Praktiske forhold ved udnyttelse af genbrugsasfalt Civilingeniør Erik Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut,
|
|
- Frida Dalgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Praktiske forhold ved udnyttelse af genbrugsasfalt Civilingeniør Erik Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, I det 7. rammeprogram under EU er Vejteknisk Institut aktiv i flere projekter. Et af dem hedder Re- Road og har som hovedformål at fremskaffe viden og erfaringer, der betyder, at optimal anvendelse af gammel asfalt kan finde sted i form af fremstilling af nye asfaltmaterialer. Som en punch-line for projektet er formålet at kunne fremstille et nyt slidlagsmateriale med et indhold af mindst 40 % genbrugsasfalt. Som i alle denne slags projekter er forskellige arbejdsopgaver defineret i diverse arbejdspakker (Work Packages). Indholdet i dette indlæg hidrører fra det danske bidrag til WP4, som skal fremskaffe aktuelle erfaringer fra primært asfalt-producenter og -entreprenører omkring situationen for genbrug af asfalt. Indhøstningen af erfaringer er sket gennem to spørgeskema-undersøgelser, som partnerne i WP4 har opstillet og udsendt til et antal lande. Hovedkonklusionen fra de danske besvarelser er, at erfaringerne og teknologien til at opnå formålet i Re-Road er til stede i Danmark i dag. Men der er en række praktiske og økonomiske forhold, som på forskellig vis besværliggør eller næsten direkte forhindrer, at formålet er teknisk-økonomisk opnåeligt. Baggrund I april/maj 2007 blev der etableret et projekt-konsortium, som til det 7. rammeprogram i EU, ønskede at øge genanvendelse af gammel asfalt til nye asfaltbelægninger generelt samt fokusere på specifikke problemstillinger, som enkelte lande gav meldinger om at kunne give problemer. For at snævre arbejdsfeltet ind blev forsøgsobjektet et nyt, varmblandet slidlagsmateriale fremstillet på et stationært asfaltværk med en stor andel af genbrugsasfalt til brug for en højttrafikeret vej. Konsortiet gik sammen om et forslag, der opnåede projektstøtte til et 4 årigt projekt med start 1. januar Projektgruppen består af 11 institutter og universiteter, en asfaltentreprenør og to organisationer, hvoraf den ene er paraply for yderligere 4 institutter. I alt 18 partnere fra 11 lande. Som det fremgår en meget bred gruppe, men også temmelig inhomogen, da visse lande næsten ikke genanvendte asfalt, og andre havde gjort det i mere end 25 år. Det gav også lidt problemer med at fastlægge den nærmere definition af projektets ultimative mål. Nogle lande mente, at det ypperste formål måtte være at fremstille et nyt slidlagsmateriale til brug for højt trafikerede veje, hvor genbrugsandelen nærmere sig 100 %. Andre lande herunder Danmark fremførte det synspunkt, at det ultimative mål var, at al genbrugsasfalt blev genbrugt til ny varmblandet asfalt uden downgrading. Sidstnævnte udtryk dækker om den situation, hvor genbrugsasfalten ikke udnyttes på optimal måde. Det vil sige, at genbrugsasfalt fra slidlag ikke genanvendes til nye slidlag, eller at genbrugsasfalt benyttes til ubundne formål f.eks. erstatning for stabil grus. Det inhomogene i konsortiet kom også frem gennem nationale forskelle, som enten afspejlede sig i den måde, som man udbød og designede asfalt på, eller på klimatiske/trafikale forskelle. Pigdækanvendelsen i Sverige betyder, at genbrugsasfalt fra slidlag aldersmæssigt ikke kan sammenlignes med genbrugsasfalt fra mange andre lande. Danmark er også lidt afvigende, da stenmaterialer til slidlag i alt væsentlig importeres. Indhentning af praktiske erfaringer De partnere i konsortiet, som havde relativt gode kontakter i asfaltbranchen, blev samlet i WP4 for at hente erfaringer omkring praktiske forhold fra et sæt repræsentative lande. Ønsket var at få føling med, hvor langt man var fra det ultimative mål, så forsknings-/udviklingsindsats kunne koncentreres om de manglende aspekter. Der blev sammensat to spørgeskemaer, som sammenlagt fokuserede på
2 emnerne: modtagelse, oparbejdning og processer i forbindelse med håndtering af genbrugsasfalt, samt dens introduktion i asfaltanlæggene afhængig af deres konfiguration. Nogle partnere valgte at udsende spørgeskemaerne, mens andre blandt andet Danmark valgte at bruge dem som udgangspunkt for en interview runde. Det har foreløbig vist sig, at den sidstnævnte måde gav de mest detaljerede svar og den bedste besvarelsesprocent. Det er meget vanskeligt at udforme et spørgeskema, som er umiddelbart forståeligt ved envejskommunikation, hvor interviewformen giver mulighed for uddybende spørgsmål og afklaring af tolkningsmuligheder. Den danske asfaltbranche skal her takkes for så beredvilligt at stille op, så Danmark kan levere et data sæt på 100 % med så detaljerede informationer, som det nu har været muligt på de stillede spørgsmål. Ved interviewene var det muligt for firmaerne at afgive deres svar på fortrolig vis under anonymitet, hvilket et flertal af besvarelserne ønskede. Det har dog ikke hindret, at der fra det store materiale kan uddrages fælles træk, der er kendetegnende for de lokale danske forhold, men som også kan være interessante i et bredere, europæisk perspektiv. Udover at afklare om den fornødne teknologi er til rådighed, har svarene også identificeret visse forhindringer af teknisk/økonomisk/bureaukratisk art, som er med til at beskrive den danske situation i dag. Identifikationen af eventuelle udefrakommende forhindringer og begrænsninger for at opnå Re-Roads formål kan også være meget værdifuldt i et europæisk projekt, da mange regler og retningslinjer bliver mere og mere ens for landene i Europa. Danmarks situation Blandt de syv lande, der er repræsenteret i WP4, er Danmark et af de lande, der har anvendt genbrugsasfalt i allerflest år, hvilket i vejregelsammenhæng nærmest går tilbage til Efter en fælles studierejse til USA blev der åbnet op for genbrug af asfalt til ny varmblandet asfalt, idet det færdige produkt skulle opfylde de samme betingelser, som hvis det havde været produceret med jomfruelige materialer. Det har udover at signalere en kvalitetsbevidsthed i vejsektoren også givet asfaltproducenterne mulighed for at udvikle mange forskellige løsninger igennem tiden, som har været tekniskøkonomiske. Genbrug har fra første færd været specielt interessant i Danmark, da ikke bare bindemidlet men også stenene fra slidlagene kunne give besparelser på importerede materialer. Derfor var det også interessant at høre de første umiddelbare kommentarer til Re-Roads formål om at opnå en meget høj genbrugsprocent grænsende til 100 % i et produceret slidlagsmateriale. Der var stort set enighed om, at teknologien hertil allerede fandtes, men at tekniske, miljømæssige og bureaukratiske forhold under frie markedskræfter gjorde, at det aldrig i praksis ville blive tekniskøkonomisk fordelagtigt at gøre. Alene tilgængeligheden af genbrugsasfalt med de nødvendige egenskaber ville hurtigt gøre ideen til nærmest en utopi. I det følgende vil besvarelserne for forskellige emneområder underbygge denne konklusion. Modtagelse af gammel asfalt til genbrug Anvendelse af genbrugsasfalt har været benyttet i mange år, og det har selvfølgelig en stor indflydelse på, hvordan vurdering og modtagekontrol håndteres, når materialerne modtages. Størstedelen af genbrugsasfalten tilvejebringes af firmaet selv, og der eksisterer ofte en forholdsvis god viden om sammensætning af eksisterende veje med hensyn til type og alder. Andre entreprenører og små kommunale belægningshold er igennem perioden blevet oplært på den hårde måde, idet gammel asfalt er blevet betragtet som kemikalieaffald, hvis den ikke er blevet afleveret til genbrug hos en asfaltfabrik eller lignende. Det økonomiske våben har været et vigtigt element i at fremme aflevering til genbrug, da aflevering til deponi på en kontrolleret losseplads, som var alternativet, ville medføre en betydelig merudgift sammenlignet med genbrug. Firmaerne oplyser, at fordelingen mellem interne og eksterne leverandører af genbrugsasfalt ligger imellem et forhold på 60:40 til 40:60. Genbrugsasfalt er en vare, der kan og bliver handlet på basis af udbud og ef-
3 terspørgsel. Afhængigt af lokale forhold og type og mængde af genbrug så oplyser et firma for eksempel, at det kan variere fra anlæg til anlæg hvor meget, der som ekstern kunde skal betales for at aflevere asfalten. Nogle steder kan det være gratis, mens det i enkelte tilfælde endda kan være tale om en vis betaling for det fra asfaltfirmaets side. Det typiske billede er nok især hvis der indleveret opbrudt asfalt i flager at den eksterne kunde skal betale en vis afgift, som materialerne pålignes til at dække de senere udgifter til knusning og anden håndtering før brug. Igennem de mange år er de eksterne kunder også blevet opdraget til, hvilke renhedskrav, der stilles til genbrugsasfalt. Hvis man har sammenblandet asfalten med jord eller andet bygningsaffald, vil læsset blive afvist ved visuel inspektion, hvorfor man pludselig står overfor at skulle bortskaffe et læs blandet bygningsaffald til en kontrolleret losseplads. Her virker altså igen det økonomiske våben til fordel for den miljømæssige rigtige genanvendelse. For kendte, eksterne kunder er der nu efter så mange års anvendelse tale om en forholdsvis beskeden modtagekontrol. Igen er det typisk opbrudte asfaltflager fra ledningsgrave, hvor hele asfaltopbygningen kommer med, der kan give anledning til, at læsset granskes mere nøje. Selv i disse tilfælde har de eksterne kunder lært lektien med hensyn til, hvad der kan håndteres. Beskedne mængder af rent grus, der hænger ved den gamle asfalt, kan som regel håndteres, men er der spor af gammel tjære-anvendelse, så er det den kontrollerede losseplads, der venter. Tjære er stort set den eneste reelle forurening af gammel asfalt, som kan forekomme i Danmark. Meldingen er, at man ved asfaltfabrikkerne måske finder tjæreforekomst en gang hvert tredje år. Hvis de yderst beskedne tjæremængder, som der er tale om, erkendes, hvilket typisk sker ved den karakteristiske lugt, så kan materialerne dog godt genbruges til varmblandet asfalt, hvis der bæres personlige værnemidler. Forekomsten er altså så sjælden, at nogen kemisk analyse af det indkomne materiale ikke finder sted. Igen er et godt kendskab til kilden vigtig, da der indtil videre ikke er fundet nogen god, sikker og hurtig metode til modtagekontrol. Håndtering af den modtagne asfalt Medmindre den afleverede genbrugsasfalt stammer fra en selektiv fræsning af en større mængde af ensartet slidlagsmateriale, som det kan betale sig at holde separat, så køres ellers al indleveret materiale sammen i en stor stak. Selv materialer, der indeholder polymermodificeret bindemiddel, kan det ikke betale sig at holde separat. Indtil videre skyldes dette forhold, at selv om mange belægninger udføres med forskellige modificeringer, ja så er de netop forskellige Dernæst har holdbarheden af dem betydet, at forholdsvis få er kommet tilbage til asfaltværkerne til oparbejdning. Det Figur 1 Stak af alle typer gammel asfalt anslås, at andelen af modificeret genbrugsasfalt maksimalt er 2 % i dag. Catch 22 eller Hønen og ægget En gang årligt hyres en underleverandør ind til at oparbejde genbrugsasfalten. Det er typisk en nedbrydningsentreprenør, som kommer med transportabelt materiel, som knuser og sigter én fraktion ud, som bringes under tag for at minimere vandindholdet. Da al genbrugsasfalt er blandet sammen, fremstilles sædvanligvis en 0/16 mm fraktion. Denne fraktion umuliggør faktisk alene på grund af størrelsen anvendelse til slidlagsmaterialer. Dernæst vil den meget sandsynligt indeholde stenmaterialer fra grus, som bygherrerne ikke vil have i deres slidlag på grund af risiko for springere (frostfarlige sten). Mange af de slidlag, som produceres nu, indeholder flere funktionaliteter, hvor en af de vigtigere er støjreducerende egenskaber. Disse hænger sammen med en lille maksimal kornstørrelse
4 og en meget specifik kornstørrelsesfordeling for at skabe den ønskede overfladetekstur. Det betyder, at næsten uanset hvad man gør med hensyn til knusning/sigtning af specielle små fraktioner, så vil man aldrig kunne komme til at bruge disse til støjreducerende slidlag. Der er et andet forhold, som også spiller ind. Ved oparbejdning har det aldrig været meningen, at man direkte skulle ind og knuse stenmaterialet, men bare brække klumperne i bitumenmørtlen. Hvis man ved oparbejdning vil sigte sig frem til en 0/6 mm fraktion, så vil den være så mørtelrig, at den alene på grund af egenvægten vil kage sammen til klumper ved kortvarig lagring. Det sker typisk, når bitumenprocenten i denne fraktion kommer over 5,0 %. Klumperne vil ikke nå at blive splittet ad i blandingsprocessen men til dels passere igennem, hvilket medfører inhomogene blandinger og kvalitetsproblemer. Genbrugsasfalt vil enten stamme fra fræst asfaltbelægning eller fra asfaltflager nedknust ved oparbejdningen. I alle tilfælde vil disse processer betyde, at der produceres mere finstof, end der var oprindeligt. Finstoffet vil jo følge med til den endelige belægning, og mange massetyper til slidlag er faktisk kendetegnet ved at have et beskedent indhold heraf. Tætgraderet asfaltbeton med stor maksimal kornstørrelse til slidlag er jo ikke så efterspurgt en artikel mere. Finstoffet sætter altså ofte en meget hurtig begrænsning for hvor store genbrugsprocenter, der kan opnås i slidlag. Den tidligere omtalte 0/16 mm fraktion fremstillet af en skøn blanding af al indleveret genbrug indeholder mange praktiske fordele. Den vil næsten naturligt være født med en bitumenprocent på 4,0 til 4,5 %. Det betyder, at den ikke vil være så mørtelrig, at den kager sammen. I forhold til den europæiske produktstandard for genbrugsasfalt, EN , og CE-mærkning af asfalt, hvor det indgår, så er det meget væsentligt for det medfølgende analysearbejde, hvis genbrugsasfalten er så homogen som mulig. Med den alder, som danske asfaltmaterialer har, når de genbruges, skulle man egentlig tro, at man stod overfor en meget hård og sprød bitumen. Meldingerne er, at penetrationen ofte ligger omkring 60 x 0,1 mm, hvilket vil sige, at der næsten ikke skal tilsættes særlig bløde bitumener, for at genbrugsasfalten kan benyttes til GAB bærelag. Det skyldes, at der også indgår en del gamle pulverasfalt slidlag, som alt andet lige er med til at trække penetrationen opad. Kapitel 5 godkendelse Mange forhold, som har indflydelse på muligheden for anvendelse af genbrugsasfalt, bliver - som al anden aktivitet på asfaltværkerne - reguleret via den opnåede Kapitel 5 godkendelse. Her skal blot fremhæves en enkelt ting, nemlig størrelsen af midlertidige oplag genbrugsasfalt. Der er selvfølgelig nogle praktiske arealmæssige begrænsninger for, hvor mange forskellige typer af genbrugsasfalt, som entreprenører i givet fald kunne opsortere indkomne materialer i. Dette ville jo blive nødvendigt, hvis økonomisk rentable produktionsmængder af til eksempel polymermodificeret slidlag kunne samles til anvendelse til nye slidlag med en høj genbrugsprocent. Der sættes i Kapitel 5 godkendelsen en maksimumsgrænse for midlertidig oplag, som er afhængigt af de lokale forhold. Mængderne kan derfor variere meget (fra tons), men en typisk værdi er omkring tons. En asfaltproducent fortæller med baggrund i et anlæg med en tilladelse til tons, er der måske en årlig omsætning på tons. Samtidigt bevæger man sig hele tiden tæt på maksimumsgrænsen. Da der løbende vil være en del materiale bundet i den ikke-oparbejdede lagerstak, så betyder det, at entreprenøren måske flere gange om året bliver nødt til ved bortsalg som ubundet materiale at downgrade genbrugsasfalt til en anvendelse, hvorfra de indeholdte værdier ikke udnyttes til fulde. Der kan dog også være specielle partier af genbrugsasfalt, som entreprenøren af den ene eller anden kvalitetsmæssige årsag ikke ønsker genanvendt til ny varmblandet asfalt.
5 Videre analyser af besvarelserne I den kommende tid vil der ske en yderligere analyse og sammenstilling af de mange detaljerede besvarelser, hvoraf der her kun er taget et mindre uddrag. På basis af besvarelserne fra alle de undersøgte lande vil partnerne i WP4 i Re-Road projektet prøvede at dykke yderligere ned i nogle specifikke cases for blandt andet at afsøge mulighederne for input til livs cyklus analyser, som en anden del af projektet beskæftiger sig med i WP3.
Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk
Genbrugsasfalt Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der opsamles meget større mængder genbrugsasfalt i Danmark end asfaltbranchen forbruger i nye asfaltprodukter. Ved en større sortering
Læs mereAsfalt Visioner april 2017 Visionær anvendelse af genbrug i asfalt
Visionær anvendelse af Ole Grann Andersson Faglig leder Teknologisk Institut Hvorfor genbruge asfalt? Miljørigtig løsning! Asfalt: Stenmateriale + filler + bitumen: Kan genbruges 100 %. Reduceret råstofimport
Læs merePerspektiver for asfaltbranchen og historien om asfaltgenbrug i Danmark
Perspektiver for asfaltbranchen og historien om asfaltgenbrug i Danmark Konference om cirkulær asfalt 23. januar 2019 Teknisk koordinator Uno Helk, Asfaltindustrien Indhold Baggrund Status Muligheder Udfordringer
Læs mereCIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK
CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK MUDP-Projekt af Ole Grann Andersson Faglig leder, Teknologisk Institut Cirkulær Asfaltproduktion i Danmark MUDP-projekt (Miljøstyrelsen, 2014) Lemminkäinen (ansøger),
Læs mereBitumenstabiliserede bærelag
Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere
Læs mereCIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK - VEJLEDNING TIL MERE BÆREDYGTIGE ASFALTVEJE MED ØGET GENBRUG!
CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK - VEJLEDNING TIL MERE BÆREDYGTIGE ASFALTVEJE MED ØGET GENBRUG! Indhold Kortfattet vejledning fra det af Miljøstyrelsen støttede udviklingsprojekt med deltagelse af YIT
Læs mereUdbuds- og anlægsforskrifter. Varmblandet asfalt. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Revisionshæfte
Udbuds- og anlægsforskrifter Varmblandet asfalt Maj 2004 Erstatter Nov. 2003 Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Revisionshæfte Forord Herværende revision af AAB Varmblandet asfalt nov. 1998 er gældende
Læs mereHøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.
HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der
Læs mereHvordan implementeres resultaterne på statsvejene? Erik Nielsen Befæstelser, Vejdirektoratet
Hvordan implementeres resultaterne på statsvejene? Erik Nielsen Befæstelser, Vejdirektoratet Intro Outtro Danmark og holdningen til genbrug/genanvendelse Danmarks historiske råstofudfordring Udfordringen
Læs mereVarmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002
Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,
Læs mereGrønne, bæredygtige slid-/ bindelag med genbrug
Grønne, bæredygtige slid-/ bindelag med genbrug Præsentation af resultaterne fra FoU projektet CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK MUDP-Projekt Baggrund, genbrug Generelt fokus: Bæredygtige løsninger -
Læs mereSkån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer
Skån naturen og spar penge GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Genbrugsmaterialer er et bedre, mere rentabelt og miljørigtigt alternativ til traditionelle råstoffer LAD OS SPARE
Læs mereWarm Mix Asfalt i Danmark. Vejforum Erik Olesen, Vejrirektoratet
Vejforum 2011 Erik Olesen, Vejrirektoratet Warm Mix Asfalt er en teknologi Hvor asfalt fremstilles ved lavere temperatur end traditionelt asfalt. Temperaturen er reduceret 20 40 C Energiforbruget er reduceret
Læs mereTB-k (tyndlagsbelægninger)
TB-k (tyndlagsbelægninger) Af Teknisk Chef Poul Henning Jensen, phj@pankas.dk Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk Introduktion Tyndlagsbelægninger af kombinationstypen også benævnt TB-k belægninger
Læs mereAffræsning af asfalt med fokus på genbrug i nye bæredygtige slidlag
GENANVENDELSE Affræsning af asfalt med fokus på genbrug i nye bæredygtige slidlag Når et udslidt asfaltslidlag skal fornyes, er det almindeligt, at det bortfræses til opnåelse af passende lysningshøjde
Læs mereModificering af asfalt, 15 års erfaringer
Modificering af asfalt, 15 års erfaringer Produktchef Bjarne Bo Jensen, NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Modificeret bitumen har været kendt og anvendt gennem mange år på det danske vejnet. På små jobs kan det
Læs mereAnvendelse, krav og erfaringer i Danmark Poul Henning Jensen Pankas A/S
Modificeret bitumen i asfaltbelægninger Anvendelse, krav og erfaringer i Danmark Poul Henning Jensen Pankas A/S Pankas A/S Internationalt Dansk ejet koncern med hovedkvarter i KBH Omsætning i 2008 ca.
Læs mereCirkulær Asfaltproduktion i Danmark
Konference 23. januar 2019 i Danmark Præsentation af projektets mål og resultater, herunder ny mini-vejledning v/ projektleder Ole Grann Andersson Seniorspecialist, Teknologisk Institut Projektet i Danmark
Læs mereBæredygtig. asfalt. Genbrug. Genbrug. Genbrug
Bæredygtig asfalt Genbrug Genbrug Genbrug Tendenser i samfundet I det moderne samfund tilstræber man i høj grad at spare på naturressourcerne. Genbrug af materialer og produkter er noget, der prioriteres
Læs mereOptimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger
Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:
Læs mereDemonstration 08 evaluering og planer
Demonstration 08 evaluering og planer Fremtidens Vej skal være holdbar, vedligeholdelses- og miljøvenlig og så vidt muligt bygget af lokale råstoffer. Grundlaget for dagens vejbygning er skabt gennem erfaringer
Læs mereASFALTARBEJDER 2019 HERNING KOMMUNE
RETTELSESBLAD 3 31-03-2019 SPØRGSMÅL OG SVAR VEDRØRENDE UDBUDSMATERIALE ASFALTABREJDER 2019, HERNING KOMMUNE ASFALTARBEJDER 2019 HERNING KOMMUNE Spørgsmål Stabilgrus (SG) og forarbejder inden asfaltudlægning
Læs mereTrends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg
Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg 16.05.2013 Trends indenfor asfaltbelægninger i Danmark Februar Marts April Maj Maj Maj Maj Arbejdsproces : Drøftelse
Læs mereOpbygning af vejregler. Vejregelportalen
SIDE Tilsyn og kontrol med asfaltarbejder Vejregler SIDE Opbygning af vejregler Vejregler Jura Teknik Økonomi AB9 SB TAB AAB SAB TBL TAG SAB-P SAB-P TBL-P TAG-P SIDE 3 Vejregelportalen Vejreglerne og udbudsforskrifterne
Læs mereDer skal bedre styr på byggeaffald. v/anke Oberender, centerleder, VHGB 6. december 2017, Vejforum
Der skal bedre styr på byggeaffald v/anke Oberender, centerleder, VHGB 6. december 2017, Vejforum Baggrund for etablering af VHGB Øget markedsfokus på bæredygtigt byggeri Øget politisk fokus på cirkulær
Læs mereEnergibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb
Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse
Læs mereFakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer
Fakta De danske vejregler består af en almindelig arbejdsbeskrivelse og en vejledning. I Vejledningen findes anvisninger for valg af lagtykkelser på. For pulverasfalt, som er et slidlagsmateriale med en
Læs mereASFALTARBEJDER 2019 HERNING KOMMUNE
RETTELSESBLAD 2 28-03-2019 SPØRGSMÅL OG SVAR VEDRØRENDE UDBUDSMATERIALE ASFALTABREJDER 2019, HERNING KOMMUNE ASFALTARBEJDER 2019 HERNING KOMMUNE Spørgsmål Stabilgrus (SG) og forarbejder inden asfaltudlægning
Læs mereGenbrug af vejmaterialer til nye veje. Finn Thøgersen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut
Genbrug af vejmaterialer til nye veje Finn Thøgersen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut DIRECT-MAT DIsmantling and RECycling Techniques for road MATerials - sharing knowledge and practices 7. rammeprogram
Læs mereTilsyn og kontrol med asfaltarbejder Varmblandet asfalt. Bundne materialer. Asfalt. Produktion af asfalt
Tilsyn og kontrol med asfaltarbejder Varmblandet asfalt Produktion af asfalt 1 Bundne materialer Stenmaterialer Filler Bitumen Krav til asfaltmaterialer 2 Asfalt 3 1 Granit Stenmaterialer Knust Sigtning
Læs mereNCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible
NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver
Læs mereNCC Recycling. Asfalt forever. zdatum NCC AB 1
NCC Recycling Asfalt forever zdatum NCC AB 1 Agenda okort om NCC oeu s affaldsdirektiv ohvad gør vi i Danmark? oncc Recycling vores bidrag ospørgsmål til debat zdatum NCC AB 2 Nordisk leder i byggeri og
Læs mereTeknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning
NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk
Læs mereGenanvendelse af tagpap
«From Roof to Road» Innovative recycling of bitumen felt roofing material Genanvendelse af tagpap Karsten Rasmussen 11. maj 2012 1 Workshop genanvendelse af tagpap Indhold Historien Konceptet Udfordringerne
Læs mereAsfaltsamarbejde går nye veje. - Birthe Dilling Berg Frederikshavn kommune - Martin Korsgaard Colas Danmark A/S
Asfaltsamarbejde går nye veje - Birthe Dilling Berg Frederikshavn kommune - Martin Korsgaard Colas Danmark A/S En fortælling om Asfaltudbud traditionelt Der må gøres noget andet Det nye udbud Hvad har
Læs mereAsfaltbeton- og Pulverasfaltslidlag
Afsnit 4.1 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Asfaltbeton og Pulverasfaltslidlag Asfaltbeton (AB) og Pulverasfalt (PA) er bituminøse belægningsprodukter, der er velegnede som slidlag på et bredt udsnit af færdselsarealer,
Læs mereGenanvendelse af asfalt som råmateriale i Koldblandet asfalt
Genanvendelse af asfalt som råmateriale i Koldblandet asfalt RGS 90 har i samarbejde med Vejteknisk Institut og Nordisk Vejteknologi as gennemført et udviklingsarbejde og herunder udført en række fuldskalatestforsøg,der
Læs mereGenanvendt beton: Hvad er op og ned? November 2017
Genanvendt beton: Hvad er op og ned? November 2017 2 #1 Hvorfor beskæftiger betonbranchen sig med genanvendelse nu? Branchen har set på dette i årevis, ja årtier, men incitamenterne (efterspørgslen) har
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.4.2012 C(2012) 2384 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 18.4.2012 om fastlæggelse af et spørgeskema til medlemsstaternes rapporter om gennemførelsen af
Læs mere1. Formål. 2. Metode. Survey: Legetøjsregler
04.06.14 Afrapportering Side 1 af 6 Survey: Legetøjsregler 1. Formål Formålet med nulpunktsmålingen er at afdække vidensniveauet og informationsbehovet om reglerne for legetøj hos fabrikanter, importører,
Læs mereUdbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde
Læs mereUDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING
UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,
Læs mereSILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt
Vejbelægninger SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt Som led i de fortsatte bestræbelser på at udvikle og optimere støjdæmpende belægninger er der gennemført et EU forsknings- og udviklingsprojekt,
Læs mereVejforum 2005, program nr. 34
Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge
Læs mereLivscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg
Livscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg Knud A. Pihl Specialkonsulent, civilingeniør Vejdirektoratet; Vejteknisk Institut kap@vd.dk Sammendrag Livscyklusvurdering (forkortet LCA) er et værktøj, som kan
Læs mereSurvey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil
04.06.14 Afrapportering Side 1 af 6 Survey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil 1. Formål Formålet med nulpunktsmålingen er at afdække vidensniveauet og informationsbehovet om reglerne
Læs mereHvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90
Temadag om bygge- og anlægsaffald 21. oktober 2014 Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90
Læs mereBeregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde
Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,
Læs mereCO 2 -opgørelse 2007/08/09
CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs merePARADIGME FOR SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE STØJREDUCERENDE SLIDLAG, SRS (SAB-P) UDBUD MARTS 2013
PARADIGME FOR SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE STØJREDUCERENDE SLIDLAG, (SAB-P) UDBUD MARTS 2013 STØJREDUCERENDE SLIDLAG, (SAB-P) 2 STØJREDUCERENDE SLIDLAG, (SAB-P) Dette paradigme for Særlig arbejdsbeskrivelse
Læs mereNY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE
NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej
Læs mereNogen af de skærpede krav blev gennemgået, der henvises til SAB.
Ek se m pe l 2 af 7 1. Orientering KRA indledte mødet med at orientere om projektet i hovedtræk. Entreprisen Omfatter ca. 12,6 km motorvej + 12 ramper, 2 rastepladsanlæg, 1 rundkørsel + skærende veje.
Læs mereAnvendelse af forskellige reparationsmetoder på vejnettet
Ole Olsen Fagkoordinator Vejdirektoratet, Driftsafd. Syddanmark oo@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk www.ncc.dk Anvendelse af forskellige reparationsmetoder
Læs mereVed at implementere disse teknologier, har Honda foretaget følgende forbedringer:
Honda's filosofi Honda har i mange år været i front, når det drejer sig om miljøhensyn, og har været sig sit ansvar som global bilproducent bevidst. Honda har taget arbejdet med at minimere bilernes påvirkning
Læs mereGrusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:
Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.
Læs mereGenanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald
Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for
Læs mereVejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21
Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Af H J Ertman Larsen, Leder af Asfaltafdelingen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, hje,@vd. Abstract Vejregelgruppe U.21 er
Læs mereStøjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed
Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.
Læs mereUDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING
UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,
Læs mereStillingsbeskrivelse Matchprofil Interview Ansættelse & Introduktion Opfølgning
JOBMAPPE Stillingsbeskrivelse Matchprofil Interview Ansættelse & Introduktion Opfølgning Det ledige job: Valgt rekruttering Opslået pr.: " Online Rekruttering (CV + Annonce) Besættes inden: " Annonce Ansvarlig
Læs mereVEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse
VEJLEDNING Vejledning til konsortiedannelse 17082016 Vejledning til konsortiedannelse Indledning SKI udbyder rammeaftaler på vegne af det offentlige Danmark. Vores hovedopgave er at tilvejebringe rammeaftaler
Læs mereÆRØ KOMMUNES AFFALDSANLÆG
ÆRØ KOMMUNES AFFALDSANLÆG BETINGELSER VEDR. UDBUD AF DRIFT AF ÆRØ KOMMUNES AFFALDSANLÆG Husmarken 2A, Tranderup, 5970 Ærøskøbing. 09.06.2016 Betingelser vedr. udbud af drift af Ærø Kommunes Affaldsanlæg
Læs merebindemidler og klæbemidler - veje
specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål bindemidler og klæbemidler - veje UDBUD februar 2011 VejREGLER UDBUDSFORSKRIFT VEJE BINDEMIDLER OG KLÆBEMIDLER Specifikationer for bituminøse bindemidler
Læs mereRapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning
Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup
Læs mereSamarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer
Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af
Læs mereGÅRSDAGENS AFFALDSSEKTOR ER MORGENDAGENS RÅSTOFPRODUCENTER
GÅRSDAGENS AFFALDSSEKTOR ER MORGENDAGENS RÅSTOFPRODUCENTER Jette Bjerre Hansen, DAKOFA Dansk Betonforenings møde d. 8. november 2017 Anvendelse af genbrugsbeton DAKOFA Dansk Kompetencecenter for Affald
Læs mereKøbenhavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud.
Udbudsbetingelser vedrørende annoncering af Tour de SUF Sundheds- og Omsorgsforvaltningen annoncerer her kontrakt om opgaver vedrørende gennemførelse af personalefest den 21. september 2012 - Tour de SUF
Læs mereDeformation og High Modulus Asphalt Status i Danmark. Erik Nielsen, Vejdirektoratet, Danmark
Deformation og High Modulus Asphalt Status i Danmark Erik Nielsen, Vejdirektoratet, Danmark Oversigt Deformation dansk definition af sporkøring Status i dag en funktion af historisk udvikling RST målinger
Læs mereUdbudsforskrifter for Kalkstabilisering
Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige
Læs mereRevner i slidlagsbelægning.
Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.
Læs mereØget genanvendelse af gasbeton og sanitet
Øget genanvendelse af gasbeton og sanitet Statusrapport November 2013 Danwaste Consult ApS Nordsøvej 4 2150 Nordhavn Tlf: 33 66 30 63 Indhold 1 Indledning 1 2 Interview af parterne 1 2.1 Farum Sten & Grus
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereFunktionalligninger. Anders Schack-Nielsen. 25. februar 2007
Funktionalligninger Anders Schack-Nielsen 5. februar 007 Disse noter er en introduktion til funktionalligninger. En funktionalligning er en ligning (eller et ligningssystem) hvor den ubekendte er en funktion.
Læs mere2 Markedsundersøgelse
2 Markedsundersøgelse Når man overvejer at lancere et nyt produkt, er det nødvendigt at foretage en undersøgelse af markedet, så man kan danne sig et overblik over de muligheder markedet byder på, og de
Læs mereDel 1. Stikprøvekontrol af asfalt slidlag
Del 1. Stikprøvekontrol af asfalt slidlag Vejteknisk Institut har foretaget stikprøvekontrol under udlægningen af 80 kg/m 2 slidlag på en to-sporet landevej med en samlet bredde på 8 m. Slidlaget er udført
Læs meremed cementbundne bærelag
Vejdirektoratets erfaringer med cementbundne bærelag Udviklingsprojekt 2003-2004 Demonstrationsprojekt Høgild 2005-2008 Finn Thøgersen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Definition Halvstiv belægning
Læs merePRODUKTIONSSTYRING FOR SAND, GRUS OG STEN TIL VEJBYGNING
UDBUDSFORSKRIFT VEJE PRODUKTIONSSTYRING FOR SAND, GRUS OG STEN TIL VEJBYGNING ERFARINGSOPSAMLING Svarfrist den 31.12.2006 December 2005 erstatter Oktober 2001 Vejregelrådet INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1.
Læs mereUponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand
Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør
Læs mereDAKOFA konference 29. maj 2018
DAKOFA konference 29. maj 2018 Erfaringer og resultater fra Cirkulær forretning for DM&E Entreprenør V/ Søren Christensen, DM&E for DM&E Entreprenør - Gør branchen fremtidssikret Agenda Kort om Cirkulær
Læs mereGenerel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder
Anlæg & Fornyelse Generel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder (GAB Asfalt) Filnavn: GAB Asfalt_udg 1.docx Udgave nr.: 1 Dato: 16.07.2009 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: BCA JEC LAFO GAB
Læs mereCirkulær Kemi selvfølgelig
Cirkulær Kemi selvfølgelig Som verdens største distributør af kemikalier, så har vi en umiddelbar tilgang og vigtig rolle i, at være innovative og gå i dialog med vores kunder omkring muligheder for ressource
Læs mereFødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM
Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal
Læs mereOptimering af bæredygtighed i asfaltrecepter
Optimering af bæredygtighed i asfaltrecepter Bjarne Bo Lund-Jensen Produktchef, NCC Industry A/S Optimering af bæredygtighed i asfaltrecepter 1 Indhold 1. Hvad kan bidrage til mere bæredygtighed i asfalt
Læs mereHelhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering (Masse håndtering) Helhedsorienteret, bæredygtig jordhåndtering
Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering (Masse håndtering) 1 Overskudsjord (masser) er en ressource 2 Overskudsjord (masser) er en ressource 3 Disposition Vision og mål for at arbejde med genanvendelse
Læs mereBilag 6 Baggrund fordele rationaler
Bilag 6 Baggrund fordele rationaler 1.1. Hvorfor en sammenlægning 1.2. Hvad gør vi Beslutningen om indgåelsen af nærværende sammenlægning af nomi, NVR og 4-S i DNS I/S (arbejdstitel for Det Nye Selskab)
Læs mereHvordan udbyder man støjreducerende slidlag (SRS)
Hvordan udbyder man støjreducerende slidlag (SRS) Metode til klassifikation af SRS Ved: Mikael Thau, LOTCON Dansk model for udbud af SRS Ved: Ole Olsen, Ribe Amt Metode til klassifikation af SRS ved Mikael
Læs mereDen Dataansvarlige og Databehandleren benævnes herefter samlet "Parter" og hver for sig "Part".
DATABEHANDLERAFTALE mellem KUNDEN (som defineret i punkt 2 nedenfor) (den "Dataansvarlige") og TECHEM DANMARK A/S CVR-nr. 29 41 69 82 Trindsøvej 7 A-B 8000 Aarhus C ("Databehandleren") Den Dataansvarlige
Læs mereROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner
Læs mereVIBORG KOMMUNE RAMMEUDBUD NYE ASFALTBELÆGNINGER MED VARMBLANDET ASFALT TILBUDSLISTE
VIBORG KOMMUNE RAMMEUDBUD NYE ASFALTBELÆGNINGER MED VARMBLANDET ASFALT TILBUDSLISTE Udbud Februar 2017 RAMMEUDBUD NYE ASFALTBELÆGNINGER MED VARMBLANDET ASFALT VIBORG KOMMUNE Undertegnede Entreprenør tilbyder
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereBetingelser om udbud og tilbud
Betingelser om udbud og tilbud Levering af GNSS-modtagere August 2015 Indhold 1. ALMENT... 4 2. ORIENTERING... 4 3. UDBUDSFORRETNINGEN... 4 3.1 Udbudsform... 4 3.2 Udbudsmaterialet... 4 3.3 Udvælgelse...
Læs mereStøjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse
Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,
Læs mereReglerne om bygge- og anlægsaffald i det kommunale system
Reglerne om bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Temadag om bygge- og anlægsaffald på genbrugspladser Funktionsleder Niels Bukholt Oversigt Baggrunden for reglerne Reglerne om sortering af byggeaffald
Læs mereErhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011
Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011 Vi kontrollerer, om de fritbærende undertagsprodukter, du sælger eller anvender, er CE-mærkede, og om de egenskaber, der kræves i
Læs mereFordele og ulemper ved aktuelle slidlagsalternativer 13. september 2018 Vores reference:
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 7220 7207 F +45 7242 8900 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Stevns Kommune Slidlagsfornyelse på kommunens veje Fordele og ulemper ved aktuelle slidlagsalternativer
Læs mereSupplerende bestemmelser for certificering af produktionsstyring for grusmaterialer til brug i permeable bærelag
Side 1 af 6 SUPPLERENDE BESTEMMELSER FOR CERTIFICERING AF PRODUKTIONSSTYRING FOR GRUSMATERIALER TIL BRUG I PERMEABLE BÆRELAG Præambel Denne certificeringsordning er frivillig og giver producenter mulighed
Læs mere