60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen
|
|
- Hedvig Andreasen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 60er Modernismen Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen
2 Modernisme Modernismen startede allerede med at slå igennem i 1920erne i Tyskland og Frankrig. Men først i 1930erne fik de nye tendenser inden for arkitekturen fat i det danske samfund og de danske arkitekter. Efter krigen havde de danske arkitekter en træng til at finde inspiration fra resten af verden, hvor der var sket en del både arkitektonisk og byggeteknisk. På dette tidspunkt var det også blevet muligt at rejse ud i verden igen. Særligt i USA hvor man havde udviklet sig meget, fx indenfor præfabrikation af byggeelementer, montagebyggeri og skelet konstruktionerne i stål og jern havde fundet en meget bred anvendelse i byggeriet. I denne periode blev det flade tag en mulighed i dansk byggeri, da bygge teknikkerne var blevet bedre. Mange unge danske arkitekter brugte tiden efter krigen på teoristudier, da der på dette tidspunkt ikke var mange penge til byggeriet. Dette gjorde at mange af de tanker som var tænkt her først senere blev realiteter. På byggeudstillingen i København i 1924 kunne man for første gang se den internationale modernismes indflydelse på dansk arkitektur. Her fremviste arkitekterne Flemming Lassen og Arne Jacobsen deres projekt fremtidens hus. Som var et yderst moderne hus. Dog blev dette aldrig bygget. Men var starten på noget nyt inden for dansk arkitektur. Fremtidens hus 1924
3 Mange af de danske arkitekter blev også inspireret fra det franske- schweiziske arkitekt Le Corbusier som bl.a. er kendt for sine hvide modernistiske villaer, som fx Villa Savoye. Ideerne fra 1930erne havde meget indflydelse på arkitekturen i 1950erne, hvor man søgte større klarhed i formen og metoden, og bedre forståelse for det psykologiske indhold i arkitekturen. Dansk arkitektur fra 1960erne er et udfald fra evolutionen i 1950erne. Interessen for hvad der skete ude i verden blev større og med et nyt kritisk syn. Dette gjorde at danske arkitekter udviklede deres egen stil. I Danmark blev modernismen set mere som funktionalismen. Tidens bedste arkitektur var tegnet af mange arkitekter, dette var styrken for perioden, at man så det helheden i stedet for den individuelle bygning. Villa Savoy 1929
4 I 1960erne begyndte Jørn Utzon at finde nye måder til at formidle organisk design inden for arkitekturen. Et eksempel på dette er Sidney Operahus. Andre nye ideer opstod i 60erne, men i Danmark var der ikke den store debat mellem det organiske design og rationelle tilgang. En meget vigtig faktor i 1960erne var bilens udbredelse. Her blev man rigtigt opmærksom på at dette var noget man blev nød til at tage stilling til i planlægningen af nye områder. Sidney Operahus
5 Modernismens overbevisning: En erklæring blev lavet i Athen, 1933, fordi det var bekymring for menneskers helbred, på grund af industrialiseringen. Det er en erklæring der er tænkt at være hoved ideen til funktionel byplanlægning. Udvalgte punkter i erklæringen: Hverdagslivet, arbejdet, fritiden skal være guidet så, at de vigtige ting er tidsbesparende, når man bevæger sig fra sted til sted. Her er boligen den vigtigste faktor. Byplanlægning er tredimensionelt, ikke todimensionelt. Når man bygger højere er der store muligheder for at løse problemet med moderne transport og fritids områder, fordi man får mere plads. Byplanlægningens hjerte er at skabe et rum for liv, en lejlighed, og hvordan man gruppere dem effektivt.
6 Diskussionen mellem tæt lav byggeri og de høje boligblokke. I begyndelsen af 1960erne sætter staten massivt ind på at støtte og udvikle det industrialiserede betonelementbyggeri for at imødekomme den voksende boligmangel. Billigere byggemetoder skulle bringe god arkitektur til alle. Man begyndte at totalplanlægge hele områder, de såkaldte satellitbyer, delvis uafhængige byer uden for centrum. Det gør at et stort antal boligbebyggelser bliver opført som standardiserede etageboliger af betonelementer. De åbne modernistiske stokbebyggelser bliver aldrig rigtigt populære selvom boligerne er større og bedre end de gamle tætte karrebebyggelser. Man foretrækker det private enfamilieshus som i denne periode spreder sig lang ud i forstadslandskabet. Som et forsøg at udvikle et alternativ til disse store etagebebyggelser opføres Albertslund Syd, som den første store tæt lave bebyggelse. Her opstod diskussionen mellem det tæt lave byggeri, som fylder meget i landskabet og de store boligblokke som kunne rumme mange mennesker på meget lidt plads. Albertslund Syd og Høje Gladsaxe er typiske eksempler på hver sin side i diskussionen mellem det tæt lave byggeri og de store boligblokke. hip flask houses, Tapiola, Finland 1953 af Viljo Revell Kingohusene, 1960 af Jørn Utzon
7 Hovedtræk i perioden Modernismens mest karakteristiske træk er rene former, lige linjer og funktionalitet. Arkitekturen skulle frigøres fra fortidens stilarter og fordomme. Arkitekturen skulle først og fremmest være funktionel, alt som ikke som ikke tjente bygningens formål skulle fjernes. De få udsmykninger som må være er først og fremmest en del af bygningen og ikke noget som er sat på facaderne, som man ser i tidligere perioder. Alt skulle være så enkelt som overhoved muligt og de symbolske betydninger, som man tidlige tillagde arkitekturen skulle forsvinde til fordel for de rene former. Arkitekturen skulle afspejle det morderne samfund i den nye industrielle tidsalder. Form skulle følge funktion Form follows function Finlandia House, Helsinki, Finland, Jens Bangs stenhus i Ålborg
8 Høje Gladsaxe Opførelses år: Arkitekter: Poul Ernst Hoff, Bennet Windinge, Jørgen Juul Møller, Kaj Agertoft og Alex Poulsen. Bebyggelsen ligger i Gladsaxe kommune ved grænsen til Københavns kommune, placeret ned til Utterslev mose. Høje Gladsaxe er bygget som et socialt boligbyggeri. Bebyggelsens samlede grundareal er på m2, heraf m2 bebygget udlagt til veje, parkering terrasser mv. Ca m2 er friholdt til offentlig park område i forbindelse med naturparken, som blev udlagt af Københavns kommune i 30erne. Naturparken omfatter Utterslev mose. ¾ af boligerne er placeret i 9 og 16 etagers boligblokke. Høje Gladsaxe indeholder 1435 lejligheder varieret fra 1 til 4 rum. Det vil sige at der ca. er 7000 beboer. Beliggenhedsplan for Høje Gladsaxe.
9 Oprindelig var der lavet et forslag til området som bestod af 3 etagers blokke og rækkehuse på hele området. Men forskellige naturfredningsfolk og Københavns stadsingeniør ønskede den kuperede del arealet friholdt eventuelt fredet. Hvorefter man fandt frem til at en form for højhus byggeri ville være det bedste på dette sted. Da man derved kunne holde mest muligt af arealet fri til ophold for børn og voksne. På grund af bilismens store indryk i det danske samfund var behovet for store parkerings arealer og ønsket om en vis adskillelse af kørende og gående trafik med i bebyggelsens planen. Byggeteknik Da staten i denne periode støttede byggerier af præfabrikerede elementer, var det et krav at Høje Gladsaxe også skulle bygges af disse. Man overtog et allerede etableret byggesystem, Ballerup planen, men med nogle ændringer i forhold til de arkitektoniske krav. Derfor kan Høje Gladsaxe ses som en forlængelse af Ballerup planen. Bygningerne er opført af beton elementer, der danner tværvægge, dæk elementerne er af jernbeton. Facade elementerne er udført af træ og færdigt gjort fra fabrikken med glas, maling og isolering. Lette skillevægge i gasbeton, allerede forberedt til elinstallationer, alle installationer og alt inventar blev færdigt gjort på fabrik. Dette gjorde at byggeriet på byggepladsen var hurtigt færdigt. Facade elementerne.
10 På grund af det karakteristiske landskab som bebyggelsen skulle bygges i blev Høje Gladsaxe formet over klare ideer om at udnytte og understrege de landskabelige hovedtræk. Fem 16 etagers huse danner en skærmvæg på bakkedraget der hæver sig fra den langs liggende mose. På den højderyg der stikker ud i mosen, danner en 4 etagers bebyggelse en afgrænsning af området, mod de lavere liggende arealer. På højderyggens sydspids er den lave bebyggelse formet som en bastion, der afslutter boligområdet mod parken. Mod øst er de fleste af områdets institutioner samlet i lave bygninger. Placeret i en terrassering fra det højtliggende butikstorv ned mod et lille dalstrøg. Dette gør at alle de offentlige funktioner ligger samlet.
11
12 Inspiration Bebyggelsen Høje Gladsaxe har en klar inspiration fra Le Corbusier. Bebyggelsen var det danske svar på hans boligvision Unité d Habitation fra Som var en kæmpe 12 etages boligblok i Marseilles, med plads til 1600 personer. Denne bygning var også bygget for at afhjælpe efterkrigstidens boligmangel. Blokken har 23 forskellige lejligheder, både til singler og helt op til familier på 10 personer. Blokken er på samme måde som Høje Gladsaxe bygget op af byggesystemer. Unité d Habitation 1952
13 Albertslund syd Arkitekter: Fællestegnestuen for Albertslund Syd: Viggo Møller-Jensen, Tyge Arnfred, Mogens J Pedersen og Jørn Ole Sørensen Opførelses år: lav bebyggelse etagehuse Albertslund Syd var en del af fingerplanen for Københavns udvidelse fra Grundlaget for bebyggelsen var at skabe et alternativ til de store boligblokke, man søgte at skabe en hel ny by, en idealby. Da bebyggelsen blev opført blev Albertslund Syd beskrevet som et enestående forsøg på at skabe et boligmiljø, der drager bedst muligt fordel af den nye tekniske formåen og viden om miljøkvaliteter og interesse for de mennesker, der skal bruge boligområdet. Boligbebyggelsen Albertslund Syd er netop eksempel på hvorledes man ved at koncentrere bebyggelsen på den ene halvdel af arealet har kunnet skabe store sammenhængende friarealer omkring denne bebyggelse. Bebyggelsen består af enheder med karakteristiske forskelle i bygningstyperne. Der er 2 gårdhusområder, 1 rækkehusområde med 2 etager og 1 etagehusområde med 3 etagers huse, hvoraf kun de to øverste er anvendt som beboelse. Beliggenhedsplan for Albertslund Syd.
14 De små pladsdannelser i bebyggelsen er søgt varieret dels i form og dels i beplantning og detaljering af belægning. Da det ved planlægningen af bebyggelsen har det været en målsætning at alle friarealer skulle placeres og dimensioneres i forhold til klart defineret funktioner. Udformningen af gårdhusene byggede på et klart princip om at der skulle være god afskærmning mod nabohuset og de offentlige friarealer. Mens huset åbner sig op mod den lille gårdhave. Indsæt plan side 5 Dette gjorde at man blev nød til at vende alle husene ens orienterede, ved at gøre det blev planen på sin vis meget monoton. Rækkehusene i 2 etager er udformet således at rummene på 1 sal altid har vinduer mod fælles færdselsareal og ikke ind mod haverne. Dette gør at man bevare privatlivet i de små haver. Etagehusene har man valgt at bygge som lukkede 4-fløjs anlæg, her er opholdsområder dels placeret i husenes gårdrum, hvor man har valgt at lave en variation i gård rummene. Gårdhustype 108m 2 Gårdhustype 93m 2 2 etages rækkehustype.
15 Rækkehusbebyggelsens facader mod adgangsvejen. Alle 1 salens vinduer vender mod vejen. Rækkehusets facade mod haven. Gårdinteriør i etagebebyggelsen, denne er søgt varieret i de forskellige gårde.
16 Som i Høje Gladsaxe bebyggelsen valgte man også i Albertslund Syd at differentier gående og kørende trafik. Derfor har det været naturligt også at differentier belægningerne. Man kører og parkere henholdsvis på asfalt og perlesten og man går på betonfliser.
17 Et hovedtræk i bebyggelsesplanen er det centrale strøg dannet af hovedtilkørselsvejen, den treetages bebyggelse og en kanalgade. Fodgængerstrøget langs kanalen består dels af lavere liggende sti og dels af et højere liggende fortov i tilknytning til underetagen af den 3 etagers bebyggelse. På denne strækning er en del af underetagerne lokaliteter som står åbne for forskellige anvendelser. Her har man også lavet nogle åbne loggia med borde og bænke. Butiks området er placeret ved indgangen til bebyggelsen, ved på S-togstationen, dette gør at man skal igennem dette område inden man bliver spredt ud i resten af boligområdet.
18 Byggeteknik Da der ved opførelsen af Albertslund Syd også var støtte fra staten, skulle de her også bruge præfabrikerede komponenter, altså det var montagebyggeri. Dette gjorde at man ved de første huse startede med at bygge dem på søjlefundamenter, hvor man gravede huller med maskine og nedsatte præfabrikerede fundament søjler. I de senere etaper af byggeriet valgte man dog en traditionel fundamentering. Ydervæggene mod nabohusene og offentlige arealer er opført at sandwichbetonelementer. Mens ydervæggene med gårdhaverne er lette snedkerelementer. Karakteristisk for byggeriet er at de indhentede erfaringer fra de første etaper blev brugt til at lave konstruktive forbedringer i de senere faser.
DANSK ARKITEKTURHISTORIE
STUDIER I DANSK ARKITEKTURHISTORIE 9. februar - 30. april, 2015 Opgavens formål er at uddybe den enkeltes viden om dansk arkitekturhistorie. Den studerende forventes herigennem, at kunne placere en vilkårligt
LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo
LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo KØGE KOMMUNE 1978 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-05 OMSORGSCENTER MØLLEBO REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆGNING FOR OMRÅDET Områdets be liggenhed Dispositionsplanen
Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014
ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 BESKRIVELSE Den nye bebyggelse opføres meget centralt i Solrød Strand, på en grund der indtil nu har været brugt til en børneinstitution.
side 1 af 8 STØVRING BYTORV
042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,
Havedrømme og afstemning af forventninger
og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder
AR KITEMA NY BOLIGBEBYGGELSE I MONTANAGADE AUGUST 2014
AR KITEMA NY BOLIGBEBYGGELSE I AUGUST 2014 ARKITEMA HJØRNET AF OG AR KITEMA NORD SITUATIONSPLAN MED BEBYGGELSENS GÅRDRUM 1:250 AR KITEMA FACADE MOD 1:250 FACADE MOD 1:250 AR KITEMA SNIT GENNEM BEBYGGELSEN
NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN
Teknik- og Miljøforvaltningen 29. november 2017 NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN Vi skriver til dig, fordi du er beboer, ejer, lejer eller repræsentant for en virksomhed, der kan blive berørt af et byggeprojekt
Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 57 Sammenfatning nr. Efterkrigstidens
Indarbejdet i lokalplanforslaget. bemærkninger. Point delområde 1-6 og 7 s. 5 Kiosk og fitnessfaciliteter kan udføres i etape 2
Forslag til Lokalplan nr. 2008-9 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Notat vedr. indsigelser til ekstern forhøring ved ejere og rådgivere indenfor lokalplanens delområder
Studietur til Århus/Odder
Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen
Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning
Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning Bo Grönlund, arkitekt maa, Kunstakademiets Arkitektskole, København Kommunale 1) Kommunens ansvar for tryghed i hele
14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ
14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet
Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse
Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder
GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel
GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over
LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter
LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres
HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55
HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,
Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015
Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store
LIDL, MUNKETORVET Matrikel 22P VANGEDE
Jimmies kiosk Grillbar Vangede Slagteren Munkekonditoriet LIDL, MUNKETORVET Matrikel 22P VANGEDE 20110405 2 BESKRIVELSE Det samlede bygningskompleks går over to etager plus kælder. Ved ankomstsiden mod
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Indholdsfortegnelse. Egedalsvænge
Egedalsvænge COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 3
NCC Bolig Farum - Delområde 5
Skitseforslag Perspektiv fra adgangsvej 12. juni 2012 1 1.0 Hoveddisposi on Målet er at skabe en tæt og velfungerede boligbebyggelse, som følger lokalplanen og indpasser sig naturligt på den kileformede
ANALYSE OG GENTEGNING
ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes
Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nyt plejeboligbyggeri Følager 13
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning 25-08-2016 Sagsnr. 2016-0277288 Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr. 448-1 i forbindelse med nyt plejeboligbyggeri
GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer
GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE LOKALITET REG. DATO 157 Gentofte 17 Rækkehuse
Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte
Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse
Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2
EGÅ/RISSKOV v/ansv. indehaver Annette Rønne Statsaut. ejendomsmægler Center Øst - Egå Havvej 2, 8250 Egå SKÆRGÅRDSPARKEN. Tlf. 86222222 - egaa@home.
SKÆRGÅRDSPARKEN Læs mere om boligerne i projektet. Få en oversigt over priser og se hvilke boliger, der er ledige, og hvilke der er solgte. Se de materialer der er valgt til byggeriet, og få mere information
Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017
9.00 (9.15) Afgang fra Kolding - Skovbrynet 1, 6000 Kolding Kaffe og croissant eller frugt i bussen ca. 9.45. 10.15 Ankomst og Afgang Skanderborg Rådhus - Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg nyere sidevej
I det følgende beskrives de projekter som er indsendt af boligorganisationerne til kommunen til brug for prioritering af nye almene boliger.
Vedrørende: Prioritering af nye almene boliger Sagsnavn: Prioritering af nye almene boliger 2013 Sagsnummer: 03.02.13-G01-1-13 Skrevet af: Mette Krog-Jensen E-mail: mette.krog-jensen@randers.dk Forvaltning:
Reference: Udvalgt projekterelse.
Reference: Udvalgt projekterelse. Opgave: Bygherre: Areal: Økonomi: Å-husene, Århus C (2010-14) 9 højhuse, 432 boliger SFV K/S 27.000 m² 450.000.000,- Jens Baggesens Vej, Århus (2012) 4 etagers boligblok,
Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse
43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området
Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder
Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 LOKALPLANEN...6 1 - Områdets afgrænsning...7 2 - Lokalplanens formål...7 3 - Områdets anvendelse...7 4 -
indkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en
GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum
GOSBNEGE 4, 6 & 8 Eksklusive lejligheder i Horsens centrum Boligselskabet omea Horsens fdeling 60.09 Boligselskabet Godsbanegade 4, 6 og omea 8 i Horsens Horsens Boligselskabet fdeling 60.09 omea opfører
Naboer og andre interessenter. Lokalplan 14.8 Boligbebyggelse ved Robinievej med tilhørende tillæg nr. 1 til kommuneplan
Naboer og andre interessenter Lokalplan 14.8 Boligbebyggelse ved Robinievej med tilhørende tillæg nr. 1 til kommuneplan 2013-2025 Kommunalbestyrelsen har på deres møde den 10. marts 2015 endeligt vedtaget
Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer
LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter
LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der
BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg
BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER INDLEDNING I det Frederiksbergske villakvarter omkring den sydlige del af Bülowsvej er det ønsket at nedrive en eksisterende gammel erhvervsbygning som er nedslidt og som arkitektonisk
ARKITEMA ARCHITECTS BOLIGER KOLLEGIEVEJ BEBYGGELSESPLAN CHARLOTTENLUND
ARKITEMA ARCHITECTS BOLIGER KOLLEGIEVEJ BEBYGGELSESPLAN CHARLOTTENLUND INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse side 03 Scenario A side 05 Scenario B side 06 Referencefotos side 07 Principsnit side 08 Solstudier
HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING
HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING ERIK MØLLER ARKITEKTER / KPF ARKITEKTER DANAKON RÅDGIVENDE INGENIØRER / INGENIØRFIRMAET VIGGO MADSEN Beboernes velfærd Totaløkonomisk
Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014
Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.
LOKALPLAN Institutioner i Holmebækcentret
LOKALPLAN 5-04.2.1 Institutioner i Holmebækcentret KØGE KOMMUNE 1979 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 5-04.2.1 INSTITUTIONER I HOLMEBÆKCENTRET, (TILLÆG TIL LOKALPLAN 5-04.2) REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL
Indholdsfortegnelse. Vejleåparken
Vejleåparken COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 3
Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Kaj Birksteds Vej, Vadum (2. forelæggelse)
Punkt 5. Godkendelse af Kommuneplantillæg 5.025 og Lokalplan 5-1-104 Boliger, Kaj Birksteds Vej, Vadum (2. forelæggelse) 2015-051258 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg
Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Krimsvej 11-17B og Amager Strandvej samt interessegrupper Sagsnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Krimsvej 11-17B og Amager Strandvej 108-124 samt interessegrupper NABOORIENTERING vedr.
Grunden (matr. nr. 123 og 950 Utterslev) er beliggende ved Hillerødgade, Grøndalsvænge Allé og S-togsbanen (Frederiksberg linien)
3. september 2009 Bilag 1 til indstilling Boligpakke 1 - Støtte til nybyggeri af almene familie- og plejeboliger på Grøndalsvænge Allé - Redegørelse for projekt, arkitektur og planlægning. Sagsnr. 2009-291147
På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling
LOKALPLAN NR. 28 HERLEV KOMMUNE.
LOKALPLAN NR. 28 I HERLEV KOMMUNE. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 28 vedrører et boligområde ved Herlev Hovedgade, Gåseholmvej og Sønderlundvej mellem Engløbet og Stumpedal og fastlægger, at området
Boliger på Sauntevej i Hornbæk
Startredegørelse for kommende lokalplan Boliger på Sauntevej i Hornbæk Beliggenhed: Sauntevej 104 i Hornbæk Lokalplanområdet omfatter Stenstrupgård, matr.nr.1 a, 4 a og 4b, Stenstrup by, Hornbæk. Desuden
2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER
RENOVERING AF GÅRDHUSENE ALBERTSLUND VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER Lar / vision Lokal afledning af regnvand En metode til at håndtere overfladevand fra bygninger, pladser og veje Hvordan kan det gøres
ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS
ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS Albertslund Syd, gård- og rækkehusene, Albertslund Syd, gårdhusene, 1966 2007 løsningsforslag gårdhuse NOVA5 arkitekter as løsningsforslag gårdhuse NOVA5 arkitekter
Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014
Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014 Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014 Dagsorden 6. februar 2014 Kl. 19.30 Velkomst og præsentationsrunde Kl. 19.45 Rammerne for det kommende
6 1 n y e b o l i g e r i k ø b e n h a v n s s y d h a v n T E G L V Æ R K S H A V N E N
6 1 n y e b o l i g e r i k ø b e n h a v n s s y d h a v n T E G L V Æ R K S H V N E N H V O R L I G G E R T E G L V Æ R K S H V N E N? K Ø B E N H V N T E G L V Æ R K S H V N E N M G E R Teglværkshavnen
Vigerslev Haveby 4.13
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og
Indholdsfortegnelse. Taastrupgård
Taastrupgård COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 4
LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST
LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.
LOKALPLAN 12.26 FOR BOLIGBEBYGGELSEN LÆRKEHEGNET IV I GREVE
LOKALPLAN 12.26 FOR BOLIGBEBYGGELSEN LÆRKEHEGNET IV I GREVE Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes.
Mandal sett med trygghetsøyne. Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet
Mandal sett med trygghetsøyne Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet Bo Grönlund, arkitekt maa, Kunstakademiets Arkitektskole, København Oslo, Bergen, Trondheim, Arendal, Grimstad, Lillesand,
Boligselskabet NordBo Stormgade og Nyhavnsgade Ansøgning om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger (skema A).
Punkt 21. Boligselskabet NordBo Stormgade og Nyhavnsgade Ansøgning om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger (skema A). 2012-43871. By- og Landskabsudvalget indstiller,
HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2
HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er
ØRESTAD SYD BYGGEFELT
ØRESTAD SYD BYGGEFELT 1.2 09.09.2016 ILLUSTRATIONSPLAN MASTERPLAN BYGGEFELT 1.2 Grundareal: Byggeret: Anvendelse: Parkering: 5.040 m2 9.100 m2 Bolig I konstruktion MASTERPLAN 2 BYGNINGSVOLUMEN 17 M 20
VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.
VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger
Inspiration. Inspiration. Inspiration til bymiljø med kanaler. Bebyggelse i 3 etager. Bebyggelse i 3 etager. Byudvikling i Hedehusene, Idéoplæg
Byudvikling i Hedehusene, Idéoplæg Diagram Delområde A Europlan Arkitekter 03.12.05 Station Busstation Jern ban etra cé Hal Reers esvi nge t IDRÆTSPARK j B% : 80 Etageareal : 48.000 m² Max etageantal :
1. Lokalplanområdets forhold til omgivelserne og de tilstødende arealer og bebyggelser.
ØVRIGE OPLYSNINGER Beskrivende tekst suppleres så vidt muligt med angivelser på målfaste kortbilag. Se i øvrigt vejledningen på side 6-8, vedrørende ansøgningens indhold og udformning. A. Basisoplysninger:
SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT
SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig
Nyt markant byggeri i Randers midtby
Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold
Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING
URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE
Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.
Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.
VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?
? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi
Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm
Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10 78 lejeboliger på Birkholm Historie Sluseholmen i Sydhavnen er oprindelig anlagt som et sluseanlæg af Københavns Havnevæsen
Aalborg Øst, Smedegård, Blåkildevej, Boliger. Kommuneplantillæg 4.025, Lokalplan og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse).
Punkt 19. Aalborg Øst, Smedegård, Blåkildevej, Boliger. Kommuneplantillæg 4.025, Lokalplan 4-6-104 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2013-20369. By- og Landskabsudvalget indstiller, at
ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE
ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE 1 / PROJEKTBAGGRUND HISTORISK BAGGRUND Helt frem til det 20. århundrede fungerede området som landbrugsjord beliggende lige udenfor Købstaden Odense. Omkring 1920 blev
Sagsnr Dokumentnr
Ejere, lejere og brugere Nørrebrogade 205-209 D, Nørrebrogade 194-218, Baldersgade 2, Bragesgade 1-5, Bragesgade 2-4, Farumgade 1-15, Farumgade 4-6, Esromgade 1-15 samt interesseorganisationer og lignende
Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8
Moderne byggeri i centrum af Silkeborg
Borgergade 105-107 Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Arbejdernes Andels-Boligforening og Silkeborg Boligselskab har i samarbejde været drivkraften bag dette toneangivende byggeri i centrum af Silkeborg.
STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN
STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER
BILAG 1 partnerskaber
BILAG 1 partnerskaber indhold: Kort beskrivelse af fem konceptoplæg fra de almene boligorganisationer 1/ Generationernes Byhus KAB / 3B 2/ Småt og Smart - Almene Storbyboliger Lejerbo / fsb / AAB 3/ Blandede
Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 28. oktober 2015 Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune
Havndal - lokalplanrammer
Havndal - lokalplanrammer Industriområde Sommerhusområde Teknisk anlæg Byudviklingsområde I.1 O.1 E.3 R.1 E.1 B.1 B.4 O.2 E.2 B.2 C.1 B.3 B.5 O.3 R.2 90 H.C.1 Centerområde Fra Jydestien til Vellinggårdsvej
ONV Husene. www.m2.dk
ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET
Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310
Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon
August Olsen and the Village by FactoryHouse
August Olsen and the Village by FactoryHouse Arkitektur by PLH Arkitekter August Olsen og the Village er tegnet og tænkt af PLH arkitekter. Målet har været at skabe en lille og spændende arkitektonisk
TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur
TEKTONIK AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur 1.Hvad er tektonik 2.Hvorfor arbejde med tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner tekton;gr. tømrer, håndværker techni
Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 30-03-2016 Sagsnr. 2016-0037941 Dokumentnr. 2016-0037941-6 Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr. 410-1 i forbindelse
Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958.
Punkt 7. Hasseris Boligselskab - Grønnegården (afd. 5) Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51 - 492 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel og huslejestøtte -
Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 790,2. FARMA, Universitetsparken 2 (bygn. 17, 18)
Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 790,2 FARMA, Universitetsparken 2 (bygn. 17, 18) Mikkelsen arkitekter A/S Arne Jacobsen Allé 17, Ørestad City 2300 København S Tlf.: 24 45 53 60 Bygnings navn: Nørre Allé
Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG
Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens
Notat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning
Notat Til Byrådet Den 25. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye Indledning I forbindelse med byrådsdebatten den 16. marts 2011
Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema
Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for
TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT
TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Maj 2004 Eremitageparken 2800 Kgs. Lyngby Tilstandsrapport Del 1 Side 2 af 7 Indledning. Orientering. Ejendommen er opført i 1969 1970. Rapporten indeholder forslag
Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI
Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle
FERIEBOLIGER HAVNEBY RØMØ
DISPOSITIONSPROJEKT MATR. 107 FERIEBOLIGER HAVNEBY RØMØ PROJEKTUDVIKLING LANDMARK Lysholtvej 130 7100 Vejle DISPOSITIONSPLAN 1 : 2000 ndr. havnevej nr. frankel matr. 107 DISPOSITIONSPLAN 1 : 2000 FERIEBOLIGER
KOM MED IDEER OG KOMMENTARER
KOM MED IDEER OG KOMMENTARER Forudgående høring om kommuneplantillæg for boliger nord for Banemarksvej Glostrup nse Kommunegræ dre Søn de tområ Projek j gve Rin Brøndby Glostrup og Brøndby Kommune er blevet
VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN
VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning
Brøndbyparken OPSAMLING FRA BESIGTIGELSESTUR OG IDÉVÆRKSTED. Brøndbyparken lørdag den 4. februar 2012
lørdag den 4. februar 2012 OPSAMLING FRA BESIGTIGELSESTUR OG IDÉVÆRKSTED Tak for en begivenhedsrig dag med gode snakke, diskussioner og godt gruppearbejde. - Og ikke mindst jeres gode humør, trods den
Lokalplan 61 og kommuneplantillæg 6 - for en ny boligetage på en forretningsejendom i Dragørcentret
DRAGØR KOMMUNE Lokalplan 61 og kommuneplantillæg 6 - for en ny boligetage på en forretningsejendom i Dragørcentret 1 2 INDHOLD REDEGØRELSE Lokalplanen baggrund side 5 Planens indhold Planens forhold til
Lokalplan 2.3. For en rækkehusbebyggelse i Snertinge. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L20300
Lokalplan 2.3 For en rækkehusbebyggelse i Snertinge Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 22.10.1979 3011501L20300 Bjergsted kommune Lokalplan nr. 2.3. for en rækkehusbebyggelse i Snertinge Tillæg
Byudvikling i Det østlige Aalborg. Betonreparation og renovering 2015, 3. februar 2015 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening
Byudvikling i Det østlige Aalborg Betonreparation og renovering 2015, 3. februar 2015 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening - Traditionelle, rå beton-elementer, der løfter sig op i æstetisk særklasse