl kan ikke opgøres, og når dette skyldes eksterne forhold. F.eks. hvis Danmarks Statistik ikke har lavet en forventet opgørelse. Målepunktet kan ikke opgøres på tidspunktet for afrapporteringen, men vil kunne det senere på året. I så fald bedes institutionen eftersende en redegørelse for målopfyldelsen, når indikatoren foreligger. Samlet vurdering af et målepunkt med flere delmålepunkter Et målepunkt, der indeholder flere delmålepunkter, skal vurderes samlet set. Det betyder, at de enkelte delmålepunkter vurderes efter kriterierne overfor, hvorefter det samlede antal delmålepunkter vurderes efter kriterierne nedenfor. Kategori Kriterier ved vurdering af målopfyldelse Opfyldt Når alle delmålepunkter er opfyldt. I særlige tilfælde kan et målepunkt dog anses for opfyldt, hvis der for et enkelt delmålepunkt er tale om en marginal afvigelse. Delvist opfyldt Hvis alle delmålepunkterne er delvist opfyldt. Hvis 75 pct. af det samlede antal delmålepunkterne opfyldt, og de opfyldte delmålepunkter er ikke åbenlyst af mindre væsentlighed end de ikke-opfyldte delmålepunkter. Er der to delmålepunkter, kan et målepunkt dog anses for delvist opfyldt, hvis kun det ene er fuldt opfyldt, og der ikke åbenlyst er tale om et delmålepunkt af mindre væsentlighed end det andet. 10

13 Kategori Kriterier ved vurdering af målopfyldelse Ikke opfyldt Som udgangspunkt er mindre end 75 pct. af delmålepunkterne opfyldt. Hvis ingen delmålepunkter under et målepunkt kan opgøres, og når dette skyldes institutionens prioriteringer. Ikke opgjort Hvis ingen delmålepunkter under et målepunkt kan opgøres, og dette skyldes eksterne forhold noteres målepunktet som ikke opgjort. 4. Regnskab Formålet med regnskabsafsnittet er at redegøre for institutionens ressourceforbrug i finansåret udtrykt ved en resultatopgørelse, og vise institutionens finansielle status på balancen. Regnskabsafsnittet skal indeholde: En beskrivelse af anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Pengestrømsopgørelse Noter Særlige specifikationer 4.1. Anvendt regnskabspraksis Beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis skal kort og præcist beskrive hele den anvendte regnskabspraksis. Afsnittet om anvendt regnskabspraksis skal tage udgangspunktet i de regnskabsregler og principper som fremgår af Regnskabsbekendtgørelsen og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( Beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis skal omfatte følgende punkter: Indledningsvis henvises der til statens regnskabsregler. Herefter redegøres der for områder, hvor institutionen har opnået dispensation fra eller afviger fra gældende regler udover særbestemmelserne i ØAV en, jf. nedenfor. Disse områder bør indgå i rapporten hvert år, så der altid foreligger en samlet beskrivelse heraf. 11

14 Første gang en dispensation/afvigelse forekommer skal årsrapporten indeholde en beskrivelse heraf sammen med en vurdering af den regnskabsmæssige effekt. Der redegøres for områder, hvor institutionen har foretaget skøn. I det omfang regnskabspraksis snævert følger retningslinjerne i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning, er det tilstrækkeligt at henvise til denne. De anvendte regnskabsmæssige skøn, som er nødvendige for at forstå regnskabet, skal fremgå klart, herunder usikkerheder i forbindelse med skøn. Særlige forhold for den enkelte post skal altid forklares. For de statsfinansierede selvejende institutioner er der aftalt en række særbestemmelser med Moderniseringsstyrelsen. Det drejer sig om følgende særbestemmelser: Særbestemmelser for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet/Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte For bygninger og grunde anskaffet før 1. januar 2011, og hvor afskrivningshorisonten afviger fra 50 år fastholdes den hidtil anvendte afskrivningsprofil indtil aktivet er afskrevet. Eventuelle om- og tilbygninger til tidligere aktiveret ejendom, afskrives maksimalt over 50 år. Der kan anvendes scrapværdi ved nybyggeri og ved erhvervelse af brugte ejendomme. Der kan i ekstraordinære tilfælde og efter særskilt aftale med Moderniseringsstyrelsen foretages opskrivninger på materielle anlægsaktiver i situationer, hvor der er et åbenlyst misforhold mellem den reelle værdi af et aktiv og den bogførte værdi. Tilskuddene forudbetales i rater, der som udgangspunkt udbetales månedsvis og indtægtsføres ved modtagelsen. Taxametertilskud indregnes i det år de vedrører i henhold til tilskudsreglerne bygningstaxameter- og fællesudgiftstaxametertilskud, der beregnes på baggrund af forudgående års aktivitet, indregnes således ikke i det år aktiviteten gennemføres, men i det år tilskuddet beregnes. Eventuelle kvartalsvise forudbetalinger vedrørende det kommende finansår, som sker umiddelbart før årsskiftet, optages på balancekonti ved modtagelsen og indtægtsføres i det finansår tilskuddene vedrører. Der stilles ikke krav om, at der foretages bevillingsmæssige reservationer i den enkelte institution. 12

15 Uregulerede områder m.v. Opstår der regnskabsmæssige tvivlsspørgsmål eller problemstillinger, som ikke eksplicit er beskrevet i det regnskabsmæssige regelsæt eller som institutionen anmoder om dispensation for, så forelægges sagen ifølge aftale mellem Moderniseringsstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet/Styrelsen for Videregående Uddannelser for sidstnævnte styrelse. Styrelsen for Videregående Uddannelser træffer herefter afgørelse i sagen. Som udgangspunkt skal den anvendte regnskabspraksis, der var gældende før 1. januar 2011 videreføres indtil andet besluttes. For uddybning i forhold til aftalte særbestemmeler henvises til Moderniseringsstyrelsens notat vedrørende Tilpasning af regelsæt i ØAV som følge af selvejereformen: Regelsæt på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside 4.2 Resultatopgørelse Resultatopgørelsen opstilles i overensstemmelse med paradigmet for årsrapporten. 4.3 Balancen Balancen omfatter hele institutionen, og skal vise institutionens aktiver og passiver pr. 31. december i finansåret. Balancen opstilles i overensstemmelse med paradigmet for årsrapporten. Udarbejdelsen af noter og særlige specifikationer fremgår af punkterne 4.5 og 4.6. Bemærk, at det, jf. reglerne herom i Finansministeriets Budgetvejledning 2016, ikke er tilladt at indgå finansielle leasingkontrakter. 4.4 Pengestrømsopgørelsen Til årsrapporten udarbejdes en pengestrømsopgørelse. Pengestrømsopgørelsen indeholder oplysninger om institutionens pengestrømme og er væsentlig ved vurdering af institutionens evne til at frembringe likviditet, afvikle forpligtelser. Pengestrømsopgørelsen opstilles i overensstemmelse for paradigmet for årsrapporten. 4.5 Noter til årsrapport Årsrapporten skal indeholde noter som i paradigmet for årsrapporten i det omfang, disse er relevante for den enkelte institution. 13

16 Endvidere skal indgå oplysning om kontantvurdering af grunde og bygninger pr. 31. december i regnskabsåret. 4.6 Særlige specifikationer til årsrapport Årsrapporten skal indeholde særlige specifikationer som i paradigmet for årsrapporten. Ved opgørelse af det akkumulerede resultat (egenkapitalen) vedrørende indtægtsdækket virksomhed tages udgangspunkt i år 2000 som første optjeningsår eller hvis senere i institutionens første regnskabsår. Det akkumulerede resultat (egenkapitalen) må ikke være negativt 4 år i træk. Vejledning ift. omkostninger ved Centre For Undervisningsmidler ved Professionshøjskolerne fordelt på opgaver og art Generelt skal alle omkostninger i forbindelse med undervisningsmiddelcenterfunktionen inkluderes i opgørelsen (dvs. inkl. huslejeomkostninger). Kolonnerne (1-11) udgør en opgaveopdeling af CFU ernes opgaver: Vedr. 1-3: Udlånsvirksomhed: Alle omkostninger vedr. udlånsvirksomhed bør placeres her. Dette indebærer eksempelvis også omkostninger i forbindelse med lagring af bøger (1A, 2A, 3A) og lagerpersonale (1B, 2B, 3B). DVD-produktion er inkluderet i udlån af digitale undervisningsmidler. Vedr. (2 og 3): Udlånsvirksomhed: Fordeling på A-C er baseret på skøn/fordelingsnøgle bortset for 2B1 og 3B1 (eksterne indkøb). Vedr. 4: Informationssamling: Bl.a. omkostninger til husleje, løn til biblioteksfagligt personale, indkøb og erstatninger. Vedr. 9: Udvikling i digitale lærermidler: Omkostninger til udvikling digitale lærermidler, Jf. anbefalingen om en opprioritering af udvikling i digitale læremidler (anbefaling 4) fra arbejdsgruppen for bedre understøttelse af professionshøjskolernes undervisningsmiddelcenterfunktion. Vedr. 10: Eksterne projekter og konferencer: Omkostninger i forbindelse med projekter afholdt i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, som eksempelvis folkeskoler, videregående uddannelsesinstitutioner eller kommuner, placeres her sammen med omkostninger i forbindelse med konferenceafholdelse. Rækkerne (A-C) repræsenterer en artsopdeling af omkostningerne. Opdelingen følger statens kontoplan ( Her følger uddybende forklaringer: 14

17 Vedr. A) Ordinære driftsomkostninger: Statens kontoplan standardkonto Vedr. A1) Heraf husleje mv.: Statens kontoplan standardkonto 16: Husleje, leje af arealer samt leje og leasing i øvrigt. Fordeles på alle formål (evt. efter fordelingsnøgle, hvis konkrete oplysninger mangler). Vedr. A2) Lønninger og personaleomkostninger: Statens kontoplan standardkonto 18. Omkostninger til løn og andre omkostninger forbundet med CFU ens medarbejdere. Vedr B) Andre ordinære driftsomkostninger: Statens kontoplan standardkonto 22. Vedr. B1) Eksterne indkøb: Statens kontoplan underspecifikation Indkøb af bøger/materialer til udlånssamling, informationssamling mm. Vedr. C) Øvrige omkostninger: Omkostninger, der ikke kan placeres under ordinære driftsomkostninger (standardkonto 15-20) eller andre ordinære driftsomkostninger (standardkonto 22). Vedr. D) Inkluderet i ovenstående (A+B+C) er følgende omkostninger - herunder udlæg - afholdt på vegne af CFU-DK. Vedr. E) Inkluderet i ovenstående er følgende omkostninger overført til CFU-DK. Konkret kontering af enkelte specifikke omkostninger: 1B1): CFU Film og TV (abonnementer) IPads og andet it-udstyr til udlån m.m. E-bøger. Hjemmesider til undervisningsbrug. Copydan/AVU-medier. Streaming. 2B1) Dantek-omkostninger. 3B1) Materialesæt/emnekasser Biotek 7A2) og 8A2) Løn til fast personale. 7B1) og 8B1) Honorarer/betaling til eksterne undervisere/oplægsholdere. 15

18 5. Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten sluttes af med en påtegning. Påtegningen består af 2 elementer: Ledelsespåtegning inklusive ledelsens underskrifter og bestyrelsens habilitetserklæring samt Den uafhængige revisors påtegning. Ledelsespåtegning, ledelsens underskrifter og bestyrelsens habilitetserklæring Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret XXXX for institutionsnavn. Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskab m.v., bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. samt de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( I henhold til 39, stk. 4 i regnskabsbekendtgørelsen tilkendegives det: At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. Bynavn, den xx. marts XXXX Daglig ledelse 16

19 Hvis institutionens ledelse ikke kan erklære sig om ovenstående uden forbehold, dvs. hvis den er vidende om væsentlige fejl og mangler, må ledelsen i sin erklæring oplyse om dette. Endvidere erklærer bestyrelsen på tro og love, at opfylde habilitetskravene i 14 i lov om professionshøjskoler/erhvervsakademier for videregående uddannelser. Bynavn, den xx. marts XXXX Bestyrelse Den uafhængige revisors påtegning Her indsættes revisionspåtegningen, der afgives i overensstemmelse med den til enhver tid gældende standard, som er aftalt mellem Rigsrevisionen og FSR danske revisorer. 17