Vejforum 2005, program nr. 34
|
|
- Anton Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge den kendte VI-teknik med analyse af tynd- og planslib. Det Tekniske Universitet i Delft har en CT-skanner, som VI har fået mulighed for at bruge i et samarbejde med det hollandske Road and Hydraulic Engineering Institute (DWW). Teknikken anvendes normalt til skanning af patienter på sygehuse, men kan nu også anvendes til at analysere borekerner - uden at man behøver at skære i patienten. Ved at kombinere CT-skanningens overblik med detaljerne fra analysen af tyndog planslib har vejsektoren et stærkt værktøj til den videre forskning i vejmaterialer. Tilstopning af drænasfalt Drænasfalt blev introduceret i Holland i begyndelsen af firserne, og i 1987 blev det besluttet at anvende drænasfalt på alle overordnede veje i Holland på i alt omkring km. Den gennemsnitlige levetid af drænasfalt i Holland er år og den væsentligste årsag til nedbrydningen er stentab og hærdning af bindemidlet. Det høje hulrum reducerer den støj, der udsendes ved kontakten mellem dæk og vejbane og holder vejoverfladen tør, når det regner. Disse positive effekter aftager med tiden, da hulrummet bliver tilstoppet. Det er muligt at rense hulrummet med vand under højt tryk, men man opnår ikke altid den ønskede effekt på tilstopningen. Figur 1. Borekerner af drænasfalt fra hollandske motorveje (øverst tv.) undersøges i en CT-skanner (øverst th.). Resultater af skanningen kan ses som en 3D-model af asfaltkernen (nederst tv.). Kernerne skæres bagefter ud til tynd- og planslib på VI (nederst th.).
2 På den hollandske motorvej A12 er der brugt en to-lags drænasfalt for at dæmpe støjen og øge vejens kapacitet i vådt føre. Med to-lags drænasfalt har man forsøgt at optimere støjdæmpningen og samtidig forhindre tilstopning. Det øverste lag er finkornet og virker som en si, der forhindrer tilstopningen af det nederste, grovkornede lag. Hvis man renser det øverste lag jævnligt er det muligt at bevare støjdæmpningen. Det er dog afgørende at kunne se hvordan, hvor og hvornår en drænasfalt stopper til, og om det hjælper at rense den. Det er muligt at se det i en CT-skanner. Hvad kan en CT-skanner? En CT-skanner bruges normalt til at skanne mennesker. En traditionel røntgenundersøgelse giver et billede af væv, fedt, luft og knogler i ét plan. Her er det ikke er muligt at skelne strukturer, der ligger dækket bag eksempelvis knogler eller på anden vis er dækket af røntgentæt materiale. CT Computer-Tomografi danner til gengæld en række røntgenbilleder, der er optaget som tværsnit gennem hoved, krop eller lemmer. Hvert snit, eller billede, er lavet med få millimeters tykkelse og afstand. Man kan populært sige, at kroppen snittes i skiver som på en pålægsmaskine. De mange billeder kan man derefter vurdere enkeltvis eller bearbejde med computeren og sætte dem sammen til et tredimensionalt billede, hvor patienten kan studeres fra alle sider. Hvis patienten er en kerne af drænasfalt, kan man derfor se sten og bindemiddel - og dermed se porerne i kernen i tre dimensioner. Der udsendes en række røntgenstråler samtidig fra forskellige vinkler. Efter at have passeret igennem kernen måles strålens styrke, der afhænger af densiteten af det materiale, den har passeret. En computer kan herefter beregne den relative densitet af materialerne i det skannede tværsnit og optegne et todimensionalt billede af det. Der dannes et sådant billede for hvert tværsnit, og disse billeder kan herefter sammensættes til et tredimensionalt billede, som kan betragtes fra alle sider. Det Tekniske Universitet i Delft har købt en brugt CT-skanner fra et hospital for at studere væsketransport i sandsten i forbindelse med olieefterforskning, men bruges også til skanning af asfaltkerner. Skanneren er opstillet i et rum isoleret med bly og er leveret med den software, der blev anvendt på hospitalet. Ved en prøvning skal man derfor indtaste personens navn, køn, alder mv. Det er altså op til brugeren at vurdere, om asfalt er af han- eller hunkøn. Der kan skannes omkring 10 kerner på en time. Kernerne kan med det hollandske udstyr maksimalt være 150 mm i diameter, da røntgenstrålen bremses betydeligt mere af stenmaterialet end af det menneskelige væv. Efter skanning af et tværsnit forskydes kernen 1 millimeter i længderetningen og et nyt tværsnit skannes. Der er principielt ingen grænse for kernens længde, og det er dermed muligt at skanne kerner fra alle almindeligt forekommende asfaltbelægninger. Det mindste element, der kan skelnes på det todimensionale billede af et tværsnit er 300 mikrometer. Opløsningen i hvert tværsnit er bestemt af røntgenstrålens styrke, der på det hollandske udstyr er 140 kev. Normalt optimeres skanneren til anvendelsen (hjerne, nyre, lever mv.), men da udstyret er købt brugt, har det ikke været muligt at foretage en sådan optimering til asfaltkerner, da udvikling og tilpasning af software til den type udstyr er meget kostbar. Det er muligt at købe CT-skannere, der er specielt udviklet til materialeprøvning og som har en bedre opløsning. Til sammenligning er det mindste element, der kan skelnes på et planslib typisk 15 mikrometer, og på et tyndslib omkring 1 mikrometer. Det dannede billede i CT-skanneren er altså ikke så detaljeret som ved tynd- og planslib, men man får et tredimensionalt billede med langt flere snit, der giver bedre samlet overblik over strukturen i asfalten uden at skære i kernen. De to teknikker supplerer således hinanden godt; CT-skanneren giver et overblik, og tynd- og planslibene viser detaljerne.
3 Figur 2. 3D-modeller af to borekerner fra motorvej A12 i Holland. En 7 år gammel tolags drænasfalt (til venstre) med tilstopning i det øverste lag og en ny tolags drænasfalt (til højre) uden tilstopninger. Et kik ind i patienten På den hollandske motorvej A12 er der boret kerner op i en ny og en 7 år gammel tolags drænasfaltbelægning. Kernerne er skannet i Holland i CT-skanneren og er derefter sendt til Vejteknisk Institut, hvor der er fremstillet tynd- og planslib. Ved at sammenligne de nye og de 7 år gamle kerner er det muligt at se, hvor der er sket en tilstopning af belægningen. Modellen giver således et godt overblik over porestrukturen i asfalten. På de to billeder i venstre side af figur 2 ses tydeligt tilstopning i det øverste lag af den 7 år gamle drænasfaltbelægning, mens der ikke ses nogen tilstopning i den nye tolags drænasfalt til højre i figur 2. På figur 3 ses den beregnede fordeling mellem tilslag, bitumenmørtel og hulrum i den tilstoppede drænasfaltbelægning til venstre, hvor der i det øverste lag er en betydeligt større andel af bitumenmørtel (som tilstopningen er en del af), mens dette ikke ses for den nye drænasfalt til højre. Figuren illustrerer hvor let eller vanskeligt det er for vand og luft at passere gennem lagene, selvom der selvfølgelig ikke er tale om én enkelt pore, som figuren antyder. På figur 4 ses billeder af det planslib, som blev fremstillet på VI af den CT-skannede kerne. Planslibet er 100 x 100 mm 2 og med mindste forstørrelse i mikroskopet bliver synsfeltet 20 x 15 mm 2 (billede 2 på figur 4). For at få et overblik kan man sætte flere billeder sammen. Billede 1 på figur 4 er sammensat af i alt 9 billeder, så man får et billede på 60 x 45 mm 2. Det er også muligt at se detaljer som vist på billede 3.
4 mm mm 10 Tilslag Mørtel Mørtel Tilslag Hulrum Hulrum Figur 3. Fordeling af tilslag, hulrum og bitumenmørtel for en 7 år gammel tolags drænasfaltbelægning (til venstre) med tilstopning i det øverste lag og en ny tolags drænasfalt (til højre) uden tilstopninger. Beregnede resultater fra 3D-modellen i figur 2. Det ses tydeligt, at opløsningen er bedre end på CT-skanningen. Det mindste element på billedet er 15 mikrometer, så det er muligt at skelne tilstopningen i det øverste lag drænasfalt fra den oprindelige bitumenmørtel, hvilket ikke var muligt på billederne fra CT-skanningen. Tilstopningen ses som blålige områder med mørtel mellem stenene, da de er mere porøse (og dermed bliver præget af hulrummenes klare blå farve) end den oprindelige bitumenmørtel. På figur 4 er også vist et eksempel på et planslib af den nye drænasfaltbelægning fremstillet uden fluorescens, så det er muligt at analysere strukturen i det modificerede bindemiddel i mikroskop med forstørrelser op til 250 gange. Det ses, at modificeringsmidlet (det gule) er pænt fordelt i mørtlen i midten, er koncentreret langs kanten af den øverste sten (den grønne), men helt mangler langs kanten af den nederste sten (her ses en helt sort hinde af rent bindemiddel). Mange nye muligheder Når man skal analysere årsagen til nedbrydningen af en belægning vil det ofte være nødvendigt at se på asfaltstrukturen i kerner, som tages ud af belægningen. På Vejteknisk Institut har man i mange år gjort det ved at fremstille tynd- og planslib og analysere disse i mikroskop. Det giver et meget detaljere billede af strukturen, men det kan være vanskeligt at danne sig et overblik, da antallet af tværsnit i en kerne er begrænset. Ved at foretage CT-skanninger af kernerne inden der fremstilles tynd- og planslib er det muligt både at få overblik og detaljer på den samme kerne. Alternativt kan man efter skanningen analysere kernerne med andre kendte asfalttekniske metoder. Teknikken skal bruges til at analysere over 100 hollandske borekerner for at finde en forklaring på, hvorfor nogle drænasfaltbelægninger får stentab, mens andre holder. Det skal også undersøges hvordan, hvor og hvornår en drænasfaltbelægning stopper til, og om det hjælper at rense den. Ved at kombinere CT-skanningens overblik med detaljerne fra analysen af tynd- og planslib har vi et stærkt værktøj til den videre forskning og mon ikke teknikken også kan bruges til at se på andre vejbelægninger - danske såvel som udenlandske.
5 2 b b c 1 a c Figur 4. Billeder af planslib (1-3) af en 7 år gammel tolags drænasfaltbelægning fra motorvej A12 i Holland (samme kerne som i figur 1-3). 1) Oversigt sammensat af 9 stk. 20 x 15 mm 2 billeder; 2) Udsnit af 1) med et enkelt synsfelt på 20 x 15 mm 2 ; 3) Udsnit af 2) med et synsfelt på ca. 5 x 6 mm 2. I figurens øverste højre side ses billeder af tyndslib (a-c) af en ny tolags drænasfalt a) Tyndslib 30 x 45 mm 2 ; b) 100 gange forstørrelse c) 250 gange forstørrelse. Internationalt forskningsprojekt Vejteknisk Institut (VI) startede i begyndelsen af 2004 et formelt samarbejde med det hollandske Road and Hydraulic Engineering Institute (DWW). Samarbejdet gennemføres inden for rammerne af det hollandske Noise Innovation Program (IPG-programmet) som omtalt i Dansk Vejtidsskrift 2004/04. I tre af de aftalte projekter Ravelling of porous asphalt pavements, Modified bitumen used for porous pavements og Clogging of porous pavements er en væsentlig del af arbejdet at analysere borekerner fra hollandske drænasfaltbelægninger. Det overordnede mål med projekterne er at forstå årsagen til det stentab og tilstopning, som er den væsentligste grund til den relativt korte holdbarhed af drænasfalt. Det er kendt, at ældning og udvaskning af bindemidlet er de væsentligste årsager til stentabet, og det forventes at man kan se effekten heraf i drænasfaltens mikrostruktur og dermed identificere de parametre, der er vigtige for opnå en holdbar drænasfaltbelægning.
Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed
Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.
Læs mereOptimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger
Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:
Læs mereStøjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse
Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,
Læs mereCooee - CO2 emission reduction by exploitation of rolling resistance modelling of pavements
Cooee - CO2 emission reduction by exploitation of rolling resistance modelling of pavements Cooee projektet er et samarbejdsprojekt mellem Roskilde Universitetet, DTU-BYG, NCC Roads og Vejdirektoratet.
Læs mereUDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING
UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,
Læs mereSILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt
Vejbelægninger SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt Som led i de fortsatte bestræbelser på at udvikle og optimere støjdæmpende belægninger er der gennemført et EU forsknings- og udviklingsprojekt,
Læs mereHøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.
HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der
Læs mereNYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER
NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER Seniorforsker Hans Bendtsen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1020 København K Tel: 33 93 33 38, Fax: 33 93 07 12 E-mail:
Læs mereStabilitet og holdbarhed af danske asfaltbelægninger
Stabilitet og holdbarhed af danske asfaltbelægninger Nordisk Vejteknisk Forbund - udvalg 33 Tromsø, Norge 1-3. juli 2001 Akademiingeniør, Jørn Raaberg Materiale- og miljøafdelingen Vejteknisk Institut
Læs mereVejforum 2017 B7: Klimavej. KLIMAVEJEN Nyt multifunktionelt belægningskoncept Ole Grann Andersson Teknologisk Institut
Vejforum 2017 B7: Klimavej KLIMAVEJEN Nyt multifunktionelt belægningskoncept Ole Grann Andersson Teknologisk Institut KLIMAVEJEN Flerårigt projekt (2014-17), støttet af Miljøstyrelsen (MUDP) Mål: Nyt multifunktionelt
Læs mereHoldbarhed af Drænasfalt
Holdbarhed af Drænasfalt Vejteknisk Institut Rapport 139 2005 Vejdirektoratet Guldalderen 12 Postbox 235 2640 Hedehusene Tlf.: 4630 7000 Fax.: 4630 7105 Titel Drænasfalt af Drænasfalt Dato Januar 2005
Læs mereDel 1. Stikprøvekontrol af asfalt slidlag
Del 1. Stikprøvekontrol af asfalt slidlag Vejteknisk Institut har foretaget stikprøvekontrol under udlægningen af 80 kg/m 2 slidlag på en to-sporet landevej med en samlet bredde på 8 m. Slidlaget er udført
Læs mereUDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING
UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,
Læs mereStyrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Læs mereUndersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse
1 Torben Seir Hansen H.P. Christensensvej 1 3000 Helsingør tsh@seir-analyse.dk Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse Baggrund Formålet med at analysere en ældre puds eller mørtel udspringer
Læs mereStøjreduktion Kan opnås ved: Ændring opleves som: Fjerne 25 % af trafikken eller Sænke hastigheden med 10 km/t
Støjreduktion Støjreduktion Kan opnås ved: Ændring opleves som: 1 db 2 db 3 db Fjerne 25 % af trafikken eller Sænke hastigheden med 10 km/t Fjerne 35 % af trafikken eller Sænke hastigheden med 10 20 km/t
Læs meremed cementbundne bærelag
Vejdirektoratets erfaringer med cementbundne bærelag Udviklingsprojekt 2003-2004 Demonstrationsprojekt Høgild 2005-2008 Finn Thøgersen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Definition Halvstiv belægning
Læs mereBeregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde
Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,
Læs mereStøjreducerende asfalt, international status. Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet Vejteknisk Institut
Støjreducerende asfalt, international status Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Trafikdage på AUC 28-29 august 2006 Hvem er VI? Asfaltafdelingen (FPA) Hans Jørgen Ertman Larsen
Læs mereFakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer
Fakta De danske vejregler består af en almindelig arbejdsbeskrivelse og en vejledning. I Vejledningen findes anvisninger for valg af lagtykkelser på. For pulverasfalt, som er et slidlagsmateriale med en
Læs mereGrusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:
Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.
Læs mereHøringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om handlingsplan for vejstøj Sekretariatet for Nørrebro Lokaludvalg
7. maj 2018 Sagsnr. 2018-0129786 Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om handlingsplan for vejstøj 2018-2023 Dokumentnr. 2018-0129786-1 Det er yderst positivt, at kommunen tager initiativ
Læs mereAnvendelse af forskellige reparationsmetoder på vejnettet
Ole Olsen Fagkoordinator Vejdirektoratet, Driftsafd. Syddanmark oo@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk www.ncc.dk Anvendelse af forskellige reparationsmetoder
Læs mereTeknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning
NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk
Læs mereStøjreducerende vejbelægninger til bygader
Støjreducerende vejbelægninger til bygader Hans Bendtsen, seniorforsker og Lars Ellebjerg Larsen Atkins Danmark A/S Pilestræde 58, 1112 København K, Danmark Tlf. 82 33 90 40, Fax 82 33 90 07, E-mail: Hans.Bendtsen@atkinsglobal.com,
Læs mereBrændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer
Brændstofbesparende vejbelægninger Indledning Transportsektoren bidrager på verdensplan med ca. 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Implementering af brændstofbesparende vejbelægninger vil
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereTil patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast
Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Vælg farve Vælg billede Røntgenstråler - hvad er risikoen? Radiologisk Afdeling Henvisning fra læge Når du skal have foretaget en undersøgelse
Læs mereBitumenstabiliserede bærelag
Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Eksternt notat Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Støjdæmpende vejbelægninger på Motorring 3 Teknisk og
Læs mereLÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK
LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort
Læs mereUdvikling af støjreducerende vejbelægninger
Udvikling af støjreducerende vejbelægninger til bygader Statusrapport efter 3 års målinger Rapport 4 2002 Hans Bendtsen Lars Ellebjerg Larsen Poul Greibe Udvikling af støjreducerende vejbelægninger til
Læs mereROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner
Læs mereCooee. Projektet der skal bidrage til at mindske køretøjers CO 2. udslip ved at reducere rullemodstanden
Cooee Projektet der skal bidrage til at mindske køretøjers CO 2 udslip ved at reducere rullemodstanden Cooee CO2 emission reduction by exploitation of rolling resistance modelling of pavements 2 Cooee
Læs mereStøjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger og noget om mindre støjende overfladebehandling. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet
Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger og noget om mindre støjende overfladebehandling Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Konklusioner Første generations støjreducerende SRS belægninger
Læs mereAlternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet
Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet Oversigt Hvorfor permeable belægninger på statens vejnet? Hvad gør vi i dag? Hvad er de alternative muligheder?
Læs mereRevner i slidlagsbelægning.
Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.
Læs mereHypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.
Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk
Læs mereVejforum Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde
Vejforum 2010 -Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Formål: Miljøtilpassede belægninger Hvordan beregnes en evt. miljøgevinst? Hvordan sikrer man at alle regner på samme måde?
Læs mereModeller for vejbelægningers nedbrydning baseret på moderne målemetoder
Modeller for vejbelægningers nedbrydning baseret på moderne målemetoder Udvikling af nye nordiske modeller for vejes nedbrydning på netværksniveau Af Civilingeniør, ph.d. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet,
Læs mereEnergibesparelse i vejtransporten.
Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug
Læs mereBilledet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.
Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,
Læs mereCIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK
CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK MUDP-Projekt af Ole Grann Andersson Faglig leder, Teknologisk Institut Cirkulær Asfaltproduktion i Danmark MUDP-projekt (Miljøstyrelsen, 2014) Lemminkäinen (ansøger),
Læs merePatientvejledning. CT-scanning
Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme
Læs mereCPX-måling før skift af belægning
appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at
Læs mereInterferens og gitterformlen
Interferens og gitterformlen Vi skal studere fænomenet interferens og senere bruge denne viden til at sige noget om hvad der sker, når man sender monokromatisk lys, altså lys med én bestemt bølgelængde,
Læs mereBreathe 55 Installationsguide
Breathe 55 Installationsguide Anbefalinger installation af Breathe Den elektriske installation af Breathe 55 bør kun foretages af en autoriseret el-installatør eller af Sustain Solutions. Den elektriske
Læs mereOverfladebehandling. Overfladebehandling benyttes bl.a. som slidlag og kørebaneafmærkning på:
O V E R F L A D E B E H A N D L I N G Overfladebehandling Overfladebehandling er en holdbar, flot og økonomisk god løsning til vedligeholdelse af veje, stier, pladser - kort sagt til alle områder hvor
Læs merePARADIGME FOR SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE STØJREDUCERENDE SLIDLAG, SRS (SAB-P) UDBUD MARTS 2013
PARADIGME FOR SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE STØJREDUCERENDE SLIDLAG, (SAB-P) UDBUD MARTS 2013 STØJREDUCERENDE SLIDLAG, (SAB-P) 2 STØJREDUCERENDE SLIDLAG, (SAB-P) Dette paradigme for Særlig arbejdsbeskrivelse
Læs mereEffektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier
Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereFordele og ulemper ved aktuelle slidlagsalternativer 13. september 2018 Vores reference:
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 7220 7207 F +45 7242 8900 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Stevns Kommune Slidlagsfornyelse på kommunens veje Fordele og ulemper ved aktuelle slidlagsalternativer
Læs mereBetjeningsvejledning Jacobsen Plansliber
Betjeningsvejledning Jacobsen Plansliber 1: Nødstop åbnes med nøgle (skal åbnes af lærer) Figur 1 2: Magnetplan tørres af med papir, og emnet placeres ca. midt på planet. Magnetplanet spændes med knap
Læs mereSkadeskatalog Retningslinjer for tilstandsregistrering
2009, Grontmij Carl Bro A/S Skadeskatalog Retningslinjer for tilstandsregistrering 1 - Gruppe Gemeinsam die Zukunft gestalten Forord Nærværende dokument er et vejledende skadeskatalog med eksempler på
Læs mereETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE INDHOLD. 1 Formål. 1 Formål 1. 2 Forudsætninger og metode 2
ALSFYNBROEN ETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD 1 Formål
Læs mereVarmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002
Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,
Læs mereSpar råstoffer og penge og få mere holdbare veje
Artikel Vejforum 20 Spar råstoffer og penge og få mere holdbare veje I store dele af landet har man været forvænt med at have gode og billige råstoffer i form af grus- og sandmaterialer lige ved døren.
Læs mereIsola To-lags Dækning
Isola To-lags Dækning Isola Kraftunderlag Light Isola Kraftunderlag SBS Isola Svejseoverlag Light Isola Svejseoverlag SBS Tørre og sunde huse! Mekanisk fastgørelse Generelt Tagbelægningerne består af kraftige
Læs mereStøjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger. Hans Bendtsen Bent Andersen Lykke Møller Iversen Jens Oddershede Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut
Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger Hans Bendtsen Bent Andersen Lykke Møller Iversen Jens Oddershede Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Konklusion Første generations støjreducerende SRS belægninger
Læs mereMiljømæssig bæredygtighed af poroelastiske vejbelægninger (PERS)
Miljømæssig bæredygtighed af poroelastiske vejbelægninger (PERS) Resultater fra EU forskningsprojektet PERSUADE Henrik Fred Larsen Seniorforsker Befæstelser, Vejdirektoratet Vejforum, Nyborg, 2. december
Læs mereBrugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber
Gert Olsen Gl. Klausdalsbrovej 481 DK 2730 Herlev Telefon 2177 5048 gertolsen@gertolsen.dk Brugsanvisning for Testværktøj på Naturlegeredskaber Af Gert Olsen Brug af testværktøj 03.10.2004 Side 1 af 9
Læs mereUndgå dyr fugtisolering af betonbroer
Vejforum 2002 Undgå dyr fugtisolering af betonbroer Brug latexmodificeret beton som slidlag/fugtisolering Indhold Indledning Økonomi på nye broer Økonomi ved ældre broer Teknisk bedømmelse Holdbarhed Udseende
Læs mereAv min arm! Røntgenstråling til diagnostik
Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det
Læs mereNCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible
NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver
Læs mereSurvivor 06 (Model #8013418/#8013419) GB DE FRA NL DK SWE NOR FIN IT ESP POR
Survivor 06 (Model #8013418/#8013419) GB DE FRA NL DK SWE NOR FIN IT ESP POR Denmark Vi er glade for, at du har valgt Katadyn Survivor-06 afsalter. Den er designet og fremstillet under strenge krav af
Læs mereFacadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 5 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereKan en rundkørsel dæmpe støjen?
Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg
Læs mereDefinitioner. Aggressivt miljø:
Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt
Læs mereProduktion. Figur 1. Gas 1. Gas 2. Gas 3. Gas 4. Gas flamme til opvarmning
ProDUktIon Produktion Produktion af fiber kan reelt deles op i to dele, produktion af glasset (selve fiberen) og påsætning af kappen. Der er efterhånden ikke så mange steder, hvor man i dag producerer
Læs mereGenbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk
Genbrugsasfalt Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der opsamles meget større mængder genbrugsasfalt i Danmark end asfaltbranchen forbruger i nye asfaltprodukter. Ved en større sortering
Læs mereNotat. Begrønning af letbanens tracé. Hovedstadens Letbane. Gladsaxe Kommune. Kopi til: Dato:
Notat Emne: Fra: Til: Begrønning af letbanens tracé Hovedstadens Letbane Gladsaxe Kommune Kopi til: Dato: 2015-06-12 Dette papir har til formål at understøtte Gladsaxe Kommunes videre overvejelser om begrønning
Læs merePatientvejledning. CT-scanning
Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme
Læs mere8 danske succeshistorier 2002-2003
8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,
Læs mereREDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3
Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereRapport 28. november 2016
Rapport 28. november 2016 Proj.nr. 2002292 Afprøvning og godkendelse af kamera MSTA/RIH/MT Vision til kødkontrol, 2016 Mette Stenby Andresen og Rikke Hjort Hansen Baggrund I projektet Vision til kødkontrol
Læs mereTOMOGRAFIKOGEBOGEN. Elisabeth Ulrikkeholm
TOMOGRAFIKOGEBOGEN Elisabeth Ulrikkeholm 1 Princip og teori Man kan bruge røntgenstråling til at lave en 3-d model af et objekt. Dette kan gøres fordi forskellige materialer absorberer røntgenstråling
Læs merePermeable befæstelser hvor går grænsen?
Permeable befæstelser hvor går grænsen? Indlæg ved Kim Falkenberg, IBF og Michael Brask, NCC Godt spørgsmål Men vi tør godt sikre 1000 l/sek/ha Vi har løsningen fra bund til top Fordi: - vi har udviklet
Læs mereUdarbejdet af: Kasper Woetmann Sahl. HTX 1. Y Silkeborg tekniske Gymnasium. Udarbejdet i Tidsperioden: 8. november til 20.
Udarbejdet af: HTX 1. Y Silkeborg tekniske Gymnasium Udarbejdet i Tidsperioden: 8. november til 20. december 2006 Udarbejdet med udgangspunkt i faget: Design Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereVi har medvirket til at. Rygning under graviditeten svækker barnets øjne
Rygning under graviditeten svækker barnets øjne Håkan Ashina Ny forskning viser, at børn af gravide rygere har et tyndere nervetrådslag i øjet end børn af ikke-rygere. Stud.med., Københavns Universitet
Læs mereSTØJREDUCERENDE TYNDLAGSBELÆGNINGER STØJDÆMPNING OVER LANG TID
STØJREDUCERENDE TYNDLAGSBELÆGNINGER STØJDÆMPNING OVER LANG TID VEJDIREKTORATET, RAPPORT 520, 2013 STØJDÆMPNING OVER LANG TID STØJREDUCERENDE TYNDLAGSBELÆGNINGER FORFATTER: Hans Bendtsen, Bent Andersen,
Læs mereSådan beskytter du dit privatliv på Facebook - 1 - Grundlæggende oversigtsoplysninger - 2 - Deling fra Facebook - 3 - Applikationer og websites - 3 -
Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook - 1 - Grundlæggende oversigtsoplysninger - 2 - Deling fra Facebook - 3 - Applikationer og websites - 3 - Blokeringslister - 4 - Kontrol af, hvordan du deler
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereAsfalt Visioner april 2017 Visionær anvendelse af genbrug i asfalt
Visionær anvendelse af Ole Grann Andersson Faglig leder Teknologisk Institut Hvorfor genbruge asfalt? Miljørigtig løsning! Asfalt: Stenmateriale + filler + bitumen: Kan genbruges 100 %. Reduceret råstofimport
Læs mereLineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul
Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær
Læs mereDet skal du bruge. Lav selv: lysende julepynt. Materialer: Værktøj:
Lav selv: lysende julepynt Det skal du bruge Lav et juletræ af karton og få det til at lyse med en lysdiode, et batteri og lidt kobbertape. Følg denne trin-for-trin vejledning og lav lysende julepynt som
Læs mereIntroduktion til Clamp-on flowmålere
Introduktion til Clamp-on flowmålere Februar 2016 Notatforfatter: Pieter F. Nieman, Teknologisk Institut 1 Indledning Dette notat omhandler brugen af clamp-on flowmålere og beskriver i korte træk nogle
Læs mereMartin Vieth, Patrick Smith Johansen, Patrick Piil Christensen, Patrick Schøller Larsen 30-01-2009
HTX ComputerSpil HCI og Systemudvikling Martin Vieth, Patrick Smith Johansen, Patrick Piil Christensen, Patrick Schøller Larsen 30-01-2009 spillet, som var første afprøvning af gamemaker. [Skriv et resume
Læs mereVedligeholdelse af permeabel asfalt. 4/ Jeppe Hovaldt Jørgensen 9. Semester, Veje og Trafik Aalborg Universitet og NIRAS
Vedligeholdelse af permeabel asfalt 4/2-2019 Jeppe Hovaldt Jørgensen 9. Semester, Veje og Trafik Aalborg Universitet og NIRAS Agenda Projektbaggrund Dataindsamling Forsøgsstrækninger Databehandling Konklusion
Læs mereBilag 4.A s MASH. Indhold
Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2
Læs mereFacadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa
Læs merePunktlektion: Lasercutter
Punktlektion: Lasercutter Denne Punktlektion har til formål at guide dig igennem brugen af lasercutteren, fra start af maskinen og til færdig emne. Dette vil være delt ind i flere afsnit. Læs overskrifterne
Læs mereSEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING
Muren omkring Marienlyst Slot Forundersøgelse af murværk i prøvefelter Baggrund I tilknytning til årsmødet for Nordisk Forum for Bygningskalk udføres en demonstration og afprøvning af forskellige mørteltyper
Læs mere3M ESPE. Hver enkelt farve er et mesterværk. Zirkoniumoxid keramik. med naturlig. æstetik
Lava 3M ESPE Ceram Hver enkelt farve er et mesterværk Zirkoniumoxid keramik med naturlig æstetik Gendan den naturlige elegance Tanden et af naturens mirakler! Rekonstruktion af dens perfekte skønhed til
Læs mereLoddevejledning til samling af CanSat-shields
Loddevejledning til samling af CanSat-shields Vejledning til lodning af komponenter på CanSat-shield til Arduino Nedenstående vejledning illustrerer, hvordan komponenterne skal loddes på CanSat-shield'et
Læs mereHvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.
Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod
Læs mereTrafikgummi.DK. TYSK KVALITET Mere end 25 års erfaring med trafikgummi. Fremtidens produkter
Trafikgummi.DK Vi tilbyder økonomiske, fleksible og trafiksikre løsninger! Fremtidens produkter Typegodkendt af vejdirektoratet 100% 80% 60% 40% 20% 0% V
Læs mereSeniorspejder: Stifindere
Seniorspejder: Stifindere Formål Dette mærke er for dem der vil blive vaskeægte ruteræve. Tanken med mærket er at spejderne får praktisk erfaring med orientering. De skulle gerne blive ægte ruteræve med
Læs mereGenanvendelse af asfalt som råmateriale i Koldblandet asfalt
Genanvendelse af asfalt som råmateriale i Koldblandet asfalt RGS 90 har i samarbejde med Vejteknisk Institut og Nordisk Vejteknologi as gennemført et udviklingsarbejde og herunder udført en række fuldskalatestforsøg,der
Læs mere