Favrskov Lærerforening afholder

Transkript

1 Favrskov Lærerforening Favrskov Lærerforening afholder ORDINÆR GENERALFORSAMLING I Kulturhuset InSide, Dalvej 1, 845 Hammel. TORSDAG DEN 15. MARTS 212, KLOKKEN 17.. Foreløbig dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag: A. Ændring af vedtægternes 5 5. Budget og fastsættelse af kontingent 6. Fastsættelse af vederlag 7. Valg Alle nuværende kredsstyrelsesmedlemmer genopstiller. 8. Eventuelt

2 FORRETNINGSORDEN 1. Mødet åbnes at formanden, der leder valget af dirigent. Dirigenten udpeger stemmetællere, der godkendes af forsamlingen. Styrelsens sekretær sørger for optagelse af referat. 2. Mødet afvikles efter den udsendte dagsorden. 3. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Generalforsamlingens deltagere må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelser. 4. Talere får ordet i den rækkefølge de indtegnes hos dirigenten. Dog kan formanden og forslagsstilleren når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. 5. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Formanden og forslagsstilleren vil dog altid være undtaget fra denne bestemmelse. Dirigenten eller 5 medlemmer kan stille forslag om, at debatten afsluttes straks eller efter de indtegnede talere. Træffes en sådan beslutning, kan kun formanden og forslagsstilleren yderligere tildeles ordet. 6. Forslag skal indleveres skriftligt til dirigenten. Dirigenten bestemmer i hvilken rækkefølge forslagene skal sættes til afstemning. Afstemningen finder sted ved afslutningen af det punkt resolutionen/forslagene knytter sig til. 7. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed. Jf. dog vedtægternes 15, hvorefter vedtægtsændringer kræver, at mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer stemmer for den foreslåede ændring. Dette gælder såvel ved den enkelte paragraf, som hele vedtægten. Afstemningen kan foregå ved håndsoprækning, men skal være skriftlig, hvis mindst 5 medlemmer forlanger det. Formanden kan dog på styrelsens vegne til enhver tid forlange skriftlig afstemning. 8. Under forhandlingerne kan styrelsen eller 1/5 af de fremmødte medlemmer forlange, at debatten afbrydes for at holde et gruppemøde.

3 LØN- OG TJENSTLIGE FORHOLD De økonomiske tommelskruer, kommunerne har været underlagt gennem de senere år, er bestemt ikke blevet løsnet. Som bekendt blev 13 lærere varslet afskediget i januar 211. De pågældende blev tilbudt at tilmelde sig kommunens jobbank. Dette tilbud tog 7 af de 13 imod. Ideen med jobbanken var, at de, der var varslet afskediget, kunne fortsætte deres ansættelsesforhold på en anden af kommunens skoler. Kun i et par tilfælde blev ansøgere fra jobbanken tilbudt ansættelsessamtaler på skolerne. Desværre lykkedes det ikke nogle af disse at få et andet job i kommunen. Begrundelserne herfor var mange. Det kunne være, at deres jobprofil eller faglighed ikke passede til de ledige stillinger eller skemaer. I flere tilfælde passede en eller flere af den pågældende skoles tidsbegrænsede ansatte "tilfældigvis" bedre i stillingerne. Det er simpelt hen ikke ordentligt!! Det var ikke dette, der var hensigten med en jobbank. Vores ønske var, at man via en jobbank kunne medvirke til at sikre de afskedigede en fortsat beskæftigelse i kommunen. Med virkning fra 1. august 211 blev de 13 lærere afskediget. Det er selvsagt en meget kedelig situation for de pågældende, men for det samlede skolevæsen er status, at der fra det nye skoleår var nedlagt i alt 29,2 lærerstillinger. En konsekvens af budget 212 var en beslutning om, at lukke Voldum Skole og Vellev Skole med virkning fra afslutningen af skoleåret 12/13. Voldum Skole har anmodet om at måtte lukke skolen med udgangen af indeværende skoleår. Fra kredsens side har vi haft kontakt til lærere og børnehaveklasseleder på skolen. Det vurderes, at de, der er ansat i faste stillinger, vil kunne overflyttes til andre skoler i kommunen. Vi skal naturligvis også have kontakt til de ansatte på Vellev Skole. Lokal arbejdstidsaftale KL har iværksat/tilbudt kommunerne et Partnerskab om effektiv brug af lærernes arbejdstid. På dansk betyder det, at lærerne skal undervise mere for færre resurser. Sidste år analyserede KL's konsulenter 82 lærere og 254 skoler. I alle tilfælde er det lykkedes KL s konsulenter at finde mulige besparelser. Det har haft som konsekvens, at de arbejdstidsaftaler, de lokale kredse og kommuner har indgået, er blevet udhulet. I Favrskov har en af knasterne i forhold til arbejdstidsaftalen været vores prøveaftale. Der har været nogen usikkerhed om, hvorledes prøverne skulle beregnes og finansieres. I oktober inviterede vi derfor nogle lærere, som havde afgangsprøver i maj/juni måned til drøftelse af vores prøveaftale. På baggrund af dette møde har vi arbejdet på at få vores prøveaftale til at ligne virkeligheden.

4 MED-struktur og forhandlinger om ny aftale Den eksisterende MED-aftale blev underskrevet af forhandlingsparterne tilbage i december 26. Det var tanken, at aftalen skulle evalueres med udgangen af 28. Dette har ført til en egentlig genforhandling af aftalen. Desværre i lyset af en noget betrængt kommunekasse. I forbindelse med vedtagelsen af budget 211 blev det besluttet at spare 76. kroner på MED-systemet. I sig selv er det en ganske paradoksal situation, idet der aldrig har været afsat én krone på kommunens budgetter til MED-arbejdet. Når en MED-aftale skal genforhandles, er der en række formalia, som skal overholdes. Der skal nedsættes et forhandlingsorgan, som forhandler vilkårene og, i givet fald, indgår en ny aftale. De lokale parter afgør selv deres repræsentation i dette forhandlingsorgan. I 211 har der været afholdt 4 møder. Der er blevet indgået nogle delaftaler, men der er stadig nogle store knaster. Disse handler udelukkende om de økonomiske rammer. På medarbejdersiden har vi problematiseret, at forhandlingerne skal foregå under de økonomiske præmisser, arbejdsgiverne har dikteret. Der vil ikke blive tale om reelle forhandlinger. Det kommer til at handle om at få lavet en aftale, som sigter mere på økonomi end indhold. Det var hensigten, at en ny aftale skulle underskrives inden udgangen af 211. Dette lykkedes ikke, blandt andet fordi vi ikke er enige om de økonomiske rammer. HMU I hovedmedudvalget (HMU) har der i det seneste år været 4 ordinære møder. Herudover har der været et møde med økonomiudvalget. Et af de gennemgående temaer har været den økonomiske situation i kommunen. Noget tyder på, at vi også i 212 kommer til at drøfte dette. Vi har også prøvet at få færdiggjort nogle af de politikker og retningslinjer, vi har haft i støbeskeen. På hvert af møderne har der været et punkt om sygefraværet i kommunen. Dette har over de seneste 3 år svinget fra 5,6% til 5,8%. Der var en stigning i sygefraværet i 4. kvartal 21 og 1. kvartal 211. Her var tallene på hhv. 6,6 % og 7,3 %. Begrundelsen for stigningen skal søges i den afskedigelsesrunde, kommunen har gennemført. På det seneste møde den 8. december besluttede vi, at der ikke vil blive lavet nye retningslinjer i 212. Der vil muligvis blive iværksat en kampagne for at nedbringe sygefraværet. SMU (Sektor MED-udvalg) SMU er det overordnede MED-udvalg for skoleområdet som et vigtigt bindeled mellem LMU'erne og HMU. Der er planlagt 4 ordinære møder om året. I et af møderne indgår et årligt møde med arbejdsmiljørepræsentanterne. Årets møde handlede om social kapital, og om hvordan der var blevet arbejdet med det på en enkelt skole. På novembermødet drøftede vi forflytninger i forbindelse med skolelukninger. Selve proceduren er beskrevet i Retningslinjer ved forflyttelse, som kan forventes brugt i forbindelse med de kommende skolelukninger i Voldum og Vellev.

5 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet for lærerne er til stadighed et emne, som optager os meget i kredsen. Vi har desværre ikke en trylleformular, som kan gøre arbejdsmiljøet bedre, men det er vigtigt at holde fokus skarp. Det gælder i mange sammenhænge. Både når vi diskuterer vidtløftige emner som fremtidens skole og de mere jordnære som rengøring (eller rettere mangel på samme). Arbejdsmiljørepræsentanten På alle skoler er der valgt en arbejdsmiljørepræsentant, som varetager opgaverne lokalt. Vi inviterer dem et par gange om året til møde på kredskontoret. Som regel foregår det sammen med tillidsrepræsentanterne. Formålet med møderne er bl.a. at høre, hvad der optager dem på skolerne. Derudover arrangerer vi et endagskursus for arbejdsmiljørepræsentanterne sammen med de andre kredse i Østjylland, hvor vi blandt andet fortæller om den nye arbejdsmiljølov, uddannelseskravet og arbejdet i MED-systemet. Indeklima Indeklimaet er også ofte på dagsordenen, især når det gælder rengøring. Det er vores indtryk, at rengøringsstandarden er faldet efter, at det er blevet udliciteret til private firmaer, men lærerne har efterhånden vænnet sig til, at de selv må tage fat eksempelvis ved klargøring af klasselokalet før skolestart. Er det mon en god idé, at lærerne skal bruge arbejdstid på rengøring? Et andet emne er CO 2. Er der ilt nok i klasseværelset? For at undersøge det, har DLF investeret i et comfort-o-meter, som kan måle CO 2 -indholdet i rummet. Apparatet kan for tiden lånes på kredskontoret. Vi har haft det lånt ud til 2 skoler, og flere skoler står i kø for at låne det. Arbejdsskader og stress I kredsen registrerer vi arbejdsskader, som vi får kendskab til via arbejdsmiljørepræsentanterne. Det vigtigste arbejde i forbindelse med arbejdsskader er at forebygge, og det kan MED-systemet bruges til. Medlemmer, der har haft en arbejdsskade, er velkomne til at henvende sig direkte til kredskontoret. Vi opretter en arbejdsskadesag, inviterer til samtale på kredskontoret og vurderer sammen med medlemmet, om sagen skal sendes videre til DLF centralt. Hvis en lærer har symptomer på stress, henviser vi ofte til rådgivningen i DLF centralt. Der sidder dygtige sagsbehandlere, som tilbyder en coachende samtale og vurderer, om der skal bevilges samtaler med en psykolog typisk 5 samtaler. Vi får meget positiv respons på denne hjælp.

6 PÆDAGOGISKE FORHOLD Undervisningsvilkår Favrskov kommune sparede i forbindelse med dette skoleår 29,2 stillinger i Folkeskolen. Betydningen af dette mærkes på de enkelte skoler. Der er blevet færre lærere/børnehaveklasseledere, og da elevtallet ikke er faldet, er det antallet af elevernes timer, det er gået ud over. Vi nærmer os minimumstimetallet i kommunen. Det vil givetvis få en betydning på lang sigt i form af dårligere resultater bl.a. ved afgangsprøverne. Selvfølgelig foregår der hele tiden en udvikling i skolen for at gøre eleverne så dygtige som muligt. Det har der altid gjort. Men hvis udgangspunktet er færre lektioner, er det klart, at resultatet ikke bliver så godt som med en del flere lektioner. Undervisning og læring handler også om gentagelser, og det kræver tid. Det kan intet krav om forbedrede resultater ændre på. Vi ved fra den pædagogiske forskning, at ændringer virker, hvis de baserer sig på: - fælles værdier, - har klare strategier, - praksis med klare og tydelige operationelle skridt - samt evaluering. Det er værd at huske i forbindelse med eventuelle skolestartsændringer rundt omkring i kommunen. Bliver måden at lave skolestart på ændret, og det eneste reelle argument er besparelser, så er sandsynligheden for en succeshistorie meget lille. At det for langt de fleste børn er bedst at være i en normalklasse, er der ingen tvivl om. Så tankerne bag inklusion er gode. Målet med på landsplan at komme fra 5,6 % til 3 % af en årgang, der ikke inkluderes i normalskolen, kan være fint. Det er naturligvis en forudsætning, at de nødvendige resurser er til rådighed. I Favrskov bruges der ikke mange resurser på efter/videreuddannelse. Ud fra ovenstående burde der sættes et stort uddannelsesprogram i gang. Aldersintegreret undervisning I skoleåret 211/12 er der indført aldersintegreret undervisning på Bavnehøjskolen, Lilleåskolen og Voldum Skole. Ingen af skolerne har indført rullende skolestart, som det praktiseres på Præstemarkskolen. I kredsstyrelsen lytter vi til forskningen, der viser, at enhedsskolen generelt set er det bedste bud på en velfungerende folkeskole. Ved enhedsskolen forstår vi en skole, der er organiseret i klasser fra skolestarten, og hvor klasserne ikke er dannet ud fra elevernes faglige niveau. Klassen danner rammen om det forpligtende fællesskab, hvor eleverne bliver socialiseret og lærer de demokratiske spilleregler, der er vigtige for sammenhængskraften i vores samfund. Inklusion I Favrskov er der som i alle andre kommuner i landet fokus på udgifterne til specialundervisning, og i den forbindelse har kommunerne, som tidligere nævnt, lavet en aftale om, at flere elever skal inkluderes i normalundervisningen. DLF arrangerede i efteråret en konference for kredsene om inklusion. Der kan siges mange gode ting om inklusion, og vender vi ordet om og siger eksklusion, er det ikke svært at finde argumenter for, at inklusion er bedre end eksklusion. Når det er sagt, er det vigtigt at

7 holde fast i, at alle børn har ret til den rette undervisning. På ovennævnte konference blev det bl.a. fra forsker Camilla Dyssegaard og professor Niels Egelund understreget, at inklusion aldrig må blive et spareprojekt. Inklusion er ikke billigere end eksklusion - måske snarere tværtimod. Det er desværre ikke det indtryk, man får af virkeligheden, når kommunerne fremlægger deres budgetter. Børne- og skoleudvalget i Favrskov kommune har også taget bolden op og formuleret mål for inklusion i Favrskov kommune. Mål som er svære at være uenige i. Vi har haft emnet på dagsordenen på mange møder i kredsstyrelsen og endte med at rette henvendelse til Børne- og skoleudvalget for at komme i dialog med politikerne. Vi blev inviteret til et møde i december, hvor 2 politikere fra udvalget, 1 direktør og 2 forvaltningschefer deltog sammen med 3 fra kredsstyrelsen. Vi havde et konstruktivt møde, hvor vi bl.a. blev lovet, at vi ville blive orienteret om kommunens overvejelser i processen med at udarbejde en strategi-handleplan. Det, der optager os i forbindelse med inklusion er, at vilkårene for at udføre god undervisning skal være til stede. Det betyder, at der er nogle forudsætninger, som skal være til stede for, at inklusion kan blive til en succeshistorie. Vores fokus er rettet på, hvordan skolen kan blive i stand til at løfte opgaven. Der skal eksempelvis være de nødvendige lokaleforhold og lærerresurser, som giver mulighed for holddannelser. Det er nødvendigt at satse på efteruddannelse af lærerne, så de fagligt bliver klar til at løfte opgaven. Der skal afsættes tid til grundige drøftelser, så alle er klar over mål og procedurer. Inklusion er således et projekt for hele skolen. Det må aldrig blive noget, som den enkelte lærer står alene med. I kredsstyrelsen vil vi fortsat have inklusion på dagsordenen og følge udviklingen i Favrskov tæt. I den forbindelse inviterede vi lærere, der underviser i specialklasser og E-klasser i Favrskov til et møde i januar 212 for at blive klogere på nuværende praksis inden for specialundervisningen.

8 ORGANISATORISKE FORHOLD Medlemsarrangementer Vores nye hus på Mågevej har givet os større mulighed for at lave en række medlemsarrangementer. Det er af stor betydning for os i vort arbejde at have nær kontakt med vores medlemmer. Vi har bl.a. inviteret lærere og børnehaveklasseledere i forbindelse med fyringsrunden sidste forår, hvor vi fik diskuteret ret og pligt i forbindelse med afskedigelser og genansættelser. Senere på foråret inviterede vi børnehaveklasselederne til et møde, der omhandlede aldersintegreret indskoling. Vi har i efteråret inviteret lærere, der havde 9. klasse i skoleåret 1/11 for at høre deres erfaringer med prøveaftalen. Vigtige inputs når prøveaftalen skal genforhandles. I januar inviterede vi specialklasselærere og E-klasse lærere til en orientering om visiteringsprocedurer og inklusion. Vi vil altid være åbne for forslag til medlemsarrangementer og benytter gerne ekspertbistand udefra, når det er relevant. Sagsbehandling I dagligdagen har vi mange forskellige typer af sager. Der er simple sager, som kan besvares umiddelbart. Der er dog også sager, som kræver en større indsats. Det kan fx være sager om langtidssygefravær. Her kan der ofte gå flere måneder, inden en afklaring er på plads. Sådanne sager kræver adskillige sygeopfølgningssamtaler. I de fleste af disse sager er sagsbehandlere fra kredsen bisiddere i forhold til det enkelte medlem. I adskillige tilfælde anbefaler vi medlemmer at kontakte DLF s rådgivning. I det forløbne år har 14 medlemmer benyttet sig af denne mulighed. Heraf er de 11 blevet visiteret til psykologhjælp. Der vil typisk være tale om 5 psykologsamtaler. Disse betales af foreningen centralt. Forslag til vedtægtsændring af 5 og 8 i Vedtægter for Favrskov lærerforening: Nuværende tekst 5 Generalforsamling Indkaldelse til ordinær generalforsamling skal ske med mindst tre ugers varsel ved opslag på skolerne i Favrskov Lærerforenings område samt i "Folkeskolen". Ved indkaldelsen angives foreløbig dagsorden og frist for indsendelse af punkter til endelig dagsorden.. Ny tekst samt på kredsens hjemmeside

9 ÅRSRAPPORT Resultatopgørelse 1. januar 31. december Budget Note kr. tkr. tkr. Kontingenter Formueadministration af Særlig fond Renteindtægter Kursregulering værdipapirer AKUT fond, kursusansvarlig og del af frikøb for TR Diverse Indtægter i alt Frikøb af kredsstyrelsesmedlemmer Frikøb af kredsstyrelsesmedlemmer tidligere år Gager (sekretær og funktionstillæg) Øvrige lønomkostninger Mødeudgifter Kurser og møder Gaver og erkendtligheder Kontor og administration Lokaleudgifter Udgifter i alt Årets resultat Der foreslås fordelt således: Overført til næste år

10 Balance 31. december Aktiver 31/ /12 21 Note kr. kr. Tilgodehavende kontingenter Tilgodehavende Særlig Fond Værdipapirer Forudbetalt arrangement Likvide beholdninger: Lån og Spar Bank Sparekassen Vendsyssel Sydbank Aktiver i alt Balance 31. december Passiver 31/ /12 21 Note kr. kr. Egenkapital Saldo pr. 1. januar Overført af årets resultat Egenkapital i alt Gældsforpligtelser 6 Hensat medlemsarrangement Hensættelse til flytning Frikøbsforpligtelse for kredsstyrelsesmedlemmer Aftrædelsesordning Skyldige frikøb Feriepengeforpligtelse DLF Diverse skyldige omkostninger Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt

11 Noter 1. Øvrige lønomkostninger Budget kr. tkr. tkr. Lønsumsafgifter Pensionsbidrag ATP og uddannelsesfond Hensættelse fratrædelsesgodtgørelse Mødeudgifter Kørsels- og rejsegodtgørelse Time/dagpengegodtgørelse Kurser og møder Afholdt medlemsarrangement Pensionistarrangement Generalforsamling Kongres TR/KR kurser Fortæring Diverse mødeudgifter KSØ Kontor og administration EDB-udgifter Kontorartikler Leasing kopimaskine Transport transport Porto og gebyrer Telefon og bredbåndsudgifter Småanskaffelser Vedligeholdelse Abonnementer og bogkøb Forsikringer Revision inkl. kritiske revisorer Diverse

12 Lokaleudgifter Husleje og varme Rengøring mm Småanskaffelser og vedligeholdelse Hensat medlemsarrangement Saldo 1. januar Anvendt Årets hensættelse Hensættelse til flytning Saldo 1. januar Afholdte flytte- og indretningsudgifter Overført til lokale udgifter Årsregnskab for Særlig Fond Resultatopgørelse 1. januar 31. december kr. Huslejeindtægter 5. Ejendomsskat Forsikring Vedligeholdelse Renter i året Formueadministration til Kredsen Gebyrer og kurtage Låneomkostninger ved ejendomskøb Revision inkl. kritiske revisorer Konsulenthonorar Årets resultat kr.

13 Årsregnskab for Særlig Fond Balance 31. december Aktiver 31/ /12 1 kr. Ejendom, Mågevej 14 A - anskaffelsessum Indestående i Lån og Spar Bank Indestående i Sparekassen Vendsyssel Værdipapirer Aktiver i alt kr. Passiver Egenkapital Saldo pr. 1. januar Overført årets resultat Urealiseret kursregulering, værdipapirer Egenkapital i alt Gældsforpligtelser Skyldig vedr. ombygning 39.4 Gældsforpligtelser i alt 39.4 Passiver i alt

14 Fastsættelse af vederlag: Kredsstyrelsen foreslår uændrede vederlag: Frikøbstimer til kredsstyrelsen på 444 timer inkl. ferie men ekskl. evt. aldersreduktion. 2 HK timer pr. uge. Formandshonorar svarende til 7 skalatrin. Kørselsgodtgørelse og time/dagpenge efter statens regler. Kontingent: Der foreslås uændret kontingent for perioden Fraktion 1 2: 455 kr. pr. måned (kvartalvis opkrævning, incl. kontingent til DLF) Fraktion 4: 11 kr. pr. måned (halvårlig opkrævning, incl. kontingent til DLF) Budgetforslag 212 Indtægter Budget kr. Regnskab kr. Budget kr. Kontingenter Formueadministration Renter Kursregulering Værdipapirer Akut-fond Diverse Indtægter i alt Udgifter Frikøb af kredsstyrelsesmedlemmer Gager (sekretær og formand) Øvrige lønomkostninger Aftrædelsesordning Mødeudgifter Kurser og møder Gaver og erkendtligheder Kredssamarbejde KSØ Kontor og administration Lokaleudgifter Udgifter i alt Resultat -162

15 NOTER: