December 2018 Ambulant psykiatrisk behandling via video en tværsektoriel indsats

Transkript

1 December 2018 Ambulant psykiatrisk behandling via video en tværsektoriel indsats Evaluering af projekt Styrket fremmøde til behandling i ambulant psykiatri gennem tværsektoriel koordinering omkring videokonsultation

2 Indhold 1. Om projektet Procesevaluering Projektevaluering... 8 Datagrundlag... 9 Borgerperspektiv... 9 Medarbejdere og organisation...10 Teknologi...11 Økonomi og ressourcer Konklusion Potentialer på tværs af interne afdelinger Anbefalinger #1: Planlæg konkret brug af videokonsultationer...14 #2: Brug teknologien rigtigt...14 #3: Beskriv samarbejdet...14 #4: Vær kompetent vejleder

3 1. Om projektet Udeblivelser fra ambulant psykiatrisk behandling er et velkendt og dyrt problem. Til trods for, at antallet af ambulante besøg igennem de sidste år tilnærmelsesvis har været det samme, viser de seneste tal, at der i Psykiatrien i Region Syddanmark er sket en stigning i antallet af udeblivelser: Fra udeblivelser i 2009 til udeblivelser i Udeblivelser er således i stigende omfang en udfordring for aktører i sundhedsvæsenet og for patienten selv. Patienten modtager ikke den fornødne behandling og efter tre gentagne udeblivelser afsluttes behandlingsforløbet. Dermed er disse patienter i risiko for ikke at få den optimale, hvis overhovedet nogen, behandling. Endvidere kan det være svært at fastholde disse patienter i behandling, fordi de ofte bevæger sig på tværs af behandlingstilbud og sektorer, og det kan besværliggøre et sammenhængende behandlingsforløb. Sygehuse mister produktivitet, når aftaler uden forudgående varsel aflyses. Og patientens kommune bruger mange ressourcer på at motivere, og transportere patienten til og fra behandling. 3 Region Syddanmark har igangsat en række initiativer omkring videokonsultation, der har til formål at imødekomme førnævnte udfordringer, men erfaringerne med brug af videokonsultation er sparsomme og indtil nu kun i et begrænset omfang tænkt ind i et tværsektorielt perspektiv. Med et ønske om at sikre borgere rettidig og lige adgang til psykiatrisk behandling har Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder Kommune i samarbejde med Sygehus Sønderjylland og Psykiatrisygehuset indgået et projektsamarbejde. Formålet med projektet har været at bidrage til bedre anvendelse samt udbredelse af en allerede etableret videoløsning med henblik på at øge udsatte patienters fremmøde 2 og fastholde i ambulant psykiatrisk behandling. Sekundært har formålet med projektet været at styrke det faglige samarbejde ved at øge muligheden for videndeling på tværs af sektorerne, således at patienten oplever et mere sammenhængende og effektivt behandlingsforløb, og de fagprofessionelle oplever, at det er nemmere at nå hinanden på tværs af sektorgrænser. Først i denne rapport præsenteres en beskrivelse af den tekniske løsning, herunder projektets indsats. Dernæst følger en evaluering af projektets formål efterfulgt af en evaluering af processen. Evalueringens resultater sammenfattes i en konklusion og slutteligt gives en række anbefalinger og gode råd til afholdelse af videokonsultationer i et tværsektorielt perspektiv. Målgruppen for rapporten er primært offentlige ledere og medarbejdere samt virksomheder, som udvikler teknologiske løsninger til det offentlige. 1 Psykiatrien i Region Syddanmark (2015), 2 Fremmøde forstås som fysisk fremmøde i lokalpsykiatri samt fremmøde til behandling via video.

4 Videokonsultation i projektet Videokonsultation er et tilbud til alle patienter i Psykiatrien i Region Syddanmark. Patienten og dennes behandler vurderer i samråd, om videokonsultation er egnet som en del af patientens behandlingsforløb. Det kan fx være et ønske om at minimere transporttid, reducere udgifter til kørsel eller et ønske om mere fleksibilitet i hverdagen, der er årsag til at vælge videokonsultationer. Videokonsultationer kan supplere eller erstatte samtaler i ambulant regi, men vil aldrig udgøre et behandlingsforløb alene. En videokonsultation er en behandlingssamtale ligesom alle andre i psykiatrien den foregår bare via video. Patienten får tilsendt et brugerlogin til programmet Cisco Jabber, som sikrer krypteret forbindelse. Programmet kan af patienten anvendes på smartphone, tablet og computer uanset styresystem. Patienten skal have adgang til en af disse teknologier, stabil internetforbindelse og evt. webcam for at modtage behandling over video. Brug af programmet er gratis for patienten. 4 Projektindsats Til trods for at videokonsultation er et tilgængeligt tilbud, opleves det både i den regionale og kommunale psykiatri, at behandlingstilbuddet ikke i vid nok udstrækning anvendes af de patientgrupper, som netop vil kunne drage nytte af det: fx borgere, der er angste for at møde fysisk op, og/eller hvor større geografiske distancer besværliggør fremmødet. Det er projektets tese, at øget tværsektoriel koordinering og samarbejde kan resultere i en større anvendelse af videokonsultationer i forhold til projektets målgruppe, der igen gerne skal resultere i styrket fremmøde til og fastholdelse i ambulant behandling. Videokonsultationer er forud for dette projekt foregået mellem en patient og dennes behandler. Projektets indsats er at styrke det relationelle samarbejde på tværs af lokalpsykiatri og kommune og samtidig klæde medarbejderne på i den faktiske anvendelse af teknologien. Hvor det hidtil har været medarbejdere i lokalpsykiatrien, der sætter videomøder i stand, er der nu tværsektorielle teams, der hjælper hinanden i denne opgave. De kommunale kolleger hjælper og støtter borgeren i at modtage behandling via video og kan tage kontakt til lokalpsykiatrien, hvis de møder en patient, der ikke er mødt frem til behandling. En visiteret 3 støtteperson fra kommunen hjælper patienten med at få rammerne på plads for videokonsultation, installere programmet på patientens udstyr og deltager evt. i selve samtalen, hvis patienten ønsker det, og det vurderes behandlingsmæssigt relevant præcis, som de kan gøre til en ambulant samtale i psykiatrien. På sigt er det ambitionen, at alle psykiatriske patienter, også patienter med mere komplekse behandlingsforløb såsom patienter med dobbeltdiagnoser eller misbrugsproblematikker, kan drage nytte af tilbuddet med videokonsultationer. Men for i første omgang at sikre et reelt erfaringsgrundlag, organisatorisk viden og gennemførte testforløb, er projektets målgruppe patienter, som har været motiveret for at afprøve videokonsultationer uanset diagnose og behandlingsforløb. 3 Visiteret støtte jf. 85 i Serviceloven (LBK nr. 102 af 29/01/2018),

5 Projektorganisering I projektet blev der etableret fire samarbejdsgrupper bestående af en repræsentant fra henholdsvis lokalpsykiatri og kommune i Tønder, Haderslev, Sønderborg og Aabenraa. Repræsentanterne har enten selv afholdt videokonsultationer eller rekrutteret medarbejdere fra egen organisation til det. I løbet af projektperioden er der afholdt fem læringsdage for medarbejdere fra de deltagende organisationer med fokus på simulationstræning i brugen af videokonsultationer. I alt har 55 medarbejdere deltaget. Simulationstræningen skaber et intensivt læringsrum for medarbejderne, hvor de både træner den praktiske, tekniske anvendelse af videokonsultationer men også får mulighed for at drøfte etiske og behandlingsmæssige forhold på tværs af sektorer samt skabe netværk og samarbejdsrelationer på tværs. 5 Endvidere er der udviklet projektnær informationsmateriale til patienter og medarbejdere som støtteredskab til brug ved etablering og afholdelse af videokonsultationer. Telepsykiatrisk Center har i hele projektperioden bidraget med teknisk support.

6 2. Procesevaluering Før der evalueres på de opstillede effektmål for projektet, vil der i dette afsnit blive evalueret på setuppet for det tværsektorielle samarbejde og selve processen. Projektforløbet Projektet blev påbegyndt i juni 2017 og afsluttet i december Projektet er blevet forlænget med seks måneder i forhold til den oprindelige projektplan, da det har taget længere tid end forventet at rekruttere koordinatorer fra lokalpsykiatri og kommune til projektet, samt, at der undervejs har været udskiftning blandt projektgruppedeltagerne. Samtidig har det været tidskrævende at få en endelig afklaring på, hvorvidt der i projektet skulle indgås en ny databehandleraftale eller ej jf. den nye EU persondataforordning (GDPR 4 ) 5. 6 Tværsektorielt samarbejde Forud for projektet foregik videokonsultationer mellem en patient og dennes behandler. Det betød, at det var behandleren, der motiverede til videokonsultationer og stod for hele den tekniske opsætning, samt oplæring af patienten. I projektet er det blevet testet om tværsektorielle teams kan hjælpe hinanden i denne opgave: De kommunale kolleger hjælper og støtter borgeren i at modtage behandling via video og kan tage kontakt til Lokalpsykiatrien, hvis de møder en patient, der ikke er mødt frem til behandling. En visiteret 6 støtteperson fra kommunen hjælper patienten med at få rammerne på plads for videokonsultation, installere programmet på patientens udstyr og deltager evt. i selve samtalen, hvis patienten ønsker det, og det vurderes behandlingsmæssigt relevant præcis, som de kan gøre til en ambulant samtale i psykiatrien. Der har været nedsat fire teams: Team Aabenraa Team Tønder Team Sønderborg Team Haderslev 1 kommunal medarbejder 1 behandler fra Lokalpsykiatrien 1 kommunal medarbejder 1 behandler fra Lokalpsykiatrien 1 kommunal medarbejder 1 behandler fra Lokalpsykiatrien 1 kommunal medarbejder 1 behandler fra Lokalpsykiatrien 4 GDPR henviser til Databeskyttelsesforordningen og Persondataforordningen, som er det samme. GDPR står for General Data Protection Regulation og er en lovgivning, som er indført af EU. Databeskyttelse er blevet særlig relevant d. 25. maj 2018, da virksomheder fra denne dato skulle efterleve GDPR-reglerne. 5 Aftalen er nu indgået. 6 Visiteret støtte jf. 85 i Serviceloven (LBK nr. 102 af 29/01/2018),

7 Medarbejderne i Team Aabenraa og Team Tønder, som har gennemført test, oplever, at projektet har medført et større fokus på muligheden for at afholde videokonsultation, og samtidig har det understøttet samarbejdet og kontakten mellem kommune og region til gavn for patienten. Sønderborg og Haderslev har ikke afholdt test, hvilket blandt andet skyldes personaleudskiftninger, samt at de borgere, som er blevet tilbudt videokonsultation ikke har været motiveret for det. Hertil kommer, at det kan være svært at finde de relevante samarbejdspartnere og gennemskue hinandens organisering, når der arbejdes på tværs af sektorer. I Team Aabenraa har de løst problemet ved at udveksle organisationsdiagrammer og medarbejderlister, udarbejdet en arbejdsgangsbeskrivelse samt afholdt bilaterale møder sideløbende med projektet. 7

8 3. Projektevaluering Til evaluering af projektet er det valgt at tage udgangspunkt i et evalueringsdesign 7, der giver et overblik over projektets resultater ud fra fire aspekter: 1. Borgerperspektivet 2. Medarbejder og organisation 3. Teknologi 4. Økonomi og ressourcer 8 I nærværende projekt har fokus hovedsagligt været på medarbejder & organisation, samt på borgerperspektivet. De økonomiske og ressourcemæssige perspektiver og teknologiens funktion og stabilitet er kun i mindre omfang belyst. I projektbeskrivelsen er følgende effektmål opstillet, og de vil derfor være i fokus: Personalets oplevede tilfredshed med at anvende videokonsultationer til isolerede borgere i ambulant behandling. Borgernes oplevede tilfredshed med samme. Opstart og fastholdelse af borgere i ambulant behandling, således at flere gennemfører behandlingen, og fremmødet i den ambulante psykiatri styrkes. Reducering af borgers og personales transporttid i forbindelse med borgerens behandling. Forbedring af det tværsektorielle samarbejde. Øget produktivitet og mere effektive behandlingsforløb. 7

9 Datagrundlag Data er blevet indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer til patienterne og interviews med medarbejderne. Medarbejderinterviewene er blevet afholdt dels med fokusgrupper, dels som individuelle telefoninterviews. De fire tværgående teams har haft til opgave hver at finde 4-5 patienter, som kunne indgå i testen. I alt har 13 patienter afprøvet videokonsultationer inden for projektets ramme. Alle 13 patienter har haft 2 eller flere videokonsultationer. Det fremgår ikke om patienten har modtaget hjælp fra kommunal støtteperson eller behandler til installation og teknisk brug af videoløsningen. Dog peger flere udtalelser fra både patienter og medarbejdere på, at patienten selv har installeret og brugt videoløsningen uden problemer. 9 Deltagende patienter har fået udleveret spørgeskemaer af støtteperson eller behandler, da de er tættest på patienten. Kun 4 ud af de 13, der har testet videokonsultationer, har besvaret spørgeskemaet. Det kan have flere forklaringer: Først og fremmest kan det skyldes, at der har været mange skift i deltagende medarbejdere, hvorfor medarbejderen ikke har været bevidst om, at de skulle bede borgeren udfylde et spørgeskema. Derudover kan borgeren have frabedt sig at deltage i evalueringen, og endelig er der den mulighed, at der har været tvivl omkring en såkaldt databehandleraftale, hvorfor medarbejderne har været nødt til at afvente en endelig aftale. Nedenstående evaluering er en sammenholdning af patienternes svar i spørgeskemaerne samt medarbejdernes oplevelser, som de fortælles i de afholdte interviews. Evalueringen bør derfor udelukkende læses som et fingerpeg om videokonsultationens potentiale i den tværgående psykiatri og bør derfor understøttes af yderligere tests og evalueringer. Borgerperspektiv Langt de fleste af de patienter, der er blevet udvalgt til test, er teknologiparate, gode til at holde aftaler men har svært ved at komme ud. Det har været et bevidst valg fra støttepersonens og behandlerens side at finde patienter, som let kunne motiveres til videokonsultationer. Alligevel har det været svært at rekruttere patienter til videokonsultationer, primært begrundet af patienterne selv i, at det fysiske møde opleves som rarere og mere trygt. De patienter der er blevet rekrutteret til test, har blandt andet som argument for at takke ja til videokonsultation, sagt: Det giver ekstra tryghed i medicinjusteringsfasen, når nu jeg er lidt bange for medicinen. Flere begrunder valget med, at det giver mulighed for supplerende samtaler i forskellige situationer, hvor patienten ikke har mulighed for at møde fysisk op. Fx havde en patient fået sin arm opereret og havde derfor svært ved at komme til samtale. I stedet foregik samtalen over video. På den måde undgås aflysninger og i nogle tilfælde udeblivelser.

10 Patienterne er generelt tilfredse med videokonsultationerne og ser det som et godt supplement til behandlingen. Videoløsningen er nem at installere, og i flere tilfælde kan patienten klare det uden hjælp fra en 85 støtteperson, som ellers var én af indsatserne i projektet. Flere vil gerne have mulighed for at bruge videokonsultationer, når de har svære perioder, eksempelvis siger en patient: En SMS kan være døråbner, og så kan man komme i gang med videosamtaler. Her er dog delte meninger mellem patient og behandler, for ofte forholder det sig således, at en del af behandlingen netop går på at blive bedre til intuitivt at håndtere kriser og svære situationer, eller når den psykiske sårbarhed blusser op. Om videokonsultationers indvirkning på selve behandlingsforløbet siger en behandler: Det kan virke lidt kunstigt og det bliver ikke dybdegående som hvis jeg har dem i terapien. En anden behandler siger: Jeg kan bedre aflæse hende, når vi sidder i samme rum. Så der, hvor det er rigtig godt, er hvis de har svært ved at komme ind til samtalen, fordi de fx har lang transport. På den måde lægges der vægt på at videokonsultationer bør være et supplement til behandlingen. 10 Ingen af patienterne nævner noget omkring den tværsektorielle indsats. Dette skyldes, at de patienter, der har besvaret spørgeskemaet, alle er blevet guidet af deres behandler og derfor ikke har bemærket, at den kommunale støtteperson kunne have en rolle. Det kan også være et udtryk for, at patienterne er vant til et ukoordineret behandlingsforløb, eller at koordineringen sker helt ubemærket. Ønsker man et mere nuanceret billede, vil der imidlertid være behov for yderligere undersøgelser. Medarbejdere og organisation Forud for projektet fortælles det, at der ikke har været et struktureret tværsektorielt samarbejde omkring videokonsultationer. De fire lokale teams bestående af en medarbejder fra kommunen og én fra Lokalpsykiatrien har derfor skullet finde nye veje til et koordineret samarbejde. Det er blevet grebet forskelligt an, men fælles for alle har det været en enorm udfordring, at man grundet forskellige systemer ikke har adgang til hinandens kontaktoplysninger på tværs af sektorerne, hvorfor man ikke har kunnet finde frem til den konkrete tværsektorielle kollega, hvis man ikke lige har fået udvekslet kontaktoplyninger. Alle de interviewede medarbejdere gør opmærksom på, at telefon- og lister vil gøre samarbejdet lettere. Samtidig bliver det påpeget, at det er nødvendigt med en samarbejdsaftale, hvor det konkretiseres, hvilke forventninger man har til hinanden både ift. konkrete arbejdsgange, samt roller og ansvar. I de teams hvor der ikke har været udarbejdet en samarbejdsaftale/arbejdsgangsbeskrivelse, har det vist sig at det har været svære at få etableret et godt og givende samarbejde. Der hvor man fra start har fået nedskrevet roller og ansvar, ses et stærkere samarbejde. Dog må det bemærkes, at en samarbejdsaftale ikke bør stå alene, men kan suppleres med fysiske møder især i opstarten. På den måde opbygges relationerne, og der opstår bedre mulighed for gensidig tillid. Det relationelle er vigtigst og fælles læringsdage gør en forskel på samarbejdskontoen, udtrykker en medarbejder.

11 I projektet er der blevet afholdt fælles læringsdage, hvor medarbejderne er blevet simulationstrænet i videokonsultationer. Der har været stor tilslutning til læringsdagene både fordi medarbejderne oplever, at det gør en positiv forskel for samarbejdet på tværs, og ligeså vigtigt som en medarbejder tilføjer: Hvis man først ser det og har det i hænderne, så hjælper det meget, så har man mere mod på at prøve det rigtigt. Det handler dog om meget andet end kompetencer det handler om et mindset og en kultur, der skal indstilles på teknologi. Man skal ville teknologi have mod på det. Det handler om holdninger, udtrykker en medarbejder. Flere tilføjer, at der er stor opbakning fra kollegaer til videokonsultationer. Det opleves både i kommunalt og regionalt regi som et godt redskab, når patienterne af den ene eller anden årsag har svært ved at møde fysisk op dog udelukkende som supplement til behandlingen. 11 Erfaringen fra projektet viser imidlertid at det trods gode intentioner og nedskrevet retningslinjer for samarbejdet, stadig kan være svært at få gang i det tværgående samarbejde omkring videokonsultationer. En behandler nævner, at det kan skyldes intern travlhed og prioriteringer samt en stærk kultur omkring ad hoc kommunikation mellem den kommunale 85 støtteperson og den regionale behandler. Teknologi I forhold til brugen af den tekniske løsning Cisco Jabber har der været blandede oplevelser. Flere medarbejdere udtrykker, at løsningen kan give udfordringer i opstartsfasen, da den ikke er intuitiv, og der er meget klikken-rundt, som det bemærkes. Derfor understreger en medarbejder, at læringsdagene gerne måtte byde på mere undervisning i den tekniske del. Oftest drejer de tekniske udfordringer sig om små justeringer, som fx at være opmærksom på, om alt er indstillet korrekt, og at der er strøm samt internetopkobling til udstyret. For patienterne opleves dette ikke som en stor udfordring langt de fleste har haft nemt ved at installere programmet og komme i gang. Dog bemærker én, at teknikken har svigtet grundet ustabilt Wi-Fi og en dårlig telefon. Enkelte medarbejdere har haft problemer med at få lyden til at fungere, og supporten har ikke kunnet løse problemet, hvorfor flere medarbejdere er gået i stå med at tilbyde og afholde videokonsultationer. Det har vist sig, at Cisco Jabber i det ene team bruges i både kommunalt og regionalt regi. Det kunne sagtens være en fordel, men da disse systemer ikke nødvendigvis taler sammen til trods for at det er samme program, så giver det udfordringer. Patienten skal have login til begge, hvilket gør det mere besværligt for patienten, når der ikke kan bruges samme login til alle samtaler. I projektet er det forsøgt at få systemerne til at tale sammen men der skal åbnes for nogle sikkerhedsporte og det er ikke lykkes endnu.

12 I projektet har Telepsykiatrisk Center 8 ageret supportenhed, men det har været minimalt med henvendelser. Det kan have mange forklaringer, men det nævnes, at der er en tendens til, at man opgiver i stedet for at bede om hjælp. Den tekniske supportopgave blev undervejs i projektet givet videre til de lokale IT-afdelinger, da det var oplagt for medarbejderne at søge teknisk support der. Desværre gav det udfordringer, da de lokale IT afdelinger opleves at være for langt fra den driftsmæssige og medicinske virkelighed, samt at personalet i IT-afdelingerne ikke var klædt ordentligt på til at løse de tekniske udfordringer. Som en deltager i projektet siger: Det var problematisk, da vi overgik fra TPC til vores egne IT-folk. Der var der mange itfolk, der ikke var ordentlig informeret, og så siger medarbejderne det er fanme for bøvlet. Økonomi og ressourcer Både for patienten, regionen og kommunen er der potentielle økonomiske gevinster at hente ved at bruge videokonsultationer i et tværsektorielt setup. Flere af de kommunale medarbejdere nævner i interviewene, at de arbejder i geografisk store kommuner: Der kan nemt være 40 minutters kørsel hver vej, som kan spares, påpeger en medarbejder. Her henvises til specifikke situationer, hvor patienterne ikke kommer i behandling med mindre den kommunale støtteperson følger patienten til behandling fx via offentlige transportmidler. 12 På samme måde er der også transportudgifter at spare for patienten. For regionen vil der alt andet lige være færre udeblivelser og afbud, hvilket vil give store besparelser og en øget produktivitet i den ambulante psykiatri. Det bør dog nævnes, at både patienter og medarbejdere understreger, at videokonsultationer udelukkende ses som supplement og derfor ikke må eller kan udgøre et behandlingsforløb jf. argumentationen i afsnittet ovenfor om borgerperspektivet. Udover besparelser i forhold til transporttid mener nogle af de interviewede medarbejdere, at der også kan spares tid på behandlingsmotiverende samtaler med patienten, netop fordi det ikke kræver nær så meget af patienten at benytte videokonsultationer. Det er dog en tese, som kræver yderligere test og afprøvning at få verificeret. I forhold til indkøb af løsningen, så har de fleste behandlere i Lokalpsykiatrien allerede købt en licens. Hvis ikke, skal afdelingen købe licenser til behandlerne. De koster ca. 750 kr. i oprettelse og der er et årligt gebyr på omkring 250 kr. pr. licens. Det vil sige at den omkostning, der er forbundet med brugen af videokonsultationer går hovedsagligt til medarbejderoplæring. Samtidig nævnes det, at behandlerne modtager betaling pr. videokonsultation (DG-takst), hvilket giver et økonomisk incitament til at bruge videokonsultationer. Patienterne skal ikke selv betale licens, men de skal selv stå for udstyret. 8 En regional afdeling under Psykiatrisygehuset.

13 4. Konklusion Tesen bag nærværende projekt har været, at styrket tværsektoriel koordinering og samarbejde kan resultere i en større anvendelse og udbredelse af en allerede eksisterende videoløsning med henblik på at øge udsatte patienters fremmøde og fastholdelse i ambulant psykiatrisk behandling. Denne tese er med projektindsatsen hverken be- eller afkræftet. I evalueringen ses spæde tendenser til, at videokonsultationer kan styrke fremmødet og fastholdelse af patienter i ambulant behandling ved en mere systematisk brug af videokonsultationer både i det tværsektorielle setup og ligeledes ved brug i egen organisation på tværs af afdelinger kommunalt såvel som regionalt. 13 Den samlede evaluering viser, at de fire test-teams (Aabenraa, Tønder, Sønderborg og Haderslev) i forskellig grad har rodfæstet det tværsektorielle samarbejde. For de to teams, der har haft mange medarbejderrotationer, har projektet ikke skabt forbedringer af det tværsektorielle samarbejde. Den relationelle koordinering har været for svær at fastholde i et tværsektorielt setup, hvor behovet for tværgående kommunikation, forventningsafstemning og gensidig tillid er alfa omega. For de to andre teams, som er lykkedes med samarbejdet, er kendetegnet netop en mere stabil og løbende dialog understøttet af konkrete og praksisnære retningslinjer for samarbejdet disse uddybes i afsnittet om anbefalinger nedenfor. Da fokus hovedsagligt har været på oplevelsen af det tværsektorielle setups indvirkning på udbredelse af videokonsultationer, kan evalueringen ikke sige noget om, hvorvidt der kan opnås en øget produktivitet samt mere effektive behandlingsforløb. Det bliver et perifert mål, som kræver yderligere afprøvninger og evalueringer. Der tegner sig et broget billede af den oplevede tilfredshed med anvendelsen af videokonsultationer hos patienter og medarbejdere. Flere påpeger, at videoløsningen ikke er intuitiv og at opstarten er tidskrævende og tung, da tekniske udfordringer gør brugen besværlig. Hertil påpeges vigtigheden af, at der er en supportenhed, der har indgående kendskab til løsningen. Patienterne har derimod en overvejende positiv oplevelse af, at løsningen er nem at installere og bruge. De har ikke haft brug for hjælp fra hverken behandler eller støtteperson. Potentialer på tværs af interne afdelinger I evalueringen er der givet udtryk for to indsatser på tværs af interne afdelinger, hvor videokonsultationer kan have oplagte effekter: - Flere behandlere fremhæver potentialet i, at patienterne kan fortsætte deres behandling selvom de er indlagt, samtidig med at behandleren kan være med til udskrivningssamtaler. - For den kommunale medarbejder kan videokonsultationer give en transportbesparelse i forbindelse med fysiske hjemmebesøg, som hos mere stabile borgere kan erstattes af videosamtaler.

14 5. Anbefalinger På baggrund af projektets resultater kommer her fire anbefalinger primært målrettet medarbejderen, der skal bruge videokonsultationer i et tværsektorielt setup, og sekundært målrettet lederen der skal sikre brugen af videokonsultationer på tværs af sektorer, samt den øverste (politiske) ledelse, som skal være med til at fremtidssikre brugen af tværsektorielle videoløsninger. #1: Planlæg konkret brug af videokonsultationer I boksen til højre er listet fire konkrete råd til brug af videokonsultationer. #2: Brug teknologien rigtigt Selvom man har en plan B klar, hvis teknikken giver problemer, så skal problemerne stadig løses. I projektet har der været nedsat en supportenhed (Telepsykiatrisk Center en afdeling i Psykiatrisygehuset), som desværre ikke har været brugt i nævneværdig grad. Supporten er ligeledes undervejs i projektet overgået til driftsorganisationernes interne It-enheder, hvilket har medført udfordringer i forhold til den detaljerede viden om videoløsningen. Anbefalingen er derfor: Kontakt supporten hver gang en udfordring, som ikke umiddelbart lader sig løse, opstår. Supporten er til for at hjælpe. #3: Beskriv samarbejdet For at de ovennævnte anbefalinger kan følges, bør den tværsektorielle organisering omkring videokonsultationer være klart beskrevet. Det er alfa omega for succesraten og implementeringen, at der er enighed om hvor, hvornår og hvordan videokonsultationer bruges i en travl hverdag på tværs af sektorgrænser. Vær særlig opmærksom på at få skrevet ned hvilke roller og ansvar, der påhviler hvem gerne med navn og kontaktoplysninger. Gode råd til videokonsultation: - Planlæg altid og i samarbejde med patienten rammer og indhold for videokonsultation. Afprøv og test det eventuelt sammen første gang - Hav altid en plan B klar, hvis teknikken giver problemer - Sid alene og uforstyrret og undgå at side i modlys fra fx et vindue - Brug headset for at opnå den bedste lydoplevelse. Brug en holder til smartphone og tablet for at sikre et stabilt billede 14 #4: Vær kompetent vejleder Behandler og kommunal støtteperson har en motiverende rolle i forhold til at give patienten mod på og lyst til videokonsultationer. I evalueringen lægges der vægt på, at medarbejdere i overvejende grad er positive overfor muligheden for videokonsultationer og flere bemærker, at læringsdagene har gjort det lettere at gå i gang med brug af videoløsningen. Med andre ord handler det om at der skal være kompetencer og mindset hos medarbejdere til at gå forrest og være kompetente vejledere for patienterne.