Miljøvurdering og miljørapport

Transkript

1 Miljøvurdering og miljørapport Råstofplanlægning Forslag til graveområde Blære Vesthimmerlands Kommune

2 Miljøvurdering og Miljørapport Miljøvurdering og miljørapport for forslag til graveområde Blære Vesthimmerlands Kommune Udgivet af Råstofgruppen Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø December 2011 Læs mere om Region Nordjylland på

3 Miljøvurdering og Miljørapport Registreringsblad Rekvirent: Titel: Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø. Miljøvurdering og miljørapport, forslag til graveområde Blære, Vesthimmerlands Kommune. Dato: December Region: Region Nordjylland, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø. Kommune: Rådgiver: Sagsbehandler: Kvalitetskontrol: Sagsbehandler Vesthimmerlands Kommune, Himmerlandsgade 27, 9600 Aars. NIRAS A/S. Lene Spillemose Lauridsen, civilingeniør. Rikke Ellemann-Biltoft, geolog. Kvalitetskontrol Lene Spillemose Lauridsen Civilingeniør Rikke Ellemann-Biltoft Geolog NIRAS A/S Vestre Havnepromenade 9, postboks 119, 9100 Aalborg Baseret på: Titel: Miljøvurdering og miljørapport, Blære Interesseområde Dato: 26. april 2011 Region: Region Nordjylland, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø. Kommune: Rådgiver: Sagsbehandler: Kvalitetskontrol: Vesthimmerlands Kommune, Himmerlandsgade 27, 9600 Aars Orbicon A/S Birgitte Kloppenborg-Skrumsager, Cand. Scient. Geolog, Master i Miljø- og Energiret (MEEL) Mette Danielsen, Cand. Scient. Geolog, Ph.d. Side 1

4 Miljøvurdering og Miljørapport Miljøvurdering og miljørapport forslag til graveområde ved Blære Indholdsfortegnelse 1. Ikke-teknisk resumé Indledning Lovgrundlag...5 Miljøvurderingsloven...5 Hvordan er miljøvurderingen foretaget...5 Høring af berørte myndigheder Nuværende arealmæssig status for graveområdet...6 Forhold til anden planlægning Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer i det berørte område...10 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna...10 Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv...11 Jordbund og vand...13 Menneskers sundhed...15 Luft, energiforbrug, klima og ressourceforbrug Alternativet Overvågning Ordforklaring Referencer Scopingskema...22 Bilag 1. Scopingskema Side 2

5 Miljøvurdering og Miljørapport 1. Ikke-teknisk resumé Lov om miljøvurdering opererer med et bredt miljøbegreb inkluderende miljøparametrene: den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, jf. lovens bilag 1. Generelt er der ikke mange modstridende arealinteresser inden for forslaget til graveområdet. I forbindelse med en evt. råstoftilladelse inden for et nyt graveområde, vil det være Vesthimmerlands Kommune, der stiller vilkår med hensyn afstand til bl.a. fredede fortidsminder og efterbehandling, så området efterlades pænt og indpasset i det omgivende landskab Forslaget til graveområde ligger knap 1 km vest for Halkær Ådal, der er en del af EF-habitatområde nr. 15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal). Der er, indenfor forslaget til graveområdet, enkelte arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Forslaget til graveområde er, for en stor dels vedkommende, beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser. I redegørelsen til retningslinie 5 i Råstofplan 2008 for Region Nordjylland, henvises der til, at der skal foretages særlige beskyttelsesforanstaltninger i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker. Inden for det foreslåede graveområde ligger to fredede fortidsminder med beskyttelseslinje. Beskyttelseslinjer fra to andre fortidsminder rækker ind over graveområdet. Endvidere er der registreret flere ikke fredede fortidsminder inden for området. To beskyttede sten- og jorddiger er beliggende i den nordlige del af graveområdet. Grundlaget for vurderingen har været et scopingsskema, der indeholder miljøparametre i hovedgrupperne i tabellen nedenfor suppleret med ressourceforbrug. I tabellen herunder er nogle af disse parametre for oversigtlighedens skyld koblet sammen: Biologisk mangfoldighed, Fauna og flora Menneskers sundhed, Befolkningen Jordbund og vand Luft, Klima, Ressourceforbrug Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv, landskab Rød: væsentlig negativ påvirkning, gul: negativ påvirkning, grøn: ingen negativ påvirkning. Side 3

6 Miljøvurdering og Miljørapport 2. Indledning Denne miljørapport er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. /17/ Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen er afgrænset til de planmæssige ændringer, som er vurderet væsentlige miljømæssigt. Afgrænsningen af planændringer og miljøparametre for miljøvurderingen er dels sket i en intern proces og dels gennem høring af berørte myndigheder i henhold til 7,stk. 4. Udover lovpligtige myndigheder er der taget kontakt til forskellige organisationer, som hver især kan bidrage til at kvalificere miljøvurderingen. Graveområdet ved Blære, nord for Aars, er ved at være udtømt for råstoffer. Region Nordjylland har derfor i perioden oktober 2009 til april 2010 kortlagt råstofressourcerne i interesseområdet ved Blære som udlagt i Råstofplan Interesseområdet er beliggende umiddelbart vest for det eksisterende graveområde. Kortlægningen blev udført med henblik på at undersøge, om der er ressourcer i et omfang og en kvalitet, der gør området egnet til udlægning som graveområde i forbindelse med revisionen af råstofplanen i På baggrund af den råstofgeologiske kortlægning, er der foretaget en vurdering af den potentielle råstofmængde i området. Der vurderes at være især 3 områder, som indeholder sand og grus, der mængde- og kvalitetsmæssigt er interessant i råstofsammenhæng. Det drejer sig om 2 områder i den nordlige del af området og 1 område i den sydøstlige del af området. Regionsrådet har derfor haft igangsat en planprocedure med henblik på at udlægge et graveområde i forbindelse med revisionen af råstofplanen i Ud over at dokumentere, at der er egnede råstofressourcer til stede, skal regionen i planlægningen desuden foretage en afvejning mellem råstofressourcen og areal- og miljømæssige interesser i henhold til råstoflovens 3. Derudover skal en revision af råstofplanen miljøvurderes i henhold til miljøvurderingsloven. Der er derfor udarbejdet en miljørapport, der beskriver miljøet og naturen i interesseområdet samt redegør for de miljømæssige forhold, der kan blive væsentligt berørt. Side 4

7 Miljøvurdering og Miljørapport 3. Lovgrundlag Miljøvurderingsloven Miljøvurderingsloven trådte i kraft den 21. juli 2004 (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer). Det indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 eller 4. /17/ Råstofplaner er som udgangspunkt omfattet af lovens krav om miljøvurdering, medmindre der er tale om ubetydelige ændringer af den pågældende plan. Ved mindre ændringer skal der dog foretages en screening med henblik på at undersøge, om ændringen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, og at ændringen dermed skal miljøvurderes. Da det er vurderet, at råstofplanen er omfattet af lovens krav om miljøvurdering, skal det nærmere indhold af miljørapporten fastlægges denne fase kaldes også for scoping. I scopingfasen er berørte myndigheder endvidere hørt med hensyn til særlige forhold, der bør inddrages i miljøvurderingen. Se scopingskemaet bilag 1. Efter scopingfasen er miljørapporten udarbejdet og der er foretaget en egentlig miljøvurdering af planens indvirkning på omgivelserne i det evt. fremtidige graveområde og miljøet i øvrigt. Miljøpåvirkningen af de enkelte faktorer kan være både positive, negative, uvæsentlige/neutrale eller ikke relevante. Desuden skal der i miljøvurderingen tages hensyn til sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem og langsigtede, vedvarende og midlertidige virkninger. Hvordan er miljøvurderingen foretaget Grundlaget for vurderingen har været et scopingsskema, der indeholder alle lovens miljøparametre. Scopingskemaet er anvendt til at foretage selve afgrænsningen af de planændringer der kan have væsentlig indvirkning på miljøet og de miljøparametre der potentielt vil blive påvirket positivt og negativt. Hvis en påvirkning er vurderet som værende væsentlig og negativ, er det vurderet, om de negative konsekvenser kan afbødes. Afbødende foranstaltninger kan være meget forskellige og omfatte alt fra ændring af planen til tekniske foranstaltninger, informationskampagner m.v. For de væsentlige negative konsekvenser er der givet forslag til afbødende foranstaltninger i miljørapporten. For de væsentlige negative påvirkninger skal der foretages en overvågning af miljøpåvirkningen. Overvågningen bygger i vidt omfang på eksisterende overvågningsprogrammer og metoder. Inden den endelige fastlæggelse af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau har scopingen været sendt i høring hos en række myndigheder og organisationer. Side 5

8 Miljøvurdering og Miljørapport Høring af berørte myndigheder I forbindelse med revurderingen af råstofplan 2008 har Region Nordjylland indkaldt ideer og forslag vedr. interesseområdet ved Blære. I den forbindelse er der indkommet bemærkninger fra Vesthimmerlands Kommune, Danmarks Naturfredningsforening Aars-Aalestrup, samt beboere i området ved interesseområdet. De indsendte bemærkninger kan ses her: 4. Nuværende arealmæssig status for graveområdet Forhold til anden planlægning Regional planlægning: Råstofplan 2008 for Region Nordjylland I forbindelse med revurderingen af råstofplan 2008 blev der foretaget en råstofkortlægning og miljøvurdering af interesseområdet ved Blære med en efterfølgende afgrænsning af interesseområdet til følge. Afgrænsningen ses som de blå områder på figuren herunder. Den nordlige del af det foreslåede graveområde er ca..118 ha og den sydligste del er ca. 24 ha, i alt ca. 142 ha. Graveområdet er beliggende nord for Aars nær et eksisterende graveområde. Se afgrænsningen på Figur 1. Side 6

9 Miljøvurdering og Miljørapport Figur 1: Oversigtskort over afgrænsningen af det undersøgte område ved Blære. Råstofplan 2008 beskriver i retningslinje 1 Anvendelse af graveområde : Indenfor de i råstofplanen udlagte graveområder må der ikke planlægges for eller etableres anlæg, der begrænser mulighederne for råstofudnyttelse. Efter endt råstofindvinding fastlægger den kommunale planlægning rammerne for den fremtidige arealanvendelse i området. Råstofferne skal udnyttes og oparbejdes optimalt, såvel over som under grundvandsspejlet, i overensstemmelse med deres kvalitet. En tilladelse til indvinding under grundvandspejlet kan gives på baggrund af en konkret vurdering af grundvands- og recipientkvalitetsforholdene. /5/ Kommunal planlægning: Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune Den sydligste spids af graveområdet er beliggende inde for lokalplanramme nr. 1.O.19. Graveområdet er udlagt til skovrejsningsområde efter endt råstofindvinding. Side 7

10 Miljøvurdering og Miljørapport Hovedparten af graveområdet er udlagt til jordbrugsområde. Det nordøstlige hjørne af området, er udpeget som særligt naturområde. De særlige naturområder er udpeget på grundlag af internationale naturbeskyttelsesområder, fredninger og på grundlag af arealernes store koncentration og sammenhæng af skove, ådale og beskyttede områder efter naturbeskyttelseslovens 3, det vil sige søer, heder, moser strandenge, overdrev og vandløb. Udpegningen er tæt forbundet og ofte sammenfaldende med udpegningen af landskabelige, geologiske og kulturhistoriske bevaringsværdier. Inden for graveområdet er der et mindre sammenfald mellem udpegningen og det nordøstlige hjørne af graveområdet. Det nordvestlige hjørne af graveområdet er udpeget til naturområde. Naturområderne er udpeget på grundlag af arealernes indhold og sammenhæng af skove, ådale og beskyttede områder efter naturbeskyttelseslovens 3, det vil sige søer, heder, moser, strandenge, enge, overdrev og vandløb. Udpegningen af naturområder er, ligesom for Særlige Naturområder, tæt forbundet og ofte sammenfaldende med udpegningen af landskabelige, geologiske og kulturhistoriske bevaringsværdier. Ved udpegningen af områder med særlig landskabelig værdi er der lagt vægt på det enkelte områdes betydning for oplevelsen af den pågældende egn. Samtidig er der lagt vægt på, om området derudover har et væsentligt geologisk, kulturhistorisk eller biologisk indhold. Udpegningen har et lille overlap med det foreslåede graveområde. Der findes en østvest gående naturgasledning lige uden for graveområdets sydøstlige grænse. Langs den nordlige grænse af den sydlige del af graveområder, løber en højspændingsledning. Der går en cykelrute langs graveområdets nordvestlige afgrænsning. Støjkonsekvensområdet for flystøj (Vesthimmerlands Flyveplads) strækker sig ind i den nordvestlige del af graveområdet. Den sydlige del af graveområdet er ligeledes omfattet af støjkonsekvenszone fra bl.a. motor- og skydebander. /24/ Landsplandirektiv I forbindelse med kommunalreformen og amternes nedlæggelse fik retningslinierne i Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt retsvirkning som landsplandirektiv. Regionplanretningslinier, der ikke er ophævet, vil fortsat være gældende med retsvirkning som landsplandirektiv. Da vandplanerne ikke er endeligt vedtaget, er det retningslinierne i Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt, som gælder. I Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt skelnes mellem tre områder vedrørende drikvandsbeskyttelse: Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Områder med drikkevandsinteresser (OD) Områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) Områder med særlige drikkevandsinteresser har højeste prioritet for drikkevand. Områder med drikkevandsinteresser har mellemste prioritet for drikke- Side 8

11 Miljøvurdering og Miljørapport vand. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser har laveste prioritet for drikkevand. Nitratfølsomme indvindingsområder seneste viden, er områder, hvor grundvandet er særligt følsomt overfor nitratforurening. De nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og i oplande til almene vandværker beliggende udenfor OSD, hvor den naturlige beskyttelse er lille. Områderne udpeges i grundvandsdannende områder, hvor grundvandet allerede er nitratbelastet samt, hvor den geologiske beskyttelse overfor nitrat er ringe. Nitratbelastede områder er områder, hvor der er fundet et forhøjet eller stigende indhold af nitrat i grundvandet. Den geologiske beskyttelse er ringe, hvor grundvandet er sårbart ved kun at have et utilstrækkeligt beskyttende dæklag over grundvandsmagasinet eller der findes manglende reduktionskapacitet. Da kommuner og andre offentlige myndigheder er forpligtigede til at anvende seneste viden, er det dette tema, og ikke det gamle tema for nitratfølsomme indvindingsområder, der ifølge Miljøcenter Aalborg, skal anvendes fremover. Den vestlige del af graveområdet er beliggende indenfor område med særlige drikkevandsinteresser, OSD 23. Se figur 4. En lille del af området den nordvestlige spids er beliggende inden for indvindingsoplandet til en af Aars Vandværks boringer. Der ligger ingen indvindingsboringer for almene vandværker inden for graveområdet. Interesseområdet er ikke beliggende inden for nitratfølsomme indvindingsområder seneste viden. /6/ Side 9

12 Miljøvurdering og Miljørapport 5. Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer i det berørte område Miljøstatus er en beskrivelse af den eksisterende miljøtilstand inden Råstofplanen gennemføres, jf. Lovens bilag 1, og derfor inden de planlagte ændringer i råstofplanen implementeres. Miljøstatus indeholder såvel eksisterende miljøproblemer som eksisterende kvaliteter. Miljøstatus er referencerammen som råstofplanen vurderes i forhold til og er baggrund for beskrivelse af 0-alternativet. 0-alternativet er den forventede udvikling, hvis Råstofplan 2012 ikke gennemføres. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna De foreslåede graveområder ved Blære er jf. luftfoto hovedsagligt dækket af landbrugsarealer. Graveområderne er ikke beliggende i Natura 2000 område. Nærmeste Natura 2000 område er nr. 15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal), som ligger ca. 1 km fra det foreslåede graveområde. /6/ I habitatdirektivet er der krav om at fastholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som området er udpeget for. Da habitatområdet ligger i en afstand af omkring 1 km fra graveområdet ved Blære, er det vurderet, at påvirkningen ved en eventuel gravning i interesseområdet kun vil påvirke habitatområdet, såfremt gravearbejdet medfører en ændring af grundvandstanden i området og dermed hydrologien i Halkær Ådal. Region Nordjylland har ikke kendskab til, at gravning i den eksisterende råstofgrav ved Blære, har givet anledning til påvirkning af habitatområdet i negativ retning. Det vurderes derfor umiddelbart heller ikke sandsynligt, at gravning på arealer, der ligger vest for det eksisterende graveområde, og dermed længere væk fra habitatområdet, skulle kunne påvirke habitatområdet i negativ retning. På baggrund af grundvandspotentialeforholdene i området vurderes det, at råstofindvinding over grundvandsspejlet i Blære interesseområde ikke vil påvirke habitatområdets naturtyper og arter i negativ retning. Der er ikke konkret kendskab til bilag IV arter, eller andre fredede, rødlistede eller sjældne dyrearter indenfor det foreslåede graveområde. /4/12/ Jf. faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, kan følgende bilag IV arter yngle eller raste i området: damflagermus, vandflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, løgfrø, spidssnudet frø. I den tilstødende 10x10 km rude ca. 280 m mod vest er der dog udover ovennævnte arter også registreret strandtudse. /11/ Der er ikke konkret kendskab til fredede, rødlistede eller sjældne planter inden for det foreslåede graveområde /4/12/. Det skal undersøges nærmere om der findes sjældne planter i området. I den nordlige ende af graveområdet er der et mindre overlap til to arealer beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Endvidere er der i den sydlige del af det foreslåede graveområde et mindre overdrev beliggende inden for graveområdet. De foreslåede graveområder ved Blære er beliggende ved et større område med fredskov. /6/ Side 10

13 Miljøvurdering og Miljørapport Den vestlige del af graveområdet er beliggende inden for skovbyggelinje. I zonen inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse som for eksempel bygninger, skure, campingvogne og master. Driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervet, er ikke omfattet af forbuddet. Råstofgravning er som udgangspunkt heller ikke omfattet af forbuddet. Det er kommunen, der træffer afgørelse om dispensation fra skovbyggelinjen. /6/ Figur 2: Oversigt over beskyttede naturværdier i og omkring de foreslåede graveområder ved Blære. Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv I den sydlige del af graveområdet er der registreret et fredet fortidsminde med beskyttelseslinje. Beskyttelseslinjen fra et andet fredet fortidsminde rækker ind over graveområdet. Endvidere er der i den sydlige del kendskab til to ikke fredede fortidsminder. På grænsen til den nordlige del af graveområdet, ligger et fredet fortidsminde. Fortidsmindets beskyttelseslinje rækker ind over graveområdet. Beskyttelseslinjen fra et andet fredet fortidsminde rækker ind over graveområdet. Endvidere er der kendskab til fire ikke fredede fortidsminder inden for den nordlige del af gra- Side 11

14 Miljøvurdering og Miljørapport veområdet. To beskyttede sten- og jorddiger er beliggende på grænsen til den nordlige del af graveområdet. /6/18/ Der må i henhold til museumsloven ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet indenfor fortidsmindets beskyttelseslinie, som er 100 m målt fra fortidsmindes fod. Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeren eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Det foreslåede graveområde er beliggende ved et større område, der i kommuneplanen er udpeget som område med særlig landskabelig værdi. Der er et mindre overlap mellem graveområdet og udpegningen. Vesthimmerlands Kommune skriver i retningslinje følgende: Områder med særlig landskabelig værdi skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Området umiddelbart nord for graveområdet, er i kommuneplanen udpeget som større sammenhængende landskaber. Der er ingen geologisk værdifulde områder inden for eller i umiddelbar nærhed af graveområdet. /24/ Side 12

15 Miljøvurdering og Miljørapport Figur 3: Oversigt over landskab og kulturarv ved de foreslåede graveområder ved Blære. Jordbund og vand Interesseområdet er, for en stor dels vedkommende, beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser. Retningslinie 5 i Råstofplan 2008 for Region Nordjylland henviser til, at der skal foretages særlige beskyttelsesforanstaltninger i områder med særlige drikkevands interesser og indvindingsoplande til almene vandværker. Det er Vesthimmerlands Kommune, der i en evt. råstoftilladelse skal stille vilkår for den fremtidige anvendelse af de efterbehandlede arealer, såsom forbud mod anvendelse af gødning og pesticider og krav til arealernes plantedække. Der er i 2008 udarbejdet Geologisk opsamlingsrapport for Aktivitetsområde 23, Aars /3/ for Miljøcenter Aalborg. Grundvandsdata er taget fra denne rapport. Vandværker Vandværksboringerne til Aars Vandværk Kildeplads Aars Skov og Kildeplads Tolstrup ligger ca. 1 km fra interesseområdet. Grundvandspotentialet har ved boringerne en jævn gradient og findes imellem kote 32 og 33. Den samlede årlige vandindvinding for Aars Vandværk (kildepladserne Aars Skov og Tolstrup) er m 3 (2005). Side 13

16 Miljøvurdering og Miljørapport Vandværksboringen til Blære Vandværk ligger ca. 1,6 km fra interesseområdet. Den årlige vandindvinding er m 3 (2005). Grundvandspotentialet findes imellem kote 21 og 22,5 i indvindingsoplandet. Vandværksboringen til Gl. Blære Vandværk ligger ca. 1,7 km fra graveområdet. Den årlige vandindvinding er m 3 (2005). Grundvandspotentialet findes imellem kote 22 og 23 i indvindingsoplandet. Figur 4: Oversigt over grundvandsforhold omkring de foreslåede graveområder ved Blære. Grundvandsmagasiner Potentialeforholdene i OSD 23 er karakteriseret ved to nord-sydgående grundvandsskel. Vest for Halkær Å strækker grundvandsskellet sig fra Gundersted over Søttrup Plantager og Ars Skov til Vest for Aars By. DVR90. Mod øst er der en stor gradient på grundvandet, da Halkær Å vurderes at have kontakt til det primære magasin. Vandstanden i Åen ligger i ca. kote 5 m DVR90 /3/. Grundvandet vurderes ud fra ovenstående, at strømme fra råstofinteresseområdet, videre mod øst igennem det eksisterende graveområde og direkte mod Halkær Å. Hovedparten af interesseområdet ligger omkring kote 50 m DVR90. Dette giver et tyk umættet zone på mere end 25 m over grundvandsspejlet i den Side 14

17 Miljøvurdering og Miljørapport centrale og østlige del af interesseområdet, mens der længst mod vest og i den sydøstlige del af området er noget kortere til grundvandsspejlet. En råstofindvinding over grundvandsspejlet vurderes ikke at give anledning til ændring af tilstrømningen til Halkær Å. Ved evt. senere ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding under grundvandsspejlet anbefales det, at der laves en egentlig hydrologisk undersøgelse af området. I forbindelse med evt. vådsortering sker der en nedsivning af vaskevand til grundvandet. Det er kommunen, der giver nedsivningstilladelsen i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Ligesom det er kommunen, der giver vandindvindingstilladelsen i medfør af vandforsyningsloven i forbindelse med en evt. råstofindvindingstilladelse. Menneskers sundhed Lastbiltransport til og fra en råstofgrav påvirker lokalområdet i form af støj og støvgener på tilkørselsveje og det offentlige vejnet. Derudover medfører en forøget lastbiltrafik en forhøjet risiko for trafikulykker. Det er uvist på nuværende tidspunkt, hvor stor den årlige råstofindvinding vil være. Trafikken på offentlig vej kan ikke reguleres i medfør af råstofloven, men Vesthimmerlands Kommune kan evt. gennemføre trafikregulering med anden lovgivning. I forbindelse med råstofindvinding kan aktiviteter inden for graveområdet medføre gener i form af støj, vibrationer og støv for naboer til graven. Det er forhold Vesthimmerlands Kommune skal tage højde for i en konkret råstoftilladelse. Luft, energiforbrug, klima og ressourceforbrug Råstofindvinding medfører emissioner af erkendte sundhedsskadelige partikler fra dieseldrevne køretøjer. Bidraget fra råstofindvinding og transport vil naturligvis bidrage til den samlede belastning. Det har stor betydning for koncentrationen af de luftforurenende stoffer, hvorvidt vejen er åben med spredt bebyggelse, eller om det er f.eks. et lukket gaderum. Indvindingen ved Blære graveområde vil ske i åbent land, hvor der er god mulighed for spredningen af luftemissioner. Derfor vurderes emissionerne fra eventuelle aktiviteter i den fremtidige grusgrav ikke at påvirke områdets luftkvalitet væsentligt. Gravearbejde, forarbejdning og kørsel på ubefæstede veje vil resultere i støv i luften. Dette vil være tilfældet uanset hvor råstofindvindingen finder sted. Der vurderes at være relativt få beboere der vil opleve støvgener. Vilkår til imødegåelse af støvgener stilles af kommunen i forbindelse med en evt. råstoftilladelse. Vandforbruget til råstofindvinding afhænger af bl.a. forarbejdningsmetoden og forbrug til vanding af veje mv. Der vil muligvis ske en øget fordampning fra området, idet der graves under grundvandsspejlet, og der dermed skabes åben vandflade. Hvorvidt der skal bruges vand i forbindelse med en evt. råstofindvinding i området kommer an på ansøgningen og kommunens efterfølgende sagsbehandling. Arealanvendelsen vil ændre sig fra jordbrug til erhverv, og på sigt sandsynligvis naturområde, afhængigt af vilkårene til efterbehandlingsplanen. Dette er positivt for befolkningen og naturen, men negativt for jordbrugserhvervet. Side 15

18 Miljøvurdering og Miljørapport Graveområdet vil fremover kunne være med til at dække regionens behov for sand, grus og sten. Side 16

19 Miljøvurdering og Miljørapport 6. 0-Alternativet 0-alternativet udgør den situation, hvor råstofplanen ikke gennemføres hvor den sydlige og centrale del af interesseområdet ved Blære vil forblive udlagt som jordbrugsområde og hvor den nordlige del af området forbliver særligt naturområde og naturområde. For den regionale råstofplanlægning betyder det, at Regionsrådet skal finde råstoffer i andre områder, som ikke er kendt på nuværende tidspunkt. Den forventede miljøbelastning i nye indvindingsområder vil formodentlig have samme karakter og niveau som for Blæreområdet, men det vil sandsynligvis betyde længere transporter med lastbiler med deraf følgende belastning af miljø og klima. At færdiggrave råstofressourcen i Blæreområdet, frem for at åbne en ny råstofgrav et andet sted i regionen, er i overensstemmelse med råstoflovens 3 om at sikre råstofressourcens udnyttelse, inden det samlede område efterbehandles og indgår i anden arealanvendelse. 0-alternativet kan derfor medføre miljøforringelse for regionen som helhed. 7. Overvågning Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten beskrive, hvordan Region Nordjylland vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Ved fastlæggelse af overvågning er der taget udgangspunkt i, at den så vidt muligt skal baseres på den eksisterende overvågning af miljøforholdene i kommunen, og at planens miljøpåvirkninger i stort omfang afhænger af, hvordan retningslinjer og arealudlæg implementeres i den efterfølgende lokalplanlægning. Med dette udgangspunkt foreslås følgende overvågende foranstaltninger ved næste revision af Råstofplanen: I miljørapporten er der tale om et forslag til overvågningsprogram. Når Råstofplan er vedtaget, herunder miljørapporten taget i betragtning, skal der i forbindelse med den sammenfattende redegørelse besluttes et endeligt overvågningsprogram. Udlæg af et graveområde ved Blære vil ikke i sig selv bevirke ændringer i miljøtilstanden for området. Det sker først, efter der er meddelt en indvindingstilladelse og ansøger har startet aktiviteterne. Overvågning af plantillæggets bestemmelser sker ved, at Vesthimmerlands Kommune sender fremtidige afgørelse i råstofsager til regionen. Regionen kan herefter gøre indsigelse mod afgørelser, hvis de er i strid med regionplantillægget. Vesthimmerlands Kommune har tilsynet med selve råstofindvindingen. I henhold til råstoflovens 31 påser kommunalbestyrelsen, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Kommunen har desuden tilsynet med beskyttet natur, samt plante og dyreliv. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Region Nordjylland gennemfører kontrollen ved at: - kontrollere det tilladte areal i de kommunalt udarbejdede tilladelser - kontrollere om der gives tilladelse til at grave under grundvandsspejl i de kommunalt udarbejdede tilladelser - kontrollere vilkårene i de kommunalt udarbejdede tilladelser Side 17

20 Miljøvurdering og Miljørapport 8. Ordforklaring Aktiv råstofgrav Bilag IV-arter Område hvor der indvindes råstoffer. Begrebet bilag IV stammer fra habitatdirektivet, hvor de særligt beskyttede arter fremgår af bilag IV. Der er 39 bilag IV-arter i Danmark, herunder en række padder, markfirben og alle danske flagermus. På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområder må ikke forringes. Bilag IV arterne er således ikke kun beskyttet i habitatområderne, men overalt hvor de yngler eller raster. Forvaltningsmæssigt er bilag IV arterne meget vigtige. Der gælder et totalt forbud i habitatbekendtgørelsen og i naturbeskyttelseslovens 29a mod at forringe deres yngle- eller rasteområder. Der kan f.eks. ikke vedtages lokalplaner eller gives tilladelser, der medfører at disse områder forringes eller arterne forstyrres. /21/ DGU nr. Fuglebeskyttelsesområde Graveområde Habitatområde Habitatdirektivet Interesseområde Lavbundsareal Miljøvurderingen Ramsarområder Råstofloven Identifikationsnummer for en boring. Et fuglebeskyttelsesområde er ét af tre internationale naturbeskyttelsesområder, der samlet betegnes Natura Fuglebeskyttelsesområderne er udpeget for at beskytte og forbedre levevilkårene for vilde fuglearter i EU. Graveområde er arealer der er reserveret til råstofindvinding i planperioden Et habitatområde er ét af tre internationale naturbeskyttelsesområder, der samlet betegnes Natura Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Et direktiv, der har til formål at sikre sårbare og truede habitater og arter. (Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992). Habitatdirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale beskyttelsesområder. Interesseområder er områder, der reserveres til råstofindvinding på længere sigt og hvor der skal ske en nærmere kortlægning af råstofforekomster samt en afvejning i forhold til andre arealinteresser. Områder hvor grundvandsstand høj, eller tidligere vådområder, f.eks. kunstigt afvandede og drænede ådale, sø- eller fjordarealer. Vurdering af hvilke miljøforhold en eventuel råstofindvinding kan påvirke væsentligt. Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle. Ramsar områderne ligger alle inden for grænserne af fuglebeskyttelsesområderne og er således omfattet af EU-beskyttelsen. Råstofloven skal blandt andet sikre, at forsyning og indvinding af råstoffer sker på en natur- og miljømæssig forsvarlig måde. (Lovbekendtgørelse nr. 950 af 24. oktober 2009 om råstoffer). Side 18

21 Miljøvurdering og Miljørapport Råstofplan Scoping Screening Spredningskorridorer Råstofplanen er en ny plantype, som er fastlagt i Lovbekendtgørelsen om råstoffer som følge af kommunalreformen. Råstofplanen har til formål at sikre den fremtidige indvinding af primært ler, sand, grus og sten. Hvis en plan- eller programforslag vurderes at skulle miljøvurderes, er den første fase en scopingfase. Her fastlægges indholdet i miljøvurderingen. I denne fase vil de berørte myndigheder blive hørt, og det afgøres på baggrund heraf hvilke oplysninger og viden, der skal indgå i miljøvurderingen. Ikke alle plan- eller programforslag er obligatorisk omfattet af kravet om en miljøvurdering. Ved screening forstås en overordnet vurdering af, om et plan- eller programforslag, som ikke er obligatorisk omfattet af kravet om en miljøvurdering, skal miljøvurderes. Vurderingen foretages på baggrund af LBK nr. 936 af 24/09/ Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Spredningskorridorer/økologiske forbindelser forbinder adskilte biologiske kerneområder med hinanden. Spredningskorridorerne giver mulighed for at planter og dyr kan sprede sig over større afstande og imellem kerneområder. 3 områder Områder som er beskyttet ifølge jf. naturbeskyttelsesloven 3. Disse områder er defineret som søer og vandhuller, hvis de er på mindst 100 m 2. Moser, ferske enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst m 2. Moser under m 2 er beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer, og en mosaik af naturtyper, der tilsammen udgør et areal på mere end m 2, samt de fleste vandløb er ligeledes omfattet af beskyttelsen. Side 19

22 Miljøvurdering og Miljørapport 9. Referencer /1/. Hvidbog, Råstofplan 2008, Region Nordjylland /2/. Miljøministeriet, Vand- og naturplaner, juli /3/. Miljøministeriet, Miljøcenter Aalborg, Geologisk opsamlingsrapport OSD 23 Aars, /4/. Miljøportalen Juli /5/. Råstofplan 2008 for Region Nordjylland /6/. Arealinformation, /7/. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen, Natura Basisanalyse for Habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal og Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 Ulvedybet og Nibe Bredning. /8/. Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006, Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser, /9/. Miljøministeriet, GIS til Natura 2000, /10/. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 933 af 24/09/2009), /11/. Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007: Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning /12/. Danmarks Fugle og Natur, /13/. GEUS /14/. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr , Beregning af ekstern støj fra virksomheder, /15/. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr , Måling af ekstern støj fra virksomheder, /16/. Bekendtgørelse af lov om råstoffer (LBK nr. 950 af 24/09/2009), /17/. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009), /18/. Kulturarvsstyrelsen, fund og fortidsminder /19/. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, (LBK nr. 936 af 24/09/2009) /20/. PRIOR, Side 20

23 Miljøvurdering og Miljørapport /21/ Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, Udkast til Vandplan: Hovedvandopland 1.2 Limfjorden, /22/ Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, Forslag til Natura plan Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, /23/ Potentialekort 2007 Miljøcenter Aalborg. /24/ Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune Side 21

24 Miljøvurdering og Miljørapport 10. Scopingskema Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens (nr. 936 af 24. september 2009) bilag 3 og/eller 4 Forslaget til graveområde Blære, er omfattet af Bilag 3, nr. 19: Stenbrud og minerift, hvor minestedets areal er over 25 ha, eller tørvegravning på et areal over 150 ha, samt Bilag 4, nr. 2a: Stenbrud og minedrift i åbne brud samt tørvegravning, da området er et åbent stenbrud på ca. 142 ha. Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt Graveområder ved Blære ligger ca. 1 km vest for Halkær Ådal som er omfattet af EF Habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Biologisk mangfoldighed - flora og fauna Dyreliv () Der er ikke konkret kendskab til bilag IV arter, eller andre fredede, rødlistede eller sjældne dyrearter indenfor det foreslåede graveområde. Jf. faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, kan følgende bilag IV arter yngle eller raste i området: damflagermus, vandflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, odder, markfirben, stor vandsala- Side 22

25 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning mander, løgfrø, spidssnudet frø. I den tilstødende 10x10 km rude ca. 280 m mod vest er der dog udover ovennævnte arter også registreret strandtudse. /4/12/ Planteliv Der er ikke konkret kendskab til fredede, rødlistede eller sjældne planter inden for det foreslåede graveområde /4/12/. Det foreslåede graveområde dækker primært over dyrkede landbrugsarealer. Det skal undersøges nærmere om der findes sjældne planter i området. Sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper () () () Der er ikke fundet specifikke registreringer af sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr (herunder bilag IV arter) samt planter eller naturtyper inden for området. Ved besigtigelsen af området blev der ikke fundet bilag IV-arter. Atlasundersøgelsen har ligeledes ikke specifikt udpeget fund inden for interesseområdet. Det kan dog ikke udelukkes, at der forekommer arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV inden for interesseområdet. Det er et forhold Vesthimmerlands Kommune nærmere må vurdere i forbindelse med en evt. ansøgning om tilladelse til indvinding af råstoffer. Det foreslåede graveområde dækker primært dyrkede marker /6/. Dog kan det ikke udelukkes, at beskyttede, fredede eller sjældne dyrearter kan yngle eller raste på eller nær det foreslåede graveområde. Det bør undersøges om de er til Side 23

26 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Eventuelle nærliggende naturbeskyttelses- og fuglebeskyttelsesområder Habitatområder () () () stede inden en evt. råstoftilladelse gives, og det kan være nødvendige at stille vilkår til f.eks. ikke at påbegynde indvinding i ynglesæsonen. Det foreslåede graveområde ved Blære ligger ikke i Natura 2000 område. /6/ Det nærmeste Natura 2000 område er nr. 15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal), beliggende ca. 1 km fra graveområdet. Der er ikke vandløb, der forbinder graveområdet og Natura 2000 området direkte. /6/ Natura 2000 området er udpeget som EF-habitatområde nr. 15 af samme navn. Endvidere omfatter Natura 2000 området EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 1 (Ulvedybet og Nibe Bredning). Det vurderes at dette Natura 2000 område ikke vil påvirkes pga. afstanden. /6/ Det vurderes at heller ikke andre Natura 2000 områder vil påvirkes af evt. råstofindvinding ved Blære. /6/ Graveområdet er ikke beliggende inden for et habitatområde. Nærmeste område er beliggende ca. 1 km fra den nordlige del af det foreslåede graveområde ved Blære. Der er ikke registreret habitatnaturtyper indenfor de for forslåede graveområder. Der kan dog have udviklet sig habitatna- Side 24

27 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning tur. /20/ Spredningskorridorer Graveområdet er ikke beliggende inden for en spredningskorridor/økologisk forbindelse jf. kommuneplanen. Naturbeskyttelse jf. 3 () I den nordlige ende af graveområdet er der registreret flere naturtyper som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Det drejer sig bl.a. om et mindre overlap til en hede og et overdrev. I den sydlige ende er der et overdrev. Registreringen er vejledende. En tilstandsændring af beskyttet natur kræver en dispensation fra kommunen. Der er ingen beskyttede vandløb inden for graveområdet. Det nærmeste er beliggende ca. 270 m øst for den sydlige del af graveområdet. /6/ Grønne områder () Arealanvendelsen er hovedsagligt kategoriseret som jordbrugsområde i kommuneplanen og en mindre del af området som særligt naturområde og naturområde. Skovrejsning/skovnedlæggelse Graveområdet er i Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune udlagt til skovrejsning efter endt råstofindvinding. Store dele af det foreslåede graveområde er beliggende inden for skovbyggelinjen. Fredning Der er ikke kendskab til naturfredninger inden for graveområdet. Side 25

28 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Se øvrige fredninger under kulturhistorie. Befolkning, menneskers sundhed Indendørs støjpåvirkning Friluftsliv/rekreative interesser () () Området er beliggende i det åbne land med spredt bebyggelse, hovedsagelig landbrug. Drift af anlæg og tunge køretøjer vil give indendørs støjpåvirkning for beboere tæt på råstofindvindingsområdet. Det er kommunen der i forbindelse med en evt. råstoftilladelse stiller vilkår for støj og vibrationer. I henhold til kommuneplanen går der er rekreativ cykelrute langs med graveområdets nordvestlige afgrænsning. Så længe der graves vil området ikke kunne benyttes i rekreativ henseende. Efter endt gravning vil arealerne kunne benyttes i henhold til bl.a. de vilkår der stilles til det efterbehandlede område. Begrænsninger og gener overfor befolkningen Der vil i graveperioden være begrænset adgang til arealerne. Der kan forekomme støj- og støvgener samt øget trafik i forbindelse med gruskørsel til og fra det foreslåede graveområde. Påvirkning af erhvervsliv Erhvervslivet forventes ikke påvirket i forbindelse med en evt. råstofindvinding på arealerne i området ud over den positive effekt det evt. kunne have at hente gruset lokalt. Side 26

29 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Trafikafvikling/belastning Overordnet betragtning i forhold til selve råstofplanen. Trafikken vil være den samme samlet set uanset den geografiske placering af en råstofgrav. Støj Nærområdet vil blive påvirket af en øget trafik af tunge køretøjer i forbindelse med driften ved kørsel til og fra anlægget. Overordnet betragtning i forhold til selve råstofplanen. Det er Vesthimmerlands Kommune der stiller vilkår om støj i en evt. råstoftilladelse for indvinding af sten og grus inden for det foreslåede graveområde. Energiforbrug Overordnet betragtning i forhold til selve råstofplanen. Sikkerhed Overordnet betragtning i forhold til selve råstofplanen. Risiko for ulykker Overordnet betragtning i forhold til selve råstofplanen. Vibrationer Der vil evt. forekomme vibrationer i forbindelse med forarbejdelse af gruset på stedet. Det er Vesthimmerlands Kommune der stiller vilkår om støj i en evt. råstoftilladelse for indvinding af sten og grus i strandvoldene inden for det foreslåede graveområde. Jordbund og vand Jordforurening I den sydlige del af graveområdet er der et område der er kortlagt på vidensniveau 2 (V2). Risiko for forurening Der er ikke større risiko for jordforurening i forbindelse med råstofindvinding end ved alm. jordbrugsmæssig drift. Side 27

30 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Jordhåndtering/flytning ( 52) I henhold til 52 i jordforureningsloven er det forbudt at tilføre jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave. En evt. dispensation til tilførsel af jord til en råstofgrav eller tidligere råstofgrav skal søges hos Region Nordjylland. Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder () Der fraledes ikke vand fra det foreslåede graveområde. I forbindelse med evt. vådsortering sker der en nedsivning af vaskevand til grundvandet (recirkulation). Det er kommunen, der giver en evt. nedsivningstilladelse i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Ligesom det er kommunen, der giver en vandindvindingstilladelse i medfør af vandforsyningsloven i forbindelse med en evt. råstoftilladelse. Udledning af spildevand Der forekommer ikke spildevand i forbindelse med gravning af sand, grus og sten. Der fraledes ikke spildevand fra planområdet. Grundvandsforhold () En stor del af det foreslåede graveområde er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og resten er beliggende i et område med drikkevandsinteresser (OD). Området er beliggende udenfor nitratfølsomme indvindingsområder seneste viden. /6/ () Det foreslåede område er ikke beliggende i et indvindingsopland til et vandværk jf. Miljøministeriet (sep. 2011). Der er jf. GEUS to drikkevandsboringer inden for det foreslåede graveområde. /13/ Side 28

31 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Risiko for forurening af grundvandsressourcen Råstofindvinding er ikke i sig selv en forurenede proces. Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes typisk let gennemtrængelige lag, der ikke har ydet en særlig god beskyttelse af grundvandet. Grundvandet vil, såfremt det ikke er beskyttet af mellemliggende gennemgående impermeable lerlag, generelt være sårbart overfor uheld som oliespild, efterfølgende arealanvendelse mv. Oversvømmelsesrisiko Indvinding af sand, grus og sten giver normalt ikke anledning til oversvømmelsesrisiko for naboarealer. Det er kommunen, der i sin vilkårsstillelse sørger for at minimere risikoen for, at nedfældningsbassiner mv. ikke bryder igennem til nærliggende arealer, åer, søer eller lign. Vandstandsændringer Indvinding af sand, grus og sten giver normalt ikke anledning til permanente vandstandsændringer i vandløb og søer. Det er kommunen, der i sin sagsbehandling sørger for, at en evt. ansøger kan dokumentere, at en råstofindvinding ikke vil påvirke evt. nærliggende vådområder mv. i negativ retning. Okkerpotentielle områder Der er ikke registreret arealer med risiko for okkerudledning inden for interesseområdet. Luft, Klima, Ressourceforbrug Eventuel påvirkning af klima Overordnet betragtning i forhold til selve råstofplanen. Luftforurening (støv og andre emissioner) () Der kan forekomme støvgener fra gravning og kørsel på ubefæstet vej. Vilkår til imødegåelse af støvgener stilles af kommunen i forbindelse med en evt. råstoftilladelse. Side 29

32 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Emissioner fra eventuel trafik til og fra området Der forekommer udstødning af tung trafik (CO 2 ) Det er en generel betragtning og derfor ikke relevant for det enkelte område. Arealforbrug Overordnet betragtning i forhold til selve råstofplanen. Energiforbrug Overordnet betragtning i forhold til selve råstofplanen. Vandforbrug Der bruges ofte vand til vådsigtning, vanding af veje mv. Desuden sker der en vis fordampning i forbindelse med gravning under grundvandsspejlet. Hvorvidt der skal bruges vand i forbindelse med en evt. råstofindvinding i området kommer an på ansøgningen og kommunens efterfølgende sagsbehandling. Produkter, materialer, råstoffer Et nyt graveområde vil kunne være med til at dække regionens behov for sand, grus og sten eller andet. Kemikalier, miljøfremmede stoffer Overordnet betragtning i forhold til selve råstofplanen. Affald, genanvendelse Overordnet betragtning i forhold til selve råstofplanen. Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv, Landskab Kulturhistoriske værdier I den sydlige del af graveområdet er der registreret et fredet fortidsminde med beskyttelseslinje. Beskyttelseslinjen fra et andet fredet fortidsminde rækker ind over graveområdet. Endvidere er der i den sydlige del kendskab til to ikke fredede fortidsminder. På grænsen til den nordlige del af graveområdet, ligger et fredet fortidsminde. Fortidsmindets beskyttelseslinje rækker ind over graveområdet. Beskyttelseslinjen fra et andet fredet fortidsminde ræk- Side 30