Notat i forbindelse med Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Transkript

1 Dato: 27. februar 2015 Notat i forbindelse med Plan for sygehuse og speciallægepraksis Vision, baggrund og regionale vilkår Region Nordjyllands strategi 2018 på sundhedsområdet er sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum. Regionens sundhedsplan og delplaner hertil skal bidrage til at indfri regionens strategi på sundhedsområdet hver dag og i hvert eneste patientforløb. Sagsnummer: 14/24217 Forfatter: mskr Emne: Plan for sygehuse og speciallægepraksis Planerne skal ruste Region Nordjylland imod de udfordringer, der er på sundhedsområdet, og som fortsat er betydelige i antal og mangfoldighed. Som eksempel kan fremhæves en regional økonomi på smalkost, en stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser og en betydelig rekrutteringsudfordring. Samtidig er kravene til effektivitet og produktivitet stigende. Det samme gælder medicinudgifter, men også befolkningens forventninger til sundhedsvæsenet. En af delplanerne, Plan for sygehuse og speciallægepraksis sendes nu i høring i bl.a. kommuner. Det er besluttet, at planhorisonten for planen skulle udvides til 2020, så den skaber et planlægningsmæssigt grundlag for Nyt Aalborg Universitetshospital, der står klar i Der er en klar sammenhæng mellem Plan for sygehuse og speciallæger, Psykiatriplanen, Praksisplanen og Sundhedsberedskabsplanen. Derudover er der en klar sammenhæng med elementerne i Sundhedsaftalen, som kommunerne er en del af. Sundhedsaftalen danner de aftalemæssige rammer for den tværsektorielle indsats for patientforløb, der går på tværs af regioner og kommuner. Derfor er det naturligt, at der er sammenfald i kommunens opgaver i disse to planer Her følger en opsummering af de forhold i Plan for sygehuse og speciallægepraksis, der kan have betydning for Frederikshavn Kommune og dens borgere. Strukturelle ændringer Sygehus Vendsyssel, specielt Frederikshavn Der implementeres en ny profil for matriklen i Frederikshavn Med ændringerne på Sygehus Vendsyssel er det ønsket, at alle sygehusets matrikler bliver fagligt og økonomisk bæredygtige enheder. Det skal ske ved hjælp af en tilpasning af fordelingen af funktioner primært mellem Hjørring og Frederikshavn, hvor der de sidste år er sket en betydelig udvikling af aktiviteten.

2 Matriklen i Hjørring skal være den akutte matrikel. Matriklen i Frederikshavn skal være sygehusets center for planlagt behandling. Side2/12 Især for matriklen i Frederikshavn skabes en bæredygtig og mere skarp og tydelig profil. Hermed opnås bedre driftsvilkår for afvikling af den planlagte aktivitet, ligesom det er forventningen, at den skærpede profil kan bidrage til såvel fastholdelse som rekruttering af kompetent personale. Sygehusledelsen ser fortsat begrundet i såvel de fysiske rammer som produktivitetshensyn optimale muligheder for at udbygge den planlagte behandling på sygehuset i Frederikshavn. Sygehuset har allerede vist, at patientaktiviteten kan tilrettelægges med en hensigtsmæssig drift og kapacitetsudnyttelse særligt på det kirurgiske og ambulante område og dermed bidrage til at afhjælpe regionens forpligtigelse i forhold til ikke mindst udrednings- og behandlingsretten. Der er opstillet tre scenarier for udviklingen på Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn. Fælles for dem er, at matriklen omdannes til primært at omfatte planlagt behandling - de interne medicinske senge flyttes - nuværende daghospitalsfunktion i Frederikshavn fastholdes og udvikles yderligere. De tre scenarier for aktiviteten i Frederikshavn: 1. 5-døgns sygehus hvor der lukkes ned fredag til aften 2. 6-døgns sygehus hvor der lukkes ned lørdag eftermiddag 3. 7-døgns sygehus Valget mellem scenarier vil i overvejende grad afhænge af fordelingen af den ortopædkirurgiske aktivitet i regionen. Den billeddiagnostiske aktivitet i weekenderne vil i et vist omfang kunne udføres i en udvidet åbningstid på hverdage, forudsat at patienterne vælger at gøre brug af dette tilbud (patienter kommer langs vej fra). Efter planens vedtagelse bliver der udarbejdet en endelig profil for sygehusmatriklen i Frederikshavn. For Frederikshavn Kommune betyder det at: En stor arbejdsplads og potentiale for uddannelsesinstitution fastholdes i kommunen. Arbejdspladser overføres til Hjørring, men der bliver behov for nye med andre funktioner i Frederikshavn. Frederikshavn Kommune bør intensivere understøttelsen af rekruttering af læger til Frederikshavn i samarbejde med Aalborg Universitet. Gennemføres planen vil borgere i Frederikshavn Kommune for manges vedkommende kunne modtage planlagt ortopædkirurgisk (herunder håndkirurgisk) og nogen almenkirurgisk behandling CT og MR skanning blodprøvetagning - dialyse samt ambulant behandling på en række områder i Frederikshavn. I materialet beskrives der, at nyopererede ryg- og hoftepatienter fra Aalborg Universitetshospital overflyttes til Frederikshavn med henblik på rehabilitering.

3 Opmærksomheden skal henledes på, at det giver kommunal medfinansiering for to indlæggelser, da det er overflytning mellem 2 sygehuse. Side3/12 Flytning af sengepladser Spredningen af sygehusfunktioner på flere forskellige matrikler indenfor samme organisatoriske enhed har vist sig uhensigtsmæssig. Derfor er nedenstående flytning af sengepladser indenfor interne medicinske senge og neurorehabiliteringssenge indarbejdet. Neurorehabilitering Der er en politisk beslutning om, at neurorehabiliteringsfunktionen skal samles for hele regionen, hvilket medfører, at 13 senge i Frederikshavn følger denne beslutning. (Der vil dog blive en overgangsperiode, hvor der placeres neurorehabiliteringspladser både i Brønderslev - i alt 37 pladser og i Frederikshavn - i alt 29 pladser (nuværende 13 + tilførsel af 16). En placering af de øvrige neurorehabiliteringssenge i Frederikshavn vil betyde at neurorehabiliteringen samles i samme driftsenhed, således at der i praksis bliver tale om ét center, der drives på to matrikler. Neurorehabiliteringssengene kan desuden etableres uden større anlægsmæssige tilpasninger, og der er tale om forholdsvis nye bygningsmæssige rammer. Den interesserede læser, kan læse nærmere i afsnit 15 i planen (s. 115) Frederikshavn Kommune ser frem til en endelige samling af neurorehabiliteringspladserne, så det giver et samlet fagligt miljø til bedste for borgeren. Flytning af interne medicinske senge i Frederikshavn De resterende 13 medicinske senge kan ikke drives driftsøkonomisk forsvarligt, hvorfor det vil være oplagt at flytte disse til matriklen i Hjørring også set i lyset af udnyttelsen af de knappe lægelige resurser indenfor specialet. De medicinske senge placeres sammen med Fælles Akut Modtagelsen (FAM). Samlingen af de medicinske senge sikrer, at overflytning af borgere i størst muligt omfang undgås. Det har vist sig, at overflytninger giver længere indlæggelsestid. Jo flere dage patienten er inaktiveret i forbindelse med indlæggelse, jo større muskelmasse tabes Det betyder for Frederikshavn kommune at: Medicinske patienter i Frederikshavn Kommune mister sengeafdeling i nærmiljøet. En samlet placering af FAM og medicinske senge minimerer dog de mange flytninger mellem matriklerne i Hjørring og Frederikshavn. Den fysiske afstand til udskrivningskonference i komplicerede patientforløb øges, hvilket lægger op til endnu mere brug af videokonferencer. Den interesserede læser henvises i øvrigt til bilag 4 i planen s. 9 om Frederikshavn Center for planlagt behandling

4 Alternativer til de foreslåede strukturændringer I forbindelse med udarbejdelsen af planen har der været alternative strukturændringer inde i overvejelserne, men ikke medtaget i de endelige forslag til ændring. Side4/12 Skagen Gigt- og Rygcenter I arbejdsprocessen er der indgået vurdering af konsekvenser ved en nedlæggelse af Skagen Gigt- og Rygcenter. Det skønnes dog, at en nedlæggelse vil medføre en merudgift på ca. kr. 2,6 mio., fordi flere borgere fra Nordjylland i så fald skal henvises til behandling i andre regioner. Derfor er en lukning af Skagen Gigt- og Rygcenter ikke beskrevet som et forslag til en strukturel ændring. Tidligere er en flytning af Skagen Gigt- og Rygcenter til matriklen i Frederikshavn beskrevet. Det er vurderet, at det kan medføre en besparelse på 2 mio. kr. Dette alternativ er ikke med i forslaget, idet det er vurderet, at det er mere hensigtsmæssigt at anvende matriklen i Frederikshavn til planlagt behandling samt neurorehabilitering. Neurorehabilitering, placering af regionalt center Inden for rammerne af den politiske beslutning om at samle neurorehabiliteringen, kunne der peges på to alternativer: En placering i Dronninglund eller en placering i Frederikshavn. Begge alternativer er beskrevet i planens afsnit 15 om neurorehabilitering. Baggrunden for fravalg af en placering i Dronninglund, er at anlægsudgifterne ved renovering heraf, overstiger den økonomiske ramme. Hvad angår en placering i Frederikshavn, har vurderingen været, at dette ligger uden for rammerne af budgetaftalen, hvoraf det fremgår, at neurorehabiliteringsfunktionen skal placeres centralt i regionen. Strukturelle ændringer i Speciallægepraksis Overlægeydernumrene i psykiatri (3), børnepsykiatri (2) og intern medicin (1) nedlægges. Der nedlægges 2 overlægeydernumre i børnepsykiatri, som har været ubesatte. Fra Frederikshavn Kommune er håbet, at det muligvis kan medvirke til, at der kan oprettes et deltidsydernummer. Det kan forhåbentlig være med til at forbedre kapaciteten på området. Kommunen har kendskab til, at der bl.a. er børn og unge, som tager til f.eks. Silkeborg, fordi ventetiden ofte er lang- og det knytter sig i praksis tæt til Psykiatriplanen. Antallet af overlægeydernumrene i anæstesiologi (7) bør tilpasses.

5 Aktivitetsmæssige tilpasninger Plan for sygehuse og speciallægepraksis beskriver en række udfordringer. Det bemærkes, at planen angiver, at størstedelen af disse påhviler det regionen at løse i samarbejde med kommunerne, almen praksis, speciallægepraksis og de øvrige aktører på området. Side5/12 De aktivitetsmæssige udfordringer er derfor gennemgået med henblik på, at se, hvad det betyder for Frederikshavn Kommune. 1. Krav om aktivitetsudvikling i relation til kvalitetsfonsbyggerierne I forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne af de nye super-sygehuse er der formuleret en række forudsætninger for fremskrivning af sygehusenes aktiviteter frem mod For Region Nordjylland betyder det: Fremskrivningsforudsætningerne omfatter, at den ambulante aktivitet stiger med 50 % fra 2007 til I perioden fra 2007 til 2013 har stigningen været 32 % (fra ambulante besøg til ). Der forestår dermed en udbygning af den ambulante aktivitet med ambulante besøg. Derudover forudsættes det, at den stationære aktivitet (målt på sengedage) falder med 20 % frem mod I perioden fra 2007 til 2013 er den faldet med 14 % (fra sengedage til sengedage). Det betyder, at der forestår en reduktion på yderligere 6 procentpoint (svarende til ca. 90 senge). For Frederikshavn Kommune betyder det, at der vil ske en omlægning i medfinansieringsudgifterne. Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvad det betyder for kommunens omkostninger til dette. Dette skal også ses i relation til kommunens demografiske udvikling og befolkningens længere levetid. På lang sigt formodes der en positiv virkning på borgernes behov for sygehuskontakt, hvis arbejdet med de 5 rammesætninger i Sundhedspolitikken intensiveres endnu mere med god inspiration fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. 2. Et øget og vedvarende fokus på kvalitet, der samtidig med en stram økonomi, stiller store krav til regionernes prioriteringer For at bibeholde kvaliteten skal planlægning af aktiviteten ske bedst muligt. Derfor er der de seneste år set initiativer på omlægning fra akut til planlagt behandling og fra indlæggelser til ambulant behandling. En sammenligning af aktiviteten i Region Nordjylland med øvrige regioner viser på visse parametre, at Nordjylland ikke er kommet så langt som andre regioner. Det ses således, at: Region Nordjylland har færre indlæggelser pr indbyggere

6 Region Nordjylland har færre ambulante besøg pr indbyggere Den gennemsnitlige liggetid i Region Nordjylland er højere Frederikshavn Kommune kan understøtte arbejdet ved fokus på tidlig opsporing af sygdom ved systematiserede observationer af ændringer og tidlig indsats af den rette faggruppe (f.eks. Den kommunale Sygepleje, SOSU-assistenter, læge eller terapeut), så borgeren hjælpes på den mindst indgribende måde og forebyggelige indlæggelser minimeres. Side6/12 Når sygdom resulterer i sygehuskontakt, er der behov for at sygehusene intensiverer udredningsarbejdet. For komplekse borgere ses der lange udredningstider op til flere måneder. Det opleves, at borgerne under det lange udredningsforløb bliver dårligere, fordi de ikke får den rette behandling rettidigt. Dette kan også være medvirkende til længere liggetider. Det opleves også, at nordjyderne venter længere med at gå til læge ved alvorlig sygdom. Arbejdet i Den kommunale Sygeplejes udegående akutfunktion (herunder oprettelse af akutpladser) er faglige redskaber, der kan forebygge sygehuskontakt og lange indlæggelsestider. 3. Stigende krav til kvalitet, stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser, men også et begrænset udbud af speciallæger Grundet sygehusenes størrelse og geografien har det de sidste 5 10 år været en udtalt udfordring at rekruttere sundhedspersonale i Nordjylland. Der arbejdes med opgaveglidning og aktivitetsplanlægning, da der i dag er ubalance mellem aktivitetsplanlægning og speciallægeresurser. For Frederikshavn Kommune betyder det et behov for intensiveringen af arbejdet med at tiltrække borgere / familier med sundhedsfaglig uddannelse, der kan arbejde i nærområdet. Det kan være danske borgere eller borgere af anden etnisk herkomst end dansk % af regionens sundhedsudgifter er bundet til 1 % af regionens borgere Visse faktorer her i blandt uddannelse har en stor betydning for borgernes forbrug af sundhedsydelser. Nogle meget komplekse og komplicerede patientforløb udfordrer sundhedsvæsenet mere end andre. Aktivitetsplanlægningen skal i højere grad være gearet til at håndtere denne 1 %, for at give disse borgere bedre patientforløb. Tilpasning af disse borgeres samlede forløb i kommunerne på tværs af fagområder, i almen praksis, i speciallægepraksis og på sygehusene. Region Nordjylland ønsker at indgå samarbejde herom med henblik på at udarbejde modeller for bedre håndtering af disse borgeres forløb. Der skal sættes fokus på aktiv patientstøtte og på at opbygge tilbud tæt på borgerne, der matcher borgernes behov.

7 Frederikshavn Kommunes socialindeks viser behov for, at kommunen indgår i dette samarbejde. Side7/12 Aktivitetsmæssige tilpasninger på det kirurgiske område og det medicinske område Med udgangspunkt i de aktuelle og kommende udfordringer på sundhedsområdet samt med udgangspunkt i en sammenligning af Region Nordjyllands aktivitet med de øvrige regioners aktivitet, iværksætter Regionen aktivitetsmæssige tilpasninger på det kirurgiske område og det medicinske område. Det indebærer: En optimering af de stationære kirurgiske patientforløb. Et øget fokus på omlægning af dagkirurgi Etablering af stærke sygehusvisitationer på regionens sygehuse Der etableres en sygehusvisitation på hvert sygehus. Borger kan dirigeres derhen, hvor der er kortest ventetid (Bedre patientforløb bedre kapacitetsudnyttelse). Sygehusvisitationen kan udvides til også at kunne informere om/henvise til eventuelle udgående funktioner samt kommunale akuttilbud. Hvad angår sidstnævnte, er det dog kommunerne, der har visitationsretten til tilbuddene. En opprioritering af subakutte ambulatoriespor og daghospitalsfunktioner Der skal skabes reelle alternativer til en akut indlæggelse/henvendelse (indenfor sygehuset rammer) For Kommunerne: Selv om der i Plan for Sygehuse og Speciallægepraksis arbejdes med subakutte tiltag, vil det måske også give god mening, at det tænkes sammen med eventuelle akutpladser i kommunerne. Der kan måske afprøves tværsektorielle fællestilbud. Øvrige opmærksomhedspunkter Akutte patientforløb Akutte hjertepatienter modtages kun på Aalborg Universitetshospital, hvor hjertespecialerne er samlet. Her kan bl.a. udføres Trombolysebehandling. For Frederikshavn kommune: Det medfører dog længere transport for borgere fra Sæby og nord på. Der bør derfor være fokus på kapacitet af akutbiler m.v.. Forventninger til de kommunale akuttilbud De kommunale akuttilbud består overordnet af to former for tilbud:

8 Udgående akutfunktioner bemandet med sygeplejersker, som efter aftale med almen praksis kan tage ud og tilse en patient inden for en time. Kommunerne i Region Nordjylland har i den kommende sundhedsaftale forpligtet sig til at prioritere oprettelsen af udgående akutfunktioner, og i alle kommuner (undtaget Thisted) er der oprettet sådanne udgående funktioner på nuværende tidspunkt. Forskellige typer af midlertidige sengepladser, som kommunerne tilbyder patienter, der har behov for akut sygeplejefaglig bistand og pleje. Det kan f.eks. dreje sig om: o akutpladser med sygeplejefaglig indsats i hele døgnet (herunder akutpladser med særlig fokus på genoptræning og rehabilitering). o o døgn rehabiliteringspladser med terapeutfaglige kompetencer. døgn- eller aflastningspladser til færdigbehandlede uden døgndækket sygepleje eller terapeutfaglige kompetencer. Side8/12 De forskellige former for døgnpladser i kommunalt regi er ikke en del af den indgåede sundhedsaftale. Størstedelen af regionens kommuner har dog oprettet forskellige typer af akutpladser, men der er endnu enkelte kommuner, som ikke har disse tilbud. Akuttilbuddene er primært målrettet ældre patienter, og hensigten med tilbuddene er at tilbyde sygeplejefaglig hjælp med det formål at forebygge indlæggelser. Dette sker i samarbejde med almen praksis på en sådan måde, at patienterne kan undgå indlæggelse. Størstedelen af de patienter, der henvises hertil, kan afsluttes derfra uden behov for sygehustilbud. En mindre andel kan, efter ophold på kommunale akuttilbud, have behov for efterfølgende henvisning til sygehusene. Udgangspunktet for anvendelsen af akutpladser skal være, at det er et bedre tilbud for borgeren end alternativet, eksempelvis en (akut) sygehusindlæggelse. Kvaliteten på akutpladser skal leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger til Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale sygepleje april På akutpladser er det endvidere nødvendigt med let adgang til lægefaglig bistand. I sygehusplanen er det ønsket, at potentialet i de kommunale akuttilbud skal udnyttes fuldt ud, for at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser. Der ønskes også igangsat projekter, hvor paramedicinere kan supplere kommunernes akutteams og praktiserende læger. Frederikshavn Kommune har ikke akutpladser efter Sundhedsstyrelsens kriterier. Kommunen har kun døgn- og aflastningspladser til færdigbehandlede uden døgndækket sygepleje. Der er terapeutfagligt personale i dagtimerne. De borgere, der i dag udskrives til aflastningspladserne på Kastaniegården er dog meget dårlige.

9 Tværsektorielt samarbejde opgaver og kommunikation Sygehusplanen beskriver - i lighed med Sundhedsaftalen - forventning om øget samarbejde mellem primær sektor (almen praksis, praktiserende speciallæger og kommunen) og sekundær sektor (sygehusene). Side9/12 Der er til stadighed en aktiv dialog om, hvor opgaverne i grænselandet mellem sygehus og kommunen er bedst placeret. Dette kendetegner også Plan for sygehuse og specialpraksis. Der ønskes fokus på at sikre gnidningsløse sektorovergange. For Frederikshavn Kommune har denne udfordring en særlig relation til de akutte patientforløb, hvor hastigheden generelt er høj og flowet til kommunerne er for opadgående. Men også kronikerområdet, træningsområdet og ambulante behandlinger er for opadgående, hvilket kan afstedkomme et pres på de kommunale aktiviteter efter udskrivning. Rettidig, præcis og fyldestgørende kommunikation er afgørende for gode og sikre sektorovergange. Der er en forventning om at kommunikationen på tværs af sektorerne kan ske umiddelbart og let. Der anvendes i dag e-breve. Denne løsning kan anvendes til kommunikation om indlagte patienter, men ikke til kommunikation om patienters ambulante kontakter. Der er behov for en model, hvor der er mulighed for kommunikation og rådgivning for alle typer patientforløb. Denne kommunikation skal også give mulighed for rådgivning fra sygehusene til det kommunale personale og almen praksis/vagtlægen. Sidstnævnte er ikke tænkt nok ind i kommunikationen i dag. God elektronisk kommunikation kræver en investering i systemer, der kan tale sammen. På sygehuset arbejdes der med Patientens team. Dette er i god tråd med det faglige teamsamarbejde omkring Triagering af borgeren, som er ved at blive indført i den kommunale pleje og sygepleje i Frederikshavn Kommune. Opgaveflytning / glidning: Når det ses, er det vigtig, at der sker en konkret afdækning af opgavens karakter og omkostninger forbundet med opgaven. Midlerne bør dernæst følge opgaveudførelsen. Forebyggelige genindlæggelser og nedbringelsen heraf Nordjylland har traditionelt få genindlæggelser. Der vurderes dog stadig at være potentiale i forbindelse med at bringe antallet af genindlæggelser ned. Der anbefales forløbskoordinering med fokus på: At alle særligt svækkede ældre medicinske patienter oplever tryghed i forbindelse med hjemkomst fra sygehus. Kommunal sygeplejerske til stede eller præcis aftale om første besøg af det kommunale plejepersonale.

10 Etablering af en opfølgende dialog mellem kommunal sygeplejerske og alment praktiserende læge med inddragelse af borger og evt. pårørende med henblik på fælles plan for det videre forløb. (Genoptræning, rehabiliteringsforløb eller opfølgende hjemmebesøg. Ovenstående kan suppleres med etablering af hente-hjem eller følge hjem ordninger, hvor det måtte være relevant. Side10/12 Fokus skal intensiveres i forhold til at nedbringe fejl og mangler med medicinafstemning i forbindelse med både indlæggelse og udskrivelse. Medicin er ofte årsag til genindlæggelser, fordi patienten ikke får den rette medicin. Med implementeringen af Fælles Medicin Kort (FMK), er der skabt det IT-mæssige grundlag for kommunikation om medicin på tværs af sektorer. Genindlæggelser sker ofte indenfor de første 3 dage. Det anbefales, at epikrisen sendes med patienten hjem og udsendes til almen praksis, når patienten forlader sygehuset. Der er endvidere forslag om, at almen praksis kobles på udskrivningskonference, hvor det er relevant, f.eks. via videokonference. Frederikshavn Kommune: Betragtningerne er vigtige. Der arbejdes med tryghed ved hjemkomst, opfølgende dialog og hjemmebesøg, medicinafstemning i det omfang resurserne tillader det. Ambulante tilbud, som alternativ til indlæggelser Sygehusplanen indeholder en målsætning om at øge antallet af ambulante tilbud som alternativ til indlæggelse. Dette skal ske i det rette samarbejde mellem almen praksis, sygehusene og kommunerne, således at uhensigtsmæssige indlæggelser undgås. Patienterne skal i den forbindelse opleve sikre og trygge overgange mellem sektorerne, hvor informationen skal flyde let, uhindret og uden forsinkelser, således at alle parter har de fornødne oplysninger til at sikre gode patientforløb. Frederikshavn Kommune har opmærksomhed på, om omlægning til endnu flere ambulant behandlinger giver øgede kommunale omkostninger. Indlæggelse i eget hjem, som alternativ til indlæggelser Sygehusplanen indikerer, at der bør afdækkes, om der er mulighed for et set up, der giver mulighed for at indlægge borgeren i eget hjem hvor behandlingsansvaret fastholdes i sygehusregi. Frederikshavn Kommune er allerede i gang med lignende via TeleCare Nord projektet på KOL området, der relaterer til denne tankegang. Det er vigtigt at midlerne følger opgaven.

11 Sygehushenvisning og -visitation Side11/12 I forbindelse med henvisning og visitation ved indlæggelse, lægges der i planen vægt på tidlig indsat. Det er vigtigt, at samarbejdet mellem kommune og sygehus starter med indsatsen i kommunen, hvor der f.eks. kan iværksættes træning tidligt i forløbene. Planen angiver, at der skal fokus på synliggørelse af hvilke kommunale tilbud, der findes. Inddragelse af patienter og pårørende Igennem hele sygehusplanen er det et ønske, at patient og pårørende skal inddrages endnu mere. Dette fokus skal selvfølgelig også være en del af kommunens strategi og skal også kendetegne samarbejdet i forbindelse med overgang mellem sygehus og kommune. Samarbejdet skal være med til at give borger/patient og pårørende indsigt i og tryghed ved det, der skal ske. I Frederikshavn Kommune vil der også blive arbejdet med endnu mere fokus på inddragelse af borger og pårørende. Konsekvenser af Plan for sygehuse og speciallægepraksis for hjælpemiddelområdet Frederikshavn Kommune: Demografien vil blive en udfordring for såvel sygehuse som kommuner. Her forudses en øget efterspørgsel efter hjælpemidler. Ligesom stigningen i antallet af ambulante besøg samt forkortelse af indlæggelsestiden gør, at beredskabet omkring hjælpemidler (udredning, vurdering, bestilling og levering), skal foregå i et stadigt mere effektivt og hurtigt tempo. I planen nævnes ligeledes, at flere lever længere med en livslang sygdom, hvilket også forventes at kunne give en stigning i efterspørgslen efter hjælpemidler. Det er vigtigt, at den elektroniske kommunikation mellem parterne skal prioriteres og udvikles. Det er positivt, at der er fokus og vilje til den gode overgang for den enkelte borger mellem sektorerne. Afsluttende bemærkninger: Overordnet set anses Plan for sygehuse og speciallægepraksis for værende spændende med mange gode initiativer og fokuspunkter for praksis fremadrettet. Det forventes at imødekomme mange af de udfordringer, der vil komme de næste år til stor gavn for borgerne, personalet og samarbejdspartnerne.

12 Accelererende sundhedsomkostninger i kommunerne Kommunerne er ligesom regionerne stillet overfor økonomiske udfordringer, der påkalder sig opmærksomhed i forhold til varetagelsen af sundhedsydelser, som kommunerne lovgivningsmæssigt og Sundhedsaftalemæssigt er forpligtiget til. Side12/12 Det er derfor nødvendigt at have fokus på de steder, hvor Plan for sygehuse og speciallægepraksis beskriver forventninger til kommunerne, som kan generere yderligere aktiviteter og deraf følgende omkostninger. Dette er særligt tilfældet på de områder, hvor kravet om forløbskoordinering gør sig gældende. Sundhedsprofilen for 2013 indikerer fremadrettede højere udgifter til sundhedsomkostninger bl.a. grundet: Demografiudviklingen - flere ældre borgere. Accelererede forløb på kronikere, akutte og planlagte forløb. (40 % af danskerne har en livsstilssygdom. Det er f.eks. meget foruroligende, at der forventes voldsomme stigninger i kræftbehandlingen i perioden fra : Kræftoperationer procent Strålebehandling procent Kemobehandling procent Behov for koordinering af forløb for borgere med flere lidelser. (32 % af regionens sundhedsudgifter i 2013 relateret til udredning og behandling af kun 1 % af regionens borgere) Mennesker med alvorlig psykisk lidelse. (60 % af overdødeligheden skyldes somatisk sygdom, mens 40 % tilskrives andre årsager, herunder primært selvmord) For at kommuner og regioner fælles vil kunne løse de fremtidige udfordringer på sundhedsområdet til bedste for borgeren, er der behov for, at der på landsplan tænkes i nye finansieringsmodeller. Modeller, der giver parterne i både primær og sekundær sektor et incitament til at løse opgaverne på hensigtsmæssige og nye måder.