DET DANSKE MIRAKEL HVAD KAN VI LÆRE? Oplæg til Forskningspolitisk seminar 3. november 2014

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "DET DANSKE MIRAKEL HVAD KAN VI LÆRE? Oplæg til Forskningspolitisk seminar 3. november 2014"

Philip Groth
8 år siden
Visninger:

1 DET DANSKE MIRAKEL HVAD KAN VI LÆRE? Oplæg til Forskningspolitisk seminar 3. november 2014 Kaare Aagaard Seniorforsker Dansk Center for Forskningsanalyse Aa rhus Universitet

2 DISPOSITION Det danske mirakel Den danske fusionsproces Forudsæ tningerne for processen Den efterfølgende proces internt på institutionerne Aa rhus Universitet som ca se Sektorforskningen som ca se C FA som ca se Sammenfatning

3 DET DANSKE MIRAKEL

4 FUSIONERNE OG DET DANSKE MIRAKEL Fusionerne er ikke forkla ringen på Da nma rks stæ rke forskningsmæ ssige position! Citationer siger kun noget om ét aspekt af forskningsperformance og kun for visse dele a f forskningssystemet Manglende viden om sammenhæ ngen mellem akademisk performance og kvaliteten af undervisningen, kvaliteten og omfanget af samarbejdet med omverdenen, bidragene til innova tion og myndighedsbetjening etc. Komplementaritet og/eller tra de-off?

5 DEN DANSKE FUSIONSPROCES Fra 12 universiteter og 15 sektorforskningsinstitutioner til 8 universiteter og 4 sektorforskningsinstitutioner Meget hurtig og dra stisk proces fra februar 2006 til oktober 2006 Hovedlinjerne i den nye institutionsstruktur fa stlæ gges på kun 2½ må ned! Begræ nset forudgående analyse Fusioner som løsning, men på hvilket problem? Fusionerne får effekt fra 1. januar kun måneder efter processen formelt blev iga ngsa t

7 FORUDSÆTNINGER FOR PROCESSEN Institutionerne var i udgangspunktet skeptiske, så hvordan kunne det lade sig gøre? Bla nding a f tva ng og frivillighed top down pres skabte en bottom up dyna mik G loba liseringsmidler som gulerod (og trussel) Ledelsesreformen som et window of opportunity Stæ rk tendens mod større enheder i den øvrige offentlige sektor Processens hastighed og lukkethed samt fravæ ret af analyser og medinddragelse Er forudsætningerne for processen en del af forklaringen på de efterfølgende udfordringer?

8 DEN EFTERFØLGENDE PROCES Fase 1: Få reelle forandringer i de første år efter fusionerne. Løst koblede modeller hvor de nye enheder bevarede stor selvstæ ndighed Relativt uproblematisk proces Fase 2: 2010 og frem Ønske om højere grad af integration Interne sa mmenlæ gninger, reorga niseringer, fysiske flytninger etc. Høj gra d a f usikkerhed, stress, utilfredshed og mistillid

9 SOM CASE (I) den mest berørte institution med indfusionering af to mono-disciplinæ re universiteter og to sektorforskningsinstitutioner Afta le om selvstæ ndighed som forudsæ tning for fusionen Løst koblet model frem til 2011 Ra dika l reorga nisering fra 2011 Fra 9 til 4 hovedområ der, fra 55 til 26 institutter, stæ rk centra lisering og sta nda rdisering a f ledelse og a dministra tion Voldsomme menneskelige omkostninger dokumenteret i APV og andre undersøgelser Økonomisk underskud og fyringer af et stort antal medarbejdere i 2013/2014

10 SOM CASE (II) Fra midten af 2013 begynder problemerne at blive anerkendt fra topledelsen Intern problemanalyse igangsæ ttes i november 2013 Beslutninger om delvise tilbagerulninger fremlagt d. 22. okt Decentralisering og mere plads til diversitet Mere plads til underenheders selvstæ ndige brand/identitet Højere grad af reel medinddragelse Vurdering a f institutstrukturen Men den overordnede organisering i fire, brede hovedområder fastholdes

11 SEKTORFORSKNINGEN SOM CASE (I) Undersøgelse blandt medarbejdere ved tidligere og nuværende sektorforskningsinstitutioner Usikkerhed ift. ka rrieremuligheder/ ma nglende meritering a f myndighedsopga ver Ulige konkurrencesitua tion pga. då rligere fina nsieringsforhold for tidl. sektorforskere Då rligere forhold for myndighedsbetjening Ingen incita menter for la ngsigtet kompetence-opbygning Krydspres pga. nye opgaver Ingen forøget forskningsfrihed

12 SEKTORFORSKNINGEN SOM CASE (II) Stæ rk kritik a f fusionernes fa glige ra tiona le Få synergieffekter Ma nglende medinddra gelse Skift i identitet og kultur Permanent usikkerhed Kra ftig nedprioritering a f visse områ der (veterinæ r-områ det sa mt miljø-områ det) Meget få positive tilkendegivelser, men kan have æ ndret sig siden

13 CFA SOM CASE Tidligere sektorforskningsinstitution indfusioneret som selvstæ ndig enhed ved Aa rhus Universitet Efter 2011 en del a f Institut for Sta tskundska b Større omkostninger, administrativt tungere og mindre fleksibelt Udfordring at væ re et tvæ rdisciplinæ rt myndighedsrettet center ved et monodisciplinæ rt a ka demisk orienteret institut Akademisk løft Bedre undervisningsmuligheder Mere fokus på Ph.D.-udda nnelse

14 SAMMENFATNING (I) Meget langvarige processer stadig meget begræ nset viden om effekter Omkostninger fra dag 1, men gevinster materialiserer sig i bedste fald først på lang sigt Store omkostninger for bå de videnska beligt og a dministra tivt a nsa tte Administrative stordriftsfordele ser ikke ud til at væ re realiseret - tvæ rtimod Evt. positive effekter har ikke fyldt meget i deba tten Vi må forsøge at skelne mellem struktur-, proces-, og implementeringsproblemer Hvad skyldes fusionerne i sig selv, og hvad skyldes måden, de blev grebet an på? Hvad skyldes andre forhold (mere konkurrence, mere central ledelse, større publiceringspres, højere grad af resultatstyring etc.)?

15 SAMMENFATNING (II) Hvad kan vi lære? For hurtige beslutningsprocesser undergraver legitimiteten og skaber langsigtede problemer Medinddragelse er afgørende for langsigtet succes men hvornå r og hvor meget? Sæ rligt bevæ gelsen fra løst koblede modeller til mere integrerede systemer er svæ r Vanskelig balance mellem synergi/integration og bevarelse af enhedernes styrker Der, hvor det ser ud til a t fungere rela tivt godt, ha r ma n tilla dt de indfusionerede enheder at bevare en selvstæ ndig identitet og accepteret intern diversitet Fusioner på tvæ rs a f sektorer øger udfordringerne Fusioner er kun én blandt flere muligheder!

16 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN

Relaterede dokumenter

FRA OMSORG TIL RESSOURCER

FRA OMSORG TIL RESSOURCER JANNE HEDEGAARD HANSEN LEKTOR, PH.D. DPU, ÅRHUS FORHOLDET MELLEM POLITIK OG PÆDAGOGIK Socialpæ dagogisk arbejde er underlagt politisk formulerede mål - lovgivning Socia lpæ da