INDKALDELSE TIL BESTYRELSESMØDE

Transkript

1 Dato 29. oktober 2015 INDKALDELSE TIL BESTYRELSESMØDE Mødet holdes torsdag den 5. november 2015 kl på administrationskontoret, Brendstrupgårdsvej 7 med følgende dagsorden: 1. Økonomi kl. 17:15 17:30 a) Økonomisk orientering 3. kvartal (O) * b) Forhøjet tilskud fra trækningsretten afdeling 44 Hjulby Hegn (B) * 2. Organisation kl. 17:30 18:30 a. Styringsdialog 2015 Aarhus Kommune (O) * b. Forberedelse af udviklingssamtale direktør (B) * c. Organisationsbestyrelses-/formandsmøder (B) * d. Bestyrelsesvederlag (B) * 3. Afdelinger kl. 18:30 19:00 a. Orientering vedrørende afdelingerne (O) * b. BoSocData kategorisering 2015 (O) * c. Afdelingsmøder nemt at få indflydelse (B) * d. Status på fremtidssikringsstrategier (O) * 4. Administration kl. 19:00 19:45 a. Orientering fra administrationen (O) * b. Aftale om nye anvisningsregler (B) * c. Analyse af flytteprocessen (B) * d. Status vedr. evt. nybyggeriprojekter (O) 5. Mødeevaluering kl. 19:45 20:00 a. Evaluering af bestyrelsens arbejde ift. principperne for værdiskabelse b. Skriv på BKÅ Portalen 6. Kommende møder kl. 20:00 20:10 a. Emner til næste møde, der holdes den 3. december 2015 (B) b. Mødeplan 2015/16 (B) * c. Uddannelse (O) 7. Eventuelt (O) Punkterne på dagsordenen er mærket (B) beslutning, (D) drøftelse eller (O) orientering. Vedlagte bilag er markeret med *. Møderne afvikles fast med ti minutters pause efter hver 50 minutters møde.

2 1.a. Økonomisk orientering UDGIFTER 1/1-30/ Budget Bestyrelsesvederlag Mødeudgifter Repræsentantskabsmøde Bestyrelsesmøder Kurser og møder best.+udvalg Repræsentation, gaver m.v Diæter og arbejdstab * Kørsel bestyrelse Mødeudgifter i alt Personaleudgifter Kontorholdsudgifter Juridisk assistance Forsikringer Telefon+internet Kontorholdsudgifter Tryksager Mindre nyanskaffelser Kopiservice og kopipapir Porto Edb udgifter Bankgebyrer Annoncer Kontorhusholdning Beboerblad Andre udgifter Kontorholdsudgifter i alt

3 514 Lokaleudgifter Lokaleleje Ejendomsskat El Varme Alarm Rengøring Vedligeholdelse Mindre nyanskaffelser Fællesudgifter Øvrige driftsudgifter Lokaleudgifter i alt Afskrivning inventar og edb Revision Bruttoadministrationsudgifter Renteudgifter Afdelinger Pengeinstitutter Kreditorer Kurstab obligationer Porteføljegebyr Renter trækningsret Renteudgifter i alt Udamortiseret ydelse disp. fond Udamortiseret ydelse - LBF Pligtmæssige bidrag I alt Ekstraordinære udgifter Overskud henlagt arbejdskapital 0 0 Udgifter i alt

4 Indtægter 601 Administrationsbidrag Gebyrer Påkrav leje Ventelistegebyr Antenneregnskab Øvrige Gebyrer i alt Renteindtægter Udlån afdelinger Pengeinstitutter Obligationer Kursgevinster obligationer Udbytte m.v Trækningsret Renter i alt Udamortiseret ydelse disp.fond Udamortiseret ydelse LBF Pligtmæssige bidrag I alt Byggesagshonorar nybyggeri Byggesagshonorar forb. arb Rabatter, bonus m.v Ekstraordinære indtægter 0 0 Indtægter i alt * Hans Jørgen Krickhahn og Heidi Bindløv Kurstab og kursgevinster ved udtrækning pr. 1/ er medtaget. Renter obligationer er periodiseret. Der var et nettokurstab på ikke udtrukne obligationer på kr. og realiserede netto kurstab ved udtræknings pr. 1/10 på kr.

5 De er medtaget i oversigten. Afkast obl. jan.+april kvt. + juli kvt. Nordea -1,17 Sydbank -0,28 Danske Bank -0,88 SEB (fra 9/4) -2,34

6 NOTAT TIL PKT 1.b Forhøjet tilskud afdeling 44 DATO 29. oktober 2015 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Carl Danielsen PROBLEMSTILLING Afdeling 44, Hjulby Hegn i Spørring har behov for en renovering. Udgiften er så høj at afdelingen ikke har råd til det uden støtte. Vi har derfor afsat kr. i tilskud fra trækningsretten. Vi har søgt Landsbyggefonden om støtte og de mener der er behov for kapital tilførsel således de kan yde støtte. Det er nødvendigt at udskifte taget da der regner ned i boligerne, udskiftning af vinduer, kviste, etablering udhæng samt fugt- og temperaturstyring i glashus. De samlede udgifter er sat til godt 10 mio. Fonden yder primært støtte til taget på ca kr. Fonden regner med en kapitaltilførsel på kr. hvoraf Boligkontoret skal betale kr. På trods af huslejestøtte fra fonden og tilskud fra trækningsretten vil det ifølge vores beregninger betyde en forhøjelse på ca. 24 kr. pr. m 2. Huslejen er stadig 900 kr. pr. m 2 hvilket er dyrt set i forhold til beliggenhed og byggeriets stand. De har undgået lejeforhøjelser de seneste år på grund af store overskud i 2012 til 2014 efter tilbagebetaling af ejendomsskat. Jeg har været i dialog med Landsbyggefonden om yderligere tilskud. Den tekniske medarbejder mente ved besigtigelsen lejen var for høj og burde nedsættes med op til 100 kr. pr. m 2. Det har jeg gjort ham opmærksom på men han har undersøgt sagen nærmere og kan ikke få forhøjet støtten. Vi gør opmærksom på det er kun den mest nødvendige renovering der gennemføres i 2016 hvis lejerne siger ja på et ekstraordinært afdelingsmøde som forhåbentlig kan afholdes i år. Afdelingen skal have nye køkkener i 2017 ifølge vedligeholdelsesplanen. Her er afdelingen bevilget et tilskud på kr. svarende til knap ¼ af udgiften. INDSTILLING Vi mener ikke afdelingen kan bære en forhøjelse på grund af renoveringen. Det er ikke afdelingens skyld tag, vinduer m.v. skal udskiftes allerede nu. Afdelingen er ca. 23 år gammel. Vi indstiller derfor at tilskud fra trækningsretten øges således afdelingen undgår en forhøjelse på grund af renoveringen. Det vil betyde en forhøjelse på ca kr. til ca kr.

7 NOTAT TIL PKT 2.a Styringsdialog 2015 Aarhus Kommune DATO 29. oktober 2015 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER MH/FU PROBLEMSTILLING Der er aftalt styringsdialogmøde med Aarhus Kommune den 10. november kl. 13. Som tidligere besluttet deltager Søren Høgsberg, Anne Tidemand-Dal, Carl Danielsen og Morten Homann. Tilsynet har tilkendegivet, at man ønsker effektiviseringer som tema i 2015, herunder konkrete regnskabsposter og Landsbyggefondens tvillingeværktøj mv. Det ligger i forlængelse af det fokus, det tidligere Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter havde på effektivisering samt en række af de aktiviteter, BL og Landsbyggefonden har haft på området. Det kan derfor være hensigtsmæssigt dels at se på det faktuelle grundlag for at tale om effektivitet og effektivisering i Boligkontoret Århus, dels at afklare det holdningsmæssige grundlag. Indledende betragtninger om effektivitet og effektivisering Grundlæggende må enhver drøftelse af effektivitet og effektivisering tage udgangspunkt i et bestemt mål. Effektivitet kan således defineres som realiseringen af bestemt mål med det mindst mulige forbrug af ressourcer. Der er forskel på, hvordan man kan producere håndskårne træskulpturer effektivt sammenlignet med at servere standardiserede burgermåltider effektivt. Effektivitet er meningsløst uden at tage målet i betragtning. Det gælder ikke mindst i en politisk organisation som Boligkontoret Århus, hvor der kan sættes en lang række politiske målsætninger, som påvirker ressourceforbruget, men hvor opgaven er at realisere disse målsætninger med det samlet set lavest mulige ressourceforbrug. Ydermere sættes der i Boligkontoret Århus og tilsvarende organisationer mål på (mindst) to niveauer, idet boligorganisationen kan sætte nogle bestemte mål fx at man ønsker overenskomster, energioptimering eller nem service, attraktive boliger og beboerfællesskaber samtidig med at den enkelte afdeling gennem afdelingsbestyrelse og afdelingsmøde kan sætte nogle andre helt eller delvist forenelige mål om standarder for udearealer, beboerservice, tilgængelighed af medarbejdere osv. Spørgsmålet om effektivitet er således både komplekst, konkret og fuldstændig afhængig af de besluttede målsætninger.

8 Effektivisering i Boligkontoret Århus Boligkontoret Århus har igennem adskillige år arbejdet med at øge effektiviteten i realiseringen af de politisk fastsatte mål. Allerede i forbindelse med fusionen pr. 1. januar 2012 var effektivisering en del af de mange begrundelser (se fx fusionsmaterialet, side 1). Grundlæggende kan man betragte effektivisering som en stor engangsforteelse, hvor man får ryddet op i en masse uhensigtsmæssigt arvegods, eller som en tilstand, hvor man til stadighed forbedrer arbejdsprocesserne og mindsker ressourceforbruget eller forbedrer outputtet. I ledelseslitteraturen skelner man således mellem på den ene side Business Process Improvement eller Business Process Reengineering, som kendetegner store, omfattende planlagte forandringer, og på den anden side begrebet stadig forbedring (kaizen), som står centralt inden for lean-tankegangen, hvor effektivisering er en aldrig afsluttet proces med løbende, daglige små forbedringer baseret på den enkelte medarbejders viden og involvering som samlet giver et stort resultat. I Boligkontoret Århus har det igennem adskillige år været et fokus at sikre den størst mulige involvering og ejerskab blandt medarbejderne, hvorfor der også løbende ugentligt i høj grad på medarbejderes eget initiativ ændres processer, spares ressourcer og forbedres arbejdsgange. I parentes skal det her indskydes at denne tilgang også afspejler sig dels i bestyrelsens prioritering af en attraktiv arbejdsplads som et strategisk mål fordi engagerede medarbejdere i trivsel yder den bedste service dels i resultaterne af den netop gennemførte undersøgelse fra Great Place to Work, som dokumenterer en meget høj grad af tillid, inddragelse og ansvarsfølelse hos medarbejderne. Ejerskab, ansvar og tillid Der er således også den holdning lokalt ejerskab, stort ansvar og udstrakt tillid til den enkelte medarbejders faglige beslutninger der præger Boligkontoret Århus organisering, som den er behandlet i organisationens virksomhedsnævn og flere gange forelagt organisationsbestyrelsen. Vi tror på, at den højeste kvalitet, den optimale ressourceudnyttelse og den største kunde- og medarbejdertilfredshed opnås gennem en stærk tilknytning mellem medarbejder og afdeling. Som altovervejende hovedregel tilknyttes hver medarbejder én eller få faste afdelinger i modsætning til etableringen af store driftscentre med specialiserede roller til den enkelte medarbejder og stram fordeling af opgaverne. Det er heller ikke Boligkontoret Århus vurdering, at gevinsterne ved en nøjere tidsregistrering står mål med omkostningerne til at realisere den. Tidsregistrering kan være et af flere mulige redskaber, hvis der i en konkret situation er behov for dette. Men mange andre værktøjer bliver bragt i anvendelse. Vigtigst af alt stiller denne tilgang store krav til proaktiv personaleledelse. Det forventes, at inspektøren mindst en gang om måneden har dialog med medarbejderne i hver afdeling. For at understøtte lederrollen skal alle inspektører i 2016 gennem et fælles lederudviklingsforløb. Der er ligeledes etableret erfagrupper for ejendomsfunktionærer, som bl.a. benyttes til sparring, kollegial bistand, kompetenceudvikling og optimeret udnyttelse af maskinparken m.m. Der iværksættes også i stadig højere grad selvafløsning på tværs af afdelingerne for at minimere omkostningen til afløsere. 2/6

9 Endelig er det forventningen, at der i 2016 vil kunne opnås gevinster gennem fx rammeudbud, klare skriftlige samarbejdsaftaler med leverandører samt evt. insourcing af rengøringsopgaver. Ligeledes er der løbende pragmatiske drøftelser med afdelingsbestyrelser om den mest optimale håndtering af gartneropgaven med intern hhv. ekstern arbejdskraft. Endelig er fokus på håndtering af byggesager øget for at sikre ensartet og effektiv behandling af sagerne. Digitalisering En række andre processer og tiltag har været i anvendelse for at mindske forbruget af ressourcer ift. realiseringen af målene. Det gælder ikke mindst digitaliseringsstrategien, som i første udgave blev vedtaget af organisationsbestyrelsen den 2. februar 2012, og som har haft som fokus både at kunne forbedre servicen og mindske ressourceforbruget. Digitaliseringen af et væld af arbejdsgange har bl.a. omfattet overgang til elektronisk rekvisition og faktura, elektronisk syn, digital signering og elektronisk dokumenthåndtering samt digitalisering af en lang række mere konkrete arbejdsprocesser som fx afdelingsmøder, flyttesagsstyring, håndtering af dokumentation for studieaktivitetskrav, byggesagsstyring m.m. Samlet har det utvivlsomt hævet kvaliteten af arbejdet betydeligt, men har også frigivet væsentlige ressourcer i administrationen. Dette har ført til en marginalt lavere bemanding, men først og fremmest til opprioritering af opgaver, der har fået strategisk fokus fra den politiske ledelses side, dvs. især: Direkte kundeservice Teknisk personale ift. byggesager, energistrategi og kontakt til afdelingsbestyrelser Etablering af udviklingsfunktion med særlig fokus på det boligsociale områder Hos ejendomsfunktionærerne har digitaliseringen på visse områder betydet meropgaver fx ift. rekvisitions- og fakturabehandling men her har det både øget ejerskabet og været et nødvendigt tiltag i økonomistyringen. Omvendt har implementeringen af digitalt syn fuldt indfaset samlet betydet en tidsbesparelse ikke mindst på oprettelse af rekvisitioner på istandsættelse af flyttelejemål. Måling af effektivitet Det er forventningen, at ejerskab, ansvar og tillid understøttet af ledelse, kompetenceudvikling og digitalisering er en mere effektiv måde at udnytte ressourcerne på ift. de givne mål, end store driftsenheder, tidsregistrering og central opgavestyring. Men det skal naturligvis ikke bero på tro og forventning alene. Administrationen benchmarker således årligt afdelingernes omkostninger på hovedkontoniveau samt håndværkerudgifter fag for fag for sammenlignelige afdelinger. På baggrund af dette identificeres løbende, hvor der gennem en nærmere analyse kan være potentiale for reduktion af ressourceforbruget. Måling af effektivitet og effektiviseringer byder på overordentlig væsentlige udfordringer. For forudsætningen er, at enten input (økonomi og medarbejderressourcer) eller output (den leverede service) kan holdes konstant. Og ingen af delene er tilfældet. Så når fx de samlede udgifter i en afdeling falder fra år 1 til år 2, skyldes det så At ejendomsfunktionæren har været mindre syg eller har haft behov for mindre afløsning pga. efteruddannelse? At der er brugt mere udbud af håndværksydelser? 3/6

10 At serviceniveauet er faldet? At det har været en mild vinter eller et forår med sløj vækst? At flere opgaver har været bogført på konto 116 (planlagt og periodisk vedligeholdelse) sammenlignet med konto 115 (almindelig vedligeholdelse)? At der var store arbejder i år 1 men ikke i år 2? Helt andre forhold? Denne måleusikkerhed gælder ikke bare her men i alle kendte effektiviseringsprojekter blandt almene boligorganisationer, hvor det oftest kun er forventede effektiviseringer, der inddrages i beregningerne. Ser man på en række centrale forhold tegner udviklingen sig således. Det kan fx måles på administrationsbidrag, der har været konstant i en årrække (faldende i reelle priser, kr. pr. lejemål) 1 : Administrationsbidrag Administrationsbidrag (faste priser) På organisationsniveauet har omkostningerne altså været svagt faldende, selv om servicen er opprioriteret og langt flere politisk fastsatte mål er blevet realiseret. Ser man afdelingerne er udviklingen endnu sværere at måle entydigt på. Det skyldes et sammenfald af flere forskellige faktorer: Harmonisering af ejendomsfunktionærers ansættelsesvilkår som følge af fusionen. En kraftig vækst i vedligeholdelsesarbejder bl.a. i forbindelse med fremtidssikringsstrategierne. En forskydning fra almindelig vedligeholdelse (konto 115) til planlagt og periodisk vedligeholdelse (konto 116) pga. bedre driftsstyring og bedre udnyttelse af henlæggelser. Kraftig vækst i henlæggelserne (konto 120) som følge af politisk fokus i boligorganisationen såvel som hos det kommunale tilsyn på at mindske afhængigheden af lånefinansiering af vedligeholdelsesopgaver. 1 Faldet i 2012 skyldes bortfaldet af momsen ifbm. fusionen. Stigningen i 2013 skyldes opprioritering af det beboerdemokratiske arbejde i udvalgene, jf. repræsentantskabsmødet /6

11 501 Bestyrelsesvederlag m.v. 502 Mødeudgifter, kontingenter m.v. 511 Personaleudgifter 513 Kontorholdsudgifter (incl.edb-drift) 514 Kontorlokaleudgifter (incl. afskrivning, administrationsejendom) 521 Revision 530 Bruttoadministrationsudgi fter 532 Renteudgifter (incl. kurstab, obligationer m.v.) Sideaktivitetsafdelinger 602 Lovmæssige gebyrer m.v. og særlige ydelser 603 Renteindtægter (incl. kursgevinster, obligationer m.v.) Byggesagshonorar, Nybyggeri Byggesagshonorar, Forbedringsarbejder m.v. Gør man alligevel forsøget ses flg. udvikling (faste priser, kr. pr. m 2 ): Renholdelse 115 Almindelig vedligeholdelse 116 Planlagt og periodisk vedligeholdelse 120 Henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse Overordnet set viser udviklingen billedet af, at renholdelse og almindelig vedligeholdelse holdes stabilt, mens periodisk vedligehold og henlæggelser vokser kraftigt jf. fremtidssikringsstrategierne. Sammenligner man overordnet fx på baggrund af Landsbyggefondens tvillingeværktøj boligorganisationens udgifter, ses følgende billede (kr. pr. lejemålsenhed pr. år ift. benchmark samt indeks ift. benchmark): Boligkontoret Århus (kr.) Benchmark (kr.) 5/6

12 501 Bestyrelsesvederlag m.v. 502 Mødeudgifter, kontingenter m.v. 511 Personaleudgifter 513 Kontorholdsudgifter (incl.edb-drift) 514 Kontorlokaleudgifter (incl. afskrivning, administrationsejendom) 521 Revision 530 Bruttoadministrationsudgi fter 532 Renteudgifter (incl. kurstab, obligationer m.v.) Sideaktivitetsafdelinger 602 Lovmæssige gebyrer m.v. og særlige ydelser 603 Renteindtægter (incl. kursgevinster, obligationer m.v.) Byggesagshonorar, Nybyggeri Byggesagshonorar, Forbedringsarbejder m.v Boligkontoret Århus (indeks) Benchmark (indeks) Sammenholdes udgifterne relativt og absolut, ses det at de samlede bruttoadministrationsudgifter faktisk er lidt lavere end benchmark, hvilket skyldes at en række driftsudgifter ligger på eller under benchmark dog ligger lokaleudgifterne en kende højere. Men den væsentligste årsag til, at administrationsbidraget ligger over benchmark (indeks 109) skal findes i, at gebyrindtægter og andre lignende indtægter er laveres, samt at byggesagshonorarer for såvel nybyggeri som forbedringsarbejder er væsentlig lavere for Boligkontoret Århus end for de sammenlignede organisationer. Endelig spiller det formodentlig ind, at den gennemsnitlige afdelingsstørrelse er en anelse mindre hos Boligkontoret Århus. INDSTILLING Det indstilles, at organisationsbestyrelsen drøfter de beskrevne problemstillinger og holdningstilkendegivelser. 6/6

13 NOTAT TIL PKT 2.c Formandsmøder DATO 29. oktober 2015 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Anne Tidemand-Dal PROBLEMSTILLING Deltagelsen på dialogmøderne har været svingende og udbyttet ligeså. Dialogmøderne favner desuden ikke bredden i organisationen, som oprindeligt ønske, da det i hovedsagen er den samme gruppe mennesker, fordelt på ganske få afdelinger, som kommer. Som det er kommet til udtryk har dialogmøderne ikke i tilstrækkelig grad formået at skabe dialog mellem organisationsbestyrelsen og afdelingsbestyrelserne og skabe et forum, hvor afdelingsbestyrelserne i højere grad kan komme til orde og blive hørt og hvor organisationsbestyrelsen kan få et klart indblik i, hvad der rører sig i organisationen. Der er derfor brug for at erstatte dialogmøderne med et nyt forum med et klarere fokus og større forpligtelse for deltagerne. Et forum med mere debat om emner af væsentlig betydning for såvel organisationen som for afdelingerne. INDSTILLING Det indstilles derfor, at dialogmøderne erstattes af fire årlige formandsmøder, afholdt af organisationsbestyrelsen, hvor alle afdelingsformænd i organisationen mødes og hvor der er mødepligt. Emnerne for møderne besluttes på organisationsbestyrelsens møder, og der udpeges en ansvarlig for grundig forberedelse og afvikling af punktet på mødet, herunder evt. materiale der udsendes på forhånd. Der skal være plads til debat af det prioriterede, aktuelle emne, men samtidig skal der dagsordenssættes, at der kan tages aktuelle spørgsmål op fra afdelingsformændenes side. Formandsmøderne er tænkt som et skridt på vejen i forhold til, populært sagt: at vaske trappen oppefra, ud fra den tanke, at jo dygtigere og mere velinformerede organisationens formænd er, jo mere velfungerende bliver afdelingsbestyrelserne, og jo bedre afdelingsbestyrelser jo mere velfungerende afdelinger. Formandsmøderne skal derfor samtidigt også kunne bruges til undervisning/orientering af formænd om relevante emner. Det skal fremhæves at formandsmøderne ikke er tænkt som et alternativ til bestyrelsesnetværket, men snarere som et mere formaliseret forum for debat, som er integreret i organisationen.

14 Formandsmøder kan desuden ses som et redskab til at binde organisationen tættere sammen, ved at sætte ansigter på afdelingsformændenes kolleger og facilitere kommunikation på tværs af organisationen, samt mindske opfattelsen af et os og dem i forhold til såvel organisationsbestyrelse som administration. Et formandsmøde vil desuden kunne være med til at klarlægge rekrutteringsgrundlaget til organisationsbestyrelsen og derved adressere et andet af de områder bestyrelsen har arbejdet med, i forbindelse klarlægning af bestyrelsens kompetencer. Konceptet er tænkt som et arrangement strækkende sig fra fx en fredag kl med afsluttende middag alternativt en lørdag som dagsarrangement. Konceptet evalueres efter det første møde, og organisationsbestyrelsen tager stilling til den fremtidige form for dialog- og debataktiviteter med afdelingsbestyrelserne efter det andet møde. 2/2

15 NOTAT TIL PKT 2.d Bestyrelsesvederlag DATO 29. oktober 2015 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Forretningsudvalget PROBLEMSTILLING På organisationsbestyrelsens møde den 9. april 2015 blev det i forbindelse med behandlingen af budget 2016 besluttet, at der på et kommende møde skulle tages stilling til udmøntning af rammen til bestyrelseshonorar. I budget 2016 er der afsat kr. til bestyrelseshonorar svarende til den lovbestemte grænse hvor der var afsat i 2015 og i Hidtil er honoraret delt i 9 dele, hvor af 2 tildeles formanden og 1 de øvrige medlemmer af bestyrelsen (på nær medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem). INDSTILLING Det indstilles, at de udbetales i bestyrelseshonorar i 2016, og at de deles i 10 dele, hvoraf 2 går til formanden, 1½ til hver af de øvrige medlemmer af forretningsudvalget samt 1 til de øvrige medlemmer af bestyrelsen. Honoraret udbetales fortsat i to rater (bagud for maj hhv. december).

16 NOTAT TIL PKT 3.a Orientering vedr. afdelinger DATO 29. oktober 2015 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Administrationen PROBLEMSTILLING Der er bemærkninger vedr. følgende afdelinger: Afdeling 4 Chr Molbechs Vej Notat udarbejdet som grundlag for at udarbejde forslag til afdelingsmødet om renovering af kviste, udskiftning af tag og kvistvinduer. Herunder maling af altaner og partiel betonrenovering af samme. Kviste males kvistvinduer og tagvinduer udskiftes. Øvrige vinduer males. Altaner males. Der skives rådgiveraftale og projektering stater. Afdeling 6 Risvang Alle 1-årsgennemgang vedr. den store renovering er afholdt få mangler skal udbedres. Mangeludbedring aftalt til uge 34 - Er udført. Afdeling 11 Helge Rodes Vej Urafstemning om ændring af regler for husdyr nedstemt. Der pågår en drøftelse med afdelingsbestyrelsen om administrationsgrundlaget vedr. husdyrhold. På det netop overståede afdelingsmøde blev flg. passus vedtaget: Afdelingsmødet har givet afdelingsbestyrelsen myndighed til at godkende eller afvise ansøgninger om kattehold. Den er efter administrationens opfattelse ikke i overensstemmelse med lovgrundlaget. Afdelingsbestyrelsen kan ikke tillægges administrative opgaver som fx administration af husdyrregler. Det følger bl.a. af de bestemmelser om afdelingsbestyrelsens rolle, som fremgår af almenboligloven, men også af almenlejelovens krav om objektiv og ensartet behandling af alle lejere. Administrationen har endvidere forelagt spørgsmålet for BL og for Aarhus Kommune som er enige i, at opgaven ikke kan tillægges afdelingsbestyrelsen, og at tilladelsen til husdyrhold er en del af lejeaftalen mellem den enkelte beboer og boligorganisationen.

17 Konklusionen er derfor, at det ikke er muligt at implementere denne bestemmelse, og at det altså fortsat er administrationen, der skal administrere husdyrhold, ligesom boligorganisationen har pligt til at behandle alle klager over gener, beboere måtte opleve sig udsat for som følge af husdyrhold. Afdeling 17 Kongsvang Det er med afdelingsbestyrelsen aftalt, at den garageblok som er ustabil afstives midlertidig. Er udført. Notat udarbejdet som grundlag for at udarbejde forslag til afdelingsmødet om etableringer af nye vinduer, omfugning af facader, maling af altaner og efterisolering af facader (med hule vægge) Rådgiveraftale er indgået og projektering er i gang ansvar projektafdelingen Vi har problemer med rotter i afdelingen vi får udarbejdet en bekæmpelses plan, så vi kan holde bestanden i ave, indtil vi får renoveret afløbssystemet Afdeling 20 Norgesparken Afdeling 23 Nydamsparken Afslutning af udebelysning og fjernelse af beplantning og træer ved gammel legeplads. Entrepriseaftale på renovering af afdelingen er indgået med hovedentreprenør arbejdet er så småt begyndt. Byggeplads etableres lige efter sommerferien og arbejdet i lejligheder og på facader m.v. starter henholdsvis den 1. og 14. september. Arbejdet er godt i gang og de første nye mørke murstensfacader kan ses. Der er tilbud på etablering af nedgravet affaldsløsning behandles på næste afdelingsmøde. Dog skal vi have kommunes tillades til at etablere beholderne ved/i Nydamsvej og Vorregårds Alle det kan måske give problemer. I dag transporterer vi affaldscontainerne til en komprimator på Illerupvej. Den løsning kan ikke forsætte, når byggeriet / renoveringen går i gang. Forslaget vedtaget og der kæmpes med rådgiver og kommunen. På grund af ombygning og personaleforhold er vi snart nødsaget til at opsig komprimatoren og gå over til alm. tømning - forhåbentlig kun i en kort overgang indtil de nedgravede beholdere bliver etableret. Der er indgået en social partnerskabsaftale mellem Boligkontoret Århus og hovedentreprenør Poul Pedersen ifbm. renoveringen af afdeling 23 Nydamsparken Etableringen af praktikforløb til lokale unge, der er eller skal i gang med en erhvervsuddannelse, herunder virksomhedspraktikker, løntilskud og andre tilbud, der skal føre til en afklaring af, om der tilbydes en læreplads/uddannelsesaftale eller ordinært arbejde. Ansættelse af lokale til at være vagter, holde orden i skurbyen m.v. Afdeling 25 Reginehøj Afdeling 27 Frydenlund Urafstemning om indførsel af betalingsvaskeri nedstemt. Forslag om etablering af solceller på taget af afdelingens 3 blokke stilles til ordinært afdelingsmøde i september. Hvis dette godkendes på afdelingsmø- 2/3

18 det, skal solcellerne etableres sideløbende med at der renoveres tag og ventilationssystem i afdelingen i Rådgiveraftale er indgået og projektering er i gang Det blev vedtaget på sidste afdelingsmøde at adgangsarealerne foran blok 15 og 16 skal renoveres incl belysning. Rådgiver er på sagen og forventet opstart på selve arbejdet er efter sommerferien 16. Afdeling 28 Lindholmparken Rotteplage i afdelingen skadedyrsbekæmper er på sagen der bliver udarbejdet en bekæmpelsesplan for hele afdelingens kloaknet. Der er udarbejdet plan for fornyelse af haveanlægget i samarbejde mellem afdelingsbestyrelen og afdelingens 3 ejendomsfunktionærer. Planen bliver udført. De går så småt i gang her efter sommerferien. Den beplantning var tjenlig til udskiftning er nu fjernet Bestyrelsen vil inddrage beboerne i haveplanens endeligudformning. Der planlægges ekstraordinær afdelingsmøde om tv udbud. Stofa er kommet med nyt tilbud. Afdeling 36 Hallssti Afdeling 43 og 69 Hammel Afdeling 44 Hjulby Hegn Afdeling 61 Chokoladen Afdeling 90 Kornbakke Allé Udskiftningen af vandrør og den delvise renovering af badeværelser afsluttes som planlagt i uge 44 og med den sidste mangeludbedring i uge 45. Godkendelse af overdragelse fra Favrskov og Aarhus Kommuner, Skanderborg Kommunes godkendelse udestår fortsat. Renovering af facader er så småt på vej til at blive til noget. sagen er i øjeblikket hos rådgiver DAI Udskiftning af tag. Projektet er undervejs på vej mod et udbud. Der er forespurgt på fremtiden for daginstitutionen, der er delvist fraflyttet. Kommunen har imidlertid ingen planer om at flytte fra området, tværtimod vil de rykke vuggestue og børnehave nærmere hinanden. Lokalerne er en del af en større helhedsplan, hvor der i den kommende tid vil blive søgt midler til en ombygning, så planen om at rykke Børnehaven fra Skovvangsvej 199 til lokalerne bliver en realitet. Indtil midlerne er faldet på plads, kan der blive brug for lokalerne til specialklasser og genhusning, mens arbejdet med en evt. renovering af Klubben på Aldersrovej står på. INDSTILLING Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 3/3

19 NOTAT TIL PKT 3.b Kategorisering BoSocData 2015 DATO 29. oktober 2015 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann PROBLEMSTILLING Aarhus Kommune og Det Boligsociale Fællessekretariat har lavet en opdatering af tallene såvel som metoden i kategoriseringsmodellen. Det betyder følgende for boligområder, hvor Boligkontoret Århus er involveret 1. Boligområde Kategorisering 2014 Kategorisering 2015 Vandtårnsområdet Charlottehøj Frydenlund Herredsvang Vistoftparken/Ranunkelvej/Højagerparken Langenæs/Kirkedammen Møllevangen 8 8 Riisvangen/Bygvangen 1 2 Der er tale marginale forskydninger. Undtaget herfor er Langenæs/Kirkedammen, hvor der er sket lidt større forbedringer, samt Charlottehøj, hvor der er sket en lille forværring, således at området nu er lige under at kunne betegnes som udsat boligområde. INDSTILLING Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tager kategoriseringen til efterretning. 1 Tallene for de to år er ikke fuldt sammenlignelige, men 2015 tallene er det bedste bud på den nuværende udsathed.

20 Notat 31. august 2015 Side 1 af 4 Til Til Møde i den fælles styregruppe for udsatte bydele (AAK + 5. kreds) 9. september Drøftelse Aarhus Kommunes kategorisering af boligområder for 2015 Kategoriseringen for udsatte boligområder i 2015 viser boligområdernes udsathed. Dette er det nyeste data og dermed det bedste bud på et overblik over områdernes nuværende udsathed. Kategoriseringen fremgår af bilag 2. Hvis man vil kigge på boligområdernes udvikling fra 2014 til 2015, er man dog nødt til at have sammenlignelige data. Da der er sket datamæssige ændringer, er der udarbejdet modeller, som tager højde for disse. En nærmere teknisk beskrivelse kan læses i bilag 1. Udviklingen i boligområdernes udsathed kan ses i figur 1 på næste side. Den fulde model findes i bilag 2b. Udviklingen for de udsatte boligområder i Aarhus har overordnet set været negativ. Hvor der i 2014 var seks udsatte boligområder (røde og orange) i Aarhus, har flere områder haft en negativ udvikling, så der nu er syv udsatte boligområder. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Familier, Børn og Unge Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: familierbu@aarhus.dk Direkte befh@aarhus.dk Sag: 15/ Sagsbehandler: Betina Falkesgaard Højen Antallet af risikoområder (gule) har ligeledes haft en negativ udvikling. Hvor der i 2014 var 19 risikoområder, er der nu 20 risikoområder i Aarhus. For Aarhus i alt har der været en positiv udvikling på alle otte indikatorer.

21 Figur 1: Boligområdernes udvikling fra kategorisering 2014 til kategorisering 2015 (renset data). (Udklip fra bilag 2b) Kategorisering 2015b (renset for datamæssige ændringer - tryghedsdata for begrænset antal områder) I alt 31. august 2015 Side 2 af 4 Boligområde Kategorisering 2015b Kategorisering 2014b Gellerupparken/Toveshøj Bispehaven Skovgårdsparken Langkærparken Viby Syd Præstevangen Vejlby Vest Vandtårnsområdet Frydenlund Herredsvang Håndværkerparken m.v Skådeparken m.v Trigeparken I+II Byagerparken/Egelundsparken Elstedhøj, Lystrup Holmstrup Klostervangen Rundhøj Saralystparken Tranbjergparken Vestergårdsparken Vistoftparken/Ranunkelvej/Højagerparken Åbyhøjgård Charlottehøj Skovhøj/Hasselengen/Hasselhøj Vejlby Vænge og Vejlby Toften m.fl Veriparken Frederiksbjerg-Bo Græsvangen/Søhøjen 10 8 Kridthøj Langenæs/Kirkedammen Tousparken/Henrik Hertz Vej/Anker Jensens Vej Viborggården 9 9 Møllevangen 8 8 Neptunvej 8 8 Søvangen 8 8 Rytterparken 7 7 Riisvangen/Bygvangen 1 1 Kategoriseringsmodellen Kategoriseringen af almene boligområder med over 500 beboere beregnes årligt som et vægtet gennemsnit på otte udvalgte boligsociale indikatorer over de seneste tre år set i forhold til Aarhus gennemsnittet i samme periode. Kategoriseringen for 2015 er således baseret på vægtede gennemsnit for

22 Boligområdernes udvikling Udviklingen i boligområdernes udsathed kan ses i figur 1 på forrige side. Den fulde model findes i bilag 2b. 31. august 2015 Side 3 af 4 Områder med positiv udvikling Fem boligområder har haft en positiv udvikling og har nærmet sig gennemsnittet for Aarhus i alt det seneste år. Det drejer sig om: Herredsvang, Trigeparken I+II, Charlottehøj, Langenæs/Kirkedammen og Tousparken/Henrik Hertz Vej/Anker Jensens Vej. De to sidste har skiftet kategori fra et risikoområde (gul) til uden for risiko (grøn). Områder med negativ udvikling Der er 11 boligområder, som har haft en negativ udvikling og har bevæget sig længere væk fra Aarhus gennemsnittet det seneste år. Negative udviklinger som har betydet skift af kategori dækker over: Særligt udsatte boligområder (røde): Bispehaven er igen blevet et særligt udsat boligområde. Den negative udvikling er sket på indikatoren Ungdomsuddannelse fra gul til rød. Udsatte boligområder (orange): Præstevangen er steget med 5 point og har bevæget sig fra at være uden for risiko (grøn) til at være et udsat boligområde (orange). En del af denne kraftigere stigning skyldes, at der på indikatoren Ungdomsuddannelse i 2015 er nok individer til, at data tæller med i modellen, hvilket ikke var tilfældet i Præstevangen får derfor 3 point på denne indikator frem for 0 i Derudover har der været en negativ udvikling på indikatoren Arbejdsmarkedstilknytning fra gul til rød. Risikoområder (gule): Tre boligområder har udviklet sig fra uden for risiko (grøn) til et risikoområde: Byagerparken/Egelundsparken, Vejlby Vænge og Veriparken. Byagerparken/Egelundsparken har på indikatoren Arbejdsmarkedstilknytning ændret sig fra gul til rød, hvilket skyldes, at tærskelværdien er blevet lavere. Andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet har ellers haft et ganske lille fald fra 36,4 % til 36,3 %. Vejlby Vænge har haft en negativ udvikling på indikatoren Børns trivsel, som har ændret sig fra grøn til gul. For Veriparken er den negative udvikling sket på Tryghedsindikatoren fra grøn til gul.

23 Kategorisering 2015 Kategoriseringen for 2015 med det nyeste data viser det bedste bud på boligområdernes nuværende udsathed. Modellen ses i bilag 2. Denne model kan ikke bruges til at kigge på boligområdernes udvikling fra 2014 til 2015, da data ikke er sammenlignelige. 31. august 2015 Side 4 af 4 Boligområdernes kategorisering med det nyeste data er i høj grad påvirket af, at der er kommet data for flere boligområder på indikatoren Tryghed. For uddybning omkring datamæssige ændringer se bilag 1. Der er i kategoriseringen to særligt udsatte boligområder; Gellerup/Toveshøj og Bispehaven. Syv boligområder er kategoriseret som udsatte områder, mens 23 boligområder er i risiko. Der henledes opmærksomhed på følgende boligområder, som med det nyeste data har en højere grad af udsathed, og som det altså er værd at holde øje med fremadrettet. - Holmstrup og Vestergårdsparken er nu begge udsatte boligområder (orange), hver med 15 point. For begge boligområder er det nyt, at der er data for Tryghedsindikatoren, og disse kategoriseres begge som røde på denne. - Charlottehøj er et risikoområde (gult) med 14 point, og er kun et point fra at være et udsat boligområde. Også for Charlottehøj er det nyt, at der er data for Tryghedsindikatoren, og området kategoriseres som rød på denne. - Kridthøj er et risikoområde med 13 point. Kridthøj kategoriseres ligeledes som rød på Tryghedsindikatoren, hvilket er nyt. - Neptunvej, Søvangen, Frederiksbjerg-Bo og Tousparken/Henrik Hertz Vej/Anker Jensens Vej er alle risikoområder med 11 point. De to første kategoriseres med nyt data som røde på Tryghedsindikatoren, mens de to sidste er gule. Bilag Bilag 1: Beskrivelse af datamæssige ændringer ifm. kategorisering 2015 Bilag 2: Kategorisering 2015 Bilag 2b: Kategorisering 2015b renset for datamæssige ændringer (tryghedsdata for begrænset antal områder) Bilag 3: Kategorisering 2014 Bilag 3b: Kategorisering 2014b udregnet med 2015 data Bilag 4: Kategorisering 2013

24 BILAG 1 Beskrivelse af datamæssige ændringer ifm. BoSocData kategorisering 2015 Siden udarbejdelsen af kategoriseringen for 2014 er der sket nogle datamæssige ændringer, hvilket vanskeliggør en analyse af boligområdernes udvikling: For tryghedsindikatoren er der i 2015 kommet data for langt flere boligområder. At der indgår data for flere områder har hele tide været planen, og er grundlæggende positivt, da det giver et mere reelt billede. Det indvirker dog på boligområdernes overordnede kategori, hvilket kan være misvisende i en analyse af boligområdernes udvikling. For indikatorerne Arbejdsmarkedstilknytning og Voksensundhed er der sket ændringer i data grundet ændringer i kategoriseringerne fra datakilden (DREAM). Disse datamæssige ændringer gør, at den reelle udvikling i boligområderne ikke kan bedømmes ved en direkte sammenligning mellem kategoriseringen 2014 og Der er derfor udarbejdet to nye modeller: Kategorisering 2015b, hvor der på tryghedsindikatoren kun er medtaget data for de samme boligområder som i 2014 (bilag 2b). Kategorisering 2014b, hvor kategoriseringen 2014 er udregnet med data trukket i august 2015 (bilag 3b). Boligområdernes reelle udvikling ses ved en sammenligning mellem disse to modeller. Sammenligningen kan ses i bilag 2b i andensidste og sidste kolonne (Kategorisering 2015b og Kategorisering 2014b). 31. august 2015 Side 1 af 2 SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Familier, Børn og Unge Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: familierbu@aarhus.dk Direkte befh@aarhus.dk Sagsbehandler: Betina Falkesgaard Højen Datamæssige ændringer Arbejdsmarkedstilknytning og Voksensundhed Ved opdateringen af data i BoSocData-portalen i januar 2015 skete der forholdsvis store ændringer for indikatorerne Arbejdsmarkedstilknytning og Voksensundhed, idet der skete ændringer i kategoriseringerne fra datakilden (DREAM). Ændringerne er ligeledes sket tilbage i tid, hvormed niveauet for voksne udenfor arbejdsmarkedet samt voksne på helbredsbetinget overførselsindkomst generelt er blevet højere. Der skal derfor tages forbehold for det der ser ud til at være en forholdsvis kraftig negativ udvikling på de to indikatorer ved sammenligning af kategoriseringen 2014 og Den reelle udvikling på indikatorerne kan ses ved sammenligning af kategorisering 2015 (bilag 2) og kategorisering 2014b udregnet med 2015 data (bilag 3b). 1 Et eksempel er Præstevangen, hvor der ses en forholdsvis stor negativ udvikling. I kategoriseringen for 2014 var værdien for Arbejdsmarkedstilknytningen og Voksensundhed hhv. 33,8 % og 22,9 %, hvor den i kategoriseringen for 2015 er hhv. 37,1 % og 25,4 %. I kategoriseringen for 2014 udregnet med 2015 data er andelen dog i stedet hhv. 36,2 % og 25 %.

25 BILAG 1 De datamæssige ændringer for indikatorerne Arbejdsmarkedstilknytning og Voksensundhed har ikke nogen betydning for boligområdernes overordnede kategorisering i 2014 (ses i bilag 3b). 31. august 2015 Side 2 af 2 Der er dog enkelte ændringer på indikatorerne. Søvangen er nu rød på indikatoren arbejdsmarkedstilknytning, hvor den i kategoriseringen 2014 var gul. På indikatoren Voksensundhed er Præstevangen nu rød og Græsvangen/Søhøjen gul, hvor de i kategoriseringen 2014 var hhv. gul og rød. Tryghed For indikatoren Tryghed er der i 2015 data for langt flere boligområder. Hvor der er i 2014 var data for 17 boligområder er der i 2015 data for 33 boligområder. Dette får en betydning for, hvordan udviklingen i kategoriseringen for 2015 ser ud. Boligområder, der ikke er data for, er markeret med hvid i modellen og får ingen point. Med data for flere områder betyder det, at flere boligområder bliver gule eller røde på denne indikator og takseres med hhv. 1 og 3 point, uden at dette som sådan kan tolkes som en negativ udvikling.

26 Bilag 2: Kategorisering 2015 Kategorisering 2015 Indikatorer (Gennemsnit ultimo 2012, 2013 og 2014) I alt Boligområde Gennemsnitligt antal borgere i Arbejds-markedstilknytning voksne udenfor arbejdsmarkedet) Voksen-sundhed voksne på helbredsbetinget overførselsindkom st) Ungdomskriminalitet kriminalitetssigte de unge (10-17)) Udsatte børn unge med dag og døgnforanstalt ninger) Lavindkomstfamillier børn med friplads i daginstitution /SFO) Børns trivsel gennemsnitlig skolefravær (0-10 kl.)) Ungdomsuddannelse 24-årige, der ikke har afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse) Tryghed hærværk og indbrud/forsøg på indbrud) Kategorisering 2015 Kategorisering 2014b* Gellerupparken/Toveshøj ,0% 38,2% 6,9% 7,0% 51,9% 8,0% 26,7% 17,2% Bispehaven ,5% 35,5% 3,9% 7,2% 41,0% 6,9% 19,3% 20,3% Skovgårdsparken ,5% 27,7% 4,0% 3,3% 37,3% 7,5% 25,3% 14,8% Langkærparken ,1% 33,1% 2,4% 8,8% 28,1% 6,1% 22,8% 6,3% Viby Syd ,1% 26,1% 3,8% 6,2% 27,8% 6,2% 24,4% 5,8% Holmstrup ,2% 37,6% 2,8% 11,1% 51,7% 6,5% 22,2% 13,4% Præstevangen ,1% 25,4% 0,3% 10,4% 39,5% 5,2% 20,0% 2,6% Vejlby Vest ,9% 32,4% 5,5% 8,5% 29,0% 6,4% 12,5% 5,4% Vestergårdsparken ,0% 33,1% 1,0% 7,8% 42,6% 5,5% 22,0% 11,7% Charlottehøj ,0% 25,6% 3,6% 6,8% 28,2% 6,3% 14,4% 12,8% Skådeparken m.v ,6% 27,5% 2,9% 11,3% 24,9% 8,3% 13,0% 6,7% Vandtårnsområdet ,8% 28,9% 2,8% 10,4% 39,0% 6,0% 13,9% 4,6% Frydenlund ,7% 31,5% 3,1% 5,3% 35,4% 6,4% 9,2% 3,2% Herredsvang ,0% 26,0% 3,7% 3,8% 30,1% 7,1% 16,2% 3,9% Håndværkerparken m.v ,2% 33,7% 3,3% 12,6% 28,4% 7,4% 16,7% 1,0% Kridthøj ,9% 27,1% 5,7% 6,3% 26,1% 4,8% 8,2% 23,9% Trigeparken I+II ,9% 32,6% 2,5% 6,7% 37,2% 6,0% 40,0% 4,2% Byagerparken/Egelundsparken ,3% 27,0% 1,3% 9,4% 31,1% 5,9% 28,6% 3,4% Elstedhøj, Lystrup ,4% 38,2% 3,2% 8,5% 33,9% 6,2% 22,2% 1,5% Klostervangen ,1% 38,7% 4,2% 10,2% 32,7% 5,9% 23,8% 4,7% Rundhøj ,3% 26,3% 2,3% 9,2% 36,7% 5,8% 9,1% 1,3% Saralystparken ,4% 26,7% 5,6% 14,8% 22,7% 6,6% 17,2% Skovhøj/Hasselengen/Hasselhøj ,0% 25,1% 1,4% 10,9% 30,6% 9,3% 30,0% 6,4% Tranbjergparken ,2% 42,5% 2,5% 15,4% 30,9% 7,6% 13,3% Vistoftparken/Ranunkelvej/Højagerparken ,0% 29,8% 0,0% 8,4% 31,8% 6,6% 4,0% Åbyhøjgård ,8% 33,6% 4,7% 3,3% 40,4% 5,9% 13,9% 15,0% Frederiksbjerg-Bo ,6% 26,0% 5,0% 10,0% 31,4% 4,8% 8,1% 10,7% Neptunvej ,9% 20,8% 5,2% 8,2% 31,2% 5,5% 12,8% 17,2% 11 8 Søvangen ,6% 23,3% 6,3% 7,4% 19,5% 6,7% 20,7% 21,6% 11 8 Tousparken/Henrik Hertz Vej/Anker Jensens Vej ,1% 27,0% 2,3% 6,6% 32,3% 6,8% 20,0% 11,6% Vejlby Vænge og Vejlby Toften m.fl ,0% 26,2% 2,1% 12,4% 30,8% 8,2% 18,9% Veriparken ,5% 32,8% 4,6% 6,3% 33,0% 7,2% 12,2% 7,0% Græsvangen/Søhøjen ,0% 24,8% 4,5% 12,7% 33,1% 5,5% 18,5% 4,3% 10 8 Langenæs/Kirkedammen ,2% 26,7% 2,2% 9,3% 33,2% 5,9% 16,9% 3,1% Viborggården ,8% 27,8% 0,0% 4,7% 33,0% 7,4% 6,8% 9,6% 10 9 Møllevangen ,7% 22,8% 1,3% 8,5% 35,8% 7,2% 7,6% 2,7% 8 8 Rytterparken ,6% 27,9% 3,3% 4,5% 44,3% 7,9% 17,5% 7 7 Riisvangen/Bygvangen ,9% 24,2% 1,3% 4,5% 9,1% 5,2% 11,1% 8,8% 2 1 Aarhus i alt ,1% 12,3% 1,5% 3,5% 11,1% 4,9% 8,9% 7,8% Note 1: Kategoriseringen foretages for alle almene boligområder med mindst 500 beboere. Kategoriseringen beror på antallet af røde og gule indikatorer for de enkelte boligområder. Røde indikatorer takseres med 3 point og gule indikatorer takseres med 1 point. Boligområder med >19 point kategoriseres som røde, områder med point orange, områder med point gule og områder med <11 point grønne. Hvide markeringer skyldes mangel på data. Note 2: Data opdateres bagudrettet, hvormed der kan ske mindre ændringer i data mellem de årlige kategoriseringsmodeller. Fra til 2015-kategoriseringen er der særligt sket ændringer i data for indikatorerne Arbejdsmarkedstilknyting og Voksensundhed, som har gjort, at niveauet generelt er blevet højere. Kategoriseringen 2013 er ikke medtaget i sammenligningen grundet de datamæssige ændringer. Note 3: For indikatoren Tryghed er der i 2015-kategoriseringen data for langt flere boligområder. Boligområder, som tidligere ingen point har fået på denne indikator, kan altså pludselig være gul eller rød på indikatoren. Der er for Tryghedsindikatoren ikke data for tre år for alle boligområder. Gennemsnittet er derfor kun for det antal år, der er data for. Aarhus i alt værdien for Tryghed er en summeret beregning af udvalgte udsatte boligområder i Aarhus Kommune. Note 4: Den nominelle værdi for indikatoren skal være minimum 5 individer over kategoriseringsperioden, for at indikatoren afspejler et boligsocialt problem. Indikatorer med gennemsnitligt under 5 individer skraveres og tælles ikke med i kategoriseringen. *Kategoriseringen 2014b er udregnet med data trukket august 2015 for at kunne sammenligne med kategoriseringen for 2015.

27 Bilag 2b: Kategorisering 2015b renset for datamæssige ændringer (tryghedsdata for begrænset antal områder) Kategorisering 2015b (renset for datamæssige ændringer - tryghedsdata for begrænset antal områder) Indikatorer (Gennemsnit ultimo 2012, 2013 og 2014) I alt Boligområde Gennemsnitligt antal borgere i Arbejds-markedstilknytning voksne udenfor arbejdsmarkedet) Voksen-sundhed voksne på helbredsbetinget overførselsindkoms t) Ungdomskriminalitet kriminalitetssig tede unge (10-17)) Udsatte børn unge med dag og døgnforanstalt ninger) Lavindkomstfamillier børn med friplads i daginstitution /SFO) Børns trivsel gennemsnitlig skolefravær (0-10 kl.)) Ungdomsuddannelse 24-årige, der ikke har afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse) Tryghed* hærværk og indbrud/fors øg på indbrud) Kategorisering 2015b Kategorisering 2014b** Gellerupparken/Toveshøj ,0% 38,2% 6,9% 7,0% 51,9% 8,0% 26,7% 17,2% Bispehaven ,5% 35,5% 3,9% 7,2% 41,0% 6,9% 19,3% 20,3% Skovgårdsparken ,5% 27,7% 4,0% 3,3% 37,3% 7,5% 25,3% 14,8% Langkærparken ,1% 33,1% 2,4% 8,8% 28,1% 6,1% 22,8% 6,3% Viby Syd ,1% 26,1% 3,8% 6,2% 27,8% 6,2% 24,4% 5,8% Præstevangen ,1% 25,4% 0,3% 10,4% 39,5% 5,2% 20,0% 2,6% Vejlby Vest ,9% 32,4% 5,5% 8,5% 29,0% 6,4% 12,5% 5,4% Vandtårnsområdet ,8% 28,9% 2,8% 10,4% 39,0% 6,0% 13,9% 4,6% Frydenlund ,7% 31,5% 3,1% 5,3% 35,4% 6,4% 9,2% 3,2% Herredsvang ,0% 26,0% 3,7% 3,8% 30,1% 7,1% 16,2% 3,9% Håndværkerparken m.v ,2% 33,7% 3,3% 12,6% 28,4% 7,4% 16,7% Skådeparken m.v ,6% 27,5% 2,9% 11,3% 24,9% 8,3% 13,0% Trigeparken I+II ,9% 32,6% 2,5% 6,7% 37,2% 6,0% 40,0% 4,2% Byagerparken/Egelundsparken ,3% 27,0% 1,3% 9,4% 31,1% 5,9% 28,6% 3,4% Elstedhøj, Lystrup ,4% 38,2% 3,2% 8,5% 33,9% 6,2% 22,2% 1,5% Holmstrup ,2% 37,6% 2,8% 11,1% 51,7% 6,5% 22,2% Klostervangen ,1% 38,7% 4,2% 10,2% 32,7% 5,9% 23,8% Rundhøj ,3% 26,3% 2,3% 9,2% 36,7% 5,8% 9,1% 1,3% Saralystparken ,4% 26,7% 5,6% 14,8% 22,7% 6,6% 17,2% Tranbjergparken ,2% 42,5% 2,5% 15,4% 30,9% 7,6% 13,3% Vestergårdsparken ,0% 33,1% 1,0% 7,8% 42,6% 5,5% 22,0% Vistoftparken/Ranunkelvej/Højagerparken ,0% 29,8% 0,0% 8,4% 31,8% 6,6% 4,0% Åbyhøjgård ,8% 33,6% 4,7% 3,3% 40,4% 5,9% 13,9% 15,0% Charlottehøj ,0% 25,6% 3,6% 6,8% 28,2% 6,3% 14,4% Skovhøj/Hasselengen/Hasselhøj ,0% 25,1% 1,4% 10,9% 30,6% 9,3% 30,0% Vejlby Vænge og Vejlby Toften m.fl ,0% 26,2% 2,1% 12,4% 30,8% 8,2% 18,9% Veriparken ,5% 32,8% 4,6% 6,3% 33,0% 7,2% 12,2% 7,0% Frederiksbjerg-Bo ,6% 26,0% 5,0% 10,0% 31,4% 4,8% 8,1% Græsvangen/Søhøjen ,0% 24,8% 4,5% 12,7% 33,1% 5,5% 18,5% 10 8 Kridthøj ,9% 27,1% 5,7% 6,3% 26,1% 4,8% 8,2% Langenæs/Kirkedammen ,2% 26,7% 2,2% 9,3% 33,2% 5,9% 16,9% Tousparken/Henrik Hertz Vej/Anker Jensens Vej ,1% 27,0% 2,3% 6,6% 32,3% 6,8% 20,0% Viborggården ,8% 27,8% 0,0% 4,7% 33,0% 7,4% 6,8% 9 9 Møllevangen ,7% 22,8% 1,3% 8,5% 35,8% 7,2% 7,6% 2,7% 8 8 Neptunvej ,9% 20,8% 5,2% 8,2% 31,2% 5,5% 12,8% 8 8 Søvangen ,6% 23,3% 6,3% 7,4% 19,5% 6,7% 20,7% 8 8 Rytterparken ,6% 27,9% 3,3% 4,5% 44,3% 7,9% 17,5% 7 7 Riisvangen/Bygvangen ,9% 24,2% 1,3% 4,5% 9,1% 5,2% 11,1% 1 1 Aarhus i alt ,1% 12,3% 1,5% 3,5% 11,1% 4,9% 8,9% 7,5% Note 1: Kategoriseringen foretages for alle almene boligområder med mindst 500 beboere. Kategoriseringen beror på antallet af røde og gule indikatorer for de enkelte boligområder. Røde indikatorer takseres med 3 point og gule indikatorer takseres med 1 point. Boligområder med >19 point kategoriseres som røde, områder med point orange, områder med point gule og områder med <11 point grønne. Hvide markeringer skyldes mangel på data. Note 2: Data opdateres bagudrettet, hvormed der kan ske mindre ændringer i data mellem de årlige kategoriseringsmodeller. Fra til 2015-kategoriseringen er der særligt sket ændringer i data for indikatorerne Arbejdsmarkedstilknyting og Voksensundhed, som har gjort, at niveauet generelt er blevet højere. Kategoriseringen 2013 er ikke medtaget i sammenligningen grundet de datamæssige ændringer. Note 3: Den nominelle værdi for indikatoren skal være minimum 5 individer over kategoriseringsperioden, for at indikatoren afspejler et boligsocialt problem. Indikatorer med gennemsnitligt under 5 individer skraveres og tælles ikke med i kategoriseringen. Note 4: Aarhus i alt værdien for Tryghed er en summeret beregning af udvalgte udsatte boligområder i Aarhus Kommune. *For at skabe sammenlignelighed med kategoriseringen 2014 er der for indikatoren Tryghed kun medtaget data for samme boligområder som i **Kategoriseringen 2014 er udregnet med data trukket august 2015 for at kunne sammenligne med kategoriseringen for 2015.

28 Bilag 3: Kategorisering 2014 Kategorisering 2014 Indikatorer (GNS ultimo 2011, 2012 og 2013) I alt Boligområde Gennemsnitligt antal borgere i Arbejdsmarkedstilknytning voksne udenfor arbejdsmarkede t) Voksensundhed voksne på helbredsbetinge t overførselsindk omst) Ungdomskriminalitet kriminalitetssigt ede unge (10-17)) Udsatte børn unge med dag og døgnforanstaltn inger) Lavindkomstfamillier børn med friplads i daginstitution /SFO) Børns trivsel gennemsnitlig skolefravær (0-10 kl.)) Ungdomsuddannelse 24-årige, der ikke har afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse) Tryghed hærværk og indbrud/forsøg på indbrud) Kategorisering 2014 Kategorisering 2013 Gellerupparken/Toveshøj ,8% 35,7% 7,0% 7,6% 52,5% 8,8% 28,1% 20,3% Bispehaven ,6% 32,5% 3,7% 8,3% 42,5% 7,8% 17,4% 20,8% Langkærparken ,0% 31,3% 2,9% 10,1% 30,5% 6,9% 24,9% 9,7% Skovgårdsparken ,4% 26,0% 5,2% 4,2% 36,2% 8,2% 25,7% 15,0% Vejlby Vest ,4% 29,8% 4,7% 10,0% 30,3% 7,6% 15,4% 4,5% Viby Syd ,0% 25,3% 3,6% 7,0% 28,9% 6,9% 24,6% 4,8% Elstedhøj, Lystrup ,4% 36,1% 1,7% 8,7% 33,8% 6,8% 30,2% 1,8% Frydenlund ,0% 30,0% 3,8% 7,2% 39,4% 6,9% 11,8% 3,1% Herredsvang ,3% 24,5% 3,2% 4,6% 29,9% 8,3% 18,7% 3,0% Holmstrup ,2% 34,5% 3,0% 14,4% 50,3% 7,5% 29,2% Håndværkerparken m.v ,3% 30,7% 3,2% 14,5% 25,2% 8,4% 21,9% Klostervangen ,9% 34,3% 4,1% 11,3% 26,1% 6,6% 13,3% Langenæs/Kirkedammen ,8% 25,3% 1,8% 10,1% 34,4% 6,2% 20,3% Rundhøj ,4% 24,9% 3,2% 12,2% 38,7% 6,4% 4,8% 1,5% Saralystparken ,7% 25,2% 1,8% 15,0% 23,4% 7,9% 12,5% Skovhøj/Hasselengen/Hasselhøj ,1% 24,1% 2,1% 12,7% 25,9% 8,5% 27,3% Skådeparken m.v ,2% 25,9% 2,1% 11,7% 28,7% 9,0% 8,4% Tousparken/Henrik Hertz Vej/Anker Jensens Vej ,0% 25,0% 2,7% 9,0% 37,7% 8,1% 17,5% Tranbjergparken ,6% 38,3% 1,8% 13,5% 36,8% 8,2% 15,9% Trigeparken I+II ,2% 31,9% 3,5% 6,0% 33,3% 6,8% 45,6% 6,2% Vandtårnsområdet ,6% 28,0% 2,7% 12,0% 38,9% 6,9% 14,7% 4,6% Vestergårdsparken ,4% 30,7% 1,0% 10,9% 44,3% 6,0% 16,5% Vistoftparken/Ranunkelvej/Højagerparken ,7% 27,6% 1,7% 8,4% 32,2% 7,1% 19,4% Åbyhøjgård ,9% 30,9% 4,5% 2,6% 41,7% 6,7% 27,3% 18,7% Charlottehøj ,4% 24,7% 3,6% 8,0% 32,2% 7,2% 19,2% Byagerparken/Egelundsparken ,8% 25,6% 1,8% 9,7% 32,4% 7,3% 36,5% 3,2% Frederiksbjerg-Bo ,1% 24,5% 11,1% 9,2% 35,5% 5,9% 9,6% Græsvangen/Søhøjen ,1% 23,3% 5,5% 12,9% 31,3% 6,5% 18,2% 10 8 Kridthøj ,9% 25,4% 5,6% 7,8% 27,1% 5,5% 9,4% Møllevangen ,5% 21,5% 4,0% 11,5% 35,3% 7,6% 8,5% 2,8% 8 8 Neptunvej ,4% 20,4% 4,3% 8,2% 31,3% 6,5% 11,9% 8 8 Præstevangen ,8% 22,9% 1,3% 10,7% 40,8% 5,6% 18,2% 0,7% 9 8 Riisvangen/Bygvangen ,2% 21,0% 0,7% 4,6% 11,7% 5,8% 44,4% 1 2 Rytterparken ,5% 26,3% 5,3% 6,7% 39,4% 7,8% 8,3% 7 10 Søvangen ,0% 21,0% 4,7% 6,9% 23,0% 7,9% 19,4% 6 6 Vejlby Vænge og Vejlby Toften m.fl ,3% 24,1% 3,2% 13,6% 30,6% 7,0% 16,2% Veriparken ,3% 30,9% 4,5% 7,1% 32,0% 7,3% 16,2% 4,5% Viborggården ,1% 25,8% 1,7% 5,2% 36,6% 8,5% 9,9% 9 12 Aarhus i alt ,2% 11,6% 1,6% 3,9% 11,5% 5,5% 10,6% 7,9% Note 1: Kategoriseringen foretages for alle almene boligområder med mindst 500 beboere. Kategoriseringen beror på antallet af røde og gule indikatorer for de enkelte boligområder. Røde indikatorer takseres med 3 point og gule indikatorer takseres med 1 point. Boligområder med >19 point kategoriseres som røde, områder med point orange, områder med point gule og områder med <11 point grønne. Note 2: Den nominelle værdi for indikatoren skal være minimum 5 individer over kategoriseringsperioden, for at indikatoren afspejler et boligsocialt problem. Indikatorer med gennemsnitligt under 5 individer skraveres og tælles ikke med i kategoriseringen. Note 3: Aarhus i alt værdien for indikatoren Tryghed er en summeret beregning af udvalgte udsatte boligområder i Aarhus Kommune.

29 Bilag 3b: Kategorisering 2014b udregnet med data trukket august 2015 Kategorisering 2014b (udregnet med data trukket august 2015) Indikatorer (Gennemsnit ultimo 2011, 2012 og 2013) I alt Boligområde Gennemsnitligt antal borgere i Arbejdsmarkedstilknytning voksne udenfor arbejdsmarked et) Voksensundhed voksne på helbredsbeting et overførselsindk omst) Ungdomskriminalitet kriminalitetssi gtede unge (10-17)) Udsatte børn unge med dag og døgnforanstalt ninger) Lavindkomstfamillier børn med friplads i daginstitution /SFO) Børns trivsel gennemsnitlig skolefravær (0-10 kl.)) Ungdomsuddannelse 24- årige, der ikke har afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse) Tryghed hærværk og indbrud/forsøg på indbrud) Kategorisering 2014b* Kategorisering 2014 Gellerupparken/Toveshøj ,2% 37,8% 7,0% 7,6% 52,5% 8,8% 28,0% 20,3% Bispehaven ,4% 35,1% 3,7% 8,3% 42,6% 7,8% 17,4% 20,8% Skovgårdsparken ,4% 27,4% 5,2% 4,2% 36,2% 8,2% 24,7% 15,0% Langkærparken ,8% 32,8% 2,9% 10,1% 30,5% 6,9% 25,0% 9,7% Viby Syd ,0% 26,9% 3,6% 7,0% 28,9% 6,9% 24,6% 4,8% Vejlby Vest ,0% 31,8% 4,7% 10,0% 30,3% 7,6% 15,3% 4,5% Herredsvang ,6% 26,6% 3,2% 4,6% 29,9% 8,3% 18,8% 3,0% Trigeparken I+II ,8% 33,3% 3,5% 6,0% 33,3% 6,8% 45,9% 6,2% Charlottehøj ,3% 26,2% 3,6% 8,0% 32,2% 7,2% 17,0% Frydenlund ,8% 32,4% 3,6% 7,2% 39,4% 6,9% 12,1% 3,1% Håndværkerparken m.v ,8% 33,4% 3,2% 14,5% 25,2% 8,4% 20,3% Langenæs/Kirkedammen ,8% 26,8% 1,9% 9,9% 34,2% 6,2% 22,1% Vandtårnsområdet ,1% 30,2% 2,6% 12,0% 38,8% 6,9% 14,4% 4,6% Elstedhøj, Lystrup ,5% 38,8% 2,3% 8,7% 33,8% 6,8% 28,2% 1,8% Holmstrup ,4% 38,3% 2,7% 9,8% 50,3% 7,5% 30,4% Klostervangen ,4% 37,5% 4,1% 11,3% 26,1% 6,6% 12,0% Rundhøj ,2% 26,4% 3,2% 12,2% 38,7% 6,4% 4,7% 1,5% Saralystparken ,2% 27,7% 2,0% 15,0% 23,4% 7,9% 11,1% Tousparken/Henrik Hertz Vej/Anker Jensens Vej ,3% 26,7% 2,6% 8,8% 37,7% 8,1% 17,3% Tranbjergparken ,4% 42,7% 1,8% 13,5% 36,8% 8,2% 16,7% Vestergårdsparken ,2% 33,4% 1,0% 10,9% 44,3% 6,0% 18,2% Vistoftparken/Ranunkelvej/Højagerparken ,1% 29,4% 1,7% 8,4% 32,2% 7,1% 17,2% Åbyhøjgård ,5% 32,1% 4,5% 1,3% 41,7% 6,7% 24,3% 18,7% Skovhøj/Hasselengen/Hasselhøj ,0% 25,5% 2,2% 12,7% 25,9% 8,5% 27,7% Skådeparken m.v ,7% 28,1% 2,1% 11,7% 28,7% 9,0% 10,0% Byagerparken/Egelundsparken ,4% 27,0% 1,7% 9,7% 32,4% 7,3% 36,0% 3,2% Frederiksbjerg-Bo ,2% 26,3% 4,3% 9,2% 35,5% 5,9% 9,5% Kridthøj ,3% 26,6% 5,7% 7,8% 27,1% 5,5% 10,9% Præstevangen ,2% 25,0% 2,1% 10,7% 40,8% 5,6% 16,5% 0,7% 10 9 Vejlby Vænge og Vejlby Toften m.fl ,3% 26,3% 3,2% 13,6% 30,6% 7,0% 16,3% Veriparken ,7% 33,3% 4,5% 7,1% 32,0% 7,3% 16,3% 4,5% Viborggården ,3% 27,6% 1,4% 2,6% 36,6% 8,5% 10,6% 9 9 Græsvangen/Søhøjen ,6% 24,8% 3,5% 12,9% 31,3% 6,5% 18,4% 8 10 Møllevangen ,5% 23,2% 4,1% 11,5% 35,3% 7,6% 8,5% 2,8% 8 8 Neptunvej ,4% 21,9% 4,3% 8,2% 31,3% 6,5% 11,9% 8 8 Søvangen ,0% 23,6% 4,9% 6,9% 23,0% 7,9% 19,4% 8 6 Rytterparken ,0% 28,2% 5,3% 4,1% 39,4% 7,8% 8,6% 7 7 Riisvangen/Bygvangen ,1% 22,8% 0,6% 2,5% 9,9% 5,8% 25,0% 1 1 Aarhus i alt ,4% 12,4% 1,6% 3,9% 11,5% 5,5% 9,9% 7,9% Note 1: Kategoriseringen foretages for alle almene boligområder med mindst 500 beboere. Kategoriseringen beror på antallet af røde og gule indikatorer for de enkelte boligområder. Røde indikatorer takseres med 3 point og gule indikatorer takseres med 1 point. Boligområder med >19 point kategoriseres som røde, områder med point orange, områder med point gule og områder med <11 point grønne. Hvide markeringer skyldes mangel på data. Note 2: Den nominelle værdi for indikatoren skal være minimum 5 individer over kategoriseringsperioden, for at indikatoren afspejler et boligsocialt problem. Indikatorer med gennemsnitligt under 5 individer skraveres og tælles ikke med i kategoriseringen. Note 3: Aarhus i alt værdien for Tryghed er en summeret beregning af udvalgte udsatte boligområder i Aarhus Kommune. *Kategoriseringen 2014b er udregnet med data trukket august 2015.

30 Bilag 4: Kategorisering 2013 Kategorisering 2013 Indikatorer (Gennemsnit ultimo 2010, 2011 og 2012) I alt Boligområder Antal borgere ultimo 2012 Arbejdsmarkedstilknytning voksne udenfor arbejdsmarkede t) Voksensundhed voksne på helbredsbetinge t overførselsindko mst) Ungdomskriminalitet kriminalitetssigt ede unge (10-17)) Udsatte børn unge med dag og døgnforanstaltni nger) Lavindkomstfamillier børn med friplads i daginstitution /SFO) Børns trivsel gennemsnitlig skolefravær (0-10 kl.)) Ungdomsuddannelse 24-årige, der ikke har afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse) Tryghed hærværk og indbrud/ forsøg på indbrud) Kategorisering Bispehaven % 30% 5% 9% 44% 8% 20% 27% 20 Gellerupparken/Toveshøj % 33% 7% 8% 52% 9% 32% 15% 20 Langkærparken % 30% 4% 12% 32% 7% 24% 9% 19 Skovgårdsparken % 25% 6% 5% 39% 9% 27% 8% 17 Vejlby Vest % 28% 5% 11% 33% 8% 17% 4% 17 Viby Syd % 25% 4% 8% 31% 7% 25% 5% 17 Trigeparken I+II % 30% 4% 6% 33% 7% 51% 8% 16 Frydenlund % 29% 4% 9% 42% 7% 10% 4% 15 Vandtårnsområdet % 27% 3% 13% 38% 7% 16% 5% 14 Charlottehøj % 24% 3% 9% 35% 8% 22% 13 Langenæs/Kirkedammen % 24% 2% 12% 34% 6% 24% 13 Veriparken % 30% 4% 9% 33% 7% 24% 5% 13 Vistoftparken/Ranunkelvej/Højagerparken % 26% 3% 9% 32% 8% 36% 13 Elstedhøj, Lystrup % 33% 1% 11% 35% 7% 44% 2% 12 Herredsvang % 24% 3% 6% 32% 9% 21% 2% 12 Holmstrup % 34% 3% 9% 45% 8% 26% 12 Klostervangen % 34% 4% 12% 24% 7% 14% 12 Kridthøj % 24% 5% 9% 27% 5% 15% 12 Rundhøj % 25% 4% 16% 41% 6% 9% 2% 12 Tranbjergparken % 37% 2% 13% 38% 8% 22% 12 Vestergårdsparken % 30% 2% 14% 43% 7% 23% 12 Viborggården % 25% 2% 9% 35% 8% 12% 12 Åbyhøjgård % 28% 3% 3% 41% 7% 23% 15% 12 Skådeparken m.v % 25% 2% 12% 30% 9% 17% 11 Byagerparken/Egelundsparken % 24% 2% 12% 31% 8% 32% 1% 10 Frederiksbjerg-Bo % 23% 4% 9% 32% 7% 6% 10 Håndværkerparken m.v % 28% 3% 17% 23% 8% 27% 10 Rytterparken % 25% 7% 9% 35% 7% 8% 10 Saralystparken % 25% 2% 12% 24% 9% 19% 10 Skovhøj/Hasselengen/Hasselhøj % 24% 2% 13% 25% 8% 25% 10 Tousparken/Henrik Hertz Vej/Anker Jensens Vej % 23% 3% 10% 42% 8% 23% 10 Vejlby Vænge og Vejlby Toften m.fl % 23% 3% 14% 30% 7% 17% 10 Græsvangen/Søhøjen % 22% 2% 13% 30% 7% 13% 8 Møllevangen % 21% 5% 14% 32% 8% 8% 3% 8 Neptunvej % 20% 4% 9% 33% 6% 14% 8 Præstevangen % 22% 2% 11% 39% 5% 18% 1% 8 Søvangen % 22% 3% 10% 23% 8% 17% 6 Riisvangen/Bygvangen % 20% 3% 7% 14% 6% 44% 2 Aarhus i alt % 11% 2% 4% 12% 6% 12% 6% Note 1: Kategoriseringen foretages for alle almene boligområder med mindst 500 beboere. Kategoriseringen beror på antallet af røde og gule indikatorer for de enkelte boligområder. Røde indikatorer takseres med 3 point og gule indikatorer takseres med 1 point. Boligområder med >19 point kategoriseres som røde, områder med point orange, områder med point gule og områder med <11 point grønne. Hvide markeringer skyldes mangel på data. Note 2: Den nominelle værdi for indikatoren skal være minimum 5 individer over kategoriseringsperioden, for at indikatoren afspejler et boligsocialt problem. Indikatorer med gennemsnitligt under 5 individer skraveres og tælles ikke med i kategoriseringen. Note 3: Aarhus i alt værdien for indikatoren Tryghed er en summeret beregning af udvalgte udsatte boligområder i Aarhus Kommune.

31 NOTAT TIL PKT 3.c Afdelingsmøder nemt at få indflydelse DATO 29. oktober 2015 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann PROBLEMSTILLING På organisationsbestyrelsens møde i 9. april 2015 blev det under overskriften Nemt at få indflydelse besluttet, at der efter afdelingsmøderne 2015 skulle evalueres, hvor langt vi er nået ad denne vej, og hvilke yderligere initiativer, der evt. skal iværksættes. Betragter man de seneste fire år, er der taget en meget lang række initiativer med formålet at styrke afdelingsmødet på flere fronter: At gøre beslutningerne og grundlaget for dem mere gennemskuelige At fokusere debatten der, hvor der reelt kan opnås indflydelse At øge fremmødet til og deltagelsen på afdelingsmøderne At øge antallet og kvaliteten af forslag fra såvel afdelingsbestyrelser som beboere At forbedre afviklingen af møderne At styrke rekrutteringsgrundlaget til afdelingsbestyrelserne Blandt de initiativer, der er taget for at understøtte disse målsætninger kan nævnes: En stor mængde forbedringer af materialet til møderne fra grafiske og farvestrålende indkaldelser med modtagerrettet sprogbrug og forklaringer, kortere og mere indbydende mødebilag, mere gennemskuelige og fokuserede økonomibilag, ensartede forslag med tydelig beskrivelse af afstemningstema og konsekvenser. Herudover tilgængelighed af materialet online. Dirigentkursus, livlineordning, dirigentmappe og detaljeret information om fx urafstemninger. Dialogmøde for afdelingsbestyrelser med fokus på afdelingsmøderne og mulighed for at stille spørgsmål til indholdet af eget møde. Tilbud om hjælp til afdelingsbestyrelser og beboere om at udarbejde og præcisere forslag til beslutning. Tydeligere processer og forventningsafstemning ifbm. årsgennemgang, vedligeholdelsesplan og budget. SMS-påmindelser om afdelingsmøder Der er således taget ganske mange skridt i retning af at gøre det nemmere for beboere (og afdelingsbestyrelser) at få indflydelse. Og som evalueringen på bestyrelsens møde i september afgjorde, har de da også ført til ganske positive resultater. Det skal således overvejes, hvor meget mere, der kan gøres for at gøre det endnu lettere at få indflydelse også i lyset af, at fx meget få menige beboere benyttede sig af tilbuddet om hjælp til at udarbejde forslag.

32 Der kan dog iværksættes enkelte tiltag, som måske kan forbedre afdelingsmøderne yderligere: Indkøb af et antal mikrofon- og højttaleranlæg til forbedring af lyden for deltagere med nedsat hørelse. Uddeling af materiale fx i maj måned til alle beboere om muligheden for at stille forslag og evt. kandidere til afdelingsbestyrelsen. Der kan evt. tages udgangspunkt i demokratiudvalgets folder Du har indflydelse. Yderligere fokus på forskellen mellem driftsbudget og henlæggelser, herunder at næste års vedligeholdelsesopgaver ikke har umiddelbare huslejekonsekvenser (bortset fra evt. låneoptag). Mødedeltagernes ejerskab overfor afdelingen og ansvar overfor beslutninger. Fokus på forventningsafstemning vedr. beboernes generelle demokratiske tillid og deltagelse i samarbejde med afdelingsbestyrelserne, herunder drøftelse af det legitime demokratiske valg i ikke at deltage. Der kan derudover som tidligere drøftet vise sig en mulighed for at implementere digitale afdelingsmøder, afhængig af om det udkast til bekendtgørelse, der tidligere på året blev sendt i høring, ender med at blive besluttet. INDSTILLING Det indstilles, at de nævnte tiltag iværksættes, og at bestyrelsen bl.a. på baggrund af input fra demokratiudvalget drøfter, om der er andet der kan gøres for at gøre det endnu nemmere at få indflydelse. 2/2

33 NOTAT TIL PKT 3.d Status på fremtidssikringsstrategier DATO 29. oktober 2015 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann PROBLEMSTILLING Arbejdet med fremtidssikringsstrategier er som bestyrelsen blev orienteret om på sidste møde nået så langt, at alle afdelinger med ganske få undtagelser har vedtaget en strategi. Konsekvensen af strategierne ses da også tydeligt på de kommende 19 års henlæggelses- og vedligeholdelsesøkonomi (i mio. kr.): BUDGETTERET HENLÆGGELSE TILSKUD HENLÆGGELSER ULTIMO ANDEN KAPITALFREMSKAFFELSE PLANLAGT VEDLIGEHOLDELSE Som det ses af figuren, sker der en væsentlig forøgelse af henlæggelsesniveauet ift. låneoptag i perioden, og de samlede henlæggelser bliver næsten tredoblet over perioden.

34 De betyder, at den samlede låneafhængighed over en tiårsperiode falder fra i kr. pr. m 2 til i kr. pr. m 2. Det er ikke helt nede på målet på kr. pr. m 2, som blev sat af bestyrelsen i januar 2015, men dog stadig en klar forbedring. Det forventes, at låneafhængigheden vil fortsætte med at falde i de kommende år. INDSTILLING Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning og evaluerer fremtidssikringsstrategierne i november 2016, når de ajourførte vedligeholdelsesplaner kendes. 2/2

35 NOTAT TIL PKT 3.a Orientering fra administrationen DATO 29. oktober 2015 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann PROBLEMSTILLING Strategi A. Administrationen har arbejdet med, hvordan strategiens ambition om at gøre det nemt kan gøres operationelt for medarbejderne. I den forbindelse er der udviklet et omdrejningspunkt i tallet 1 for det ene, bedste svar på kundens problem. Det retter fokus mod at kombinere indlevelse i kundens situation med medarbejderens faglige viden og adskiller sig både fra det må du ikke det er ikke mit bord og et stort, uoverskueligt tagselvbord af valgmulighed. Konceptet blev præsenteret på et personalemøde for alle medarbejdere den 29. oktober og blev taget vel imod. Forud var gået en fase med konkurrence blandt medarbejderne om at identificere 1-tallet og tillægge det den rigtige betydning. B. Ca. 25 pct. af Boligkontoret Århus beboere har pt. givet samtykke til elektronisk kommunikation. Med de seneste muligheder, som bestyrelsen blev orienteret om tidligere på året, er der store gevinster og serviceforbedringer forbundet med at øge denne andel. Derfor skrives der rundt til alle beboere, vi ikke har samtykke fra, således at andelen kan øges. Dette er også en nødvendig forberedelse til indførelse af signering af fx lejekontrakter i e- Boks, der afhængig af Nets og EG s implementeringshastighed vil kunne søsættes omkring årsskiftet. C. Sædvanen tro er der udsendt spørgeskema ifbm. kundeundersøgelse til et tilfældigt udsnit på ca. 5 pct. af Boligkontoret Århus beboere. Resultaterne af undersøgelsen forventes at kunne fremlægges på bestyrelsesmødet i december.

36 I forlængelse af kundeundersøgelsen søges det også at genetablere beboerpanelet som en fokusgruppe til sparring om nye tiltag og feedback på strategiens fokusområder. D. Som besluttet på bestyrelsens møde i april 2015 er der foretaget en ansættelse til primært at varetage udarbejdelsen af et inspirations- og idékatalog til afdelingsbestyrelser om fællesskabsaktiviteter i afdelingerne. Der blev dog ikke tale om en studentermedhjælp men en anden og bedre løsning med ca. samme timeomfang. Janne Grøntved Larsen, der er ansat dels i Møllevangen, dels i helhedsplanen Frydenlund, har over det næste år 10 timer til rådighed om ugen til opgaven. Hun refererer til udviklingschef Alex Vejby Nielsen. Personale E. Som flere gange nævnt har medarbejderne i august-september udfyldt en anonym medarbejdertilfredshedsundersøgelse varetaget af Great Place to Work, som kombineret med en analyse af organisationskulturen danner grundlag for en række anbefalinger til organisationen. Det sker som et led i bestyrelsens fokus på at have en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder dygtige og engagerede medarbejdere. Resultaterne bekræfter de tidligere, interne undersøgelsers konklusion om et meget højt niveau af medarbejdertilfredshed. Således giver de overordnede resultater af undersøgelsen følgende billede (der skelnes mellem medarbejdernes syn på arbejdspladsen som helhed og deres afdeling/nærmeste leder) 1 : Alt taget i betragtning mener jeg, at det er et rigtig godt sted at arbejde Trust Index gennemsnit: Boligkontoret Århus 2015 Virks. Boligkontoret Århus 2015 Afd. DBA 2014 (Top 35) Lineært omregnet til den hidtidige skala giver det en samlet gennemsnitlig tilfredshed på 3,9 (bestyrelsens mål 3,2, resultat ,7) samt en samlet vurdering af ledelsen på 3,5 (bestyrelsens mål 3,0, resultat ,3). Der er imidlertid heldigvis også identificeret en række udviklingspotentialer, som medarbejderne har givet input til, og som virksomhedsnævnet vil arbejde videre med over de næste med henblik på at opstille konkrete handlingsplaner. Hovedfokus heri er: 1 Skala point. Sammenligningsgrundlaget (rød) er gennemsnittet for Danmarks 35 bedste arbejdspladser i /4

37 Kommunikation og information Karriereveje og forfremmelser Fællesskabsfølelse og sammenholde Fastholdelse af yngre medarbejdere Det offentliggøres den 17. november, om Boligkontoret Århus på baggrund af resultatet kan optages på listen over Danmarks 35 bedste arbejdspladser. Men hovedfokus fra ledelse og virksomhedsnævn er ikke på konkurrencen Danmarks Bedste Arbejdsplads, men på anbefalingerne til at gøre en god arbejdsplads endnu bedre. AARHUSbolig F. Boligkontoret Århus har siden 1. juli varetaget projektledelsen i AARHUSbolig. Opgaven synes nu at være kørt ind i det daglige arbejde. Opgaven består primært i drift og udvikling af hvilket lægger beslag på ca. 10 timer om ugen samt et væsentligt forøget antal særligt telefoniske henvendelser. Dertil kommer koordineringsarbejdet internt mellem boligorganisationerne med særlig fokus på udlejningsafdelingerne herunder aktiviteter til at integrere medarbejderne på tværs af boligorganisationer samt forberedelse og deltagelse i møder både ift. medarbejdernes AARHUSbolig møder, udlejningsledermøderne og AARHUSboligs bestyrelse. Den forbrugte tid faktureres kostægte til AARHUSbolig. Kommunikation G. Boligkontoret Århus har været synlig i dagspressen på flg. områder siden sidste bestyrelsesmøde: 3/4

38 INDSTILLING Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 4/4

39 NOTAT TIL PKT 4.b Aftale om nye anvisningsregler DATO 29. oktober 2015 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER Morten Homann PROBLEMSTILLING I forlængelse af mandatet besluttet af bestyrelsen på seminaret i juni samt orienteringen på bestyrelsesmødet i september har BL s 5. kreds nu på vegne af boligorganisationerne i kredsen indgået aftale med Aarhus Kommune om en forøgelse af anvisningsandelen til almene familie- og ungdomsboliger. Aftalen giver fra den 1. januar 2016 Aarhus Kommune anvisningsret til hver syvende almene ungdomsbolig mod i dag hver tiende og hver tredje almene familiebolig på ét beboelsesrum mod i dag hver fjerde. Af familieboliger på mere end ét rum tilbydes fortsat kun hver fjerde til Aarhus Kommune. Aftalen løber foreløbig frem til september Der tages fortsat særlige hensyn til udsatte boligområder, ligesom det vil være muligt som i dag at anmode kommunen om, at en afdeling eller et boligområde i en periode bliver særligt tilgodeset på grund af konkrete behov. Aftalen skal ses i sammenhæng med budgetforliget, hvor byggeriet af almene familieboliger over en fireårig periode hæves til 400 boliger om året, samt et mindre antal yderligere almene ungdomsboliger. Der er i AARHUSbolig-regi taget højde for, at IT-systemer inden årsskiftet kan håndtere de nye regler. Aftalen skal nu godkendes i alle boligorganisationers bestyrelser. INDSTILLING Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tiltræder aftalen.

40 Aftale om nye anvisningsregler pr. 1. januar 2016 Der er i de senere år sket en vækst i behovet for boliger til borgere med særlige sociale behov. Der er især behov for små boliger til en overkommelig pris, både til unge og enlige. Mens boligbehovet til familier med børn kan dækkes af 1/4-delsreglen. På baggrund af budgetforliget og de øgede kvoter til familieboliger og ungdomsboliger ændres anvisningsreglerne således, at de øgede behov for anvisning kan imødekommes. Nytænkning af anvisningsreglerne Der er aftalt at Den Sociale Boligtildeling fremadrettet modtager: hver 7. ledige ungdoms- og kollegiebolig hver 3. ledige 1-værelses familiebolig hver 4. ledige familiebolig (som hidtil) De øgede anvisningsmuligheder i forbindelse med de større kvoter til alment nybyggeri og ungdomsboliger gælder fra 1. januar Den Sociale Boligtildeling udarbejder inden ikrafttræden en instruks om den praktiske håndtering af den øgede anvisning. De nye anvisningsregler er ligesom i dag underlagt de begrænsninger i forhold til udsatte boligområder, og en afbalanceret beboersammensætning, som hidtil har været gældende. 13. oktober 2015 Side 1 af 1 SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Økonomi By og Bolig Aarhus Kommune Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte: okonomi@msb.aarhus.dk Direkte klfs@aarhus.dk Sagsbehandler: Kirsten Lund Frandsen Aftalen omfatter ligeledes, at anvisninger der kan være udfordrende for lokalområdet følges tæt af kommunale bostøtteforanstaltninger, ligesom affødte problemer heraf kan drøftes i det stående samarbejdsudvalg mellem Den Sociale Boligtildeling og boligorganisationerne, De nye anvisningsregler evalueres/genforhandles af parterne i september 2018 Dato: MSB Kollegiekontoret BL s 5. Kreds

41 NOTAT TIL PKT 4.c Analyse af flytteprocessen DATO 29. oktober 2015 MODTAGER Bestyrelsen AFSENDER/FORFATTER MV/MH PROBLEMSTILLING På bestyrelsens møde i april 2015 blev det besluttet, at der på november mødet skulle fremlægges en analyse af flytteprocessen, herunder om der skal tages yderligere initiativer, der gør det nemt at flytte. Der er arbejdet meget med flytteprocessen i Det skal som udgangspunkt være så nemt som muligt (strategien) men det må også gerne være en god oplevelse, som man husker og måske fortæller om i sit netværk (branding). Flytningen er et centralt sted at arbejde med service og kundeoplevelse dels fordi det er et moment of power, hvor beboeren er i en uvant og måske omtumlet situation, dels fordi det er i den situation, hvor vi har mest interaktion med beboeren. Vi har både arbejdet i en mindre gruppe med medarbejderrepræsentanter fra alle faggrupper. Og medarbejderdagen i maj 2015 havde også (nem) flytning som tema. Herudover har vi lavet interview med indflyttere, deltaget i nøgleudlevering (ejendomsfunktionærens velkomst) og lavet mystery shopping /været kunde i egen butik. Vi har haft flere teorier og tiltag i spil under paraplyen servicedesign. I korte træk har vi grundigt analyseret hele den såkaldte kunderejse med alle de kontaktpunkter, der er mellem beboeren og BKÅ før, under og efter flytningen. På den måde har vi både fået øjnene op for, hvor vi kan optimere på interne processer og på hele den oplevelse, vi giver beboeren herunder fokus på nemt. Nye tiltag Vi er nået længst med indflytningen, mens en medarbejdergruppe i efteråret graver sig dybere ned i fraflytningen med alle de gode ideer og fund fra medarbejderdagen i bagagen. Herunder de større nye tiltag, vi har sat i værk ved indflytning: Vi har grundigt analyseret hele processen med udveksling af dokumenter og korrespondance mellem primært ny beboer og udlejningen før indflytningen. Vi har fundet og fjernet uhensigtsmæssigheder i interne processer og dialog med beboeren. Vi er i gang med at flytte mest muligt informationsudveksling over i web fx links til husorden mv. der således

42 altid er opdateret og link til en formular, hvor vi bedre kan styre beboerens adfærd (obligatoriske felter) og minimere fejl mv. Ejendomsfunktionærens personlige velkomst er utrolig vigtig. For mange beboere er denne velkomst det første møde med et BKÅ-menneske. Og dette første personlige kontaktpunkt er indgangen til at skabe en god vedvarende relation. Derfor har vi lavet en miniguide til ejendomsfunktionærer med anbefalinger (fra bl.a. medarbejderdagen) til, hvordan man tager godt i mod en ny beboer. Herudover har vi lagt en mere detaljeret tjekliste på intranet, som ejendomsfunktionæren kan bruge til at sikre, at boligen mere teknisk er helt klar til den nye beboere. Og endelig har en ejendomsfunktionær detaljeret beskrevet sin proces med indflytningen på intranettet som inspiration til kolleger. I forbindelse med kvalitetstjek af den istandsatte bolig opsætter ejendomsfunktionæren en ny toiletrulle med et BKÅ-klistermærke et såkaldt servicebevis, der fortæller den nye beboer, at her har været nogen og gøre boligen klar til mig (lige det foldede toiletpapir på et hotelværelse). Ved nøgleaflevering giver ejendomsfunktionæren en lille gave til den nye beboer i skrivende stund arbejder vi på, at det bliver en IKEA-pose med BKÅ-logo mv. som beboeren bl.a. kan få nytte af til vasketøj, indkøb, flaskepant mv. Gaven er tænkt som et såkaldt peak, der runder den samlede kunderejse af med en positiv oplevelse baseret på den såkaldte peak-end regel: At vi husker og bedømmer (service-) oplevelser på, hvordan de peaker (godt eller skidt), og hvordan de slutter. Udover disse initiativer, følges der månedligt op på ind- og fraflytterundersøgelserne, og så vidt muligt kontaktes hver enkelt beboer for at få mest mulig viden om såvel positive som negative oplevelser. Det fører også løbende til justeringer af arbejdsgangene vedr. flytninger. 2/3

43 En kunderejse-analyse fra medarbejderdagen maj 2015: Kortlægning af kontaktpunkter mellem beboer og BKÅ samt beboerens følelsesmæssige rejse. INDSTILLING Det indstilles, at bestyrelsen tager redegørelsen til efterretning, og at der orienteres om nye tiltag fx i forlængelse af fraflytteranalysen. 3/3