Funktionsbeskrivelser Børne- og Ungdomspsykiatri (Specialeplanlægning)

Transkript

1 Funktionsbeskrivelser Børne- og Ungdomspsykiatri (Specialeplanlægning)

2 Psykiatrien, Region Nordjylland Mølleparkvej Aalborg August 2012

3 Regionsfunktion: Affektive lidelser, ADHD, autismespektret, OCD og/eller Torette-syndrom Funktionens målgruppe: Funktion: Komplekse diagnostiske tilstande inden for affektive lidelser, ADHD, autismespektret, OCD og/eller Tourette-syndrom, hvor den diagnostiske vurdering ikke kan afklares på hovedfunktionsniveau, eller hvor den psykofarmakologiske behandling er særligt kompliceret. Hoveddiagnose: F30-39 Affektive lidelser (manisk episode, bipolar affektiv sindslidelse, depression/depressioner, vedvarende affektive tilstande, andre affektive tilstande) F90.0-F F98.8 Gruppen af hyperkinetiske forstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet (ADD) F84.0-F84.9 Autismespektrums-forstyrrelser F42.0-F42.9 OCD F95.2 Tourettes Syndrom Bidiagnose: Der vil ofte være komorbiditet indbyrdes samt andre psykiske lidelser, som f.eks. angstlidelser og adfærdsforstyrrelser. Der kan være somatisk komorbiditet og komplicerende psykosociale forhold. Symptomer, herunder sværhedsgrad/kompleksitet Affektive lidelser er karakteriseret ved forandring i stemningslejet, enten i retning af depression eller opstemthed. Stemningsforskydningen er sædvanligvis ledsaget af en forandring i aktivitetsniveauet. De fleste affektive lidelser er tilbøjelige til episodisk optræden. Hyperkinetisk forstyrrelse er karakteriseret ved opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Ved ADD er der ingen hyperaktivitet. Autismespektrum er karakteriseret ved kvalitative forstyrrelser af sociale samspil og kommunikationsmønstre samt ved et begrænset, stereotypt og repetetivt repertoire af interesser og aktiviteter. Forstyrrelsen er gennemgribende og præger individets udfoldelse i alle situationer. OCD er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker og handlinger. Der ses ofte undgåelsesadfærd og store adfærdsændringer. Angst er næsten altid til stede og forværres hvis patienten prøver at modstå tvangshandlingerne. Tourettes syndrom er karakteriseret ved kombinerede vokale og multiple motoriske tics. Kompliceret differential diagnostik: Kompliceret differentialdiagnostik som følge af omfattende komorbiditet. Endvidere kan der være tale om uafklaret diagnostisk tilstand kompliceret af psykosociale vanskeligheder eller behandlingsresistens. Svær komorbiditet Der kan optræde indbyrdes komorbiditet mellem alle de beskrevne lidelser samt med andre psykiatriske lidelser, f.eks. psykoser, angstlidelser, spiseforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser og somatiske lidelser. Behandlingsresistens: Patienten har ikke responderet tilfredsstillende på tidligere behandlingstiltag i hovedfunktion Risikopatienter: Ved høj grad af sårbarhed hos et individ, enten på grund af biologiske/arvelige faktorer eller

4 Regionsfunktion: Affektive lidelser, ADHD, autismespektret, OCD og/eller Torette-syndrom utilstrækkelige psykosociale omstændigheder i individets opvækst, øges risikoen for at sygdom. Særlige patientgrupper: Komplicerede psykosociale forhold, f.eks. omsorgssvigt, sygdom eller misbrug hos forældrene Mental retardering (ses særligt i relation til autismespektrumsforstyrrelser) Henvisende instanser samt henvisningskriterier Henvisende instanser: Hovedfunktioner Privat praktiserende børne- og ungdomspsykiatere Børnelæger og andre speciallæger Praktiserende læger Kommunale instanser (PPR / forvaltningen) Henvisningskriterier: Den psykosociale akse forudsættes vurderet og relevante tiltag iværksat Patienten forudsættes i primærsektoren udredt for differentialdiagnostiske somatiske lidelser og at være behandlet for evt. somatisk lidelse Tiltag er afprøvet på hovedfunktionsniveau uden tilstrækkelig effekt Oplysninger og bilag jævnfør henvisningsskema er indhentet og medfølger henvisningen samt underskrevet samtykkeerklæring Adskillelse mellem målgruppen på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau: På regionsfunktionsniveau er der tale om uafklarede diagnostiske tilstande, komplicerende differentialdiagnostik, svære ledsagende symptomer eller behandlingsresistens. Funktionens udrednings- og behandlingstilbud: Varighed og intensitet: Behandlingsvarighed og -intensitet tilpasses den enkelte patient. Behandlingsintensiteten vil som regel være høj i det initiale behandlingsforløb (typisk de første 3 måneder). Herefter kommer en fastholdende og støttende fase. Ved autismespektrumsforstyrrelser og hyperkinetiske forstyrrelser, hvor der ikke skal iværksættes medicinsk behandling, vil varighed af udredningen i nogle tilfælde kunne vare få uger efterfulgt af et psykoedukativt behandlingstilbud. Sammensætning af ambulant og stationær behandling: Behandlingen foregår overvejende ambulant. Der er mulighed for dagindlæggelse for aldersgruppen 0-11 år samt døgnindlæggelse for aldersgruppen 9-17 år. Forebyggelse/tilbagefald: Psykoedukation af barnet/den unge samt nære pårørende og det professionelle netværk. Relevante og tilstrækkelige støttende tiltag omkring barnet/den unge og familien. Regelmæssig ambulant opfølgning indtil barnet/den unge er i sikker bedring eller tilstanden er stabil. Medicinsk behandling (når det er relevant) Terapi (når det er relevant)

5 Regionsfunktion: Affektive lidelser, ADHD, autismespektret, OCD og/eller Torette-syndrom Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen: Når kriterierne for behandling i regionsfunktion ikke længere er opfyldt kan der afsluttes enten til hovedfunktion, praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, almen praksis eller kommunale tilbud. Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau På regionsfunktionsniveau er der mulighed for dag- og døgnindlæggelse samt ambulant opfølgning på komplekse tilstande. Der er mulighed for mere kompleks psykofarmakologisk behandling og funktionen tilbyder mere intensiv terapi.

6 Regionsfunktion: Børn med behov for døgnindlæggelse Funktionens målgruppe: Funktion: Børn (under 13 år) med behov for døgnindlæggelse Hoveddiagnose: Målgruppen omfatter tilstande med symptomer med baggrund i mistænkt psykisk lidelse eller udviklingsforstyrrelse, der er så svære eller komplicerede, at det kræver udredning og evt. behandling under døgnindlæggelse, frem for ambulant udredning. Følgende grupper kan ses : F20-29 Ikke-organiske psykoser F30-39 Affektive lidelser (manisk episode, bipolar affektiv sindslidelse, depression/depressioner vedvarende affektive tilstande, andre affektive tilstande) F40-49 Angsttilstande, OCD, svære somatoforme tilstande samt belastnings-reaktioner F Spiseforstyrrelse Bidiagnose: Der vil ofte være komorbiditet indbyrdes samt forekomst af tilgrundliggende udviklingsforstyrrelse, eks.vis hyperkinetisk eller gennemgribende udviklingsforstyrrelse, Tourettes syndrom, mental retardering, tilknytningsforstyrrelse, blandet udviklingsforstyrrelse af specifikke færdigheder, følelsesmæssig eller adfærdsmæssig forstyrrelse, ligesom der kan være somatisk comorbiditet og komplicerende psykosociale forhold. Symptomer, herunder sværhedsgrad/kompleksitet Målgruppen er præget af at have udtalte og/eller talrige symptomer, der ofte vil medføre forpinthed og/eller funktionsnedsættelse hos patienten, og påvirke og belaste familien og omgivelserne. Målgruppen er præget af, at der ofte er svære symptomer og/eller at symptomerne er så komplekse, at diagnostikken vanskeliggøres. Kompleksiteten kan handle om en høj grad af comorbiditet eller forekomst af psykosociale faktorer, der kan være vanskelige ambulant at skelne fra den mistænkte psykiske lidelse eller udviklingsforstyrrelse. Udredning og evt behandling kan være kompliceret af manglende indsigt, begrænset motivation eller begrænsede evner til at mestre symptomerne hos patient og/eller forældre samt øvrige netværk. Kompliceret differential diagnostik: Kompliceret differentialdiagnostik som følge af omfattende psykisk og/eller somatisk comorbiditet samt forekomst af komplicerende psykosociale faktorer, herunder dårlig compliance fra patient og netværk. Svær komorbiditet Der kan optræde indbyrdes comorbiditet mellem alle de beskrevne lidelser under hoved- og bidiagnoser samt med somatiske lidelser. Behandlingsresistens: Målgruppen vil omfatte patienter, der oftest tidligere er børnepsykiatrisk vurderet, enten via psykiatrisk skadestue eller ambulant, hvor symptomernes kompleksitet og/eller sværhedsgrad

7 har været så fremtrædende, at videre ambulant udredning ikke har været mulig. Mange vil have haft afprøvet medicinsk behandling eller fået specialpædagogisk støtte som anbefalet, hvor det har vist sig ikke at have haft den forventede effekt. Risikopatienter: Målgruppen omfatter de sværeste og mest sjældne psykopatologiske tilstande hos børn, der bør udredes og evt. behandles under døgnindlæggelse. Eksempler herpå kan være børn med bipolær lidelse eller tidligt debuterende skizofreni. Særlige patientgrupper: Komplicerede psykosociale forhold, f.eks. omsorgssvigt, sygdom eller misbrug hos forældrene Mental retardering (ses særligt i relation til autismespektrumsforstyrrelser) somatiske komplikationer (ses særligt hos spiseforstyrrede) Henvisende instanser samt henvisningskriterier Henvisende instanser: Speciallæger i børne-og ungdomspsykiatri ansat i hoved/regionsfunktion Privat praktiserende børne- og ungdomspsykiatere Pædiatere, ansat i privat praksis eller hoved/regionsfunktion Praktiserende læger Speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri i regionen kan efter konkret vurdering af patienten henvise denne til døgnindlæggelse, såfremt nedenstående kriterier vurderes opfyldt. Pædiatere i regionen vil kunne henvise til en akut børnepsykiatrisk vurdering mhp stillingtagen til indikation for døgnindlæggelse i psykiatrisk regi, enten via tilsynsanmodning eller henvisning til psykiatrisk skadestue. Praktiserende læger kan ligeledes henvise til en akut vurdering i psykiatrisk skadestue. Henvisningskriterier: Patienten er vurderet ved speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri at have så udtalte og/ell. talrige symptomer med baggrund i mistænkt psykisk lidelse og/ell. udviklingsforstyrrelse, at det medfører forpinthed og/ell. funktionsnedsættelse samt belastning for patient og netværk i en grad, så ambulant udredning og behandling ikke vurderes tilstrækkelig. Patienten er tidligere ved speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri forsøgt udredt og evt. behandlet, men har ikke responderet tilstrækkeligt herpå på trods af at man sideløbende i primær sektor har sikret tilstedeværelse af de nødvendige psykosociale og specialpædagogiske rammer. Patienten forudsættes forud for døgnindlæggelse i psykiatrisk regi at være udredt for eventuelle differentialdiagnostiske somatiske lidelser og at være behandlet for evt. somatisk lidelse Forældremyndighedsindehavere samtykker til døgnindlæggelse. Der er lagt foreløbig plan for opfølgning efter døgnindlæggelse, både i forhold til eventuel opfølgning af iværksat medicinsk behandling, men også vedr. den fremadrettede støtte fra primær sektors side af. Adskillelse mellem målgruppen på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau:

8 På regionsfunktionsniveau er der tale om uafklarede diagnostiske tilstande, komplicerende differentialdiagnostik, svære ledsagende symptomer eller behandlingsresistens. Funktionens udrednings- og behandlingstilbud: Varighed og intensitet: Behandlingsvarighed og -intensitet tilpasses den enkelte patient. Behandlingsintensiteten er døgnindlæggelse, oftest med ophold hjemme i weekender. Varigheden for udredningsforløb er oftest 4-8 uger, fraset patienter der indlægges med baggrund i affekt og belastning, hvor indlæggelsesperioden kan være dage til få uger, når affekten er klinget af, hvis der ikke fremkommer mistanke om yderligere psykopatologi der nødvendigvis skal udredes under døgnindlæggelse. Efter udredning vil nogle patienter afhængig af grundproblematik have brug for efterfølgende behandling under døgnindlæggelse, i de tilfælde kan den samlede indlæggelse strække sig over måneder. Sammensætning af ambulant og stationær behandling: Inden døgnindlæggelse kan forekomme et ambulant forløb. Efter en døgnindlæggelse vil der ofte forekomme et efterambulant behandlingsforløb, især i forbindelse med opstart af medicinsk behandling. Forebyggelse/tilbagefald: Risiko for tilbagefald søges mindsket ved tidlig inddragelse af de kommunale samarbejdspartnere mhp at etablere den fornødne psykosociale og specialpædagogiske efterbehandling i primær sektor. Der gives relevant psykoedukation til patient og familie, ligesom der lægges plan for opfølgning såfremt der er opstartet medicinsk behandling. Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen: Når kriterierne for udredning og behandling i regionsfunktion ikke længere er opfyldt kan der afsluttes enten til hovedfunktion, praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, almen praksis eller kommunale tilbud. Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau På regionsfunktionsniveau er der mulighed for døgnindlæggelse, hvorunder der kan ske udredning af kompleks psykopatologi samt iværksættelse af medicinsk behandling under indlæggelse, hvis dette vurderes indiceret.

9 Regionsfunktion: Psykotiske tilstande Funktionens målgruppe: Funktion: årige patienter med mistænkt eller manifest psykotisk tilstand og evt. komorbid udviklingsforstyrrelse såsom mental retardering (DF ), autismespektrumlidelse (DF F84.9) og svært udadreagerende patienter, som ikke kan behandles tilstrækkeligt i andet regi (privat praktiserende b/u-psykiater, egen læge,opholdssteder m.v.) enten pga. flere komplicerede diagnoser og/ eller meget lavt kognitivt/funktions- niveau. Hoveddiagnose: F06.0-F06.3, F20-F29, F30-F39 Bidiagnose: Ingen krav Symptomer, herunder sværhedsgrad/kompleksitet ; Diagnostik og behandling baserer sig i høj grad på observationer af pt. Adfærd og beskrivelser fra miljøet, frem for sproglige udtalelser fra og samtaler med patienten. Der kan være komplicerende selvdestruktiv og eller udadreagerende adfærd,og øget farlighed. Kompliceret differential diagnostik: Usædvanligt sygdomsbillede, fx. hurtig kognitiv forværring, tiltagende bizar adfærd og/eller paradoks reaktion på medicinsk såvel som miljøterapeutisk behandling. Udredning som kræver tæt samarbejde af flere specialistområder samtidigt(fx psykiatri, neurologi, genetik, endokrinologi, radiologi, intensivt afd.) Krisereaktion, svær regressiv tilstand mv. Svær komorbiditet: Misbrug, hvor misbruget har indflydelse på behandlingscompliance, og generelt påvirker behandlingsforløbet Komplicerende somatisk komorbiditet, som vanskeliggør diagnostik eller kræver samtidigt samarbejde med somatiske afdelinger på specialiseret niveau.(regionen) Samtidige affektive symptomer, OCD-symptomer og eller stærke/svære suicidaltanker/-handlinger og /eller svær selvskade. Behandlingsresistens: Manglende respons på tidligere virksom behandling, både psykofarmakologisk og psykoterapeutisk Svære vedvarende psykotiske symptomer, der trods effektiv antipsykotisk og anden behandling ikke bedres i løbet af 12 uger. Behandling med mindst to antipsykotiske præparater i minimum seks uger skal være forsøgt. Risikopatienter: Senhjerneskadede patienter Traumatiserede patienter Syndrompatienter(somatisk/genetisk) Patient med aktiv komplicerende somatisk/neurologisk sygdom Særlige patientgrupper: Patient med erkendte eller uerkendte komplicerende somatisk handicap såsom; blindhed, døvhed, neurologisk lidelse, epilepsi osv. Patient af anden kulturel oprindelse Sprogløse patienter

10 Regionsfunktion: Psykotiske tilstande Henvisende instanser samt henvisningskriterier Primær sektor (egen læge), socialforvaltning, privat praktiserende speciallæge i b&u-psykiatri samt andre sygehusafdelinger. Adskillelse mellem målgruppen på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau: Alle patientforløb i denne kategori udredes og behandles som hovedregel i regionen Funktionens udrednings- og behandlingstilbud: Varighed og intensitet: Afhængig af komplexiteten og variationen af comorbiditet og eller aktivt misbrug Sammensætning af ambulant og stationær behandling: Individuelt tilrettelagt udrednings og eller behandlingsprogram Forebyggelse/tilbagefald: Psykoedukation til patient og eller pårørende/opholdssted. Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen: Patient afsluttes i regionens sygehusregi til primærsektoren, når der er remission af psykosesymptomer, og initieret virksom psykofarmakologisk behandling. Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau Alle patientforløb i denne kategori udredes og behandles som hovedregel i regionen.

11 Regionsfunktion: Selvmordsforebyggelse hos børn og unge Funktionens målgruppe: Funktion: Selvmordsforebyggelse hos børn og unge Hoveddiagnose: Børn og unge til og med det 17. år med diagnoser indenfor nr. X60-X84 (tilsigtet selvbeskadigelse). Børn og unge hvor der vurderes at være øget selvmordsrisiko og hvor foranstaltninger i primær sektor ikke skønnes tilstrækkeligt. Bidiagnose: Ingen anden betydende psykiatrisk lidelse Symptomer, herunder sværhedsgrad/kompleksitet Børn og unge med tilbagevendende suicidal adfærd/påtrængende suicidale tanker i form af aktuelle selvmordsplaner, evt. handlinger, forpinthed, håbløshed, manglende modforestillinger, impulsivitet, planlægning af handlingen som alt i alt vækker bekymring fra omgivelserne side. Sværhedsgrad/kompleksitet vurderes ud fra mængden og graden af symptomer og komplicerende forhold, herunder selvmordsforsøg i familien, tidligere selvmordsforsøg, tab af nærtstående, fysisk sygdom, psykosociale forhold, netværkets ressourcer, misbrug, kognitive ressourcer, tidligere traumer/overgreb, anden psykisk lidelse. Kompliceret differential diagnostik: Jf. ovenstående beskrivelse af symptomer Svær komorbiditet: Målgruppen omfatter ikke patienter med svær psykiatrisk co-morbiditet, hvor behandlingen bedst varetages af specialiserede enheder indenfor de forskellige diagnosegrupper. Behandlingsresistens: Patienten har gennemgået behandling i primær sektor, evt. på Center for Selvmordsforebyggelse i voksenpsykiatrien og har ikke responderet tilstrækkeligt på dette. Risikopatienter: Jf. ovenstående beskrivelse af symptomer Særlige patientgrupper: Meget unge patienter og patienter af anden etnisk herkomst m.v. Henvisende instanser samt henvisningskriterier Egen læge, somatiske afdelinger, Center for selvmordsforebyggelse. Henvisningskriterier: Jf. ovenstående. Adskillelse mellem målgruppen på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau: Følgende betragtes som regionsfunktion: Barnet/den unge har svært behandlelige affektreguleringsvanskeligheder i form af recidiverende selvmordsforsøg/alvorlig selvbeskadigelse, komplekst og kompliceret symptombillede og har ikke responderet på behandling på primær sektorniveau/behandling på Center for selvmordsforebyggelse.

12 Regionsfunktion: Selvmordsforebyggelse hos børn og unge Funktionens udrednings- og behandlingstilbud: Varighed og intensitet: De børn og unge, der primært kommer i kontakt med afdelingen pga. tilbagevendende suicidal adfærd/påtrængende suicidaltanker og risikoadfærd vil modtage behandling i de almene ambulatorier for børn og unge/døgnafdeling for børn og unge. Udredning og behandling vil følge de generelle retningslinjer i afsnittene. Center for selvmordsforebyggelse har tilbud til børn og unge fra 11 års alderen. Sammensætning af ambulant og stationær behandling: Der er såvel ambulant tilbud som døgnafdeling med mulighed for ophold i skærmet afsnit. Tilknyttet voksenpsykiatrien findes Center for Selvmordsforebyggelse, som også modtager unge. Forebyggelse/tilbagefald: I behandlingen indgår udarbejdelse af kriseplaner. Såvel det private som professionelle netværk involveres. Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen: Udredning/behandling afsluttes, når behandling i regionsfunktionsregi ikke længere findes påkrævet og primær sektor i form af egen læge, privatpraktiserende psykolog, støtteperson, familie og andre kan varetage opgaven. Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau Regionsfunktionen varetager udredning og behandling af børn- og unge med et komplekst og kompliceret symtombillede, hvor intervention på hovedfunktionsniveau ikke vurderes tilstrækkelig/ikke har haft tilstrækkelig effekt. Regionsfunktionen varetager tilsyn på somatiske afdelinger på patienter i forbindelse med suicidalforsøg, hvor det skønnes nødvendigt. Endvidere har regionsfunktionen en rådgivende rolle i forhold til praktiserende læger.

13 Regionsfunktion: Spiseforstyrrelser Funktionens målgruppe: Funktion: Patienter med spiseforstyrrelser og behov for døgnindlæggelse (børn og unge) Hoveddiagnose: F50.0, F50.1, F50.2, F50.3 I særlige tilfælde F specielt i forbindelse med udredning, hvor der ikke foreligger endelig diagnostisk afklaring. Bidiagnose: Depression, OCD, ADHD samt belastningsreaktioner og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, personlighedsforstyrrelse endvidere misbrug samt alvorlige somatiske lidelser. Symptomer, herunder sværhedsgrad/kompleksitet Vægtangst, fedtfobi, forvrænget kropsopfattelse. Ved F50.0 og F50.1 signifikant vægttab og somatisk påvirkning i vekslende omfang af alle organer, herunder endokrine forstyrrelser af hypothalamiske hypofysære-gonadale system med amenorré, svækket libido og potens. Ved bulimisk endvidere restriktivt ernæringsindtag specielt undgåelse af fedende fødeemner. Ved F50.2 og F50.3 overspisningsanfald mindst 2 gange om ugen i mindst 3 måneder, kontroltab med spisetrang. Forsøg på at modvirke vægtøgning med mindst en af følgende opkastning, laxation, faste, afmagringspiller, diuretika, thyreoidin eller lignende samt forstyrret legemsopfattelse med frygt for fedme, der fremmer oven nævnte symptomer. Sværhedsgrad afhænger dels af omfang af spiseforstyrrelsen i henhold til graduering ved SST. Endvidere afhængig af evt. co-morbiditet og anden belastning samt evt. suicidalfare. Efter alvorlighed af symptomer ved AN inddeles således: Grad 1. Letteste tilfælde med begrænset vægttab, god selvindsigt, motivation og evne til at samarbejde omkring behandling og rekommandationer i hensigtsmæssig retning, herunder acceptere vægtøgning til målvægtområde samt normalisere spisemønster. Oftest behov for god støtte fra netværk og familie. Patienten er ikke suicidalfarlig. Patienten skønnes endvidere somatisk stabil uden behov for somatisk kontrol fraset vægtkontrol efter primære kliniske og parakiniske vurdering. Grad 2. Patienter med F50.0 til F50.1 i middelsvær grad med betydeligt vægttab, men med evne til at ændre spiseadfærd med støtte samt fremstår somatisk stabil omend med nogen behov for kontrol, typisk tilstrækkeligt med ambulant kontakt én gang ugentligt, der er nogen selvindsigt og motivation og samarbejder godt omkring behandlingen med god støtte af familie. Evt. komorbiditet. Ingen suicidalimpulser eller suicidaltanker. Grad 3. Sværere tilfælde af F50.0 til F50.1 med mere omfattende vægttab men med mulighed for at bevare ambulant behandling, da patienten udviser selvindsigt, motivation og evne til at samarbejde omkring behandlingsrekommandationer. Der er behov for daglig støtte 1

14 Regionsfunktion: Spiseforstyrrelser til at følge behandlingsrekommandationer gerne med inddragelse af netværk. Evt. betydelig komorbiditet og evt. suicidalimpulser, men ikke skønnet suicidalfarlig. Patienten skal være cirkulatorisk og respiratorisk stabil tilstrækkeligt til at monitorering kan pågå ambulant. Patienten skal kunne spise selv. Vedrørende suicidale impulser og tanker skal patienten klart kunne tage afstand fra dette samt fremstå med god compliance og mulighed for akut henvendelse ved forværring eller mistanke herom. Grad 4. Patienter med meget omfattende eller meget hurtigt vægttab, hvor intensiv ambulant behandling ikke skønnes forsvarligt på grund af patientens alvorlige almene påvirkning, mangelfuld sygdomsindsigt eller manglende motivation og compliance. Evt. med behov for omfattende støtte til at bryde uhensigtsmæssige adfærdsmønstre som opkastninger, motion, restriktiv spisning med mere. Mangelfuld støtte fra netværk samt svær komorbiditet eller evt. mistanke om suicidalrisiko. Endvidere med behov for hyppig klinisk monitorering inklusiv paraklinisk. Grad 5. Patienter der er meget alvorligt truet med kroniske symptomer, anbefales overflyttet til højt specialiseret funktion med henblik på videre behandling evt. midlertidig på somatisk afdeling indtil overflytning skønnes forsvarligt efter nærmere aftale. Generelt indskærpes patienter med alvorlig spiseforstyrrelse er alment påvirkede, og der er indikation for skærpet opmærksomhed på mulig komorbiditet, idet symptombilledet kan være afvigende fra normen med svagere eller manglende symptomer, f.x. ved infektion. Der henvises til medicinsk/kirurgisk kompendium og anden relevant faglitteratur. Efter alvorlighed af symptomer ved BN inddeles således: Grad 1: Patienter med maksimalt en overspisningsepisode og opkastning per uge samt god psykologisk indsigt, god behandlingsmotivation og evne til at følge behandlingsrekommandationer. Behandlingen kan da foregå i primær sektor. Grad 2 og 3: Patienter med middelsvær bulimia nervosa, eventuelt med psykiatrisk komorbiditet eller somatiske komplikationer og gentagne overspisningsepisoder og vægtregulerende adfærd dagligt, men med rimelig god sygdomsindsigt, behandlingsmotivation og compliance. Patienten må ikke fremstå suicidalfarlig. Suicidalimpulser skal kunne afvises, og patienten skal kunne indgå aftaler om at undlade selvskade for, at ambulant behandling kan pågå. Behandlingen omfatter ovennævnte behandlingselementer, fraset miljøterapeutisk behandling, som er forbeholdt indlagte patienter. Grad 4: Patienter med alvorlig bulimia nervosa med gentagne daglige overspisningsepisoder, opkastninger, somatiske komplikationer, svær komorbiditet eller mistanke om suicidalfare. Disse patienter bør være indlagt, eventuelt intensivt dagbehandlingstilbud alternativt døgnbehandlingstilbud i tværfagligt behandlerteam i lighed med ambulante behandlingstilbud, dog suppleret med intensivt miljøterapeutisk tilbud, herunder støtte til samtlige måltider samt i perioderne omkring måltiderne. Der bør være skærpet opmærksomhed på somatiske komplikationer og suicidalfare. Når patienten er tilstrækkeligt stabiliseret, kan behandlingen herefter følges af ambulant tilbud. 2

15 Regionsfunktion: Spiseforstyrrelser Grad 5: Alvorligste livstruende tilstande, hvor der er alvorlige somatiske komplikationer eller svære suicidaltrusler eller impulser, herunder med svær komorbiditet. Patienten frembyder ikke god compliance, mangelfuld sygdomsindsigt og mangelfuld behandlingsmotivation. Når patienten er stabiliseret tilstrækkeligt med hensyn til somatiske tilstande, normaliserede spisevaner og reetablering i vid udstrækning på sociale akse, kan der fortsat være behov for understøttende vejledende efterbehandling i måneder efterfølgende med henblik på at forebygge recidiv. Endvidere er det nødvendigt med opmærksomhed på inddragelse af socialforvaltningen med henblik på uddannelsesplaner, social støtte samt efterbehandling ved tandlæge med mere. Ved tilbagefald tilbydes nyt behandlingstilbud. For patienter med manglende motivation, hvor tilstanden fremstår kronisk, og hvor patienten ikke kan motiveres til at arbejde mod fuld remission, bør overvejes støttende behandling med lindrende behandlingssigte. Herunder at stabilisere patienten socialt, sikre støtteforhold i hjemmet samt følge patienten med henblik på støtte til at opnå en somatisk stabil tilstand samt ved indikation at indlægge patienten kortvarigt med henblik på at imødekomme subakutte og akutte komplikationer. Der bør ved disse patienter vedholdende være fokus på at motivere dem for, at indgå i et behandlingsforløb med henblik på fuld remission, idet håbet for fuld remission bør fastholdes. Kompliceret differential diagnostik: Ved børn og unge særligt fokus på udviklingsmæssige profil som led i den samlede børnepsykiatriske vurdering For håndtering af alvorlige somatiske komplikationer henvises venligst til instruks vedrørende somatiske komplikationer. Da spiseforstyrrelse ofte forekommer med anden sygdom foretages omfattende forundersøgelse med BAB-A, B, F og S samt screening for anden psykiatrisk lidelse og almen lægelig undersøgelse inkl. neurologisk undersøgelse og parakliniske undersøgelser i henhold til SST rekommandationer med henblik på at udelukke evt. somatisk lidelse. Ved positive fund vurderes om tilstanden kan behandles i afsnit for center med spiseforstyrrelse eller om der er indikation for overflytning til andet afsnit med henblik på at sikre optimal behandling. Endvidere vurderes, om videre undersøgelse kan varetages ambulant, eller om der er indikation for indlæggelse enten i psykiatrisk regi, evt. i samarbejde med somatisk afdeling på mistanke om somatisk lidelse. Svær komorbiditet: Jævnfør ovenfor foretages lægelig vurdering, hvorvidt pt. skønnes at kunne behandles i ambulant regi primært på regionsfunktionsniveau ved svær co-morbiditet, evt. under indlæggelse svarende til regionsniveau. Såfremt pt.s tilstand skønnes særligt kompliceret eller der ikke er tilstrækkelig effekt af iværksatte behandling indenfor ca. 3 måneder evt. tidligere såfremt der er indikation herfor, anbefales overflytning til højt specialiseret niveau. Behandlingsresistens: Patienter med ringe eller ingen sygdomsindsigt, udtalt ambivalens, mangelfuld 3

16 Regionsfunktion: Spiseforstyrrelser behandlingsmotivation, reduceret compliance eller andre vedligeholdende faktorer, herunder alvorlig somatisk sygdom eller anden psykiatrisk sygdom. Endvidere patienter med recidiv. Patienter indtil grad 4 inkl. kan behandles ambulant eller under indlæggelse i regionalt regi under forudsætning af, at der er effekt af behandlingen. Såfremt der ikke opnås tilstrækkelig effekt af behandlingen eller der ikke kan etableres en bæredygtig behandlingsalliance og pt. fremstår alvorligt truet er der indikation for overflytning til højt specialiseret funktion. Ved særligt komplicerede forhold specielt alvorlig psykiatrisk lidelse, svær suicidalfare eller livstruende somatiske symptomer svarende til grad 5 er indikation for overflytning til højt specialiseret funktion tilstede. Risikopatienter: Såfremt pt. fremstår somatisk stabil respiratorisk og cirkulatorisk samt ikke skønnes at have øget suicidal risiko, dvs. grad 1-3 kan ambulant behandling etableres. Indikation for døgnindlæggelse er alvorlig somatisk truet tilstand, svær belastning, indikation for tvang samt herunder evt. øget suicidalrisiko eller mistanke herom med indikation for frihedsberøvelse. Overflytning til højt specialiseret funktion indiceret ved behov for tvangsbehandling andet end meget kortvarigt, alvorlig suicidalrisiko eller anden alvorlig selvskadende adfærd. Særlige patientgrupper: I forbindelse med co-morbiditet samt børn og unge oftest indikation for at inddrage forældre eller værge samt andet netværk i behandlingen også under indlæggelse. I særlige tilfælde herunder længerevarende hvor patient og familie fremstår svært belastede og inddragelse af forvaltningen ikke er tilstrækkeligt kan være indikation for indlæggelse. Ved graviditet bør altid overvejes overflytning til højt specialiseret funktion. Alternativt konference med afdeling med højt specialiseret funktion og intensivt samarbejde med gynækologiskobstetrisk afdeling. Patienter med udviklingsforstyrrelse frembyder særlige behandlingsbehov herunder skærpet fokus på særlige behov under og efter behandlingen. Henvisende instanser samt henvisningskriterier Henvisende instanser primært privat praktiserende læger samt andre somatiske afdelinger. Henvisningskriterier: Mistanke om hoveddiagnose er F50.0, F50.1, F50.2 eller F50.3, primært grad 2-4, øvrige med henblik på vurdering af om andet behandlingsregi er indiceret. Der kan i særlige tilfælde visiteres til psykiatrisk skadestue mhp. vurdering og derfra evt. visiteres til indlæggelse på somatisk afdeling eller psykiatrisk afdeling Adskillelse mellem målgruppen på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau: Regionsfunktionen har et specialiseret behandlingstilbud til målgruppen med svære, komplicerede forløb. Med stigende kompleksitet og sværhedsgrad af sygdommen samt evt. co-morbiditet er der indikation for intervention på regionsfunktionsniveau med typisk niveau 3 og 4 samt i tilfælde med særlig co-morbiditet eller andre særlige forhold. Hovedfunktionsniveau bør forventes som udgangspunkt at kunne varetages ambulant 4

17 Regionsfunktion: Spiseforstyrrelser svarende til gruppe 2 primært. Vedrørende regionsfunktionsniveau kan varetages indtil gruppe 4, inkl. Gruppe 5 anbefales behandlet på afsnit med højt specialiseret funktion. Specielt behandlingsrefraktære spiseforstyrrelser, komplicerede recidiver, svær co-morbiditet herunder alvorlige somatiske komplikationer samt ved indikation for tvangsbehandling gentagne gange, bør behandlingen varetages på højt specialiseret niveau. Ved regionsfunktionen varetages endvidere samarbejde på tværs af sektorer og specialer med henblik på at sikre sammenhængende patientforløb. Varetage undervisning, råd og vejledning samt funktionens udrednings- og behandlingstilbud. Funktionens udrednings- og behandlingstilbud: Varighed og intensitet: Forundersøgelse typisk af 1 dags varighed, ved behov for supplerende undersøgelser kan længerevarende udredningstid være indiceret. Behandlingen vurderes hvorvidt den kan foretages ambulant eller bør foregå under indlæggelse. Behandlingsintensiteten afhænger af sværhedsgraden. Såfremt patienten ved forundersøgelse skønnes at have anden primær lidelse afsluttes efter én til få ganges kontakt. Varighed og intensitet afhænger af sværhedsgrad. Ved grad 2-3 forventes måneders behandling, typisk ca. 6 måneder såfremt der ikke er co-morbiditet. Behandlingsintensiteten tilstræbes ca. 1 ugentlig kontakt. Ved kompliceret tilfælde med co-morbiditet, manglende behandlingsmotivation eller sygdomsindsigt eller somatiske komplikationer er der oftest indikation for længerevarende behandling og mere intensiv behandling. Dette vurderes individuelt, evt. gentagne kontakter ugentligt indtil patienten er stabiliseret, evt. indlæggelse såfremt det ikke lykkes at stabilisere patienten tilfredsstillende ved ambulant behandling. Indlæggelse typisk af 2-12 ugers varighed afhængig af indikation og kompleksitet. Behandlingen tilstræbes iværksat ambulant, i særlige tilfælde fx overflytning fra somatisk afdeling eller psykiatrisk skadestue kan behandling initieres i forbindelse med døgnindlæggelse. Der tilstræbes sammenhængende patientforløb med iværksættelse af ambulant forundersøgelse, såfremt patientens tilstand tillader dette. Såfremt pt. vurderes at være svarende til grad 4 varetages behandlingen under indlæggelse indtil patienten er tilstrækkeligt stabiliseret til videre ambulant behandling kan effektueres. Undertiden opstår komplikationer i det ambulante forløb. Herunder evt. suicidalfare, hvor indlæggelse kan være indiceret i en periode jævnfør ovenstående. Ved indlæggelse er den væsentligste behandlingskomponent miljøterapeutiske supplement. Enkelte symptomer fx suicidalfare kan indicere indlæggelse til stationær behandling trods somatisk stabil tilstand. Intensitet afhænger af i hvilket omfang patientens netværk kan inddrages og netværkets ressourcer specielt nærmeste familie. 5

18 Regionsfunktion: Spiseforstyrrelser Sammensætning af ambulant og stationær behandling: Lettere spiseforstyrrelser sv. Til grad 1 varetages i primærsektoren. Moderate og svære tilstande tilbydes hospitalsbaseret behandlingsforløb, ambulant eller under indlæggelse sv. Til hoved- eller regionsfunktionsniveau. Sværeste tilfælde sv. Til grad 5 henvises til afdeling med højt specialiseret funktion. Forebyggelse/tilbagefald: I individuelle behandlingsforløb indgår psykoedukation, råd og vejledning, herunder med henblik på at forebygge recidiv. I forebyggende øjemed er der samarbejde med praktiserende læger, mulighed for råd og vejledning samt udvikling af netværk i henhold til nationale KOK som led i forebyggende strategi. Ventetidsgaranti overholdes med henblik på at forebygge forværring eller accentuering af sygdom. Desuden fokus på høj tilgængelighed med mulighed for telefonisk råd og vejledning (SOB), akut vurdering og evt. iværksættelse af behandling ved behov herfor, enten via tilsyn eller via psykiatrisk skadestue. Desuden anonym telefonrådgivning hvorfra mulighed for at rekommandere viderehenvisning. Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen: Der henvises venligst til flowchart for patientforløb. A: Patienten kan afsluttes rask. B: Afsluttes til egen læge mhp. efterbehandling C: Henvises til privat behandlingstilbud D: Henvises til alment afsnit mhp. efterbehandling pga. co-morbiditet E: Privat praktiserende psykiater eller privatpraktiserende psykolog F: Afsluttes til somatisk afdeling G: Henvises til højt specialiseret funktion Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau Forløb på regionsfunktionsniveau under indlæggelse, evt. ambulant, såfremt pt. er stabil tilbydes, såfremt tilbud på hovedfunktionsniveau ikke skønnes tilstrækkeligt. 6

19 Regionsfunktion: Spæd- og småbørnspsykiatri Funktionens målgruppe: Funktion: Spæd- og småbørn (0-3 år) med behov for børnepsykiatrisk udredning Hoveddiagnose: Udviklingsforstyrrelser, primært gennemgribende eller forstyrrelse af evne til fastholdelse af opmærksomhed med eller uden ledsagende hyperaktivitet Bidiagnose: Der vil ofte ses ledsagende comorbiditet i form af anden udviklingsforstyrrelse, herunder mental retardering, samt social funktionsforstyrrelse, emotionelle eller adfærdsmæssige vanskeligheder, spise- og søvnforstyrrelser, ligesom der kan være komplicerende psykosociale forhold og/ell. Somatisk comorbiditet. Symptomer, herunder sværhedsgrad/kompleksitet forstyrrelse i socialt samspil og kontakt forstyrrelse/forsinkelse i kognitiv, sproglig og motorisk udvikling forstyrrelse i regulering/bearbejdning af stimuli forstyrrelse i regulering af aktivitet, opmærksomhed, koncentration og impulsivitet spise og/ell søvnforstyrrelser med/uden påvirkning af fysisk trivsel Adfærdsafvigelser- stereotypier, mannerismer, selvmutilerende/udad-reagerende, selvstimulerende Følelsesmæssige afvigelser- angst, tristhed Kompliceret differential diagnostik: Den differentialdiagnostiske afklaring vil som udgangspunkt grundet den diagnostiske usikkerhed generelt ved aldersgruppen kunne være kompliceret. Differentialdiagnostisk kan der være psykisk og/eller somatisk comorbiditet samt forekomst af komplicerende psykosociale faktorer som eks.vis utilstrækkelige psykosociale rammer, hvor primære omsorgspersoner eksempelvis selv har egne tilgrundliggende udviklingsmæssige, tilknytningsmæssige eller psykiske vanskeligheder, evt tillige misbrug, der kan være med til at vedligeholde et evt. symptombillede. Svær komorbiditet Der kan optræde indbyrdes comorbiditet mellem alle de beskrevne lidelser under hoved- og bidiagnoser samt med somatiske lidelser. Somatisk comorbiditet fordrer samarbejde med andre lægelige specialer på højt specialiseret niveau. Behandlingsresistens: Patienter, der ikke tidligere er behandlede eller hvor der efter udredning og evt. behandlingstiltag på hovedfunktionsniveau ikke er set tilstrækkeligt forventet respons herpå. Risikopatienter: Målgruppen omfatter typisk evt. uafklaret neuropædiatrisk comorbiditet eller svære

20 spiseforstyrrelser, hvor der er brug for et parallelforløb i pædiatrisk regi. Særlige patientgrupper: Psykiske sygdomme hos spæd- og småbørn er præget af et komplekst samspil mellem neuroregulatoriske og fysiske symptomer, der afhænger af barnets udviklingstrin og forældrebarn relationen. Særlige udfordringer ses således i udredning og evt. behandling af spæd- og småbørn, hvor der er komplicerede psykosociale forhold, f.eks. omsorgssvigt, sygdom eller misbrug hos forældrene, eller hvor der er somatiske komplikationer hos barnet. Henvisende instanser samt henvisningskriterier Henvisende instanser: PPR/forvaltninger Pædiatere, ansat i privat praksis eller hoved/regionsfunktion Privat praktiserende børne- og ungdomspsykiatere Praktiserende læger Henvisningskriterier: Mistanke om udviklingsforstyrrelse indenfor det gennemgribende eller hyperkinetiske spektrum Forældremyndighedsindehavere samtykker til udredning og evt. behandling. Der er foretaget somatisk udredning, samt iværksat relevant behandling af eventuel somatisk lidelse. Der er i primær sektor sikret tilstedeværelse af relevant psykosociale og specialpædagogiske rammer før henvisning til børnepsykiatrisk udredning Adskillelse mellem målgruppen på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau: På regionsfunktionsniveau er der tale om komplekse/atypiske symptomer eller komplicerede psykiske forstyrrelser med psykisk og/ell. somatisk komorbiditet samt tilstedeværelse af multifaktorielle risikofaktorer hos 0-3 årige, herunder komplicerende psykosociale forhold. Funktionens udrednings- og behandlingstilbud: Varighed og intensitet: Udrednings- og evt behandlingsvarighed og intensitet tilpasses den enkelte patient. Udredning kan evt foregå under dagindlæggelse mhp at sikre optimale rammer for at kunne adskille biopsykosociale vanskeligheder, grundet den diagnostiske kompleksitet for aldersgruppen. Såfremt udredning sker under dagindlæggelse er varigheden herfor typisk 6 uger. Behandling omfatter psykoedukation til forældre og netværk. Såfremt udredning sker under dagindlæggelse vil der være mulighed for miljøterapeutisk intervention overfor barnet, hvor erfaringerne hermed overgives til forældre og netværk mens udredningen pågår samt i forbindelse med afslutning.

21 Sammensætning af ambulant og stationær behandling: Ambulant behandling vil primært grundet aldersgruppen være af specialpædagogisk karakter, og således varetages i primær sektor, med mulighed for konsulentbistand fra hovedfunktion/regionsfunktion ved evt. forværring af symptomer givende mistanke om evt. ikke-erkendt psykopatologi Forebyggelse/tilbagefald: Risiko for tilbagefald søges mindsket ved tidlig inddragelse af de kommunale samarbejdspartnere mhp. at etablere den fornødne psykosociale og specialpædagogiske efterbehandling i primær sektor. Der gives relevant psykoedukation til patient og familie. Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen: Udredning afsluttes, når barnet er diagnostisk afklaret og der er givet tilbagelevering med anbefalinger fremadrettet til pårørende og netværk. Ukomplicerede tilfælde afsluttes til hovedfunktion eller fortsat behandling i primær sektor eller socialt regi. Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau Regionsfunktionstilbuddet omfatter specialiserede undersøgelsesmetoder for de 0-3 årige, der ikke kan udredes sufficient på hovedfunktionsniveau.

22 Regionsfunktion: Unge med skizofreni Funktionens målgruppe: Funktion: Opsøgende virksomhed og tidlig intervention over for unge( år) med skizofreni Hoveddiagnoser: F20.0-F20.9, F21, F22.0-F22.9 Eksklusionskriter: primære organiske psykoser (F00-F09), primære stofrelaterede psykoser (F10-F19), primær affektiv sindslidelse og komorbide udviklingsforstyrrelser med moderat til svær grad af generel mental retardering og/eller svært udadreagerende adfærd. Bidiagnose: Ingen krav om bidiagnoser. Symptomer, herunder sværhedsgrad/kompleksitet; Produktive psykotiske symptomer og eller negative symptomer. Tab af tidligere (kognitivt og eller socialt) funktionsniveau. Betydeligt ændret adfærd (aggressivitet, udadreagerende, svært tilbagetrukket og eller bizar adfærd) Kompliceret differential diagnostik: Patienter med tidligere diagnosticerede øvrige/andre neuropsykiatriske symptomer, og i anden ikke psykosebehandlende psykofarmakologisk behandling Patienter med svær debuterende affektiv lidelse Patienter der reagerer atypisk eller med paradoxal reaktion på konventionel antipsykotisk behandling(miljøterapi og eller psykofarmakologi) Svær komorbiditet: Patienter med aktivt,behandlingsresistent misbrug af psykoaktive stoffer. Patienter med grundlæggende lavt kognitivt funktionsniveau Patienter med komplicerende aktiv somatisk sygdom Behandlingsresistens: Når pt. Ikke har vist symptomreduktion efter behandling af op til to antipsykotiske præparater, afprøvet i min. 12 uger hver, i individuel tilpasset men psykosebehandlende doser. Risikopatienter: Patienter med vedvarende sidemisbrug Patienter med svært nedsat sygdomsindsigt/selverkendelse Ikke dansktalende patienter Patienter af anden kulturel oprindelse Patienter med konkurrerende somatisk sygdom Særlige patientgrupper: Ikke dansktalende patient Patienter med anden kulturel oprindelse Patienter med generelt lavt funktionsniveau Høre og eller talehæmmede patient

23 Regionsfunktion: Unge med skizofreni Henvisende instanser samt henvisningskriterier Primær sektoren (egen læge, socialforvaltningen, PPR, privat praktiserende psykologer, privat praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri) Kriterier: Mistanke om og eller klare symptomer på psykose Adskillelse mellem målgruppen på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau: Alle patienter I denne kategori udredes og behandles i regionsfunktionen i henhold til NIPreferenceprogram. Regionens udrednings- og behandlingstilbud: Varighed og intensitet: Snarest mulig (maks. indenfor 8 uger) opsporing og initiering af kontakt og udredning/og eller antipsykotisk og psykoedukativ behandling. Sammensætning af ambulant og stationær behandling: Etablering af patient og pårørendekontakt Optagelse af anamnese (udviklingsrelateret og psykosocial) Neurokognitive undersøgelser i henhold til NIP PANSS-scoring i henhold til TEA Brøsen-violent scala ift. farlighedsvurdering Selvmordsrisikovurdering og kriseplan Somatisk og parakliniske undersøgelser (somatisk undersøgelse, blodprøver, ekg og evt. MR/CT-scanninger) Supplerende eventuelle comorbide undersøgelser(bdi, ADOS, PSE) Psykofarmakologisk orientering og opstart Løbende psykofarmakologiske kontroller/medicinregulering Løbende manualiserede psykoedukative samtaler med patient og pårørende Forebyggelse/tilbagefald: Etablering af tæt pårørende kontakt, eller kontakt til kontaktpersoner på opholdssted Via psykofarmakologisk behandling/opfølgende samtaler Manualiseret psykoedukation til patient og familie (TRIN for TRIN) Hvornår og hvortil afsluttes udredning/behandlingen i regionsfunktionen: Udredning afslutter ved verificeret diagnose Behandlingsforløb afsluttes til primærsektoren, ved stabil/stationær tilstand i 12 mdr. Adskillelse mellem udrednings-/behandlingstilbuddet på henholdsvis hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau Alle patienter I denne kategori udredes og behandles i regionsfunktionen i henhold til NIPreferenceprogram.