1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser BYGNINGSKULTUR OG BEVARINGSVÆRDIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser BYGNINGSKULTUR OG BEVARINGSVÆRDIER"

Transkript

1 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser BYGNINGSKULTUR OG BEVARINGSVÆRDIER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser

2 2 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER

3 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER 3

4 4 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER

5 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER 5

6 6

7 7

8 8 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER

9 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser BYGNINGSKULTUR OG BEVARINGSVÆRDIER

10 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser BEVARINGSKULTUR OG BEVARINGSVÆRDIER Redaktion Dansk Bygningsarv Fagredaktør Professor og arkitekt Mogens A. Morgen, Arkitektskolen Aarhus Billedredaktør Ph.d. Jannie Rosenberg Bendsen, Kulturstyrelsen Design og layout Hvid Hverdag og Propel Fotos og illustrationer Se side 158. Ved enkelte illustrationer har det ikke været muligt, at finde frem til opretshaver. Såfremt rette opretshaver føler sig krænket, kan vedkommende rette henvendelse redaktionen. Tryk Tarm Bogtryk Udgivelsesår 2015 Produceret for Realdania, Landsbyggefonden og Grundejernes Investeringsfond. ISBN

11 INDLEDNING 6 Boligmassen og bygningskulturen 10 Af Esben Dannemand Frost, Dansk Bygningsarv Bevaringsværdier 28 Af Troels Østergaard Jørgensen og Arne Høi, Center for Bygningsbevaring Periodens bygningsmæssige kendetegn 42 Af redaktionen Kunst, natur & fællesskab 44 Af Ellen Braae og Svava Riesto, Københavns Universitet 21 TONEANGIVENDE BEBYGGELSER 58 Alléhusene * 64 Bispeparken * 70 Bredalsparken * 76 Brøndbyparken 82 Det Gamle Vesterport 84 Dronningegården * 86 Fogedgården * 92 Fortunbyen 98 Høje Søborg * 100 Højstrupparken * 106 Ibstrupparken * 112 Lønstruphuse 118 Møllevangen 120 Nærumvænge * 122 Schweizervænget 128 Stefansgården * 130 Søvangen & Hans Brogesparken 136 Tingbjerg I 138 Uffesvej 140 Voldparken 142 Aarhusbakken KARAKTERISTISKE BEBYGGELSER 146 Billedliste 157 * Udvalgt af dommerkomiteen som en af de ti vigtigste bebyggelser

12

13 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER Forord De murede etageboligbebyggelser fra 1940 erne og 1950 erne er arkitektur og landskabsarkitektur i verdensklasse og spiller en central rolle i opbygningen af velfærdssamfundet og den moderne forstad. Mange af boligbebyggelserne står over for modernisering og renovering, men der mangler en koordineret viden om, hvordan man bringer bygningerne ind i fremtiden uden at kompromittere de bærende bevaringsværdier. Denne publikation er en del af kampagnen 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser, som ønsker at bidrage til fremtidssikring af dette særlige stykke dansk bygningskultur. Kampagnens formål er at koordinere, udvikle og formidle viden om og give eksempler på, hvordan modernisering af periodens boligbebyggelser og arkitektonisk værdi kan gå op i en højere enhed. Kampagnen indeholder, foruden denne publikation, en renoveringsguide til, hvordan man moderniserer bebyggelserne i et helhedsgreb. Derudover viser Højstrupparken i Odense, der er kampagnens demonstrationsprojekt, nye konkrete løsninger på omprogrammering, bedre indeklima og bedre tilgængelighed under hensyn til bebyggelsens bærende bevaringsværdier. Kampagnen er et partnerskab mellem Realdania, Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefonden. Derudover er Kulturstyrelsen involveret som del af kampagnens styregruppe. Endelig har Bygningskultur Danmark gennemført et formidlingsprojekt som forløber for kampagnen. Denne publikation giver et indblik i bygningsmassen og dens arkitektoniske, landskabmæssige og kulturhistoriske kvaliteter. Samtidig præsenteres en række bebyggelser og specifikke haveanlæg, der er toneangivende for periodens udtryk, byggeteknik og idealer. Det er vores håb, at publikationen kan være medvirkende til at sætte perioden på dagsordenen, og at den skaber en større forståelse og respekt for denne unikke bygningsarv i velfærddanmarks historie. God læselyst! Lars Autrup, Realdania Sune Skovgaard Nielsen, Landsbyggefonden Søren Meyer, Grundejernes Investeringsfond Jannie Rosenberg Bendsen, Kulturstyrelsen 5

14

15 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER INDLEDNING 1940 erne og 1950 erne repræsenterer en arkitektonisk og kulturhistorisk vigtig periode i dansk velfærdshistorie, og perioden har sat sine tydelige spor i den moderne danske forstad. I de to årtier blev der opført knap 13 mio. m 2 i murede etageboligbebyggelser, fordelt på 5,6 mio. m 2 i 1940 erne og 7,3 mio. m 2 i 1950 erne. Dette svarer til en tredjedel af periodens samlede boligbyggeri, hvor parcel- og rækkehuse særligt i 1950 erne voksede i antal. Det betyder, at 6,6 procent af den samlede danske boligmasse svarende til boliger - i dag udgøres af murede boligbebyggelser fra denne periode. Denne publikation formidler de murede boligbebyggelsers bygningskultur og bevaringsværdier. Publikationen er del af kampagnen 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser og skal ses i sammenhæng med kampagnens renoveringsguide, men kan læses selvstændigt. Definition af kampagnens bygningsmasse Kampagnen 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser omhandler etagebygninger, der er opført som murede boligbygninger i 1940 erne og 1950 erne. Bygningsmassen omfatter enkeltbygninger og bebyggelser, der også kan indeholde mindre erhverv og bygningstyper ud over boliger men ikke enkeltstående parcelhuse, rækkehuse eller erhvervsbygninger. Kampagnen har haft fokus på bebyggelser, der er færdiggjort i perioden fra 1940 til og med ernes foregangseksempler som f.eks. Storgården fra 1935 og Vestersøhus fra 1939, som i dag er fredet, er ikke del af kampagnens bygningmasse. Det samme gælder for bebyggelser, der er planlagt i 1950 erne, men opført i 1960 erne, og for 1960 ernes eksempler, der udvikles på baggrund af periodens bebyggelser. Bebyggelserne inden for kampagnens genstandsfelt har synlige, bærende murede bygningsdele i facaden. Bygninger med udfyldte felter af murværk i et betonskelet i facaden, som er en konstruktion, der bliver almindelig op gennem 1950 erne, f.eks. i Nygård Park af Palle Suenson, er ikke del af kampagnen. Bebyggelserne inden for kampagnen består primært af boliger, hvorfor bebyggelser, der har andet formål end familieboliger som det primære f.eks. kaserner, universitetsparker og erhvervsbygninger, falder uden for. Bebyggelserne er udvalgt ud fra kriteriet om, at de primært består af etagebebyggelser, og at andre bygningstyper række- og enfamiliehuse, erhvervsmål og butikker - er sekundære. 7

16 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER Bygningskulturen og bevaringsværdierne Publikationens første del består af tre selvstændige artikler, der hver især formidler en særlig undersøgelse i kampagnen. Der kan derfor forekomme et vist overlap mellem temaer og pointer, men de tre artikler beskriver periodens bygningskultur fra forskellige vinkler. Første artikel i publikationen formidler de væsentligste resultater i en større analyse. Artiklen er skrevet af rådgivere fra Dansk Bygningsarv, primært arkitekt Esben Dannemand Frost, og bygger på indsamlet statistisk materiale, desk reasearch, en række interview og en spørgeskemaundersøgelse. Blandt andet formidles resultaterne af en større geografisk kortlægning af boligmassens placering, størrelse og omfang, dens historiske udvikling og rammebetingelser samt de mest typiske arkitektoniske og landskabelige kendetegn. Det kvantitative materiale er vægtet højt, og der præsenteres en række tal og data, som viser boligmassens dominans i det aktuelle bybillede. Anden artikel i publikationen omhandler boligbebyggelsernes omkringliggende nærmiljø og landskab og er forfattet af professor Ellen Braae og post.doc. Svava Riesto, Københavns Universitet. Med afsæt i landskabsarkitekten C.Th. Sørensens arbejde og hans inspiration fra særligt engelske haveanlæg kombineret med en stærk dansk social bevidsthed redegør Ellen Braae og Svava Riesto for, hvorfor denne periode er en guldalder inden for moderne dansk landskabsarkitektur og planlægning. Tredje og sidste artikel i publikationen er udarbejdet af daværende leder af Center for Bygningsbevaring, Arne Høi, der sammen med kollegaen Troels Østergaard Jørgensen har gennemført 12 casestudier fra perioden og identificeret deres bærende bevaringsværdier og aktuelle tilstand. Casestudierne er udvalgt på basis af kriterier om spredning i geografi, type, opførelsesår og størrelse formuleret med henblik på at få et overblik over periodens typiske kendetegn, Præsentation af toneangivende bebyggelser En væsentlig del af publikationen består af en præsentation af 21 toneangivende bebyggelser fra perioden, hvoraf ti bebyggelser er udvalgt som de vigtigste bebyggelser for perioden. Udvælgelsen af de ti vigtigste bebyggelser er foretaget af en bebømmelseskomité bestående af Mogens A. Morgen, professor på Arkitektskolen Aarhus (formand for komiteeen), Thomas 8

17 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER Bo Jensen, lektor på Kunstakademiets Arkitektskole, Ellen Marie Braae, professor i Landskabsarkitektur og urbanisme på Københavns Universitet, Rolf Andersson, byggechef i KAB og formand for bestyrelsen i Almennet samt Dorte Mandrup, indehaver Dorte Mandrup Arkitekter og medlem af Det Særlige Bygningssyn. Hensigten med udvælgelsen har været at sætte fokus på konkrete bebyggelser, som viser de tendenser og nytænkninger, som perioden præsterede. Bebyggelserne står i dag som væsentlige værker inden for 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser med store arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier. Forud for udvælgelsen lå et større kortlægningsarbejde, som omfattede de 21 toneangivende bebyggelser, der er foretaget af Troels Østergaard Jørgensen, Center for Bygningsbevaring, på nær Høje Søborg, som er udført af Dansk Bygningsarv. De 21 toneangivende bebyggelser præsenteres sammen med dommerkomiteens betænkninger om de ti vigtigste bebyggelser. 60 karakteristiske bebyggelser Publikationen afsluttes med en liste over 60 karakteristiske bebyggelser fra hele landet. Listen er et resultat af kampagnens arbejde med at kortlægge og beskrive bygningskulturen i 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser og skal ses som en bruttoliste over bebyggelser fra perioden. Bruttolisten er udarbejdet på baggrund af en række aktiviteter i kampagnen, inklusiv gennemgang af litteratur om periodens arkitektur, resultater fra spørgeskemaer til kommunerne, interviews med videnspersoner og studier af Landsbyggefondens arkiv. Bebyggelserne på listen er altså kendetegnet ved, at de ud over at opfylde kampagnens definition af bygningsmasse er fremhævet af videnspersoner eller litteraturkilder. Formålet med bruttolisten var at skabe et overblik over typiske bebyggelser fra perioden, der kunne danne vidensgrundlag for kampagnen og udgangspunkt for en udvælgelse af de særligt toneangivende bebyggelser fra perioden. Kampagnens geografiske kortlægning har givet et vigtigt indblik i boligmassens placering i landet. For det videre lokale arbejde præsenteres derfor bruttolisten med 60 bebyggelser, som har været medvirkende til at skabe periodens særkende og kvalitetsniveau. Listen er geografisk opdelt i regioner. 9

18 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER BOLIGMASSEN OG BYGNINGS- KULTUREN Om periodens rammebetingelser, idealer og væsentligste kendetegn Af DANSK BYGNINGSARV Ved Esben Dannemand Frost, seniorkonsulent og arkitekt. 10

19 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER 11

20 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser, herefter benævnt periodens bebyggelser, udgør en markant del af den danske arkitektur, der fysisk er med til at fortælle historien om velfærdsstatens opbygning i efterkrigstidens Danmark. Periodens bebyggelser repræsenterer overgangen fra det traditionelle murede byggeri, der har rødder i bevægelsen Bedre Byggeskik og længere tilbage, over en række løfterige forsøgsbyggerier op gennem 1950 erne og frem til 1960 ernes industrielle montagebyggerier. Denne artikel præsenterer de væsentligste resultater i en større kortlægning af boligmassens placering, størrelse og omfang, dens historiske udvikling og rammebetingelser samt mest typiske arkitektoniske og landskabelige kendetegn. BYGNINGSMASSEN I TAL 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser repræsenterer ikke bare en arkitektur- og kulturhistorisk vigtig periode, men udgør også en betragtelig del af landets samlede bolig- og bygningsmasse, hvilket fremgår af nedenstående tal: Der er ca. 2,7 mio. boliger i Danmark, og af dem ligger ca. 1,1 mio., eller knap 41%, i etageboligbebyggelser boliger findes i murede etageboligbebyggelser fra perioden , hvilket svarer til 6,6% af alle boliger i landet. Der blev samlet set opført 12,9 mio. m 2 i murede etageboligbebyggelser i perioden , fordelt på 5,6 mio. m 2 i 1940 erne og 7,3 mio. m 2 i 1950 erne. Dette svarer til en tredjedel af periodens samlede boligbyggeri, hvor parcel- og rækkehuse særligt i 1950 erne voksede i antal. Der er i alt godt bygninger fra perioden , som rummer etageboliger og har murede facader, hvilket udgør 9,5% af landets i alt godt etageboligbygninger. Af de nedenstående tal fremgår det, at den typiske etageboligbebyggelse fra perioden gennemsnitligt er tre etager høj, har murede ydervægge uden brug af jernbeton og har tegltag. Den typiske bolig er m 2 fordelt på tre værelser, med eget køkken, eget toilet og badeværelse, uden elevator og opvarmet med fjernvarme. 12

21 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER Ejerforhold Etager Beboere Konstruktion Boligen Af alle etageboliger opført i perioden er 58% almene, 34% private, 4% offentligt ejet og yderligere 4% ikke specificeret. 21% af alle Danmarks almene boliger ligger i etageboligbyggeri opført i perioden Det svarer til almene boliger ud af i alt almene boliger i Danmark (2012). 17,7% af etageboligbebyggelser opført i perioden har to etager. 58,5% har tre etager. 8,5% har fire etager. 15,3% har fem etager eller derover. Der bor i alt personer i etageboligbebyggelser opført i perioden Der bor gennemsnitligt 1,6 personer i boliger i murede etagebebyggelser opført i perioden , hvilket er under landsgennemsnittet, der er på 2,1 personer i hver husstand. I 99,8% af etageboliger opført i 1940 erne er ydervæggens materiale mursten. Det samme gælder for 87,7% af etageboliger opført i 1950 erne. Det murede byggeri er dermed dominerende i perioden, omend svagt vigende i 1950 erne. 21,5% af etageboligbebyggelser opført i perioden er bygget med jernbeton som en del af ydervæggens konstruktion. 56,6% af etageboligbebyggelser opført i perioden har tegltag, 28,8% har eternittag, 6,7% har har tag beklædt med tagpap og 4,6% har fladt tag (built-up). Opvarmning: 87% af alle boligerne har fjernvarme, 12% har centralvarme (med olie eller naturgas) og 0,7% har andre opvarmningskilder (inkl. elvarme og ovne). Størrelse: 17% af boligerne er under 60 m 2, 52% er mellem m 2 og 28% er mellem m 2. Kun 3% er over 100 m 2 store. Antal værelser: 6,7% har et værelse, 24,5% har to værelser, 49,8% har tre værelser, 17,9% har fire værelser, og kun 1,1% har fem værelser eller derover. Elevator: Der er kun elevator i 9,2% af bebyggelserne. Toilet: 98,6% af alle boligerne har ét toilet, og 1,2% har deres toilet uden for boligen. For 0,2% af boligernes vedkommende er der ikke registreret noget toilet. Badeværelse: 97,7% af alle boliger har ét badeværelse, 1,2% har adgang til et badeværelse uden for boligen, og 1,1% har intet badeværelse. Køkken: 98,3% af alle boliger har eget køkken. Til venstre: Ejerforhold ved etageboliger opført i perioden Til højre Etager i etageboligbebyggelser opført i perioden Ikke specificeret Offentlig ejet Private Almene Fem etager eller derover Fire etager Tre etager To etager 13

22 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER DEN MODERNE FORSTAD 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser er tæt forbundet med udviklingen af den moderne forstad og er en vigtig del af dens identitet. Bebyggelserne er kendetegnet ved at ligge uden for de historiske bykerner i de større danske byer, ofte som helhedsplanlagte enklaver. Fingerplanen for København fra 1947 udtrykte periodens idealer, som var funktionsadskilte kvarterer i en åben, luftig by med lige adgang til lys, sol og grøn natur. Forstædernes bebyggelser blev samlet langs trafikforbindelserne. Samtidig sørgede grønne kiler for, at der fra alle forstædernes bebyggelser var nærhed til landskabelige kvaliteter, der blev kendetegnende for periodens parkbebyggelser. På denne og næste side følger kort 2, der viser placeringen af 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser i landets syv største byområder. Note 2 Kortene er udviklet på baggrund af informationer fra BBR-registret København. Murede etageboligbebyggelser opført

23 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Fredericia Herning 15

24 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER Note 3 Tobias Faber, Dansk Arkitektur. København: Arkitektens Forlag. Note 4 Claus Bech-Danielsen, Jesper Ole Jensen, Inge Mette Kirkeby, Søren Ginnerup, Anne Clementsen, Martin Ø. Hansen, Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser, SBi Note 5 Dansk Bygningsarv, Kend dit etagehus. København. Dansk Bygningsarv Note 6 Dansk Bygningsarv, Kend dit etagehus. København. Dansk Bygningsarv Note 7 Boligselskabet AKB, AKB historien om et boligselskab. København, AKB Note 8 Dansk Bygningsarv Forstadens bygningskultur På sporet af velfærdsforstadens bevaringsværdier. København. Realdania Note 9 Boligselskabet AKB, AKB historien om et boligselskab. København, AKB Note 10 Claus Bech-Danielsen, Jesper Ole Jensen, Inge Mette Kirkeby, Søren Ginnerup, Anne Clementsen, Martin Ø. Hansen, Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser, SBi Note 11 Boligselskabet AKB, AKB historien om et boligselskab. København, AKB Note 12 Claus Bech-Danielsen, Jesper Ole Jensen, Inge Mette Kirkeby, Søren Ginnerup, Anne Clementsen, Martin Ø. Hansen, Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser, SBi FUNKTIONEL TRADITION Mange af 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser hører til noget af det kvalitativt ypperste, man kan fremvise i dansk arkitektur. Forklaringen findes ikke mindst i den boligbyggeruddannelse, som arkitekten Kay Fisker skabte på Kunstakademiets Arkitektskole i 1930 erne og 1940 erne. Fisker betegnede selv sin arkitektur som en funktionel tradition, der skulle bygge videre på den orden og harmoni, som ifølge ham var karakteristisk for dansk bygningskultur. Hermed blev han fortaler for en bygningskunst, som stræbte efter at forene det funktionelle med den regionale, lokale tradition, som kom til udtryk i brugen af materialer, konstruktioner, former, rytmer og proportioner. Det funktionalistiske ideal var at opnå overensstemmelse imellem form, konstruktion og indhold et ideal, der stemte godt overens med den nøgterne, danske bygningstradition. Periodens arkitekter så således med sympati på det nye, men uden at kaste traditionen over bord. 3 Den funktionelle tradition skabte dermed en pragmatisk og formbevidst linje i dansk arkitektur en arkitektur, som var tilpasset det danske landskab, danske materialer og danske samfundsforhold. Og det er netop kendetegnende ved den funktionelle traditions arkitektur, at det er formen, materialerne og placeringen og ikke stilen der er det gennemgående træk. Arkitekturteoretikeren Erik Nygaard fremhæver i overensstemmelse med dette den funktionelle tradition for, at den aldrig forfalder til at blive en stil eller simpelthen reproducerer en eller anden tradition, men hele tiden forholder sig til ændringerne i de mangeartede sociale forhold, der er boligbyggeriets indhold. 4 Arkitekturen fik altså et nationalt islæt; moderne, udenlandske strømninger skulle oversættes til dansk byggeskik med brug af danske byggematerialer. Man adopterede funktionalismens ideer om moderne boliger med altaner og solorienterede opholdsrum, men selve bygningskroppen tog udgangspunkt i det kendte enkle, murede etagehus med saddeltag. 5 Formsproget var enkelt, rytmisk og funktionelt begrundet og renset for historiske referencer. Det nye facadeelement var altankarnappen, der gav bygningsfladerne en moderne struktur, ofte med en lodret orientering. Præcise, geometriske former og et enkelt, rustikt materialevalg med få kontraster var fællesnævneren for stilartens huse. Udtrykket spændte fra det skulpturelle til det diskrete, næsten anonyme. 6 FRA FRED TIL VELFÆRD 1940 erne og 1950 erne, og særligt tiden efter besættelsen, var som historisk periode i Danmark kendetegnet ved den begyndende opbygning af det danske velfærdssamfund. Efter besættelsens afslutning blev svaret på den omfattende boligmangel en storslået vision, der stræbte efter at skabe lige adgang til velfærd for alle i en åben, moderne by. Efterkrigstiden stod for alvor i planlægningens tegn. Besættelsen havde afbrudt en udvikling, der var taget hul på i 1930 erne, men som først kom til fuld udfoldelse fra anden halvdel af 1940 erne. 7 Perioden var modeldannelsens tid, hvor der blev udviklet nye planlægningsprincipper og bebyggelsestyper, og ikke mindst blev det traditionelle, murede byggeri udviklet hen imod øget standardisering og industrialisering, der skulle få stor betydning for den egentlige realisering af velfærdsbyen i de følgende årtier. 8 16

25 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER Denne historiske oversigt samler de vigtigste udviklinger i rammebetingelserne for 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser: 1940 erne - under besættelsen Boligbyggeriet faldt katastrofalt under besættelsen, hvor besættelsesmagten lagde beslag på både byggematerialer, arbejdskraft og kapital. 7 Samtidig var den internationale samhandel præget af krigen, og der var en udpræget mangel på materialer, der blokerede for udvidelsen af boligmassen. De byggerier, som blev sat i gang under krigen, var skrabede og skred langsomt frem, og fra 1940 og frem til 1948 var boligproduktionen på boliger årligt. Ved krigens afslutning var der akut mangel på boliger, og både under og efter besættelsen blev boligmanglen et af de største sociale problemer erne - efter besættelsen Efter besættelsen tog staten fat flere steder for at løse boligproblemet: Der blev påbegyndt en omfattende sanering af en nedslidt og sundhedsskadelig boligmasse, og der blev iværksat nybyggeri for atimødegå den boligmangel, der skyldtes krigens skader kombineret med de store årgange fra 1920 erne, ændring af familiemønstre, der gav flere unge og ugifte behov for selvstændig bolig, samt en svag stigning i realindkomsten, der bidrog til at øge efterspørgslen på større og mere moderne lejligheder. Målet var at bygge mange boliger billigt. Schweizervænget, Rødovre, arkitekt Dominia A/S. Bygningskroppene i perioden tager udgangspunkt i det enkle, murede hus med saddeltag, der får tilført rytme og kontrast med altankarnappen. I 1945 var der en mangel på omkring lejligheder, og en betænkning fra 1946 satsede på at få opført boliger om året. Men først i 1959 nåede man op på gennemsnittet for 1930 erne på boliger årligt, og først midterst i 1960 erne blev målsætningen fra 1945 nået. 11 Som konsekvens af de store boligproblemer blev der vedtaget en ny lov, som bragte et nyt ord ind i boligsproget: socialt boligbyggeri. Krigen viste, at stat og kommuner måtte tage del i løsningen af boligspørgsmålet, og selvom det politiske billede blev trukket mod venstre i årene efter krigen, lykkedes det at opretholde en stor grad af enighed i boligpolitikken. I årene blev der oprettet en ordning, hvor der kunne ydes billige statslån til boligbyggeri. Alment boligbyggeri kunne opføres med statslån på op til 97% af udgifterne. Samlet set blev 90% af periodens bebyggelser opført med statslån. 12 En anden væsentlig baggrund for boligmanglen var mangel på faglærte bygningshåndværkere, især murere. Det pressede politikerne, og i 1947 vedtog Folketinget Elementhusloven, der ydede en særlig statsstøtte til byggeri, der anvendte materialer og konstruktioner, som medførte mindre brug af faglært arbejdskraft. Elementhusloven blev fulgt op af Boligministeriets cirkulære fra august 1953 om statslån til utraditionelt byggeri, der gav fortrinsstilling til boligbyggeri, hvor omfanget af murerarbejdskraft på råhuset kun var 15% af det normale. De to initiativer blev de vigtigste forsøg på at komme boligmanglen til livs ved at modvirke den udprægede mangel på bygningshåndværkere og samtidig fremme det industrialiserede byggeri. Den efterstræbte rationalisering og planlægning af byggeriet var nøje knyttet til byplanlægningen, og i 1945 genoplivedes Egnsplankontoret, der i 1947 udarbejdede Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn, bedre kendt som Fingerplanen. Den forblev uden juridisk virkning, men fik stor betydning for senere byplanlægning og regnes for et af de fagligt vægtigste bidrag i nyere dansk byplanlægning

26 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER 1940 ERNE OG TIDEN UMIDDELBART FØR Historisk oversigt over rammebetingelser Boligstøtteloven af 13. april 1938 betød nyt socialt boligbyggeri, efter at det i nogle år havde været stagneret. Selvom der i 1939 bliver indført huslejestop, er det umuligt at forhindre huslejestigninger. Det er især de socialt dårligst stillede, der bliver ramt. Saneringsloven Lov om boligtilsyn og sanering bliver vedtaget som led i den almindelige byplanlægning. Det sætter gang i den første omfattende og planlagte sanering i København, nemlig Adelgade-/Borgergadekvarteret Lejernes boligselskab, Lejerbo, bliver stiftet, på baggrund af Dansk Lejerforbunds massive fremgang under 2. Verdenskrig, hvor bolignøden var stor. Boligstøtteloven revideres for at sætte gang i byggeriet. Sigtet er nu, at der skal bygges lejligheder om året. Et enigt Folketing vedtager at videreføre 1938-loven i form af en byggestøttelov af 30. april Selvom den viderefører 1938-lovens intentioner, bliver den nye lov mere vidtgående og er blevet betegnet som en milepæl i dansk boligpolitik. Byggestøtteloven kommer med mindre ændringer til at gælde frem til En skelsættende model for udbygningen af især de store byer i Danmark bliver udarbejdet: Egnsplanen for Storkøbenhavn fra 1947, bedre kendt som Fingerplanen. Folketinget vedtager Elementhusloven, der yder særlig statsstøtte til byggeri, hvor der anvendes materialer og konstruktioner, som medfører mindre brug af faglært arbejdskraft. Boligministeriet oprettes. Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, bliver oprettet. De første anvisninger og rapporter udkommer i Boligproduktionen når boliger årligt, svarende til niveauet fra 1939, men falder straks igen. Byggestop. Boligstøtteloven fører til en så markant stigning i det offentligt støttede byggeri og i grundpriserne, at der bliver indført et midlertidigt byggestop i Byreguleringsloven indfører byudviklingsplaner for de store byers vækst Dansk Ingeniørforening nedsætter sit store rationaliseringsudvalg, hvis opgave er at fremkomme med forslag til rationaliserende foranstaltninger inden for byggeriet. I 1950 afgiver dette udvalg sin betænkning, Forslag til forenkling af boligbyggeriets udførelse og organisation. 18

27 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER 1950 ERNE Historisk oversigt over rammebetingelser Boligministeriet nedsætter et rationaliseringsudvalg (fra 1953 Produktivitetsfondsudvalget). Det får rådighed over ni millioner kroner fra Marshall-midlerne. Produktivitetsfondsudvalget opretter en særlig konsulenttjeneste, Byggecentrum, i lighed med tilsvarende permanente ordninger i industrien og landbruget. Den særlige konsulentordning, hvor specielt uddannede teknikere bliver stillet til rådighed for byggeriets forskellige parter i spørgsmål vedrørende byggeriets rationalisering, bliver en meget stor succes. Der bliver i disse år landet over holdt en række møder, kurser og studiekredse. Konsulenttjenesten ophørte pr. 1. november 1957, da midlerne var brugt op. Cirkulære om fortrinsstilling til utraditionelt byggeri defineret som byggeri, hvor omfanget af murerarbejdskraft kun er 15% af det normale. Byggeriets Maskinstationer bliver oprettet med det formål at indkøbe og udleje det maskinelle grej, som det ville være for stor en omkostning for den enkelte mester selv at anskaffe Ny boligstøttelov: I stedet for lav rente ydes fast driftstilskud pr. m 2. Den ny lov afsætter over en fireårig periode vigende beløb til finansiering af boligbyggeri og introducerer markedsrenten som princip i form af driftstilskud til byggeriet. Det bliver det første skridt væk fra det sociale og over mod markedet, og det bliver ikke taget uden kamp. Udlånsrammen aftrappes fra 435 mio. kr. i 1953 til 300 mio. kr. i Lovgivning om modulplanlægning indfører standard for modulregler i byggeriet med 1M (10 cm) som grundmodul og 3M (30 cm) som planlægningsmodul. Disse modulstandarder bliver i 1964 krævet lagt til grund for projektering af statsstøttet boligbyggeri. Nybyggeriet passerer igen boliger årligt, hvilket svarer til 1939-niveauet. Boligstøtteloven afvikler gradvist statslån til fordel for statsgaranteret finansiering via lån i kreditinstitutioner. Det almennyttige byggeris begunstigede stilling reduceres ved liberaliseringen, hvilket får boligselskabernes markedsandel til at falde og tilsvarende de ikke-støttede private byggeriers markedsandel til at stige markant (se skema herover). Boligstøtteloven udløber. Det sociale boligbyggeris fordelagtige statslån afskaffes helt (forud har løbende stramninger fundet sted). Realfondene oprettes (15-30-årige lån). Enfamiliehuse udgør nu halvdelen af nybyggeriet. 19

28 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER Note 13 Boligselskabet AKB, AKB historien om et boligselskab. København, AKB 1950 erne 1950 erne blev et højdepunkt for det almennyttige byggeri i Danmark. Produktiviteten var stor og det arkitektoniske niveau meget højt. Note 14 Boligselskabet AKB, AKB historien om et boligselskab. København, AKB Note 15 Claus Bech-Danielsen, Jesper Ole Jensen, Inge Mette Kirkeby, Søren Ginnerup, Anne Clementsen, Martin Ø. Hansen, Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser, SBi Note 16 Bygningskultur 2015, Parkbebyggelse, på forstad/parkbebyggelse/ Note 17 Claus Bech-Danielsen, Søren Bøgh, Jens Østergaard, Kvaliteter i almene bebyggelser fra 1940 erne og 1950 erne, Bygningskultur Danmark Note 18 Claus Bech-Danielsen, Jesper Ole Jensen, Inge Mette Kirkeby, Søren Ginnerup, Anne Clementsen, Martin Ø. Hansen, Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser, SBi Note 19 Claus Bech-Danielsen, Jesper Ole Jensen, Inge Mette Kirkeby, Søren Ginnerup, Anne Clementsen, Martin Ø. Hansen, Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser, SBi Note 20 Dansk Bygningsarv, Kend dit etagehus. København: Dansk Bygningsarv Note 21 Dansk Bygningsarv Forstadens bygningskultur På sporet af velfærdsforstadens bevaringsværdier. Fuldførte lejligheder i byer og bymæssig bebyggelse: Off. støttet Ikke off. støttet I alt Der blev tegnet og bygget i den funktionelle tradition, som var en slags videreudvikling af funktionalismen i en mildere dansk udgave. Der er masser af eksempler på blokbebyggelser, der er vendt mod solen og har luft og grønne arealer mellem husene. Udviklingen af montageteknikken i 1950 erne betød en udfordring til det traditionelle murede byggeri, som hidtil havde domineret markedet. En omfattende rationalisering af murerfaget forsøgtes. Foruden rationalisering af teknik og metoder skete der en vekselvirkning mellem de to byggemåder. Dette førte til større anvendelse af præfabrikerede betonkomponenter i det murede byggeri og til anvendelse af teglelementer i betonelementbyggeriet. Med udfasningen af statslånsordningen, der blev afsluttet i 1958, skete der en liberalisering af boligbyggeriet i 1950 erne, fulgt af omfattende privat byggeri og huslejestigninger i den gamle boligmasse, som husejerne tjente på. Fra boliger om året i 1958 voksede tallet til enheder om året i PLANLÆGNING OG PARKBEBYGGELSER Mange af periodens bebyggelser er opført som parkbebyggelser, der som type udsprang af modernismens ideal om funktionsadskilte kvarterer i en åben, luftig by med lige adgang til lys, sol og grøn natur. Dette førte til stor variation i bebyggelsesplanerne, men samtidig fremstår bebyggelserne netop med et stærkt helhedspræg, hvor bygninger og landskab former et kvarter i byen. I parkbebyggelsen er alle lejligheder orienteret i forhold til solen og har som regel en altan. Boligerne har gode lysforhold, udsigt og adgang til grønne udearealer, der er en afgørende kvalitet i bebyggelserne. 15 Standardisering og typisering af boligen og af den enkelte bygningskonstruktion muliggjorde for det første udflytning fra trange boligforhold i de historiske bykerner og for det andet - især ved udgangen af 2. Verdenskrig - tilflytning fra landet til forstæderne. Tidlige eksempler på park- og stokbebyggelse i Danmark er Ryparken (1932) og Blidah Park ( ) ved København samt Strandparken (ca. 1935) i Aarhus, alle tre med langfacader mod øst og vest

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

RENOVERINGSGUIDE. 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER

RENOVERINGSGUIDE. 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser RENOVERINGSGUIDE KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser 4 INDLEDNING INDLEDNING 5 Redaktion Dansk Bygningsarv

Læs mere

RENOVERINGSGUIDE. 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER

RENOVERINGSGUIDE. 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser RENOVERINGSGUIDE, OG ANBEFALINGER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser 4 INDLEDNING INDLEDNING 5 Redaktion Dansk Bygningsarv Fagredaktører Professor

Læs mere

25 eksempler på vellykket renovering

25 eksempler på vellykket renovering Grundejernes Investeringsfond og Dansk Bygningsarv A/S, 2012 Publikationen er udgivet af Grundejernes Investeringsfond Publikationen er udarbejdet af Dansk Bygningsarv A/S ISBN 978-87-993419-5-5 Redaktion

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

KOM GODT I GANG MED AT RENOVERE

KOM GODT I GANG MED AT RENOVERE KOM GODT I GANG MED AT RENOVERE KOM GODT I GANG MED AT RENOVERE Denne pixibog er blevet til som en del af kampagnen for 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser. Kampagnens mål er at bringe periodens

Læs mere

Plads til personer i nye tagboliger i København?

Plads til personer i nye tagboliger i København? Plads til 22.000 personer i nye tagboliger i København? Søren Peter Bjarløv Sektionen for Bygningsdesign Baggrund Arkitekt og lektor i Sektionen for Bygningsdesign på Instituttet for Byggeri og Anlæg,

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING ERIK MØLLER ARKITEKTER / KPF ARKITEKTER DANAKON RÅDGIVENDE INGENIØRER / INGENIØRFIRMAET VIGGO MADSEN Beboernes velfærd Totaløkonomisk

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING SBI-ANVISNING 249 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING

RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING DISPOSITIONSFORSLAG 09.03.2015 - REV. 16.06.2016 BOLIGSTRUKTUR AFDELING 305 Renoveringen af afdeling 305 er omfattende. På boligetagerne

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

ARKADERNE 45 ALMENE BOLIGER I TINGBJERG

ARKADERNE 45 ALMENE BOLIGER I TINGBJERG ARKADERNE 45 ALMENE BOLIER I TINBJER 2 INDHOLDSFORTENELSE Side 3 Oversigt og beskrivelse Side 4 Oversigt blok 19 Side 5 Oversigt blok 20 Side6 Oversigt blok 21 Side 7 Lejlighedsplan type E Side 8 Lejlighedsplan

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958.

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958. Punkt 7. Hasseris Boligselskab - Grønnegården (afd. 5) Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51 - 492 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel og huslejestøtte -

Læs mere

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS D.A.I. Horsens Sags nr.: 196-04, 5. November 2015 Kristina Rytter, Arkitekt MAA INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 259 1. UDGAVE 2015 Plejeboliger for personer med demens indledende

Læs mere

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI SBI-ANVISNING 243 1. UDGAVE 2014 Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri Birgit

Læs mere

Rødovrevej Rødovrevej 239

Rødovrevej Rødovrevej 239 Rødovrevej 239 Området Introduktion Centralt beliggende i det midt-østlige hjørne af Rødovre Ligger denne gamle erhvervsbygning. Bygningen har tidligere været brugt af Tele Danmark og De gule sider men

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 AAB: FØLFODVEJ (AFD. 111) S. 3-4 3B: STUBMØLLEVEJ (AFD. 6066) S. 5-6 VIBO: HJØRNEVÆNGET (AFD. 111) S. 7-8 RØGERITOFTEN

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2

Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2 Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2 sbs rådgivning september 2015 Indholdsfortegnelse 01. Formål... 2 02. Ejendomsoplysninger... 3 03. Konklusion... 4 04. Generel information om ejendommen...

Læs mere

Fremtidsikring 17. marts Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidsikring 17. marts Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidsikring 17. marts 2011 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Forslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger.

Forslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger. Temadrøftelse : Klima og Bebyggelse Bilag til Planudvalgets møde den 2. oktober 2012 Principper for placering af solenergianlæg og vindmøller i Furesø kommune Indeværende principper er tænkt som afsæt

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER

Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER PRÆSENTATION Præstøvej 65, 4700 Næstved Ejendommen Præstøvej 65 i Næstved, som oprindeligt i 1976 er bygget som hjem for nonner af Skt. Elisabeth

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Appendiks A Cases 1 RenovActive Foto: Velux A/S. Billedet viser projektet før / efter renoveringen. Generelle oplysninger Navn RenovActive Bygningstype Tæt-lav to etageres rækkehus Oprindelig opført 1923

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg

Læs mere

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum GOSBNEGE 4, 6 & 8 Eksklusive lejligheder i Horsens centrum Boligselskabet omea Horsens fdeling 60.09 Boligselskabet Godsbanegade 4, 6 og omea 8 i Horsens Horsens Boligselskabet fdeling 60.09 omea opfører

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen 60er Modernismen Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen Modernisme Modernismen startede allerede med at slå igennem i 1920erne i Tyskland og Frankrig. Men først i 1930erne fik de nye tendenser inden for

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Familieboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træ huse. For et træhus

Læs mere

Da Vinci Parken det er en kunst at bo godt. 91 lejeboliger opføres tæt på Aalborg Universitet med smuk beliggenhed og attraktiv husleje

Da Vinci Parken det er en kunst at bo godt. 91 lejeboliger opføres tæt på Aalborg Universitet med smuk beliggenhed og attraktiv husleje Da Vinci Parken det er en kunst at bo godt 91 lejeboliger opføres tæt på Aalborg Universitet med smuk beliggenhed og attraktiv husleje 2 Se detaljer om materialevalg og plantegninger på side 10-11 Velkommen

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter sæby OVERSIGT,,,,, en central beliggenhed, der henvender sig til

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Råd til byggeri HELHEDS- PLANER

Råd til byggeri HELHEDS- PLANER Råd til byggeri HELHEDS- PLANER som udviklingsgenerator og styringsværktøj Den omfattende renovering giver bygningerne i den indre del et markant anderledes og nutidigt udtryk. Himmerland Boligforening,

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Boligselskabet NordBo Stormgade og Nyhavnsgade Ansøgning om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger (skema A).

Boligselskabet NordBo Stormgade og Nyhavnsgade Ansøgning om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger (skema A). Punkt 21. Boligselskabet NordBo Stormgade og Nyhavnsgade Ansøgning om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger (skema A). 2012-43871. By- og Landskabsudvalget indstiller,

Læs mere

I det følgende beskrives de projekter som er indsendt af boligorganisationerne til kommunen til brug for prioritering af nye almene boliger.

I det følgende beskrives de projekter som er indsendt af boligorganisationerne til kommunen til brug for prioritering af nye almene boliger. Vedrørende: Prioritering af nye almene boliger Sagsnavn: Prioritering af nye almene boliger 2013 Sagsnummer: 03.02.13-G01-1-13 Skrevet af: Mette Krog-Jensen E-mail: mette.krog-jensen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE LOKALITET REG. DATO 157 Gentofte 17 Rækkehuse

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

SAMARBEJDE. i byggeriet

SAMARBEJDE. i byggeriet samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

Fysisk helhedsplan Nu er der afstemning!

Fysisk helhedsplan Nu er der afstemning! December 2015 Fysisk helhedsplan Nu er der afstemning! Igennem næsten to år har vi arbejdet på at udvikle en fysisk helhedsplan for Lundevænget. Nu er planen klar til afstemning ved ekstraordinært afdelingsmøde

Læs mere

BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN UDVIKLINGSFORVALTNINGEN BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen

Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning 243 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014 Titel Lydisolering mellem boliger eksisterende

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt

Læs mere

Velkommen til Flintholmgård

Velkommen til Flintholmgård Flintholmgård 2 Velkommen til Flintholmgård din ramme om et aktivt byliv Flintholmgård er 42 anderledes familieboliger beliggende centralt på Frederiksberg i det nye bykvarter omkring Flintholm Station.

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Handleplan for Abildgården 2011/2012

Handleplan for Abildgården 2011/2012 Budgetår 2011/2012 Handleplan for Abildgården 2011/2012 Baggrund Handleplanen er et værktøj til at planlægge og få overblik over den nødvendige vedligeholdelse og beboernes eventuelle ønsker til fremtidige

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig -

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - LÆRKEPARKEN - Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - Spørgsmål Lærkeparken i dag ca. 11.000 m2 uudnyttet

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm VÆRDIGSÆTNING Grammofonplade fabrik - Kay Fisker Jens Falk Holm BYGNINGEN Midt i Nordvest, i det gamle fabriksområde, ligger en hvid taktfast bygning. Bygningen er en del af den forhenværende fabriksgigant

Læs mere

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Identification: Region: Midtjylland Kommune: Horsens Kommune Adresse: Andreas Flensborgs gade, Kongensgade og Claus Cortsens gade Matr.nr.:

Læs mere

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310 Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Struer Boligselskab bygger for fremtiden

Struer Boligselskab bygger for fremtiden Struer Boligselskab bygger for fremtiden Nye og renoverede boliger i afdeling 1, Ølbyvej, Voldgade og Solkrogen Bæredygtigt byggeri / Moderne boliger / Udsigt til Limfjorden OM PROJEKTET Boliger til alle

Læs mere

BILAG 1 partnerskaber

BILAG 1 partnerskaber BILAG 1 partnerskaber indhold: Kort beskrivelse af fem konceptoplæg fra de almene boligorganisationer 1/ Generationernes Byhus KAB / 3B 2/ Småt og Smart - Almene Storbyboliger Lejerbo / fsb / AAB 3/ Blandede

Læs mere

TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT

TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Maj 2004 Eremitageparken 2800 Kgs. Lyngby Tilstandsrapport Del 1 Side 2 af 7 Indledning. Orientering. Ejendommen er opført i 1969 1970. Rapporten indeholder forslag

Læs mere

renovering af almene Boliger 2015 bilag 1 Indhold

renovering af almene Boliger 2015 bilag 1 Indhold renovering af almene Boliger 2015 bilag 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 TOFTEN VIBO (AFD. 137) S. 3-4 VESTERGÅRDSVEJ 3B (AFD. 6067) S. 5-6 1 PLACERING OG PROJEKTINDHOLD vestergårdsvej, 3b afd.

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere