Styrk borgerne. Sanne Caft. Københavns bibliotekers strategi. // Hovedbiblioteket

Transkript

1 Styrk borgerne Københavns bibliotekers strategi Sanne Caft // Hovedbiblioteket

2 Bibliotekspakken Bibliotekspakken indtil nu: Omlægning af biblioteksbetjeningen Integreret borgerservice på bibliotekerne Oprettelse af kontaktcenter Digitalisering Kassation Bibliotekspakken fremover: Nye digitale tilbud til børn Samlet plan for udvikling af det digitale bibliotek Flere nye bibliotekstilbud Nye klubber og borgerinddragelseskoncepter på bibliotekerne Skærmservice Omfattende kompetenceudviklingsindsats for medarbejderne

3 Mål & retning Strategi Midler Serviceomlægning Styrk borgerne Midler IT-understøttelse Digitalt bibliotek Midler Fysiske rammer Biblioteksstruktur Midler Teamwork Nye arbejdsformer og bedre processer Projekter og fælles koncepter Driftstavler Midler Nye roller HR og kompetenceudvikling Aktivitetsplan og nye roller

4 Eksterne målgrupper Strategisk fokus Indsats Effekt Skoler og ungdomsuddannelser Kritiske informationsbrugere og ivrige læsere Skolebetjening (fælles koncept): Biblioteksintroduktion og digital dannelseskurser Produktionsskole/erhvervsskolebetjening + (fælles koncept): Biblioteksintroduktion og digital = dannelses-kurser Gymnasiebetjening (fælles koncept): informationssøgningsworkshop og e-læring Den bedst uddannede generation BØRN OG KULTUR Kulturelt kvalitetsbevidste og nysgerrige børn 2-årsbogen (fælles koncept) Læsekampagner (fælles koncept) Daginstitutionsbetjening (fælles koncept) + = Kbh Læser (tælles fælles) Kulturelt fundament for det gode børneliv AKTIVE BORGERE Alle Københavnere kan bidrage til byens udvikling Biblioteksklubber (tælles fælles): Læse-, lytte-, debatklubber etc. Arrangementsformater (tælles fælles): samskabelse, frivillighed, borgerdrevne initiativer + = Stærke og mangfoldige lokale fællesskaber

5 Integreret borgerservice Borgerservice kommer tættere på københavnerne Styrket rolle for bibliotekernes borgerservice Målrettet indsats for socialt udsatte Flytning af borgerservice til Sundby bibliotek Flytning af borgerservicefunktioner på Lærkevej til borgerindgange hos SOF & BIF Borgerservice Brønshøj Styrkelse af eksisterende borgerservicetilbud på bibliotekerne

6 Omlægning af betjening Færre timer med udlånsvagt/individuel betjening på det enkelte bibliotek Prioriteringen er foretaget lokalt med valg mellem tre niveauer Den frigjorte tid anvendes på nye betjeningsformer og til det fælles kontaktcenter Niveauer for individuel betjening i 2016: 39 timer pr. uge 28 timer pr. uge 18 timer pr. uge

7 Digital service Biblioteket online Fælles , telefon, chat og skærmbetjening Åbningstid 8-20 Aflaster individuel betjening i fysisk bibliotek Støtter voksende behov for vejledning i digitale materialer 8 medarbejdere

8 Kassation Kassationen sikrer en relevant og trimmet samling Internationale undersøgelser viser, at det er lettere at finde rundt i en veltrimmet samling Københavns Biblioteker indkøber hvert år nye materialer Kassationskampagner på i alt materialer bl.a CD/DVD er og tidsskrifter I 2015 kasserede Københavns Biblioteker materialer, som led i den løbende vedligeholdelse af samlingen af disse var bøger

9 Nye aktiviteter og tilbud SOPU Bliv klogere på biblioteket Læsekampagner for børn Informationssøgningskurser til gymnasieelever Digital Kbh 2.0 LitteraturCirklen til de litteraturinteresserede Family Club til expats Biblioteket Kommer - Bogpakker til hjemmebundne borgere App med intuitiv wayfinding Lærings- & litteraturmøbel i børnebibliotekerne Interaktivt gulv i børnebiblioteket Makerspaces & speakers corners koncepter Klubber; snakke, snakke, læse, lytte og debatklubber Flere læse- og lytteklubber med større borgerinddragelse Flere arrangementer med borgerinddragelse Flere kurser og it-cafeer Målrettede tilbud fx til den biblioteksuvante borger

10 HOVEDBIBLIOTEKETS TIDSFORBRUG SAMLING & LOGISTIK KOORDINERING & PLANLÆGNING BORGERRETTEDE AKTIVITETER

11 HOVEDBIBLIOTEKETS TIDSFORBRUG BORGERRETTEDE AKTIVITETER 1TIL 1 UDLÅNSVAGT KURSER & WORKSHOPS & ARRANGEMENTER DIGITAL BETJENING OPSØGENDE AKTIVITETER

12 HOVEDBIBLIOTEKETS TIDSFORBRUG SAMLING & LOGISTIK MATERIALEPLEJE FREMFINDING, PÅPLADSSÆTNING OG OPRETNING DIGITALISERING UDSTILLINGER

13 Indtastning

14 Oversigter

15 Oversigter II

16 Frigjorte ressourcer Henvendelser med personlig betjening i bibliotekerne (udlånsvagter) er faldet med rundt regnet pr. uge / på et år, hvilket svarer til et fald på ca. 50%. Inden reduktion i den personlige betjening brugte vi samlet 804 timer om ugen minimum (antal betjeningstimer). Efter flere omlægninger bruger vi i dag 501 ugentlige timer til personlig betjening. Frigjorte ugentlige medarbejdertimer er derfor minimum 303. Tidsrummet for personlig betjening er derfor reduceret med minimum 38% om ugen. Tallet for frigjorte timer er reelt højere, da ovenstående reduktion ikke medtager de tilfælde, hvor der samtidig med indskrænkning i betjeningstimer også er reduceret i antallet af medarbejdere på vagt samtidig. Vi fortsætter med at reducere i antal ugentlige betjeningstimer i regi af projekt Ny biblioteksbetjening.

17 Kompetencehjul Baggrund Bibliotekernes kompetenceprofiler er blevet til i en proces, der har involveret ledere og medarbejdere fra alle bibliotekerne. De er et udtryk for fremtidens biblioteksmedarbejder, de opgaver, der skal løses samt de kompetencer, der skal styrkes for at løfte opgaverne. Kompetenceprofilerne et tænkt som et værktøj der kan understøtte dialogen mellem ledere og medarbejdere, når der skal tales om hvilke fremtidige opgaver medarbejderen skal løfte og i forlængelse heraf, hvilken kompetencer der skal til for at løse dem. Til hver profil er udviklet et specifikt uddannelsesforløb.

18 Kompetencehjul Processen kort - En projektgruppe af ledere og medarbejdere udarbejder kompetenceprofilerne som en del af arbejdet med at udarbejde biblioteksstrategien. - En gruppe af ledere og medarbejdere udvikler de seks kompetenceudviklingsuddannelser i samarbejde med relevante uddannelsesstedet og aktører. - Bibliotekslederen identificerer lokal profil ift hvor mange medarbejdere, der skal være inden for hver profil. Og hvor mange, der er pt. - Bibliotekslederen fastlægger det overordnede kompetencebehov på biblioteket. - Medarbejderne arbejder med kompetencehjulet på personalemøder. - På MUS fastlægges den enkelte medarbejders kompetenceprofil. Der udvikles særligt bibliotekstillægget til MUS-materialet i forvaltningen. -Medarbejderen uddannes inden for sin profil. Samtidig skifter mange af de opgaver, medarbejderen har, så de falder inden for den pågældendes profil. Under hele forløbet inddrages MED-udvalg og de biblioteksledere, der ikke er direkte involveret i udviklingen. Ligesom medarbejderne løbende informeres ved nyhedsbreve og personaletemamøder.

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29 Kompetenceudvikling I løbet af 2016 og 2017 sker der massiv kompetenceudviklingsforløb for biblioteksmedarbejderne. Fokus er de mange nye roller og opgaver, som gør medarbejderne i stand til at udvikle bibliotekerne og løfte biblioteksstrategiens ambitioner om at gøre en forskel for flere københavnere. Over 160 medarbejdere er i gang med kompetenceudvikling. Materialespecialisten 9 dage, 50 medarbejdere Informationsspecialisten 6 dage, 7 medarbejdere Kulturformidleren 9 dage, 35 medarbejdere Serviceformidleren 6 dage, 20 medarbejdere + serviceambassadører + forvaltningsforløb med Tivoli Læringskonsulenten 25 dage 24 medarbejdere Børnebiblioteksuddannelse 7 dage 10 medarbejdere Projektlederen 10 dage 20 medarbejdere Hertil yderligere specialkurser: podcast, digital dannelse, videoproduktion

30 Hvad tænker du? Hvordan fordeler dine medarbejdere sig kompetencemæssigt? Har de den profil, organisationen skal bruge? Har de det faglige niveau, organisationen skal bruge? Hvor dygtige vurderer dine medarbejdere selv, at de er? Hvad er din vurdering? Hvilken strategisk retning, skal dine medarbejdere udvikle sig i? Løfter medarbejderne de opgaver, organisationen skal bruge? Hvordan arbejder I med strategisk kompetenceudvikling? Har du den rigtige fordeling af faggrupper? Er fordelingen mellem faglig baggrund den, organisationen skal bruge? (bibliotekarer, AC ere, HK ere) Hvilken (fag)type skal ansættes næste gang, du har en ledig stilling? Hvis du skulle tegne din organisation ift. faglighed og kompetencer helt uden bindinger, hvordan ville det så se ud? Hvor langt fra målet er du? Hvad er den største forhindring for, at du når målet?

31