Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Transkript

1 Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til kystdirektoratet på tlf.nr eller via A. Oplysninger om ansøger Her anføres navn, adresse m.v. på ansøger. Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Se eksempler i vejledningen. Er der tale om flere ansøger, kan oplysninger om disse fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn Grundejerforeningen Nørlev Strand v/ Jens Buje Adresse Ths. P. Olesens Vej 7 Postnr. By 9800 Hjørring Telefon nr. Mobil nr jbuje@hotmail.dk Er ansøger ejer af ejendommen hvor kystbeskyttelsen placeres? Ja Nej. Oplysninger om ejer fremgår af samtykkeerklæring vedlagt ansøgningen B. Oplysninger om eventuel repræsentant for ansøger Punktet udfyldes, hvis ansøger ønsker at lade sig repræsentere eksempelvis nabo, rådgiver, entreprenør e.l. Denne vil være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens forløb. Husk samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn Ole Hessellund Adresse Postnr. By 7000 Fredericia Telefon nr. Mobil nr olehessellund@hotmail.com Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 1 Gr Nr. 154 Gotfred Fibigers Vej 6

2 C. Anlæggets placering Hvis anlægget strækker sig over flere ejendomme kan disse nævnes under punkt K Andre oplysninger Hvis ejendommen, hvorpå anlægget ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af ejeren som oplyst under punkt A, skal der vedlægges samtykkeerklæringer fra samtlige andre ejere. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Adresse Se bilag B -D Postnr. By Matrikel nr. Ejerlav Kommune D. Hvad søges der om beskyttelse mod? Erosion Oversvømmelse Udfyld punkterne E-H Udfyld punkterne E-F og I-J E. Beskrivelse af eksisterende forhold Findes der allerede kystbeskyttelse på ejendommen? Nej Ja, hvilken Skråningsbeskyttelse Sandfodring Høfde Bølgebryder Dige Andet: Hvis ja, angiv dok.nr. for evt. tilladelse: eller Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 2 Gr Nr. 154 Omtrentligt år for etablering:

3 F. Værdier Hvilke værdier ønskes beskyttet? Hus eller anden bebyggelse med faste installationer Infrastruktur (vej, sti, kloak m.v.) Andet, hvilket: Sommerhuse Hvorfor er kystbeskyttelse nødvendig? (Beskriv f.eks. hyppigheden af tidligere oversvømmelser, kysttilbagerykningens omfang, skader efter oversvømmelse eller erosion m.v.) Projektet omfatter 70m kyststrækning ud for Morgenvej ved Nørlev Strand, se bilag 1. Gennemgangen af kysten viser, at der er akut behov for at beskytte ejendommene mod erosion på projekt strækningen hvor flere sommerhuse er ødelagt i de sidste år og mange er truede inden for en kort årrække, se bilag G side Kystbeskyttelsen omfatter etablering af 70m fast skråningsbeskyttelse foran de to truede sommerhuse på Morgenvej, der tildækkes og kompensations sandfodres i hht. anvisning fra KDI i form af administrativ praksis af 28. april Projektstrækningen ligger syd for KDI s Vestkystlinier VL Profilkurven er analyseret af KDI og kronisk erosion i det aktive profil er fastlagt til at være fra +5,5m højde til -10m dybde hvor den gennemsnitlige årlige tilbagerykning på 3,8m per lbm. KDI har ved analyse af profilkurve samt luftfoto fra årene faslagt den maksimal årlig erosion til 10m skråningstilbagerykning. I hht. administrativ praksis betyder det at skråningsbeskyttelse tildækkes med sand i en bredde på 20m svarende til 2 x maksimal årlig erosion på 10m og at der udføres en morfologisk udfasning af læ- og luvside af tildækning på henholdsvis 100 m syd for og 50 m nord for den faste skråningsbeskyttelse. Det giver en initiel tildækningsmængde på m³ sand, se bilag 1. Der kompensations sandfodres løbende på niveau med den kroniske erosion på kyststrækningen ved tilførsel af m³ sand årligt til aktivt profil, kombineret med sikring af at skråningsbeskyttelse er tildækket. Der vil blive sandfodret med sand fra Hirtshals havn hvilket er sand eroderet fra samme kyst der tilbageføres i mindre mængde med lastbil og i primær mængde via fodring i aktivt profil fra søside af hensyn til miljø, økonomi og slidtage på vejnet. I forbindelse med forventet efterfølgende yderligere kystbeskyttelses ændringer og sandfodring af strækninger i kommende år mod syd til Lønstrup, skal sandfodringsmængder og tildækningsmængder revurderes i takt med et eventuelt reduceret behov på denne enkelte strækning. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 3 Gr Nr. 154 Ovenstående er begrundet i hvilke sandmængder der ville være nødvendige efter KDI s administrative praksis hvis høfderne ved Skallerup Klit var fjernet. I bilag G (COWI: Kystbeskyttelse ved Nørlev Strand, skitseprojekt for helhedsplan af maj 2016) fremgår det af skitseforslag 5 (side 77) at den maksimale profilerosion når høfderne er fjernet vil være 4 m(nu faslagt til 10m) og kronisk profilerosion 1m (nu fastlagt til 3,8 m). Det vil svare til en initiel dækningsmængede af sand på 3440m3( mod nu 13100m3) og en årlig kompensations sandfodring på 2015 m3 ( mod nu 12958m3). En væsentlig reduktion i de ret store omkostninger grundejerne vil have for at beskytte deres ejendom.

4 De rekreative værdier af stranden har i de seneste år desværre været betydeligt skæmmet af sommerhuse der ligger ødelagte i flere måneder af året på stranden. Uden kystbeskyttelse og uden at høfderne ved Skallerup Seaside Resort fjernes er der ikke udsigt til forbedring idet der er flere sommerhuse bag strækningen ind i landet. Der er således et akut behov for at sikre både ejendomme og rekreative værdier. Der ansøges på vegne af grundejerne om tilladelse til at udføre kystbeskyttelse som beskrevet i hosstående ansøgning med bilag Ansøgers overvejelser omkring værdien og levetiden af det, der ønskes beskyttet i forhold til udgifterne til etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen over en længere periode på år: Der er udarbejdet en økonomisk vurdering af forskellen mellem skadesomkostningerne og tiltagsomkostningerne for det valgte oplæg inden for en 50 års tidshorisont. Værdiforhold for kystbeskyttelse af del-strækningen er beregnet i bilag 1- under forudsætninger beskrevet i Bilag G side ( Maj udgave ). Konklusionen er, at hvis der foretages en investering i det valgte kystbeskyttelse på projekt strækningen, så vil det være muligt at opnå en nettogevinst. G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Er der tale om: Fodring (sand/ral) Etablering af ny kystbeskyttelse Skråningsbeskyttelse Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 4 Gr Nr. 154 Hvilken type kystbeskyttelse søges der om tilladelse til:

5 Høfde Forstærkning/renovering af anlæg Bølgebryder Fjernelse af eksisterende anlæg* Andet: *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig H. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod erosion Kort, der viser matrikelgrænser, bebyggelse/infrastruktur og skræntkant. På kortet skal afstanden fra bebyggelse til skræntkanten angives, og kystbeskyttelsens placering skal fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. For sandfodring skal mængde udlagt materiale pr. løbende meter kyst samt lagets tykkelse og profil oplyses. For kystbeskyttelsesanlæg skal materialestørrelse, tykkelse af lag, hældning og top- og bundkote i DVR90 fremgå. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Kystbeskyttelse, som etableres på søterritoriet, skal indtegnes på søkort. Fotos af stedet hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser afstanden mellem skrænten og det, der ønskes beskyttet. Vedlæg også gerne fotos der viser strækningen på hver side af lokaliteten Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 5 Gr Nr. 154 Materiale på nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen

6 I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Hvilken type kystbeskyttelse Er der tale om: Dige Etablering af ny kystbeskyttelse Højvandsmur Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Fodring (hævning af terræn med sand/ral) Forstærkning/renovering af anlæg Andet Fjernelse af eksisterende kystbeskyttelse* *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen Kort, der viser matrikelgrænser og højdekurver. På kortet skal bebyggelse/infrastruktur samt højvandsbeskyttelsens placering fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. Topkote, hældninger, bredde m.v. af konstruktionen skal fremgå af snittegningerne. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Fotos af stedet, hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser ejendom og det omkringliggende område. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 6 Gr Nr. 154

7 K. Andre oplysninger af relevans for ansøgningen Kan evt. uddybes i bilag Kystbeskyttelsesprojektet udføres langs kysten ved Nørlev Strand som beskrevet i Bilag 1 Projekt oversigtsplan, dimensionering, værdiberegning, snittegning af kystbeskyttelses anlæg Bilag B Matrikel oversigtsplan Bilag C Liste med grundejerforeninger, grundejere og ejerlav Bilag D Samtykke erklæringer grundejere, herunder grundejerforenings vedtægter. Bilag G Kystteknisk design basis, dimensionerings beregninger helhedsløsnings oplæg. L. Offentliggørelse af ansøgningen Det er Kystdirektoratets praksis, at ansøgningens oplysninger fra punkterne C-K offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside Det sker som led i den høring og orientering, som Kystdirektoratet er forpligtiget til at gennemføre. Herved opnås en effektiv og hurtigere behandling af sagen. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger og oplysninger om rent private forhold, uanset denne accept ikke blive offentliggjort. Det samme gælder oplysninger, som efter offentlighedsloven er undtaget fra aktindsigt Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 7 Gr Nr. 154 Jeg er indforstået med at oplysninger fra punkterne C-K kan offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside

8 M. Erklæring og underskrift Undertegnede (ansøger eller partsrepræsentant) erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Dato Fulde navn (benyt blokbogstaver) Underskrift XXX Ansøgningen sendes med post til: Kystdirektoratet Højbovej 1 Postboks Lemvig Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 8 Gr Nr. 154 Eller via kdi@kyst.dk

9 Vejledning til ansøgningsskema (vedrørende ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse) Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf eller på Punkt A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Der kan f.eks. være tale om beskyttelse af bebyggelse på lejet grund eller at kystbeskyttelsen foretages på en ubebygget strandmatrikel, som ikke ejes af den, der ønsker og opnår fordel af kystbeskyttelsen. Såfremt ansøger ikke er grundejer, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra grundejer. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Er der tale om flere ansøgere, kan oplysninger om disse ligeledes fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Punkt B. Oplysninger om ansøger, hvis denne ikke er grundejeren Ansøger, som ønsker at etablere kystbeskyttelse, kan vælge at lade sig repræsentere af eksempelvis en rådgiver, entreprenør eller en anden grundejere. Partsrepræsentanten vil fungere som projektansvarlig og være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens behandling. Afgørelse med tilhørende vilkår udstedes altid til ansøger. Hvis ansøger vælger at lade sig repræsentere af anden part, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Punkt C. Anlæggets placering Her angives hvor kystbeskyttelsen fysisk skal placeres, hvis dette ikke sker på ejers folkeregisteradresse som oplyst under punkt A. Kystbeskyttelsen kan f.eks. etableres på ejers sommerhusadresse eller på et fællesareal under en grundejerforening. Hvis den ansøgte kystbeskyttelse strækker sig over flere matrikler, skal ansøgningen vedlægges samtykkeerklæringer fra alle berørte grundejere. Det er vigtigt, at ejendommens matrikelnummer og ejerlavsbetegnelse angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde, indhentes fra kommunen eller findes på f.eks. Punkt D. Hvad søges der om beskyttelse mod Her angives om der søges om beskyttelse mod havets erosion eller mod oversvømmelse. I nogle tilfælde kan der være behov for begge dele. For at få tilladelse til erosionsbeskyttelse (f.eks. sand- eller ralfodring, skræntfodsbeskyttelse, høfde, bølgebryder) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod erosion. Behov for erosionsbeskyttelse siges at være til stede, når væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur risikerer ødelæggelse som følge af havets erosion inden for en kortere årrække. Kystdirektoratet vurderer behovet både ud fra forholdene på den enkelte ejendom på strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside For at få tilladelse til højvandsbeskyttelse (f.eks. dige, skråningsbeskyttelse, højvandsmure, sand- eller ralfodring) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod oversvømmelse. Behov for beskyttelse mod oversvømmelse siges at være til stede, når markante eller gentagende oversvømmelser fra havet medfører væsentlige skader på ejendom (materiel, løsøre, bebyggelse, landbrugsjord, infrastruktur m.v.). Kystdirektoratet vurderer behovet både i forhold til det man ønsker at beskytte og i forhold til strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 9 Gr Nr. 154 Punkt E. Oplysninger om eksisterende forhold på ejendommen Det er vigtigt for sagens behandling, at de eksisterende forhold på ejendommen beskrives, herunder om der er eksisterende kystbeskyttelse og hvornår og af hvem den er etableret. Er der tidligere udstedt en tilladelse til kystbeskyttelse

10 på matriklen, anføres tilladelsens dokumentnummer (ses i øverste, højre hjørne på tilladelsen). Hvis der er et eksisterende anlæg, uden at der er kendskab til en tilladelse, anføres anlæggets formodede etableringsår. Punkt F. Værdibetragtning Det er ikke uden omkostninger at etablere og vedligeholde kystbeskyttelse, og det vil derfor være en fordel for grundejer at gøre sig tanker om hvorvidt omkostningerne står mål med de værdier, som ønskes beskyttet i kystbeskyttelsens levetid. Faktorer som den forventede levetid af det beskyttede og af kystbeskyttelsen, hvor stor en skade der kan ske (især ved oversvømmelse) samt affektionsværdi af det beskyttede kan medtages i vurderingen. I ansøgninger om beskyttelse mod oversvømmelse kan det ligeledes være relevant at beskrive eventuelle tidligere oversvømmelser af grunden. Punkt G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til erosionsbeskyttelse på Kystdirektoratets hjemmeside Erosionsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt H. Nødvendige bilag til ansøgning om kystbeskyttelse mod erosion Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort, med matrikelgrænser skal tydeligt vise det beskyttede og afstanden fra dette samt dennes afstand til skræntkanten samt længden af kystbeskyttelsen. Anlæg, afstande mv. kan f.eks. indtegnes med tusch på kortet. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. tykkelse af sandlag, stenstørrelse, højde, bredde samt hældning af kystbeskyttelsen. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod erosion, kan findes på Anlæggets dimensionering: Kystbeskyttelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse, og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal kystbeskyttelsen dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Det er vigtigt, at kystbeskyttelsen projekteres, så offentlighedens passage langs stranden sikres. Hvis projektet bevirker, at afstanden mellem kystlinje og skrænt ved normalvandstand bliver væsentlig mindre pga. kystbeskyttelsens omfang eller kystens tilbagerykning, skal der ved projekteringen tages højde for dette i form af sandfodring, etablering af passage i anlægget eller andet. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på og Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 10 Gr Nr. 154 Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af kystbeskyttelse, især i form af hårde konstruktioner som skråningsbeskyttelse, høfder og bølgebrydere, medfører konsekvenser for andre ejendomme på kysten, f.eks. i form af øget erosion nedstrøms. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges bl.a. landskabelig og visuelle påvirkninger og om der bør suppleres med sandfodring for at kompensere for sandtab. På kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer.

11 Søkort, hvorpå anlægget er indtegnet, skal vedlægges, hvis kystbeskyttelsen strækker sig ud på søterritoriet. Fotos: Fotos skal vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kortet, hvor de enkelte fotos er taget. Punkt I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til højvandsbeskyttelse på Højvandsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort med matrikelgrænser og højdekurver, skal tydeligt vise bebyggelse og højvandsbeskyttelsens placering, f.eks. linjeføringen af et dige. Ligeledes skal det område, som opnår fordel af højvandsbeskyttelsen markeres. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. et diges kronehøjde og -bredde samt hældninger på for- og bagskråning. Endvidere skal digets opbygning og materialevalg fremgå. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod oversvømmelse, kan findes på Anlægets dimensionering: Anlæg til beskyttelse mod oversvømmelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal anlægget dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som f.eks. bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Beskyttelse mod oversvømmelse bør generelt trækkes så langt tilbage fra kysten som muligt. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på og Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af højvandsbeskyttelse kan medføre konsekvenser for andre arealer på kysten, f.eks. tørlægning af naturområder, som før blev oversvømmet jævnligt. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges det, om projektet bør indeholde kompenserende foranstaltninger. På kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer. Fotos: Fotos vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kort, hvor de enkelte fotos er taget. Punkt K. Andre oplysninger Her anføres andre oplysninger, der kan have relevans for ansøgningen. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 11 Gr Nr. 154 Punkt L. Offentliggørelse af oplysninger Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelse. Endvidere hører vi andre relevante myndigheder om projektets eventuelle indvirkning på deres forvaltningsområder.

12 Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 12 Gr Nr. 154 Ved at give tilladelse til offentliggørelse af oplysningerne på Kystdirektoratets hjemmeside, lettes sagsgangen betydeligt, da det dermed undgås, at oplysningerne skal fremsendes pr. post til hver enkelt berørt part.

13 03/09/ Nørlev Strand v. Morgenvej Bilag 1 Projekt oversigtsplan pr

14 Bilag 1 70m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand Kystbeskyttelse dimensionering Kystdirektoratets administrative praksis ved tildækkede skråningsbeskyttelse af 28. april 2016 danner basis for dimensioneringen af kystbeskyttelsen, se side 12. Maksimal akut erosion Maksimal akut årlig erosion fastlagt på baggrund af maksimalt historisk forekommende erosion på strækningen, se fig.2, samt luftfoto fra årene Maksimal erosion I hht. profilopmålinger svarer til 3,5 m per år Fig. KDI Kystprofil åli ger af skrå i gs tilbageryk i g VL 64 [Type here] 1

15 Bilag 1 70m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand Figur 3 : Vurdering af samlet maksimal akut og kronisk erosion ved Nørlev Strand opgjort ud fra KDIs opmålinger af skræntfoden( kilde : COWI Kystbeskyttelse ved Nørlev Strand Figur 6-12 ( Maj 2016 ), vedlagt som bilag G ) Den maksimale akutte erosion ved Skallerup og Nørlev Strand vurderes ud fra Figur6-12 at være 4,0m, når der ses bort fra den kroniske læsideerosion. Det vil sige at den maksimale kroniske erosion vurderes at være 4 meter hvis høfderne ved Skallerup Klit syd for Morgenvej var væk. Høfderne er desværre ikke væk så KDI har kikket på ortofotos, og fundet at den maksimale akutte erosion af skrænten ved Morgenvej er 10 m, når luftfotos fra lægges til grund. Se efterfølgende billede. [Type here] 2

16 Bilag 1 70m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand Billede: Tilbagerykning i 2010, 2012, 2014 Den maksimale akutte erosion af skrænten er ud fra luftfotos 10 m fra Den maksimale akutte erosion ved grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986 er 5 m fra , ved Nørlev 10 m og ved Skallerup 15 m. Så den maksimale akutte erosion ved Morgenvej fastsættes til 10 m, så længe høfderne ikke er væk. [Type here] 3

17 Bilag 1 70m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand Kronisk erosions niveau Kronisk erosion fastlagt på baggrund af gennemsnitlig forekommende erosion på strækningen opmålt af KDI der findes I målinger fra , se figur 1. Analysering af profilkurver viser en gennemsnitlig årlig kronisk erosion er 3,8m tilbagerykning af det samlede profil, der findes aktivt ved Morgenvej fra +5,5m ( højde af skrænt ) til dybde 10m. Fig. KDI Kystprofil åli ger Vestkystli ier I bilag G : COWI :Kystbeskyttelse ved Nørlev Strand ( side 81) bestemmer den årlige kroniske erosion ved VL1640 til 0,6m pr år før høfderne blev anlagt og anslået 1m ved Morgenvej. Det må derfor forventes at behovet for kompensationsfodring bestemt af kystprofilets tilbagerykning vil blive væsentligt reduceret når/hvis høfderne fjernes. [Type here] 4

18 Bilag 1 70m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand Dimensionering af skrånings beskyttelse Dimensionering udføres I hht. beskrivelse i bilag G Kystteknisk design basis side Eksisterende strandprofil højde ved skråningsfod er omkring 3 m uden kystbeskyttelse. I den ansøgte løsning vedligeholdes tildækning løbende på et niveau svarende til 2 x maksimal årlig erosion hvilket skal danne sikkerhed for at eventuel erosion under ekstreme storme vil finde sted I tildækningen. Kompensations sandfodring på et niveau modsvarende den kroniske erosion I hele det aktive profil hvilket yderligere danner sikkerhed for at dybde og bølgehøjde ikke øges ud for kyststrækningen. Tilstedeværelse af en strandprofil højde på mindst 1,00m DVR90 der tildækker fod af skråningsbeskyttelse I tilfælde af storme anvendes til dimensionering af skråningsbeskyttelsen. Dæksten dimension På baggrund af table 5.1, se også bilag G side 49, skal størrelsen af dæksten jvf. Hudsons og Van der Meers formel have en gennemsnitsvægt på min. 550 kg. [Type here] 5

19 Bilag 1 70m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand Bølge overskyl Jvf. table 5.2 dimensioneres skråningsbeskyttelsens højde og topbredde til at skulle være min. 3,4m høj og 4,00m bred for at kunne modstå bølgeoverskyl baseret på at strandens højde forudsættes at være mindst +1,00m DVR90, jvf. begrundelse beskrevet på side 3. Dimensioner af kystbeskyttelse I hht. de beregnede data fremgår af snittegning side 5. [Type here] 6

20 Bilag 1 70m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand [Type here] 7

21 Bilag 1 70m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand Lskråning = 70m, Llæside=50m, Lluvside=100m, Lhus=50m, Btildækning, skråning=20m, Btildækning, morfologisk skala=5m, Kote skråning, bund=0,5m, Kote, skråning top=3,5m, Kotetildækning, top=4,5m [Type here] 8

22 Bilag 1 70m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand Oversigtsplan over projektet er af tekniske årsager vedlagt som separat PDF som: Bilag 1 side 9 Oversigtsplan 70m Morgenvej, Nørlev Strand [Type here] 9

23 Bilag 1 70m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand Beregning af sandfodringsmængde I hht. adminstrativ praksis KDI : Tildækningsmængde ud for skråningsbeskyttelse: B maks = 10 m, L luv = 100 m, L læ = 50 m 2 x Kote tildækning top bund x B maks akut erosion x Lskråning = 2x10 x 4,0 x 70m = 5600 m³ Morfologisk skala = L( luv+læside) x( 0,25 Bmaks akut erosion x højde + =,75x0,5x2x Bmax x højde) = = 7500 m3 Tildækningsmængde i alt = m³ Årlig kronisk erosions kompensationsmængde 3,8m profil erosion x 15,5m højde x 220m længde 12958m³ per år. Værdiberegning: Priser baseret på tilbud opnået af Grundejerforeningen Nørlev Strand af m Kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand Initial omkostning Skråningsbeskyttelse Tildækning sand Hirtshals Havn Tildækning, læsning, transport mv Projektering, tilsyn, beplantning Mængde Enhed 70 m m m3 1 stk Pris/enhed incl.moms Total Omkostning kr kr kr kr kr Årlig vedligeholdelse Kompensations sandfodring Diverse m3 15 Total Der er ikke medregnet omkostninger til eventuel reetablering af tildækning kr kr kr Nutidsværdi beregning 50 års horisont ( mio kr ) Gevinst ved tiltag Bygninger Grundværdi Tiltagsomkostninger Initialomkostninger Vedligehold og sandfodring Netto gevinst [Type here]

24 Bilag 1 70m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand Kystdirektoratets administrationspraksis ved tildækkede skråningsbeskyttelse. Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering. Det følgende er tommelfingerregler. Tildækket skråningsbeskyttelse kan tillades hvis huset er beliggende indenfor 2 gange den maksimale akutte erosion Bmaks akut erosion. Her skal det inddrages, at akut erosion har forskellig udstrækning afhængigt af skræntens materiale. Mængder Tildækningsmængde I det følgende er den maksimale akutte erosion Bmaks akut erosion gennemgående basis for fastlæggelse af fodringsmængder og den morfologiske skala. Tildækningsmængden har til hensigt at sørge for at skråningsbeskyttelsen aldrig blottes og har en negativ effekt på et eller flere af de hensyn KDI skal afveje jf. kystbeskyttelsesloven. Den sikkerhed myndigheden skal have for at dette ikke sker, er den samme som ansøger ville vælge hvis beskyttelsen mod akut erosion udelukkende etableres som en sandbuffer. Bredden af tildækningsmængden Btildækning, skråning foran skråningsbeskyttelsen er mindst 2* Bmaks akut erosion såfremt der fodres mindst hvert 5 år. Bredden af tildækningsmængden i enderne Btildækning, morfologisk skala er 0,25* Btildækning, skråning Af hensyn til den morfologiske skala skal Lluvside være længere end Llæside. Af hensyn til at dette er tommelfingerreglen, at Lluvside = 2* Llæside. Lluvside = 10* Bmaks akut erosion Længden af skråningsbeskyttelsen L skråning er to gange husets bredde Lhus Koten af tildækningsmængdens topkote Kotetildækning topskal være lig med eller større end topkoten af skråningsbeskyttelsen Koteskråning top plus 1 meter Koten af tildækningsmængdens bundkote Kotetildækning bundskal være lig med eller mindre end bundkoten af skråningsbeskyttelsen Koteskråning bund Kompensationsfodring Kompensationsfodringen for den kroniske erosion skal foregå i hele tildækningsmængdens længde, og være mindst modsvarende den gennemsnitslige profil erosion [Type here] 11

25 Bilag 1 70m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand Kontrol Opfyldelsen af vilkår om tildækningsmængde skal dokumenteres vha opmåling og mængdeberegninger i tværprofiler. Der skal være et tværprofil for minimum hver 3* Bmaks akut erosion Opfyldelse af vilkår ved kompensationsfodring sker typisk gennem vejesedler, eller anden form for dokumentation for tilført mængde til kystprofilet. [Type here] 12

26 Notat Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Ilse Gräber Kortbilag - tilbagemelding vedr. ansøgning om tildækket stenkastning med kompenserende fodring ud for Morgenvej 2-8, Hjørring Kommune Billede: Tilbagerykning i 2010, 2012, 2014 Den maksimale akutte erosion af skrænten er ud fra luftfotos 10 m fra Den maksimale akutte erosion ved grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986 er 5 m fra , ved Nørlev 10 m og ved Skallerup 15 m. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) kdi@kyst.dk 1

27 Billede: Højdekurver Ovenstående ortofoto viser, at skrænten ligger i kote 5,5-6 m Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) kdi@kyst.dk 2

28 MAJ 2016 NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENING AF 1986 KYSTBESKYTTELSE VED NØRLEV STRAND SKITSEPROKEKT FOR HELHEDSPLAN

29

30 ADRESSE TLF FAX WWW MAJ 2016 NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENING AF 1986 KYSTBESKYTTELSE VED NØRLEV STRAND SKITSEPROKEKT FOR HELHEDSPLAN PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A PD-001 VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET CEL/MEDG/LAFN KONTROLLERET OJJ/JBUN GODKENDT CEL COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby cowi.dk

31

32 5 INDHOLD 1 Introduktion Kystinspektion Opstartsmøde Projektstrækningen Kystteknisk design basis Designforudsætning Vandstand Designvind Bølger Kystparallel sedimenttransport Historisk kystudvikling Kystteknisk vurdering Skitseprojektering Opbygning af kystbeskyttelse Dæksten Filtermateriale Bølgeoverskyl Strandfodring Indledende anlægsoverslag Skitseforslag til helhedsplan Målsætning Skitseforslag 1 Skitseforslag 2 Skitseforslag 3 Skitseforslag

33 Skitseforslag 5 Anbefaling Økonomisk vurdering 87 8 Referencer 91 9 Bilag B Tegninger Bilag C Liste med berørte grundejere Bilag D Samtykkeerklæringer 95

34 1 7 Introduktion På vegne af Nørlev Strand Grundejerforening af 1986 har Claus Holm inviteret COWI til at udarbejde skitseprojekt for helhedsplan for kystbeskyttelse ved Nørlev Strand samt ansøgning om tilladelse hos Kystdirektoratet. Denne rapport præsenterer resultatet af dette arbejde. Figur 1-1 viser kyststrækningen og den potentielle kysttilbagerykning på 25 års sigt, som grundejerne indledningsvist har estimeret og som søges afhjulpet med helhedsplanen. Figurerne viser også nogle af de involverede grundejerforeninger og Skallerup Seaside Resort, som deltager i projektet. Figur 1-1 Oversigt over projektstrækningen udarbejdet af Nørlev Strand Grundejerforening af 1986

35 8 Skitseprojektet tager udgangspunkt i grundejernes oplæg udarbejdet i forbindelse med fællesmødet i Hjørring den 13. november 2015 med deltagelse af Kystdirektoratet, Hjørring Kommune, grundejere og Skallerup Seaside Resort, samt skitseforslag præsenteret af Kystdirektoratet (KDI). Grundejerne har valgt at arbejde videre med en løsningsmodel, som omfatter skråningsbeskyttelse foran udsatte sommerhuse, tildækning og kompensationsstrandfodring ud fra et forventet erosionsbillede efter fjernelse af høfderne ved Skallerup Seaside Resort. Skitseprojektet udarbejdes ud fra en balance mellem grundejernes økonomiske ramme og ønsket om en langsigtet løsning. COWI har indgående kendskab til området og har i 2009/2012 udarbejdet projekt for vedligeholdelse af kystbeskyttelsen ved Lønstrup.

36 2 Kystinspektion 2.1 Opstartsmøde 9 Den deltog COWI i opstartsmøde ved Nørlev Strand, hvor projektet blev diskuteret med repræsentanter for grundejerforeningerne og Skallerup Seaside Resort. Den økonomiske ramme for projektet er fastsat til 12 millioner kroner inklusiv moms i initialomkostninger, og derudover 1 million kroner inklusiv moms til årlig vedligeholdelse. Grundejerne foretog sammen med COWI en inspektion af kysten ved Nørlev Strand. I forbindelse med inspektionen dokumenteres kystens aktuelle tilstand med fotos, som præsenteres i det følgende. 2.2 Projektstrækningen Figur 2-1 viser vandstanden i Hirtshals Havn i forbindelse med inspektionen mellem kl 15 og 17. Vandstanden var cirka +25 cm DVR90. Figur 2-1 Vandstand i Hirtshals Havn i forbindelse med inspektionen

37 10 Figur 2-2 viser projektstrækningen ved Nørlev Strand nordøst for pynten ved Lønstrup. Liver Å Nørlev Strand Skallerup Seaside Resort Lønstrup Figur 2-2 Kysten mellem Lønstrup og Liver Å, COWI 2014 Der er etableret omfattende kystbeskyttelse i form af skråningsbeskyttelse og bølgebrydere omkring Lønstrup og nordøst herfor ved Harrerenden og op mod Skallerup Seaside Resort. Dette har medført, at stranden er forsvundet på en længere strækning ved Lønstrup og Harrerenden, Figur 2-3.

38 Figur Kystbeskyttelse nordøst for Lønstrup Ved Skallerup Seaside Resort er der i slutningen af 80erne anlagt 4 høfder for at reducere kysttilbagerykningen og beskytte klitterne og det gamle renseanlæg, som nu fungere som pumpestation, se Figur 2-4. Nordre Klitvej Udsigten 4 Langelinie 3 2 Skallerup Seaside Resort 1 Pumpestation Figur 2-4 Høfder ved Skallerup Seaside Resort, COWI 2015 Figur 2-5 viser den vestligste høfde. Højden af høfderne stiger ind mod klitterne. Høfderne er bygget som T-høfder med en kort bølgebryder for enden. Figur 2-6 viser et typisk tværsnit af høfderne.

39 12 Figur 2-5 Første høfde fra vest med ralstrand vest for Skallerup Seaside Resort Figur 2-6 Eksisterende høfder vest for Skallerup Seaside Resort Der er indbygget en udløbsledning i den anden høfde fra vest, se Figur 2-7. Der er en høj ralstrand vest for de to vestlige høfder, som sammen med høfderne effektive beskytter klitterne og et hus bag ved. Ralstranden og høfderne beskytter også Svinkløvvej, som ligger umiddelbart bag klitterne. Stranden er mere sandet nordøst for den anden høfde ud for Skallerup Seaside Resort, se Figur 2-8. Der er erosion i klitterne og de to høfder mod nordøst har været bagskåret som følge af erosion, og er efterfølgende blevet forlænget indad mod land. Desuden er de to nordøstligste høfder blevet kortet af for at reducere læsideerosionen. Der er langt ind til husene bag den tredje høfde fra vest, se Figur 2-4.

40 Figur 2-7 Anden høfde fra vest med ralstrand vest for Skallerup Seaside Resort Figur 2-8 Tredje høfde fra vest ud for Skallerup Seaside Resort 13 Der er erosion i klitten vest for den fjerde høfde ud for sommerhusene ved Skallerup Seaside Resort, se Figur 2-9. Stranden er primært dækket af sand. Den stejle klint gør, at det er besværligt at komme ned på stranden.

41 14 Figur 2-9 Fjerde høfde fra vest ud for Skallerup Seaside Resort Læsideerosionen nordøst for den fjerde høfde fra vest har skabt en bugt op mod Nørlev Strand, Figur 2-10 og Figur Skallerup Seaside Resort har fjernet et sommerhus nordøst for høfden, som var truet af læsideerosionen. Der er flere sommerhuse umiddelbart nordøst for høfden, som inden for en kort årrække er truet af læsideerosion. Den fjerde høfde stabiliserer et større fremspring på stranden og klitterne, se Figur 2-4. Høfden er blevet afkortet for at reducere læsideerosionen, hvilket dog ikke har kunne afhjælpe problemet. Figur 2-10 Bugt nordøst for fjerde høfde fra vest ud for Skallerup Seaside Resort Kystbeskyttelsen i form af de fire høfder ved Skallerup Seaside Resort og den lange skråningsbeskyttelse ved Lønstrup, har medført, at der er omfattende læsideerosion ved Nørlev Strand nordøst for den sidste høfde. Høfderne fastholder en stor del af det ral der vandrer langs stranden, og derved eroderer den ubeskyttede sandklit nordøst for endnu hurtigere tilbage som følge af læsideerosionen.

42 15 Sommerhusene ved Udsigten og Nordre Klitvej, som ejes af Skallerup Seaside Resort, ligger et stykke fra klinten. Sommerhusene er ikke umiddelbart truet af erosion, men kan inden for en kort årrække komme tæt på klinten, hvis der ikke etableres kystbeskyttelse på strækningen. Figur 2-11 Sommerhuse ved Udsigten, Skallerup Seaside Resort Ved Morgenvej ligger sommerhusene helt ud til stranden, se Figur 2-12 og Figur Sommervej Majvej Martsvej Morgenvej Figur 2-12 Erosionstruede sommerhuse ved Morgenvej nordøst for høfderne ved Skallerup Seaside Resort, COWI 2015

43 16 Figur 2-13 Erosionstruede sommerhuse ved Morgenvej nordøst for høfderne ved Skallerup Seaside Resort Der er flere sommerhuse, som har fået undermineret fundamentet, se Figur Grundejerne har forsøgt at beskytte husene ved at forstærke fundamenterne og udlægge BIG-baller og sandfodring foran. Figur 2-14 Erosionstruede sommerhuse ved Morgenvej nordøst for høfderne ved Skallerup Seaside Resort De nuværende tiltag vurderes ikke at være tilstrækkelige til at beskytte husene hen over den kommende vinter. Der er således akut behov for effektiv skråningsbeskyttelse, hvis husene skal bevares. Ved Martsvej er der igen et stykke fra sommerhusene til klinten, se Figur 2-15.

44 Figur Klitterne foran sommerhusene ved Martsvej Ved Majvej ligger de yderste sommerhuse nu tæt på klinten og er således truet af erosion inden for en kort årrække, se Figur Figur 2-16 Klitterne foran sommerhusene ved Majvej Sommerhusene ved vejene Ved Klitten og Ved Kysten ligger meget tæt på havet og er akut truet af erosion, se Figur 2-17.

45 18 Nørlev Strandvej Ved Kysten Ved Klitten Figur 2-17 Sommerhusene ved Ved Klitten og Ved Kysten ligger helt ud til skrænten, COWI 2015 Senest er 3 af husene ved Ved Klitten styrtede i havet i januar og februar 2016, se Figur 2-18 til Figur Figur 2-18 Sommerhusene ved Ved Klitten ligger helt ud til skrænten

46 Figur 2-19 Rester af ødelagte sommerhus ved Ved Klitten Figur 2-20 Ødelagte sommerhuse ved Ved Klitten 19

47 20 Figur 2-21 Sommerhus forsvinder ved Ved Klitten, TV2, Figur 2-22 Ødelagt sommerhus ved Ved Klitten Sommerhusene langs Ved Kysten ligger nu også meget tæt på klinten og er akut truet af erosion, se Figur 2-23 og Figur 2-24.

48 Figur Truede sommerhuse ved Ved Kysten Nedkørslen til stranden ved Nørlev Strandvej virker som en kort høfde og har således reduceres erosionen lidt på vest-siden af rampen, se Figur Husene ligger dog meget tæt på kanten og vurderes derfor også at være i akut fare for at blive ødelagt. Figur 2-24 Truede sommerhuse ved Ved Kysten set fra nedkørselsrampen ved Nørlev Strandvej

49 22 Kysten ændrer gradvist orientering nordøst for nedkørslen og erosionsraten er derfor lavere her, se Figur 2-2. Der er generelt længere fra husene til klinten nord for nedkørslen, se Figur Der er dog enkelte huse nord for nedkørslen, som ligger kritisk tæt på klinten, se Figur 2-25 og Figur Desuden ligger vejen Udemarken meget tæt på klinten umiddelbart nord for nedkørslen. Vejen er således også i fare for at erodere bort inden for få år. På længere sigt vil en del af husene langs Udemarken også kunne blive truet, hvis ikke der ikke etableres kystbeskyttelse langs denne strækning, se Figur Figur 2-25 Stranden nordøst for Nørlev Strandvej

50 Figur 2-26 Truede sommerhuse nordøst for nedkørselsrampen ved Nørlev Strandvej Figur 2-27 Stranden nordøst for Nørlev Strandvej 23 Gennemgangen af kysten viser, at der er akut behov for en helhedsløsning for at beskytte ejendommene langs Nørlev Strand mod yderligere kysterosion og derved forhindre, at flere huse falder i havet. Projektstrækningen dækker ikke kysten nordøst for nedkørslen ved Nørlev Strandvej. Den korte afstand fra vejen til klinten og de truede sommerhuse ved Udemarken nævnes for at gøre opmærksom på, at kystbeskyttelsesprojektet idealt set bør inkludere hele strækningen fra de yderste sommerhuse ved Udemarken til rundt om pynten mod syd ved Lønstrup, se Figur 2-2.

51 24 3 Kystteknisk design basis 3.1 Designforudsætning Levetiden for den hårde kystbeskyttelse ved Nørlev Strand antages at være 50 år, hvorefter konstruktionerne sandsynligvis skal forstærkes. Afhængig af udviklingen, herunder vandstandsstigningen i havet, må man påregne at stenbeskyttelsen skal vedligeholdes. Den hårde kystbeskyttelse ved Nørlev Strand skitseprojekteres til at kunne modstå en 50 års stormhændelse om 50 år, svarende til praksis inden for området. Strandfodring er dynamisk, og er derfor ikke omfattet af ovenstående designforudsætninger, se i stedet afsnit vedrørende strandfodring. 3.2 Vandstand Normal vandstand Ifølge Den Danske Havnelods er forskellen mellem middelspringtidshøjvande og middelspringtidslavvande normalt 0,3 m i Hirtshals. Vestlige storme kan give indtil 1,5m højvande og østlige storme indtil 1m lavvande ud for kysten, Ref Ekstrem vandstand Følgende figurer viser Kystdirektoratets højvandstatistikker for Hirtshals Havn for dybt vand uden for bølgebrydningszonen, se Figur 3-1 til Figur 3-3, Ref. 18. Figurerne viser, at vandstanden ud for kysten ved Hirtshals er +143 cm over middelvandstanden for en 50 års stormhændelse.

52 25 Figur 3-1 Kystdirektoratets højvandsstatistik fra 2012 for Hirtshals Havn, Ref. 18 Figur 3-2 Kystdirektoratets højvandsstatistik fra 2012 for Hirtshals Havn, Ref. 18

53 26 Figur 3-3 Kystdirektoratets højvandsstatistik fra 2012 for Hirtshals Havn, Ref Eustatisk havspejlsstigning Ved fastlæggelse af designvandstande, skal der tages højde for den forventede vandstandsstigning som følge af den globale opvarmning inden for konstruktionernes levetid. De forventede vandstandsstigninger er vurderet af DMI på baggrund af IPCCs seneste klimarapport, se Tabel 3-1 og Figur 3-4, Ref. 4. De forskellige scenarier i Tabel 3-1 refererer til forskellige forudsætninger vedrørende fremtidig udledning af CO₂ og temperaturstigning. I forbindelse med almindelige kystprojekter, hvor der ikke er stor risiko for alvorlige skader og tab af menneskeliv i forbindelse med stormflod, og hvor det er forholdsvist let senere at forstærke konstruktionerne anbefaler COWI at benytte IPCCs bedste middelestimat i beregningen af designvandstanden.

54 [m] 27 [m] Tabel 3-1 Eustatisk havspejlsstigning for Danmark, DMI, Ref. 4 Figur 3-4 Eustatisk havspejlsstigning for Danmark, DMI, Ref. 4 Figur 3-4 viser, at middelvandstanden i Danmark om 20 år forventes at ville være forøget med +21 cm, om 50 år med +34 cm og om 100 år med +57 cm for et middelscenarie (RCP4,5) i forhold til Der er dog en betydelige usikkerhed på estimaterne. DMI vurderer, at den øvre grænse for havspejlsstigningen er +1,2m frem mod år 2100, Ref. 4. Dette er dog noget over forudsigelserne for IPCCs bedste bud.

55 Isostatisk landhævning I forbindelse med udregningen af den absolutte havspejlsstigning, skal der også tages højde for, at der er sket landhævning i Danmark siden sidste istid og at dette stadig foregår. Den årlige landhævning er vist på Figur 3-5, som for området ved Lønstrup er 1,65mm pr. år. Figur 3-5 Isostatisk landhævning i Danmark, KDI, DMI, DTU Space Dette giver en landhævning på 8cm de næste 20 år, 12cm de næste 50 år og 21cm de næste 100 år i forhold til Landhævningen skal modregnes i forbindelse med bestemmelsen af den fremtidige designvandstand Designvandstand på dybt vand På baggrund af overstående er designvandstanden på dybt vand ud for Hirtshals Havn beregnet for en række typiske designscenarier, se Tabel 3-2.

56 29 Tabel 3-2 Designvandstand ved Hirtshals Havn uden for bølgebrydningszonen Derudover skal der tages højde for bølge- og vind-stuvning (setup), der er lokal vandstandsstigning langs kysten, som fremkommer i forbindelse med bølgebrydning og kraftig pålandsvind Sammenligning med historiske storme Tabel 3-3 viser en oversigt over de højeste målte vandstande på dybt vand ved Hirtshals Havn mellem 1966 og Tabel 3-3 Højste målte vandstande ved Hirtshals Havn, Ref. 18 Tabellen viser, at der er flere tilfælde, hvor stormvandstanden har været tæt på +143 cm over middelvandspejlet svarende til en 50 års storm. De historiske målinger underbygger den beregnede designvandstand på 165 cm for en 50 års storm om 50 år på dybt vand som et realistisk scenarie.

57 Designvandstand på lavt vand I forbindelse med bestemmelse af designvandstanden foran sommerhusene ved Nørlev Strand skal der ud over designvandstanden på dybt vand, tages højde for bølge-setup og vind-setup. Bølge-setup og vind-setup er lokal vandstandsstigning langs kysten, som fremkommer i forbindelse med bølgebrydning og kraftig pålandsvind. Bølge-setup kan være i størrelsesordenen op til % af bølgehøjden uden for brydningszonen. Tabel 3-4 viser den estimerede designvandstand på lavt vand, som benyttes til at skitsedimensionere nye skråningsbeskyttelser. Designvandstand på dybt vand (m) Hs på dybt vand (m) Tp (s) Designvandstand på på lavt vand (m) Tabel 3-4 Designvandstand på lavt vand Bølgeforholdene er beskrevet yderligere i det følgende. I forbindelse med detailprojekteringen anbefales det at lave en numerisk modelberegning af vandstand, bølgeforhold og erosion af stranden i forbindelse med en designstorm for at verificere designforholdene for skråningsbeskyttelserne. 3.3 Designvind COWI vurderer på baggrund af analyser af vindmålinger fra DMI i Nordjylland en storm med en returperiode på 50 år til at være omkring 30m/s fra vestlige og nordlige retninger. I forbindelse med detailprojektering foreslås det at udarbejde mere dybdegående analyse af vindforholdene ud fra vinddataene fra Hirtshals Havn. Dette arbejde ligger dog uden for nærværende skitseprojekt. 3.4 Bølger Ekstrembølger på dybt vand COWI har benyttet den numeriske model MIKE21 SW til at modellere bølgerne på dybt vand ud for Nørlev Strand baseret på en estimeret 50 års designstorm med en middelvindhastighed på 30m/s fra vindretninger mellem vest og nord, se Figur 3-6 til Figur 3-9.

58 31 Bølgerne er så store, at bølgehøjden aftager langt fra kysten som følge af bundfriktion og bølgebrydning. I forhold til skitseprojektering er bølgeforholdene umiddelbart ud for kysten mere relevante for at kunne bestemme bølge-setup og designbølger foran konstruktionerne. Desuden har den numeriske model ikke tilstrækkelig opløsning til at modellere bølgerne korrekt på lavt vand. Bølgeforholdene er udtrukket ved den røde markering på figurerne og de største bølger herfra er benyttet i forbindelse med bestemmelse af designbølgehøjde og vandstand på lavt vand foran de nye konstruktioner, hvilket er beskrevet i følgende afsnit. Figur 3-6 Bølgeforhold Hs, m på dybt vand for vind på 30 m/s fra 270 grader nord

59 32 Figur 3-7 Bølgeforhold Hs, m på dybt vand for vind på 30 m/s fra 300 grader nord Figur 3-8 Bølgeforhold Hs, m på dybt vand for vind på 30 m/s fra 330 grader nord

60 Figur Bølgeforhold Hs, m på dybt vand for vind på 30 m/s fra 0 grader nord Modelberegningerne giver en maksimal designbølgehøjde på 20,6m vanddybde ud for Nørlev Strand på Hs=7,7m med en bølgeperiode på Tp=13,9s for en estimeret 50 års storm med 30m/s fra mellem vest og nord Stormbølger på lavt vand Bølgerne tæt på land er dybdebegrænsede og reduceres ind mod kysten. Bølgeforholdene på lavt vand er beregnet ud fra Godas formel baseret på stormbølgeforholdene præsenteret i det foregående, Ref. 21. Kystdirektoratets opmålingsprofiler viser, at den stejleste hældning af kystprofilet foran stranden er i størrelsesordenen 1:20, hvilket benyttes til beregning af bølgeforholdene foran konstruktionerne, se Figur 3-18 og Figur Dette vurderes, at være konservativt. Figur 3-10 viser, hvordan bølgehøjden aftager ind mod kysten afhængigt af vanddybden. Beregningen bør foretages med numerisk model i forbindelse med detailprojektering af konstruktionerne baseret på aktuelle kystprofiler. I forbindelse bølgeberegning vha. Godas formel benyttes den totale vanddybde ud fra den aktuelle vandstand på dybt vand samt eventuel erosion af strandprofilet foran konstruktionerne.

61 34 Figur Dybdebegrænset bølgehøjde tæt på kysten i forbindelse med storm med returperiode på 50 år Kystparallel sedimenttransport Figur 3-11 viser sammenhængen mellem den modellerede kystparallelle sedimenttransportkapacitet og kystnormalens orientering ved Lønstrup, dvs. en linje vinkelret på vandlinjen, Ref. 8. Figur 3-11 Relation mellem gennemsnitlig årlig kystparallel nettotransport og kystorientering (positive transport er mod nord), Ref. 8 Syd for pynten ved Lønstrup har kystlinjen en orientering på omkring 295 grader. Nord for pynten drejer kysten til ca Det bevirker, at den kystparallelle sedimenttransportkapacitet øges. På kyststrækningerne syd for pynten ved Lønstrup er den langsgående sedimenttransportkapacitet nordgående og ca m 3/år.

62 35 Nord for Lønstrup er den langsgående sedimenttransport nordgående ca m³/år. Der er altså et underskud i det teoretiske sedimentbudget på i størrelsesordenen m³/år i området omkring Lønstrup. Både nord og syd for Lønstrup afviger kystlinjens aktuelle orientering fra ligevægtsorienteringen, dvs. den orientering, der giver en kystparallel nettotransport på 0, se Tabel 3-5, Ref. 8. Tabellen viser, at der er nogen variation i ligevægtsorienteringen for de enkelte år, hvilket skyldes variationer i bølgeklimaet. Tabel 3-5 Kystens ligevægtsorientering i middel og år for år Set over en længere periode kan den karakteristiske bølgeindfaldsvinkel bestemmes til omkring 12 syd for pynten og 34 nord for pynten. 3.6 Historisk kystudvikling Kysttilbagerykning baseret på luftfoto Den historiske udvikling af kysten ved Nørlev Strand er indledningsvist vurderet ud fra KDIs analyse fra luftfoto og historiske kort, se Figur 3-12 og Figur Figur 3-12 og Figur 3-13 viser, at den historiske kysttilbagerykning varierer langs kysten. Generelt er der en betydelig kysttilbagerykning omkring Lønstrup. Den største kysttilbagerykning i området ses sydvest for pynten ved Lønstrup. Vandlinjen er her rykket op til 225m tilbage mellem 1885 og Dette svarer til en gennemsnitslig tilbagerykning på cirka 1,9m/år. Generelt falder kysttilbagerykningen fra Lønstrup op mod Liver A, hvor der i nogle områder et sket på-lejring mellem 1885 og 2004.

63 36 Figur 3-12 Historisk kystudvikling omkring Lønstrup mellem 1885 (Gul) og 2004 (Blå) (Kystdirektoratet). Luftfotoet er fra 2011 (Google Earth) Figur 3-13 viser, at vandlinjen er rykket i størrelsesorden 175m tilbage ved Morgenvej ved Nørlev Strand mellem 1885 og 2011 (gul pil). Dette svarer til en gennemsnitslig tilbagerykning på cirka 1,4m/år.

64 Figur Historisk kystudvikling ved Nørlev Strand mellem 1885 (Gul) og 2004 (Blå) (Kystdirektoratet). Luftfotoet er fra 2011 (Google Earth) Den omfattende kysttilbagerykning skyldes, at der er et underskud i sedimentbudgettet omkring kystfremspringet ved Lønstrup som følge af orienteringen af kysten på strækningen. Den kystparallelle sedimenttransport øges fra sydvest mod nordøst omkring Lønstrup. Kysten er mere stabil omkring Liver Å som følge af, at kysten her gradvist ændrer orientering og den kystparallelle sedimenttransport derfor er mere konstant op langs kysten. Figur 3-14 viser den historiske kystudvikling ved Nørlev Strand før og efter anlæggelsen af høfderne ved Skallerup Seaside Resort baseret på analyse af historiske kort og luftfoto. Figuren viser digitaliserede vandlinjer og vegetationslinjer udvalgte år siden Vandlinjen fra 1885 er lagt ind i en CAD fil sammen med en række af COWIs ortofotos (1954, 1995 og 2015), som alle er georefererede. Usikkerheden på placeringen af vandlinjen i 1885 vurderes til +/- 2 til 3m. COWIs ortofotos har en høj opløsning og nøjagtighed vurderes derfor at være bedre end +/-1m.

65 38 Figur 3-14 Historisk kystudvikling ved Nørlev Strand mellem 1885 og Tegning A PT-002 Figur 3-14 viser placeringen af Kystdirektoratets Vestkystmålelinjer, som benyttes til at kvantificere kystudviklingen ved Nørlev Strand (VL 1630, VL 1640, VL 1650, VL 1660). Tabel 3-6 opsummerer resultaterne af analysen af luftfotoene ved Nørlev Strand. Høfderne ved Skallerup blev anlagt i 1987 til Kystbeskyttelsen ved Lønstrup blev anlagt omkring Analysen er derfor delt op i følgende tre perioder baseret på de tilgængelige luftfoto:

66 : Før der blev etableret kystbeskyttelse ved Lønstrup : I perioden anlægges skråningsbeskyttelser og bølgebrydere ved Lønstrup og høfder ved Skallerup Seaside Resort : Efter der blev etableret høfder ved Skallerup Seaside Resort. Tabel Historisk kystudvikling ved Nørlev Strand mellem 1885 og 2015 baseret på luftfoto Tabel 3-7 viser sedimentbudgettet ved Nørlev Strand i de tre perioder og ved de 4 profiler. Tabel 3-6 og Tabel 3-7 viser, at kysterosionen er steget markant i projektområdet i takt med, at der er etableret kystbeskyttelse ved Lønstrup og Skallerup Seaside Resort. Erosionen på projektstrækningen er steget fra cirka m³/år til m³/år. Tabel 3-6 viser, at tilbagerykningen af vegetationslinjen er stoppet ved høfderne ved VL Omvendt er der omfattende læsideerosion nordøst for høfderne, VL 1650 ( ), se Tabel 3-6 og Figur Læsideerosionen aftager generelt herfra mod nordøst op mod Liver Å.

67 40 Tabel 3-7 Sedimentbudget ved Skallerup og Nørlev Strand mellem 1885 og 2015 baseret på luftfoto Kysttilbagerykning baseret på KDIs Vestkystlinjer I forbindelse med dette skitseprojekt har Kystdirektoratet leveret en række data til beskrivelse af den historiske udvikling af skræntfod og kystprofil ved Nørlev Strand. Informationerne er fundet på baggrund af Kystdirektoratets Vestkystprofiler, som opfatter opmåling af kystprofiler langs hele Vestkysten over en længere årrække. De leverede data dækker perioden 1972 til Lokaliseringen af de analyserede profiler er vist på Figur 3-14 og Figur Høfderne ved Skallerup Seaside Resort er anlagt i perioden 1987 til Analysen af kystprofilerne er derfor delt op i forhold til Figur 3-15 Lokalisering af Kystdirektoratets Vestkystmålinger Linje 1630, 1640, 1650, 1660

68 41 Figur 3-16 viser udviklingen af skræntfoden ved Skallerup Seaside Resort og Nørlev Strand før og efter anlæggelsen af høfderne ved Skallerup Seaside Resort. Figur 3-16 viser, at kysten generelt er rykket tilbage på hele strækningen. Figuren viser også erosionsrater i form af hældningerne af kurverne, som desuden er listet i Tabel 3-8. Tabellen viser, hvorledes høfderne har ændret kystudviklingen langs kysten. Figur 3-16 Historisk kystudvikling af skrænten ved Nørlev Strand mellem 1972 og 2012 baseret på Kystdirektoratets Vestkystmålinger Linje 1630, 1640, 1650, 1660 Tabel 3-8 Historisk kystudvikling af skrænten ved Nørlev Strand mellem 1972 og 2012 baseret på Kystdirektoratets Vestkystmålinger Linje 1630, 1640, 1650, 1660 Høfderne har bremset den omfattende erosion af stranden mellem høfderne, som ligger nordøst for den langs skråningsbeskyttelse op mod Lønstrup. Der er i stedet sket en kraftig forøgelse af erosionen nordøst for høfderne. Kysterosionen ved

69 42 Nørlev Strand er nogenlunde uforandret i hele perioden. Nord for projektstrækningen er der sket en forøgelse af kysttilbagerykningen. Kysterosionen er mindst mellem høfderne og størst umiddelbart nordøst for. Herfra aftager kysterosionen op mod Liver Å. Tabel 3-9 viser, at erosionen i hele projektområdet er steget fra cirka m³/år til cirka m³/år efter at høfderne er bygget. Tabel 3-9 Sedimentbudget ved Skallerup og Nørlev Strand mellem 1972 og 2012 baseret på Kystdirektoratets Vestkystmålinger Linje 1630, 1640, 1650, 1660, Skrænt Figur 3-17 viser en tilsvarende analyse af kystprofilet baseret på Kystdirektoratets data. Kystprofilets placering er beregnet ud fra en vægtning af hele det aktuelle aktive kystprofils sedimentvolumen (Pers. Komm. KDI). Analysen er igen delt op i to perioder henholdsvis før og efter anlæggelsen af høfderne ved Skallerup Seaside Resort. Tabel 3-10 viser kysterosionen og ændringen af kysterosionen i kystprofilerne efter anlæggelsen af høfderne. Tabel 3-11 viser det samlede sedimentbudget for projektområdet baseret på analysen af kystprofilet. Analyserne af skrænten og kystprofilet baseret på KDIs data viser samme forøgelse af erosionen af projektstrækningen efter anlæggelsen af høfderne ved Skallerup Seaside Resort.

70 43 Figur 3-17 Historisk kystudvikling af kystprofilet ved Nørlev Strand mellem 1972 og 2012 baseret på Kystdirektoratets Vestkystmålinger Linje 1630, 1640, 1650, 1660 Tabel 3-10 Historisk kystudvikling af kystprofilet ved Nørlev Strand mellem 1972 og 2012 baseret på Kystdirektoratets Vestkystmålinger Linje 1630, 1640, 1650, 1660, Profil Tabel 3-11 Sedimentbudget ved Skallerup og Nørlev Strand mellem 1972 og 2012 baseret på Kystdirektoratets Vestkystmålinger Linje 1630, 1640, 1650, 1660, Profil

71 Kystprofiler baseret på KDIs Vestkystmålinger Figur 3-18 og Figur 3-19 viser KDIs kystprofiler nordøst for høfderne ved Skallerup Seaside Resort og ved Nørlev Strand, se Figur 3-14 og Figur Figurerne viser, at der over tid er store variationer i kystprofilet helt ud til 10m dybde. Der er flere dynamiske revler langs kysten, som medvirker til at skabe den store dynamik med vertikale udsving på op til 3-4 m. Klitterne og baglandet langs kysten er i størrelsesorden 5-7 m over havet. Dette giver samlet set en højde på det aktive kystprofil på omkring 15 m, hvilket er benyttet i beregningerne af sedimentbudgettet. Figur 3-18 Historisk udvikling af kystprofilet ved Skallerup Seaside Resort nordøst for høfderne, Kystdirektoratets Vestkystlinje 1650

72 Figur Historisk udvikling af kystprofilet ved Nørlev Strand, Kystdirektoratets Vestkystlinje 1640 Hældningen af strandprofilet ved Nørlev Strand er ud fra Figur 3-18 og Figur 3-19 vurderet til at være op til 1:20, hvilket er benyttet i beregningen af bølgehøjden på lavt vand foran nye skråningsbeskyttelser.

73 46 4 Kystteknisk vurdering Tabel 4-1 viser en sammenligning af sedimentbudgettet for projektstrækningen baseret på luftfoto, skræntfod og kystprofiler, som beskrevet i det foregående. Analyserne viser samme billede af kysterosionen efter høfderne blev bygget og i den periode, hvor der blev etableret kystbeskyttelse ved Lønstrup. Tabel 4-1 Sedimentbudget ved Skallerup og Nørlev Strand. Kysterosion m³/år og m³/år/m Erosionen af kysten i projektområdet er steget markant i takt med udbygningen af den hårde kystbeskyttelse ved og nordøst for Lønstrup. Den naturlige erosion vurderes at være omkring m³/år langs den cirka 2000 m lange projektstrækning svarende til cirka 10 m³/m/år. Efter den hårde kystbeskyttelse er blevet anlagt er erosionen steget til op mod m³/år. Forøgelsen af erosionsraten vurderes primært at skyldes den hårde kystbeskyttelse rundt om pynten ved Lønstrup, Harrerenden og Skallerup Sea Side Resort, da kysten sydvest for Lønstrup er ubeskyttet og eroderer kraftigt fra Furreby op mod Lønstrup. Den strandfodring, der er blevet udført ved Lønstrup og Harrerenden har ikke kunnet forhindre læsideerosionen ved Nørlev Strand. Gennemgangen af kysten viser, at der er akut behov for en helhedsløsning for at beskytte ejendommene langs Nørlev Strand mod yderligere kysterosion og derved forhindre, at flere huse falder i havet.

74 47 Stranden er forsvundet foran skråningsbeskyttelserne på en lang strækning ved Lønstrup og Harrerenden. Desuden er der kun kort afstand fra stranden til vejen og de yderste sommerhuse ved Udemarken. Derimod er stranden mere stabil nord for Liver Å op mod Hirtshals. Ideelt set bør der laves en samlet helhedsløsning for kystbeskyttelsen som minimum omfatter sandfodring på strækningen umiddelbart sydvest for Lønstrup til og med Udemarken for sikre en fornuftig balance i sedimentbudgettet og derved stabilisere stranden. Dette ligger dog uden for dette skitseprojekt, som kun omfatter Nørlev Strand. Analyserne viser, at den naturlige erosion langs projektstrækningen er m³/år. Som del af det kommende kystbeskyttelsesprojekt ved Nørlev Strand bør grundejerne derfor strandfodre med m³/år i middel for at vedligeholde deres strækning. Kystdirektoratet har i forbindelse med et lignende projekt på Sjælland givet tilladelse på baggrund af tilsvarende mængdeberegning.

75 48 5 Skitseprojektering 5.1 Opbygning af kystbeskyttelse Den hårde kystbeskyttelse ved Nørlev Strand skitseprojekteres for en 50 års storm om 50 år. Konstruktionerne opbygges med et filterlag af ral. Under filterlaget placeres en geotekstil for at reducere risikoen for sætninger. Filterlaget beskyttes med et lag dæksten, som kan modstå bølgernes påvirkning under en designstormhændelse. Der er valgt en løsning med et lag dæksten for at reducere stenmængden og derved anlægsomkostningerne. Dækstene skal pakkes tæt for at sikre konstruktionens stabilitet og styrke. Da arbejdet foregår oppe på stranden, er det muligt at kontrollere, at disse krav er opfyldt, og en løsning med et lag sten er acceptabel. Dele af eksisterende høfder kan evt. fjernes og stenmaterialerne herfra genindbygges i filterlaget på nye konstruktioner. Egnede dæksten sorteres fra og genindbygges i dæklaget og i tåen. Eksisterende strand graves op og klinten afrettes, så skråningsbeskyttelserne kan opbygges. Tåen af nye skråningsbeskyttelser graves ned i stranden for at beskytte mod underminering i forbindelse med storme. Skråningsbeskyttelserne dækkes af sand og stranden foran strandfodres for at opbygge en sandbuffer. Skråningsbeskyttelserne skal således virke som stormerosionsbeskyttelse af husene langs de mest udsatte strækninger. Det forudsættes, at stranden foran skråningsbeskyttelserne vedligeholdes ved løbende strandfodring. Dette vil forhindre underminering af skråningsbeskyttelserne på sigt og bevare den nuværende strand bedst muligt. Der bør afsættes i størrelsesorden kr/år til løbende vedligeholdelse af nye skråningsbeskyttelser. Vedligeholdelsen vil primært omfatte affasning af enderne af skråningsbeskyttelserne i tilfælde af, at skråningerne eroderer yderligere tilbage ved siden af.

76 Dæksten Konstruktionerne opbygges med et lag dæksten og det forudsættes derfor, at dækstenene pakkes tæt, Ref. 11. Den nødvendige størrelse af dækstenene er indledningsvist beregnet ud fra Hudsons formel: = Hvor W em er middelvægten af dækstenene, er den signifikante bølgehøjde foran konstruktionen, er den specifikke vægt af dækstenene, er den specifikke vægt af vandet, cot er hældningen på stenkastningen og er en stabilitetskoefficient. Hældningen på stenkastningerne er valgt til 1:2 (cot =2). For at undgå betydelige skader på stenkastningerne skal < 2,0 for designstormhændelsen. Beregningerne af nødvendig middelvægt, W em af dækstenene er vist i Tabel 5-1 for forskellige vanddybder og højder af stranden foran. Tabel 5-1 Beregning af størrelse af dæksten ud fra Hudsons og Van der Meers formel

77 50 Stabiliteten af dækstenen er efterfølgende verificeret med den klassiske Van der Meer formel for lavt vand, hvor porøsitetsfaktoren P = 0,1, Ref. 1, Ref. 11 og Ref. 20. Stabilitetskoefficienten, Sd ligger omkring 4-5 for de beregnede scenarier for typiske bølgebrydere, høfder og skråningsbeskyttelser, se Tabel 5-1. Dette svarer til moderat skade under en designstorm, hvilket vurderes at være acceptabelt. Figur 5-1 viser beregninger af dækstenene for typiske bølgebrydere, høfder og skråningsbeskyttelser ud fra Van der Meers formel for et lag dæksten baseret på Tabel 5-1, Ref. 20. Beregningerne i følge Van der Meers formel for konstruktioner med 1 lag dæksten verificerer de beregnede størrelser af dækstenene ud fra de traditionelle formler (Hudson og Van der Meer). Efter ekstreme storm bør konstruktionerne efterses og eventuelle skader udbedres.

78 Figur Verifikation af beregning af dæksten ud fra Van der Meers formel for konstruktioner med 1 lag dæksten

79 Filtermateriale Filtermaterialet består af blandet stenfyld, som skal opfylder følgende filterkriterier (d=dæksten, f=filtersten, d=diameter): > 15 >7 >5 For at sikre god stabilitet og styrke opbygges konstruktionerne med et filterlag med en tykkelse på minimum 50 cm. 5.4 Bølgeoverskyl Figur 5-2 viser en oversigt over skader som følge af bølgeoverskyl af skråningsbeskyttelser, Ref. 1. Skråningsbeskyttelserne skitseprojekteres som en "revetment" for en 50 års stormhændelse om 50 år. Skråningen bagved bliver beskadiget, når middelbølgeoverskyllet overstiger 50 l/s/m, hvilket benyttes som udgangspunkt for fastsættelse af den nødvendige højde af skråningsbeskyttelserne. Det er et forholdsvis stort bølgeoverskyl og husene bør derfor ligge minimum 10 m bag bagsiden af skråningsbeskyttelsen for undgå skader. Dette bør undersøges nærmere i forbindelse med detailprojektering af de enkelte sektioner. Tabel 5-2 viser beregning af middelbølgeoverskyllet ved bagsiden af skråningsbeskyttelserne og nødvendig højde af nye skråningsbeskyttelser afhængigt af højden af stranden og vanddybden foran i forbindelse med en designstorm, Ref. 12. Beregningerne viser, at skråningsbeskyttelserne typisk skal have en højde på omkring +4,5m DVR90 for at yde den nødvendige beskyttelse af klitterne og husene, Ref. 12. Skråningsbeskyttelserne bør optimeres i hvert enkelt tilfælde i forbindelse med detailprojekteringen, hvorved projektøkonomien kan optimeres.

80 53 Figur 5-2 Vejledning for maksimal tilladelig bølgeoverskyl bag skråningsbeskyttelser, Ref. 1 b CE WL Rc cota q Skråningsbeskyttelse Bed Level (m) hm Significant Wave Height (m) Hs Mean Wave Period Tm Derived Parameters Peak Wave Period (s) Tp Wave Steepness sp Overtopping Formula Hebsgaard, Slot and Juhl (1998) Roughness factor Crest parameter r k Crest parameter Average Overtopping (l/s/m) k2 q Input Parameters Crest Width (m) Crest Elevation (m) Water Level (m) Crest freeboard (m) Armour Slope Wave direction ( o) Tabel 5-2 Beregning af bølgeoverskyl og nødvendig højde af skråningsbeskyttelser afhængig af maksimal vanddybde foran

81 Strandfodring Kystdirektoratet kræver, at stranden løbende vedligeholdes med strandfodring for at modvirke, at stranden foran skråningsbeskyttelserne eroderer tilbage. Skråningsbeskyttelserne skal dækkes med sand i forbindelse med hver strandfodring. Vedligeholdelsesfodringsmængden er vurderet til m³/år langs projektstrækningen svarende til den naturlige erosion i hele kystprofilet før der blev etableret kystbeskyttelse ved Lønstrup. Strandfodringerne tænkes udført med rent marint sand, som oprenses ved Hirtshals Havn. Det vil være tale om forholdsvist finkornet sand. Der er et stort underskud i sedimentbudgettet på projektstrækningen og sandet vil derfor gradvist erodere bort. Der skal derfor løbende udføres vedligeholdelsesfodringer på strækningen for at forhindre, at stranden foran de nye skråningsbeskyttelser forsvinder. Det foreslås, at strandfodre med m³ med 2 års mellemrum for at reducere enhedsprisen og samtidig sikre, at stranden løbende bygges op så skråningsbeskyttelserne bedst muligt holdes dækket. Dette svarer til m³/m/år over en cirka 1500m lang strækning. COWIs skitseforslag giver mulighed for, at kysten kan erodere yderligere tilbage på udvalgte strækninger. Dette vil give en estimeret sandmængde på i størrelsesorden m³, hvilket svarer til i størrelsesorden 10 års naturlig erosion eller mere. Den initiale sandbuffer vil supplere den løbende vedligeholdelsesfodring. 5.6 Indledende anlægsoverslag COWI har udarbejdet overslag på mængderne for hver af de foreslåede skitseforslag, som benyttes til at fastlægge indledende anlægsoverslag. Overslagene baseres på COWIs seneste erfaringer og enhedspriser fra marine anlægsopgaver i Danmark. Derudover har Claus Holm fra Nørlev Strand Grundejerforening af 1986 indsamlet yderligere enhedspriser i forbindelse med dette skitseprojekt. Prisoverslagene ud fra disse enhedspriser præsenteres separat. De indledende anlægsoverslag er beregnet ud fra enhedspriserne i Tabel 5-3. Derudover er der en række generelle- og ekstraomkostninger, som skal lægges til for at få det samlede prisoverslag, som er listet op i Tabel 5-4.

82 55 Tabel 5-3 Enhedspriser benyttet i forbindelse med anlægsoverslag for helhedsplan for kystbeskyttelsen ved Nørlev Strand Tabel 5-4 Generelle ekstraomkostninger som tillæg til standard enhedspriserne opgivet i Tabel 5-3 De to forskellige anlægsoverslag for hver løsningsforsalg viser det forventede prisinterval for projektet.

83 56 6 Skitseforslag til helhedsplan 6.1 Målsætning Kystdirektoratet har nu som en mulighed åbnet op for at etablere hård skråningsbeskyttelse ved Nørlev Strand kombineret med strandfodring, som er den løsningsmodel grundejerne har valgt at arbejde videre med. COWI har udviklet 5 skitseforslag til helhedsplaner for kystbeskyttelsen i samarbejde med grundejerne, Skallerup Seaside Resort og Kystdirektoratet. Skitseforslagene sigter overordnet mod at beskytte truede sommerhuse ved Nørlev Strand med skråningsbeskyttelser og derved forhindrer, at flere huse styrter i havet. Skråningsbeskyttelserne dækkes med sand og stranden fodres for at opbygge en buffer. Skråningsbeskyttelserne virker herved som stormbeskyttelse af de udsatte huse. Stranden vedligeholdes fremadrettet løbende med strandfodring svarende til den naturlige erosion på cirka m³/år i projektområdet før der blev anlagt kystbeskyttelse ved Lønstrup og Harrerenden. Dette vil forhindre underminering af skråningsbeskyttelserne på sigt og bevarer den nuværende strand bedst muligt samtidig med, at eventuel læside-erosion langs kysten mod nordøst reduceres. Høfderne ved Skallerup Seaside Resort optimeres eller fjernes helt eller delvist for at reducere læsideerosionen. Det forudsættes, at Skallerup Seaside Resort ikke kan drages til ansvar for eventuelle følgevirkninger af at fjerne høfderne. Stranden tillades at erodere yderligere tilbage på strækninger, hvor sommerhusene ligge længere tilbage og ikke umiddelbart er truet af havet. Dette vil give et ekstra bidrag til sedimentbudgettet i området på kort sigt og skabe en mere stabil strand på lang sigt med et svagt bugtet forløb. Det vurderes, at der kan opnås større lokal nytteværdi af vedligeholdelsesfodringerne, når stranden lokalt ændre orientering og får et svagt bugtet forløb. Den rekreative værdi af kysten øges, når stranden får et svagt bugtet forløb og der løbende strandfodres i kraft af, at klinten forventes at bliver fladere som følge af, at der går længere tid mellem erosion af skråningerne.

84 57 Nedgange til stranden i tilknytning til det etablerede anlæg vedligeholdes løbende. Den potentielle kysterosion de kommende år er indikeret på skitseplanerne med gult. Den fremtidige kystudvikling bør studeres med numerisk model i forbindelse med detailprojekteringen. Kystbeskyttelsen udformes, så der tages højde for æstetiske og rekreative værdier, adgangsforhold samt kystteknisk virkning. Den hårde kystbeskyttelse skitsedimensioneres generelt for en 50 års storm om 50 år. I forbindelse med Skitseforslag 5 er der dog anvendt en 50 års storm om 25 år. Den overordnede budgetramme for den initiale anlægsfase er 12 mio. kr inklusiv moms. Budgettet for den årlige vedligeholdelse af stranden er indledningsvist fastsat til 1 mio. kr inklusiv moms. De opstillede budgetter skal opfattes som overordnede rammer, som COWI har taget udgangspunkt i. De foreslåede skitseforslag er dog optimeret for at sikre optimal beskyttelse af husene i forhold til kystdynamikken i området. 6.2 Skitseforslag Beskrivelse Skitseforslag 1 lægger sig tæt op af de løsningsprincipper Kystdirektoratet har givet. Figur 6-1 viser, hvor Kystdirektoratet har vurderet, at der er behov for kystbeskyttelse foran truede sommerhuse. Figur 6-1 Kystdirektoratets vurdering af behovet for kystbeskyttelse af truede sommerhuse ved Nørlev Strand, KDI

85 58 Figur 6-2 viser oversigtsplanen for Skitseforslag 1. Figur 6-2 Skitseforslag 1 Oversigtsplan - Tegning A Sikkerheden for de truede sommerhuse vist på Figur 6-1 øges ved at anlægge skråningsbeskyttelser af sten langs foden af klinten foran. Skråningsbeskyttelserne tildækkes efterfølgende med strandfodring, se Figur 6-3. De to tilbagetrukne skråningsbeskyttelser kan med fordel anlægges efter nogle år, når kysten evt. er rykket tilbage. Konstruktionerne er dog medtaget i prisoverslaget for Skitseforslag 1.

86 59 Figur 6-3 Skitseforslag 1 - Typisk snit af strandfodring og skråningsbeskyttelse KDI kræver at alle høfder ved Skallerup Seaside Resort fjernes helt og stenmaterialerne sorteres og genindbygges i nye skråningsbeskyttelser ved Skallerup Seaside Resort, Langelinie. Kysttilbagerykningen bremses med kompensationsfodring svarende til den naturlige erosion på m³/år. Vedligeholdelsesfodring på m³ foretages fremrettet hvert andet år svarende til 2 års naturlig erosion for at sikre en permanent strand og reducere enhedsprisen for sand. Strandfodringerne udføres ensartet langs 1500m af projektstrækningen mod nordøst for at opbygge stranden og forlænge effekten. Der strandfodres med m³/m/2år Kystteknisk virkning Fodringssandet vandrer gradvist langs stranden mod nordøst og vil herved forstærke kysten i projektområdet og nordøst for. Kysten tillades at erodere lidt tilbage mellem konstruktionerne de steder, hvor der er plads til det. Herved får kysten et svagt bølget forløb, hvilket vil reducere den kystparallelle sedimenttransport og derved forøges effekten af den strandfodring der udføres fremover. Den initiale erosion vil derudover give et betydelig bidrag til sedimentbudgettet på kysten og nedsætter herved behovet for en stor initial sandbuffer. Ralstranden sydvest for projektområdet forventes at erodere noget tilbage, når høfderne fjernes. Rallet vil gradvist vandre langs stranden mod nordøst ind i projektområdet. På de strækninger, hvor rallen ligger i større mængder reduceres kysterosionen betydeligt. Der ligger en del sommerhuse og en vej tæt på ralstranden, som kan komme i fare, når ralstranden eroderer tilbage, se også Figur De sommerhuse, som kan

87 60 blive truet når høfderne fjernes ligger dog uden for projektområdet og ejerne bidrager ikke til kystbeskyttelsen. Skallerup Seaside Resort oplyser, at de ikke kan blive stillet til ansvar for skader som følge af forøget erosion, når deres høfder fjernes. På sigt forventes kysten at stabilises noget efterhånden som effekten af høfderne reduceres. Desuden vil skråningsbeskyttelsen ved Skallerup Seaside Resort på sigt virke som en kort høfde efterhånden som kysten sydvest herfor eroderer tilbage. Stranden vil med tiden få et bugtet forløb, hvorved den langsgående sedimenttransport reduceres lidt. Stranden forventes at få et mere fladt skræntprofil, da der, når kysten er mere stabil vil gå længere tid mellem erosionen, og der løbende strandfodres. Dette vurderes at forøge den rekreative værdi af stranden ved Skallerup Seaside Resort da adgangsforholdene til stranden herved forbedres. Den rekreative værdi af stranden reduceres dog de steder der lægger sig ral i større mængder Prisoverslag Tabel 6-1 og Tabel 6-2 viser prisoverslagene for Skitseforslag 1.

88 61 Tabel 6-1 Indledende anlægsoverslag for Skitseforslag 1, COWI

89 62 Tabel 6-2 Indledende anlægsoverslag for Skitseforslag 1, Claus Holm

90 Skitseforslag Beskrivelse Skitseforslag 1 har den svaghed, at kysten eroderer kraftigt tilbage, når alle høfderne fjernes. Herved kommer en række nye sommerhuse i fare for at falde i havet, hvilket ikke er optimalt ud fra en helhedsbetragtning. Hvis Kystdirektoratet kræver, at alle høfder fjernes helt, kan sommerhusene og Svinkløvvej sydvest for Skallerup Seaside Resort beskyttes med en kort skråningsbeskyttelse, som anlægges for at reducere erosionen af ralstranden. Figur 6-4 viser oversigtsplanen for Skitseforslag 2. Figur 6-4 Skitseforslag 2 Oversigtsplan - Tegning A

91 64 Skitseforslag 2 omfatter også skråningsbeskyttelser ud for de truede huse ved Skallerup Seaside Resort og Nørlev Strand som beskrevet under Skitseforslag 1, som dækkes af strandfodring, se Figur 6-4. Desuden strandfodres hvert andet år med m³ langs kysten nordøst for Langelinie ved Skallerup Seaside Resort samt ved den nye skråningsbeskyttelse ved Svinkløvvej svarende til cirka 25 m³/m/2år Kystteknisk virkning Skitseforslag 2 medfører, at alle sommerhuse på strækningen tænkes ind i helhedsplanen og således beskyttes mod havet. Kysten tillades at erodere lidt tilbage mellem konstruktionerne de steder, hvor der er plads til det. Herved får kysten et svagt bølget forløb, hvilket vil reducere den kystparallelle sedimenttransport og derved forøges effekten af den strandfodring der udføres fremover. Den initiale erosion vil derudover give et betydelig bidrag til sedimentbudgettet på kysten og nedsætter herved behovet for en stor initial sandbuffer. Den rekreative værdi af stranden vurderes at stige i efterhånden som stranden stabiliseres med strandfodring og får et mere stabilt forløb. Den rekreative værdi af stranden reduceres dog de steder der lægger sig ral i større mængder Prisoverslag Tabel 6-3 og Tabel 6-4 viser prisoverslagene for Skitseforslag 2. Det kan overvejes, om regningen for kystbeskyttelsen ved Svinkløvvej bør betales af de sommerhuse uden for projektstrækningen, som trues af erosion, hvis høfderne skal fjernes.

92 65 Tabel 6-3 Indledende anlægsoverslag for Skitseforslag 2, COWI

93 66 Tabel 6-4 Indledende anlægsoverslag for Skitseforslag 2, Claus Holm

94 Skitseforslag Beskrivelse Skitseforslag 3 indeholder COWIs anbefalede forslag til optimering af kystbeskyttelsen ved Nørlev Strand, se Figur 6-5. Figur 6-5 Skitseforslag 3 Oversigtsplan - Tegning A Skitseforslag 1 har den svaghed, at kysten eroderer kraftigt tilbage, når alle høfderne fjernes. Herved kommer en rækker nye sommerhuse og Svinkløvvej i fare

95 68 for at falde i havet, hvilket ikke er optimalt ud fra en helhedsbetragtning, se Figur 6-2. COWI forslår i stedet at fjerne hver anden høfde sydvest ved Skallerup Sea Side Resort og afkorte de to høfder som bibeholdes for at reducere læsideerosionen ved Nørlev Strand. De to afkortede høfder vil beskytte sommerhusene og vejen ved og sydvest for Skallerup Seaside Resort bedre end skråningsbeskyttelserne beskrevet under Skitseforslag 2. Den korte høfde ved Svinkløvvej vil hjælpe med at stabilisere ralstranden sydvest for Skallerup Seaside Resort, som vedligeholdes af Grønne Klit Grundejerforening. De to høfder der afkortes, forstærkes med et lag dæksten for at forhindre skader i forbindelse med storme. Figur 6-6 viser forstærkningen af høfderne som afkortes. Desuden anlægges skråningsbeskyttelse på begge sider af høfderne for af forhindre bagskæring. Det forudsættes, at Skallerup Seaside Resort ikke kan drages til ansvar for eventuelle følgevirkninger af at fjerne høfderne. Skitseforslag 3 omfatter skråningsbeskyttelser ud for de truede huse ved Skallerup Seaside Resort og Nørlev Strand som beskrevet under Skitseforslag 1 og 2, som dækkes af strandfodring, se Figur 6-3. Dæksten 2,5-5,5t Figur 6-6 Forstærkning af eksisterende høfder som afkortes Der strandfodres hvert andet år med m³ langs kysten nordøst for høfden ved Skallerup Seaside Resort og ved skråningsbeskyttelsen ved Svinkløvvej svarende til m³/m/2år. Desuden vedligeholdes nedgange til stranden i tilknytning til det etablerede anlæg løbende.

96 Kystteknisk virkning Skitseforslag 3 medfører, at alle sommerhuse på strækningen tænkes ind i helhedsplanen og således beskyttes mod havet. Kysten tillades at erodere lidt tilbage mellem konstruktionerne de steder, hvor der er plads til det. Herved får kysten et svagt bølget forløb, hvilket vil reducere den kystparallelle sedimenttransport og derved forøges effekten af den strandfodring der udføres fremover. Den initiale erosion vil derudover give et betydelig bidrag til sedimentbudgettet på kysten og nedsætter herved behovet for en stor initial sandbuffer. Den rekreative værdi af stranden vurderes at stige efterhånden som stranden stabiliseres med strandfodring og får et mere stabilt forløb Prisoverslag Tabel 6-5 og Tabel 6-6 viser prisoverslagene for Skitseforslag 3. Det kan overvejes, om regningen for kystbeskyttelsen ved Svinkløvvej bør betales af de sommerhuse uden for projektstrækningen, som trues af erosion, hvis høfderne skal fjernes.

97 70 Tabel 6-5 Indledende anlægsoverslag for Skitseforslag 3, COWI

98 71 Tabel 6-6 Indledende anlægsoverslag for Skitseforslag 3, Claus Holm

99 Skitseforslag Beskrivelse Skitseforslag 4 er identisk med Skitseforslag 2, men er udvidet med to korte bølgebrydere ved Nørlev Strand. Desuden er skråningsbeskyttelsen ved Svinkløvvej flyttet hen foran sommerhuset ud mod ralstranden, se Figur 6-7. Figur 6-7 Skitseforslag 4 Oversigtsplan - Tegning A

100 73 Bølgebrydernes funktion er at forstærke kystens bugtede forløb for at reducere den langsgående sedimenttransport og øge effekten af strandfodringerne lokalt, se Figur 6-7 og Figur 6-8. Bølgebryderene er så korte, at der ikke opbygges tombolo bagved for at reducere potentiel læsideerosion mod nordøst. Figur 6-8 Bølgebryder Der vedligeholdes nedgange til stranden i tilknytning til det etablerede anlæg løbende Kystteknisk virkning Der er omfattende læsideerosion nordøst for pynten ved Lønstrup. Ideen med at skabe et let bugtet forløb af stranden er at affase effekten af underskuddet i sedimentbudgettet fra Lønstrup op mod Liver Å med en række mindre konstruktioner således, at den strandfodring der udføres får størst mulig effekt. Bølgebryderne vil skabe en bredere strand bagved som medfører, at hele stranden ændrer orientering. Herved nedsættes den kystparallelle sedimenttransport og effekten af strandfodringerne forøges langs projektstrækningen. I den sidste ende fodres med samme mængde sand, men strandens bredde langs projektstrækningen øges. Det giver en bedre beskyttelse af stranden i projektområdet og øger den rekreative værdi af kysten. Forslaget kræver nok, at strækningen ved Udemarken tænkes ind for at sikre, at der ikke sker en forøgelse af erosionen her. På strækningen fra Liver Å mod nord er der i dag kun begrænset erosion af kysten og der er ingen eller kun få ejendomme, som kan blive truet af havet inden for nær fremtid. En svagt forøget erosion nord for Liver Å vurderes at være acceptabelt, da der er tale om et naturområdet.

101 Prisoverslag Tabel 6-7 og Tabel 6-8 viser prisoverslagene for Skitseforslag 4. Det kan overvejes, om regningen for kystbeskyttelsen ved Svinkløvvej bør betales af de sommerhuse uden for projektstrækningen, som trues af erosion, hvis høfderne skal fjernes.

102 75 Tabel 6-7 Indledende anlægsoverslag for Skitseforslag 4, COWI

103 76 Tabel 6-8 Indledende anlægsoverslag for Skitseforslag 4, Claus Holm

104 Skitseforslag Beskrivelse Skitseforslag 5 lægger sig op af Skitseforslag 1 og følger de løsningsprincipper Kystdirektoratet har udleveret i form af beskrivelse af administrationspraksis ved tildækning af nye skråningsbeskyttelser af 28 april 2016 og uddybende fra Per Sørensen, KDI af 3 maj Ud fra den dialog der har været med KDI fremgår det, at KDI kræver, at alle høfder ved Skallerup Seaside Resort skal fjernes helt. KDI har udtalt, at man fra administrationens side vil kræve meget store kompensationsfodringsmængder, hvis ikke høfderne fjernes helt. Indledende beregninger har vist, at det vil være dyrt for grundejerne at opfylde KDIs krav, hvis høfderne ikke fjernes helt og derfor er dette alternativ ikke analyseret yderligere. På trods af COWIs skepsis for at fjerne alle høfder helt ud fra en kystteknisk helhedsbetragtning har Claus Holm efter mødet mellem Per Sørensen, KDI, Claus Holm, Nørlev Strand Grundejerforeningen af 1986 og Christian Helledie, COWI den 23 april 2016 i Hundested udarbejdet følgende konceptskitse, som COWI er blevet bedt om at arbejde videre ud fra, se Figur 6-9. Figur 6-9 Skitseforslag 5 udarbejdet af Claus Holm på baggrund af møde med KDI og COWI 23 april 2016, som indbefatter, at alle 4 høfder fjernes helt

105 78 Figur 6-10 viser COWIs gennemarbejdede oversigtsplan for Skitseforslag 5. Figur 6-10 Skitseforslag 5 Oversigtsplan - Tegning A , COWI Sikkerheden for de truede sommerhuse øges ved at anlægge skråningsbeskyttelser af sten langs foden af klinten foran, se Figur 6-10 og Figur Stenmaterialerne fra de 4 høfder sorteres og genindbygges i de nye skråningsbeskyttelser. Skråningsbeskyttelserne tildækkes efterfølgende med strandfodring, se Figur 6-11.

106 79 Figur 6-11 Skitseforslag 5 - Typisk snit af strandfodring og skråningsbeskyttelse, Tegning A Skitseforslag 5 er tilrettet således, at der benyttes en 50 års storm om 25 år i skitsedimensioneringen af skråningsbeskyttelserne. Herved medtages klimabetingende havspejlsstigninger ikke i beregningerne og strandens højde forudsættes at være +0,25m DVR90. Skråningsbeskyttelsens højde er herved reduceret til +4,0m DVR90, se Tabel 5-2. Tildækningsmængden beregnes som beskrevet i KDIs fremsendte administrationspraksis ved tildækning af nye skråningsbeskyttelser med udgangspunkt i den maksimale akutte erosion i området, når anlægget er etableret. Bredden af tildækningsmængden skal svare til minimum 2 gange den maksimale akutte erosion. Figur 6-12 viser den maksimale akutte og kroniske erosion ved Nørlev Strand ud fra KDIs opmålinger af skræntens udvikling. Der er kronisk læsideerosion nordøst for høfderne ved Skallerup. Umiddelbart efter høfderne blev anlagt rykkede kysten mellem 11 og 12 m tilbage det første år, hvilket fremgår af Figur 6-12 (VL 1650 år 1989).

107 80 Figur 6-12 Vurdering af samlet maksimal akut og kronisk erosion ved Nørlev Strand opgjort ud fra KDIs opmålinger af skræntfoden, se også Figur 3-16 og Tabel 3-8 Den maksimale akutte erosion ved Skallerup og Nørlev Strand vurderes ud fra Figur 6-12 at være 4,0m, når der ses bort fra den kroniske læsideerosion. Tabel 6-9 viser beregningen af tildækningsmængden foran de tre nye skråningsbeskyttelser ud fra KDIs administrationspraksis af 28 april Skitseforslag 5 Skallerup Morgenvej Nørlev Bmae Bt Bte L Luv L Læ Ls Samlet længde Kote top Kote bund Højde Qluvb Qlæb Qsb Qsamlet Max akut Tildækning Tildækning ende Stenskråning Luv buffer læ buffer Stenskråning buffer Samlet buffer m/år m m m m m m m DVR90 m DVR90 m m³ m³ m³ m³ m m³ m³/m 41 Tabel 6-9 Beregning af tildækningsmængde foran skråningsbeskyttelser i henhold til KDIs administrationspraksis Beregningerne viser, at der skal fodres med en tildækningsmængde på 44 m³/m foran de nye skråningsbeskyttelser (gennemsnit 41 m³/m). Sandbufferen strækker sig henholdsvis 40 og 20 m langs kysten på hver side af skråningsbeskyttelserne. KDI oplyser, at der vil blive stillet krav om tilstedeværelsen af sandbufferen i form af opmåling og efterfølgende volumenberegning. Volumenet skal være tilstede efter hver sandfodring. I prisoverslagene er det konservativt forudsat, at sandbufferne eroderer bort og skal genetableres i forbindelse med hver fodring. Det forventes at skråningsbeskyttelserne i de fleste tilfælde altid er dækket af sand. Kompensationsfodringen skal ifølge KDI beregnes, som den mængde sand som borteroderes i det aktive kystprofil efter, at høfderne er fjernet. Projektet tilstræber

108 81 initialt at udrette kysten, så udviklingen på langs af kysten bliver væsentligt mere ensartet end i dag, hvor høfderne giver markant læsideerosion på en strækning. Kystdirektoratets profilopmålinger er anvendt til beregning af kompensationsfodringen ud for de nye skråningsbeskyttelser. Tabel 3-10 viser erosionen i kystprofilet før der blev anlagt høfder ved Skallerup, som er benyttet til at estimere størrelsen af kompensationsfodringens størrelse ifølge KDIs krav. Tabel 6-10 viser beregningen af kompensationssandfodringen. Desuden vises sandbufferens størrelse og den samlede vedligeholdelsesfodring. Skitseforslag 5 KDI Profil Skallerup Morgenvej Nørlev Kronisk erosion før høfder Profilerosion Profilerosion Kompensation Tildækning Samlet fodring m/år m³/m/år m³/m/5år m³/år m³/5år m³/5år VL Gennemsnit VL Tabel 6-10 Beregning af kompensationsfodring, tildækningsmængde og samlet strandfodring i henhold til KDIs administrationspraksis når alle høfder fjernes helt baseret på erosion før høfderne blev anlagt, KDI Profil Det fremgår, at kysttilbagerykningen bremses med kompensationsfodring svarende til den naturlige erosion før der blev anlagt høfder ved Skallerup på m³/år, se Tabel 3-10 og Tabel Der skal således kompensationsstrandfodres med i gennemsnit 27 m³/m/5år langs den 1900 m lange strækning, som anvist i Figur 6-9. Den endelige placering af kompensationsstrandfodringen optimeres i forbindelse med detailprojekteringsfasen. Vedligeholdelsesfodring på i alt m³ foretages fremover hvert 5 år svarende til 5 års naturlig erosion foran skråningsbeskyttelserne, når høfderne er fjernet. Dette sikrer en minimal vedligeholdelse af tildækningsbufferen og reducerer samtidig enhedsprisen for sand. Der vedligeholdes nedgange til stranden i tilknytning til det etablerede anlæg løbende Kystteknisk virkning Fodringssandet vandrer gradvist langs stranden mod nordøst og vil herved forstærke kysten i projektområdet og nordøst for. Kysten tillades at erodere lidt tilbage mellem konstruktionerne de steder, hvor der er plads til det. Herved får kysten et svagt bølget forløb, hvilket vil reducere den kystparallelle sedimenttransport og derved forøges effekten af den strandfodring der udføres fremover. Den initiale erosion vil derudover give et betydelig bidrag til sedimentbudgettet på kysten og nedsætter herved behovet for kompensationssandfodring.

109 82 Ralstranden sydvest for projektområdet forventes at erodere betydeligt tilbage, når høfderne fjernes. Rallet vil gradvist vandre langs stranden mod nordøst ind i projektområdet. På de strækninger, hvor rallen ligger i større mængder reduceres kysterosionen. DHI har foretaget en overordnet modelberegning af konsekvenserne af at fjerne høfderne ved Skallerup, se Figur Figur 6-13 DHIs kystlinjemodellering af stranden ved Skallerup og Nørlev Strand i tilfælde af at høfderne fjernes og der ikke strandfodres, Ref. 8

110 83 Modelberegningerne indikerer, at der vil være alvorlig risiko for meget omfattende kysterosion langs den strækning, hvor høfderne fjernes. COWI er betænkelig ved Skitseforslag 5, hvor alle høfderne fjernes helt, da det vil få alvorlige konsekvenser for kysten opstrøms, hvor en række sommerhuse og en vej kan komme i fare inden for kort tid. Hvis man alligevel vælger denne løsning bør det først ske, efter at alle parter i Nørlev og Skallerup har fået fuld indsigt i planen, og har accepteret denne inklusive den voldsomme kysterosion i området, hvor høfderne fjernes. De sommerhuse, som kan blive truet når høfderne fjernes ligger uden for projektområdet og ejerne bidrager ikke til kystbeskyttelsen. Skallerup Seaside Resort oplyser, at de ikke kan blive stillet til ansvar for skader som følge af forøget erosion, når deres høfder fjernes. På sigt forventes kysten at stabilises noget efterhånden som effekten af høfderne reduceres. Desuden vil skråningsbeskyttelsen ved Skallerup Seaside Resort på sigt virke som en kort høfde efterhånden som kysten sydvest herfor eroderer tilbage. Stranden vil få et bugtet forløb, hvorved den langsgående sedimenttransport reduceres lidt. Stranden forventes at få et mere fladt skræntprofil, da der, når kysten er mere stabil vil gå længere tid mellem erosionen når klitterne, og der løbende strandfodres foran. Dette vurderes at forøge den rekreative værdi af stranden ved Skallerup Seaside Resort da adgangsforholdene til stranden herved forbedres. På den anden side vil der spredes ral ned langs kysten, hvilket vil reducere den rekreative værdi af stranden de steder, hvor der ligger ral i større mængder Prisoverslag Tabel 6-1 og Tabel 6-2 viser prisoverslagene for Skitseforslag 5.

111 84 Skitseforslag 5 Længde m Fjernelse af eksisterende høfder Opgravning og sortering af stenmateriale fra høfder Mængde m³/m Total Mængde Enhedspris m³ kr/m³ Pris kr Pris kr Total Pris kr Anlæggelse af skråningsbeskyttelser Skallerup Seaside Resort - Langelinie Indbygning af sorterede sten Dæksten, anskaffelse og indbygning Filtersten, anskaffelse og indbygning Geotekstil Opgravning og re-placering af sand lokalt Morgenvej Indbygning af sorterede sten Dæksten, anskaffelse og indbygning Filtersten, anskaffelse og indbygning Geotekstil Opgravning og re-placering af sand lokalt Ved Klitten og Ved Kysten Dæksten, anskaffelse og indbygning Filtersten, anskaffelse og indbygning Geotekstil Opgravning og re-placering af sand lokalt Sandfodring Mobilisering sandsuger Strandfodring for 5 år Subtotal Mobilisering +3% Projektering og tilsyn +7% Total eksklusiv moms Moms + 25% Total inklusiv moms Tabel 6-11 Indledende anlægsoverslag for Skitseforslag 5, COWI

112 Skitseforslag 5 Længde Mængde m m³/m Total Mængde m³ Enhedspris kr/m³ Pris kr Pris kr 85 Total Pris kr Fjernelse af eksisterende høfder Opgravning og sortering af stenmateriale fra høfder Anlæggelse af skråningsbeskyttelser Skallerup Seaside Resort - Langelinie Indbygning af sorterede sten Dæksten, anskaffelse og indbygning Filtersten, anskaffelse og indbygning Geotekstil Opgravning og re-placering af sand lokalt Morgenvej Indbygning af sorterede sten Dæksten, anskaffelse og indbygning Filtersten, anskaffelse og indbygning Geotekstil Opgravning og re-placering af sand lokalt Ved Klitten og Ved Kysten Dæksten, anskaffelse og indbygning Filtersten, anskaffelse og indbygning Geotekstil Opgravning og re-placering af sand lokalt Sandfodring Mobilisering sandsuger Strandfodring for 5 år Subtotal Mobilisering Projektering og tilsyn +7% Total eksklusiv moms Moms + 25% Total inklusiv moms Tabel 6-12 Indledende anlægsoverslag for Skitseforslag 5, Claus Holm

113 Anbefaling COWI anbefaler Skitseforslag 3, da der herved skabes en helhedsplan, som tager hensyn til alle interesser langs kysten, både mod sydvest og nordøst. Der etableres skråningsbeskyttelser foran de truede huse. Hver anden høfde ved Skallerup Seaside Resort fjernes og de øvrige høfder afkortes og forstærkes. Kysten tillades at rykke yderligere tilbage mellem de truede huse for at skabe et let bugtet forløb af kysten. Herved reduceres behovet for en stor initial sandbuffer samtidig med at effekten af fremtidig vedligeholdelsesfodring øges. Det anbefales, at der fodres med m³ hvert andet år foran skråningsbeskyttelserne svarende til den naturlige erosion før der blev anlagt hård kystbeskyttelse ved Lønstrup og Harrerenden. Skråningsbeskyttelserne dækkes i forbindelse med den løbende strandfodring i tilfælde af, at skråningsbeskyttelserne er blevet eksponeret som følge af erosion. På sigt kan det overvejes at anlægge et par mindre bølgebrydere for at forøge den lokale effekt af strandfodringerne i projektområdet. De anbefales, at der afsættes i størrelsesorden kr. om året til løbende vedligeholdelse af skråningsbeskyttelserne. Vedligeholdelsen vurderes primært at omfatte affasning af enderne af konstruktionerne efterhånden som klitten eroderer yderligere tilbage ved siden af. Det anbefales at undlade helt at fjerne den anden høfde fra sydvest for at beskytte området sydvest for projektstrækningen. En mulighed er at lade denne ene høfde blive som den er eller korte den ned til halv længde. Forstærkning af denne høfde samt tilhørende skråningsbeskyttelse vurderes at kunne undværes på kort sigt, hvis den eksisterende høfde bevares i en eller anden form, hvorved den samlede pris reduceres og det gode forhold til naboerne sikres.

114 7 87 Økonomisk vurdering I den følgende økonomiske vurdering er der set på forskellen mellem skadesomkostningerne og tiltagsomkostningerne ved de fem forskellige løsningsforslag. I vurderingen er der taget udgangspunkt i en fremskrivning af den naturlige udvikling af kysten ved Nørlev Strand, Tegning A PT-003 og de fem skitseforslag A PT-010 til Den fremtidige kysterosion er vurderet ud fra den historiske udvikling af skrænten baseret på Kystdirektoratets seneste opmålinger. Der er foretaget en lineær fremskrivning af den historiske udviklingen af skrænten ved de 4 opmålte profiler uden yderligere tilpasning. Skadesomkostningerne vil være de samme inden for projektområdet ved alle fem løsninger. I Skitseforslag 1 og 5 er der dog en række sommerhuse uden for projektområdet, som bliver truet af erosion, men de er ikke medregnet i analysen. Skadesomkostningerne er bestemt ved at se på værdierne langs kysten, som er truet af kysterosion inden for en års horisont, hvilket sammenlignes med udgifterne til anlæggelse og vedligeholdelse af ny kystbeskyttelse. Den økonomiske sammenligning benyttes til at belyse den potentielle økonomiske gevinst ved gennemførsel af en samlet helhedsløsning ved Nørlev Strand. Analysen tager udgangspunkt i offentligt tilgængelige GIS-data, se Figur 7-1. Vurdering af skaderne er fundet ved at lave et udtræk af BBR. Udtræk af BBR er efterfølgende overført til den geografiske udstrækning af matrikler og bygninger. Her er det muligt at finde frem til antallet af grunde og bygninger, som vil blive beskadiget. Grundet manglende data er m² prisen specifikt for bygninger ved feriecenteret sat til kr/m². Analysen er baseret på eksisterende data og der er således ikke udført yderligere check eller produktion af data.

115 88 Figur 7-1 Fremskrevet tilbagerykning af skrænten ved Skallerup Seaside Resort og Nørlev Strand om 25 år (blå) og 50 år (rød). Kortet er vist med matrikelkort samt bygninger. Erosionsfladerne er benyttet til at undersøge de underliggende værdier ift. ejendomsværdi og grundværdi ud fra Kommunens BBR informationer I den økonomiske analyse er der valgt en tidshorisont på 50 år. I tabellen fremgår skadesomkostningerne efter hhv. 25 og 50 år. Den samlede skadesomkostning for hele perioden er opgjort til 144 mio. kr for bygninger og ca. 20 mio. kr i forhold til grundværdi. Tabel 7-1 Skadesomkostninger Skadesomkostninger Enhed Efter 25 år Efter 50 år Samlet skade Bygninger mio. kr Grundværdi mio. kr Hver af de fire løsninger har forskellige investeringsomkostninger og derudover vedligehold- og driftsomkostninger, se Tabel 7-2. Der vil i alle tilfælde være investeringsomkostninger i form af konstruktioner. Dertil hører vedligeholdelsesomkostninger til konstruktioner, samt løbende sandfodring. Der vedligeholdes hvert andet år med m³ sand i alle forslag.