Midtvejsevaluering af Projekt Fælles Indsats
|
|
- Philip Christensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Midtvejsevaluering af Projekt Fælles Indsats Maj 2017
2 Indledning Der er foretaget en midtvejsevaluering af Projekt Fælles Indsats ultimo marts Midtvejsevalueringen er beskrevet i dette notat. Fælles Indsats er et udviklingsprojekt der skal skabe et fælles mindset, nogle rammer og en metodisk og organisatorisk tilgang på børne- og ungeområdet som understøtter det tværfaglige samarbejde og den tidlige indsats til gavn for børn og forældre. Visionen er, at skabe en organisation der giver de optimale rammer for at arbejde med helhederne i Det gode børneliv, så både børn, forældre og medarbejdere oplever, at vi gennem et tværfagligt samarbejde skaber de optimale rammer for børnenes udvikling. Målgruppen er alle ansatte der arbejder med børn og unge i aldersgruppen 0-6 år, og som derfor har et ansvar for at sætte tidligt ind med en (tværfaglig) indsats over for de børn og unge, der har behov for det, så vi sammen kan sikre deres positive udvikling. Hvordan evaluerer vi? Der har været afholdt tre gruppeinterview a 1½ times varighed med 21 udvalgte nøglepersoner. Deres individuelle udsagn kan ikke umiddelbart tages som generelle oplevelser, men er hver især med til at give et nuanceret billede af forskellige erfaringer med Projekt Fælles Indsats. I de tilfælde hvor flere giver udtryk for overensstemmende oplevelser peger dette dog i retning af generelle tendenser. Midtvejsevalueringen har særlig fokus på samarbejdsformen indenfor hvert af følgende tiltag: FI-Teams 1 - herunder den interne kommunikation LetDialog 2 Inddragende dialogværktøj (Signs of Safety - SOS) 3 Idet fokus i midtvejsevalueringen er på samarbejdsformen har sammensætningen ved hvert af de tre gruppeinterview været et mix af repræsentanter fra FI-Teams Øst, Midt, Vest, daginstitutioner og dagplejere, kontraktholdere (daginstitutioner, dagplejen og sundhedsplejen) samt koordinator af Projekt Fælles Indsats. Evalueringen opsamler de erfaringer, som vi har gjort undervejs med målgruppen de mindre børn 0-6 år. Målet er at synliggøre erfaringerne, pege på forbedringstiltag og forslag til hvad, der skal fastholdes, når Projekt Fælles Indsats udvides til også at omfatte de større børn 6 16 år. Desuden skal evalueringen give en temperaturmåling på om Projekt Fælles Indsats er på rette vej. 1 FI-Team (Fælles Indsats Team): Det tværfaglige samarbejde er organiseret i tre teams, som dækker hvert sit geografiske område Øst, Midt og Vest. I hvert team sidder forskellige fagpersoner. En sundhedsplejerske, en psykolog og en familierådgiver udgør den faste kerne og derudover kan de kalde på andre relevante fagpersoner. Det kunne f.eks. være en fysioterapeut, pædagogisk konsulent eller talepædagog alt efter problemstillingen. 2 LetDialogværktøj på PC, tablet og smartphone. LetDialog er et enkelt dialogværktøj, hvor fagpersonerne hurtigt kan udveksle informationer med familie og andre kolleger. 3 Signs of Safety (SOS) kan anvendes til egen refleksion over sagen, til drøftelse af sagen med kollegaer, til at organisere teammøder, til møder og samtaler med familien. SOS er struktureret omkring et skema, der danner rammen om samtalen med familien. Skemaet udfyldes af fagpersonen sammen med familien. I samtalen stilles en række spørgsmål, som der i fællesskab tages stilling til. Det er bl.a.: Hvad er vi bekymrede for? Hvad virker godt? Hvad skal der ske? Side 2 af 8
3 Forældrene har i forbindelse med det afsluttende møde fået udleveret et evalueringsskema med 2 spørgsmål af FI-Teams, som er afleveret i anonymiseret form. Status på Projekt Fælles Indsats Temperaturmåling er vi på rette vej? Første step i gruppeinterviewene var at tage en temperaturmåling. Styregruppen har udvalgt tre succeskriterier ud af i alt ti succeskriterier indenfor hvert af målene Organisation, kompetencer, kendskab og kultur og tilbud og indsatser - til brug for temperaturmålingen. Hver enkelt deltager skrev på en skala fra 1 10, hvor vi/de befinder sig i dag og før projektets start? Herefter blev der foretaget en fælles gennemgang af deltagernes valg for henholdsvis i dag og før projektets start ud en skala, hvor: 1 = Vi lever overhovedet ikke op til succeskriterierne og 10 = Vi lever fuldt ud op til succeskriterierne. Resultatet af temperaturmålingen Resultatet af temperaturmålingen for alle tre succeskriterier viser, at der er sket en fremgang set i forhold til før projektets start og til i dag. De fleste deltagere i gruppeinterviewene har flyttet sig højere op ad temperaturskalaen. Enkelte deltagere har givet udtryk for, at det er på samme niveau i dag som før projektets start. Der er ingen deltagere som har vurderet en tilbagegang på temperaturskalaen fra før projektets start til i dag. Temperaturskalaen er samlet for alle tre succeskriterier gennemsnitligt steget med 3,3 skalatrin fra 4,1 før projektets start til i dag 7,4 svarende til en fremgang på 80%. Mange deltagere gav under den fælles gennemgang udtryk for, at vi er godt på vej, men der er stadig plads til forbedring. I nedenstående er resultatet pr. succeskriterie beskrevet samlet for alle tre gruppeinterviews. Udpluk af kommentarer fra deltagerne, som blev knyttet undervejs, er et miks fra alle tre gruppeinterviews. Succeskriterie 1 Organisation: Det er hurtigt at få fat i de relevante samarbejdspartnere jeg ved hvem der sidder med hvad og det er meget nemmere at navigere. Man kan mærke at vi føler et fælles ansvar. Resultatet af temperaturmålingen for succeskriteriet er, at der er sket en gennemsnitlig fremgang på 3,2 skalatrin fra 4,1 før projektets start til 7,3 i dag. Det svarer til en fremgang på 78%. Udpluk af kommentarer fra deltagerne; Det er gennemsigtigt nu før var det en jungle, hvem der gjorde hvad. Dejligt med FI-team. Skønt forældrene selv kan komme på banen. Det har i den grad rykket nemt at få fat på folk samme fokus kontaktpersonerne brænder for det. Det giver mig energi. Side 3 af 8
4 Succeskriterie 2 Kompetencer, kendskab og kultur: Det er mit klare indtryk at familierne oplever et flow en sammenhæng i systemet. At de føler sig hørt og set. Temperaturskalaen for succeskriteriet er i gennemsnit steget med 3,4 skalatrin fra før projektets start på 3,8 til i dag 7,2 svarende til en fremgang på 89%. Udpluk af kommentarer fra deltagerne; Tilgængelighed lettere at rette henvendelse. Det tværfaglige samarbejde er styrket. Der er et flow. Oplevelse af, at familierne synes, der er nye indgange ind i systemet. Vi er over bumpene på vejen. Forældrene responderer godt på møderne. Det er en anden type forældre, som vi får fat i nu. Vi får fat i nogle forældre før det bliver en sag. Succeskriterie 3 Tilbud og indsatser: Man kan tydeligt mærke, at vi arbejder på en anden måde vi gør hinanden bedre, taler hinanden op. Vi snakker om VI i stedet for DEM og OS. Resultatet af målingen viser at temperaturskalaen for succeskriteriet i gennemsnit er steget med 3,4 skalatrin fra før projektets start på 4,3 til i dag 7,7. Det svarer til en fremgang på 79%. Udpluk af kommentarer fra deltagerne; Nu er der tværfaglighed til stede. Følelsen af at vi taler hinanden op er god. Faste samarbejdspartnere. Det føles nu som en fælles opgave, der ikke bliver skubbet videre. Det at tage det i opløbet. Fælles ansvar. Det er det der gør, at vi taler om det. Vi bygger det sammen det er OK at sige, at man synes det ikke gik så godt. Der er med andre ord en kulturforandring i gang vi gør det sammen. Det er i den grad en nedbrydning af siloerne. Gruppeinterview Andet step i gruppeinterviewene vekslede mellem individuelle overvejelser og fælles drøftelse. Metodemæssigt kom vi omkring hvad der gik godt, hvad der gik mindre godt, hvad vi vil fastholde og hvad vi vil gøre anderledes når projektet udvides. FI-Teams Af interviewene fremgår det, at der er skabt et fælles ejerskab om opgaven. Det føles nu som en fælles opgave, der ikke bliver skubbet videre. Organisatorisk er der kommet et tættere samarbejde centrene og institutionerne imellem, så relevante parter nu kender hinanden og ved hvordan hinanden arbejder det er meget smidigere. Det betyder, at der er skabt en fælles faglig viden, en fælles forståelsesramme og dermed en synliggørelse af hinandens fagområder. Med andre ord en større gennemsigtighed kollegaerne imellem. Det har været godt med personligt og fagligt kendskab til hinandens verden f.eks. i forhold til sundhedsplejerske og rådgivere. Der er således sket en bedre Side 4 af 8
5 koordinering af opgaveløsningen og der er blevet et mere forpligtende samarbejde, hvor det hedder VI. Fagprofessionelle der gør hinanden gode om fælles indsatser. Der er skabt en styrket tværgående teamstruktur med FI-Teams, hvor der ikke kun tænkes i forhold til egen praksis. Der bliver handlet hurtigt og taget hånd om problemet. F.eks. forældrekontakt til sundhedsplejerske, som så har taget kontakt til FI-Team, som har sat barnet på dagsordenen på FIteammøde. Der er nu et fælles sprog om opgaveløsningen. Det tætte samarbejde betyder, vi løser opgaven bedre i dag. Det er tit meget komplekse sager. Flere påpeger et bedre flow i opgaveløsningen. Også antallet af møder har fungeret godt. Der er et fast rul mellem møderne på 6-8 uger, når FI-Teams rykker ud til institutionerne. Det efterlyses dog at sparringen mellem de tre FI-Team sættes på skinner, således der kommer et fast rul mellem disse møder. Af interviewene fremgår det, at forældrene nu generelt set er positive overfor FI-teams. Forældrene føler sig set og hørt. Der er umiddelbart en positiv respons fra forældrene, og en fornemmelse af, at de bliver mødt positivt ligesom der er en god og åben dialog mellem faggrupper og forældre. Der er en generel opfattelse af, at Vi kommer tidligere ud, ligesom der er en tidlig opsporing og tidlig indsats Vi hjælper børnene tidligere. Ved spørgsmålet om hvad der er gået mindre godt, så går ordene kommunikation og information samt afklaring af rammer og roller igen. Især opstarten af Projekt Fælles Indsats herunder opstart af FI-Teams har været forvirrende. Det er deltagernes oplevelse, at der ikke var en klar strategi vedr. kommunikation og implementering til medarbejderne herunder dagplejerne. Det har ligeledes været uklart hvilke funktioner, der skulle varetage hvilke opgaver. Vi har været på gyngende grund pga. folk holdt op og nye folk kom til. Sundhedsplejersker og pædagoger har haft en stor opgave med at formidle tilbuddet ud til forældrene. De/vi oplevede modstand fra forældrene. Nu hører vi, at forældrene efterspørger det. Netop når det handler om informationen til forældrene, så er det vigtigt at den er meget målrettet. Nyhedsbrevene bliver fremhævet som gode og informative. Men der er brug for bedre og rettidig kommunikation målrettet såvel ansatte som forældre. Der er behov for hele tiden at have opmærksomhed på informationen også set i forhold til ny ansatte. Flere af de interviewede påpeger, at Flyeren om FI-Teams dels er kommet for sent ud ligesom, der gives udtryk for at den ikke er målrettet forældrene. Det blev fremhævet, at der er et behov for at få et overblik over hvilke ydelser der er til børnene, så den fælles samarbejdsstruktur forbedres hele vejen rundt. Det ekstra fokus arbejdet med Projekt Fælles Indsats har medført, betyder flere sager og kan betyde længere ventetid til f.eks. Familiehuset. Der er forslag om en større og bredere tilbudsvifte for at afhjælpe denne udfordring. Det inddragende dialogværktøj (Signs of Safety - SOS) Der har været afholdt kursus i det inddragende dialogværktøj, og det er så småt ved at blive taget i brug i de tre FI-Team. FI-Team Øst anvender SOS i samarbejde med forældrene, og ser det er en fordel det er synligt og overskueligt for forældrene hvad der skal ske. Det er et godt systematisk værktøj/metode til at styre processen, idet det er synligt for alle. I Team Øst anvendes der whiteboard, så alle inkl. forældrene kan følge med. Der bliver taget et billede, som fungerer godt set i forhold til opfølgning. Nogle steder anvendes det som et dagligt værktøj allerede. Det hjælper familierne, at vi ikke gentager tingene. SOS er et fælles sprog. Det giver rigtig god mening. Flere af de interviewede forslår, at SOS anvendes af alle, idet det er et meget funktionelt værktøj. Det er en udfordring, at SOS ikke er en SKAL-opgave. Det blev også nævnt, at SOS måske med tiden kan bidrage med en tydelighed set i forhold til rollefordelingen. LetDialog Et af tiltagene i Projekt Fælles Indsats er LetDialog, som er et dialogværktøj på PC, tablet og smartphone. Med LetDialog kan man hurtigt udveksle informationer med familie og andre fagpersoner. Side 5 af 8
6 Det fremgik af gruppeinterviewene, at LetDialog endnu er ikke anvendt i regi af FI-team. Der er lidt uklarhed om, hvor meget volumen der skal være set i forhold til at anvende dialogværktøjet. Dialogværktøjet er anvendt i andre sammenhænge og kan bruges meget forskelligt. Der er dog nogle praktiske udfordringer set i forhold til at anvende LetDialog. Succeser der skal fastholdes På baggrund af gruppeinterviewene er udledt en række succeser, der skal fastholdes samt opmærksomhedspunkter. Tema Succeser der skal fastholdes 1) VI i stedet for DEM og OS Der er skabt et fælles ejerskab om opgaven, som bør fastholdes. 2) Dialog med forældre Vi skal fastholde forældreinvolveringen. Forældrene oplever FI-Team som et tilbud og trygt forum for dialog. 3) Tværfaglighed Tværfagligheden SKAL fastholdes. Alle tre faggrupper i FI-Teams bør fastholdes. Det er fagprofessionelle der gør hinanden gode om fælles indsatser. Der er skabt en styrket tværgående teamstruktur, hvor der bliver handlet hurtigt og taget hånd om problemerne. 4) Ledelsesmæssig fokus Det er en SKAL-opgave hvorfor den ledelsesmæssige forankring skal fastholdes. 5) Signs of Safety (SOS) som dialogværktøj Et af de tre FI-Team har gode erfaringer med SOS. Det anbefales at der arbejdes videre med SOS. Opmærksomhedspunkter Tema Opmærksomhedspunkter 1) Roller og rammer skal være tydelige Roller og rammer skal være tydelige fra start herunder klare retningslinjer for hvad, der skal dokumenteres og hvornår, der skal indhentes eksempelvis samtykkeerklæring. 2) Kommunikation og implementering Klar kommunikations- og implementeringsstrategi fra start. Klar information til forældrene om FI-Team. 3) Ledelsesmæssig forankring Opmærksom på ledelsesmæssig forankring fra start. 4) Familien i fokus Den helhedsorienterede familieindsats skal være i fokus. Hvis der er flere børn og unge i familien, så skal der være mulighed for at indkalde eksempelvis både dagpleje og skole. 5) Byg videre på det der virker Byg videre på det, der virker og fungerer godt ude på skolerne. Side 6 af 8
7 Forældrenes evaluering af indsatsen FI-Teams har udleveret et evalueringsskema i anonymiseret form. Forældrene bliver stillet to spørgsmål ud fra en tilfredshedsskala: Meget tilfreds, tilfreds, middel tilfreds, utilfreds og meget utilfreds : 1. Hvor tilfreds er du med samarbejdet og dialogen, der har været mellem dig som forælder og FI- Teams i det forløb I har været igennem? 2. Hvor tilfreds er du med den hjælp I har fået? 3. Har du kommentarer? Resultatet af forældreevaluering 10 forældre har besvaret evalueringsskemaet. Der har været afholdt 16 møder med forældre samlet i de tre FI-Teams i perioden fra den 28. februar 2017, hvor forældrenes evaluering af indsatsen blev igangsat, til og med den 25. april Det giver en svarprocent på 62,5. Der er en generel stor tilfredshed blandt de 10 forældre, som har besvaret evalueringsskemaet. De svarer enten Meget tilfredse, tilfredse eller middel tilfredse på de to spørgsmål. Fordeling af de 10 besvarelser er følgende: Side 7 af 8
8 Der er 3 forældre som har kommenteret følgende; Tak for jeres forståelse. Yderst tilfreds. Forsæt udvikling på dette team. Vi var vidst nogle af de første, der var med, så der manglede lidt kommunikation undervejs. Men positivt med tværfagligt samarbejde, og gode redskaber at få og arbejde videre med. Og altid rart at blive klogere på sit barn. Side 8 af 8
NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013
Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume
Læs mereRevideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
Læs mereSamarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013. Baseline & 1. opfølgning
Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013 Baseline & 1. opfølgning Børn og Unge 2014 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013. Det indebærer
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereEvaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen
Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed
Læs mereEvaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende
Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse Faxe Kommunes alkoholpolitik/- retningslinje og samtalen om alkohol Jeg er stolt over at arbejde i en kommune, der sætter så målrettet ind på implementeringen af alkoholpolitikken/retningslinjen.
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereFælles Indsats status maj 2019
Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for
Læs mereSamarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline
Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014 2. opfølgning på baseline Børn og Unge Marts 2015 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013.
Læs mereNøglepersoner Overvejelser og anbefalinger
07.04.11 Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger Nu er det tid til at komme ind på nogle af de overvejelser, I skal gøre jer, når I implementerer SIP på jeres botilbud. Det er vigtigt at understrege,
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs merePPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:
DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereEgenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.
SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...
Læs mereFælles Indsats status november 2018
Fælles Indsats status november 2018 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Projektets målgruppe...3 Fælles Indsats
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereNy dagtilbudslov og opsporingsmodellen. 26. april 2019
Ny dagtilbudslov og opsporingsmodellen 26. april 2019 Program Et blik ind i den styrkede pædagogiske læreplan Sammenhæng med kvalitetstiltag Introduktion til Opsporingsmodellen Drøftelse Hvorfor ny dagtilbudslov
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereProjekt Fælles Indsats - projektbeskrivelse
Projekt Fælles Indsats - projektbeskrivelse Gældende for 2018-2019 Fælles Indsats tværfaglig, tidlig forebyggende indsats Baggrund for projektet I projektets baseline (marts 2016) fremgår det, at Rebild
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereInddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Læs merePartnerskab om Folkeskolen. Kort og godt
Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:
Læs mereDe Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereNOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:
NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Afdelingen for dagtilbud Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Baggrund for ressourceteams: I Dagtilbudsloven,
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.
Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs merePÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE
Oplæg PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE Status, august 2017 Vist den 18. september handicaprådet Udarb af Elsebeth Kirk Muff ekm@sus.dk BAGGRUND OG PROCES Baggrund Mål: Tidligt blik for de børn
Læs merei dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Tidlig forebyggende indsats i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Baggrund Nationalt Kommunerne i Danmark har ifølge serviceloven forpligtet sig til at yde en støtte, der skal være tidlig og helhedsorienteret,
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereEvaluering af 'Mindfulness '
4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereEvaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter
Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle
Læs mereKværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport
Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs merePraktikevaluering, forår 2018
Praktikevaluering, forår 2018 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
Læs merePraktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017
Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017 Samlet status Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? 1 Har du haft en medvejleder i praktikforløbet?
Læs merePraktikevaluering, efteråret 2017
Praktikevaluering, efteråret 2017 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereLANGELAND KOMMUNE. Motorik - en handlingsvejledning for sundhedsplejen
LANGELAND KOMMUNE Motorik - en handlingsvejledning for sundhedsplejen November 2008 1 Handlingsvejledning Motorik som forebyggende indsats Introduktion og vejledning Baggrund Det er velkendt at motorik
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereSamarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats
Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation
Læs merePraktikevaluering, efterår 2018
Praktikevaluering, efterår 2018 Evalueringen er udsendt til 160 praktikvejledere. Heraf har 104 evalueret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 65. Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund
Læs mereSagsgange og handleguides for dagplejen.
Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. SIP-børn
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N SIP-børn Hvad er SIP-børn? Den korte version SIP-børn (det sociale indikatorprogram for børn og unge anbragt eller i behandling
Læs mereNotat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion
Børn, Unge og Fritidsforvaltning Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Dato: 26. maj 2014 Sagsnr.: 2014-000233-41 Notat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion Børn,
Læs merePjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje
Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08
ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde
Læs mereTil medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2012 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereGenerelle oplysninger
Børne- og Socialministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens
Læs mereKrudtuglen 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13
Krudtuglen 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og
Læs mereUnderretninger om børn, der mistrives
13. februar 2018 Underretninger om børn, der mistrives Næsten ni ud af ti af de ansatte i dagtilbud føler sig klædt på til at opdage børn, der mistrives, og hele 93 procent svarer, at de ved, hvad de skal
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereTRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 1 ESBJERG KOMMUNE TRIVSELSVURDERINGER I DAGTILBUD OG SKOLER TILBUD
TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 1 ESBJERG KOMMUNE TRIVSELSVURDERINGER I DAGTILBUD OG SKOLER TILBUD NOVEMBER 2014 TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 2 INDLEDNING Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll)
Læs mereKære medarbejdere på børneområdet,
Kære medarbejdere på børneområdet, Den 1. august går vi i gang med at føre vores inklusionsplan ud i livet. Vi har efterhånden forberedt os i 2 et halvt år, så vi er klar, og vi glæder os til at komme
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereSÅDAN ER VI ORGANISERET
SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil
Læs mereStatus på Projekt Fælles Indsats april 2017
Status på Projekt Fælles Indsats april 2017 Baseret på projektets baseline af marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kort om projekt Fælles Indsats...3 Fælles Indsats indtil nu...3 Resultatmål...8
Læs mereTværgående Tovholderfunktion Prøvehandling Marts 2017
Tværgående Tovholderfunktion Prøvehandling Marts 2017 Baggrund Socialudvalget besluttede i juni måned 2015 at igangsætte en proces for at etablere en tværgående tovholderfunktion. Ønsket om en tværgående
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs merePARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler
PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereFAGLIG LEDELSE OG STYRING
FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereProjektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.
1 Projektbeskrivelse: Styrket. Rehabiliteringsforløbene for borgere med er ofte komplekse. Kompleksiteten kommer til udtryk inden for både det sundhedsfaglige, det socialfaglige og det organisatoriske
Læs mereTættere på familien. Midtvejsevaluering 2018
Tættere på familien Midtvejsevaluering 2018 Projekt Tættere på familien Afprøvning af Sverigesmodellen på børnehandicapområdet Med projekt Tættere på familien (TPF) afprøver Aarhus Kommune den såkaldte
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereVELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange
VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i
Læs mereOPGAVE 1 X min LEDER
OPGAVE 1 X min LEDER Marts 2018 1 BLIV INSPIRERET (X min - individuelt) Hvad vil du gerne opnå med arbejdsfællesskab? Inden du påbegynder arbejdet med arbejdsfællesskaber, kan du med fordel lade dig inspirere.
Læs mereBilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer
Læs mereEvaluering af ART-træner uddannelsen Uddannelsesforløb for lærere og pædagoger på skoler
Evaluering af ART-træner uddannelsen Uddannelsesforløb for lærere og pædagoger på skoler Indledning Følgende evaluering bygger på lærere og pædagogers besvarelser af et spørgeskema i marts/april 2018.
Læs mereIKH. Specialrådgivningen for VISO, IKH Koordinering af Specialrådgivning Nyborg den 19. juni 2019 IKH INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP
Specialrådgivningen for VISO, Koordinering af Specialrådgivning Nyborg den 19. juni 2019 KOORDINERING AF SPECIALRÅDGIVNING FOR VISO VISO Specialrådgivning for VISO, til alle landets kommuner Fagpersoner
Læs mereDimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0
Læs mereVirksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU) for PAU 2015
Virksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU) for PAU 2015 Side 1/18 Indhold Grundlag for analysen... 4 Skema 1: Fordelinger af besvarelser i VTU en 2015... 5 Tabel 1: Hvornår har din arbejdsplads senest haft
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereNotat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde
Notat Sagsnr.: 00.00.00-G01-78-17 Dato: 04-04-2018 Titel: Notat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde Sagsbehandler: Kirstine Andersen Indhold En tidlig indsats og et stærkt
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mere6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget? 1 2. Rammesætning for arbejdet med
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs mere