VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER

Transkript

1 VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER

2 OM PROJEKTET Projektet handler om velfærdsstatens måder at hjælpe borgere med komplekse problemer Borgere med komplekse problemer er i dette projekt defineret som de borgere der modtager en indsats fra psykiatrien, misbrugsbehandlingssystemet og beskæftigelsessystemet

3 OM PROJEKTET Benytter 3 måder at undersøge velfærdsstatens måder at støtte borgere på: Via: Policy analyse Journal gennemgang Interview og observationer 3 Kommuner: Esbjerg, Aarhus og København

4 INTERVIEW OG OBSERVATIONER Via interview og observations-studierne har vi bl.a. specifikt set på: Hvordan det sociale arbejde til borgere med komplekse problemer konkret udføres af medarbejderne samt hvordan det modtages af borgerne og om muligt hvilke betydninger det får for borgerens situation og hverdagsliv Vil fortælle om den del af projektet, der handler om hvordan det sociale arbejde udføres til borgere med komplekse problemer:

5 OM FORSKNING I SOCIALT ARBEJDE Forskning i det sociale arbejde for borgere med komplekse problemer i Danmark fra 1990 erne og frem kan groft inddeles i 2 typer analyser: 1. De kvantitative/makro-sociologiske analyser (SFI, Rambøll etc.) 2. De kvalitative/mikro-sociologiske analyser (Järvinen, Mik-Meyer, Børner-Stax)

6 OM FORSKNING I SOCIALT ARBEJDE Det kvalitative/mikrosociologiske perspektiv: Kendetegnet ved: At fokusere på: interaktionistisk perspektiv og på magt (ofte som strømmende fra systemet til borgeren og ofte en hæmmende faktor) Fokus på enten mikro- eller makro-sociologiske forhold men ofte ikke blandet for alvor. Ofte ikke for alvor kigget på hvordan de gensidigt interferer eller evt. påvirker hinanden

7 OM PROJEKTET I dette projektet: Kigge ud over interaktionen. Studere de politiske, lovgivningsmæssige, økonomiske, værdibaserede etc. rammer, der formodes også at have betydning for udførelsen af det sociale arbejde Kigge ud over magten. Studere mødet og arbejdet generelt som andet end magtudførelse. At være åben for andre aspekter i det sociale arbejde end magt (f.eks. magtesløshed)

8 METODE Udvalgt to tilbud i hhv. beskæftigelsesforvaltningen og socialforvaltningen, der støttede borgere med komplekse problemer i hhv. Aarhus og Københavns Kommune: 1: Et beskæftigelses-/uddannelsesrettet tilbud til unge mellem år med komplekse problemer 2: Et beskæftigelsesrettet tilbud til voksne (flest årige) med komplekse problemer Observationer og interview (både med ledere og medarbejdere i selve tilbuddene men også med medarbejdere i andre dele i forvaltningen og den regionale sektor)

9 METODE Deltagerobservation (fuld tid) i ca. 10 måneder delt mellem de to tilbud i København og Århus Interview i alt: 53 Medarbejdere og ledere udførertilbud: 18 Særindsatser : 8* Misbrugsbehandling: 4 Psykiatri: 4 Beskæftigelsesforvaltningen: 6 Generelle sociale indsatser (socialforvaltning): 5 Brugere: 8 *Sundhedsindsatser, virksomhedskonsulent, sundhedsindsats, ressourceforløbsagsbehandlere

10 METODE Vi er nu i gang med dataanalyse-fasen: Foreløbig analyse af interview af ledere og medarbejdere fra de to kommunale tilbud. Mange emner at tage fat på i materialet men: Fokus på det sociale arbejde

11 KARAKTERISTIK AF DET SOCIALE ARBEJDE (FORELØBIG ANALYSE) Flere emner der kan være relevante og som var ens i forhold til udførelsen af det sociale arbejde på tværs af kommunerne: At arbejde med mål (flere typer af mål, og med borgere hvis virkelighed ofte gjorde målsætning udfordrende) At arbejde med motivation og relation (motivation som noget indre personlig kerne) At arbejde under rammer eller under forhold der så ud til ofte at ændre sig -> Én ting der er sigende når man kigger på det sociale arbejde og de arbejdsforhold der arbejdes under er mængden og frekvensen af ændringer

12 KARAKTERISTIK AF DET SOCIALE ARBEJDE (FORELØBIG ANALYSE) I løbet af de 10 måneders observationer og interview i 2 kommuner erfarede jeg, og fik fortalt, om flere typer af ændringer i hhv den ene eller den anden kommune (eller i begge): Lovændring Lokalpolitiske ændringer Organisationsændringer Værdibaserede ændringer (bl.a. i den offentlig debat) Derudover: Implementering af nyt IT-system, fortællinger om nyt visitationssystem i psykiatrien

13 KARAKTERISTIK AF DET SOCIALE ARBEJDE (FORELØBIG ANALYSE) Vil fortælle om ét eksempel på ændringer i én kommune: Lovændring (225-timers regel): Marts 2016: nyt lovforslag fastlagt til 3. høring i Folketinget om bl.a. 225-timers regelen 225-timers regel: give incitament til borgere på kontanthjælp til at arbejde ved at skære i disse borgeres kontanthjælpsbeløb medmindre de arbejder 225 timer på et år Slut februar 2016: begynder borgere at spørge til denne ændring ude hos socialarbejderne -> nogle borgere fået råd fra sit lokale jobcenter om at skaffe sig et arbejde hurtigst muligt eller risikere nedsættelse af sin månedlige overførselsindkomst Slut februar: møde med jobcenteret om konsekvenser af loven. Problemet er at man ved at loven højst sandsynligt går igennem inden 1. april men ved ikke hvilke kriterier der er for undtagelse -> skal man ændre på den konkrete udførelse af det sociale arbejde for at få borgerne i job/praktik eller ej

14 KARAKTERISTIK AF DET SOCIALE ARBEJDE (FORELØBIG ANALYSE) Tilstedeværelsen af den nye lov fik udførelsen af det sociale arbejde og tilgangen op til diskussion: Skulle man begynde at presse borgerne ud i praktik/job eller vedblive at arbejde med at styrke deres situation (nedbringe misbrug, give selvtillid i et arbejdsfællesskab etc.) ved at styrke borgerens egen motivation Lederne tog deres nuværende praksis op til evaluering -> men endte med at vurdere at de forblev med deres nuværende praksis

15 OPSUMMERENDE Opsummerende: Det sociale arbejde bør muligvis forstås som mere end blot udøvet i mødet mellem system og klient/borger men som et arbejde der udføres og påvirkes af de rammer, der sættes for det også Det sociale arbejde kan herved ikke bare opfattes som mødet mellem socialarbejder og systemet

16