Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Transkript

1 Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til kystdirektoratet på tlf.nr eller via A. Oplysninger om ansøger Her anføres navn, adresse m.v. på ansøger. Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Se eksempler i vejledningen. Er der tale om flere ansøger, kan oplysninger om disse fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn Line Henriette Broen, Vandmiljø og Landbrug, Aarhus Kommune Adresse Grøndalsvej 1C Postnr. By 8260 Viby J. Telefon nr. Mobil nr bhli@aarhus.dk Er ansøger ejer af ejendommen hvor kystbeskyttelsen placeres? Ja Nej. Oplysninger om ejer fremgår af samtykkeerklæring vedlagt ansøgningen B. Oplysninger om eventuel repræsentant for ansøger Punktet udfyldes, hvis ansøger ønsker at lade sig repræsentere eksempelvis nabo, rådgiver, entreprenør e.l. Denne vil være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens forløb. Husk samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn Adresse By Telefon nr. Mobil nr. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 1 Gr Nr. 154 Postnr.

2 C. Anlæggets placering Hvis anlægget strækker sig over flere ejendomme kan disse nævnes under punkt K Andre oplysninger Hvis ejendommen, hvorpå anlægget ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af ejeren som oplyst under punkt A, skal der vedlægges samtykkeerklæringer fra samtlige andre ejere. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Adresse Ajstrup Strandvej 85 Postnr. By Kommune 8340 Malling Aarhus Kommune Matrikel nr. Ejerlav 16gt Østerlavet, Malling D. Hvad søges der om beskyttelse mod? Erosion Oversvømmelse Udfyld punkterne E-H Udfyld punkterne E-F og I-J E. Beskrivelse af eksisterende forhold Findes der allerede kystbeskyttelse på ejendommen? Nej Ja, hvilken Skråningsbeskyttelse Sandfodring Høfde Bølgebryder Dige Andet: Hvis ja, angiv dok.nr. for evt. tilladelse: eller Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 2 Gr Nr. 154 Omtrentligt år for etablering:

3 F. Værdier Hvilke værdier ønskes beskyttet? Hus eller anden bebyggelse med faste installationer Infrastruktur (vej, sti, kloak m.v.) Andet, hvilket: Hvorfor er kystbeskyttelse nødvendig? (Beskriv f.eks. hyppigheden af tidligere oversvømmelser, kysttilbagerykningens omfang, skader efter oversvømmelse eller erosion m.v.) Det offentlige vandløb Østerlavsbækken ligger kotemæssigt lavt og det samme gør bagvedliggende arealer. Med det nuværende udløb i havet er der risiko for oversvømmelse af bagvedliggende sommerhusområde ved at havvand trænger op i rørlægningen. Desuden stopper det rørlagte vandløb ofte til ved udløbet i hav, hvilket også kan skabe oversvømmelser pga. manglende afledningsevne fra de bagvedliggende arealer. Udløbet er svært tilgængeligt for kommunens driftsfolk, især ved højvandssituationer, og rørlægningen ned over stranden og selve udløbet er svært at vedligeholde. Derudover er der et større overløbsbygværk på strandengen. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 3 Gr Nr. 154 Ansøgers overvejelser omkring værdien og levetiden af det, der ønskes beskyttet i forhold til udgifterne til etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen over en længere periode på år:

4 Med fritlægningen af vandløbet på strandplanet vil udgifterne til vedligeholdelse og oprensning af nuværende udløb reduceres betragteligt. Etableringen af kontraklappen vil spare grundejere i baglandet (og evt. Stormrådet) for omkostningerne ved oversvømmelse af bygninger. G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Hvilken type kystbeskyttelse søges der om tilladelse til: Er der tale om: Fodring (sand/ral) Etablering af ny kystbeskyttelse Skråningsbeskyttelse Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Høfde Forstærkning/renovering af anlæg Bølgebryder Fjernelse af eksisterende anlæg* Andet: *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig H. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod erosion Kort, der viser matrikelgrænser, bebyggelse/infrastruktur og skræntkant. På kortet skal afstanden fra bebyggelse til skræntkanten angives, og kystbeskyttelsens placering skal fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. For sandfodring skal mængde udlagt materiale pr. løbende meter kyst samt lagets tykkelse og profil oplyses. For kystbeskyttelsesanlæg skal materialestørrelse, tykkelse af lag, hældning og top- og bundkote i DVR90 fremgå. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 4 Gr Nr. 154 Materiale på nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen

5 Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Kystbeskyttelse, som etableres på søterritoriet, skal indtegnes på søkort. Fotos af stedet hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser afstanden mellem skrænten og det, der ønskes beskyttet. Vedlæg også gerne fotos der viser strækningen på hver side af lokaliteten Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 5 Gr Nr. 154

6 I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Hvilken type kystbeskyttelse Er der tale om: Dige Etablering af ny kystbeskyttelse Højvandsmur Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Fodring (hævning af terræn med sand/ral) Forstærkning/renovering af anlæg Andet Fritlægning af vandløb og etablering af udløbsværk med kontraklap. Fjernelse af eksisterende kystbeskyttelse* *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen Kort, der viser matrikelgrænser og højdekurver. På kortet skal bebyggelse/infrastruktur samt højvandsbeskyttelsens placering fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. Topkote, hældninger, bredde m.v. af konstruktionen skal fremgå af snittegningerne. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Fotos af stedet, hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser ejendom og det omkringliggende område. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 6 Gr Nr. 154

7 K. Andre oplysninger af relevans for ansøgningen Kan evt. uddybes i bilag Projektet vurderes både at berøre kystbeskyttelseslovens 16, stk. 1, nr. 2 om terrænændringer og 16, stk. 1, nr. 1 om etablering af kystbeskyttelse, da Aarhus Kommune skal bortgrave ca. 450 kbm materiale fra strandplanet for at skabe det nye vandløbstracé og etablere et udløbsværk med kontraklap for at nedsætte sandsynligheden for oversvømmelse af baglandet med havvand. Ift rubrik J bør vedhæftede notat om detailprojektering være fyldestgørende. Fotos fra lokaliteten kan fremskaffes, hvis det er nødvendigt. 4. bullit mener jeg kan besvares med at kysten kun vurderes at blive påvirket ekstremt lokalt lige omkring vandløbets udløb hen over stranden i form af at vandløbets tracé naturligt kommer til at variere gennem årene. L. Offentliggørelse af ansøgningen Det er Kystdirektoratets praksis, at ansøgningens oplysninger fra punkterne C-K offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside Det sker som led i den høring og orientering, som Kystdirektoratet er forpligtiget til at gennemføre. Herved opnås en effektiv og hurtigere behandling af sagen. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger og oplysninger om rent private forhold, uanset denne accept ikke blive offentliggjort. Det samme gælder oplysninger, som efter offentlighedsloven er undtaget fra aktindsigt Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 7 Gr Nr. 154 Jeg er indforstået med at oplysninger fra punkterne C-K kan offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside

8 M. Erklæring og underskrift Undertegnede (ansøger eller partsrepræsentant) erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Dato Fulde navn (benyt blokbogstaver) Line Henriette Broen Underskrift Ansøgningen sendes med post til: Kystdirektoratet Højbovej 1 Postboks Lemvig Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 8 Gr Nr. 154 Eller via kdi@kyst.dk

9 Vejledning til ansøgningsskema (vedrørende ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse) Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf eller på Punkt A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Der kan f.eks. være tale om beskyttelse af bebyggelse på lejet grund eller at kystbeskyttelsen foretages på en ubebygget strandmatrikel, som ikke ejes af den, der ønsker og opnår fordel af kystbeskyttelsen. Såfremt ansøger ikke er grundejer, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra grundejer. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Er der tale om flere ansøgere, kan oplysninger om disse ligeledes fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Punkt B. Oplysninger om ansøger, hvis denne ikke er grundejeren Ansøger, som ønsker at etablere kystbeskyttelse, kan vælge at lade sig repræsentere af eksempelvis en rådgiver, entreprenør eller en anden grundejere. Partsrepræsentanten vil fungere som projektansvarlig og være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens behandling. Afgørelse med tilhørende vilkår udstedes altid til ansøger. Hvis ansøger vælger at lade sig repræsentere af anden part, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Punkt C. Anlæggets placering Her angives hvor kystbeskyttelsen fysisk skal placeres, hvis dette ikke sker på ejers folkeregisteradresse som oplyst under punkt A. Kystbeskyttelsen kan f.eks. etableres på ejers sommerhusadresse eller på et fællesareal under en grundejerforening. Hvis den ansøgte kystbeskyttelse strækker sig over flere matrikler, skal ansøgningen vedlægges samtykkeerklæringer fra alle berørte grundejere. Det er vigtigt, at ejendommens matrikelnummer og ejerlavsbetegnelse angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde, indhentes fra kommunen eller findes på f.eks. Punkt D. Hvad søges der om beskyttelse mod Her angives om der søges om beskyttelse mod havets erosion eller mod oversvømmelse. I nogle tilfælde kan der være behov for begge dele. For at få tilladelse til erosionsbeskyttelse (f.eks. sand- eller ralfodring, skræntfodsbeskyttelse, høfde, bølgebryder) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod erosion. Behov for erosionsbeskyttelse siges at være til stede, når væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur risikerer ødelæggelse som følge af havets erosion inden for en kortere årrække. Kystdirektoratet vurderer behovet både ud fra forholdene på den enkelte ejendom på strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside For at få tilladelse til højvandsbeskyttelse (f.eks. dige, skråningsbeskyttelse, højvandsmure, sand- eller ralfodring) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod oversvømmelse. Behov for beskyttelse mod oversvømmelse siges at være til stede, når markante eller gentagende oversvømmelser fra havet medfører væsentlige skader på ejendom (materiel, løsøre, bebyggelse, landbrugsjord, infrastruktur m.v.). Kystdirektoratet vurderer behovet både i forhold til det man ønsker at beskytte og i forhold til strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 9 Gr Nr. 154 Punkt E. Oplysninger om eksisterende forhold på ejendommen Det er vigtigt for sagens behandling, at de eksisterende forhold på ejendommen beskrives, herunder om der er eksisterende kystbeskyttelse og hvornår og af hvem den er etableret. Er der tidligere udstedt en tilladelse til kystbeskyttelse

10 på matriklen, anføres tilladelsens dokumentnummer (ses i øverste, højre hjørne på tilladelsen). Hvis der er et eksisterende anlæg, uden at der er kendskab til en tilladelse, anføres anlæggets formodede etableringsår. Punkt F. Værdibetragtning Det er ikke uden omkostninger at etablere og vedligeholde kystbeskyttelse, og det vil derfor være en fordel for grundejer at gøre sig tanker om hvorvidt omkostningerne står mål med de værdier, som ønskes beskyttet i kystbeskyttelsens levetid. Faktorer som den forventede levetid af det beskyttede og af kystbeskyttelsen, hvor stor en skade der kan ske (især ved oversvømmelse) samt affektionsværdi af det beskyttede kan medtages i vurderingen. I ansøgninger om beskyttelse mod oversvømmelse kan det ligeledes være relevant at beskrive eventuelle tidligere oversvømmelser af grunden. Punkt G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til erosionsbeskyttelse på Kystdirektoratets hjemmeside Erosionsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt H. Nødvendige bilag til ansøgning om kystbeskyttelse mod erosion Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort, med matrikelgrænser skal tydeligt vise det beskyttede og afstanden fra dette samt dennes afstand til skræntkanten samt længden af kystbeskyttelsen. Anlæg, afstande mv. kan f.eks. indtegnes med tusch på kortet. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. tykkelse af sandlag, stenstørrelse, højde, bredde samt hældning af kystbeskyttelsen. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod erosion, kan findes på Anlæggets dimensionering: Kystbeskyttelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse, og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal kystbeskyttelsen dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Det er vigtigt, at kystbeskyttelsen projekteres, så offentlighedens passage langs stranden sikres. Hvis projektet bevirker, at afstanden mellem kystlinje og skrænt ved normalvandstand bliver væsentlig mindre pga. kystbeskyttelsens omfang eller kystens tilbagerykning, skal der ved projekteringen tages højde for dette i form af sandfodring, etablering af passage i anlægget eller andet. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på og Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 10 Gr Nr. 154 Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af kystbeskyttelse, især i form af hårde konstruktioner som skråningsbeskyttelse, høfder og bølgebrydere, medfører konsekvenser for andre ejendomme på kysten, f.eks. i form af øget erosion nedstrøms. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges bl.a. landskabelig og visuelle påvirkninger og om der bør

11 suppleres med sandfodring for at kompensere for sandtab. På kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer. Søkort, hvorpå anlægget er indtegnet, skal vedlægges, hvis kystbeskyttelsen strækker sig ud på søterritoriet. Fotos: Fotos skal vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kortet, hvor de enkelte fotos er taget. Punkt I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til højvandsbeskyttelse på Højvandsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort med matrikelgrænser og højdekurver, skal tydeligt vise bebyggelse og højvandsbeskyttelsens placering, f.eks. linjeføringen af et dige. Ligeledes skal det område, som opnår fordel af højvandsbeskyttelsen markeres. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. et diges kronehøjde og -bredde samt hældninger på for- og bagskråning. Endvidere skal digets opbygning og materialevalg fremgå. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod oversvømmelse, kan findes på Anlægets dimensionering: Anlæg til beskyttelse mod oversvømmelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal anlægget dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som f.eks. bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Beskyttelse mod oversvømmelse bør generelt trækkes så langt tilbage fra kysten som muligt. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på og Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af højvandsbeskyttelse kan medføre konsekvenser for andre arealer på kysten, f.eks. tørlægning af naturområder, som før blev oversvømmet jævnligt. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges det, om projektet bør indeholde kompenserende foranstaltninger. På kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer. Fotos: Fotos vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kort, hvor de enkelte fotos er taget. Punkt K. Andre oplysninger Her anføres andre oplysninger, der kan have relevans for ansøgningen. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 11 Gr Nr. 154 Punkt L. Offentliggørelse af oplysninger

12 Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelse. Endvidere hører vi andre relevante myndigheder om projektets eventuelle indvirkning på deres forvaltningsområder. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 12 Gr Nr. 154 Ved at give tilladelse til offentliggørelse af oplysningerne på Kystdirektoratets hjemmeside, lettes sagsgangen betydeligt, da det dermed undgås, at oplysningerne skal fremsendes pr. post til hver enkelt berørt part.

13 Center for Miljø og Energi Grøndalsvej 1C, 8260 Viby J Tlf: Matr.nr. 16gt Østerlavet, Malling Dato: Målforhold: 1:2500 Init: LHB

14 Aarhus Kommune Østerlavsbækken ØSTERLAVSBÆKKEN Aarhus Kommune Etablering af udløbsbygværk Detailprojektering Udarb.: EAKR, MAFR Kontrolleret: KARA ALECTIA A/S Side 1 af 12

15 Aarhus Kommune Østerlavsbækken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Nuværende forhold Områdebeskrivelse Arealanvendelse Ejerforhold Fysiske og hydrologiske forhold Vandstand og vandstandsprognoser Biologiske forhold Tekniske forhold Biologiske forhold omkring vandløbene International naturbeskyttelse... 7 Projektforslag Detailprojekt Arbejdsplads, adgangsforhold, m.v Etablering af udløbsbygværk med sidehængt kontraklap Åbning af vandløbet Fjernelse af nuværende rør, overløbsbygværk og brønde Konsekvensvurdering Økonomi Myndighedsbehandling Referencer ALECTIA A/S Side 2 af 12

16 Aarhus Kommune Østerlavsbækken Baggrund Aarhus Kommune har kontaktet ALECTIA A/S med henblik på, at få udarbejdet et detailprojekt for Østerlavsbækken ved Ajstrup Strand. Østerlavsbækken afvander et sommerhusområde samt engarealer i udkanten af Ajstrup Strand. Vandløbet har under de nuværende forhold et kanaliseret og rørlagt forløb. Det rørlagte forløb slutter ved udløb i Aarhus Bugt, hvor tilsanding og tilstopning af rørudløbet ofte forekommer. Sammen med vandløbets ringe faldforhold betyder dette, at der ofte forekommer oversvømmelse af engarealer langs vandløbet og i nogle tilfælde også sommerhusgrunde. Projektet beskrevet i indeværende rapport sigter med at forbedre afvandingsforholdene og mindske risikoen for oversvømmelse i området. Indeværende rapport indeholder en kort beskrivelse af projektområdet samt de vigtigste tekniske forhold, som vurderes at have relevans for en gennemførelse af det fremsatte projektforslag. Efterfølgende vil projektforslaget blive beskrevet på detailniveau. 2 Nuværende forhold Indeværende afsnit indeholder en beskrivelse af de nuværende forhold, som vurderes relevante for projektet. 2.1 Områdebeskrivelse Det pågældende vandløb findes syd for Aarhus, ved Ajstrup Strand. Vandløbet er ifølge det gældende regulativ 735 m langs, hvoraf 360 m er rørlagti og oplandsstørrelsen er 2 km2. Østerlavsbækken starter ved udløb af en Ø 350 ledning ved st. 0. Herfra løber det mod syd gennem et engområde. Fra st. 372 er vandløbet rørlagt (Ø 700 betonrør) under sommerhusområdet, under Ajstrup Strandvej og indtil udløb i havet. Umiddelbart før Ajstrup Strandvej findes en brønd og nedstrøms vejen på strandarealet findes en meget stor betonbrønd samt en mindre umiddelbart før udløb i havet. Bilag 1 viser et oversigtskort over Østerlavsbækken. 2.2 Arealanvendelse Arealerne langs den åbne del af vandløbet er afgræsset eng, og den rørlagte del løber under et sommerhusområde. Umiddelbart før udløbet i havet løber det rørlagte vandløb under en strandeng. 2.3 Ejerforhold Arealerne langs den åbne del af vandløbet er privatejet, og den rørlagte del løber under en lang række private matrikler. Arealerne mellem Ajstrup Strandvej og havet er statsejet (Naturstyrelsen). ALECTIA A/S Side 3 af 12

17 Aarhus Kommune Østerlavsbækken Fysiske og hydrologiske forhold Østerlavsbækken er karakteriseret ved meget lavt fald og dårlige fysiske forhold. Ifølge den seneste opmåling (2014), er bundkoten ved st. 0-0,26 m (DVR90). Bundkoten ved begyndelsen af den rørlagte strækning (st. 372) er -0,47 m og bunden falder således kun med 0,6 langs den åbne strækning. Ifølge opmålingen stiger vandspejlet på den åbne strækning en smule (0,29 m ved start og 0,32 m ved slut). Ved udløb i Aarhus Bugt er bundkoten -0,59 m og der er således et fald langs den rørlagte strækning på 0,3. Bilag 2 viser et længdeprofil af Østerlavsbækken under de nuværende forhold. Vandføringen i Østerlavsbækken er tidligere beregnetii, og der er således en sommermiddelvandføring på 8 l/s, en årsmiddelvandføring på 17 l/s og en 5 års maksimumsvandføring på 164 l/s. Projektområdet blev besigtiget i november Ved besigtigelsen var røret ved udløb i Aarhus Bugt tilstoppet og engområderne var derfor oversvømmede (Figur 2-1). Derudover løb der vandløbsvand ud på jordoverfladen ved den anden sidste brønd før udløbet (Figur 2-2). Figur 2-1. Oversvømmede engarealer langs Østerlavsbækken ALECTIA A/S Side 4 af 12

18 Aarhus Kommune Østerlavsbækken Figur 2-2. Brønd umiddelbart før udløb i Aarhus Bugt, der fungerer som et overløbsbygværk. 2.5 Vandstand og vandstandsprognoser Kystdirektoratet har udregnet højvandsstatistikker for en række kyststationer i Danmarkiii. Heraf er Aarhus Havn, nord for projektområdet, den station der ligger tættest udløbet fra Østerlavsbækken. Det ses af Figur 2-3, at en 10-årshændelse ved Aarhus Havn er ca. 135 cm og 100-årshændelsen er ca. 160 cm. Selvom der er stor usikkerhed forbundet med estimeringeniv forventes normalvandstanden i Aarhus Bugt at stige med ca. 1 m (0,8 ±0,6m) frem til år Landhævning vil i mindre udstrækning modvirke vandstandsstigningen. I forbindelse med øget og ændret vind vil der desuden være større sandsynlighed for kraftigere stormflodshændelser. På baggrund af den nyeste model vil nedbøren øges, med en estimeret stigning i årsnedbør på 22 % og i vinternedbør på 20 %v. Samlet giver øget nedbør og højere vandstand større risiko for oversvømmelser af vandløbene. ALECTIA A/S Side 5 af 12

19 Aarhus Kommune Østerlavsbækken Figur 2-3. Højvandsstatistik for Aarhus Havniii. 2.6 Biologiske forhold Den åbne del af Østerlavsbækken er i henhold til Recipientkvalitetsplan 1993 (Århus Amt) målsat som B3 vandløb (karpefiskevand) med forureningsgrad II-III. Østerlavsbækken er ikke medtaget i Vandplanerne ( ) og har dermed ikke nogen specifik målsætning. Vandløbet er rørlagt på den nederste strækning og øverste strækning og er således ikke egnede som opvækst- eller gydevandløb for fisk. Ifølge Danmarks Miljøportal er Østerlavsbækken ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, og kan således betegnes som en kunstig afvandingskanal. 2.7 Tekniske forhold 4 af de 5 brønde langs den rørlagte strækning er betonbrønde og 3 af disse har en diameter på 75 cm. Den sidste betonbrønd er noget større (Figur 2-2) og grundet dens størrelse, var det ikke muligt hverken ved opmålingen eller ved besigtigelsen at opmåle og inspicere brønden. Den sidste brønd er placeret umiddelbart opstrøms Ajstrup Strandvej har en metalplade øverst, der er aflåst. Opmåling og besigtigelse var derfor heller ikke muligt ved denne brønd. I forbindelse med udarbejdelsen af indeværende detailprojekt, er der indhentet ledningsoplysninger for indsatsstrækningen. TDC og Aarhus Vand har hver en ledning er løber langs Ajstrup Strandvej, på siden væk fra stranden (Bilag 3). ALECTIA A/S Side 6 af 12

20 Aarhus Kommune Østerlavsbækken Biologiske forhold omkring vandløbene Arealerne omkring det åbne forløb af Østerlavsbækken er udlagt som beskyttet eng og mose efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Strandarealerne mellem Ajstrup Strandvej og havet er udlagt som strandeng, der ligeledes er beskyttet efter 3 (Figur 2-4) Figur 2-4. Beskyttet natur i området for Østerlavsbækken. 2.9 International naturbeskyttelse Østerlavsbækken er ikke omfattet af international naturbeskyttelse. Norsminde Fjord, der findes umiddelbart syd for området, er udlagt som EF-fuglebeskyttelsesområde. ALECTIA A/S Side 7 af 12

21 Aarhus Kommune Østerlavsbækken Projektforslag Løsninger for projektområdet er diskuteret sammen med Aarhus Kommune. På baggrund af denne diskussion er det valgt, at beskrive nedenstående detailprojekt. I projektforslaget er der lagt vægt på en løsning der tilgodeser afvandingen i området og minimerer risikoen for oversvømmelser. 3.1 Detailprojekt Overordnet set omfatter projektet flg. tiltag: - Etablering af et udløbsbygværk med sidehængt kontraklap umiddelbart nedstrøms Ajstrup Strandvej - Åbning af vandløbet fra umiddelbart nedstrøms udløbsbygværket til udløb i havet. - Slyngning af vandløbet henover strandarealet - Fjernelse af rør og nuværende overløbsbygværk. I afsnittene herunder præsenteres de enkelte tiltag i detaljer. På Bilag 4 præsenteres tiltagene på et oversigtskort. Det er ikke i alle tilfælde muligt at give en fuldstændig præcis beskrivelse af vandløbsforløb, koter på vandløbsbund og rørbund osv. Det anbefales derfor, at der foretages en afmærkning af alle ydelserne sammen med entreprenøren inden arbejdet påbegyndes Arbejdsplads, adgangsforhold, m.v. Der kan opnås adgang til projektområdet via Ajstrup Standvej. Der kan etableres arbejdsplads på grusarealet i området mellem Ajstrup Strandvej og havet Etablering af udløbsbygværk med sidehængt kontraklap Der etableres et udløbsværk bestående af en betonkasse, hvori kontraklappen er placeret. Udløbsværket placeres nedstrøms Ajstrup Strandvej, og den eksakte placering afgøres sammen med bygherre umiddelbart før opstart af anlægsarbejdet. Udløbsbygværket placeres hvor det nuværende rørlagte vandløb forløber. Dette forløb er ukendt, men det formodes at det går i lige linje mellem brønden umiddelbart opstrøms Ajstrup Strandvej og brønden med overløbskant på strandengen (se Bilag 4) Betonkassen etableres rektangulær med målene 2 x 2 m. Dermed sikres plads til inspektion, vedligehold og oprensning af sandfang. Betonkassen etableres med metallåg og luge med lås. Betonkassen etableres med et 50 cm dybt sandfang (se Bilag 5). Bund af betonkassen bliver således omtrent i kote 0 DVR90, men den eksakte kote kendes ikke. Betonkassen skal være tilstrækkelig høj til at forhindre overløb af havvand ved ekstremt højvande. Ifølge højvandsstatistikken for Aarhus Bugt er vandstanden ved en ALECTIA A/S Side 8 af 12

22 Aarhus Kommune Østerlavsbækken års hændelse 160 cm og det foreslås derfor, at bygværket etableres med overkant i kote 1,6 m DVR90. Der etableres et indløb af det eksisterende Ø700 rør i udløbsbygværket. Ved indløbet etableres en kontraklap, som skitseret på Bilag 5. Der etableres et lågestop, så kontraklappen ikke åbner helt op. Figur 3-1. Eksempel på udformning af udløbsværk med kontraklapper Åbning af vandløbet Nedstrøms udløbsbygværket etableres et åbent forløb af Østerlavsbækken indtil udløbet i Aarhus Bugt. Afhængigt af det endelige forløb, bliver det åbne forløb ca. 100 m langt. Det åbne forløb etableres i området mellem standvolden og grusvej/parkeringspladsen (se Bilag 4). Dette område ligger relativt lavt i terræn i dag og gennem etablering af et åbent forløb skabes derved mulighed for opmagasinering af vand i dette område og interaktion mellem vandløbet og strandengen. Det åbne vandløb etableres med en bundbredde på 1 m og et gennemsnitligt brinkanlæg på 1:5. Det endelig brinkanlæg fastlægges i forbindelse med anlægsarbejdet. Der udlægges ikke bundsubstrat i det nye forløb, men der brinksikres med sten omkring udløbet fra udløbsbygværket. ALECTIA A/S Side 9 af 12

23 Aarhus Kommune Østerlavsbækken Ved etablering af det nye åbne forløb skal der bortgraves ca. 450 m3 materiale (primært sand). Inden anlægsarbejdet afklares det om materialet kan indbygges lokalt, ellers køres det bort Fjernelse af nuværende rør, overløbsbygværk og brønde Det nuværende betonrør med tilhørende brønde og overløbsbygværk graves op og materialet bortskaffes efter kommunens affaldsbestemmelser. 4 Konsekvensvurdering Det beskrevne projektforslag har ingen biologiske konsekvenser for Østerlavsbækken. Projektforslaget indebærer åbning af vandløbet gennem en beskyttet strandeng. Udover en kortvarige påvirkning ved anlægsarbejdet, vil gennemførsel af projektet medføre at en del af strandengen bliver mere våd. Området hvor det åbne vandløb etableres, er en lavning og det er derfor sandsynligt, at der vil står vand i perioder. Der er allerede i dag vand på terræn i området, så der er kun tale om en mindre ændring i forhold til den nuværende situation. Der er i programmet VASP beregnet vandstand i det projekterede forløb af Østerlavsbækken. I beregningerne er der anvendt manningtal 12 og beregningerne er udført ved 2 vandføringer: sommermiddel (8 l/s) og en 5 års maksimumsvandføring (164 l/s). Vandstanden i Aarhus Bugt er er ved en sommermiddelsituation sat til sommermiddelvandstanden i bugten (0,03 m DVR90), mens den ved maksimumsvandføringne er sat til en 5 års vandstand (1,3 m DVR90) baseret på vandstandsstatistik for Aarhus Havn. Beregningerne viser, at det projekterede forløb kan rumme vandet ved en sommermiddelvandføring, men at der ved en 5 års maksimumshændelse i vandløbet (med sammenfald af en 5 års vandstand i Aarhus Bugten) sker overskridelse af både terræn og røret. På Bilag 6 ses dette som en generel overskridelse af både terræn langs det åbne forløb og langs det rørlagte forløb under sommerhusområdet. I realiteten vil dette resultere i en opstuvning i røret og oversvømmelse af engarealerne opstrøms sommerhusene, altså tilsvarende den nuværende situation. Under ekstreme forhold med sammenfald af en 5 års hændelse i både vandløb og Aarhus Bugt vil der således også i fremtiden kunne forventes oversvømmelse på engen. Gennemførsel af de projekterede tiltag vil dog forbedre afvandingen i normalsituationer og under mindre ekstreme forhold, da risikoen for tilstopning af udløbsrøret vil blive meget formindsket. Hvis der skal ydes beskyttelse mod oversvømmelser i ekstremsituationer, vurderes det nødvendigt at slupplere med instalation af pumper. ALECTIA A/S Side 10 af 12

24 Aarhus Kommune Østerlavsbækken Der skal regnes med en del vedligehold af det nye åbne forløb henover strandengen, da havet (både vind og vand) til tilføre materiale i form af sand og tang. 5 Økonomi Ydelse Mængde Pris per enhed DKK. Arbejdsplads m.v Etablering af m m udløbsbygværk med kontraklap* Åbent forløb af Østerlavsbækken Sten til brinksikring ved udløb fra udløbsbygværk ( mm) Fjernelse af rør, brønde og overløbsbygværk I alt** *Prisen er baseret på etablering af et tilsvarende udløbsbygværk andet sted hvorfor der skal tages forbehold for lokale forhold der kan påvirke prisen. **Der er ikke medtaget udgifter til udbud, byggeledelse og fagtilsyn i overslaget på anlægsudgifterne. 6 Myndighedsbehandling Etablering af udløbsbygværket anses som en reguleringssag og skal således myndighedsbehandles efter Vandløbsloven. Der skal søges dispensation fra Naturbeskyttelsesloven ift. etablering af bygværket indenfor et beskyttet område (strandeng). Der skal søges godkendelse hos Kystdirektoratet om mindre anlæg på søterritoriet ALECTIA A/S Side 11 af 12

25 Aarhus Kommune Østerlavsbækken Referencer i Østerlavsbækken, Kommunevandløb nr. 32. Regulativ. Århus Kommune, ii Notat vedr. afstrømninger i Østerlavsbækken. Orbicon, iii Højvandsstatistikker Kystdirektoratet. (Altså før vinterstormen Bodil den 6. december 2013) iv Ændringer af havniveauet i Danmark de næste år. Notat til Klima-, Energi- og bygningsministeriet. GEUS og DMI. Februar 2012 v Guidelines for klimatilpasning i kystområder. Kystdirektoratet. November 2012 ALECTIA A/S Side 12 af 12

26 Bilagsoversigt (uddrag af de supplerende oplysninger) Bilag 1: Oversigtskort over hele vandløbets forløb Bilag 2: Længdeprofil for hele vandløbet Bilag 3: Ledningsoplysninger Bilag 4: Projekterede tiltag (sammenfaldende med det oversigtskort der er fremsendt i ansøgningen) Bilag 5: Skitse af udløbsbygværket (fremsendt med ansøgningen) Bilag 6: Længdeprofil for hele vandløbet ved de projekterede tiltag. Bygværket kommer ca. til at ligge 70 meter fra kysten. Der laves ikke væsentligt om på den projekterede placering af bygværket ved anlægsarbejdet mm. det rørlagte vandløb ligger med en afvigelse ift. der hvor vi har oplysninger om at det ligger. I forhold til det eksisterende overløbsbygværk og udløbet helt i strandkant, så er placeringen af det nye overløbsbygværk mindre markant i landskabet bl.a. da det kommer længere op mod eksisterende vej og bebygget område end de anlæg der er der i dag. Udlægning af sten ved udløbsbygværket sker for at beskytte mod erosion ved udløbet af vandløbet, og der udlægges sten med diameter mm omkring 1 meter ud fra bygværket. Stenene ligges så de indpasses i terrænet/arealet ved udløbsbygværket. Det er kun de sten der ligger i forbindelse med vandløbet der fjernes, så det er stenene indenfor den sydligste cirkel på dit kort. Stenene ligger der for at beskytte vandløbets eksisterende rørudløb, og er dermed en del af det eksisterende anlæg, så når røret ikke er der længere, har de ikke den funktion.

27 Titel: Østerlavs bæ kk en Rekvirent: Vor ref.: Udført af: Dato: KS udført af: Aarhus Kommune EAKR EAKR Signaturforklaring Østerlavsbækken Østerlavsbækken rørlagt!! Brønde Østerlavsbækken! Meter Bilag 1 Oversigtskort Østerlavsbækken!!! ALECTIA - Skanderborgv ej DK Viby J Tel.: Fax: CTIA.com In d eh o ld e r da ta fr a Ge o da ta styre l se n, FOT-Or to fo to, d

28 Østerlavsbækken Bilag 2 Udløbsbygværk Østerlavsbækken - Nuværende forhold (opmålt 2014) T erræn Højre T erræn venstre Bund Nuværende forhol d - Sommermiddel Nuværende forhol d - 5 års maks Kote i m DVR90 1: VASP / MAFR ProjektID : Station i m 1:3500

29 Bilag 3- Ledningsoplysninger Østerlavsbækken Aarhus Vand: TDC:

30 Titel: Østerlavs bæ kk en Rekvirent: Vor ref.: Udført af: Dato: KS udført af: Aarhus Kommune EAKR EAKR Signaturforklaring Udløbsbygværk Østerlavsbækken rørlagt Nyt forløb Østerlavsækken Meter Bilag 4 Projekterede tiltag Østerlavsbækken ALECTIA - Skanderborgv ej DK Viby J Tel.: Fax: CTIA.com In d eh o ld e r da ta fr a Ge o da ta styre l se n, FOT-Or to fo to, d

31 Lysning 700 mm Stop i hængsel Lysning 700 mm Udvendig flange 900 mm Løbetætning Betonlysning 700 mm Skitse af sidehængt kontraklap set forfra Skitse af sidehængt kontraklap set fra siden Udvendig flange 900 mm Bilag 5 - Østerlavsbækken

32 Hældningsvinkel kan ændres ved Min 500 mm evt. mellemflange Sandfang bør være minimum 500 mm Tværsnit af udløbsbygværk

33 Østerlavsbækken Bilag 6 Udløbsbygværk Østerlavsbækken - Scenarie T erræn Højre T erræn venstre Bund Scenarie - Sommermiddel Scenarie - 5 års maks Kote i m DVR90 1: VASP / MAFR ProjektID : Station i m 1:3500