Pædagogisk tilrettelæggelse af sygeplejefaget
|
|
- Victoria Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagogisk tilrettelæggelse af sygeplejefaget Professionsbachelor Professionsbachelortitlen er et kvalitetsstempel, der henviser til, at den studerende via uddannelsen erhverver sig et grundlag for umiddelbar erhvervsuddannelse og kvalificerer sig til videregående uddannelse (Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse; 2007;p.15). Uddannelse til professionsbachelor er karakteriseret ved, at den er praksisnær, professionsrettet og erhvervsrettet. Der er et dynamiske samspil mellem teori og praktik i et sammenhængende uddannelsesforløb, hvor den studerende får mulighed for at tilegne sig teoretiske og praktiske kvalifikationer på højt fagligt niveau.(mvu loven). En professionsbachelor kan således karakteriseres ved at besidde En praksisviden og erfaring inden for en profession En faglighed, der bygger på et teoretisk, videnskabeligt og professionsetisk grundlag Kompetence på et givet, selvstændigt niveau En professionsbachelor handler med andre ord på baggrund af erfaringer samt teoretisk og praktisk viden, hvor den praktiske viden bygger på værdier, etik og regler, der er bredt anerkendt indenfor den pågældende profession. En professionsbachelor reflekterer alene og sammen med andre over egen og andres praksis med henblik på at forbedre egne handlinger og udvikle praksis. En professionsbachelor inddrager herudover videnskabelig teori, som medvirker til at gå bagom problemerne, give overblik og finde argumenter for ændring og udvikling af praksis. Uddannelsen til professionsbachelor bør således give de studerende mulighed for at udvikle væsentlige personlige kompetencer som selvstændighed, ansvarlighed i forhold til professionens genstandsfelt samt nysgerrighed, mod og evne til at skabe nye løsninger uden man på forhånd har lært hvordan (Hansen,2004, p.3). 1. Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje. Værdigrundlag og dannelsesideal. I det sygeplejefaglige værdigrundlag og dannelsesideal for UCL Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg beskrives, at udgangspunktet for at udøve sygepleje og omsorg er sygeplejerskens egen sansning, refleksion og faglige skøn. Det faglige skøn udspringer af en særlig situation, hvor såvel patientens oplevelser som sygeplejerskens faglige viden og erfaringer er betydningsfuld. Kommunikation, omsorg og lindring af lidelse er betydningsfulde forhold, som indgår i relationen mellem patient og sygeplejerske. Sygeplejersken skal kunne skelne mellem den rette nærhed og distance i enhver menneskelig relation karakteriseret ved ligeværd og respekt. Kunsten i sygeplejen er at balancere omsorg, autonomi og egenomsorg. - 1
2 Det udarbejdede værdi- og dannelsesideal er udformet og inspireret af både klassiske og nyere sygeplejeteoretikere samt filosoffer som Jon Hellesnes og Ole Thyssen. Det sygeplejefaglige værdi- og dannelsesideal kan beskrives i forhold til tre forskellige praksiskontekster for sygeplejekompetence, hvor sygeplejerskens professionalitet viser sig (Helleshøj, 2004). Formålet med en sådan opdeling er at anskueliggøre grundlaget for en pædagogisk praksis i forhold til læring og undervisning i en sygeplejerskeuddannelse. Gennemførelse af sygeplejehandlinger praktisk-færdighedsmæssigt i forhold til patienter og brugere. I den praktiske sygeplejekontekst stilles der krav til hurtige, effektive handlinger her og nu. Der er forventninger til sygeplejersken om at gøre noget, som modsvarer patientens/brugerens udtalte eller uudtalte behov, krav og ønsker. Sygeplejersken skal i denne forbindelse støtte patienten / brugeren i mestring af belastninger og forandringer samt medvirke til lindring af lidelse og til en værdig død. Sygeplejerskens handlinger skal være målrettede og empatiske. Hun skal kunne berøres - se med hjertet - og handle med henblik på det bedste for modtageren. Sygeplejerskens handlinger kan i denne kontekst være begrundet i såvel ikke-sproglig som teoretisk kundskab, som kan italesættes. Hun skal vide hvad, hvordan og hvorfor og være i stand til at udføre, justere eller ændre sine handlinger. Sygeplejersken skal have tillid til egen sansning samt evne til refleksion i selv handlingsøjeblikket. I denne kontekst handler professionalitet om at skabe relationer til patient/ bruger og pårørende samt gennemføre, beslutte, tage og bære ansvar for disse handlinger. Planlægning af sygepleje I denne kontekst er opmærksomheden rettet mod sygeplejerskens planlægning eller refleksion i forhold til fremtidige handlinger. Dette indebærer, at sygeplejersken overvejer om rækkefølgen af handlinger, hjælpemidler og brug af disse samt tid og sted er optimale for den praktiske gennemførelse. Forskellige patienters / brugeres plejebehov vægtes i forhold til hinanden, behovene prioriteres og egne og andres ressourcer vurderes i forhold hertil. Sygeplejersken reflekterer over gennemført praksis med henblik på at blive klogere på patienten /brugeren samt vurdere sammenhængen mellem intentioner og resultater. Hun reflekterer over egen andel ved at iagttage sig selv med andres blikke, idet hun er bevidst om, at hun ikke har monopol på at vide, hvordan eksempelvis sundhed og sygdom kommer til udtryk og opleves hos det enkelte menneske. Formål at forandre, udvikle og forbedre sin praksis, idet sygepleje er andet end rutiner og regler. Sygeplejerskens evne til selvstændige refleksioner er en forudsætning for at der kan ske faglig fornyelse og udvikling. Sygeplejerskens professionalitet viser sig i hendes evne til at prioritere mellem opgaver og ressourcer, autonomi og indflydelse samt hendes evne til at tage og bære ansvar for opgaverne. Kommunikation om og udvikling af sygepleje monofagligt og tværfagligt. Kommunikation og udvikling af sygeplejepraksis kræver, at sygeplejersken med sine kollegaer reflekterer over sygeplejefaglige eller sundhedsfaglige problemfelter. Formålet - 2
3 er at afklare værdibærende præmisser for faglighed samt at beskrive og udvikle handlingsanvisende rammer for sygeplejen. Dette forudsætter, at sygeplejersken besidder evnen til abstraktion, at hun kan formulere sig samt argumentere ved brug af teoretisk kundskab. Samtidig skal hun på respektfuld vis indgå i det faglige fællesskab, hvor forskellige måder at anskue verden på mødes og udvikles til fordel for patienten / brugeren. Sygeplejerskens professionalitet viser sig ved nytænkning, nyorganisering og udvikling af relationen mellem teoretisk beredskab og praksis. 2. Konsekvenser for tilrettelæggelse af undervisning og læring Ovenstående bearbejdning af det sygeplejefaglige værdigrundlag og dannelsesideal UCL`s Sygeplejerskeuddannelser i Odense og Svendborg, peger på nødvendigheden af at beskæftige sig med, hvorledes læreprocesser organiseres og gennemføres i når man uddanner sygeplejersker. Beskrivelser som sansning, empati, omsorg, kropslige handlinger, identifikation af behov, problemstillinger, målrettethed, kommunikation, respekt, ligeværdighed, moralsk ansvarlighed, argumentation, videnskabelighed, fagidentitet som professionsudøver, refleksion med forskellige formål og med inddragelse af forskellige kundskabsområder viser, at der er behov for, at der vælges alsidige læringsformer, der tilgodeser personorienterede og fagteoretiske læringsaktiviteter samt læringsaktiviteter, der udvikler den lærendes studie - og erhvervsrettede handlekompetence. I det følgende beskrives, hvorledes Problem Baseret Læring (PBL) som didaktisk koncept kan støtte op omkring denne kompetenceudvikling. Ved didaktisk koncept forstås en bestemt måde at planlægge, gennemføre og vurdere undervisning og uddannelse på (Pettersen;1997;18) Den grundlæggende tanke i PBL er, at kommende professionsudøvere udvikler bedre og mere relevante færdigheder ved at blive konfronteret med problemsituationer fra virkeligheden uden for skolen i stedet for at blive konfronteret med lærebogsstof i velsorterede portioner og veltilrettelagte sekvenser ( Der peges på autoritative undervisningsformer i form af envejsformidling af færdigformuleret kundskab ikke understøtter den studerendes forudsætninger for at anvende intuition, udvise omsorg og empati samt at være kreativ, analytisk og takle problemer i uprøvede situationer. PBL som en didaktisk referenceramme kan i denne sammenhæng komme med et et bud på, hvordan motivation skabes og fastholdes, samt hvorledes brede og personlige kompetencer kan udvikles parallelt med de faglige kompetencer (Nilas;2001;p.3605). Udgangspunktet er at PBL tilrettelægges ud fra grundlæggende principper som problemorientering, deltagerstyring og eksemplariske situationer og som gennemføres i et læringsmiljø, der er karakteriseret ved anerkendelse og høj faglighed orienteret mod de studerende profession som sygeplejersker. Herudover er lærernes og - 3
4 de studerendes aktiviteter forbundet med vejledning og studieaktiviteter i basisgrupper. I PBL sammenhænge er det væsentlig at være opmærksom på, at problemorientering skal opfattes, som en problemstilling eller en problemsituation, hvor mange sammenvævede forhold og mønstre indgår. Der er tale om en udfordring, der eksisterer i en specifik og kompleks kontekst. Et sådan problemfelt eller en sådan problemsituation er pædagogisk potent fordi den kan vække undren, pirre nygerrighed eller kalde på forklaringer ( I PBL anvendes begrebet arbejdsrelaterede problemer for at tydeliggøre, at problemerne hentes ind fra virkelige og arbejdsforbundne sammenhænge. Det er hensigten at skabe grundlag for, at den studerende kan eksperimentere, bringe erhvervsvirkeligheden i dialog med egne erfaringer og herigennem forholde sig reflekterende og kritisk til den virkelighed som hun på sigt skal udøve sin virksomhed i. Det er ikke hensigten, at praktikkens sociokulturelle læringskontekst skal genskabes i klasseværelset. Eksemplarisk situationer er situationer, der er centrale, væsentlige, repræsentative og som kan eksemplificere fagområdet og sygeplejens praksis. De eksemplariske situationer rummer en tilpas mængde viden, så det er muligt for de studerende at bearbejde det eksemplariske grundigt, Den eksemplariske udvælgelse indebærer også, at det udvalgte har en generel værdi og åbner op for et fags centrale begreber og elementer (Sygeplejerskeuddannelsen Vejle, 2007). Afhængig af graden af deltagerstyring udvælges de eksemplariske situationer af læreren alene, læreren i et samarbejde med de studerende eller den / de studerende alene. PBL kan i den konkrete pædagogiske praksis udmøntes i mange varianter og med større eller mindre betoning af problemorientering og deltagerstyring i den konkrete undervisnings- og vejledningssituation. Betragtes deltagerstyring og problemorientering som to af de centrale akser i PBL, kan nedenstående model s. 5 illustrere nogle sammenhænge mellem indholdsudvælgelse, organisering(styring) og læringsresultat. Indholdsaksen går fra det fag/stof orienterede mod det problemorienterede. Organiseringsaksen fra det lærestyrede til det deltagerstyrede. Derved udspændes et operationelt felt, indenfor hvilket man kan tale om PBL. Den skrå akse, indikerer, at forskellige PBL former lægger op til forskellige læreprocesser og derved udvikler forskellige kompetencer. Opgaver, der ligger i nærheden af det lærerstyrede og stoforienterede, vil fremme læreprocesser af kummulativ og assimilativ karakter, mens åbne problemorienterede projekter vil fremme akkomodative læreprocesser ( Modellen kan give et bud på, hvordan PBL principper kan udvikles gennem et uddannelsesforløb. Et eksempel kan være, at jo længere den studerende er i sit uddannelsesforløb desto mere problemorienteret og deltagerstyret kan hendes læreprocesser tilrettelægges. - 4
5 Det er dog lærerens hensigt med undervisningen og forventningerne til den studerendes forudsætninger og læringsresultat, som er afgørende for, hvilken model der er den mest velegnede. Uafviseligt er dog kravet om, at det eksemplariske princip, praksistilknytning og problemorientering kan genfindes i undervisningen uanset graden af deltagerstyring(pettersen;1997) Ideen med modellen er således, at lærere kan drøfte enkelte læringsforløb i forhold til grader af problemorientering og grader af selvstyring. Derved kan forskellige opgaver, projekter, cases placeres forskelligt i modellens felt, hvilket kan givet et godt overblik over ønskede variationer og progression i studieforløbet samt indkredse studieformer, der placerer sig udenfor PBL-feltet (skraverede trekant i den didaktiske model). Organiseringsakse Deltagerstyret Lærestyret Fag/stof orienterede Problemorienterede Indholdsakse (Kilde: Opsummeret kan siges, at PBL er en velegnet undervisnings- og læringsmodel i forhold til sygepleje, idet Der i PBL nærhed og lighed mellem læresituationen og praksissituationer som den studerende vil møde senere i sin erhvervsudøvelse. Dette betyder, at kundskabsbasen lære på en måde, der gør den lettere at genkalde i praktiske. Der bliver således større sandsynlighed for, at kundskaben udløses i praktiske situationer. - 5
6 PBL tager udgangspunkt i og bygger på tidligere kundskaber, oplevelser, erfaringer og kompetencer. Der er fokus på at rekonstruere gammel kundskab i forhold til ny kundskab. Der via PBL læres klinisk ræsonnement og problemløsning. Der opnås erfaringer med og træning i at tænke fx som en sygeplejerske eller en læge (perspektivskift) I PBL tilrettelægges læringsituationer, der fremmer de studerendes færdigheder inden for selvstyret læring. Den studerende lærer at tage medansvar for egen læring PBL virker fremmende på den studerendes motivation og lyst til at arbejde videre med læring. PBL omfatter principper som studentercentreret læring, problembasering og gruppebaseret læring og undervisning PBL karakteriseres metodisk ved at rumme en problemorienteret, opdagende og eksemplarisk undervisningsform (Pettersen,1997, pp ). 3. Problembaseret undervisning (PBU). PBU handler om lærerens aktivitet og praksis i forhold til PBL (Pettersen,1997,p.35). Der er tale om undervisning, når læreren har formuleret og synliggjort en hensigt med undervisningen samt forventninger til den studerendes resultat af læringen. Undervisning er en formålsbestemt handling: det drejer sig ikke blot om at lære eller fremkalde en eller anden tilfældig læring, men en bestemt læring. Det betyder, at undervisningens rationale er at fjerne tilfældigheden fra det de studerende skal lære og bringe det ind under et rationalt begrundet og tydeligt formål (Thyge Winther- Jensen). Hvis undervisningen og læreprojektet skal lykkes kræver det en indsats fra både lærer og den studerende. De to parter er knyttet i et socialt fællesskab mhp. at den lærende opnår en ny viden, færdigheder eller kompetencer. (TWJ) Lærerens aktivitet knytter sig herudover til, at der indenfor de uddannelsesmæssige temaer (moduler) udvælges scenarier (et til lejligheden, konstrueret virkelighedsnær situation) eller problemområder, der er eksemplariske for professionen og dermed for sygeplejens praksis. Undervisningen tilrettelægges således at de studerende i grupper selvstændigt arbejder med at kombinere teoretisk viden med praksiserfaringer, autentiske patientsituationer etc. I tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning som støtter op omkring den studerendes integration af fagets praksis, egen praksiserfaring og teori kan anvendes en eller flere eksempler på metoder: Case, der beskriver en virkelighedsnær problemstilling, beskrevet mere eller mindre udtømmende og dermed giver mulighed for, at de studerende kan analysere, problematisere og anvise handlemuligheder. Projektarbejde, der typisk tager udgangspunkt i et problem, som de studerende oplever, som samfundsmæssigt og personligt relevant og som bearbejdes eller løses gennem et kortere eller længere projektforløb. Feltarbejde: De studerendes aktive deltagelse i autentiske praksissituationer / patient og brugersituationer. Det drejer sig om at indsamle, systematisere og bearbejde empiri, der knytter sig til en specifik problemsituation. - 6
7 Casebaseret forelæsning, hvor de studerende får lejlighed til at drøfte casen inden forelæsningen, hvorved de studerende er mere fokuserede under selve forelæsningen. Rollespil, hvor de studerende tildeles forskellig roller i et situationsorienteret konfliktspil el. lign, hvorved de problemer, der er på færde, bliver drivkraften i selve læreprocessen Studieopgaver, der kan have form af gruppeopgaver, og hvor udfordringen er at sammenfatte, uddybe og problematisere et bestemt stof. Strategiopgaver, der tager udgangspunkt i fx et brugerproblem, der skal findes løsninger på Problemopgaver, som sætter fokus på et eller flere problemer fra erhvervet, som de studerende skal finde løsninger på ( Det er fælles for alle metoderne, at der arbejdes med problemløsning på en måde, så relevante problemstillinger fra erhvervet afspejles og således de studerende via måden at håndtere problemerne på samtidig lærer noget om videnskabelige metoder. 4. PBL og vejledning I PBL sammenhænge fremhæves erhvervsfaglig vejledning som det primære formål for vejledningen, omend andre vejledningsformer som personlig vejledning og rådgivning, opgavefaglig vejledning og studie- og erhvervsvejledning indgår med varierende grad. Vejledningen foregår individuelt eller i grupper. Vejledningen handler således om, at den studerende via samtale og refleksioner med sin vejleder og medstuderende udvikler sin praksisteori og sin identitet som sygeplejerske. (Pettersen;1997;pp ) Vejledningen kan i et dannelsesmæssigt perspektiv foregå i relation til de tre praksiskontekster, der er beskrevet side PBL og læringsmiljø Den studerendes udvikling af kompetence til at lære samt etablere, vedligeholde, udvikle og afslutte relationer på en ligeværdig og respektfuld måde forudsætter, at læringsmiljøet rummer muligheder for, at den studerende kan videreudvikle disse personlige kompetencer. Dette betyder at der skal være samsvar mellem de krav, som der stilles til den studerende og lærernes måde at agere på i forbindelse med mødet med den studerende samt i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, vejledning og eksamener. Ifølge Lauersen (2006) og Pettersen (1997,p.45) fremmes læring og dannelse ved engagerede læreres dialog med de studerede, og i deres forsøg på at inspirere dem til at lære. Den studerendes beslutning om at ville lære understøttes Når den studerende oplever, at relationen mellem lærere og studerende er anerkendende, når læreren i dialogen stiller autentiske spørgsmål, følger op på de studerendes udsagn, respekterer de studerendes ord og viser vilje til at lytte. - 7
8 Når den studerende får mulighed for at knytte det faglige indhold til egne erfaringer og oplevelser Når den studerende oplever sammenhæng mellem læringssituationerne og - målene samt en stigende grad af udfordringer gennem uddannelsen Når læreren har en synlig struktur i sin undervisning og påtager sig lederskabet uanset valget af læreproces. Når læreren baserer undervisningen på en kombination mellem dialog og monolog, der stemme overens med undervisningens intentioner og de studerendes forudsætninger. Den studerendes bevidsthed om egen læring og vilje til at tage medansvar for denne understøttes herudover ved At den studerende deltager i formative evalueringer i forhold gennemført undervisning. At den studerende har mulighed for at reflektere over egne læringserfaringer samt kontinuerlig at modtage feedback og vejledning At den studerende har mulighed for at praktisere det lærte så hurtigt som muligt bl.a ved aktivt at planlægge sine læringsaktiviteter fremadrettet I tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning som støtter op omkring den studerendes videreudvikling af personlige kompetencer: Projektarbejdsform Arbejds- og dokumentationsportofolie Læringsorienterede aktiviteter Studievejledning Faglig vejledning Netværksgrupper (basisgrupper) Deltagelse i autentiske praksissituationer Mentor/ kontaktlærer ordninger Rollespil, øvelser og anden kropslig træning 6. De 7 trin i PBL En central begrundelse for PBL-metoden som fremgangsmåde og arbejdsmetode i undervisning og læring er, at den skal spejle processer, som kendetegner såvel professionelt arbejde som videnskabelig tænkning og metode (Pettersen,1997,p.69). Tænkningen knyttes til Deweys 7-trin model for problemløsning. Modellen indtænker såvel tænkning som handling i form af gøren eller væren og åbner op for udforskning af de mange forskelligartede fænomener, som de studerende vil møde i udforskningen af sygeplejepraksis. De 7-trin kan indtænkes i læreplanen og lærernes aktiviteter, idet graden af deltagerstyring og problemorientering kan bestemmes ud fra, hvilke af de 7-trin de studerende skal være aktive og selvstændige i forhold til. - 8
9 De 7-trin kan kort og frit fortolket ud fra Pettersen (1997,p.74) beskrives på følgende vis: At se problemet På dette trin handler det om at erkende, at der foreligger en problemsituation som repræsenterer en udfordring eller en forhindring og som er mere eller mindre uklar og flertydig. At afgrænse og definere problemet På dette trin handler det om at analysere situationen. Hvad er problemet? Er det et eller flere problemer? Hvad består det / de i? Hvor er de/ det lokaliseret? Hvilken sammenhæng indgår de i? Hvilket problemområde/ problem er mest centralt? At analysere problemet På dette trin handler det om, at identificere mulige forklaringer, sammenhængende årsager, måder at forstå på, konsekvenser og mulige løsninger. Dermed frembringes eksisterende kundskab, viden og ideer, forståelser, erfaringer og associationer knyttet til det/ de problem(er) og problemområder, som er afgrænset og valgt. Systematisk vurdering, strukturering og redigere På dette trin handler det om bearbejdning af kundskab, information, forskellige forklaringer, teorier og løsningsforslag som fremkommer under det tredje trin. Hvad kan vi? Hvad ved vi? Hvad er vores kundskab og kompetence på dette område? Planlægning og valg af strategi / tiltag På dette trin rejses spørgsmålet om, vi har nok kundskab og information for at kunne mestre, forstå og evt. løse den foreliggende problemsituation eller om vi må søge mere information og kundskab. Vi vurderer, om det vi allerede ved er tilstrækkeligt. Hvis ikke: Hvad kræves yderligere for at den valgte strategi, gennemførelse eller løsning bliver bedst mulig? Gennemførelse På dette trin realiseres planlægningen, som inkluderer være og gøren, herunder evt. indhentning af nødvendig kundskab og information Vurdering og evaluering På dette trin vurderes og evalueres processen og den kundskab og kompetence som er indhentet, udviklet og erhvervet i arbejdet. Der beskrives læringsmæssige konsekvenser i forhold til fremtidig læring. Referencer Bekendtgørelse for professionsuddannelse i sygepleje (sygeplejerske) XXXXXXXXX - 9
10 Hellesnes, Jon, En uddannet mand og et dannet menneske - et oplæg til et udvidet dannelsesbegreb IN: Dale & Krogh-Jespersen (red) Århus, Forlaget Klim, 2004 Lauersen, Per Fibæk (2006): Ja tak til evidens rigtigt fortolket. I: Unge Pædagoger. Dansen om evidensen. Juli 2006, nr.3. pp.3-13 Nials, Lisbeth(2001): Problembaseret læring i medicinstudiet. I: Ugeskrift for læger. 2001;163(26) Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse (2007). Pettersen C. Roar (1997). Problemet først: Problembaseret læring som pædagogisk ide og strategi. Tano Achehough. Thyssen, Ole, Dannelse i moderniteten IN: Dale & Krogh-Jespersen (red.) Århus, Forlaget Klim, 2004 (2007). Værdigrundlag og dannelsesideal. UCL Sygeplejerskeuddannelsen Vejle (2007). Professionsbaserede læreprocesser organisering og gennemførelse af læreprocesser ved CVU-Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Undervisningsministeriet (2004). Professionsbachelor. I: Uddannelsesnyt nr. 03 Winther-Jensen, Thyge Rektorforsamlingen for sygeplejerskeuddannelsen. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. August
Guide til studerende og undervisere om PBL
Guide til studerende og undervisere om PBL Indhold 1. Grundlæggende principper i PBL 2. Hensigten med brug af PBL som pædagogisk tænkning og metode 3. Problemorientering 4. Eksemplariske situationer Casetyper
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereProfessionsbaseret læring
PÆDAGOGISK GRUNDLAGSDOKUMENT Professionsbaseret læring på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle TS: 1313116 Marts 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Læreprocesser i Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle... 3 3.
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereProblemBaseret Læring
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I ODENSE ProblemBaseret Læring At lære sygepleje Sygepleje September 2017 TS nr. 1237039 2010 revideret 2017 ProblemBaseret Læring Indhold 1. Problembaseret læring... 3 1.1 Forsmag
Læs mereEvaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense
Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Indberetning 2010 Samtlige afdelinger på OUH, har i 2010 evalueret klinisk undervisning og sendt indberetningen til. har gennemgået
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereUddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen
Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Velkommen: Vi glæder os til at byde dig velkommen i Myretuen. Vi håber du får en god og lærerig praktikperiode hos os med masser af udfordringer, dejlige
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereProfessionsdidaktisk ramme
Professionsdidaktisk ramme for Sygeplejerskeuddannelsens virksomhed University College Lillebælt Koncept Opfattelser og antagelser P3 Hvorfor Værdier Antagelser Model Planlægning P2 Principper, teorier,
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereRammer for læring til sygeplejestuderende
Rammer for læring til sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på OUH Vælg farve KFIU - Uddannelse og kompetenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH som sygeplejestuderende.
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereKompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens
Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereRathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereGenerel klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle Generel klinisk studieplan Skabelon Godkendt af Taktisk Styregruppe d. 20.2.2017. 24-02-2017 TS 1180943 Indhold Indledning 2 Den almene del 2 Overordnet
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereSygepleje som styrende fag og PBL. Arbejdspapir vedr. implementering af Studieordning 2008supj/lebn
Sygepleje som styrende fag og PBL 1 PBL som: Koncept Opfattelser og antagelser P3 Grundlæg gende antagelser Politiske og samfundsmæssige argumenter Værdigrundlag og dannelsesideal Syn på læring syn på
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk
Læs mereModulbeskrivelse Modul 5
Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereLÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky
LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs merePÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16
PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereVejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen
Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?
Læs mereStudieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen
Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål
Læs mereIndividuel studieplan
Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester
Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereSkolens overordnede pædagogiske overvejelser
Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereUddannelsesafdelingen. Syn på læring og uddannelse på OUH
Syn på læring og uddannelse på OUH OUH beskriver i Udviklingsplanen 2011-2014, at målet for grunduddannelsesområdet er, at uddannelses- og læringsmiljøer skal være velfungerende og effektive samt tage
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereLedelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Niels Grønbæk Nielsen Februar 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Ledelse og samarbejde mellem forskellige
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs merePraktiklærer til læreruddannelsen
Praktiklærer til læreruddannelsen Efterår 2014 Odense og Jelling Modul fra de fælles valgfrie moduler om praktikvejledning på pædagogisk diplomuddannelse (PD) Uddannelsen udbydes af University College
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereModulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...
Læs merePædagogisk handleplan. for. SOSU Greve
Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets
Læs mereFortællinger og genrer
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereManifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.
Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Introduktion I dette dokument beskrives rammerne, pædagogiske overvejelser, struktur, formelle krav og fremtidige perspektiver
Læs mereDen endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.
PBL i studieordningen på KSA referat af 3 udgave - procespapir. Papiret indeholder: 1. en kort præsentation af PBL akademiets forståelse af PBL, og dermed hvad der skal indeholdes 2. en overordnet præsentation
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU
Silkeborg den 05.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Vejledende uddannelsestid 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven
Læs mereMidtvejsseminar d.7. juni 2012
Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk
Læs mereTema Læring: Guide til pædagogiske arbejdsmønstre
Tema Læring: Guide til pædagogiske arbejdsmønstre De pædagogiske arbejdsmønstre Med udgangspunkt i David Kolbs læringsteori har Knud Illeris udviklet en model for pædagogiske arbejdsmønstre, hvor der argumenteres
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereKlinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016
Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereAt beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 7 Relationer og interaktioner Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereBeskrivelse af lektorkvalificeringsforløb
Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk
Læs mereDen erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro
Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mere