Skabelon for eksterne bidrag

Transkript

1 Skabelon for eksterne bidrag For information om projektet og vejledning til skabelonen, se venligst sidste side i dette dokument. Afsender(e): angiv venligst navn, stilling og ansættelsessted på alle afsendere Det Frie Forskningsråd, v. bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen Sæt venligst et kryds ved det tema eller de temaer, som dette bidrag handler om Dansk forskning i verdensklasse også i fremtiden X Universitetet som en attraktiv arbejdsplads for forskere Et værdiskabende samspil mellem forskning og samfund Et bud på nye visioner og/eller tiltag i dansk forskningspolitik (maks. 5 sider) Universitetet som en attraktiv arbejdsplads Universiteterne er udgangspunkt for både forskning og uddannelse, og de udgør en ikke ubetydelig udgift på det danske statsbudget. Derfor er det vigtigt som udgangspunkt at se på udgifterne til universiteternes forskning og uddannelse som en investering, der skal medføre en betydelig værdiskabelse i samfundet. Først og fremmest bidrager universiteterne med de højtuddannede kandidater, der udgør en meget vigtig del af medarbejderstaben i såvel den private som den offentlige sektor. Universiteternes forskningsindsats sikrer dels at kvaliteten af de uddannede medarbejdere er høj, og dels skabes der alene og i samarbejde med det omgivende samfund forskningsresultater, der bidrager til samfundets velstand og vækst. Universiteternes forskning tjener således et dobbelt formål, dels gennem forskningen selv og dels gennem bidragene til den forskningsbaserede uddannelse. Forskning skaber ny viden, men forskning og forskere er også nødvendige for at vedligeholde den viden, vi allerede har. Skulle regeringen beslutte at sende danskere til månen eller introducere atomkraft som energikilde i Danmark ville den største udfordring være, at ingen danske forskere har erfaring med eller kendskab til disse områder. I løbet af de seneste 20 år har universiteterne i Danmark gennemgået en stor omvæltning. De har åbnet sig for det omgivende samfund. De bidrager til at sætte internationale standarder for universitetsuddannelsen og en stadigt stigende del af deres budgetter skal hentes uden for de årlige finanslovsbevillinger. Denne udvikling har været medvirkende til, at danske universiteter generelt klarer sig bedre og bedre på de forskellige internationale rangeringslister. Ikke desto mindre er der mange grunde til at overveje, om der skal sættes mere fokus på universiteterne som en fortsat attraktiv arbejdsplads for forskerne. Det er vigtigt, at forskerne definerer sig selv gennem en faglig identitet; en forsker er en historiker, litterat, økonom, fysiker eller læge, der er ansat på et universitet. Den faglige identitet erhvervet gennem forskning og undervisning, skal være den bærende motivation for en forsker ung som senior. Her udgør den stigende bureaukratisering af forskerens arbejde en trussel mod den basale faglige identitet. Timesedler, fundraising, evaluering, honorering af 1

2 bibliometriske krav, og new public management er med til at udvikle nye forskningsrollemodeller, der er mere managers end matematikere. Universiteterne, der vel forventes at være forrest i bestræbelserne på at finde og bruge ny viden, synes på flere områder at være ret konservative, når det gælder ledelsesformer og -praksis. I en tid hvor flere og flere store virksomheder nuancerer og differentierer ledelsesformer baseret på KPI er (Key Performance Indicators) og målstyring, synes universitetsverdenen at satse mere og mere på disse styringsredskaber. Dette gradvise, men markante skift i identitet, hvor forskeren bliver mere manager og fundraiser, kan være med til at afholde nogle af de mest talentfulde unge mennesker fra at søge en forskerkarriere. I Danmark skal de bedste forskere og undervisere udvælges til universiteterne. Det fordrer fokus på elite, kvalitet og internationalisering. Danske forskere skal, uanset om fagområdet er kvantefysik eller dansk historie, kunne klare sig i den internationale konkurrence. Derfor skal vi sikre gode og bedre arbejdsbetingelser for forskere på danske universiteter. Arbejdsbetingelserne for en forsker bestemmes af en række indbyrdes forbundne faktorer: Det er vigtigt, at forskerne oplever ro, kontinuitet og frihed til fordybelse, samtidigt med at universiteterne ikke igen må lukke sig om sig selv og isolere sig fra det omgivende nationale og internationale samfund. Bestræbelserne på åbenhed har for universiteterne betydet et øget samarbejde med erhvervslivet og med den offentlige sektor. Det er positivt for både universiteternes forskning og uddannelse. Det er vigtigt, at et sådant samarbejde styrkes, og der skal holdes et konstant fokus på, at rammebetingelserne for samarbejde mellem erhverv, den offentlige sektor og universiteter gøres så enkle og smidige som muligt. Det er vigtigt, at forskningsfriheden beskyttes, så forskningsresultater ikke forties eller fordrejes. Det er afgørende, at der er forskningsmidler til stede. Dygtige forskere skal have midler til at drive forskning og ansætte yngre personer under forskeruddannelse. De konkurrenceudsatte forskningsmidler skaber ny tænkning og teknologi, giver mulighed for etablering af en selvstændig forskerkarriere og giver kvalitet til uddannelserne. Samtidigt fungerer konkurrencen om midlerne som en faglig kvalitetssikring af forskerne. Men universiteternes øgede fokus på de eksterne midler indebærer også en risiko for at forskerne ender som fundraisers på universiteterne, og at det berøver dem værdifuld tid, der burde anvendes på undervisning og forskning. Universiteterne skal i den forbindelse nøje sikre sig en administration, der, i højere grad end tilfældet er i dag, understøtter forskning og undervisning. Universitetsadministrationen er mange steder et resultat af krav om rapportering og legitimering. Ledelse baseret på KPI (Key Performance Indicators) og andre præstationsmål optager meget tid og mange medarbejdere og er med til at fjerne fokus fra de primære opgaver; forskning, undervisning og formidling. Universiteternes mange ledelseslag har måske lidt for stort fokus på performance og kontrol og for lidt fokus på dialog, tillid og service. 2

3 Det er helt afgørende, at der genskabes en fornuftig balance mellem frie forskningsmidler hvor emnevalget alene er op til forskerne og de strategiske forskningsmidler, hvor en politisk dagsorden overvejende bestemmer forskningsemnerne. I en tid hvor menneskeheden trues af klimaforandringer, og hvor de politiske spændinger og opståen af nye sygdomme over hele verden synes at tiltage, vil og skal der være forskningsemner, der bestilles af politikkerne. Men de store spring fremad, den nye forståelse af sygdomme og fremtidens vækstteknologier kommer fra langsigtede, risikovillige bevilliger, der støtter forskerne. I det nuværende bevillingssystem er der alt for stor vægt på kortsigtede forskningsprojekter, der specifikt støtter bestemte emner. En større del af de nuværende bevillinger bør tilfalde projekter, der enten har et mere langsigtet strategisk sigte eller ikke på forhånd er allokeret til bestemte forskningstemaer. Et eksempel er de nuværende industrielle vækstområder inden for big data, trådløse teknologier og personalized medicine. Går vi år tilbage og ser på datidens forskningsplanlægning, var ingen af disse emner udvalgt som fremtidige temaer. Vi bør tage ved lære af, at vores evne til at forudsige fremtidens teknologi er stærkt begrænset. Vi står således stærkere rustet som samfund, hvis vi skaber balance mellem de politisk prioriterede forskningsmidler og de forskningsmidler, der er afsat til emner, der vokser ud af de faglige forskningsmiljøer. Det er også vigtigt, at der er en passende succesrate i forbindelse med konkurrenceudsatte forskningsmidler. I den nuværende situation er en typisk succesrate i Danmark og EU nu under 10 %. Det indebærer en betydelig mangel på finansiering af risikofyldte forskningsprojekter og forskere. Det medfører en fare for øget tilbøjelighed til at satse på de sikre emnevalg og de sikre forskere. Skal unge mennesker fristes af en forskningskarriere på universiteterne, må de have plads til både sig selv og egne forskningsidéer. De unge forskere drages ofte mod områder, hvor de kan finde plads og identitet. Med andre ord er udfordringen, at vi skal være stærkt styrende med henblik på at skabe plads og rum til unge forskere, men vi skal samtidigt være påpasselige med ikke at definere indhold, emner og arbejdsformer. Man kan også overveje, om ikke forskernes traditionelle arbejdsformer, der har været nogenlunde uændrede i snart 500 år, står over for radikale forandringer. Globaliseringen, sociale medier, open science/open access og connectivity betyder efter alt at dømme også en voldsom omvæltning af den måde, hvorpå vi forsker og formidler. Måske bedømmes fremtidig forskning ikke kun af citationer og h-faktorer, men også af likes, delinger og connections? En attraktiv arbejdsplads for forskere forudsætter både midler og frihed. Det er måske den største udfordring at tilføre flere midler til et område, samtidigt med at det kontrollerende greb løsnes? Hvordan øger vi støtten til high-risk forskningsprojekterne, og hvordan sikres diversitet i forskerbestanden? Først og fremmest ved at genvinde tilliden til forskerne og de opgaver, de løser med forskning og uddannelse. Dernæst må forskerne altid søge at være i dialog med det omgivende samfund, med virksomheder og med internationale, faglige miljøer. Selvom dialog og tillid skal genetableres, må vi også fastholde fokus på forskernes produktivitet; der skal uddannes fra universiteterne, der skal uddannes med relevans for det omgivende samfund og der skal produceres viden, som både er relevant for internationale fagfæller og for samfundet generelt, på kort og langt sigt. 3

4 4

5 Vejledning DEA inviterer kendte såvel som mindre kendte ansigter i den forskningspolitiske debat til at komme med skarpe bud på nye, langsigtede visioner for dansk forskningspolitik. DEA samler og formidler disse bud mhp. at byde politikere op til en produktiv debat med forskere, universitetsledere og andre relevante aktører. Alle interesserede kan byde ind med nye forslag til nye forskningspolitiske visioner, reformer, tiltag eller lign. under et eller flere af de tre følgende temaer: Dansk forskning i verdensklasse også i fremtiden Excellent forskning er forudsætningen for både videnskabelige og kommercielle gennembrud og derfor væsentlig for at høste de ønskede samfundsmæssige effekter af offentlige investeringer i forskning. Men hvordan sikrer vi hensigtsmæssige rammer for excellent forskning i Danmark? Fremtidsscenarie: Tegn det forskningsfinansierende system anno Hvad er de vigtigste formål, det forskningsfinansierende system skal opfylde? Giv bud på tiltag, der kan sikre tilstrækkelige og de rigtige typer af ressourcer til excellent forskning. Hvilke implikationer har fremtidsscenariet for måden vi uddeler midler til forskningen, herunder for de offentlige (og eventuelt også private) organer, som uddeler konkurrenceudsatte midler? For de typer af instrumenter, som anvendes til uddelingen af forskningsmidler? For de krav, som stilles til modtagere af forskningsmidler? Universitetet som en attraktiv arbejdsplads for forskere Både i Danmark og i udlandet bliver der sat spørgsmålstegn ved de arbejdsvilkår og karrieremuligheder, universitetet tilbyder forskere. Der er særligt fokus på de yngre forskere både ift. at håndtere det stigende antal ph.d. er og hjælpe dem hensigtsmæssigt videre i karrieren, hvor end den fører hen, og ift. at give universitetsforskere en optimal start på forskerkarrieren. Hvad skal vi gøre anderledes for at sikre attraktive arbejdsvilkår for forskere på universitetet, så vi får gode karriereveje samt forskning af høj kvalitet og værdi for samfundet? Hvilken betydning har de nuværende arbejdsvilkår for de forskere, som vælger en karriere på universitetet ift. deres evne til at udføre nyskabende forskning af høj international kvalitet? Hvordan giver vi yngre forskere den bedste start på karrieren hvad enten karrieren er på universitetet eller andetsteds på arbejdsmarkedet? Et værdiskabende samspil mellem forskning og samfund Universiteter (og forskere) er blevet meget bedre til at samarbejde med det omgivende samfund. Men de kan og skal blive endnu bedre. De sidste par årtier har vi lært meget om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Men hvad er implikationerne af det, vi har lært? Hvordan får vi et produktivt tovejs samspil mellem forskningen og erhvervslivet/samfundet, som skaber værdi for begge parter? Hvordan får vi mere forskning ud at virke i erhvervslivet og den offentlige sektor? Hvilke krav stiller det til virksomheder og offentlige institutioner? Til politikere, myndigheder og forskningsfinansierende råd og fonde? Hvilken erhvervs- og samfundsmæssig impact skal universiteter levere? Hvordan skal denne impact vurderes? Og hvilke krav stiller det til universiteter og deres forskere? De eksterne indspil må fylde maks. 5 sider. Bidragsydere opfordres til at tænke langsigtet, ambitiøst og konkret. Bidragsydere opfordres så vidt muligt til at skrive sammen med andre. Alle eksterne indspil offentliggøres (i pdf format) på DEAs hjemmeside i løbet af efteråret Udvalgte indlæg vil danne udgangspunkt for dybdegående interviews. På baggrund af de indkomne indlæg, vil DEA udarbejde en række idékataloger rettet mod politiske beslutningstagere. Disse kataloger offentliggøres i løbet af vinteren 2016/2017, primært via online medier og fokuserede debatarrangementer med forskningspolitiske aktører og politiske beslutningstagere. For mere information om projektet, kontakt venligst analysechef i DEA Maria Theresa Norn (tlf , mtn@dea.nu). 5