Sammenligning af grøntsagssorter/2

Transkript

1 Sammenligning af grøntsagssorter/2 Comparisons between varieties of vegetables/2 Levnedsmiddelstyrelsen

2 Sammenligning af grøntsagsorter /2 Næringsstofindholdet i sorter af kinakål og tomat Comparisons between varieties of vegetables/2 The nutrient content in varieties of Chinese cabbage and tomatoes Centrallaboratoriets afdeling A Århus Landsdelslaboratorium Levnedsmiddelstyrelsen Udarbejdet af Bolette Okholm Hansen Torben Leth

3 ISBN ISSN (Publ. Levnedsmiddelstyrelsen) Stougaard Jensen, København

4 INDBOLDSFORTBGNBLSB SIDB ' Forord Indledning Porsøgsbeti gelser og prøvematerialer Laboratorieundersøgelser Resultater oq statiati k bereqninqer 4.1 Kinakål 4.2 Tomater samaendraq oq konkluaion swmaary and concluaion Litteratur Bilag Bilaq 1 Bilaq 2 Bilaq 3 Bilag ' Bilag 5 Bilag 6 Projektbeskrivelse Analyseusikkerhed Analysemetoder Resultater Figurer Enkeltresultater TABLB OP CONTBNTS PAGB ' Pre ace Introduet ion Ezperimental design and aaterials Laboratorie investiqations Results and atatiatic calculations 4.1 Chinese cabbage 4.2 Tomatoes Swmaary and concluaion SWllJllary and concluaion in enqli h Litteratur Bnclosure Bnclosure Bnclosure Bnclosure Bnclosure Enclosure 1 Description of the projekt 2 Method control 3 Methods of analysis ' Results 5 Fiqures 6 Individual results

5 FORORD Nærværende rapport udgør en del af Levnedsmiddelstyrelsens overvågningssystem for næringsstoffer. I 1988 er der foretaget en sammenlignende undersøgelse af forskellige sorter af kinakål og tomater på Århus Landsdelslaboratorium. Projektleder ved Levnedsmiddelstyrelsen har været Torben Leth. Laboratoriearbejdet på Århus Landsdelslaboratorium er udført af cand.scient Bolette Okholm, cand.pharm. Kirsten Hansen og laboranterne Grete Mouritsen, Dorthe Oaugård, Jytte Hørning, Sanne Frederiksen og Jytte Jensen. Rapporten er udarbejdet af Bolette Okholm og Torben Leth. Levnedsmiddelstyrelsen Marts 1990 Torben Leth

6 5 1. INDLEDBl:NG Prøvedyrkning af EF-godkendte grøntsagssorter sker på Institut for grøntsager, Kirstinebjergvej, Å rslev og andre forsøgsstationer. Ved at publicere data over næringsstofindhold med øvrige data om dyrkningsforhold ønsker Levnedsmiddelstyrelsen at få indflydelse på, hvilke sorter gartnerne udvælger til kommerciel brug. I projektet indgår to grøntsagstyper: kinakål og tomater. For kinakåls vedkommende er der ikke medtaget samtlige dyrkede sorter, men kun et udsnit på 8, idet man istedet har ønsket at undersøge de samme sorter på 3 forskellige udplantningstidspunkter. Der er undersøgt 5 tomatsorter på 3 forskellige høsttidspunkter, samt l tomatsort på 2 forskellige modningsstadier "lys" og "rød". Samtlige grøntsager er analyseret for indhold af tørstof, B 1 -, B 6 - og C-vitamin samt folacin. 2. PORSØGSBBTINGELSER 00 PRØVBXATERIALER (Projektbeskrivelse: se bilag 1) Alle prøver, der er anvendt i projektet, er dyrket og udtaget ved Institut for grøntsager, Årslev på Fyn. KINAK Å L Følgende 8 sorter kinakål indgik i forsøget: 1) SG ) TS 1 3) SG ) Blues 5) E ) Kasumi 7) Tango 8) Nepos

7 6 Kinakålene blev udplantet pa 3 forskellige tidspunkter, henholdsvis april, maj og juni måned. ltilfajth BOLD 1 BOLD 2 BOLD 3 Udplantet Høstet Ol Da?kket/Uda?kket Da?kket Uda?kket Udækket TOMATER Følgende 5 tomatsorter indgik i undersøgelsen: 1) E ) Matador 3) Solentos 4) Calypso 5) Ida WW 257 Hver at de 5 tomatsorter blev høstet 3 gange i løbet af vækstsæsonen, henh'oldsvis i april, juni og august. Høst 1: 22. april 1988 Høst 2: 3. juni 1988 Høst 3: 17. august 1988 Tomatsorten Ida WW 257 blev tor hvert høsttidspunkt endvidere høstet på et senere modningsstadie ("rød"), hvilket i praksis vil sige 3 dage efter de oven for nævnte tidspunkter. 3. LABORATOJUBOlfDBRSØGBLSBR 3.1 Porbehandlinq af prøverne Grøntsagerne blev rengjort som til normal husholdningsbrug,

8 7 d.v.s. for kinakålenes vedkommende blev de yderste blade samt eventuelle dårlige dele fjernet. Der blev lavet ægte dobbeltbestemmelser på alle prøverne. Til c-vitaminanalyserne blev der foretaget lagkagesnit af tomater og kinakål, hvor et udsnit fra 4 kinakål henholdsvis tomater indgik i en samleprøve på g og udgjorde den ene dobbeltbestemmelse. Dette blev gentaget med 4 andre grøntsager, som således udgjorde den anden dobbeltbestemmelse (se bilag ). Alle udskæringer blev foretaget med en rustfri stålkniv, og prøverne blev umiddelbart efter deling overført til ekstraktionsvæske til analyse for C-vitamin. Alle c-vitaminanalyserne blev udført på ankomstdagen aller dagen efter afhængig af hvornår på dagen, prøverne ankom. Ved prøveforbehandlingen til f olacinanalyserne blev de to delprøver udtaget på samme måde som til C-vitamin og i umiddelbar forlængelse heraf e.kstraheret i ascorbinsyrephosphat-buffer for at undgå tab af folacin ved prøveforbe.handlingen. Den resterende mængde delprøve blev homogeniseret i Warring blender og afvejet i poser med g/prøvepose og analyseret eller nedfrosset ved -20 c til senere analyse. 4. RBSULTATBll OG STATISTISKB BBllBGNIHOBJl Resultaterne er opgivet i bilag 4 dels pr. 100 g friskvægt, dels pr. 100 g tørstof. Enkeltresultater er opført i bilag 6. Ved den statistiske behandling er der foretaget to-sidet variansanalyse på resultaterne for kinakål med udplantningstid som den ene faktor og sort som den anden faktor. På resultaterne fra tomater er der foretaget to-sidet variansanalyse med høsttidspunkt som den ene faktor og sort som den anden faktor. Desuden er der for tomatsorten Ida WW 257 udført to-sidet variansanalyse med høsttidspunkt som den ene faktor og modningsstadie som den anden faktor.

9 8 Faktor 1 Faktor 2 Kinakål Udplantningstidspunkt sort Tomater Høsttidspunkt sort Høsttidspunkt Modningsstadie Prøverne er delt op i to delprøver (ægte dobbeltbestemmelse), som hver er analyseret minimum 1 gang. Gennemsnittet er beregnet af de analytiske enkeltbestemmelser for hver delprøve, og disse gennemsnit indgår i variansanalysen. Der er således 2 gentagelser i variansanalysen. 4.1 Kinakll I det følgende er resultaterne af to-sidet variansanalyse beskrevet for de 8 sorter kinakål. Tørstof For tørstofindholdet er der fundet signifikans på 99,9\-niveau mod hypotesen om, at de forskellige udplantningstidspunkter ikke ændrer tørstofindholdet jf. tabel 1 (og figur 1 i bilag 5.1). Samtidig er der signifikans på 99\-niveau mod hypotesen om, at de forskellige sorter har samme tørstofindhold.

10 9 Tabel i. Udplantningstidspunktets indflydelse på tørstofindholdet i kinakål (se bilag 4.i). Tørstofindhold g/ioo g kinakål Gennemsnit af 95%-konf idensinterval alle sorter 1. Udplantningstidspunkt (d ) 5,7 5,65-5,75 2. Udplantningstidspunkt (d.i ) 5,4 5,35-5,45 3. Udplantnings tidspunkt 4, 6 4,55-4,65 (d.i ) i. og 2. udplantningstidspunkt giver nogenlunde samme tørstofindhold medens 3. udplantningstidspunkt giver lavere tørstofindhold. Sortsf orskellene er små og varierer fra udplantningstidspunkt til udplantningstidspunkt. Bi-vitamin For Bi-vitaminindholdet er der fundet signifikans på 99,9t-niveau mod hypotesen om, at de forskellige udplantningstidspunkter ikke ændrer Bi-vitaminindholdet, samtidig er der signifikans på 99,9% niveau mod hypotesen om, at de forskellige sorter har samme Bivitaminindhold.

11 10 Tabel 2. Udplantningstidspunktets indflydelse på B 1 -vitaminindholdet i kinakål (se bilag 4.1) Bi-vitamin mg/100 g kinakål Gennemsnit af alle sorter 95\-konf idensinterval 1. Udplantnings tidspunkt 0,038 (d ) 0,036-0, Udplantningstidspunkt 0,047 (d ) 0,045-0, Udplantningstidspunkt 0,025 (d ) 0,023-0,027 Man kan konstatere en stigning på gennemsnitlig 19\ af B 1 -vitaminindholdet fra i. til 2. udplantningstidspunkt, samt et fald på gennemsnitlig 47t fra 2. til 3. udplantningstidspunkt (se tabel 2) Specielt sorterne SG 3802 og TS 1 har et væsentligt lavere Bi-vitaminindhold ved 3. udplantning end de øvrige sorter med henholdsvis o,oi7 mg/ioo g og omkring O,Oi4 mg/ioo g, jf. figur 2 (bilag 5.2) mod gennemsnittet på 0,025 mg/ioo g. For B 6 -vitaminindholdet er der fundet signifikans på 99, 9\-niveau mod hypotesen om, at de forskellige udplantningstidspunkter ikke ændrer B 6 -vitaminindholdet, jf. tabel 3.

12 ,, Tabel 3. Ud plantningstidspunktets indflydelse på s 6 -vitaminindholdet i kinakål (se bilag 4.1) B 6 -vitamin µg/100 g kinak&l Gennemsnit af alle sorter 95\-konfidensinterval 1. Udplantningstidspunkt 97 (d ) Udplantningstidspunkt 109 (d ) Udplantningstidspunkt 88 (d ) B 6 -vitaminindholdet er 11\ højere ved 2. udplantning end ved 1. udplantning og 19\ lavere ved 3. udplantning end ved 2. udplantning. Dette mønster med et højt s 6 -vitaminindhold ved 2. udplantning gør sig gældende for alle sorter på nær SG 3802 og Blues. Sorten Blues har det laveste gennemsnit på omkring 85 µg 8 6 -vitamin/ 100 g, medens Nepos har det gennemsnitligt højeste indhold på omkring 120 µg/100 g (se figur 3 i bilag 5.3). Generelt er sortsforskellene dog ikke store. Folacin For folacin er der fundet signifikans p& 99,9\-niveau mod hypotesen om, at de forskellige udplantningstidspunkter giver samme folacinindhold, medens sorterne ikke er signifikant forskellige.

13 12 Tabel 4. Udplantningstidspunktets indflydelse på folacinindholdet i kinakål (se bilag 4.1) FOLACIN µg/100 g kinakål Gennemsnit af alle sorter 95\ konfidensinterval 1. Udplantningstidspunkt (d ) Udplantningstidspunkt 93 (d ) Udplantningstidspunkt 65 (d ) Folacinindholdet er gennemsnitlig JOl lavere ved J. end ved 1. og 2. udplantningstidspunkt, jf. tabel 4 og figur 4 (bilag 5.4). C-vitamin For C-vitamin er der fundet signifikans på 99,9l-niveau mod hypotesen om, at de forskellige udplantningstidspunkter ikke ændrer c-vitaminindholdet, samtidig er der fundet signifikans på 99,9\ niveau mod hypotesen om, at de forskellige sorter ikke har samme c-vitaminindhold, jf. tabel 5 og figur 5 (bilag 5.5).

14 13 Tabel 5. Udplantningstidspunktets indflydelse på c-vitaminindholdet i kinakål (se bilag 4.1) C-vitamin mg/100 g kinakål Gennemsnit af alle sorter 95% konfidensinterval 1. Udplantningstidspunkt 27 (d ) 26,4-27,6 2. Udplantningstidspunkt 28 (d ) 27,4-28,6 3. Udplantnings tidspunkt 18 (d ) 17,4-18,6 c-vitaminindholdet er gennemsnitlig 36% lavere ved 3. udplantning end ved 1. og 2. udplantningstidspunkt. SG 3802 indeholder ved 1. og 2. udplantning mellem 23 og 26 mg C-vitamin/100 g, medens sorten Kasumi indeholder mellem 30 og 32 mg/100 g. Ved 3. udplantning er tendensen til sortsforskellene helt væk. Generelt kan man konkludere, at det oven for omtalte mønster, hvor der er det samme c-vitaminniveau ved 1. og 2. udplantning og 30% lavere ved 3. udplantning gør sig gældende for alle sorter med mindre variationer. Pr. 100 g tørstof udjævnes de nævnte forskelle i vitaminindhold betydeligt, idet 3. udplantnings lave tørstofindhold tydeligvis har medført lavere vitaminindhold. Der er tendens til, at B 1 -vitamin- og c-vitaminindholdet er højere ved 2. end ved 1. udplantning til trods for, at tørstofindholdet er nogenlunde det samme.

15 14 Sortsforskellene er generelt små oq uden ernæringsmæssig betydning. 4.2 Toaater I det følgende er resultaterne fra to-sidet variansanalyse beskrevet for 5 tomatsorter høstet pa 3 forskellige tidspunkter. Sort/høsttidspunkt Tørstof Der er for tørstofindholdet fundet signifikans på 99,9\-niveau mod hypotesen om, at de forskellige høsttidspunkter og sorter ikke ændrer tørstofindholdet. Tabel 6. sorternes indflydelse pa tørstofindholdet i tomater (se bilag 4. 2) Tørstofindholdet g/100 g tomat Høst 1 Høst 2 Høst 3 1) E ,6 6, 3 5,6 2) Matador 5, 3 5,0 6,0 3) Solentos 5,1 5,9 5,9 4) Calypso 5,4 6,6 6, 4 5) Ida WW 257 (lys) 5, 3 6,1 5,8 Det skyldes, at tomatsorten E har et tørstofindhold på 12,6 g/100 g, hvilket er det dobbelte af de øvrige tørstofværdier. E tomatsorten fra 1. høst var meget grøn oq umoden. Der ses derfor bort fra dette resultat.

16 1 5 De øvrige tørstofværdier er ikke signifikant forskellige. Der er dog en svag tendens til lidt lavere tørstofindhold ved i. høst end ved 2. og 3. høst med undtagelse af den før omtalte tomatsort E i4948. Sortsforskellene er små og forskellige fra høst til høst. Bi-vitamin For Bi-vitamin indholdet er der fundet signifikans p& 95\ niveau mod hypotesen om, at de forskellige sorter har samme Bi-vitaminindhold, medens der ikke er signifikans imod, at de forskellige høsttidspunkter giver samme Bi-vitaminindhold (udtrykt pr. ioo g friskvægt), jf. tabel 7 og figur 7 (bilag 5.7). Tabel 7. sorternes indflydelse p& Bi-vitaminindholdet i tomater (se bilag 4.2) B 1 -vitamin mg/100 g tomat Gennemsnit af alle udplantningstidspunkter 95\ konfidensinterval i) E i4948 0,044 0,042-0,046 2) Matador 0,042 0,040-0,044 3) Solentoa 0,038 0,036-0,040 4) Calypso 0,046 0,044-0,048 5) Ida WW 257 (lys) 0,038 0,036-0,040 E i4948, Solentos og Ida WW 257 har næsten det samme Bi-vitaminindhold ved de 3 forskellige høsttidspunkter, medens henholdsvis Matador og Calypso har højere Bi-vitaminindhold ved 3. høst og Calypso ogs& ved 2. høst end ved 1. høst, hvilket giver en tendens til højere Bi-vitaminindhold ved 2. høst.

17 16 Calypso og E synes at have lidt højere B 1 -vita.minindhold end de øvrige sorter, men forskellene er små. For B 6 -vitaminindholdet er der fundet signifikans på 99t-niveau mod hypotesen om, at de forskellige sorter har samme B 6 -vitaminindhold, medens der ikke er signifikans imod, at de forskellige høsttidspunkter har samme B 1 -vitaminindhold, jf. tabel 8 og figur 8 (bilag 5.8). Tabel 8. Sorternes indflydelse på B 6 -vitaminindholdet i tomater (se bilag 4 2) B 6 -vitaminindhold µg/100 g tomat Gennemsnit af 95t konfidensinterval alle udplantningstidspunkter 1) E ) Matador ) Solentos ) Calypso ) Ida WW E og Ida WW 257 har næsten det samme B 6 -vitaminindhold ved de 3 høsttidspunkter, medens Matador, Solentos og Calypso har varierende mængde B 6 -vitaminindhold, men ikke efter noget bestemt mønster. Calypso har noget højere B 1 -vitaminindhold end de øvrige sorter.

18 17 Folacin For folacin er der fundet signifikans p& 99,9\ niveau mod hypotesen om, at de forskellige høsttidspunkter giver samme folacinindhold, medens sorterne ikke viser signifikant forskelligt indhold, jf. tabel 9 samt figur 9 (bilag 5.9). Tabel 9. Høsttiders indflydelse p& folacinindholdet i tomat (se bilag 4.2) FOLACIN µg/100 g tomat Gennemsnit af 95\ konf idensinterval alle sorter 1. Høsttidspunkt (d ) Høsttidspunkt (d ) Høsttidspunkt (d ) Der er tendens til, at folacinindholdet er højere ved 2. høst end ved 1. og 3. høst. Solentos og Calypso tomatsorterne har specielt lavere folacinindhold ved 1. høst end de øvrige tomatsorter. C-vitamin Der er ikke fundet signifikans mod hypotesen om, at de forskellige sorter og høsttidspunkter øver nogen indflydelse p& c-vitaminindholdet. Modningsstadie/høsttidspunkt I det følgende er beskrevet resultater fra to-sidet variansanaly-

19 18 se på sorten Ida WW 257 høstet på to forskellige modningsstadier. Tørstof For tørstofindholdet er der fundet signifikans på 99,9\-niveau mod hypotesen om, at forskellige høsttidspunkter ikke ændrer tørstof indholdet, medens de to modningsstadier ikke øver nogen signifikant indflydelse, jf. tabel 11 samt figur 6 (bilag 5.6). Tabel 11. Høsttiders indflydelse på tørstofindholdet i tomatsorten IDA ww 257 (se bilag 4.2) Tørstofindholdet g/100 g kinakål Gennemsnit af 95\ konf idensinterval modningsstadier 1. Høsttidspunkt (d ) 5, 3 s,1 - s,s 2. Høsttidspunkt (d ) 6,1 5,9-6, 3 3. Høsttidspunkt (d ) 5,9 5, 7-6, 1 Tørstofindholdet er lavere ved 1. høst end ved 2. og 3. høsttidspunkt. For e 1 -, e 6 -vitamin og folacinindholdet pr. 100 g friskvægt og pr. 100 g tørstof er der ikke fundet signifikans imod hypotesen om, at de to modningsstadier eller høsttidspunkter ændrer vitaminindholdet. C-vitamin For C-vitamin er der fundet signifikans på 95t-niveau mod hypote-

20 19 sen om, at de forskellige høsttidsspunkter giver samme c-vitaminindhold, medens der ikke er signifikans imod, at de to forskellige modningsstadier giver samme c-vitaminindhold, jf. tabel 12 samt figur 10 (bilag 5.10). Tabel 12. Høsttiders indflydelse på C-vitaminindholdet i tomatsorten Ida ww 257 (se bilag 4.2) c-vitaminindholdet mg/100 g tomat Gennemsnit af 95\ konfidensmodningsstadier interval 1. Høsttidspunkt (d ) 15,8 14,9-16,7 2. Høsttidspunkt (d ) 14,5 13,6-15,4 3. Høsttidspunkt (d ) 16,5 15,6-17,4 Der er svag tendens til, at c-vitaminindholdet er lavere ved 2. høst end ved 1. og J. høst. Der er således ikke fundet forskelle i nzringsstofindholdet mellem lyse og røde tomater. 5. SAMMENDRAG OG KONltLUSION Som et led i overvågningssystemet er der i 1988 udført en undersøgelse af næringsstof indholdet i prøvedyrkede kinakål og tomater med henblik på at øve indflydelse på valget af sorter til kommerciel brug samt på dyrkningsbetingelserne. I undersøgelsen indgik 8 forskellige kinakålsorter udplantet på 3 forskellige udplantningstidspunkter. Desuden indgik 5 tomatsorter

21 20 høstet på 3 forskellige høsttidspunkter samt en tomatsort høstet på to forskellige modningsstadier. Dyrkning og prøveudtagning er foretaget af Statens Planteavlsforsøg, Årslet på Fyn. Samtlige kinakål og tomater blev analyseret for tørstofindhold, B 1 -, s 6 - og C-vitamin samt folacin af Århus Landsdelslaboratorium. Resultaterne viser, at der ikke er forskelle i næringsstofindholdet af. ernæringsmæssig betydning mellem de 8 sorter kinakål og de 5 sorter tomater. Dette er i klar modstrid til de store variationer i næringsstofindholdet, der tidligere er fundet ved prøvedyrkning af grøntsager (1). I den her beskrevne undersøgelse indgår der dog væsentligt færre sorter af hver grøntsag, hvilket kan være en medvirkende årsag til de små sortsforskelle, der er fundet. Derimod findes der for kinakål forskelle afhængig af udplantningstidspunkt, omend ikke af en størrelse, der kan siges at have ernæringsmæssig betydning. Et lavere tørstofindhold ved 3. udplantningstidspunkt medfører i noget omfang et lavere næringsstofindhold, og desuden findes en tendens til højere næringsstofindhold ved 2. udplantning uafhængigt af tørstofindholdet. Sådanne forskelle må tilskrives forskelle i vækstbetingelserne, dvs. regn og solskin osv. For tomater findes hverken sort eller høsttidspunkt at have nogen særlig indflydelse på næringsstofindholdet. Kun for folacin findes 2 sorter med lavt indhold ved 1. høst, men ikke ved 2. og 3. høst, hvilket kan være vanskeligt at forklare. Man kan iøvrigt heller ikke forvente så stor en forskel på vækstbetingelserne for væksthuskulturer som for frilands grøntsager. Om en tomat bliver høstet lys eller rød (med 3 dages mellemrum) har tilsyneladende heller ikke nogen indflydelse på indholdet af de i denne undersøgelse medtagne næringsstoffer.

22 21 6. SUMMARY AND CONCLUSION As a part of the food monitering system for nutrients we have investigated the nutrient content of different chinese cabbage and tomatoes with the purpose of influencing the choice of varieties for commerciel use. In this investigation eight diff erent varieties of chinese cabbage was planted at three different times in the summer. Besides there were f ive different varieties of tomatoes harvested at three different times in the summer. However one variete of tomato was harvested at two different maturities. Cultivation and the sample collection has been taken care of by the Institute for Vegetables, Årslev. All chinese cabbage and tomatoes have been analysed for dry matter, vitamin B 1, vitamin B 6, vitamin c and folacin by the Århus Regional Laboratory. The results shows, that there were no differences in nutrient content, that can influence on the danes daily intake, between the eight varieties of chinese cabbage and the f ive varieties of tomato. This is contrary to the big differences in the nutrient content, than what have been found in earlier investigations of new varieties of vegetables (1). In this investigation there.are a few different varieties of each vegetables, which can be a contributory reason to the small variety differences, that has been found. On the ether hand there has been found differences among chinese cabbage dependent at which time of the seasen they are planted, although not of a size that have influence on the nutrient intake of the danes. A lower dry matter at the third planting time results in some degree in a lower nutrient content and besides that there have been found a tendency to a higher nutrient content at the second planting time independent of the dry matter.

23 22 For tomatoes neither the variety nor the harvesting time has any particulary influence on the nutrient content. Only for folacin has been found two varieties with low contents at the first harvest but not at the second and third harvest, which can be hard to explain. These differences are probably caused by the differences in the growing conditions (climate, soil and so on). On the ' other hand you can t expect as big a differens in the growing conditions for greenhouse cultures as for outdoors vegetables. Whether a tomato get harvested light or red (with tree days between) has as far as we are concerned no influence on the nutrient content of the analysed nutrients in this investigation. 7. LITTERATUR (1) sammenligning af grøntsagssorter. LST publikation 185. Oktober 1989.

24 23 Bilag 1. 1 Pro1ektbeekriv l v 4røren4 prøye4yrkning af grøntsager. FORMAL Prøvedyrkning af EF-godkendte grøntsagssorter sker på Statens Planteavlsstationer. Ved at publicere data over næringsstofindhold sammen med øvrige data om dyrkningsforhold, ønsker Levnedsmiddelstyrelsen at få indflydelse p&, hvilke sorter gartnerne udvælger til kommerciel dyrkning. PLANLÆGNING I projektet med prøvedyrkning af grøntsager indgår to typer grøntsager, kinakål og tomater, som ønskes analyseret for deres indhold af tørstof, B 1 -, B 6 - og C-vitamin samt folacin. Af kinakål medtages ikke samtlige sorter, der dyrkes, men kun et udsnit på 8 sorter. Man ønsker i stedet at undersøge de samme sorter på 3 forskellige udplantningstidspunkter. Tilsvarende undersøges kun 5 sorter af tomater, idet man ønsker at undersøge de samme sorter på 3 forskellige høsttidspunkter, medens 1 sort samtidig undersøges på 2 modningsstadier. SORTER OG UDTAGNINGSTIDSPUNKT KinkU: Ialt 8 sorter. 1) SG ) TS 1 3) SG ) Blues 5) E ) Kasummi 7) Tango 8) Nepos. Høst 1 tidligt hold (juni ca. uge 24) Høst 2 højsommer hold (juli ca. uge 27) Høst 3 efterårs hold (august ca. uge 32) MÆNGDE: 12 hoveder pr. sort.

25 Bilag Tomater: Ialt 5 sortẹr. 1) sort (oplyses senere fra Å rslev). 2 forskellige modningsstadier. Høst 1 Oplyses senere fra Å rslev Høst 2 Oplyses senere fra Å rslev Foruden 4 sorter. Høst 1 Høst 2 Høst 3 ca. i uge ca. i uge ca. i uge MÆNGDE: Minimum 4 kg. Antal prøver: ialt 38 prøver. Aftaler om transport træffes mellem Å rhus landslaboratorium og Å rslev. Der foreslås transport via Odense Fragtmandscentral, Gammelsøvej 4, 5000 Odense til Fragtmandscentralen i Å rhus, Søren Frichs Vej 51. Prøverne skal afleveres i Odense før kl og vil være i Å rhus, Søren Frichs Vej 51 den følgende dag kl. ca Å rhus landsdelslaboratorium (Kirsten Hansen eller Susanne Monsson, telefon nummer ) underrettes i så god tid som muligt om levering. KONTAKTPERSONER, Å..RSLEV Jette Larsen (kinakål), Institut for Grønsager, Havebrugscentret, Kirstinebjerqvej 6, 5792 Å rslev. Telefon nummer Kirsten Rasmussen (tomater), Institut for Væksthuskulturer, Havebrugscentret, Kirstinebjerqvej 10, 5792 Å rslev. Telefon nummer

26 25 Bilag 1. 3 PRØVEFORBEHANDLING Grøntsagerne rengøres som til normal husholdningsbrug, d.v.s. at kinakålens yderste blade fjernes. Eventuelt dårlige dele fjernes også. Der skal laves ægte dobbeltbestemmelser på prøverne. Til C-vitamin foretages lagkagesnit af grøntsagerne, således at udsnit fra 4 hoveder/stk. indgår i lm samleprøve på g. Dette gentages med 4 andre hoveder/stk. Nærmere beskrivelse af prøveforbehandlingen er angivet i bilag 1.1. Ved prøveforbehandlingen til folacinanalyser skal de to delprøver ekstraheres i ascorbinsyrephosphatbuffer i umiddelbar forlængelse af homogeniseringen på grund af, at det er et ustabilt vitamin. Ved gentagne analyser anvendes ekstrakterne igen. Til de øvrige udtages 200 g af hver af de 2 x 6 hoveder, og de 2 x 1200 g køres i Warring blender, evt. med ca. 10% vandtilsætning for at få en passende konsistens. I det omfang det er muligt, udføres alle c-vitaminanalyser på ankomstdagen eller dagen efter, afhængig af hvornår på dagen prøverne ankommer. Det kan dog blive nødvendigt at udføre c-vitaminanalyserne over 2 dage. Tørstof, B 1 og B 6 -analyserne udføres så hurtigt som muligt efter ankomsten af prøverne. Det er dog acceptabelt at indfryse homogenisatet i op til 2 måneder, hvilket må gøres i små portioner, der passer til de enkelte analyser. Såfremt man ikke kan nå at fremstille homogenisatet af kinakål og tomater samme dag, som prøverne ankommer, skal de opbevares køligt, det vil sige enten i grøntsagsrum ved C eller ved køleskabstemperatur, hvis der ikke rådes over grøntsagsrum.

27 --- Bilag Til afgrøder der indgår i "Prøvedyrkning af grøntsager", projekt Jtinakll De yderste blade fjernes samt eventuelle dårlige dele. På 4 hoveder foretages lagkagesnit. 1. c-vitaminbestemmelse: 4 x lagkagesnit skæres midt over. Der udføres C-vitaminbestemmelse på den skraverende del af kinakåludsnittene. 2. c-vitaminbestemmelse: Lagkagesnittene E, F, G, H skæres midt over. c-vitaminbestemmelse udføres på den skraverede del af kinakåludsnittene. Det resterende prøvemateriale, opdelt i en A og B delprøve, bruges efter homogenisering til de øvrige næringsstofanalyser. Tomater 4 tomater deles i 4 lige store dele. A + B + C + D danner basis for 1. C-vitaminbestemmelse. 4 nye tomater deles i 4 lige store dele.

28 27 Bilag 1. 5 E + F + G + H danner basis for 2. C-vitaminbestemmelse. Resten af prøvematerialet, opdelt i en A og B delprøve, bruges efter homogenisering til de øvrige næringsstofanalyser. ANALYSER Der er lavet "ægte" dobbeltbestemmelser på alle prøver, d.v.s. at der skal analyseres 6n gang på hvert homogenisat. I nogle tilfælde er en prøves 2 delprøver dog blevet analyseret mere end 6n gang, hvilket specielt gælder for B 6 -vitamin og folacin. I Folacinresultater må der kun medtages parentestal i resultatberegninger, når der er udført 4 gentagne analyser på samme delprøve, og hvor det stadig kun er resulteret i parentestal. For samtlige analyser gælder,. at analyseresultatet er gennemsnittet af alle bestemmelser, med mindre en værdi kan udelades på grundlag af Dixons outlier test {ISO 5725). METODECHECK Der anvendes følgende referencer og genfindelser. B 1 -vitamin: 1 referenceprøve* eller 1 genf indelse hver uge, afhængig af antal prøver. B 6 -vitamin og folacin: 1 referenceprøve (Nidina modermælkserstatning) og/eller 1 genf indelse medtages i hver serie. C-vitamin: 1 referenceprøve hver uge. Der foretages ikke genfindelsesforsøg for C-vitamin, da det største tab må forventes at ske under homogeniser ingen.

29 Bilag Tørstof: * 2 kg kartoffelmospulver blandes sammen i en planetornrører i i time. Der foretages tre-dobbelt bestemmelser af c- og Bi-vitamin, og prøven nedfryses i små portioner, der passer til de enkelte analyser. ANALYSBMBTODER C-vitamin AV0031 Bestemmelse af ascorbinsyre ved titrering med 2,6 dichlorphenolindophenol, eller AB1131 HPLC-metode til bestemmelse af ascorbinsyre. ø1-vitamin AV0041 Bestemmelse af Bi-vitamin i næringsmidler. AB0091 Bestemmelse af pyridoxin og andre B 6 -vitaminer i levnedsmidler, næringsstofpræparater m.m. Polacin AB0053 Bestemmelse af folacin i levnedsmidler m.m. Tørstof' AV107i Bestemmelse af tørstof i konseveret grønkål og spinat.

30 29 Bilag 2. 1 Der er udført sædvanlig metodekontrol med brug af ref erenceprøver, genfindelsesforsøg og kontrolkort over referencer og den absolutte og relative standardafvigelse for reference og genfindelse er blevet beregnet. Analyse for Analysecheck B 1 -vitamin Reference: Kartoffelmospulver X 0,186 mg/100 g n 5 s abs = o,oos mg/100 g s rel 2,7% e 6 -vitamin Reference: Nidina modermælkserstatning X 4,6 µg/g n = 14 s abs 0,6 µg/g s rel = 13,0t Genfindelse: Tilsætning af standard X 111% n = 14 s abs == 22,St s rel = 20,7\

31 Bilag 2. 2 Analyse for 30 Analysecheck Folacin Reference: Nidina modermælkserstatning X - 1,057 µg/q n - 15 s abs 370 s rel = 35\ Genfindelse: Tilsætning af standard X 108\ n - 10 s abs 20\ s rel 19\ C-vitamin Reference: C-vitamin X 214 mq/100 q n = 5 s abs 6 mq/100 q s rel = 2,8\

32 31 Bilag 3.1 ANALYSEMETODER TØRSTOF er bestemt efter metode AV Bestemmelse af tørtof i konserveret grønkål og spinat. Prøven homogeiseres og tørres derefter til konstant vægt. er bestemt ved thiochrommetoden (LST-metode AV 0041), hvor thiamin i prøven frigøres ved enzymbehandling, ekstraktet oprenses ved kromatografeing pa søjle af aktiveret permutit, hvorefter ekstraktet iltes til ferricyanid. Den dannede thiochrom ekstraheres med iso-butanol og f lourescensen måles. er bestemt ved dets evne til at fremme væksten af Sacc. carlsergensis (LST-metode 0091). Efter ekstrahering af prøven med svovlsyre og efterfølgende inkubering med Sacc. carlsergensis i 24 timer, måles turbiditeten spektrofotometrisk. FOLACIH er bestemt ved dets evne til at fremme væksten af Lb. casei (LST-metode nr. AB 0053). Efter ekstrahering med ascorbinsyrephosphat-buffer og efterfølgende enzymbehandling inkuberes med Lb. casei i 24 timer, hvorefter turbiditeten måles spektrofotometrisk. C-VITAMIN er bestemt efter metode AV 0031 "Bestemmelse af ascorbinsyre ved titrering med 2,6 dichlorphenolindophenol". Ascorbinsyren ekstraheres med metaphosphorsyre/edta opløsning og bestemmes ved titrering med 2,6 dichlorphenolindophenol eller efter metode AB 1131 "HPLC-metode til bestemmelse af ascorbinsyre". Ascorbinsyre/isoascorbinsyre ekstraheres med metaphosphorsyreopløsning tilsat EDTA. Efter HPLC med ionpar måles ascorbinsyre/iso-ascorbinsyre ved 243 nm.

33 Bilag Næringsstofindholdet i kinakål pr. 100 g friskvægt Udpl. Sort Tontof Bl-vitamin 86-vitamin Polacin C-vitamin tidso. a/looq ma/loog µg/100g µg/loog mg/loog 1. SG TS SG BLUES E KASUMI TANGO NEPOS Gennemsnit SG TS SG BLUES E KASUMI TANGO NEPOS Gennemsnit SG TS SG BLUES E KASUMI TANGO NEPOS Gennemsnit Stente voerdi Mindste voerdi Gennemsnit

34 33 Bilag 4. 2 Næringsstofindholdet i tomater pr. 100 g friskvægt Høst Sort Tørstof Bl vitamin 86-vitamin Folacin C-vitamin tid sp. CJ/lOOg mq/100cj µg/100q µg/loog mcj/loog 1. E MATADOR SOLENTOS CALYPSO IDA257, LYS IDA257 RØD Gennemsnit E MATADOR SOLENTOS CALYPSO IDA257, LYS IDA257 RØD Gennemsnit E n MATADOR SOLENTOS CALYPSO IDA257, LYS TDA257 RØD Gennemsnit Største voerdi Mindste voerdi Gennemsnit

35 Bilag Næringsstofindholdet i kinakål pr. 100 g tørstof Udpl. Sort Bl-vitamin 86-vitamin Poladn C-vitamin tidso. mo/loog lllq/l00q ma/looq ma/ SG TS SG BL UES E KASUMI TANGO NEPOS Gennemsnit SG TS SG BLUES E KASUMI TANGO NEPOS Gennemsnit SG TS SG BLUES E KASUMI TANGO NEPOS Gennemsnit Stente viudi Mindste viudi Gennemsnit

36 35 Bilag 4. 4 Næringsstofindholdet i tomater pr. 100 g tørstof Høst Sort Bl vitamin 86-vitamin Folacin C-vitamin tidsp. µq/100q mq/loog ma/looq ma/looq 1. E MATADOR SOLENTOS CALYPSO IOA257, LYS IOA257 RØD Genn emsnit E MATADOR SOLENTOS CALYPSO IDA257,LYS IDA257. RØD Gennemsnit E MATADOR SOLENTOS CALYPSO IDA257, LYS IDA257, RØD Gennemsnit Stønte voerdi Mindste voerdi Gennemsnit

37 .. Figur 1 0 KINAKAL Tørstof (g/loog) tø..... Dl <.Q , " ".".. _..."... "."..." UDPL1 UDPL2 WWÆJ UDPL3 w 0\ 51..."... ".,...".."..."..."..."..."......"... 4".. " " ". 2."... 0 SG 3802 SG 3801 E TANGO TS 1 BLUES KASUMI NEPOS GSN.TOT. SORT

38 Figur 2 0 KINAKAL Bl -vitamin (mg/ 1 OOg) O.CX , l-- --""1---f>l UDPL1 UCPL2 UDPL3 w -..J I vi vi vi "vi... vi ""(vi vi "'vi. ""(VI SG 3802 SG 3801 E-0092 T,ANGO TS 1 8-UES KASUMI NEPOS GSN.TOT. SCRT o:i Il> IQ U1. N

39 Figur 3 0 KINAKAL B6-vitamin (µg/100g} tø..... Il! <Cl V1. w ,.., lx"i _.. Ul:PL. 1 U[)JL2 WdMi Ul:PL.3 w CD '- 20,_... 0 I "''lfv J "''lfv I "'"fv J "'"fy I "'"fy I ""fy I V I V I 1 "'"fv I i se 3802 SG 3801 E-0092 T,ANGO TS 1 BLUES KASUMI NEPOS GSN.TOT. SORT

40 Figur 4 0 KINAKAL Folacin (µg/loog) ".".. 80 urn...1 urn...2 fw&æ UER.3 w \I) SG 3802 SG 3801 E T.ANGO TS 1 El.UES KASUMI NEPOS GSN.TOT. SORT tø... I-' Øl <.Q \ft.s>.

41 Figur 5 0 KINAKAL C-vitamin (mg/100g) t1' fo' '""" Øl Ul V1 V UDPL1 UDPL2 UDPL Q' v' "'v' "'vi vi v1 y1 "'""4v1 "'""4v1, v1 1 SG 3802 SG E-0092 T,ANGO TS 1 BLUES KASUMI NEPOS GSN.TOT. SORT

42 Figur 6 TOMATER Tørstof (g/100g) 14,.-- --, 12, 10 s "oo''oooo ""'"""""""'""""''""""'"""'""'"'""oo' oo Ooooooo"oooooo- oooo ooooooo ooooo oooooooo"ooooo oooo"oo"''"""""'oo oooo oo I HØST 1 HØST 2 HØS T 3 "" _. 5 ""."" 4>- 2'"'""00000" 0 E Sa.ENTOS WN 257,R GNS MAT.AJXR CÆ'l'PSO WN 257,L SOR T til.... Dl l.q V\ C1'I

43 Figur 7 TOMATER Bl -vitamin (mg/loog) tø... I-' Dl ' IJ1 -..J , " HØST 1 HØST 2 HØST 3 N '" - "'V' /I Y)d /I I I "X?" /I "DfY d "Y?4 /I "DfYA 1 "DfY A 1 I E SOL.8'JTOS WW 257,R GNS MATPDOR CÆ YPSO WW 257,L SORT

44 Figur 8 TOMATER B6-vitamin (µg/100g) 14D , " " l".."...".."".."."..."... =.."."...""... "-. - ""."."...-: "- ""."..""""_"."."""""..." "- " i I0{7j" HØST 1 HØST 2 I HØST 3 ""' w 50"""""" 4D ".""""". 20 " "".... " O' "Ql/I "D(Yd /! ""(Yd ' J '3Qf/I ""94/I I E samtos ww 257,R GNS MAT.ADOR C.Al YPSO WW 25 7,L SCRT Ol!-'... QI c.q V1 Cl

45 Figur 9 TOMATER Folacin (µg/loog) lll f-' t-' III <Q U'I \D """._"."""""..""".""."""".".-..."..."..."..."..."""..."".""..""... """.""".. ""."""".... "."... ""...".""""."""""."".-."."""."""", 80," 60,"""""""""".""."""""""."""""""".".""""""""""""""."."""""".""""""."".""""""""""."""".""""""""""""".""".-""."""..."""."""... ".""_"""."""".".""...""..."...""..-""".."""".".. """.""".""". "."."""."."""""".""...""""."." "_",_...".. ""."""". HØST 1 HØST 2 HØST 3 40,"""".""""""""".""".""""""""".""".""""."".""""""".".""""."."""""""""".""".""""."""".".".""""."."""""""""."""""".""""""..", 20 """""."""", 0 I ;le! /I "'D(Y.! ).3q4 /I V d "'D(Y d "'V)( /I /I I E SOLENTOS WW 257,R GNS MAT.A[X)R CÆYPSO WW 257,L SORT

46 Figur 10 TOMATER C-vitamin (mg/100g) 35 30,_ ' " ,"..."...".v"......""..."..."...""..."..."..."..."..." "..".."..." HØST 1 HØST 2 WØ& HØST 3,,,. V1 10, 0 E SClENTOS 'WW 257,R GNS MAT.AiXF C,6LYPSO 'WW 257,L sær '... f-"'!li l.q V1.. 0

47 Bilag JtiølliL, TØRSTOF, 9/100 9 SORTER U l U 2 U 3 SG X X "" 4.9 X = 4.8 TS X 6.4 X = 5.3 X " 4.8 SG X 5.5 X ""' 5.7 X, BLUES X = 5.9 X = 5.3 X = 4.7 E X = 5.5 X = 5.5 X 4.4 KASUM I X " 5.4 X X 4.6 TANGO X = 5. 6 X = 5. 6 X = 4.6 NEPOS X = 5.9 X " 5.6 X - 4.8

48 47 Bilag JtINAJtlL, B 1 1 aq/100 q SORTER U l U 2 U 3 SG X = X "" X TS X = X X SG X = X '"' X = BLUES X = X = X E X = X = X = KASUMI X " X X TANGO X = X = X c: NEPOS X, X X

49 Bilag ltinajtål, B 6, µg/100 g SORTER U l U 2 U 3 SG X = 90 X "" 94 X " 95 TS X = 80 X = 105 X = 94 SG X = 85 X = 106 X = 87 BLUES X = 95 X = 86 X = E X =102 X = 113 X = 88 KASUMI X = 94 X = 120 X = 85 TANGO X =106 X = 114 X = 82 NEPOS X = 121 X = 133 X = 99 79

50 49 Bilag ltihajtll, POLACIH, µq/100 q SORTER U l U 2 U 3 SG X 101 X 90 X 61 TS X 107 X 101 X 57 SG X 99 X "" 97 X = 80 BLUES X 89 X 89 X 56 E X = 101 X = 92 X = 70 KASUMI X,.. 81 X 98 X :s 65 TANGO X 90 X 91 X "" 70 NEPOS X 104 X = 85 X = 59

51 Bilag so JtINAili, C-VITAKIN, 9/100 9 SORTER U l U 2 U 3 SG X 23 X = 26 X = 20 TS X 27 X 25 X 18 SG X 26 X 31 X - 18 BLUES X 29 X 29 X " 16 E X = 29 X 28 X 18 KASUMI X 30 X 32 X "" 18 TANGO X 27 X = 25 X "" 18 NEPOS X = 26 X = 28 X "" 21

52 51 Bilag TOMATER, TØRSTOF, 9/100 9 SORTER H 1 " 2 H 3 E X = 12.6 X ""' 6.3 X 5.9 MATADOR X = 5.3 X 6.5 X 6.0 SOLENTOS X 5.1 X 5.9 X 5.9 CALYPSO X "" 5.4 X = 6.6 X 6.4 IDA ww LYS X " 5.3 X, X 5.9 IDA WW RØD X "" 5.3 X.., 6.1 X 6.0

53 Bilag 'l'oxatbr, B 1 1 aq/100 q SORTER H 1 H 2 H 3 E X = X = X = MATADOR X = X = X = SOLENTOS X " X = X = CALYPSO X = X = X = IDA ww LYS X = X = X = 0,041 IDA ww RØD X X = X "" 0.040

54 53 Bilag 'l'oma'l'er, s,, µ.q/100 q SORTER H l H 2 H 3 E X = 79 X = 82 X = 77 MATADOR X = 76 X = 96 X = SOLENTOS X = 95 X = 85 X "' 82 CALYPSO X - 87 X -100 X IDA ww LYS X = 82 X = 88 X 79 IDA ww RØD X = 80 X = 82 X 79 74

55 Bilag TOMATER, FOLACIN, p.q/100 q. SORTER H 1 H 2 H 3 E X 18 X 29 X 21 MATADOR X 19 X = 32 X,., 21 SOLENTOS X = 14 X = 29 X = 12 CALYPSO X = 10 X "" 30 X "' IDA WW LYS X = 21 X = 25 X = 21 IDA WW RØD X = 21 X "' 27 X = 18

56 55 Bilag TOMATER, C-Vl:TA>UN, aq/100 q SORTER H 1 H 2 H 3 E X = 16 X = 17 X = 16 MATADOR X,.. 16 X 20 X 22 SOLENTOS X 17 X 17 X 14 CALYPSO X = 15 X = 18 X 18 IDA ww LYS X = 16 X = 14 X = 17 IDA ww RØD X = 16 X,.. 15 X 17

57 Bilag JtINAili, B 1 1 CJ/100 9 TØRSTOF. SORTER T l T 2 T 3 SG X " 0.56 X = 0.94 X = 0.35 TS X 0.61 X 0.95 X = 0.30 SG X = 0.74 X = 0.83 X = 0.62 BLUES X = 0.68 X 0.91 X = 0.57 E o X = 0.68 X = 0.81 X = 0.67 KASUMI X 0.63 X = 0.80 X '"' 0.67 TANGO X = 0.70 X = 0.91 X = 0.59 NEPOS X = 0.69 X = 0.85 X.,. 0.58

58 57 Bilag KINAllL, B45, aq/100 q TØRSTOF. SORTER T l T 2 T 3 SG X = 1. 7 X = 1.9 X = 2.0 TS X = 1. 3 X = 2.0 X = 2.0 SG X = 1.5 X = 1.8 X = 1.8 BLUES X = 1.6 X = 1.8 X = 1. 7 E X = 1.9 X = 2.0 X = 2.0 KASUMI X = 1. 7 X = 2.2 X = 1.8 TANGO X = 1.9 X = 2.0 X = 1.8 NEPOS X = 2.0 X = 2.4 X = 2.0

59 Bilag KIHAili, FOLACIN, aq/100 q TØRSTOF. SORTER T l T 2 T 3 SG X = 1.9 X = 1.8 X = 1.3 TS X = 1. 7 X = 1.9 X "" 1.2 SG X = 1.8 X X "" 1. 7 BLUES X = 1.5 X = 1.8 X = 1.2 E X = 1.8 X = 1. 7 X = 1.6 KASUMI X = 1.5 X = 1.8 X = 1.4 TANGO X = 1.6 X = 1.6 X = 1.5 NEPOS X = 1.8 X = 1.5 X = 1.2

60 59 Bilag Kil!fAili, C-VITAMIN aq/100 q TØRSTOJ'. SORTER T l T 2 T 3 SG X == 440 X = 530 X = 410 TS X = 430 X = 480 X "' 370 SG X = 470 X = 530 X = 380 BLUES X = 490 X = 560 X = 330 E X = 520 X = 510 X = 410 KASUMI X = 550 X = 570 X =. 390 TANGO X = 480 X = 450 X = 380 NEPOS X = 430 X "" 510 X = 440

61 Bilag TOMATER, B 1 1 aq/100 q TØRSTOF. SORTER H 1 H 2 H 3 E X = 0.34 X = o. 72 X = 0.74 MATADOR o X = 0.74 X = 0.61 X = 0.78 SOLENTOS X = 0.72 X = 0.67 X = 0.64 CALYPSO X = 0.77 X = 0.72 X = 0.76 IDA WW LYS X = o. 72 X = 0.61 X = 0.69 IDA WW RØD X = 0.78 X = 0.62 X = 0.67

62 61 Bilag TOMATBR, B«I, <J/100 9 TØRSTOF. SORTER H 1 H 2 H 3 E X = 0.6 X = 1. 3 X = 1. 3 MATADOR X = 1.4 X = 1.5 X = 1.5 SOLENTOS X = 1.9 X = 1.4 X "" 1.4 CALYPSO X = 1.6 X = 1. 5 X = 1.5 IDA ww LYS X = 1.6 X '"' 1.4 X = 1.4 IDA ww RØD X = 1.5 X = 1. 3 X = 1. 3

63 Bilag TOXATBR, POLACIN p.g/100 9 TØRSTOF. SORTER H l H 2 H 3 E X "" 140 X, X = 350 MATADOR X = 360 X = 490 X = 340 SOLENTOS X = 260 X = 490 X = 190 CALYPSO X = 190 X = 460 X = IDA WW LYS X = 410 X = 400 X 360 IDA ww RØD X = 400 X = 430 X "" 300

64 63 Bilag TOMATER, C-VITAMIN, aq/100 q TØRSTOF. SORTER H l H 2 H 3 E X = 130 X = 270 X = 260 MATADOR X = 290 X = 300 X = 360 SOLENTOS X = 330 X.,. 280 X = 240 CALYPSO X = 270 X 270 X '"' 270 IDA ww LYS X = 300 X = 230 X = 280 IDA ww RØD X = 300 X 250 X 270

65

66 LovnedsmtddeJstyrelsen MorkhoJ Bygade 19 DK Søborg Tif Sundhedsministeriet PubUkation nr. 193 August 1990 Kr. 90 -