Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Transkript

1 Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til kystdirektoratet på tlf.nr eller via A. Oplysninger om ansøger Her anføres navn, adresse m.v. på ansøger. Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Se eksempler i vejledningen. Er der tale om flere ansøger, kan oplysninger om disse fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn Miljø- og Fødevareministeriet att. Isabelle Navarro Vinten Adresse Holmens Kanal 42 Postnr. By 1216 København K Telefon nr. Mobil nr. xx isnvi@mfvm.dk/mfvm@mfvm.dk Er ansøger ejer af ejendommen hvor kystbeskyttelsen placeres? Ja Nej. Oplysninger om ejer fremgår af samtykkeerklæring vedlagt ansøgningen B. Oplysninger om eventuel repræsentant for ansøger Punktet udfyldes, hvis ansøger ønsker at lade sig repræsentere eksempelvis nabo, rådgiver, entreprenør e.l. Denne vil være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens forløb. Husk samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn Lars Brammer Nejrup Orbicon A/S Adresse Postnr. By 2630 Taastrup Telefon nr. Mobil nr. LBNE: lbne@orbicon.dk Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 1 Gr Nr. 154 Linnés Allé 2,

2 C. Anlæggets placering Hvis anlægget strækker sig over flere ejendomme kan disse nævnes under punkt K Andre oplysninger Hvis ejendommen, hvorpå anlægget ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af ejeren som oplyst under punkt A, skal der vedlægges samtykkeerklæringer fra samtlige andre ejere. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Adresse Se liste over ejendomme under punkt K Andre oplysninger Postnr. By Kommune 9900 Mellem Skiverne og Kandestederne Frederikshavn Kommune Matrikel nr. Ejerlav Se bilag 4 D. Hvad søges der om beskyttelse mod? Erosion Oversvømmelse Udfyld punkterne E-H Udfyld punkterne E-F og I-J E. Beskrivelse af eksisterende forhold Findes der allerede kystbeskyttelse på ejendommen? Nej Ja, hvilken Skråningsbeskyttelse Sandfodring Høfde Bølgebryder Dige Andet: Hvis ja, angiv dok.nr. for evt. tilladelse: Der er ikke hård kystsikring på den 12,5 km strækning Ved Kandestedsvej ved Kandestederne findes hård kystbeskyttelse til beskyttelse af denne vej. eller ukendt Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 2 Gr Nr. 154 Omtrentligt år for etablering:

3 F. Værdier Hvilke værdier ønskes beskyttet? Hus eller anden bebyggelse med faste installationer Infrastruktur (vej, sti, kloak m.v.) Andet, hvilket: Ingen beskyttelse af konkrete værdier, men forsøg med trykudligningsrør som kystbeskyttelse mellem Skiveren og Kandestederne Hvorfor er kystbeskyttelse nødvendig? (Beskriv f.eks. hyppigheden af tidligere oversvømmelser, kysttilbagerykningens omfang, skader efter oversvømmelse eller erosion m.v.) Orbicon A/S med Aalborg Universitet som underrådgiver, er af Miljø- og Fødevareministeriet blevet bedt om, at forestå udførsel af et forsøg som skal afkræfte eller bevise trykudligningsrørs potentiale som kystbeskyttelsesforanstaltning. Projektområdet på 15 km opdeles i tre delområder, hvoraf der nedgraves trykudligningsrør i eet af disse (testområde) og de resterende to delområder benyttes som referencestrækninger (referenceområderne). På testområdet nedgraves der trykudligningsrør med 10 m afstand i transekter som strækker sig fra klitfod til strandkant. Der er 100 m imellem transekterne. Rørene nedgraves til 30 cm under terræn. Alle trykudligningsrør indmåles i alle plan(xyz), således, at rørene efter forsøgsperioden kan genfindes og opgraves. Løbende tilsyn skal sikre, at eventuelt fritskyllede rør indsamles. Se yderligere beskrivelse i Bilag 1, Projektbeskrivelse. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 3 Gr Nr. 154 Ansøgers overvejelser omkring værdien og levetiden af det, der ønskes beskyttet i forhold til udgifterne til etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen over en længere periode på år: Ikke relevant

4 G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Hvilken type kystbeskyttelse søges der om tilladelse til: Er der tale om: Fodring (sand/ral) Etablering af ny kystbeskyttelse Skråningsbeskyttelse Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Høfde Forstærkning/renovering af anlæg Bølgebryder Fjernelse af eksisterende anlæg* Andet: Forsøg med trykudligningsrør som kystbeskyttelse mellem Skiveren og Kandestederne *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig H. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod erosion Kort, der viser matrikelgrænser, bebyggelse/infrastruktur og skræntkant. På kortet skal afstanden fra bebyggelse til skræntkanten angives, og kystbeskyttelsens placering skal fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. For sandfodring skal mængde udlagt materiale pr. løbende meter kyst samt lagets tykkelse og profil oplyses. For kystbeskyttelsesanlæg skal materialestørrelse, tykkelse af lag, hældning og top- og bundkote i DVR90 fremgå. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Kystbeskyttelse, som etableres på søterritoriet, skal indtegnes på søkort. Fotos af stedet hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser afstanden mellem skrænten og det, der ønskes beskyttet. Vedlæg også gerne fotos der viser strækningen på hver side af lokaliteten Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 4 Gr Nr. 154 Materiale på nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen

5 I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Hvilken type kystbeskyttelse Er der tale om: Dige Etablering af ny kystbeskyttelse Højvandsmur Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Fodring (hævning af terræn med sand/ral) Forstærkning/renovering af anlæg Andet Fjernelse af eksisterende kystbeskyttelse* *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen Kort, der viser matrikelgrænser og højdekurver. På kortet skal bebyggelse/infrastruktur samt højvandsbeskyttelsens placering fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. Topkote, hældninger, bredde m.v. af konstruktionen skal fremgå af snittegningerne. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Fotos af stedet, hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser ejendom og det omkringliggende område. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 5 Gr Nr. 154

6 K. Andre oplysninger af relevans for ansøgningen Kan evt. uddybes i bilag Projektbeskrivelse er vedlagt som bilag 1 Natura 2000 væsentlighedsvurdering er vedlagt som bilag 2 Oversigtskort er vedlagt som bilag 3 Projektet vedrører følgende matrikler: Testområde: 5l, 4g, 4h, 3ao, 2ce, 2d, 2ce, 7000b, 5i, 5p, 5t, 5n, 5au, 5av, 15c, 3t, 4ai, 4i, 2u, 15a, 4i, 2u, 6g, 7n, 7f, 8e, 9b, 10e, 11i, 12q Starholm, Skagen og 14bn, 14o, 14du, 14cl, 14ba, 14bb, 316, 317, 318, 14ay, 14az, 14ed, 9e, 6ø, 8b, 14g, 14s, 324b, 14eø, 14es Skagen Markjorder Referenceområde: 4cu, 29b, 30a, 8b Råbjerg Ejerlav 8b, 9a, 10a, 11a, 1g Råbjerg Ejerlav, Råbjerg og 5l, Starholm, Skagen Se liste over berørte matrikler og ejere på bilag 4 Samtykkeerklæringer eftersendes. Der er indsendt en ansøgning om VVM-screening til Miljøstyrelsen Vedlagt ansøgning om dispensation for klitbeskyttelseslinjen. Inden gravearbejde vil der tages kontakt til det ansvarlige museum ((Vendsyssel Historiske Museum) for en arkivalsk kontrol og dialog om eventuelle anbefalinger fra museet. Fredningsnævnet vil blive orienteret om projektet. L. Offentliggørelse af ansøgningen Det er Kystdirektoratets praksis, at ansøgningens oplysninger fra punkterne C-K offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside Det sker som led i den høring og orientering, som Kystdirektoratet er forpligtiget til at gennemføre. Herved opnås en effektiv og hurtigere behandling af sagen. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger og oplysninger om rent private forhold, uanset denne accept ikke blive offentliggjort. Det samme gælder oplysninger, som efter offentlighedsloven er undtaget fra aktindsigt Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 6 Gr Nr. 154 Jeg er indforstået med at oplysninger fra punkterne C-K kan offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside

7 M. Erklæring og underskrift Undertegnede (ansøger eller partsrepræsentant) erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Dato Fulde navn (benyt blokbogstaver) Lars Brammer Nejrup Underskrift Ansøgningen sendes med post til: Kystdirektoratet Højbovej 1 Postboks Lemvig Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 7 Gr Nr. 154 Eller via kdi@kyst.dk

8 Vejledning til ansøgningsskema (vedrørende ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse) Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf eller på Punkt A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Der kan f.eks. være tale om beskyttelse af bebyggelse på lejet grund eller at kystbeskyttelsen foretages på en ubebygget strandmatrikel, som ikke ejes af den, der ønsker og opnår fordel af kystbeskyttelsen. Såfremt ansøger ikke er grundejer, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra grundejer. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Er der tale om flere ansøgere, kan oplysninger om disse ligeledes fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Punkt B. Oplysninger om ansøger, hvis denne ikke er grundejeren Ansøger, som ønsker at etablere kystbeskyttelse, kan vælge at lade sig repræsentere af eksempelvis en rådgiver, entreprenør eller en anden grundejere. Partsrepræsentanten vil fungere som projektansvarlig og være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens behandling. Afgørelse med tilhørende vilkår udstedes altid til ansøger. Hvis ansøger vælger at lade sig repræsentere af anden part, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Punkt C. Anlæggets placering Her angives hvor kystbeskyttelsen fysisk skal placeres, hvis dette ikke sker på ejers folkeregisteradresse som oplyst under punkt A. Kystbeskyttelsen kan f.eks. etableres på ejers sommerhusadresse eller på et fællesareal under en grundejerforening. Hvis den ansøgte kystbeskyttelse strækker sig over flere matrikler, skal ansøgningen vedlægges samtykkeerklæringer fra alle berørte grundejere. Det er vigtigt, at ejendommens matrikelnummer og ejerlavsbetegnelse angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde, indhentes fra kommunen eller findes på f.eks. Punkt D. Hvad søges der om beskyttelse mod Her angives om der søges om beskyttelse mod havets erosion eller mod oversvømmelse. I nogle tilfælde kan der være behov for begge dele. For at få tilladelse til erosionsbeskyttelse (f.eks. sand- eller ralfodring, skræntfodsbeskyttelse, høfde, bølgebryder) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod erosion. Behov for erosionsbeskyttelse siges at være til stede, når væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur risikerer ødelæggelse som følge af havets erosion inden for en kortere årrække. Kystdirektoratet vurderer behovet både ud fra forholdene på den enkelte ejendom på strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside For at få tilladelse til højvandsbeskyttelse (f.eks. dige, skråningsbeskyttelse, højvandsmure, sand- eller ralfodring) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod oversvømmelse. Behov for beskyttelse mod oversvømmelse siges at være til stede, når markante eller gentagende oversvømmelser fra havet medfører væsentlige skader på ejendom (materiel, løsøre, bebyggelse, landbrugsjord, infrastruktur m.v.). Kystdirektoratet vurderer behovet både i forhold til det man ønsker at beskytte og i forhold til strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 8 Gr Nr. 154 Punkt E. Oplysninger om eksisterende forhold på ejendommen Det er vigtigt for sagens behandling, at de eksisterende forhold på ejendommen beskrives, herunder om der er eksisterende kystbeskyttelse og hvornår og af hvem den er etableret. Er der tidligere udstedt en tilladelse til kystbeskyttelse

9 på matriklen, anføres tilladelsens dokumentnummer (ses i øverste, højre hjørne på tilladelsen). Hvis der er et eksisterende anlæg, uden at der er kendskab til en tilladelse, anføres anlæggets formodede etableringsår. Punkt F. Værdibetragtning Det er ikke uden omkostninger at etablere og vedligeholde kystbeskyttelse, og det vil derfor være en fordel for grundejer at gøre sig tanker om hvorvidt omkostningerne står mål med de værdier, som ønskes beskyttet i kystbeskyttelsens levetid. Faktorer som den forventede levetid af det beskyttede og af kystbeskyttelsen, hvor stor en skade der kan ske (især ved oversvømmelse) samt affektionsværdi af det beskyttede kan medtages i vurderingen. I ansøgninger om beskyttelse mod oversvømmelse kan det ligeledes være relevant at beskrive eventuelle tidligere oversvømmelser af grunden. Punkt G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til erosionsbeskyttelse på Kystdirektoratets hjemmeside Erosionsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt H. Nødvendige bilag til ansøgning om kystbeskyttelse mod erosion Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort, med matrikelgrænser skal tydeligt vise det beskyttede og afstanden fra dette samt dennes afstand til skræntkanten samt længden af kystbeskyttelsen. Anlæg, afstande mv. kan f.eks. indtegnes med tusch på kortet. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. tykkelse af sandlag, stenstørrelse, højde, bredde samt hældning af kystbeskyttelsen. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod erosion, kan findes på Anlæggets dimensionering: Kystbeskyttelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse, og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal kystbeskyttelsen dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Det er vigtigt, at kystbeskyttelsen projekteres, så offentlighedens passage langs stranden sikres. Hvis projektet bevirker, at afstanden mellem kystlinje og skrænt ved normalvandstand bliver væsentlig mindre pga. kystbeskyttelsens omfang eller kystens tilbagerykning, skal der ved projekteringen tages højde for dette i form af sandfodring, etablering af passage i anlægget eller andet. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på og Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 9 Gr Nr. 154 Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af kystbeskyttelse, især i form af hårde konstruktioner som skråningsbeskyttelse, høfder og bølgebrydere, medfører konsekvenser for andre ejendomme på kysten, f.eks. i form af øget erosion nedstrøms. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges bl.a. landskabelig og visuelle påvirkninger og om der bør suppleres med sandfodring for at kompensere for sandtab. På kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer.

10 Søkort, hvorpå anlægget er indtegnet, skal vedlægges, hvis kystbeskyttelsen strækker sig ud på søterritoriet. Fotos: Fotos skal vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kortet, hvor de enkelte fotos er taget. Punkt I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til højvandsbeskyttelse på Højvandsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort med matrikelgrænser og højdekurver, skal tydeligt vise bebyggelse og højvandsbeskyttelsens placering, f.eks. linjeføringen af et dige. Ligeledes skal det område, som opnår fordel af højvandsbeskyttelsen markeres. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. et diges kronehøjde og -bredde samt hældninger på for- og bagskråning. Endvidere skal digets opbygning og materialevalg fremgå. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod oversvømmelse, kan findes på Anlægets dimensionering: Anlæg til beskyttelse mod oversvømmelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal anlægget dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som f.eks. bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Beskyttelse mod oversvømmelse bør generelt trækkes så langt tilbage fra kysten som muligt. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på og Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af højvandsbeskyttelse kan medføre konsekvenser for andre arealer på kysten, f.eks. tørlægning af naturområder, som før blev oversvømmet jævnligt. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges det, om projektet bør indeholde kompenserende foranstaltninger. På kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer. Fotos: Fotos vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kort, hvor de enkelte fotos er taget. Punkt K. Andre oplysninger Her anføres andre oplysninger, der kan have relevans for ansøgningen. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 10 Gr Nr. 154 Punkt L. Offentliggørelse af oplysninger Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelse. Endvidere hører vi andre relevante myndigheder om projektets eventuelle indvirkning på deres forvaltningsområder.

11 Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 11 Gr Nr. 154 Ved at give tilladelse til offentliggørelse af oplysningerne på Kystdirektoratets hjemmeside, lettes sagsgangen betydeligt, da det dermed undgås, at oplysningerne skal fremsendes pr. post til hver enkelt berørt part.

12 Miljø og Fødevareministeriet Projektbeskrivelse PROJEKTBESKRIVELSE FOR FORSØG MED TRYKUDLIGNINGSRØR SOM KYSTBESKYTTELSESMETODE I PERIODEN

13 Miljø og Fødevareministeriet Projektbeskrivelse PROJEKTBESKRIVELSE FOR FORSØG MED TRYKUDLIGNINGSRØR SOM KYSTBESKYTTELSESMETODE I PERIODEN Rekvirent Miljø- og Fødevareministeriet Rådgiver Orbicon A/S Linnés Alle Taastrup Projektnummer Projektleder Camilla Merkel Kvalitetssikring Jan Nicolaisen Revisionsnr. 3 Godkendt af Susie S. Barfod Udgivet

14 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING OG BAGGRUND PROJEKTBESKRIVELSE Fastlagte forudsætninger Projektlokalitet Målsætning og afgrænsning Massebalance for sandet på strandplanet Det praktiske forsøgsarbejde Kontrolområder på strandplanet - massebalancer Opmåling af det aktive kystprofil Modellering af potentiel sandtransport Bølgemålinger Tilsyn og vedligeholdelse Øvrige data Videnskabeligt perspektiv publicering og undervisning MYNDIGHEDSPLAN OG AREALINTERESSER Forsøgets karakteristika Myndighed Kystnærhedszonen Klitfredningslinjen Øvrige beskyttelseslinjer og arealinteresser beskyttelse Natura Fredninger Kulturarv Sammenfatning og vurdering af krævet myndighedsprojekt Matrikler og lodsejere UDBUD... 26

15 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Orbicon A/S med Aalborg Universitet som underrådgiver, er af Miljø- og Fødevareministeriet blevet bedt om, at forestå udførsel af et forsøg som skal afkræfte eller bevise trykudligningsrørs potentiale som kystbeskyttelsesforanstaltning. I forbindelse med Aftale om udmøntning af pulje til kystbeskyttelse- og naturindsatser af 8. februar 2018 indgået imellem regeringens Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti er der afsat midler til udførsel af endnu et forsøg, som skal undersøge metodens effektivitet i relation til kystbeskyttelse af sandstrande. Som nævnt ovenfor, så inddrages Aalborg Universitets kysteksperter med det formål, at varetage design og evaluering af eksperimentet. Således vil design og evaluering af projektet ske på indiskutable videnskabelige præmisser af fagpersoner som tilhører den absolutte elite indenfor deres felt, både nationalt og internationalt. Nærværende dokument indeholder projektbeskrivelsen for udførsel af et forsøg, der på faglig velfunderet basis vil evaluere, hvorvidt der på udvalgte forsøgsstrækninger på stranden med nedgravede trykudligningsrør over en 3-årig forsøgsperiode kan ses en tydelig sandophobning sammenlignet med nærliggende referencestrækninger uden trykudligningsrør. Evalueringen vil bygge på gentagne nøjagtige opmålinger (fladenivellement) af sandoverfladen af forsøgs- og referencestrækningerne i forsøgsperioden. Dokumentet indeholder desuden en gennemgang af myndighedsmæssige og naturbeskyttelsesmæssige bindinger og interesser i forbindelse med gennemførsel af forsøget. 4 / 26

16 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse 2. PROJEKTBESKRIVELSE Formålet med denne projektbeskrivelse er både at præsentere de idéer og den tankegang, der ligger bag undersøgelsen samt, at beskrive det konkrete og praktiske forsøgsarbejde inklusive den tilhørende kravspecifikation Fastlagte forudsætninger Fra Miljø- og Fødevareministeriets side er det fastlagt, at forsøgslokaliteten skal indeholde en sammenhængende kyststrækning på 5 km, hvori trykudligningsrør skal placeres. Ligeledes er det en fastlagt, at forsøgsperioden er 3 år Projektlokalitet Kravet til forsøgslokaliteten er, at trykudligningsrørene skal placeres på en erosionskyst (tilbagerykningskyst), der i så høj grad som muligt er retlinet og homogen i langsgående retning. Ved valg af forsøgsstrækning har følgende lokaliteter været inddraget: Skallingens vestkyst (ved Ho Bugt, Esbjerg) Kysten ved Tversted plantage, Tannis Bugt, Vendsyssel Kysten mellem Skiveren og nord for Kandestederne, Tannis Bugt, Vendsyssel Disse kyststrækninger har været bedømt ud fra kystprofilopmålinger for en længere årrække samt andet tilgængeligt materiale. Da det vurderes, at den samlede forsøgsstrækning ud over de givne 5 km med trykudligningsrør også skal indeholde to nødvendige kontrolstrækninger på tilsvarende mindst 5 km (dvs. i alt mindst 15 km) vil den relevante strækning på Skallingen være for kort til formålet. På strækningen ved Tversted Plantage forekommer en delstrækning med kystfremrykning, hvorved denne må bedømmes som uegnet. Derfor er som undersøgelseslokalitet udvalgt en 15 km kyststrækning i Tannisbugt fra Skiveren til Kandestederne. På denne strækning foreslås udlagt 3 delstrækninger i forlængelse af hinanden som følger: 5 km uden rør, 5 km med rør, 5 km uden rør. Valget af 3 delstækninger er begrundet i, at der dermed opnås 2 formål. For det første opnås der tilsvarende referencestrækning som forsøgsstrækning. Dernæst opnås, at indflydelsen fra den langsgående sandtransport bedre kan bedømmes. Kort med placering af strækningerne kan ses af Figur 1 herunder. På forsøgsstrækningen placeres trykudligningsrørene på stranden med 10 m afstand i transekter vinkelret på kystlinjen på hele strandbredden. Afstanden mellem transekterne er 100 m. 5 / 26

17 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse Figur 1 placering af projektområdet med teststrækning (markeret med blåt) og referenceområder (markeret med grønt). 6 / 26

18 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse 2.3. Målsætning og afgrænsning Grundet erfaringer fra tidligere forsøg må der allerede nu ved undersøgelsens start fastlægges en strategi for, hvorledes resultaterne skal behandles og fortolkes. På denne måde kan det sikres, at der opnås entydige resultater. Undersøgelsens primære målsætning bliver at registrere de samlede gennemsnitlige niveaumæssige effekter af strandplanet forårsaget af metoden med trykudligningsrør på de ovennævnte 3 delstrækninger over det tidsrum på 3 år undersøgelsen tillader. Det er ikke en primær målsætning for nærværende projektforslag at føre bevis for, at placering af trykudligningsrør på strandplanet vil føre til en absolut beskyttelse af kysten, der så igen vil føre til, at den samlede tilbagerykning af hele det aktive kystprofil standses i et langsigtet perspektiv. En sådan undersøgelse vurderes ikke at være mulig med den tidsmæssige ramme, der er til rådighed. Målsætningen afgrænses derfor som nævnt til at undersøge, i hvilken grad trykudligningsrør på strandplanet kan standse eller bremse fjernelsen af sand fra det specifikke og afgrænsede kontrolområde på strandplanet, som er udpeget. Skulle undersøgelsen vise, at metoden har en registrerbar effekt, vil der være basis for videreførelse af undersøgelserne i en længere periode. Ligeledes vil nærværende projektet ikke forsøge at opstille en fysisk beskrivelse af trykudligningsrørenes konkrete og detaljerede virkemåde. Dette må eventuelt følge i en senere fase Massebalance for sandet på strandplanet Det grundlæggende princip ved denne undersøgelse af, hvorvidt trykudligningsrør kan anvendes til kystsikring, er en opgørelse af den samlede massebalance for sand inden for hver af de afgrænsede kontrolområder, hvori trykudligningsrørene er placeret. Denne opgørelse bygger på en nøjagtig opmåling (i princippet et fladenivellement) af de omtalte 3 delstækninger. Det vil således være udfaldet af opgørelsen af den samlede masse af sand i kontrolområderne med trykudligningsrør henholdsvis ved starten og ved afslutningen af projektperioden (3 år), der udtrykker metodens evne og effektivitet til kystbeskyttelse. Der er intet nyt heri, men det kan ikke gøres anderledes, hvis resultatet skal relateres direkte til, hvad vi forstår og definerer som kystbeskyttelse. Dette simple massebalanceprincip skal overføres til den virkelige verden, hvilket indebærer en række komplikationer og usikkerheder: 1. Den aktuelle kyststrækning, dvs. Vestkysten mellem Hirtshals og Skagen, er en tilbagerykningskyst, hvor kystprofilet og klitfoden rykker 1 3 m tilbage årligt. Denne erosion frigiver sand til den langsgående sandtransport, hvis retning aktuelt afhænger af bølgernes retning, og hvis aktuelle styrke afhænger af både bølgeretning og -højde. I gennemsnit (over tid) er nettotransporten 7 / 26

19 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse nordgående. I denne nordgående transport indgår også sand, der har passeret Hirtshals Havn sydfra. 2. På grund af tilbagerykningen må der antages at være et generelt, naturligt underskud i massebalancen for alle 3 delområder. Der er derfor udlagt 2 kontrolområder uden trykudligningsrør på begge sider af forsøgsområdet med trykudligningsrør. Trykudligningsrørenes evne til kystbeskyttelse må derfor defineres som forskellen mellem ændringen i det samlede sandindhold i forsøgsområderne med trykudligningsrør i forhold til ændringen i nabokontrolområderne (uden rør) over den givne undersøgelsesperiode. 3. Som allerede omtalt i ovennævnte punkt afhænger den aktuelle, langsgående transport af bølgernes retning og højde. Dette indebærer, at undersøgelsesperioden må have så stor en tidslig udstrækning, at nettotransporten i denne periode er nogenlunde i samme størrelse, som for langtidsgennemsnittet. Dette er vanskeligt at opnå på 3 år. Det er velkendt, at kysttilbagerykningen ikke er en kontinuerlig proces, men at den sker i ryk særligt styret af de kraftige storme. I forhold den relativ korte undersøgelsesperiode kunne der opstå komplikationer og usikkerheder, både såfremt der kun optræder få eller ingen storme eller det modsatte, mange og store storme. Hvis der i undersøgelsesperioden skulle forekomme en ekstrem storm, fx som stormen i januar 2005, kunne konsekvensen være, at undersøgelsens resultat ville være så usikkert, at det i værste fald måske måtte karakteriseres som værende værdiløst. 4. Sandtransporten på en kyst er både langs- og tværgående. Det er velkendt, at den tværgående transport blandt andet kommer til udtryk ved, at der er forskel på det aktive kystprofil henholdsvis sommer og vinter. Det er endvidere beskrevet (Kystdirektoratet), at den langsgående transport sker såvel i den strandnære zone som på revlerne (i alt ca. 1 mio. m3 netto nordgående). Da trykudligningsrørene placeres på stranden, kan det ikke forventes, at disse vil kunne få direkte indflydelse på interaktionen mellem vandbevægelsen (ved bunden fra bølgerne) og sandbunden uden for den zone, hvori rørene er placeret. I det omfang sand tilbageholdes på strandplanet, vil dette naturligvis kunne have indirekte betydningen for hele profilet, for eksempel i lighed med, hvad høfder betyder for hele profilet. Men skulle dette belyses i sin helhed, ville det kræve en detaljeret opmåling af en stor del af hele kystzonen langs kysten ved Tversted/Kandestederne. Dette nedprioriteres (se senere) ud fra den betragtning, at det ikke kan forventes, at trykudligningsrørene i givet fald vil kunne standse erosion over hele profilet, men at rørene ud fra deres teoretiske virkemåde kun vil kunne gøre nytte ved at fastholde og opbygge sandet på strandplanet. Hvis undersøgelsen viser, at dette er tilfældet, kunne trykudligningsrørene med fordel anvendes for eksempel i kombination med sandfodring. Det skal dog understreges, at undersøgelsen, som her beskrives, også omfatter hele det aktive profil, dog ikke som højeste prioritet. 8 / 26

20 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse 2.5. Det praktiske forsøgsarbejde Kontrolområder på strandplanet - massebalancer Der defineres 1 (fast i rummet beliggende) rektangulært forsøgsområder på strandplanet af en længde langs kysten på m og i tværgående retning gående fra vandkanten ved middelvandstand og til klitfoden (dog med 5-20 m tilpasningsafstand). I dette forsøgsområde placeres trykudligningsrørene. Rørene er ca. 1,75 m meter lange rørstykker med 1 m filterrør. Rørene har en diameter på 63 mm og er forsynet med filterslidser i den nederste halvdel samt en ventil i toppen. Rørene består af PVC. Entreprenørarbejdet gennemføres med terrængående boreentreprenørmaskiner. Rørene nedgraves i borede huller. Der defineres tilsvarende 2 kontrolområder uden trykudligningsrør af samme størrelse. De to kontrolområder placeres på hver side af området med rør. Der etableres 3 områder som opmåles (svarende til fladenivellement) 3 gange årligt dvs. i alt 10 gange (start samt tre gange om året) i undersøgelsesperioden. For hver af disse opmålinger beregnes jordoverfladens middelniveau i de tre områder. Ændringerne i områdernes indhold af sand beregnes. Etablering af fikspunkter og opmåling af strandprofilet foretages af Orbicon ved særskilt aftale Opmåling af det aktive kystprofil Som omtalt er det usikkert om placeringen af trykudligningsrørene på strandplanet i forsøgsperioden (i fald de her vil skabe tydelige ændringer) vil kunne nå at få indflydelse på hele det aktive kystprofil (fra klitfod til havbund ved 8-10 m vanddybde) inden for den relativt korte forsøgsperiode. For at kunne udtale sig om eventuelle ændringer af strandprofilet som måtte ske i løbet af forsøgsperioden gennemføres en indledende søopmåling (før nedgravning af rørene) og en afsluttende søopmåling (sammenfaldende med den sidste opmåling i 2021). Søopmålingen gennemføres fra brændingen og ud til en vanddybde på 8-10 m vanddybde. Det aktive kystprofil (dvs. den del af kystprofilet hvori den langsgående sandtransport foregår) strækker sig erfaringsmæssigt ud til 8-10 m vanddybde. Der opmåles i profiler (transekter) vinkelret på kysten med 500 m afstand over en samlet længde på 15 km (dvs. 31 profiler). Målestrækningen placeres langsgående symmetrisk i forhold til kontrolområderne på strandplanet. På grundlag af denne opmåling er der mulighed for at få indikationer for om trykudligningsrørene påvirker hele profilet. Så vidt muligt placeres de profiler, hvor det er muligt, fælles med de profiler Kystdirektoratet regelmæssigt opmåler. Opmåling af det samlede kystprofil varetages af Orbicon ved særskilt aftale. 9 / 26

21 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse Modellering af potentiel sandtransport Den drivende kraft i erosionen af kysten, og de deraf afledte ændringer i massebalancen for sandet på kysten, er de vindgenerede bølger i Skagerrak. Spørgsmålet om trykudligningsrørenes evne til kystbeskyttelse må bero på, i hvilken grad de strømninger i sandet, som rørene skaber, er i stand til at fastholde det sand, der ellers ville være blevet sat i bevægelse af bølgerne. Det har derfor interesse at kunne vurdere, hvor stor en brøkdel af sandtransporten, der tilbageholdes. Herved kan metoden sammenlignes med andre metoder til kystbeskyttelse af fx høfder og sandfodring. I undersøgelsen vil der derfor foretages en løbende modellering (fra dag til dag) af sandtransporten til at kunne give et indtryk af, i hvilke grad forsøgsperioden (eller delperioder heraf) vil være repræsentativ i forhold til et gennemsnitligt langtidsperspektiv. En løbende beregning af den langsgående sandtransport er inkluderet i dette forslag til undersøgelse Bølgemålinger På kysten mellem Hirtshals og Skagen er bølgeklimaet tydeligt forskelligt fra forholdene på den øvrige jyske vestkyst på grund af kystlinjens retningsmæssige orientering. Ud fra bølgedata indhentet fra den nærliggende bølgemåler på Hirtshals Havn og en centralt placeret vejrstation, estimeres den bølgeenergi, som føres ind imod kysten, så den potentielle langsgående sandtransport kan estimeres. Fra bølgemålingerne modtages resultater fx hver 3. time af bølgehøjde, bølgeperiode og bølgeretning og leveres fx i Excel-ark. Herfra kan estimeres den aktuelle langsgående sedimenttransport dag for dag Tilsyn og vedligeholdelse Der foretages et årligt generelt tilsyn af den samlede forsøgsstrækning. Desuden føres der tilsyn i forbindelse med de tre årlige opmålinger af strandplanet. Som udgangspunkt er trykudligningsrørenes top dækket ca. 30 cm under strandplanet, og forventes dækket i hele forsøgsperioden. Det må tilstræbes, at en eventuel vedligeholdelse af rørene (fx udskiftning af beskadigede rør) i givet fald holdes på det lavest mulige niveau, for at undgå at forstyrre forsøgsresultaterne Øvrige data Meteorologiske data, tidligere opmålinger osv. vurderes at kunne fremskaffes hos DMI, Kystdirektoratet, Hirtshals Havn mv. 10 / 26

22 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse 2.7. Videnskabeligt perspektiv publicering og undervisning Det må forventes, at der gennem nærværende undersøgelse vil fremkomme resultater af generel videnskabelig interesse i forhold til sandtransport på kyster. Efter nærmere aftale med Miljø- og Fødevareministeriet, vil alle interesserede efter undersøgelsens afslutning kunne anvende forsøgsresultater ved videnskabelig publicering. Ligeledes efter aftale vil resultater kunne anvendes ved kandidatundervisningen ved universitetet inden for bl.a. ingeniørvidenskab og geografi. 11 / 26

23 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse 3. MYNDIGHEDSPLAN OG AREALINTERESSER Overordnet set skal projektet etableres på 15 km strandflade, hvor der fysisk skal nedgraves rør på en i alt 5 km strækning. Strækningen karakteriseres ved at indeholde en lang række forskellige arealmæssige og naturbeskyttelsesmæssige interesser. Projektområdet kan ses på figuren herunder med strækningsstationering. Figur 2 projektområdet med stationering, startende med station 0 imod syd. 12 / 26

24 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse Påvirkningen vil være forskellig alt afhængig af om området er indstillet til at være forsøgsområde eller referenceområde. Herunder er redegjort for såvel myndighedsmæssige som naturbeskyttelsesmæssige bindinger og interesser i forbindelse med gennemførsel af forsøget Forsøgets karakteristika Indenfor den 5 km forsøgsstrækning, skal der nedgraves trykudligningsrør i transekter fra vandet til klitfoden med 10 m mellemrum. Transekterne vil have hver 100 m mellemrum. Rørene graves ned ved forsøgets start og fjernes først ved forsøgets afslutning. Entreprenørarbejdet gennemføres med terrængående boreentreprenørmaskiner. Rørene vil ikke være synlige på stranden efter etablering. De har dog potentiel set en påvirkning af drænforhold og på kystlinjen. Omfanget vurderes meget begrænset sat i relation til den naturlige kystdynamik på strækningen. I forsøgsperioden vil der blive gennemført løbende tilsyn og opmålinger af strandfladen. Figur 3 illustration af placering af trykudligningsrør på stranden. Skitsen er ikke målfast Myndighed Indledningsvis skal det nævnes, at der grundet projektets karakteristika ikke skal indhentes tilladelse for referenceområderne, hvorfor det primært vil være de 5 km, hvortil der i givet fald skal indhentes tilladelser og dispensationer. 13 / 26

25 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse Kystnærhedszonen Projektområdet er beliggende indenfor kystnærhedszonen. Efter etablering af drænrørene vil der dog ikke være en visuel påvirkning, hvorfor det vurderes, at der ikke skal søges om dispensation herfor Klitfredningslinjen. Det fulde projektområde er beliggende indenfor klitfredningslinjen, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 8. På strandbredden og i klitterne må der ikke ske tilstandsændringer herunder terrænændringer. Idet formålet med rørene er mindre terrænændringer må de som udgangspunkt antages at være omfattet af bestemmelserne. Ifølge stk. 4 kan Miljø- og Fødevareministeren dog fastsætte regler om, at dette ikke skal gælde for diger, høfder, bølgebrydere, øvrige kystbeskyttelsesforanstaltninger og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse m.v. Det er uklart, hvorvidt projektet er dækket af disse undtagelser. Bestemmelserne gælder desuden ifølge 8 a ikke for foranstaltninger til dæmpning af sandflugt. Projektet har ikke decideret til formål at dæmpe sandflugt, men det har til formål at tilbageholde sand på lokaliteten. Der er indsendt en ansøgning om dispensation for bestemmelserne til Kystdirektoratet. Der vurderes gode muligheder for at opnå dispensation, idet rørene ikke vil være synlige i landskabet, og da eventuelle ændringer i terræn vurderes at være sammenlignelige med eller mindre end sandfodring, som fritages for bestemmelserne Øvrige beskyttelseslinjer og arealinteresser Projektet er på delstrækninger beliggende inden for skovbyggelinjen, en beskyttelse i henhold til naturbeskyttelseslovens 17. Da der ved projektet ikke etableres bebyggelse vurderes det ikke at være i strid med bestemmelserne. Desuden er dele af projektområder på matrikler udpeget som fredskov efter skovloven. Da der dog ikke er fredskovvegetation på strandbredden vurderes projektet heller ikke i strid med bestemmelserne vedrørende fredskov. I kommuneplanen er strækningen registeret som et område, hvor skovrejsning er uønsket. Dette er uproblematisk for projektet, da der ikke rejses skov. Der forekommer tre forureningskortlagte matrikler i projektområdet, i form af de V1kortlagte matrikler 14bb, 317 og 318, Skagen Markjorder. De er alle tre tilknyttet forurening nr ). At de er V1-kortlage betyder, at Region Nordjylland har viden om aktiviteter, der kan have medført forurening af matriklen. Det V1-kortlagte areal er ikke blevet undersøgt, og mistanken om forurening er derfor ikke be- eller afkræftet. Aktiviteten er i dette tilfælde, at området har været skydeterræn. Forureningen forventes ud fra aktiviteten primært at bestå af metaller. Arealerne ligger indenfor referencestrækningen hvor der ikke skal graves i jorden. Det vurderes derfor at projektet ikke vil medføre miljømæssig påvirkning i relation til spredning af forurening. Projektområdet ligger i et område, som er dækket af en række udpegninger i henhold til Frederikshavn Kommunes kommuneplan. Til disse tæller udpegning som område med bevaringsværdigt landskab og geologiske bevaringsværdier. Projektet vurderes 14 / 26

26 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse dog ikke at være af en størrelsesorden til at generere en væsentlig ændring af landskabet eller geologien. Andre udpegninger i kommuneplanen gælder naturbeskyttelsesinteresser, økologiske forbindelser og anvendelse som badestrand med fritidsfiskeri. Projektet vurderes ikke være til hinder for, at disse aktiviteter fortsat kan foregå på kyststrækningen. Etablering er planlagt uden for badesæsonen. Der er en række beskyttelseslinjer i umiddelbar nærhed af projektområdet for beskyttede vandløb (Figur 4). Der er registreret en række beskyttede vandløb i nærheden af projektområdet, men idet projektet gennemføres på selve stranden, vil der ikke ske en påvirkning af disse vandløb. Området er dækket af en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, og det er et område med særlige drikkevandsinteresser. Der vurderes ved projektet ikke at ske en påvirkning af drikkevandsinteresserne. Følgende arealinteresser er desuden afsøgt, men ikke registeret i projektområdet: Ramsar område, natur og vildt reservat, værdifuld skov, øvrige fredninger og kulturarv fra Slots- og Kulturstyrelsen, kirkebeskyttelseslinje, strandbeskyttelseslinje, kommuneplanens konsekvensområder for tekniske anlæg, transformationsområder, produktionserhvervsområder, omdannelsesby, større sammenhængende landskaber, værdifulde kulturmiljøer, kulturhistoriske bevaringsværdier. 15 / 26

27 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse Figur 4 registreringer af beskyttede vandløb markeret med lys blå beskyttelse Ifølge naturbeskyttelseslovens 3 må der ikke foretages tilstandsændring af beskyttede naturtyper. Hele projektområdet ligger inden for arealer udpeget som beskyttede hedearealer Figur 5. På samme matrikler længere inde i land forekommer desuden 16 / 26

28 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse beskyttede søer, eng og mose. Da der dog ikke er hedevegetation eller for den sags skyld søer, eng eller mose på selve strandbredden, hvor projektet etableres vurderes det ikke at være i strid med bestemmelserne. Idet, at projektet udelukkende vil pågå på selve stranden vurderes det, at projektet ikke vil påvirke 3 natur negativt. I de områder, hvor den arealmæssige udpegning af f.eks. naturtypen hede strækker sig ned på selve stranden må det forudsættes, at det er fordi stranden er borteroderet over tid. GIS-analyser bekræfter dette. Der forekommer også 3-beskyttede vandløb med udløb til havet i projektområdet. For disse må der heller ikke ske tilstandsændringer. Rørene planlægges placeret, så en tilstandsændring af vandløbene kan udelukkes. Derfor vurderes projektet ikke at være i strid med disse bestemmelser. 17 / 26

29 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse Figur 5-3 beskyttet natur i nærheden af projektområdet Natura 2000 På nær station er det fulde projektområde beliggende indenfor dels det marine Natura 2000-område nr.1 Skagens Gren og Skagerrak samt det terrestriske 18 / 26

30 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse Natura 2000-område nr.2 Råbjerg Mile og Hulsig Hede. Projektområdet er beliggende umiddelbart i skillelinjen mellem de to områder. Figur 6 Natura 2000-områder Områderne er bl.a. udpeget på baggrund af naturtyperne klitnaturtyperne klithede, klitlavning, marsvin og en række fuglearter. Idet projektet vil foregå på selve stranden, etableres udenfor klitområder, ikke vil medføre undervandsstøj som kan skræmme marsvin og ikke vil inkludere høje genstande eller øvrige anlæg over jorden, vurderes det, at projektet ikke vil medføre skade på enkeltarter eller naturtyper i en grad som kan betegnes som skade. 19 / 26

31 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse Fredninger I projektområdet findes der i alt 8 forskellige fredninger. Nedenfor gennemgås fredningernes formål og udvalgte bestemmelser, som vurderes mest relevante for projektet. Figur 7 registreringer af fund og fortidsminder indenfor projektområdet. 20 / 26

32 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse Hulsig Hede Området er fredet for at bevare de biologiske, geologiske og landskabelige værdier og for at regulere offentlig adgang. Fredning skal bevare den åbent og øde klithede, klitmoselandskabet og den karakteristisk vegetation. I begrænsningerne indgår bl.a., at der ikke må foretaget byggeri og terrænændringer. Naturlige vandstandsforhold må ikke ændres, færdsel må som regel kun ske til fods (uden for adgangsvejene). Kandebakke Fredning skal føre til mindst mulig sommerhusbebyggelse mod havet og regulere almen offentlig færdsel. Tilstanden af området skal bevares. Der ønskes ingen for landskabet skæmmende etableringer af f.eks. master, telte, læskærme. Der må ikke ske opfyldning og afgravning eller støjende adfærd. Pælens Mile Fredningen har til formål, at tilstanden for området bevares som hedeog klitareal. Der må ikke ske påfyldning og afgravning. Adgang skal respektere bl.a. sandflugtsbestemmelserne. Råbjerg Mile Området indeholder Danmarks eneste store ikke dæmpede klit, envandreklit. Desuden er det et stort udyrket sammenhængende naturområde, der både er enestående og af naturhistorisk interesse. Fredningen skal beskytte området mod tilstandsændringer, og der må ikke ske afgravning, påfyldning, bortpumpning, dræning og udgrøftning. Aktiviteter må ikke skade det vilde plante- og dyreliv. Der ønskes ingen bebyggelse. Det er åbent for almen færdsel, hvor denne ikke er i strid med klitvæsnets skøn vedr. sandflugt. Råbjerg Stene Det fredede område skal bevare de smukke og karakteristiske vendsysselske klitlandskaber samt at Råbjergstene på et for Danmark ganske enestående areal. Skiveren Områdets særprægede skønhed og storhed skal bevares ved fredningen. Slakkebakkegård Formålet er at bevare og genskabe tilstanden af klit, klithede, overdrev og skabe regulering af offentlig adgang. Der må ikke foretages terrænændringer eller etableres bebyggelse. Vestre Engklit Formålet med fredningen er at bevare områdets tilstand. Der tillades ikke bebyggelse eller terrænændringer. Det vurderes, at nærværende projekt ikke kræver dispensation for ovenstående fredninger, idet der primært ønskes at beskytte landskabelige værdier, som ikke påvirkes ved nedgravning af trykudligningsrørene Kulturarv Jf. Slots- og Kulturstyrelsens database for registrering af fund og fortidsminder kendes der en række enkeltfund nær projektområdet. Ved gravearbejde kan kulturarven i form 21 / 26

33 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse af skjulte fund og fortidsminder potentielt påvirkes, og der bør derfor være opmærksomhed herpå. Hvis man under gravearbejde i forbindelse med anlægsarbejdet støder på skjulte fund og fortidsminder skal det lokale ansvarlige museum kontaktes (Vendsyssel Historiske Museum). Anlægsarbejdet skal ifølge museumslovens 27, stk. 2 stoppes midlertidigt i tilfælde af, at der påtræffes forhistoriske fund, der ikke har været kortlagt. Inden gravearbejde bør der tages kontakt til museet for en arkivalsk kontrol og dialog om eventuelle anbefalinger fra museet. 22 / 26

34 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse Figur 8 registreringer af fund og fortidsminder indenfor projektområdet. 23 / 26

35 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse Miljøvurderingspligt Projektet er omfattet af miljøvurderingslovens (LBK nr af 25/10/2018 Bilag 2, punkt 10 k) Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. skråningsbeskyttelser, strandhøfder og diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg. Der skal derfor i henhold til 19 i miljøvurderingsloven søges om screeningsafgørelse i henhold til 21 i samme lov. Ud fra et første udkast til screeningsansøgning forventes myndighederne ikke at stille krav om udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport Sammenfatning og vurdering af krævet myndighedsprojekt Overordnet set kan det nævnes, at nærværende projektområde er beliggende i eller tæt på naturbeskyttelsesområder og beskyttelseslinjer. Baseret på ovenstående analyse, vurderes det, at der inden igangsætning af entreprenørarbejdet skal håndteres følgende elementer: Etableringsansøgning behandles af Miljøministeriet. Klitfredningslinjen - det skal undersøges hvorvidt der skal ansøges om dispensation for klitfredningslinjen. Som udgangspunkt vurderer vi, at dispensation ikke er nødvendig, men dette skal afklares via yderligere dialog Natura 2000 foreløbig vurdering af påvirkning på Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag bør udarbejdes. Vi vurdere, at projektet ikke vil medføre en påvirkning som kan karakteriseres som skade, hvorved det ikke er sandsynligt, at der skal udarbejdes en egentlig Natura 2000-konsekvensvurdering. Fredninger Fredningsnævnet orienteres om projektet Kulturarv - Inden gravearbejde bør der tages kontakt til Vendsyssel Historiske Museum for en arkivalsk kontrol og dialog om eventuelle anbefalinger fra museet. Miljøvurdering Der ansøges om screeningsafgørelse 24 / 26

36 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse 3.3. Matrikler og lodsejere De 15 km projektområde strækker sig igennem i alt 47 matrikler, hvoraf der skal nedgraves rør på 24 matrikler. Tabel 1 matrikler i projektområdet Stationering fra syd Længde Testområde Nej 4cu Nej 29b/30a/8b Nej 8b Nej 9a/10a/11a Nej 1g/5l Ja 5l Ja 5l/4g/4h/3ao/2ce/2d Ja 2ce Ja 5i/7000b /5p/5t/5n/5au/5av Ja 15c/3t/4ai/4i/2u/15a Ja 4i/2u/ Ja 6g/ Ja 7n/7f Nej 8e/9b/10e/11i/12q/ Nej 14bn/14o/14du/14cl/14ba/14bb/ Nej 317/318/14ay/14az/14ed/9e/6ø/8b/ 14g/14es Start Slut 0 Matrikelnumre Det skal som udgangspunkt indhentes samtykkeerklæring fra samtlige matrikler inden arbejdet kan igangsættes. 25 / 26

37 Miljø og Fødevareministeriet - Projektbeskrivelse 4. UDBUD Efter godkendelse af nærværende projektbeskrivelse udarbejdes udbudsmateriale indeholdende udbudsbrev, SB, SAB, TBL og TAG samt tegning med forsøgsdesign. På baggrund af projektbeskrivelsen er det besluttet at sende følgende i udbud: 1. Etablering/nedboring af trykudligningsrør i de to testområder 2. Vedligeholdelse/reparation af de to testområder hver fjerde måned i den tre årige forsøgsperiode 3. Fjernelse/optrækning af trykudligningsrør samt retablering af stranden i de to testområder På baggrund af udbudsmateriale og tilbudsliste udregnes et revideret anlægsoverslag forud for den endelig licitation Forud for igangsætning af udbudsprocessen sendes udbudsmaterialet til godkendelse hos Miljø- og Fødevareministeriet. Udbudsmaterialet udsendes i indbudt licitation uden PQ til 3-5 entreprenører. Tildelingskriterierne vil være laveste pris. 26 / 26

38 Miljø- og Fødevareministeriet Natura 2000-væsentlighedsvurdering FORSØG MED TRYKUDLIGNINGSRØR SOM KYSTBESKYTTELSESMETODE I PERIODEN

39 Miljø- og Fødevareministeriet Natura 2000-væsentlighedsvurdering FORSØG MED TRYKUDLIGNINGSRØR SOM KYSTBESKYTTELSESMETODE I PERIODEN Rekvirent Miljø- og Fødevareministeriet Rådgiver Orbicon A/S Linnés Alle Taastrup Projektnummer Projektleder Camilla Merkel Udarbejdet af Erik Mandrup Jacobsen Kvalitetssikring Lars Brammer Nejrup Revisionsnr. 2 Godkendt af Susie S. Barfod Udgivet

40 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Lovgrundlag Gunstig bevaringsstatus Habitatdirektivets Bilag IV PROJEKTBESKRIVELSE NATURA 2000-OMRÅDERNE Målsætninger for Natura 2000-områderne NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING Forventede påvirkninger KONKLUSION REFERENCER... 21

41 Miljø- og Fødevareministeriet - Natura 2000-væsentlighedsvurdering 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Orbicon A/S med Aalborg Universitet som underrådgiver er af Miljø- og Fødevareministeriet blevet bedt om, at forestå udførsel af et forsøg, som skal belyse trykudligningsrørs potentiale som kystbeskyttelsesforanstaltning. I forbindelse med Aftale om udmøntning af pulje til kystbeskyttelse- og naturindsatser af 8. februar 2018 indgået imellem regeringens Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti er der afsat midler til udførsel af et forsøg, som skal belyse metodens effektivitet i relation til kystbeskyttelse af sandstrande. Aalborg Universitets kysteksperter er inddraget for at varetage design og evaluering af eksperimentet. Således vil design og evaluering af projektet ske efter videnskabelige præmisser af højt kvalificerede fagpersoner. Området for forsøgsopstillingen er valgt, da det er ikke har været muligt at finde andre strækninger, der på én gang opfylder de krav til kystmorfologi m.m., som et vellykket forsøg forudsætter, og som ikke ligger i tilknytning til Natura 2000-områder. Ved valg af forsøgsstrækning har følgende potentielt egnede lokaliteter, der alle ligger i tilknytning til Natura 2000-områder, været overvejet: Skallingens vestkyst (ved Ho Bugt, Esbjerg) Kysten ved Tversted plantage, Tannis Bugt, Vendsyssel Kysten mellem Skiveren og Kandestederne, Tannis Bugt, Vendsyssel Disse kyststrækninger har været bedømt ud fra kystprofilopmålinger for en længere årrække samt andet tilgængeligt materiale. Da det vurderes, at den samlede forsøgsstrækning ud over de givne 5 km med trykudligningsrør også skal indeholde en nødvendig kontrolstrækning på tilsvarende mindst 5 km (dvs. i alt mindst 10 km) vil den relevante strækning på Skallingen være for kort til formålet. På strækningen ved Tversted Plantage forekommer en delstrækning med kystfremrykning, hvorved denne ligeledes må bedømmes som uegnet. På den baggrund er det valgt at arbejde videre med den 15 km lange strækning i Tannisbugten. Evalueringen af forsøgsopstillingen vil bygge på gentagne nøjagtige opmålinger (fladenivellement) af sandoverfladen af forsøgs- og referencestrækninger i en forsøgsperiode på op til tre år. Baggrunden for nærværende notat er, at det område, hvor forsøget med trykudligningsrør ønskes gennemført, ligger i tilknytning til Natura 2000-område nr.1 Skagens Gren og Skagerrak og Natura 2000-område nr.2 Råbjerg Mile og Hulsig Hede. 4 / 21

42 Miljø- og Fødevareministeriet - Natura 2000-væsentlighedsvurdering Der er derfor gennemført en Natura 2000-væsentlighedsvurdering, der skal vise, hvorvidt en væsentlig negativ påvirkning af naturbeskyttelsesinteresserne kan afvises Lovgrundlag I området, hvor forsøget ønskes opstillet, ligger to af Danmarks internationalt beskyttede Natura 2000-områder. Disse omfatter efter den seneste justering per 1/ i alt 124 fuglebeskyttelsesområder og 269 habitatområder. Natura 2000-områderne er udpeget efter henholdsvis Habitatdirektivet (92/43/EF) og Fuglebeskyttelsesdirektivet (2009/147/EF, tidligere 79/409/EF). Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder i hele EU. Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne administreres i Danmark bl.a. gennem Miljøog Fødevareministeriets Bekendtgørelse nr 1240 af 24/10/2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Habitatbekendtgørelsen). Hovedprincippet for administrationen af Natura 2000-områderne kan kort beskrives således: Planer og projekter skal underkastes en foreløbig vurdering, (også kaldet screening eller væsentlighedsvurdering), med henblik på at vurdere, om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis den foreløbige vurdering konkluderer, at det ikke kan afvises, at en plan eller et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der gennemføres en egentlig Natura 2000-konsekvensvurdering. Der skal således forud for afgørelsen og med henblik på at vurdere, om der er krav om en konsekvensvurdering udarbejdes en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsens 6 (Habitatbekendtgørelsen 2018). Hvad enten der er tale om en væsentlighedsvurdering eller en egentlig konsekvensvurdering, er det Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, dvs. de arter og naturtyper, som områderne er udpeget af hensyn til, der er genstand for vurderingen. Vurderingen skal desuden foretages for det/de berørte Natura 2000-områder, og de målsætninger der er fastsat for disse i Natura 2000-planerne, jf. side 20 i vejledningen til habitatbekendtgørelsen (Naturstyrelsen 2011). 5 / 21

43 Miljø- og Fødevareministeriet - Natura 2000-væsentlighedsvurdering Målene for det enkelte område fastsættes efter bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden (2016), hvoraf det bl.a. fremgår, hvilke parametre, der er centrale for at vurdere, om et konkret anlæg eller tiltag kan forringe naturtyper og levesteder for en række arter. I ganske særlige og begrænsede tilfælde er der mulighed for at fravige beskyttelsen, og i så fald kræves kompenserende foranstaltninger Gunstig bevaringsstatus I kraft af sit EU medlemskab er Danmark forpligtiget til at opretholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte (udpegningsgrundlaget). Præcist hvad en gunstig bevaringsstatus indebærer, er forskelligt for de enkelte arter og naturtyper, som beskrevet i f.eks. Søgaard et al. 2005), der dog ikke har retlig status og ikke behandler forhold på specifikke lokaliteter. For arternes vedkommende må projekter eller planer ikke true de pågældende arter eller deres levesteder, dvs. at bestandene skal være stabile eller i fremgang, og at arealerne af de levesteder, som arterne er afhængige af, enten skal være uændrede eller stigende i forhold til tidspunktet for områdets udpegning. For naturtyperne er der tilsvarende typisk tale om, at arealet med den pågældende naturtype skal være stabilt eller stigende for at opretholde en gunstig bevaringsstatus Habitatdirektivets Bilag IV Af Habitatdirektivet fremgår, at medlemslandene skal indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets Artikel 12 og Bilag IV, uanset om disse forekommer inden for eller uden for et Natura 2000-område (Søgaard & Asferg 2007). I forbindelse med forsøgsopstillingen er havpattedyret marsvin den eneste relevante Bilag IV-art. 6 / 21

44 Miljø- og Fødevareministeriet - Natura 2000-væsentlighedsvurdering 2. PROJEKTBESKRIVELSE Formålet med det ansøgte projekt er at undersøge, om såkaldte trykudligningsrør kan anvendes som kystbeskyttelsesforanstaltning ved at reducere erosion og fremme kystopbygningen. Som undersøgelseslokalitet er udvalgt en 15 km lang kyststrækning i Tannisbugt fra Skiveren til Kandestederne i Nordjylland. Overordnet set skal projektet således etableres på 15 km strandflade, hvor der fysisk skal nedgraves rør på en i alt 5 km lang strækning. Da det fra Miljø- og Fødevareministeriets side er fastlagt, at forsøgsperioden er på op til 3 år, tager vurderingen af projektets mulige påvirkninger af Natura 2000-interesserne afsæt i denne tidsramme. Kravet til forsøgslokaliteten har været, at trykudligningsrørene skal placeres på en erosionskyst (tilbagerykningskyst), der i så høj grad som muligt er retlinet og homogen i langsgående retning. Valget af 5 delstækninger er begrundet i, at der derved opnås 2 formål. For det første opnås der mindst lige så meget referencestrækning som forsøgsstrækning. Dernæst opnås, at indflydelsen fra den langsgående sandtransport bedre kan bedømmes. Strækningernes beliggenhed fremgår af Figur 2-1 og Figur 2-2. På de to forsøgsstrækninger placeres trykudligningsrørene på stranden med 10 m afstand i transekter vinkelret på kystlinjen på hele strandbredden. Afstanden mellem transekterne er 100 m. Forsøgets formål er at undersøge, i hvilken grad trykudligningsrør på strandplanet kan standse eller bremse fjernelsen af sand fra det specifikke og afgrænsede kontrolområde på det udvalgte strandplan. 7 / 21

45 Miljø- og Fødevareministeriet - Natura 2000-væsentlighedsvurdering Figur 2-1: Projektområdet med stationering, startende med station 0 imod syd. 8 / 21

46 Miljø- og Fødevareministeriet - Natura 2000-væsentlighedsvurdering Figur 2-2: Beliggenhed af projektområdet med teststrækninger (markeret med blåt) og referenceområder (markeret med grønt). 9 / 21

47 Miljø- og Fødevareministeriet - Natura 2000-væsentlighedsvurdering 3. NATURA 2000-OMRÅDERNE Forsøget finder sted på grænsen mellem Natura 2000-område nr. 1 Skagens Gren, der består af Habitatområde H1 og Natura 2000-område nr. 2 Råbjerg Mile og Hulsig Hede, der består af Habitatområde H2 og Fuglebeskyttelsesområde H5 (Figur 3-1) Natura 2000-område nr. 1 Skagens Gren Området har et samlet areal på hektar, hvoraf 531 ha omfatter lysåbne naturtyper på land. Resten af Natura 2000-området er marint. I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet, er af international betydning (Miljøministeriet 2013a). De er værdifulde, da der er tale om store sammenhængende klitområder i noget nær naturlig tilstand med fri dynamik, naturlige vandstandsforhold og et varieret planteliv. Figur 3-1: Natura 2000-områdernes afgrænsning ved projektområdet. 10 / 21

48 Miljø- og Fødevareministeriet - Natura 2000-væsentlighedsvurdering Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 1 er sammenfattet i Tabel 1, hvor relevansen af at inddrage de enkelte arter og naturtyper i væsentlighedsvurderingen ligeledes er markeret. Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget kortlægning eller tilstandsvurdering af Natura 2000-områdets marine naturtype sandbanke (1110), men det er sandsynligt, at området for det ansøgte projekt inkluderer denne naturtype. De nærmeste områder med klitnaturtyper er kortlagt på selve Skagens Gren mere end 15 km fra området med forsøgsopstillingen, og disse er derfor ikke skønnet relevante at inddrage i forhold til Natura 2000-område nr. 1. Tabel 1: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 1 Skagens Gren. Relevansen af at inddrage den enkelte art eller naturtype i væsentlighedsvurderingen er markeret med ѵ. *: Prioriteret naturtype, for hvilken den danske stat har et særligt forvaltningsansvar. Udpegningsgrundlag Natura 2000-område nr. 1 Skagens Gren Habitatområde nr. 1 Naturtyper: Sandbanke (1110) Forklit (2110) Hvid klit (2120) Grå/grøn klit (2130) Klithede* (2140) Havtornklit (2160) Grårisklit (2170) Skovklit (2180) Klitlavning (2190) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Arter: Marsvin (1351) Relevans ѵ ѵ Natura 2000-område nr. 2 Råbjerg Mile og Hulsig Hede Området består af Habitatområde nr. 2 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 5. Området har et samlet areal på ha og består mest af vidtstrakte og sammenhængende klitområder på Skagens Odde. I den sydlige del af området ligger Nordeuropas største vandremile, Råbjerg Mile. Desuden kan fremhæves den særprægede afblæsningsflade, hvorover Råbjerg Mile har passeret, de mange fugtige klitlavninger, de næringsfattige søer og i øvrigt de mange forskellige klittyper. I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af international betydning. De er værdifulde, da der er tale om så store sammenhængende klitområder i noget nær naturlig tilstand, dvs. med fri dynamik, naturlige vandstandsforhold og et veludviklet og et varieret plante- og dyreliv (Miljøministeriet 2013b). 11 / 21

49 Miljø- og Fødevareministeriet - Natura 2000-væsentlighedsvurdering Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 2 er sammenfattet i Tabel 2, hvor relevansen af at inddrage de enkelte arter og naturtyper i væsentlighedsvurderingen ligeledes er markeret. Kortlagte forekomster af Natura 2000-beskyttede naturtyper i Natura 2000-området langs den berørte strækning er vist i Figur 3-2. Det fremgår heraf, at Forklit 2110 ikke er kortlagt på strækningen, selvom det må formodes, at den forekommer i området. Tabel 2: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 2 Råbjerg Mile og Hulsig Hede. Relevansen af at inddrage den enkelte art eller naturtype i væsentlighedsvurderingen er markeret med ѵ. *: Prioriteret naturtype, for hvilken den danske stat har et særligt forvaltningsansvar. Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 2 Råbjerg Mile og Hulsig Hede Habitatområde nr. 2 Relevans Naturtyper: Forklit (2110) ѵ Hvid klit (2120) ѵ Grå/grøn klit (2130) ѵ Klithede* (2140) ѵ Havtornklit (2160) ѵ Grårisklit (2170) ѵ Skovklit (2180) ѵ Klitlavning (2190) ѵ Lobeliesø (3110) Søbred med småurter (3130) Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Tørvelavning (7150) Stilkege-krat (9190) Skovbevokset tørvemose* (91D0) Arter: Hedepletvinge (1065) Stor vandsalamander (1166) Fuglebeskyttelsesområde nr. 5 Fugle: Rørdrum (Y) Hedehøg (Y) Plettet Rørvagtel (Y) Trane (Y) Hjejle (Y) Tinksmed (Y) Mosehornugle (Y) Natravn (Y) Hedelærke (Y) Markpiber (Y) Rødrygget Tornskade (Y 12 / 21

50 Miljø- og Fødevareministeriet - Natura 2000-væsentlighedsvurdering Figur 3-2: Kortlagte beskyttede naturtyper på den 15 km lange kyststrækning i Tannisbugt fra Skiveren til Kandestederne strækningen mellem Kandestederne 13 / 21