Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 1a Økonomirapport pr. 30. september 2016.

Transkript

1

2 Bestyrelsesmødet den 14. december 2016 Bispegade Nykøbing F. Tlf: ivp@vucstor.dk CVR: december 2016 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 1a Økonomirapport pr. 30. september Resumé I denne sag forelægges VUC Storstrøms regnskab for 3. kvartal 2016 til bestyrelsens godkendelse. Regnskabet for perioden udviser et driftsoverskud på kr ,- mod et budgetteret overskud på kr ,- eller kr ,- mere end forventet for denne periode. Der er gennemført uddannelsesaktivitet svarende til 1.676,5 årselever (ÅE) mod en forventet uddannelsesaktivitet på 1.648,7 ÅE. Det svarer til en afvigelse på 27,8 ÅE eller en ændring på 1,7% i forhold til det budgetterede. Gennemført aktivitet i de første 3 kvartaler samt forventningerne til 4. kvartal 2016 giver anledning til justering af forventningerne til årets uddannelsesaktivitet inden for primært AVU. Det samlede årselevtal forventes nu at blive 1.751,9 ÅE eller en fremgang på 98,7 ÅE i forhold til ankerbudgettet. Det samlede resultat for 2016 forventes at medføre et overskud på kr ,- svarende til en overskudsgrad på 3,8%. Den likvide beholdning udgør pr. 30. september 2016 kr ,- mod sidste år ved samme tid kr ,-. Sagsfremstilling Økonomirapporten for VUC Storstrøm pr. 30. september 2016 er vedlagt som bilag Regnskab 3. kvartal 2016: Kolonnerne Budget, Forbrug og Afvigelse viser budget og regnskab samt afvigelse for 3. kvartal år 2016, hvor budget er det senest vedtagne af bestyrelsen. Budget og forbrug er periodiseret i forhold til, hvor meget de belaster kvartal Statstilskuddet er bogført ud fra den faktiske/indberettede aktivitet i kvartal Faxe Maribo Nakskov Nykøbing F. Næstved Vordingborg

3 Aktivitet 1-3. kvartal 2016 (ÅE) Aktivitet Budget Afvigelse Afv. I % GSK 3,5 1,3 2,2 1,69 HF2 260,4 258,7 1,7 0,7% Hfe 536,9 522,4 14,5 2,8% AVU 821,7 811,7 10,0 1,2% FVU 43,2 41,8 1,4 3,3% OBU 4,8 6,8-2,0-29,4% Andet 6,0 6,0-0,0% I ALT 1.676, ,7 27,8 1,7% Der er gennemført uddannelsesaktivitet svarende til 1.676,5 Årselever (ÅE) mod en forventet uddannelsesaktivitet på 1.648,7 ÅE. Det svarer til en afvigelse på 27,8 ÅE eller en ændring på 1,7 % i forhold til det budgetterede aktivitet for de første 9 måneder. Der er en stigning i statstilskuddet i kvartal på kr ,- som følge af ændring i aktiviteten. Deltagerbetaling og andre indtægter er ændret med kr ,-. Samlet udgør det en stigning på kr ,-. Driftsomkostninger ligger i perioden lidt under det budgetterede, hvilket primært skyldes periodeforskydninger, dog er der på bygningsdrift brugt kr ,- mere end budgetteret, hvilket skyldes fremrykkede projekteringsudgifter til byggeriet i Næstved. Driftsresultat Forbrug Budget Afvigelse Omsætning Lønninger Afskrivninger Driftsomkostninger Resultat af ordinær drift Finansielle poster Resultat Likviditeten pr. 30. september 2016 udgør kr ,- sammenholdt med kr ,- på samme tidspunkt i Årsestimat 2016 Kolonnerne Budget 4. kvartal, Ankerbudget, Budget sidste møde, Nyt årsestimat og afvigelser viser udviklingen og forventningerne til det nye årsresultat Ankerbudget viser det af bestyrelsen vedtagne budget pr. 15. december Nyt Estimat er sammensat af budget 4. kvartal samt afviklet kvartal 2016 og afspejler forventningerne (nyt estimat) til året Det samlede årselevtal skønnes at blive 1.751,9. Den skønnede uddannelsesaktivitet for 2016 giver anledning til justeringer af det samlede budget 2016.

4 Udvikling i aktivitet år 2016 (ÅE) Ankerbudget Sidste Estimat Nyt årsestimat Afvigelse Afv. i % GSK 4,0 1,3 3,5 2,2 62,9% HF2 305,2 258,7 260,4 1,7 0,7% Hfe 410,0 527,4 545,4 18,0 3,3% AVU 800,0 858,5 874,0 15,5 1,8% FVU 110,0 56,3 55,7-0,6-1,1% OBU 18,0 11,5 6,9-4,6-66,7% Andet 6,0 6,0 6,0-0,0% I ALT 1.653, , ,9 32,2 1,8% Der er ændret lidt i de forventede årselever inden for de enkelte uddannelser. Driftsbudget 2016 Anker budget Estimat Nyt årsestim Omsætning Lønninger Afskrivninger Driftsomkostninger Resultat af ordinær drift Finansielle poster Resultat Stigende uddannelsesaktivitet sammenholdt med en mindre udmøntning af dispositionsbegrænsningen end oprindeligt budgetteret medfører, at den samlede omsætning i 2016 forventes at stige med kr ,- sammenholdt med estimat af Nedjustering på lønninger skyldes primært, at der i budget 2016 var afsat midler til fratrædelsesordninger, der har ikke været behov for at trække på de afsatte midler. I det ny årsestimat for 2016 er afsat ekstra udgifter til bygningsdrift på kr ,- som følge af forventede projekteringsudgifter til nybyggeri i Næstved. Der forventes en mindre ændring af overskuddet, således at det samlede estimat for årets resultat udviser et samlet overskud på kr ,- svarende til en overskudsgrad på 3,8 %. Bilag Resultatopgørelse pr. 30. september 2016 Status pr. 30. september 2016 Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at Bestyrelsen godkender økonomirapporten pr. 30. september Beslutning

5

6 Bispegade Nykøbing F. Tlf: Bestyrelsesmødet den 14. december CVR: november 2016 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 1e Opfølgning på strategi for VUC Storstrøm Resumé Bestyrelsen forelægges i denne sag korte beskrivelser af handlinger gennemført i 2016 til opfyldelse af VUC Storstrøms strategi, samt oplæg til handlinger til gennemførelse i Strategien er udarbejdet på baggrund af bestyrelsens valg af strategiske temaer. Strategien er opbygget med en kort beskrivelse af VUC Storstrøms mission, vision, koncernstrategi og strategiske principper samt beskrivelse af strategiske målsætninger og strategiske principper. Der knyttes et antal handlinger til hver af de strategiske målsætninger. Sagsfremstilling VUC Storstrøms bestyrelse besluttede i foråret 2015 strategiske målsætninger for VUC Storstrøm for perioden frem til Strategien indeholder VUC Storstrøms mission, vision, koncernstrategi, strategiske principper, strategiske målsætninger og strategiske fokusområder gældende frem til og med Der knyttes handlinger til hvert af de strategiske fokusområder. Det er hensigten at mængden af handlinger i strategiperioden tilsammen bidrager til strategiens opfyldelse. Handlingerne er som hovedregel etårige; men der kan forekomme tilfælde, hvor handlinger strækker sig over flere år. Hvert år forelægges bestyrelsen resultatet af årets handlinger samt forslag til nye handlinger i det kommende år. Strategien skal bane vejen til fortsat succes og udvikling af VUC Storstrøms kerneydelse. Strategien skal bidrage til, at VUC Storstrøm vil være i stand til at besvare de store udfordringer, der ligger foran os i strategiperioden. Ledelsen forventer, at der i den kommende tid vil blive sat øget fokus på det samfundsøkonomiske værdiregnskab for VUC ernes virke. Det aktualiserer betydningen af øget fokus på en række målepunkter for VUC Storstrøms virksomhed: vi vil blive målt på vores evne til at skabe øgede muligheder for, at vore studerende kan blive mønsterbrydere vi vil blive målt på vores løfteevne vi vil blive målt på vores evne til at sikre en høj overgangsfrekvens til erhvervsuddannelserne og videregående uddannelse vi vil blive målt på, om vi magter at være et stærkt led i en værdikæde, der omfatter øvrige aktører på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet Faxe Maribo Nakskov Nykøbing F. Næstved Vordingborg

7 vi vil blive målt på effektiv og innovativ institutionsdrift. I strategien er der et betydeligt fokus på ovenstående målepunkter. Mission VUC Storstrøm vil forbedre det grundlæggende uddannelsesniveau i vores område, opkvalificere unge og voksnes almene kompetencer og dermed forberede unge og voksne til videre uddannelse og erhverv og være brobygger mellem det grundlæggende uddannelsessystem og de videregående uddannelser. være en central formidler af almene kompetencegivende uddannelser i Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Faxe og Stevns kommuner for unge og voksne til og med højeste gymnasiale niveau. Vision VUC Storstrøm vil med denne strategi sikre, at vores kursister bliver så dygtige som muligt at vores kursister gives muligheder for at blive mønsterbrydere at vore uddannelser skaber en høj overgangsfrekvens til erhvervsuddannelser eller videregående uddannelser at VUC Storstrøm bliver et stærkt led i en værdikæde med øvrige aktører indenfor uddannelse og arbejdsmarked effektiv og innovativ institutionsdrift. Koncernstrategi Vi etablerer vores uddannelsestilbud med henblik på at udvikle skolens høje aktivitetsniveau, udvikle uddannelsernes høje kvalitet og dermed konsolidere vores skole. Strategiske principper: VUC Storstrøms strategiske principper er overordnede retningslinjer for, hvordan vi prioriterer i forhold til de strategiske mål. På VUC Storstrøm arbejder vi ud fra nedenstående strategiske principper: Kvalitet er en forudsætning for kvantitet. Beslutninger træffes på det bedste grundlag. Beslutninger træffes tættest muligt på dem som beslutningerne vedrører. Aktiviteter er enkeltvis bæredygtige med mindre der er gode grunde til andet. Vi prioriterer et højt serviceniveau over for vore brugere. Strategien indeholder fem strategiske målsætninger 1. Vi vil udvikle undervisningen, så den opfylder brugernes behov. 2. Vi vil fremstå som en betydende aktør og samarbejdspartner på uddannelsesområdet. 3. Vi vil sikre, at flest mulige kursister gennemfører deres uddannelse. 4. Vi vil udvikle medarbejderne, så vi til stadighed kan løse de opgaver, vi stilles overfor. 5. Vi vil give omverdenen og medarbejderne et klart billede af hvad VUC Storstrøm står for. Til hver af de strategiske målsætninger knyttes et antal handlinger.

8 VUC Storstrøm har i 2015 og 2016 udviklet en række delstrategier indenfor vejledning, kvalitetssikring, internationalisering, fastholdelse etc. Arbejdet med nogle af delstrategierne har ført til større omlægninger i opgavernes organisering og praktiske udførelse, såvel kvalitativt som kvantitativt. For at få den fulde effekt af implementeringen af delstrategierne vil vi i 2017 konsolidere de delstrategier som er godt på vej, og sætte nytænkende fokus på de øvrige områder, som er særligt aktuelle. Opdelingen omfatter følgende delstrategier og indsatsområder: 1. Emner til fortsat konsolidering: a. Kvalitetssikring b. Vejledning c. Internationalisering d. Professionelle læringsfællesskaber e. Tid og økonomi 2. Emner der gives et særligt nytænkende fokus a. HF-reformen b. Øget gennemførelse c. Pædagogik i campus Næstved d. Studiemiljø Arbejdet med videreudvikling af handlinger i 2017 inden for de strategiske målsætninger er pågået i efteråret 2016 med involvering af: Ledelse, stabe, pædagogisk administrative medarbejdere og koordinatorer (udviklingsseminar) MIO-udvalget (temamøde) 5 møder i de Pædagogiske råd Kursistrådskonference (temamøde) Bestyrelsen (orienteringssag) Administrationens årlige udviklingsseminar (temamøde) Vejledningsseminar (temamøde) Ledelsesforum (bearbejdning af input) Af bilag til denne sag fremgår en kort beskrivelse af de i 2016 gennemførte handlinger. Af bilaget fremgår også hvilke handlinger, der foreslås iværksat i Bilag status på handlinger i 2016 og forslag til nye handlinger til 2017 Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at bestyrelsen godkender afrapportering af handlinger i 2016 og forslag til handlinger i 2017

9 Bispegade Nykøbing F. Tlf: Bestyrelsesmødet den 14. december 2016 nhe@vucstor.dk CVR: december 2016 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 1f Høringssvar til ansøgning om udbud af hf2 Resumé Gymnasie- og hf-reformen (se sag 2b på dette mødes dagsorden) skal bidrage til at styrke elevernes faglighed, deres almene dannelse, skærpe adgangsbetingelser og øge de unges muligheder for videre uddannelse. Hf rettes særligt mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, men hf-elever kan også opnå adgang til universitetet via særlige fagpakker (på VUC Storstrøm universitetslinjer) med forhøjet timetal eller via en faglig overbygning på maksimalt seks måneder i forlængelse af den toårige hf. HF-reformen har medført, at en lang række erhvervsskoler har ansøgt om udbud af hf2. I VUC Storstrøms område har Erhvervsskolen CELF og Erhvervsskolen ZBC søgt om udbudsret til hf2 med virkning fra 2018/2019. I denne sag skal bestyrelsen tage stilling til høringssvar til de indkomne ansøgninger. Sagsfremstilling VUC Storstrøm er blevet anmodet om at afgive høringssvar til ansøgninger om ret til udbud af hf2 i Nakskov og Nykøbing F. fra erhvervsskolen CELF og i Næstved, Haslev og Vordingborg fra erhvervsskolen ZBC. VUC Storstrøm udbyder hf2 i Næstved, Nykøbing F. og Faxe samt hf i en enkeltfagstilrettelæggelse (hfe) i Faxe, Vordingborg og Nakskov. Baggrund for erhvervsskolernes ansøgning Erhvervsskolerne opfatter, at gymnasie- og hf-reformen redefinerer hf på en række centrale områder, og det nye moderne hf får en tydelig erhvervsfaglig og praksisorienteret toning. I aftaleteksten udtrykkes det, at toårigt hf målrettes primært mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, og alle fag får en praksisorienteret toning. Den ny hf skal bla. give mulighed for videreuddannelse indenfor erhvervsakademiuddannelser inden for områder som IT, teknik, erhvervsøkonomi eller finansøkonomi. Det er derfor erhvervsskolernes vurdering, at hf ændrer karakter fra den tætte tilknytning til det almene gymnasium, mod en ny identitet, der i højere grad findes på erhvervsskolerne, idet ovennævnte fag enten er studieretningsfag eller obligatoriske fag på HHX eller HTX. Erhvervsskolerne anser det for naturligt og rigtigt at udnytte den lange erfaring de erhvervsgymnasiale institutioner har med at uddanne elever til netop erhvervsakademiernes faglige profiler. Af aftaleteksten fremgår det endvidere, at elever fra 9. klasse kan søge direkte ind på den toårige hf. Faxe Maribo Nakskov Nykøbing F. Næstved Vordingborg

10 Erhvervsskolerne anfører i den sammenhæng, at de har kompetence i at modtage og undervise elever, som kommer direkte fra folkeskolens afgangsklasser, og at de således allerede har et etableret ungdomsmiljø, der er med til at skabe trivsel og øge fastholdelsen for denne målgruppe. Hvad siger hf-reformen egentlig Det er rigtigt, at den ny moderne hf har fået en ny, bred professionsorientering, der forbereder til videre uddannelse. Det er imidlertid ikke intentionen med den moderne hf at gøre hf til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller til en indgang til en erhvervsuddannelse. Det fremgår af 1 i lovudkastet at hf fortsat vil være en almen ungdomsuddannelse: Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at tilegne sig almendannelse, viden og kompetencer og i stk. 2 endvidere: Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. Hele første år på hf er et fælles forløb med almene fag, og uddannelsen kan kun tones med fagpakker i ca. 325 timer af de i alt 1700 timer, som hf-uddannelsen planlægges til, og kun på andet år af uddannelsen. Fagpakkerne skal rette sig mod bestemte professionsområder særligt på de kortere videregående uddannelser på erhvervsakademierne og mellemlange videregående uddannelser på professionshøjskolerne uden dog at være rettet mod nogen specifik uddannelse. Præmissen om en erhvervsrettet hf er derfor forkert. Hf vil også fremover være en uddannelse for dem, der ønsker en almen og bred gymnasial uddannelse med henblik primært på en uddannelse af kort eller mellemlang varighed. Reformen lægger op til et moderne 2-årig hf, der er anvendelses- og professionsorienteret, og som giver generel studiekompetence til videregående uddannelser. Fagpakkerne, sammen med projekt- og praktikforløb samt et øget fokus på afklaring og karrierelæring, skal sikre en god overgang til de videregående uddannelser. En vigtig pointe med reformens intention er, at eleverne først skal vælge toning efter at have gennemført grundforløbet. Derfor er karriereplanlægningen et vigtigt omdrejningspunkt i den moderne hf. Dette understreger det almene, brede fokus. Der er altså tale om en professionsorientering inden for en almendannende ramme og ikke en snæver erhvervsretning. I et interview med Børne- og Undervisningsminister Ellen Trane Nørby til Voksenuddannelse nr. 118 understreger hun dette: Hf vil også stadig have en bred sum af forskellige fagområder, altså at man får kundskaber på en lang række områder, som man også skal almendannelsesmæssigt, at man både får det historiske, at man får det naturvidenskabelige, at man kommer rundt omkring en række af fagområderne, og det er jo ikke på bekostning af det, at vi får et mere praktik- projektorienteret - og virkelighedsnært hf. Ansøgningernes behandling Ansøgninger om udbudsret til hf2 koordineres af Region Sjælland, der afgiver indstilling til Undervisningsministeren, der har den endelige afgørelse om udbudsret. Bilagt denne sag medfølger en beskrivelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) om principper for kriterier for vurdering af ansøgninger om udbud af gymnasiale uddannelser. De to overordnede og ligeværdige hensyn ifm. etablering af nye uddannelsessteder er: Sikring af et fagligt bæredygtigt uddannelsesmiljø Sikring af et lokalt og /eller regionalt dækkende udbud under hensyn til søgningen. I ansøgningen skal der således gøres rede for: den ønskede kapacitet på hf dvs. hvor mange spor ønsker man at oprette i og med at evt. nye udbydere af hf bliver en del af fordelingsudvalgene, hvor der er fastlagt kapacitet for den enkelte skole.

11 Beskrivelse af målgruppen for tilbuddet, herunder hvor elevgrundlaget kommer fra og søgemønstre. Redegøre for at udbudsstedet har de nødvendige fysiske faciliteter til at gennemføre en hf uddannelse fx til kreative og naturvidenskabelige fag. Hvordan et bredt fagudbud sikres iht. hf s fagrække jf. lovgivningen At ansøger redegør for at institutionen har de relevante lærerkompetencer jf. lovgivningen Beskrivelse af studiemiljøet Herudover ønsker Region Sjælland at der i ansøgningen redegøres for samarbejde med de videregående uddannelsesinstitutioner. Alle der ønsker at søge om udbud af hf, og som ønsker at få deres sag behandlet samtidig med de øvrige ansøgere, bedes indsende deres ansøgning til regionen, herunder skitseres tidsplanen: 28/ : Hele ansøgningen sendes senest i høring hos alle relevante parter også udenfor Region Sjælland fx Vestegnsgymnasier. Denne frist er fastsat mhp. at alle høringsberettigede institutioner har 3 uger til at behandle ansøgningen i deres bestyrelse. 18/ : Ansøgningen og indkomne høringssvar sendes til regionen. Høringsparterne har mulighed for at sende deres svar direkte til regionen, deadline er 18/ (høringssvar kan undtagelsesvis sendes i januar, hvis der er behov for ekstra tid i forhold til at få behandlet sagen i høringspartneres bestyrelser. I så fald skal Region Sjællands administration orienteres). Januar 2017: Regionen får udarbejdet en analyse bl.a. med fokus på kapacitetsbehovet i regionen, den demografiske udvikling, tilgængelighed og et overordnet regionalt billede af uddannelsesdækningen. Februar 2017: Analysen sendes i høring hos alle relevante parter, herunder ansøgere og de øvrige høringsberettigede. 29/3-2017: Hf-sagen behandles i udvalget for Erhverv, uddannelse og beskæftigelse 24/4-2017: Hf-sagen behandles i Forretningsudvalget 4/5-2017: Hf-sagen behandles i Regionsrådet, hvorefter regionsrådets indstilling videresendes til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. VUC Storstrøms ledelses holdning til ansøgningerne Det er ikke intensionen med det moderne hf at oprette særlige tekniske eller merkantile hf-uddannelser. VUC Storstrøms udbud af fagpakker er udbudt under hensyntagen til, at det moderne hf er en almen gymnasial uddannelse for unge og voksne, der kvalificerer deltagernes uddannelsesvalg, og som kvalificerer til korte, mellemlange eller lange videregående uddannelser. VUC Storstrøm har været i tæt dialog med Erhvervsakademi Sjælland og University College Sjælland for at sikre, at sammensætningen af vore fagpakker åbner flest mulige døre i forhold til vore studerendes fremtidige valg af videregående uddannelse. VUC Storstrøm optager primært voksne studerende. Gennemsnitsalderen på vores hf2 i 2015/2016 var 24 år og på hfe 29 år. VUC Storstrøms udbud af hf2 henvender sig derfor til en mere moden gruppe af studerende end gymnasiernes og evt. erhvervsskolernes udbud forventes at gøre.

12 VUC Storstrøms hf-uddannelser har ledig kapacitet jfr. den af Region Sjælland godkendte kapacitetsudmåling, så en væsentlig pointe i et høringssvar vil være, at der er ledig kapacitet på VUC Storstrøms hf2-uddannelser. Det skal derfor også anføres, at et udvidet udbud af hf2 i de fem ovenfor nævnte byer indebærer en risiko for, at deltagergrundlaget for VUC Storstrøms udbud af hf2 og muligvis også hfe risikerer at blive udhulet. Det er værd at nævne, at VUC Storstrøm tidligere har fået afvist ansøgning om udbud af hf2 i Nakskov og Vordingborg, med den begrundelse at det kunne bidrage til at forringe deltagergrundlaget for det allerede eksisterende udbud i de to byer. Det er VUC Storstrøms direktions anbefaling, at der afgives et høringssvar til Region Sjælland, der på baggrund af tre nedenstående forhold ikke kan anbefale, at udbuddet af hf2 i de nævnte byer forøges: det moderne hf s intentioner om fortsat at være en almen studieforberedende uddannelse sikring af fagligt bæredygtige uddannelsesmiljøer (ledig kapacitet på VUC Storstrøm) sikring af et lokalt dækkende udbud af hf2 under hensyn til søgningen (ledig kapacitet på VUC Storstrøm) Bilag Principper og kriterier for vurdering af ansøgninger om udbud af gymnasiale uddannelser Ansøgning fra Erhvervsskolen ZBC om udbud af f2 i Næstved Ansøgning fra Erhvervsskolen ZBC om udbud af f2 i Haslev Ansøgning fra Erhvervsskolen ZBC om udbud af f2 i Vordingborg Ansøgning fra Erhvervsskolen CELF om udbud af f2 i Nykøbing F. og Nakskov Bilagsmateriale til ansøgningerne fra Erhvervsskolen ZBC. Høringssvar fra VUC Storstrøm til ansøgninger fra Erhvervsskolen ZBC eftersendes den 8. december Høringssvar fra VUC Storstrøm til ansøgninger fra Erhvervsskolen CELF eftersendes den 8. december Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller, at: Bestyrelsen drøfter mulige følger af ændringerne for VUC Storstrøm. Bestyrelsen beslutter høringssvar til ansøgninger om udbud af hf2 fra Erhvervsskolen ZBC og Erhvervsskolen CELF

13 Bispegade Nykøbing F. Tlf: Bestyrelsesmødet den 14. december CVR: november 2016 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 1g beslutning om målopfyldelse og udmøntningsprocent af direktørens resultatløn kontrakt for Resumé VUC Storstrøms bestyrelse har indgået en resultatløn kontrakt med VUC Storstrøms direktør gældende for Kontrakten er indgået i henhold til Undervisningsministeriets bemyndigelse af 27. juni I denne sag skal bestyrelsen på baggrund af rapport fra direktøren beslutte målopfyldelse og udmøntningsprocent. Sagsfremstilling VUC Storstrøms bestyrelse har på bestyrelsesmødet den 15. december 2015 indgået resultatløn kontrakt med VUC Storstrøms direktør gældende for Kontrakten er indgået i henhold til Undervisningsministeriets bemyndigelse af 27. juni 2013, og indeholder en række indsatser, der skal bidrage til at opfylde VUC Storstrøms strategiske målsætninger. Bemyndigelsen fastlægger de nærmere retningslinjer, rammer og vilkår, inden for hvilke bestyrelsen uden forudgående godkendelse fra Undervisningsministeriet kan indgå aftaler om resultatlønskontrakter og engangsvederlag for merarbejde og særlig indsats. Resultatløn kontrakten fungerer som et styringsredskab for bestyrelsen understøtter dialogen mellem bestyrelse og ledelse om fastsættelse og gennemførsel af væsentlige langog kortsigtede målsætninger skaber synlighed og gennemskuelighed omkring institutionens mål og resultater. Bemyndigelsen fastlægger de økonomiske rammer for resultatløn kontrakten på baggrund af antallet af årselever. For VUC er vægter årseleverne forskelligt alt efter uddannelse: Hfe og AVU vægter 1,5 FVU og OBU vægter 3 Øvrige uddannelser vægter 1 VUC Storstrøms årselevtal i 2015 (beregnet efter ovenstående 2.241,7) muliggjorde en resultatløn kontrakt for 2016 med en basisramme på kr ,- og en ekstraramme på kr ,- Faxe Maribo Nakskov Nykøbing F. Næstved Vordingborg

14 Bestyrelsen har bemyndiget direktøren til at indgå aftaler med øvrige ledere om engangsvederlag for særlig indsats/resultatløn kontrakter i Der er i 2016 indgået resultatløn kontrakter med alle øvrige ledere. Der er også indgået resultatløn kontrakter med chefkonsulenten for hr samt de to opsøgende konsulenter. Bilagt sagen følger direktørens rapport om resultaterne i Afrapporteringen er delt i to: Afrapportering af basisrammen og Afrapportering af ekstrarammen. Bestyrelsesformand Per Skovgaard Andersen og direktør Niels Henriksen har drøftet målopfyldelsen og foreslår, at den samlede målopfyldelse for basisrammen udgør 88 % (93,75 % i 2015), og at den samlede målopfyldelse for ekstrarammen udgør 87,0 % (85 % i 2015). Bilag Afrapportering af resultatløn kontrakt for direktør Niels Henriksen for perioden 1. januar december Indstilling Bestyrelsens formand indstiller at: Bestyrelsen beslutter at udmøntningsprocenten for basisrammen i direktørens resultatløn kontrakt for 2016 fastsættes til 88 % og at udmøntningsprocenten for ekstrarammen i direktørens resultatløn kontrakt fastsættes til 87,0 %. Beslutning

15 Bispegade Nykøbing F. Tlf: Bestyrelsesmødet den 14. december CVR: november 2016 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 1h Resultatløn kontrakt for direktøren for Resumé VUC Storstrøms bestyrelse har bemyndigelse til at indgå en resultatløn kontrakt med VUC Storstrøms direktør gældende for Kontrakten skal indgås i henhold til Undervisningsministeriets bemyndigelse af 27. juni I denne sag skal bestyrelsen beslutte rammer og indsatsområder i resultatløn kontrakt for direktøren gældende for Sagsfremstilling VUC Storstrøms bestyrelse har bemyndigelse til at indgå resultatløn kontrakter med VUC Storstrøms direktør gældende for Kontrakten skal indgås i henhold til Undervisningsministeriets bemyndigelse af 27. juni Det er hensigten, at kontraktens indsatsområder skal bidrage til, at VUC Storstrøms strategiske målsætninger opfyldes. Bemyndigelsen fastlægger de nærmere retningslinjer, rammer og vilkår, inden for hvilke bestyrelsen uden forudgående godkendelse fra Undervisningsministeriet kan indgå aftaler om resultatlønskontrakter og engangsvederlag for merarbejde og særlig indsats. I henhold til de nye retningslinjer kan bestyrelsen beslutte at benytte både basis- og ekstrarammen eller kun basisrammen. Bestyrelsen kan også beslutte ikke at indgå en resultatløn kontrakt med direktøren. De nye retningslinjer foreskriver også, at det skal fremgå, hvordan hvert enkelt indsatsområde måles ved kontraktens udløb. Bestyrelsen har tidligere år bemyndiget direktøren til at indgå aftaler med øvrige ledere om engangsvederlag for særlig indsats/resultatløn kontrakter. Det foreslås, at bestyrelse fornyer bemyndigelsen til også at gælde i Resultatløn kontrakten skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen understøtte dialogen mellem bestyrelse og ledelse om fastsættelse og gennemførsel af væsentlige langog kortsigtede målsætninger skabe synlighed og gennemskuelighed omkring institutionens mål og resultater. Faxe Maribo Nakskov Nykøbing F. Næstved Vordingborg

16 Bestyrelsen beslutter, hvilke indsatsområder der skal indgå i basisrammen. Til ekstrarammen er der knyttet tre krav: Indsatsområderne skal indeholde krav om markante resultater, som fører til synlige ændringer for institutionen. Blandt indsatsområderne i ekstrarammen skal indgå målsætninger om Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter. En målrettet indsats mod frafald. Begge indsatsområder skal indgå i kontrakter, hvori ekstrarammen benyttes. Bemyndigelsen fastlægger de økonomiske rammer for resultatløn kontrakten på baggrund af antallet af årselever. For VUC er vægter årseleverne forskelligt alt efter uddannelse: Hfe og AVU vægter 1,5 FVU og OBU vægter 3 Øvrige uddannelser vægter 1 På baggrund af aktiviteten i 2016 kan VUC Storstrøms årselevtal beregnes til 2382,75 vægtede årselever, i 2015 udgjorde det tilsvarende tal 2204,2. Det muliggør en resultatløn kontrakt for 2016 med en basisramme på kr ,- og en ekstraramme på kr ,-. Bilagt denne sag følger oplæg til resultatløn kontrakt for direktøren gældende for Bilag Forslag til resultatløn kontrakt for direktør Niels Henriksen gældende for 2017 Bemyndigelse af 27. juni Indstilling Bestyrelsens formand indstiller at: Bestyrelsen beslutter rammer og indhold i resultatløn kontrakt for direktøren for Bestyrelsen bemyndiger direktøren til at indgå resultatløn kontrakter med øvrige ledere og medarbejdere for 2017.

17 Bispegade Nykøbing F. Tlf: Bestyrelsesmødet den 14. december 2016 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 2a Nye bekendtgørelser om OBU og FVU. nhe@vucstor.dk CVR: november 2016 Resumé Regeringen har fremsat forslag til en række bekendtgørelsesændringer indenfor ordblindeundervisning (OBU) og forberedende voksenundervisning (FVU). Ændringerne skal bidrage til at skabe større gennemskuelighed og mere eksplicitte retningslinjer for samarbejdet mellem VUC og driftsoverenskomstparterne gennem bl.a. standarddriftsoverenskomster, mere standardiseret tilsyn og tydeliggørelse af betalingsregler til driftsoverenskomstparter. Regeringen har desuden fremsat forslag om permanentgørelse af en forsøgsordning med et nyt FVU-fag (FVU-start). Alle ændringerne skal træde i kraft med virkning fra 1. januar Sagsfremstilling Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling (MBUL) har fremsat en række forslag til bekendtgørelsesændringer indenfor OBU og FVU. Ændringerne skal bidrage til at skabe større gennemsigtighed og mere eksplicitte retningslinjer for samarbejdet mellem VUC og driftsoverenskomstparterne bla. gennem standarddriftsoverenskomster, mere systematiseret og ensartet tilsyn og tydeliggørelse af betalingsregler til driftsoverenskomstparterne. Herunder følger en kort beskrivelse af de vigtigste ændringer i de nye bekendtgørelser. OBU og FVU udbydes af VUC. Efter driftsoverenskomst med VUC kan andre uddannelsesinstitutioner opnå ret til at udbyde OBU og FVU. Ret til en driftsoverenskomst indenfor FVU opnås, hvis man har en årlig aktivitet på mindst 5 årskursister. Institutioner, der ikke i forvejen har en driftsoverenskomst, skal opnå minimumsaktiviteten inden to år fra driftsoverenskomstens ikrafttræden for at bevare retten. For OBU er minimumsaktiviteten for at opnå ret til en driftsoverenskomst 2 årskursister. MBUL har udarbejdet en standarddriftsoverenskomst som alle VUC er og driftsoverenskomstparter skal benytte. MBUL udarbejder en tilsynsplan, som VUC skal benytte i sit tilsyn med driftsoverenskomstparterne. Faxe Maribo Nakskov Nykøbing F. Næstved Vordingborg

18 Finansieringen af VUC s tilsynsforpligtelse med driftsoverenskomstparterne sammensættes af et grundtilskud og et aktivitetsafhængigt tilskud. Grundtilskuddet dækker omkostningerne ved varetagelse af tilsynsfunktionen for op til tre driftsoverenskomstparter. Når antallet af driftsoverenskomstparter overstiger tre ydes et aktivitetsafhængigt tilskud pr. ny driftsoverenskomst udover tre. Udover nye bekendtgørelser indenfor OBU og FVU har MBUL fremsat lovforslag om permanentgørelse af et FVU-fag kaldet FVU-start. Regeringen har fremsat lovforslag om at gøre forsøgsordningen med FVU-start permanent. Lovforslaget træder i kraft den 1. januar Lovforslagets hovedtræk er som følger: Der indføres et nyt fag (FVU-start) i FVU i mundtlig fremstilling og formidling for tosprogede. Der etableres mulighed for at FVU i læsning, stavning og skriftlig fremstilling kan tilrettelægges særligt for tosprogede. FVU-start og den særlige tilrettelæggelse af FVU-læsning for tosprogede kan udbydes for en bestemt deltagerkreds, der er således ikke krav om, at det skal være åbent for alle. Begge tilbud er omfattet af reglerne om, at de skal udbydes på to institutioner i vores område, mindst fire gange årligt på alle trin. FVU-start: Faget omfatter mundtlig fremstilling og formidling. Faget er målrettet udlændinge, der som følge af manglende sproglige færdigheder ikke har forudsætninger for at starte på fx FVU eller AMU. FVU-start skal styrke deltagernes mundtlige kommunikative færdigheder, styrke deres ordkendskab på dansk og styrke deres forudsætninger for læseaktiviteter gennem læse- og skrive forberedelse med henblik på at danne grundlag for deltagelse fx i FVU trin 1 i læsning og matematik. FVU-start består af et trin på max. 60 timers undervisning. FVU-start afsluttes med en mundtlig intern prøve, med bestået eller ikke-bestået. Man kan godt deltage i FVU-start samtidig med at man har ret til danskuddannelser på sprogskolen. Særlig tilrettelæggelse af FVU-læsning for tosprogede: FVU-læsning kan med lovforslaget etableres specielt for voksne tosprogede. Tilbuddet kan forbeholdes en bestemt kreds af deltagere nemlig voksne tosprogede, der i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse på FVU. Uændrede prøvekrav. Uændrede trinantal og timetal. Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller, at: Bestyrelsen drøfter mulige følger af ændringerne for VUC Storstrøm.

19 Bispegade Nykøbing F. Tlf: Bestyrelsesmødet den 14. december 2016 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 2b Moderne hf med klar profil. nhe@vucstor.dk CVR: november 2016 Resumé Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har indgået aftale om styrkede gymnasiale uddannelser. Reformen skal bidrage til at styrke elevernes faglighed, deres almene dannelse, skærper adgangsbetingelser og øger de unges muligheder for videre uddannelse. Hf rettes særligt mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, men hf-elever kan opnå adgang til universitetet via særlige fagpakker med forhøjet timetal eller via en faglig overbygning på maksimalt seks måneder i forlængelse af den toårige hf. I denne sag gives en kort orientering om de vigtigste ændringer i det moderne hf. Sagsfremstilling Danmarks unge har brug for gode ungdomsuddannelser, som møder dem fagligt og menneskeligt. De har brug for udfordringer, der modsvarer deres ambitioner, og for menneskeligt modspil, så de udvikles både fagligt og personligt. Der er brug for både dygtige faglærte, universitets- og professionsuddannede. Der er mange veje at gå, når man som ung er færdig med folkeskolen og skal træffe valg om uddannelse og job: gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser eller en eux, der kombinerer de to kompetencer. Det skal være tydeligt for de unge, hvad de enkelte ungdomsuddannelser rummer af muligheder, og hvilke krav, der stilles. Det skal derfor også være tydeligt, at de gymnasiale uddannelser først og fremmest er studieforberedende uddannelser beregnet for unge, der har et ønske om at læse videre på erhvervsakademi-, professionsbachelor og universitetsuddannelser. De gymnasiale uddannelser er ligeværdige. Den almene, den merkantile og den tekniske studentereksamen samt hf skal have forskellige, faglige profiler, der er målrettet unge med forskellige interesser og drømme, og som alle har evner og motivation for en videregående uddannelse. Reformen skal bidrage til at styrke elevernes faglighed, deres almene dannelse, skærper adgangsbetingelser og øger de unges muligheder for videre uddannelse. Loven træder i kraft i skoleåret 2017/2018 så allerede fra 2017/18 bliver det muligt at starte på hf efter 9. klasse. Gymnasiereformen indebærer, at de tre uddannelseslove for stx, hhx og htx samt hf skrives sammen til én lov. Det skal sikre enklere regler. Faxe Maribo Nakskov Nykøbing F. Næstved Vordingborg

20 Hf reformeres med fokus på målrettet faglighed og mindsket frafald. Nye optagelsesmuligheder, målrettede fagpakker og øget fokus på evaluering og screening er centrale elementer i den nye, målrettede hf-uddannelse. Fremover får alle elever mulighed for at starte på hf direkte efter 9. klasse, hvis den enkelte vurderes uddannelsesparat og består folkeskolens afgangseksamen med et tilstrækkeligt resultat. Elever, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse kan bede den enkelte skole om en standardiseret, individuel kompetencevurdering. Eleven kan optages, hvis skolen vurderer, at han/hun har de rette faglige og personlige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Størstedelen af VUC Storstrøms hfstuderende læser på det 2-årige hf, efter de har været væk fra folkeskolen eller 10. klasse i en periode. De har mulighed for at søge om optagelse efter en individuel bedømmelse af deres kvalifikationer, hvis de har en anden baggrund såsom erhvervserfaring, afbrudt uddannelsesforløb og/eller anden uddannelse. I et bilag til denne sag beskrives optagelsesbetingelserne til hf. Fremover koncentreres undervisningen på færre fag, så der er plads til fordybelse og fokus på kernefag som dansk og matematik. Eleverne får flere B-niveauer end tidligere, dansk er obligatorisk på A-niveau, og alle skal vælge mellem idræt eller et praktisk/musisk fag. Organisering af skoleår, praktik- og projektperioder Skoleåret opdeles i to semestre, så eleven hvert halve år afslutter en del af uddannelsen. I løbet af uddannelsen afsættes desuden 70 timer til praktik- og projektperioder. Den totale undervisningstid udvides med en timepulje på ca. 80 timer til vejledning og særlige skriftlige indsatser. Styrket vejledning og feedback Som noget nyt skal eleven i løbet af det første halve år gennem en screening med vægt på indlæringsresultater og -udfordringer. Resultaterne herfra anvendes i den løbende vejledning af eleven i valg af fag, fagpakker og videreuddannelse. Fagpakker målrettet erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser Fremover skal hf-institutionerne udbyde fagpakker til eleverne, der er målrettet forskellige typer erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. En fagpakke skal almindeligvis bestå af to fag på B- niveau eller et fag på B-niveau og et fag på C-niveau. Universitetslinjen Hf rettes særligt mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, men hf-elever kan opnå adgang til universitetet via særlige fagpakker med forhøjet timetal eller via en faglig overbygning på maksimalt seks måneder i forlængelse af den toårige hf. I et bilag til denne sag beskrives VUC Storstrøms fagpakker og universitetslinjer. Bilag Optagelseskriterier på hf Fagpakker på VUC Storstrøm Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller, at: Bestyrelsen drøfter mulige følger af den ny gymnasielov for VUC Storstrøm.