1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser BYGNINGSKULTUR OG BEVARINGSVÆRDIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser BYGNINGSKULTUR OG BEVARINGSVÆRDIER"

Transkript

1 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser BYGNINGSKULTUR OG BEVARINGSVÆRDIER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser

2 2 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER

3 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER 3

4 4 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER

5 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER 5

6 6

7 7

8 8 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER

9 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser BYGNINGSKULTUR OG BEVARINGSVÆRDIER

10 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser BEVARINGSKULTUR OG BEVARINGSVÆRDIER Redaktion Dansk Bygningsarv Fagredaktør Professor og arkitekt Mogens A. Morgen, Arkitektskolen Aarhus Billedredaktør Ph.d. Jannie Rosenberg Bendsen, Kulturstyrelsen Design og layout Hvid Hverdag og Propel Fotos og illustrationer Se side 158. Ved enkelte illustrationer har det ikke været muligt, at finde frem til opretshaver. Såfremt rette opretshaver føler sig krænket, kan vedkommende rette henvendelse redaktionen. Tryk Tarm Bogtryk Udgivelsesår 2015 Produceret for Realdania, Landsbyggefonden og Grundejernes Investeringsfond. ISBN

11 INDLEDNING 6 Boligmassen og bygningskulturen 10 Af Esben Dannemand Frost, Dansk Bygningsarv Bevaringsværdier 28 Af Troels Østergaard Jørgensen og Arne Høi, Center for Bygningsbevaring Periodens bygningsmæssige kendetegn 42 Af redaktionen Kunst, natur & fællesskab 44 Af Ellen Braae og Svava Riesto, Københavns Universitet 21 TONEANGIVENDE BEBYGGELSER 58 Alléhusene * 64 Bispeparken * 70 Bredalsparken * 76 Brøndbyparken 82 Det Gamle Vesterport 84 Dronningegården * 86 Fogedgården * 92 Fortunbyen 98 Høje Søborg * 100 Højstrupparken * 106 Ibstrupparken * 112 Lønstruphuse 118 Møllevangen 120 Nærumvænge * 122 Schweizervænget 128 Stefansgården * 130 Søvangen & Hans Brogesparken 136 Tingbjerg I 138 Uffesvej 140 Voldparken 142 Aarhusbakken KARAKTERISTISKE BEBYGGELSER 146 Billedliste 157 * Udvalgt af dommerkomiteen som en af de ti vigtigste bebyggelser

12

13 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER Forord De murede etageboligbebyggelser fra 1940 erne og 1950 erne er arkitektur og landskabsarkitektur i verdensklasse og spiller en central rolle i opbygningen af velfærdssamfundet og den moderne forstad. Mange af boligbebyggelserne står over for modernisering og renovering, men der mangler en koordineret viden om, hvordan man bringer bygningerne ind i fremtiden uden at kompromittere de bærende bevaringsværdier. Denne publikation er en del af kampagnen 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser, som ønsker at bidrage til fremtidssikring af dette særlige stykke dansk bygningskultur. Kampagnens formål er at koordinere, udvikle og formidle viden om og give eksempler på, hvordan modernisering af periodens boligbebyggelser og arkitektonisk værdi kan gå op i en højere enhed. Kampagnen indeholder, foruden denne publikation, en renoveringsguide til, hvordan man moderniserer bebyggelserne i et helhedsgreb. Derudover viser Højstrupparken i Odense, der er kampagnens demonstrationsprojekt, nye konkrete løsninger på omprogrammering, bedre indeklima og bedre tilgængelighed under hensyn til bebyggelsens bærende bevaringsværdier. Kampagnen er et partnerskab mellem Realdania, Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefonden. Derudover er Kulturstyrelsen involveret som del af kampagnens styregruppe. Endelig har Bygningskultur Danmark gennemført et formidlingsprojekt som forløber for kampagnen. Denne publikation giver et indblik i bygningsmassen og dens arkitektoniske, landskabmæssige og kulturhistoriske kvaliteter. Samtidig præsenteres en række bebyggelser og specifikke haveanlæg, der er toneangivende for periodens udtryk, byggeteknik og idealer. Det er vores håb, at publikationen kan være medvirkende til at sætte perioden på dagsordenen, og at den skaber en større forståelse og respekt for denne unikke bygningsarv i velfærddanmarks historie. God læselyst! Lars Autrup, Realdania Sune Skovgaard Nielsen, Landsbyggefonden Søren Meyer, Grundejernes Investeringsfond Jannie Rosenberg Bendsen, Kulturstyrelsen 5

14

15 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER INDLEDNING 1940 erne og 1950 erne repræsenterer en arkitektonisk og kulturhistorisk vigtig periode i dansk velfærdshistorie, og perioden har sat sine tydelige spor i den moderne danske forstad. I de to årtier blev der opført knap 13 mio. m 2 i murede etageboligbebyggelser, fordelt på 5,6 mio. m 2 i 1940 erne og 7,3 mio. m 2 i 1950 erne. Dette svarer til en tredjedel af periodens samlede boligbyggeri, hvor parcel- og rækkehuse særligt i 1950 erne voksede i antal. Det betyder, at 6,6 procent af den samlede danske boligmasse svarende til boliger - i dag udgøres af murede boligbebyggelser fra denne periode. Denne publikation formidler de murede boligbebyggelsers bygningskultur og bevaringsværdier. Publikationen er del af kampagnen 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser og skal ses i sammenhæng med kampagnens renoveringsguide, men kan læses selvstændigt. Definition af kampagnens bygningsmasse Kampagnen 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser omhandler etagebygninger, der er opført som murede boligbygninger i 1940 erne og 1950 erne. Bygningsmassen omfatter enkeltbygninger og bebyggelser, der også kan indeholde mindre erhverv og bygningstyper ud over boliger men ikke enkeltstående parcelhuse, rækkehuse eller erhvervsbygninger. Kampagnen har haft fokus på bebyggelser, der er færdiggjort i perioden fra 1940 til og med ernes foregangseksempler som f.eks. Storgården fra 1935 og Vestersøhus fra 1939, som i dag er fredet, er ikke del af kampagnens bygningmasse. Det samme gælder for bebyggelser, der er planlagt i 1950 erne, men opført i 1960 erne, og for 1960 ernes eksempler, der udvikles på baggrund af periodens bebyggelser. Bebyggelserne inden for kampagnens genstandsfelt har synlige, bærende murede bygningsdele i facaden. Bygninger med udfyldte felter af murværk i et betonskelet i facaden, som er en konstruktion, der bliver almindelig op gennem 1950 erne, f.eks. i Nygård Park af Palle Suenson, er ikke del af kampagnen. Bebyggelserne inden for kampagnen består primært af boliger, hvorfor bebyggelser, der har andet formål end familieboliger som det primære f.eks. kaserner, universitetsparker og erhvervsbygninger, falder uden for. Bebyggelserne er udvalgt ud fra kriteriet om, at de primært består af etagebebyggelser, og at andre bygningstyper række- og enfamiliehuse, erhvervsmål og butikker - er sekundære. 7

16 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER Bygningskulturen og bevaringsværdierne Publikationens første del består af tre selvstændige artikler, der hver især formidler en særlig undersøgelse i kampagnen. Der kan derfor forekomme et vist overlap mellem temaer og pointer, men de tre artikler beskriver periodens bygningskultur fra forskellige vinkler. Første artikel i publikationen formidler de væsentligste resultater i en større analyse. Artiklen er skrevet af rådgivere fra Dansk Bygningsarv, primært arkitekt Esben Dannemand Frost, og bygger på indsamlet statistisk materiale, desk reasearch, en række interview og en spørgeskemaundersøgelse. Blandt andet formidles resultaterne af en større geografisk kortlægning af boligmassens placering, størrelse og omfang, dens historiske udvikling og rammebetingelser samt de mest typiske arkitektoniske og landskabelige kendetegn. Det kvantitative materiale er vægtet højt, og der præsenteres en række tal og data, som viser boligmassens dominans i det aktuelle bybillede. Anden artikel i publikationen omhandler boligbebyggelsernes omkringliggende nærmiljø og landskab og er forfattet af professor Ellen Braae og post.doc. Svava Riesto, Københavns Universitet. Med afsæt i landskabsarkitekten C.Th. Sørensens arbejde og hans inspiration fra særligt engelske haveanlæg kombineret med en stærk dansk social bevidsthed redegør Ellen Braae og Svava Riesto for, hvorfor denne periode er en guldalder inden for moderne dansk landskabsarkitektur og planlægning. Tredje og sidste artikel i publikationen er udarbejdet af daværende leder af Center for Bygningsbevaring, Arne Høi, der sammen med kollegaen Troels Østergaard Jørgensen har gennemført 12 casestudier fra perioden og identificeret deres bærende bevaringsværdier og aktuelle tilstand. Casestudierne er udvalgt på basis af kriterier om spredning i geografi, type, opførelsesår og størrelse formuleret med henblik på at få et overblik over periodens typiske kendetegn, Præsentation af toneangivende bebyggelser En væsentlig del af publikationen består af en præsentation af 21 toneangivende bebyggelser fra perioden, hvoraf ti bebyggelser er udvalgt som de vigtigste bebyggelser for perioden. Udvælgelsen af de ti vigtigste bebyggelser er foretaget af en bebømmelseskomité bestående af Mogens A. Morgen, professor på Arkitektskolen Aarhus (formand for komiteeen), Thomas 8

17 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER Bo Jensen, lektor på Kunstakademiets Arkitektskole, Ellen Marie Braae, professor i Landskabsarkitektur og urbanisme på Københavns Universitet, Rolf Andersson, byggechef i KAB og formand for bestyrelsen i Almennet samt Dorte Mandrup, indehaver Dorte Mandrup Arkitekter og medlem af Det Særlige Bygningssyn. Hensigten med udvælgelsen har været at sætte fokus på konkrete bebyggelser, som viser de tendenser og nytænkninger, som perioden præsterede. Bebyggelserne står i dag som væsentlige værker inden for 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser med store arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier. Forud for udvælgelsen lå et større kortlægningsarbejde, som omfattede de 21 toneangivende bebyggelser, der er foretaget af Troels Østergaard Jørgensen, Center for Bygningsbevaring, på nær Høje Søborg, som er udført af Dansk Bygningsarv. De 21 toneangivende bebyggelser præsenteres sammen med dommerkomiteens betænkninger om de ti vigtigste bebyggelser. 60 karakteristiske bebyggelser Publikationen afsluttes med en liste over 60 karakteristiske bebyggelser fra hele landet. Listen er et resultat af kampagnens arbejde med at kortlægge og beskrive bygningskulturen i 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser og skal ses som en bruttoliste over bebyggelser fra perioden. Bruttolisten er udarbejdet på baggrund af en række aktiviteter i kampagnen, inklusiv gennemgang af litteratur om periodens arkitektur, resultater fra spørgeskemaer til kommunerne, interviews med videnspersoner og studier af Landsbyggefondens arkiv. Bebyggelserne på listen er altså kendetegnet ved, at de ud over at opfylde kampagnens definition af bygningsmasse er fremhævet af videnspersoner eller litteraturkilder. Formålet med bruttolisten var at skabe et overblik over typiske bebyggelser fra perioden, der kunne danne vidensgrundlag for kampagnen og udgangspunkt for en udvælgelse af de særligt toneangivende bebyggelser fra perioden. Kampagnens geografiske kortlægning har givet et vigtigt indblik i boligmassens placering i landet. For det videre lokale arbejde præsenteres derfor bruttolisten med 60 bebyggelser, som har været medvirkende til at skabe periodens særkende og kvalitetsniveau. Listen er geografisk opdelt i regioner. 9

18 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER BOLIGMASSEN OG BYGNINGS- KULTUREN Om periodens rammebetingelser, idealer og væsentligste kendetegn Af DANSK BYGNINGSARV Ved Esben Dannemand Frost, seniorkonsulent og arkitekt. 10

19 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER 11

20 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser, herefter benævnt periodens bebyggelser, udgør en markant del af den danske arkitektur, der fysisk er med til at fortælle historien om velfærdsstatens opbygning i efterkrigstidens Danmark. Periodens bebyggelser repræsenterer overgangen fra det traditionelle murede byggeri, der har rødder i bevægelsen Bedre Byggeskik og længere tilbage, over en række løfterige forsøgsbyggerier op gennem 1950 erne og frem til 1960 ernes industrielle montagebyggerier. Denne artikel præsenterer de væsentligste resultater i en større kortlægning af boligmassens placering, størrelse og omfang, dens historiske udvikling og rammebetingelser samt mest typiske arkitektoniske og landskabelige kendetegn. BYGNINGSMASSEN I TAL 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser repræsenterer ikke bare en arkitektur- og kulturhistorisk vigtig periode, men udgør også en betragtelig del af landets samlede bolig- og bygningsmasse, hvilket fremgår af nedenstående tal: Der er ca. 2,7 mio. boliger i Danmark, og af dem ligger ca. 1,1 mio., eller knap 41%, i etageboligbebyggelser boliger findes i murede etageboligbebyggelser fra perioden , hvilket svarer til 6,6% af alle boliger i landet. Der blev samlet set opført 12,9 mio. m 2 i murede etageboligbebyggelser i perioden , fordelt på 5,6 mio. m 2 i 1940 erne og 7,3 mio. m 2 i 1950 erne. Dette svarer til en tredjedel af periodens samlede boligbyggeri, hvor parcel- og rækkehuse særligt i 1950 erne voksede i antal. Der er i alt godt bygninger fra perioden , som rummer etageboliger og har murede facader, hvilket udgør 9,5% af landets i alt godt etageboligbygninger. Af de nedenstående tal fremgår det, at den typiske etageboligbebyggelse fra perioden gennemsnitligt er tre etager høj, har murede ydervægge uden brug af jernbeton og har tegltag. Den typiske bolig er m 2 fordelt på tre værelser, med eget køkken, eget toilet og badeværelse, uden elevator og opvarmet med fjernvarme. 12

21 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER Ejerforhold Etager Beboere Konstruktion Boligen Af alle etageboliger opført i perioden er 58% almene, 34% private, 4% offentligt ejet og yderligere 4% ikke specificeret. 21% af alle Danmarks almene boliger ligger i etageboligbyggeri opført i perioden Det svarer til almene boliger ud af i alt almene boliger i Danmark (2012). 17,7% af etageboligbebyggelser opført i perioden har to etager. 58,5% har tre etager. 8,5% har fire etager. 15,3% har fem etager eller derover. Der bor i alt personer i etageboligbebyggelser opført i perioden Der bor gennemsnitligt 1,6 personer i boliger i murede etagebebyggelser opført i perioden , hvilket er under landsgennemsnittet, der er på 2,1 personer i hver husstand. I 99,8% af etageboliger opført i 1940 erne er ydervæggens materiale mursten. Det samme gælder for 87,7% af etageboliger opført i 1950 erne. Det murede byggeri er dermed dominerende i perioden, omend svagt vigende i 1950 erne. 21,5% af etageboligbebyggelser opført i perioden er bygget med jernbeton som en del af ydervæggens konstruktion. 56,6% af etageboligbebyggelser opført i perioden har tegltag, 28,8% har eternittag, 6,7% har har tag beklædt med tagpap og 4,6% har fladt tag (built-up). Opvarmning: 87% af alle boligerne har fjernvarme, 12% har centralvarme (med olie eller naturgas) og 0,7% har andre opvarmningskilder (inkl. elvarme og ovne). Størrelse: 17% af boligerne er under 60 m 2, 52% er mellem m 2 og 28% er mellem m 2. Kun 3% er over 100 m 2 store. Antal værelser: 6,7% har et værelse, 24,5% har to værelser, 49,8% har tre værelser, 17,9% har fire værelser, og kun 1,1% har fem værelser eller derover. Elevator: Der er kun elevator i 9,2% af bebyggelserne. Toilet: 98,6% af alle boligerne har ét toilet, og 1,2% har deres toilet uden for boligen. For 0,2% af boligernes vedkommende er der ikke registreret noget toilet. Badeværelse: 97,7% af alle boliger har ét badeværelse, 1,2% har adgang til et badeværelse uden for boligen, og 1,1% har intet badeværelse. Køkken: 98,3% af alle boliger har eget køkken. Til venstre: Ejerforhold ved etageboliger opført i perioden Til højre Etager i etageboligbebyggelser opført i perioden Ikke specificeret Offentlig ejet Private Almene Fem etager eller derover Fire etager Tre etager To etager 13

22 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER DEN MODERNE FORSTAD 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser er tæt forbundet med udviklingen af den moderne forstad og er en vigtig del af dens identitet. Bebyggelserne er kendetegnet ved at ligge uden for de historiske bykerner i de større danske byer, ofte som helhedsplanlagte enklaver. Fingerplanen for København fra 1947 udtrykte periodens idealer, som var funktionsadskilte kvarterer i en åben, luftig by med lige adgang til lys, sol og grøn natur. Forstædernes bebyggelser blev samlet langs trafikforbindelserne. Samtidig sørgede grønne kiler for, at der fra alle forstædernes bebyggelser var nærhed til landskabelige kvaliteter, der blev kendetegnende for periodens parkbebyggelser. På denne og næste side følger kort 2, der viser placeringen af 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser i landets syv største byområder. Note 2 Kortene er udviklet på baggrund af informationer fra BBR-registret København. Murede etageboligbebyggelser opført

23 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Fredericia Herning 15

24 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER Note 3 Tobias Faber, Dansk Arkitektur. København: Arkitektens Forlag. Note 4 Claus Bech-Danielsen, Jesper Ole Jensen, Inge Mette Kirkeby, Søren Ginnerup, Anne Clementsen, Martin Ø. Hansen, Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser, SBi Note 5 Dansk Bygningsarv, Kend dit etagehus. København. Dansk Bygningsarv Note 6 Dansk Bygningsarv, Kend dit etagehus. København. Dansk Bygningsarv Note 7 Boligselskabet AKB, AKB historien om et boligselskab. København, AKB Note 8 Dansk Bygningsarv Forstadens bygningskultur På sporet af velfærdsforstadens bevaringsværdier. København. Realdania Note 9 Boligselskabet AKB, AKB historien om et boligselskab. København, AKB Note 10 Claus Bech-Danielsen, Jesper Ole Jensen, Inge Mette Kirkeby, Søren Ginnerup, Anne Clementsen, Martin Ø. Hansen, Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser, SBi Note 11 Boligselskabet AKB, AKB historien om et boligselskab. København, AKB Note 12 Claus Bech-Danielsen, Jesper Ole Jensen, Inge Mette Kirkeby, Søren Ginnerup, Anne Clementsen, Martin Ø. Hansen, Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser, SBi FUNKTIONEL TRADITION Mange af 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser hører til noget af det kvalitativt ypperste, man kan fremvise i dansk arkitektur. Forklaringen findes ikke mindst i den boligbyggeruddannelse, som arkitekten Kay Fisker skabte på Kunstakademiets Arkitektskole i 1930 erne og 1940 erne. Fisker betegnede selv sin arkitektur som en funktionel tradition, der skulle bygge videre på den orden og harmoni, som ifølge ham var karakteristisk for dansk bygningskultur. Hermed blev han fortaler for en bygningskunst, som stræbte efter at forene det funktionelle med den regionale, lokale tradition, som kom til udtryk i brugen af materialer, konstruktioner, former, rytmer og proportioner. Det funktionalistiske ideal var at opnå overensstemmelse imellem form, konstruktion og indhold et ideal, der stemte godt overens med den nøgterne, danske bygningstradition. Periodens arkitekter så således med sympati på det nye, men uden at kaste traditionen over bord. 3 Den funktionelle tradition skabte dermed en pragmatisk og formbevidst linje i dansk arkitektur en arkitektur, som var tilpasset det danske landskab, danske materialer og danske samfundsforhold. Og det er netop kendetegnende ved den funktionelle traditions arkitektur, at det er formen, materialerne og placeringen og ikke stilen der er det gennemgående træk. Arkitekturteoretikeren Erik Nygaard fremhæver i overensstemmelse med dette den funktionelle tradition for, at den aldrig forfalder til at blive en stil eller simpelthen reproducerer en eller anden tradition, men hele tiden forholder sig til ændringerne i de mangeartede sociale forhold, der er boligbyggeriets indhold. 4 Arkitekturen fik altså et nationalt islæt; moderne, udenlandske strømninger skulle oversættes til dansk byggeskik med brug af danske byggematerialer. Man adopterede funktionalismens ideer om moderne boliger med altaner og solorienterede opholdsrum, men selve bygningskroppen tog udgangspunkt i det kendte enkle, murede etagehus med saddeltag. 5 Formsproget var enkelt, rytmisk og funktionelt begrundet og renset for historiske referencer. Det nye facadeelement var altankarnappen, der gav bygningsfladerne en moderne struktur, ofte med en lodret orientering. Præcise, geometriske former og et enkelt, rustikt materialevalg med få kontraster var fællesnævneren for stilartens huse. Udtrykket spændte fra det skulpturelle til det diskrete, næsten anonyme. 6 FRA FRED TIL VELFÆRD 1940 erne og 1950 erne, og særligt tiden efter besættelsen, var som historisk periode i Danmark kendetegnet ved den begyndende opbygning af det danske velfærdssamfund. Efter besættelsens afslutning blev svaret på den omfattende boligmangel en storslået vision, der stræbte efter at skabe lige adgang til velfærd for alle i en åben, moderne by. Efterkrigstiden stod for alvor i planlægningens tegn. Besættelsen havde afbrudt en udvikling, der var taget hul på i 1930 erne, men som først kom til fuld udfoldelse fra anden halvdel af 1940 erne. 7 Perioden var modeldannelsens tid, hvor der blev udviklet nye planlægningsprincipper og bebyggelsestyper, og ikke mindst blev det traditionelle, murede byggeri udviklet hen imod øget standardisering og industrialisering, der skulle få stor betydning for den egentlige realisering af velfærdsbyen i de følgende årtier. 8 16

25 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER Denne historiske oversigt samler de vigtigste udviklinger i rammebetingelserne for 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser: 1940 erne - under besættelsen Boligbyggeriet faldt katastrofalt under besættelsen, hvor besættelsesmagten lagde beslag på både byggematerialer, arbejdskraft og kapital. 7 Samtidig var den internationale samhandel præget af krigen, og der var en udpræget mangel på materialer, der blokerede for udvidelsen af boligmassen. De byggerier, som blev sat i gang under krigen, var skrabede og skred langsomt frem, og fra 1940 og frem til 1948 var boligproduktionen på boliger årligt. Ved krigens afslutning var der akut mangel på boliger, og både under og efter besættelsen blev boligmanglen et af de største sociale problemer erne - efter besættelsen Efter besættelsen tog staten fat flere steder for at løse boligproblemet: Der blev påbegyndt en omfattende sanering af en nedslidt og sundhedsskadelig boligmasse, og der blev iværksat nybyggeri for atimødegå den boligmangel, der skyldtes krigens skader kombineret med de store årgange fra 1920 erne, ændring af familiemønstre, der gav flere unge og ugifte behov for selvstændig bolig, samt en svag stigning i realindkomsten, der bidrog til at øge efterspørgslen på større og mere moderne lejligheder. Målet var at bygge mange boliger billigt. Schweizervænget, Rødovre, arkitekt Dominia A/S. Bygningskroppene i perioden tager udgangspunkt i det enkle, murede hus med saddeltag, der får tilført rytme og kontrast med altankarnappen. I 1945 var der en mangel på omkring lejligheder, og en betænkning fra 1946 satsede på at få opført boliger om året. Men først i 1959 nåede man op på gennemsnittet for 1930 erne på boliger årligt, og først midterst i 1960 erne blev målsætningen fra 1945 nået. 11 Som konsekvens af de store boligproblemer blev der vedtaget en ny lov, som bragte et nyt ord ind i boligsproget: socialt boligbyggeri. Krigen viste, at stat og kommuner måtte tage del i løsningen af boligspørgsmålet, og selvom det politiske billede blev trukket mod venstre i årene efter krigen, lykkedes det at opretholde en stor grad af enighed i boligpolitikken. I årene blev der oprettet en ordning, hvor der kunne ydes billige statslån til boligbyggeri. Alment boligbyggeri kunne opføres med statslån på op til 97% af udgifterne. Samlet set blev 90% af periodens bebyggelser opført med statslån. 12 En anden væsentlig baggrund for boligmanglen var mangel på faglærte bygningshåndværkere, især murere. Det pressede politikerne, og i 1947 vedtog Folketinget Elementhusloven, der ydede en særlig statsstøtte til byggeri, der anvendte materialer og konstruktioner, som medførte mindre brug af faglært arbejdskraft. Elementhusloven blev fulgt op af Boligministeriets cirkulære fra august 1953 om statslån til utraditionelt byggeri, der gav fortrinsstilling til boligbyggeri, hvor omfanget af murerarbejdskraft på råhuset kun var 15% af det normale. De to initiativer blev de vigtigste forsøg på at komme boligmanglen til livs ved at modvirke den udprægede mangel på bygningshåndværkere og samtidig fremme det industrialiserede byggeri. Den efterstræbte rationalisering og planlægning af byggeriet var nøje knyttet til byplanlægningen, og i 1945 genoplivedes Egnsplankontoret, der i 1947 udarbejdede Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn, bedre kendt som Fingerplanen. Den forblev uden juridisk virkning, men fik stor betydning for senere byplanlægning og regnes for et af de fagligt vægtigste bidrag i nyere dansk byplanlægning

26 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER 1940 ERNE OG TIDEN UMIDDELBART FØR Historisk oversigt over rammebetingelser Boligstøtteloven af 13. april 1938 betød nyt socialt boligbyggeri, efter at det i nogle år havde været stagneret. Selvom der i 1939 bliver indført huslejestop, er det umuligt at forhindre huslejestigninger. Det er især de socialt dårligst stillede, der bliver ramt. Saneringsloven Lov om boligtilsyn og sanering bliver vedtaget som led i den almindelige byplanlægning. Det sætter gang i den første omfattende og planlagte sanering i København, nemlig Adelgade-/Borgergadekvarteret Lejernes boligselskab, Lejerbo, bliver stiftet, på baggrund af Dansk Lejerforbunds massive fremgang under 2. Verdenskrig, hvor bolignøden var stor. Boligstøtteloven revideres for at sætte gang i byggeriet. Sigtet er nu, at der skal bygges lejligheder om året. Et enigt Folketing vedtager at videreføre 1938-loven i form af en byggestøttelov af 30. april Selvom den viderefører 1938-lovens intentioner, bliver den nye lov mere vidtgående og er blevet betegnet som en milepæl i dansk boligpolitik. Byggestøtteloven kommer med mindre ændringer til at gælde frem til En skelsættende model for udbygningen af især de store byer i Danmark bliver udarbejdet: Egnsplanen for Storkøbenhavn fra 1947, bedre kendt som Fingerplanen. Folketinget vedtager Elementhusloven, der yder særlig statsstøtte til byggeri, hvor der anvendes materialer og konstruktioner, som medfører mindre brug af faglært arbejdskraft. Boligministeriet oprettes. Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, bliver oprettet. De første anvisninger og rapporter udkommer i Boligproduktionen når boliger årligt, svarende til niveauet fra 1939, men falder straks igen. Byggestop. Boligstøtteloven fører til en så markant stigning i det offentligt støttede byggeri og i grundpriserne, at der bliver indført et midlertidigt byggestop i Byreguleringsloven indfører byudviklingsplaner for de store byers vækst Dansk Ingeniørforening nedsætter sit store rationaliseringsudvalg, hvis opgave er at fremkomme med forslag til rationaliserende foranstaltninger inden for byggeriet. I 1950 afgiver dette udvalg sin betænkning, Forslag til forenkling af boligbyggeriets udførelse og organisation. 18

27 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER 1950 ERNE Historisk oversigt over rammebetingelser Boligministeriet nedsætter et rationaliseringsudvalg (fra 1953 Produktivitetsfondsudvalget). Det får rådighed over ni millioner kroner fra Marshall-midlerne. Produktivitetsfondsudvalget opretter en særlig konsulenttjeneste, Byggecentrum, i lighed med tilsvarende permanente ordninger i industrien og landbruget. Den særlige konsulentordning, hvor specielt uddannede teknikere bliver stillet til rådighed for byggeriets forskellige parter i spørgsmål vedrørende byggeriets rationalisering, bliver en meget stor succes. Der bliver i disse år landet over holdt en række møder, kurser og studiekredse. Konsulenttjenesten ophørte pr. 1. november 1957, da midlerne var brugt op. Cirkulære om fortrinsstilling til utraditionelt byggeri defineret som byggeri, hvor omfanget af murerarbejdskraft kun er 15% af det normale. Byggeriets Maskinstationer bliver oprettet med det formål at indkøbe og udleje det maskinelle grej, som det ville være for stor en omkostning for den enkelte mester selv at anskaffe Ny boligstøttelov: I stedet for lav rente ydes fast driftstilskud pr. m 2. Den ny lov afsætter over en fireårig periode vigende beløb til finansiering af boligbyggeri og introducerer markedsrenten som princip i form af driftstilskud til byggeriet. Det bliver det første skridt væk fra det sociale og over mod markedet, og det bliver ikke taget uden kamp. Udlånsrammen aftrappes fra 435 mio. kr. i 1953 til 300 mio. kr. i Lovgivning om modulplanlægning indfører standard for modulregler i byggeriet med 1M (10 cm) som grundmodul og 3M (30 cm) som planlægningsmodul. Disse modulstandarder bliver i 1964 krævet lagt til grund for projektering af statsstøttet boligbyggeri. Nybyggeriet passerer igen boliger årligt, hvilket svarer til 1939-niveauet. Boligstøtteloven afvikler gradvist statslån til fordel for statsgaranteret finansiering via lån i kreditinstitutioner. Det almennyttige byggeris begunstigede stilling reduceres ved liberaliseringen, hvilket får boligselskabernes markedsandel til at falde og tilsvarende de ikke-støttede private byggeriers markedsandel til at stige markant (se skema herover). Boligstøtteloven udløber. Det sociale boligbyggeris fordelagtige statslån afskaffes helt (forud har løbende stramninger fundet sted). Realfondene oprettes (15-30-årige lån). Enfamiliehuse udgør nu halvdelen af nybyggeriet. 19

28 BYGNINGSKULTUR & BEVARINGSVÆRDIER Note 13 Boligselskabet AKB, AKB historien om et boligselskab. København, AKB 1950 erne 1950 erne blev et højdepunkt for det almennyttige byggeri i Danmark. Produktiviteten var stor og det arkitektoniske niveau meget højt. Note 14 Boligselskabet AKB, AKB historien om et boligselskab. København, AKB Note 15 Claus Bech-Danielsen, Jesper Ole Jensen, Inge Mette Kirkeby, Søren Ginnerup, Anne Clementsen, Martin Ø. Hansen, Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser, SBi Note 16 Bygningskultur 2015, Parkbebyggelse, på forstad/parkbebyggelse/ Note 17 Claus Bech-Danielsen, Søren Bøgh, Jens Østergaard, Kvaliteter i almene bebyggelser fra 1940 erne og 1950 erne, Bygningskultur Danmark Note 18 Claus Bech-Danielsen, Jesper Ole Jensen, Inge Mette Kirkeby, Søren Ginnerup, Anne Clementsen, Martin Ø. Hansen, Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser, SBi Note 19 Claus Bech-Danielsen, Jesper Ole Jensen, Inge Mette Kirkeby, Søren Ginnerup, Anne Clementsen, Martin Ø. Hansen, Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser, SBi Note 20 Dansk Bygningsarv, Kend dit etagehus. København: Dansk Bygningsarv Note 21 Dansk Bygningsarv Forstadens bygningskultur På sporet af velfærdsforstadens bevaringsværdier. Fuldførte lejligheder i byer og bymæssig bebyggelse: Off. støttet Ikke off. støttet I alt Der blev tegnet og bygget i den funktionelle tradition, som var en slags videreudvikling af funktionalismen i en mildere dansk udgave. Der er masser af eksempler på blokbebyggelser, der er vendt mod solen og har luft og grønne arealer mellem husene. Udviklingen af montageteknikken i 1950 erne betød en udfordring til det traditionelle murede byggeri, som hidtil havde domineret markedet. En omfattende rationalisering af murerfaget forsøgtes. Foruden rationalisering af teknik og metoder skete der en vekselvirkning mellem de to byggemåder. Dette førte til større anvendelse af præfabrikerede betonkomponenter i det murede byggeri og til anvendelse af teglelementer i betonelementbyggeriet. Med udfasningen af statslånsordningen, der blev afsluttet i 1958, skete der en liberalisering af boligbyggeriet i 1950 erne, fulgt af omfattende privat byggeri og huslejestigninger i den gamle boligmasse, som husejerne tjente på. Fra boliger om året i 1958 voksede tallet til enheder om året i PLANLÆGNING OG PARKBEBYGGELSER Mange af periodens bebyggelser er opført som parkbebyggelser, der som type udsprang af modernismens ideal om funktionsadskilte kvarterer i en åben, luftig by med lige adgang til lys, sol og grøn natur. Dette førte til stor variation i bebyggelsesplanerne, men samtidig fremstår bebyggelserne netop med et stærkt helhedspræg, hvor bygninger og landskab former et kvarter i byen. I parkbebyggelsen er alle lejligheder orienteret i forhold til solen og har som regel en altan. Boligerne har gode lysforhold, udsigt og adgang til grønne udearealer, der er en afgørende kvalitet i bebyggelserne. 15 Standardisering og typisering af boligen og af den enkelte bygningskonstruktion muliggjorde for det første udflytning fra trange boligforhold i de historiske bykerner og for det andet - især ved udgangen af 2. Verdenskrig - tilflytning fra landet til forstæderne. Tidlige eksempler på park- og stokbebyggelse i Danmark er Ryparken (1932) og Blidah Park ( ) ved København samt Strandparken (ca. 1935) i Aarhus, alle tre med langfacader mod øst og vest

RENOVERINGSGUIDE. 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER

RENOVERINGSGUIDE. 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser RENOVERINGSGUIDE KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser 4 INDLEDNING INDLEDNING 5 Redaktion Dansk Bygningsarv

Læs mere

RENOVERINGSGUIDE. 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER

RENOVERINGSGUIDE. 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser RENOVERINGSGUIDE, OG ANBEFALINGER 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser 4 INDLEDNING INDLEDNING 5 Redaktion Dansk Bygningsarv Fagredaktører Professor

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen 60er Modernismen Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen Modernisme Modernismen startede allerede med at slå igennem i 1920erne i Tyskland og Frankrig. Men først i 1930erne fik de nye tendenser inden for

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 AAB: FØLFODVEJ (AFD. 111) S. 3-4 3B: STUBMØLLEVEJ (AFD. 6066) S. 5-6 VIBO: HJØRNEVÆNGET (AFD. 111) S. 7-8 RØGERITOFTEN

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Struer Boligselskab bygger for fremtiden

Struer Boligselskab bygger for fremtiden Struer Boligselskab bygger for fremtiden Nye og renoverede boliger i afdeling 1, Ølbyvej, Voldgade og Solkrogen Bæredygtigt byggeri / Moderne boliger / Udsigt til Limfjorden OM PROJEKTET Boliger til alle

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum GOSBNEGE 4, 6 & 8 Eksklusive lejligheder i Horsens centrum Boligselskabet omea Horsens fdeling 60.09 Boligselskabet Godsbanegade 4, 6 og omea 8 i Horsens Horsens Boligselskabet fdeling 60.09 omea opfører

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT

TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Maj 2004 Eremitageparken 2800 Kgs. Lyngby Tilstandsrapport Del 1 Side 2 af 7 Indledning. Orientering. Ejendommen er opført i 1969 1970. Rapporten indeholder forslag

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310 Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon

Læs mere

Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade

Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade Vedr. udbudsforretning februar 2011 Etablering af indendørs mobildækning på Århus Sygehus Bygningsbeskrivelse Århus Sygehus, Nørrebrogade Note om dette bilag...2 Arealdefinition:...2 Fase 1...2 Bygn. nr.

Læs mere

Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser

Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser SBi 2011:22 Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser Evaluering af ti renoveringer med fokus på arkitektur, kulturarv, bæredygtighed og tilgængelighed Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP OMBYGNING + RENOVERING GPP ARKITEKTER OKTOBER 2009 KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP Kirsebærhaven er kollegieboliger fra 1988 i en bebyggelse som

Læs mere

NCC Bolig Farum - Delområde 5

NCC Bolig Farum - Delområde 5 Skitseforslag Perspektiv fra adgangsvej 12. juni 2012 1 1.0 Hoveddisposi on Målet er at skabe en tæt og velfungerede boligbebyggelse, som følger lokalplanen og indpasser sig naturligt på den kileformede

Læs mere

BOHOLTEPARKEN - 85 LAVENERGI-BOLIGER MED FÆLLESHUS I KØGE

BOHOLTEPARKEN - 85 LAVENERGI-BOLIGER MED FÆLLESHUS I KØGE BOHOLTEPARKEN - 85 LAVENERGI-BOLIGER MED FÆLLESHUS I KØGE BOLIGSELSKABET DOMEA KØGE - AFD. 139.03 DATO: 02.10.2013 A Boholteparken i Køge Boholteparken ligger tæt på Køge centrum, hvor den tidligere tekniske

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger Stenløse Syd 65 lavenergiboliger Velkommen til Stenløse Syd nye, moderne lavenergiboliger Stenløse Syd er Stenløse-Ølstykke Boligforenings seneste boligafdeling i en helt ny bydel af samme navn. Boligerne

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 1

KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 1 KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940 ERNE OG 1950 ERNE 1 Denne publikation er en del af projektet Formidling af bevaringsværdier ved renovering og fremtidssikring af 1940 ernes og 1950 ernes almene

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Rapport projekt uge 40-41 Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen, TD uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009 Side 1 INDHOLD Opgavedefinition... 3 Udnyttelse

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Renovér eller riv ned?

Renovér eller riv ned? Debatmøde i Almen Boligforum 26. august 2015 Hindsgavl Slot, Middelfart Renovér eller riv ned? Alle kan være enige om at almene boliger skal fremtidssikres, så de fortsat er et attraktivt boligtilbud.

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S GODT BYGGERI ODENSE 2008 BÆREDYGTIGHED Byggeriet i byen kommer os alle ved, fordi det påvirker byens rum og dermed er med til at sætte rammerne for hverdagens liv. Godt byggeri har et socialt ansvar -

Læs mere

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning 249 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Tilgængelige boliger indretning Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Svenn Eske Kristensen (1905-2000) var en af velfærdssamfundets mest produktive arkitekter.

Svenn Eske Kristensen (1905-2000) var en af velfærdssamfundets mest produktive arkitekter. Svenn Eske Kristensen 1905-2000 / Tømrer, bygmester og arkitekt / Underviste ved Kunstakademiet / Kgl. Bygningsinspektør / Eckersberg-Medaillen, Akademiets pris for en indsats af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus

i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus Der findes ca. 710 boligorganisationer på landsplan. De har bygget godt Almene boliger har eksisteret i godt 100 år. Der er

Læs mere

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K Dette er en illustrativ brochure, der tages forbehold for afvigelser mellem brochurer og det faktiske byggeri. 66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K 10 10 20 20 30 30 40 30 30

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov ENERGI-O BOLIGEN Det visionære svar på fremtidens behov 1 Forord ved Lejerbo 2 Den arkitektoniske hovedidé 3 Boligen- 4 grundmodeller 4 Energiforbrug 5 Placeringen i landskabet 6 Kontakter side 3 1. IDEEN

Læs mere

Damgårdstoften 59-97 20 Lavenergi boliger i Mårslet

Damgårdstoften 59-97 20 Lavenergi boliger i Mårslet Damgårdstoften 59-97 20 Lavenergi boliger i Mårslet 20 NYE LAVENERGI-BOLIGER I MÅRSLET En ny energirigtig boligafdeling er ved at skyde i vejret i form af 20 rækkehuse på Damgårdstoften i Mårslet. Projektet

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj Renoveringen rykker nærmere Snart er der gået et halvt år, siden beboerne i afdeling 107-108-109 stemte ja til de omfattende planer for et helt nyt Skanseparken.

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.060 B1 Statisk projekteringsrapport Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører:

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R BAKKEHUSENE KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 21.01.2013, 25.01.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

KYSTPARKEN - 19 FAMILIEBOLIGER BOLIGFORENINGEN DOMEA STEVNS AFD. 14002 13.05.2015 ILLUSTRATION AF FACADE MOD STEVNSVEJ

KYSTPARKEN - 19 FAMILIEBOLIGER BOLIGFORENINGEN DOMEA STEVNS AFD. 14002 13.05.2015 ILLUSTRATION AF FACADE MOD STEVNSVEJ KYSTARKEN - 19 FAMILIEBOLIGER BOLIGFORENINGEN DOMEA STEVNS AFD. 14002 13.05.2015 ILLUSTRATION AF FACADE MOD STEVNSVEJ INDHOLDFORTEGNELSE INTRO INTRO / rojekt beskrivelse side 02 / lacering side 03 SITUATIONSLAN

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse. www.dip.dk. Gammel Kongevej 11. Telefon 82 33 00 00. Fax 82 33 00 99.

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse. www.dip.dk. Gammel Kongevej 11. Telefon 82 33 00 00. Fax 82 33 00 99. BOLIGER Januar 2012 Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse PRINTSIDE A3_TRYK.indd 2-3 Gammel Kongevej 11 1610 København V Telefon 82 33 00 00 Fax 82 33 00 99 www.dip.dk 5/6/09 11:58:08 AM Indholdsfortegnelse

Læs mere

Orientering om helhedsplan

Orientering om helhedsplan Orientering om helhedsplan Askerødbebyggelsen september 2008 Til beboerne i Askerød På beboermødet den 9. marts 2008 blev der nedsat følgende tre fokusgrupper med følgende emner 1. Stamhus og institutioner

Læs mere

8. august 2011. Sagsnr. 2011-89402. Dokumentnr. 2011-422032

8. august 2011. Sagsnr. 2011-89402. Dokumentnr. 2011-422032 Teknik- og Miljøforvaltningen Støttet byggeri Bilag 1 til indstillingen vedrørende helhedplan omfattende lejlighedssammenlægning, tilgængelighed, energirenovering og miljøforbedring for HAB afdeling Husumvold

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 DOMEA: TINGVEJ (AFD. 3512) S. 3-4 AAB: VOGNMANDSMARKEN (AFD. 103) S. 5-6 LEJERBO: LÆRKEVEJ (AFD. 107-0) S. 7-8 1 RENOVERING

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER 1 VALGTE DEMONSTRATIONSPROJEKTER PROJEKT 10 (FSB): TINGBJERG EFTERISO- LERING VED NEDTAGNING OG GENETABLERING AF MURSTENSGAVL

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Ombygning af Hækkevold og Helleborg

Ombygning af Hækkevold og Helleborg Ombygning af Hækkevold og Helleborg - beslutningsoplæg til det fælles afdelingsmøde onsdag den 27. januar 2010 En helt nødvendig ombygning Boligerne i Hækkevold 9 15 (fsb) og Helleborg 9 15 (SAB) er små

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning

MØLLEMOSEPARKEN. 34 villagrunde i Allerød. - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning MØLLEMOSEPARKEN 34 villagrunde i Allerød - smukt beliggende i spændende og utraditionel udstykning Møllemoseparken Lind & Risør A/S udbyder nu den 1. etape af den længe ventede udstykning i Allerød ved

Læs mere

Højgaarden - Vestbjerg

Højgaarden - Vestbjerg Højgaarden - Vestbjerg Nyt attraktivt boligområde i Vestbjerg tæt på bylivet og midt i naturen! INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Vestbjerg 06 boligoversigt 02 OMRÅDET 07 Byggegrunde 03 Vision 08 Grundoversigt 04

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

SAMARBEJDE. i byggeriet

SAMARBEJDE. i byggeriet samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Afd. 24, Det gamle Søndervangen renovering. Torsdag den 15. september 2011

Afd. 24, Det gamle Søndervangen renovering. Torsdag den 15. september 2011 Ordinært afdelingsmøde Torsdag den 15. september 2011 Orientering v. Jannik Madsen, d.a.i. arkitekter ingeniører as 1. Historikken 2. Planlagte renoveringsarbejder 3. Plan for havearealer 4. Skitseforslag,

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

BUDGETOVERSIGT. Budgetoversigt. Arbejder der bør udføres inden for de næste 2-5 år. Arbejder der bør udføres straks

BUDGETOVERSIGT. Budgetoversigt. Arbejder der bør udføres inden for de næste 2-5 år. Arbejder der bør udføres straks BUDGETOVERSIGT Peter Jahn & Partnere A/S Hjalmar Brantings Plads 6, 2100 København Ø, tlf.: 35 43 10 10 Sagsnavn: Alléhusene Sags nr. 14.3557.60 Økonomisk oversigt over budgetramme Dato: 23. april 2014

Læs mere

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Boligselskabet Nordkysten ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Helsingør Kommune Center for Kultur, Plan og Erhverv Stengade 359 3000 Helsingør Att. Per Korup-Lauridsen Afd.

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet Småhuses stabilitet MOGENS BUHELT HENRY HØFFDING KNUTSSON SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Lundtoftegade. seks nye familieboliger

Lundtoftegade. seks nye familieboliger Lundtoftegade seks nye familieboliger August 2012 Layout: KAB Tryk: Litotryk A/S Der tages forbehold for ændringer. August 2012 2 Velkommen til Lundtoftegade - seks, nyrenoverede familieboliger Boligafdelingen

Læs mere

Informationsmøde om renoveringen 24. juni 2009

Informationsmøde om renoveringen 24. juni 2009 Gyldenrisparken - blok 13 og 14 Informationsmøde om renoveringen 24. juni 2009 Dagsorden Nu skal vi høre om, hvad der sker i Gyldenrisparken! 1. Plan af hele området 2. Byggepladsplan 3. Hvad indeholder

Læs mere