Guide til studerende og undervisere om PBL

Transkript

1 Guide til studerende og undervisere om PBL Indhold 1. Grundlæggende principper i PBL 2. Hensigten med brug af PBL som pædagogisk tænkning og metode 3. Problemorientering 4. Eksemplariske situationer Casetyper 5. Deltagerstyring Studerendes opgaver og roller Underviseres opgaver og roller 6. Læringsmiljø 7. Tilrettelæggelse af PBL 8. Studieredskaber Gruppekontrakt Læringsmål og plan Model for caseåbning Modeller for videndeling Læringsportfolio 9. PBL i de enkelte moduler Inger Jensen November

2 1. Grundlæggende principper i PBL Problem Baseret Læring (PBL) er valgt som gennemgående didaktisk koncept, idet det kan understøtte den kompetenceudvikling, der er ønsket og nødvendig. Ved didaktisk koncept forstås en bestemt måde at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning og uddannelse på (Pettersen 1997;18) Den grundlæggende tanke i PBL er, at kommende professionsudøvere udvikler bedre og mere relevante kompetencer ved at blive konfronteret med problemsituationer fra praksis i stedet for at blive udelukkende at blive konfronteret med lærebogsstof i sorterede portioner og veltilrettelagte sekvenser (Andersen & Larsen 2004). Undervisning i form af formidling af færdigformuleret kundskab kan ikke i tilstrækkelig grad understøtte den studerendes forudsætninger for at kunne anvende intuition, udvise omsorg og empati samt at være kreativ, analytisk og takle problemer i uprøvede situationer (Værdigrundlag og dannelsesideal 2007; Pædagogisk tilrettelæggelse af sygeplejefaget 2009). PBL som didaktisk koncept giver derved mulighed for at motivation skabes og fastholdes, samt at brede og personlige kompetencer kan udvikles parallelt med de faglige kompetencer (Nilas 2001;3605). Udgangspunktet er at PBL tilrettelægges ud fra de tre grundlæggende principper: problemorientering, deltagerstyring og eksemplariske situationer og gennemføres i et læringsmiljø, der er karakteriseret ved anerkendelse og høj faglighed. Herudover er lærernes og de studerendes aktiviteter forbundet med vejledning og studieaktiviteter i PBL-grupper. 2. Hensigten med brug af PBL som pædagogisk tænkning og metode Hensigten med PBL er at understøtte den studerendes læreprocesser og opnåelse af læringsudbytte mht. viden, færdigheder og kompetencer. I det sygeplejefaglige værdigrundlag og dannelsesideal for UCL Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg beskrives særligt fokus på, at udgangspunktet for at udøve sygepleje og omsorg er sygeplejerskens egen sansning, refleksion og faglige skøn. Det faglige skøn udspringer af en særlig situation, hvor såvel patientens oplevelser som sygeplejerskens faglige viden og erfaringer er betydningsfuld. Kommunikation, omsorg og lindring af lidelse er betydningsfulde forhold, som indgår i relationen mellem patient og sygeplejerske. Sygeplejersken skal kunne skelne mellem den rette nærhed og distance i enhver menneskelig relation karakteriseret ved ligeværd og respekt. Kunsten i sygeplejen er at balancere omsorg, autonomi og egenomsorg. Den studerende skal gennem uddannelsesforløbet udvikle kompetencer i sygepleje. Centralt er: sansning, empati, omsorg, kropslige handlinger, identifikation af behov, problemstillinger, målrettethed, kommunikation, respekt, ligeværdighed, moralsk ansvarlighed, argumentation, videnskabelighed, fagidentitet som professionsudøver, refleksion med forskellige formål og med inddragelse af forskellige kundskabsområder. For at opnå sådanne kompetencer må der vælges forskellige undervisningsformer, der tilgodeser personorienterede og teoretiske læringsaktiviteter samt læringsaktiviteter, der udvikler den lærendes studie - og erhvervsrettede handlekompetence. Inger Jensen November

3 Opsummeret kan jf. Pettersen (1997) siges om PBL: Der er høj grad nærhed og lighed mellem læresituationen og praksissituationer som den studerende vil møde senere i sin erhvervsudøvelse. Dette betyder, at kundskabsbasen læres på en måde, der gør den lettere at genkalde i praktiske. Der bliver således større sandsynlighed for, at kundskaben udløses i praktiske situationer. PBL tager udgangspunkt i og bygger på tidligere kundskaber, oplevelser, erfaringer og kompetencer. Der er fokus på at rekonstruere gammel kundskab i forhold til ny kundskab. Der via PBL læres klinisk ræsonnement og problemløsning. Der opnås erfaringer med og træning i at tænke som en sygeplejerske I PBL tilrettelægges læringsituationer, der fremmer de studerendes færdigheder inden for selvstyret læring, altså at tage medansvar for egen læring PBL virker fremmende på den studerendes motivation og lyst til at arbejde videre med læring. PBL omfatter principper som studentercentreret læring, problembasering og gruppebaseret læring og undervisning PBL karakteriseres metodisk ved at rumme en problemorienteret, opdagende og eksemplarisk undervisningsform 3. Problemorientering I PBL sammenhænge er det væsentlig at være opmærksom på, at problemorientering skal opfattes, som en problemstilling eller en problemsituation, hvor mange sammenvævede forhold og mønstre indgår. Der er tale om en udfordring, der eksisterer i en specifik og kompleks kontekst. Et sådan problemfelt eller en sådan problemsituation er pædagogisk potent fordi den kan vække undren, pirre nygerrighed eller kalde på forklaringer (Andersen & Larsen 2004). I PBL hentes problemerne ind fra virkelige og arbejdsforbundne sammenhænge. Det er hensigten at skabe grundlag for, at den studerende kan eksperimentere, bringe sygeplejevirkeligheden i dialog med egne erfaringer og herigennem forholde sig reflekterende og kritisk til den virkelighed som hun på sigt skal udøve sin virksomhed i. Det er ikke hensigten, at praktikkens sociokulturelle læringskontekst skal eller kan genskabes i klasseværelset. Her er så at sige et frirum til at eksperimentere og at fejle, da der ikke er samme handletvang og kvalitetskrav, som i en konkret klinisk situation, hvor der udøves sygepleje til patienter/borgere. At arbejde med problemer kan indeholde forskellige perspektiver: Forklarende, hvor årsager er det interessante; Beskrivende, hvor iagttagelse og forståelse er vigtig; Problemløsende, hvor den fremadrettede handling er mest betydningsfuld. 4. Eksemplariske situationer Eksemplariske situationer er situationer, der er centrale, væsentlige, repræsentative og som kan eksemplificere fagområdet og sygeplejens praksis. De eksemplariske situationer rummer en tilpas mængde viden, så det er muligt for de studerende at bearbejde det eksemplariske Inger Jensen November

4 grundigt, Den eksemplariske udvælgelse indebærer også, at det udvalgte har en generel værdi og åbner op for et fags centrale begreber og elementer. Betegnelsen case er samlebetegnelse for forskellige eksemplariske situationer. Case kan f. eks. være: - Situationsbeskrivelser - Kasuistikker - Tekst og/eller tegning eller foto - Tekstudsnit - Filmklip - Statistikker 5. Deltagerstyring Deltagerne i PBL er studerende og underviserne. Organiseringen er det område hvor deltagernes styring kan varieres, idet det som regel vil være ret underviserstyret i begyndelsen af uddannelsen og efterhånden bevæge sig i en mere og mere studenterstyret retning eftersom de studerende opnår erfaring og fortrolighed med at arbejde med PBL. 5.1 Studerendes opgaver og roller Den studerendes læring er en integreret proces, der omfatter dels samspillet mellem person og omgivelser og dels den personlige tilegnelses- og forandringsproces. Disse delprocesser er uadskillelige i praksis og påvirker gensidigt hinanden. Kvalitet opnås når studerende (jf. God Undervisning): Udviser respekt for medstuderendes læreproces Indgår i ligeværdigt samarbejde og åben dialog med hinanden og underviseren Er deltagende i undervisningen og har vilje til at lære Er opsøgende og undersøgende i forhold til ny viden og professionens praksis Får mulighed for at knytte det faglige indhold til egne erfaringer og oplevelser Oplever sammenhæng mellem læringssituationerne og målene samt en stigende grad af udfordringer gennem uddannelsen Har mulighed for at reflektere over egne læringserfaringer samt kontinuerlig at modtage feedback og vejledning Deltager i evaluering af undervisningen Kort sagt indebærer PBL for den studerende at være deltager frem for modtager. 5.2 Underviseres opgaver og roller Undervisning er en social proces og målrettet aktivitet, der har til hensigt at støtte, strukturere og udfordre de studerendes læring. Inger Jensen November

5 Kvalitet opnås når underviserne (jf. God Undervisning): Samarbejder, underviser og vejleder studerende med anerkendelse og respekt for deres læreproces & med åbenhed og ligeværdighed Støtter og udfordrer studerende i deres læreproces I dialogen stiller autentiske spørgsmål, følger op på de studerendes udsagn, respekterer de studerendes ord og viser vilje til at lytte. Baserer undervisningen på en kombination mellem dialog og monolog, der stemme overens med undervisningens intentioner og de studerendes forudsætninger Er engageret i professionen, faget og dets udvikling, samt holder sine faglige kompetencer ajour For underviseren betyder PBL en vægtning af vejledning frem for formidling. 6. Læringsmiljø Den studerendes udvikling af kompetence til at lære samt etablere, vedligeholde, udvikle og afslutte relationer på en ligeværdig og respektfuld måde forudsætter, at læringsmiljøet rummer muligheder for, at den studerende kan videreudvikle disse personlige kompetencer. Dette betyder at der skal være overensstemmelse mellem på den ene side de krav, som der stilles til den studerende og på den anden side lærernes måde at agere på i forbindelse med mødet med den studerende samt i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, vejledning og eksamener. Ifølge Lauersen (2006) og Pettersen (1997;45) fremmes læring og dannelse ved engagerede læreres dialog med de studerede, og i deres forsøg på at inspirere dem til at lære. Den studerendes læring fremmes når der er: Et anerkendende læringsmiljø, som er kendetegnet ved gensidig respekt, fælles ansvar og omsorg for hinanden, studerende underviser og studerende studerende imellem Et læringsmiljø, hvor de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige til at støtte de studerendes læring, og således at det er muligt for studerende at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, itudstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber Et stimulerende miljø, som fremmer de studerendes læring gennem faglig dialog, refleksion og innovative studieformer Det gode læringsmiljø er præget af kreativ spænding (Pettersen, 2001), hvor der er balance mellem udfordringer/krav og den kapacitet de(n) studerende har. Dette beskrives som at være i flydezone se modellen Inger Jensen November

6 (Pettersen, 2001, s. 108) 7. Tilrettelæggelse af PBL PBL tilrettelægges så den studerende har mulighed for at fremme sin selvstændige læring. Det indebærer at den studerende i stigende grad bliver i stand til at besvare spørgsmålene: Hvad kræver denne opgave? Hvad skal jeg kunne/vide? Hvad skal jeg LÆRE? Hvordan kan man lære det? Hvordan vil JEG lære det? Hvad fik jeg LÆRT? Hvor GOD er min præstation? Indenfor de uddannelsesmæssige temaer i modulerne udvælger underviserne de cases der skal arbejdes med. Dette sker i samarbejde med praksis for at sikre at det bliver virkelighedsnært Undervisningen tilrettelægges således at de studerende i grupper selvstændigt arbejder med at kombinere teoretisk viden med praksiserfaringer, autentiske patientsituationer etc. Arbejdet er organiseret dels i PBL grupper på studerende og i læringsgrupper, som kan være fra 2 4 studerende. Inger Jensen November

7 De 7-trin kan kort og frit fortolket ud fra Pettersen (1997;74) beskrives på følgende vis (se også bilag 1): 1. Problemidentification På dette trin handler det om at erkende, at der foreligger en problemsituation som repræsenterer en udfordring eller en forhindring og som er mere eller mindre uklar og flertydig. 2. Afgrænsning og definering af problemet På dette trin handler det om at analysere situationen. Hvad er problemet? Er der et eller flere problemer? Hvad består det/de i? Hvor er de/det lokaliseret? Hvilken sammenhæng indgår de i? Hvilket problemområde/problem er mest centralt? 3. Analyse af problemet På dette trin handler det om at identificere mulige forklaringer, sammenhængende årsager, måder at forstå på, konsekvenser og mulige løsninger. Dermed frembringes eksisterende viden, ideer, forståelser, erfaringer og associationer knyttet til det/de problem(er) og problemområder, som er afgrænset og valgt. 4. Systematisk vurdering, strukturering og redigere På dette trin handler det om bearbejdning af viden, forskellige forklaringer, teorier og løsningsforslag som fremkommer under det tredje trin. Hvad kan vi? Hvad ved vi? Hvad er vores kundskab og kompetence på dette område? 5. Planlægning og valg af strategi/ tiltag På dette trin rejses spørgsmålet om vi har nok viden for at kunne mestre, forstå og evt. løse den foreliggende problemsituation, eller om vi må søge mere information. Vi vurderer, om det vi allerede ved, er tilstrækkeligt. Hvis ikke: Hvad kræves yderligere for at den valgte strategi, gennemførelse eller løsning bliver bedst mulig? 6. Gennemførelse På dette trin realiseres planlægningen, som inkluderer indhentning af nødvendig viden eller træning af færdigheder. 7. Vurdering og evaluering På dette trin vurderes og evalueres processen og den kundskab og kompetence som er indhentet, udviklet og erhvervet i arbejdet. Der beskrives læringsmæssige konsekvenser i forhold til fremtidig læring. PBL tilrettelægges i forløb som indeholder mål, tema, fag og evaluering. Inger Jensen November

8 Modellen viser sammenhængen i PBL forløbet og integration af flere fag (egen model frit efter Andersen & Larsen 2004) 7.1. Vejledning I vejledningen mødes studerende og underviser. Dette møde kan være planlagt eller ad hoc. 8. Studieredskaber 8.1. Gruppekontrakter Gruppekontrakter kan være nyttige redskaber til at få overblik og fastholde såvel det faglige arbejde som hvordan gruppeprocesserne tænkes udformet og optimeret. Her er forskellige modeller som kan anvendes. For det første en samlet plan som viser PBL gruppens aftaler (bilag 2). De tjener primært til at alle medlemmerne i PBL gruppen kender det samlede arbejde og kan inspirere hinanden undervejs i arbejdet i læringsgrupperne, desuden er det brugbart ved videndelingen altså trin 7. For det andet er her forskellige modeller for udformning af aftaler med vægtning på samarbejdet i gruppen eller på læreplanen og det faglige arbejde (bilag 3, 4 & 5). Gruppekontrakten understøtter især arbejdet i trin Model for caseåbning Caseåbningen finder sted i PBL gruppen sammen med underviser. Den indbefatter trin 1-4. Den enkeltes studerende kan på forhånd forberede caseåbningen ud fra modellens spørgsmål (bilag 6) Modeller for videndeling Videndelingen udgør trin 7 og finder som regel sted på hele holdet afhængigt af det hensigtsmæssige ift. formen. Kan f.eks. være: Inger Jensen November

9 Skriftligt materiale (lagt på it-medie) med mundtlig præsentation og drøftelse Posters Videooptagelser af øvelser Rollespil Afholdelse af fiktiv behandlingskonference 8.4. Læringsportfolio Portfolio er en mappe indeholdende materiale, som er udvalgt og udarbejdet af den sygeplejestuderende, og dokumenterer udviklingen og det opnåede læringsudbytte. Portfolio kan være et styrings- og læringsredskab og et evalueringsredskab, alt efter det formål den skal opfylde. Brugt som styringsredskab kan den studerende planlægge og fastholde sin indsats i forhold til egne læringsmål, målene i studieordningen, sortering i arbejdsopgaver, studiebesøg, temaer og litteratur mm. Som læringsredskab kan den medvirke til at den studerende bevidstgøres om egne læreprocesser, samt afdækker hvor der er behov for støtte og vejledning (se eksempel i bilag 7). Portfolien kan bruges som evalueringsredskab i forhold til formativ og summativ evaluering. Formålet bestemmer, hvilken form man bruger. Når portfolien bruges som styrings- og læringsredskab er der oftest tale om en arbejdeportfolio, som den studerende bruger i det daglige arbejde og den er så et personligt redskab, som den studerende har frihed til at konstruere i forhold til egen læringsstil. Brugt ved evaluering er der tale om en dokumentationsportfolio, som er underlagt fastlagte rammer og krav. 9. PBL i de enkelte moduler 10. Referencer Guiden hviler på flg. arbejdsmateriale National studieordning Lokalt materiale: God undervisning UCL Værdigrundlag og dannelsesideal Inger Jensen November

10 Pædagogisk tilrettelæggelse af sygeplejefaget UCL/Odense & Svendborg et_februar_2009.pdf Portfolio som læringsredskab UCL/sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Litteraturliste UCLillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Portfolio som læringsredskab. Senest ændret december 2008 Projektgruppen: Ny Studieordning Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg. Værdigrundlag og dannelsesideal. Senest justeret juni 2007 UCLillebælt Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg. Pædagogisk tilrettelæggelse af sygeplejefaget. Februar 2009 Pettersen C. Roar. Problemet først: Problembaseret læring som pædagogisk ide og strategi. Tano Achehough Pettersen C. Roar. Problembaseret læring: for elever, studerende og lærere. En grundbog i PBL. Dafolo 2001 De sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt Andersen Ole Dibbern & Larsen Verner. Problembaseret læring: en anden måde at tænke på. DEL publikationer Findes kun elektronisk. Nilas, Lisbeth. Problembaseret læring i medicinstudiet. I: Ugeskrift for læger. 2001;163(26) Inger Jensen November

11 Inger Jensen November

12 Bilag 2 Modul y 1 Hold z Oversigt over gruppens samlede læreplan Navn: Emne + spørgsmål + læringsmål Inger Jensen November

13 Bilag 3 Lærekontrakt Roar C. Pettersen (s. 74) Dato: Læringsmål for gruppen: Studerende 1 Opgave Form Frist Studerende 2 Studerende 3 Studerende 4 Fælles for alle: Inger Jensen November

14 Bilag 4 Gruppekontrakt 1 Ambitionsniveau og målsætning Forventninger Sig selv Gruppen Andre forpligtelser og interesser Læringsmål Studieordningen Personlige læringsmål Rammer og redskaber Referater Dagbog Planer Fronter-mappe Forpligtelser og ansvarsfordeling Individuelt ansvar ift. gruppen Gruppens ansvar ift. den enkelte Indbyrdes ansvar mellem gruppemedlemmerne Fordeling af særlige funktioner Evaluering hvordan og hvornår Hvad gør vi hvis én ikke lever op til forventningerne Støttemuligheder Sanktioner Inger Jensen November

15 Skabelon til gruppekontrakt Bilag 5 Aftaleemne Aftalt af gruppens medlemmer Gruppens formål Gruppens målsætninger Hvert gruppemedlems målsætning Hvilke kompetencer ønsker gruppen at udvikle? Gruppens strategi (Hvordan vil gruppen sørge for at hvert enkelt medlem udvikler de ønskede kompetencer) Hvor mange timer dagligt vil gruppen arbejde sammen og hver for sig? Forventninger til vejleder Hvordan vil gruppen gribe opgaverne/projektet an? Og samle arbejdet til fælles resultater? Hvilke irritations-momenter kan opstå i gruppe arbejdet? Hvordan vil gruppen tackle problemerne, hvis gruppearbejdet går i hårdknude? Hvilke barrierer (forudsigelige, uforudsigelige) kan hindre gruppen i at nå sine mål for projektet? Hvordan vil gruppen gardere sig mod ovenstående? Hvordan vil gruppen til sidst i projektforløbet evaluere sit samarbejde og sin evne til at nå sine mål? Hvilke fordele ønsker gruppen at høste af at have lavet samarbejds-aftalen? Inger Jensen November

16 Bilag 6 Model for åbning af case i PBL gruppen Hvad handler casen om? Hvilke problemer er der? Hvad ved vi om det? Hvordan er den viden vi har? (faglig viden eller hverdagsviden) Hvad skal vi vide mere om? Formulering, prioritering og valg af problemstillinger (interesse og modulets/temaets rammer) Beskrivelse af PBL gruppens samlede læreplan Inger Jensen November

17 Bilag 7 Læringsportfolio Refleksioner og den skriftlige del af arbejdsportfolien kan indeholde flg. trin: Før undervisningen: 1. Læringsopgave/læremål Hvad skal litteraturen og undervisningen hjælpe mig med at udvikle? 2. Erfaringstilknytning Hvilke erfaringer fra klinisk praksis eller andet kan have/har sammenhæng med det faglige indhold i undervisningen? Hvilke erfaringer kan jeg blive klogere på? 3. Teoretisk kobling Hvordan kan teori og litteratur hjælpe mig? Efter undervisningen: 4. Analyse Hvordan kan jeg forstå det lærte/temaet fra undervisningen gennem en systematisk kobling mellem praksis og teori? 5. Evaluering Hvad fik jeg ud af undervisningen i relation til min læringopgave/læremål? 6. Perspektivering Hvordan kunne jeg arbejde videre med fordybelse i dette tema? Hvilke yderligere spørgsmål kunne jeg ønske besvaret? Inger Jensen November