Miljøvurdering og miljørapport

Transkript

1 Miljøvurdering og miljørapport Råstofplanlægning Forslag til graveområde Gærum 1 Frederikshavn Kommune

2 Miljøvurdering og Miljørapport Miljøvurdering og miljørapport for forslag til Gærum 1 graveområde Frederikshavn Kommune Udgivet af Råstofgruppen Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø November 2011 Læs mere om Region Nordjylland på

3 Miljøvurdering og Miljørapport Registreringsblad Rekvirent: Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø. Titel: Miljøvurdering og miljørapport, forslag til graveområde Gærum 1. Journalnummer: Dato: November Region: Region Nordjylland, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø. Kommune: Rådgiver: Sagsbehandler: Kvalitetskontrol: Frederikshavn Kommune, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn. NIRAS A/S. Lene Spillemose Lauridsen, civilingeniør. Rikke Ellemann-Biltoft, geolog. Sagsbehandler Kvalitetskontrol Lene Spillemose Lauridsen Civilingeniør Rikke Ellemann-Biltoft Geolog NIRAS A/S Vestre Havnepromenade 9, postboks 119, 9100 Aalborg Side 1

4 Miljøvurdering og Miljørapport Miljøvurdering og miljørapport forslag til graveområde Gærum 1 Indholdsfortegnelse 1. Ikke-teknisk resumé Indledning Lovgrundlag...5 Miljøvurderingsloven...5 Hvordan er miljøvurderingen foretaget...5 Høring af berørte myndigheder Nuværende arealmæssig status for graveområdet...6 Forhold til anden planlægning Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer i det berørte område...7 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna...7 Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv...9 Jordbund og vand...11 Menneskers sundhed...12 Luft, energiforbrug, klima og ressourceforbrug Alternativet Overvågning Ordforklaring Referencer Scopingskema...19 Bilag 1. Scopingskema Side 2

5 Miljøvurdering og Miljørapport 1. Ikke-teknisk resumé Region Nordjylland har foretaget en vurdering af miljøpåvirkningerne forbundet med en eventuel råstofindvinding ved Gærum i Frederikshavn Kommune. Rammerne for miljøvurderingen er en indledende scoping, hvor alle lovens parametre inddrages. Det foreslåede graveområde ved Gærum er primært dækket af landbrugsarealer. Inden for graveområdet ligger to efterbehandlede råstofgrave. Råstofressourcen er ikke udtømt i de tidligere grave. Graveområdet er beliggende ca. 15 m fra nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde Natura 2000 område nr. 8 Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder. Det kan ikke udelukkes at en eventuel råstofindvinding i det foreslåede graveområde kan påvirke det nærliggende Natura 2000 område. Graveområdet grænser op til flere arealer beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. I den sydlige del af graveområdet er et meget lille overlap til et 3 beskyttet areal. De beskyttede arealer kan påvirkes direkte eller indirekte. En økologisk forbindelse overlapper i mindre grad det foreslåede graveområde. Overlappet udgør dog kun en lille del af et større naturområde, hvorfor det vurderes, at det vil være muligt for dyr og planter at sprede sig til trods for mulig råstofgravning i det pågældende område. Der er registreret et beskyttet sten- og jorddige inden for graveområdet samt et på grænsen til området. De beskyttede sten- og jorddiger er beskyttet mod tilstandsændringer. Inden for forslaget til graveområde, er tre ikke fredede fortidsminder. Graveområdet er i kommuneplanen for Frederikshavn Kommune angivet til at være beliggende i et værdifuldt kulturmiljø. Graveområdet er delvist beliggende i et område udpeget som geologisk interesseområde og beskyttelsesområde. Grundlaget for vurderingen har været et scopingsskema, der indeholder miljøparametre i hovedgrupperne i tabellen nedenfor suppleret med ressourceforbrug. I tabellen herunder er nogle af disse parametre for oversigtlighedens skyld koblet sammen: Biologisk mangfoldighed, Fauna og flora Menneskers sundhed, Befolkningen Jordbund og vand Luft, Klima, Ressourceforbrug Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv, Landskab Rød: væsentlig negativ påvirkning, gul: negativ påvirkning, grøn: ingen negativ påvirkning. Side 3

6 Miljøvurdering og Miljørapport 2. Indledning Denne miljørapport er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. /1/ Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen er afgrænset til de planmæssige ændringer, som er vurderet væsentlige miljømæssigt. Afgrænsningen af planændringer og miljøparametre for miljøvurderingen er dels sket i en intern proces og dels gennem høring af berørte myndigheder i henhold til 7,stk. 4. Udover lovpligtige myndigheder er der taget kontakt til forskellige organisationer, som hver især kan bidrage til at kvalificere miljøvurderingen. Side 4

7 Miljøvurdering og Miljørapport 3. Lovgrundlag Miljøvurderingsloven Miljøvurderingsloven trådte i kraft den 21. juli 2004 (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer). Det indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 eller 4. /1/ Råstofplaner er som udgangspunkt omfattet af lovens krav om miljøvurdering, medmindre der er tale om ubetydelige ændringer af den pågældende plan. Ved mindre ændringer skal der dog foretages en screening med henblik på at undersøge, om ændringen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, og at ændringen dermed skal miljøvurderes. Da det er vurderet, at råstofplanen er omfattet af lovens krav om miljøvurdering, skal det nærmere indhold af miljørapporten fastlægges denne fase kaldes også for scoping. I scopingfasen er berørte myndigheder endvidere hørt med hensyn til særlige forhold, der bør inddrages i miljøvurderingen. Se scopingskemaet bilag 1. Efter scopingfasen er miljørapporten udarbejdet og der er foretaget en egentlig miljøvurdering af planens indvirkning på omgivelserne i det evt. fremtidige graveområde og miljøet i øvrigt. Miljøpåvirkningen af de enkelte faktorer kan være både positive, negative, uvæsentlige/neutrale eller ikke relevante. Desuden skal der i miljøvurderingen tages hensyn til sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem og langsigtede, vedvarende og midlertidige virkninger. Hvordan er miljøvurderingen foretaget Grundlaget for vurderingen har været et scopingsskema, der indeholder alle lovens miljøparametre. Scopingskemaet er anvendt til at foretage selve afgrænsningen af de planændringer der kan have væsentlig indvirkning på miljøet og de miljøparametre der potentielt vil blive påvirket positivt og negativt. Hvis en påvirkning er vurderet som værende væsentlig og negativ, er det vurderet, om de negative konsekvenser kan afbødes. Afbødende foranstaltninger kan være meget forskellige og omfatte alt fra ændring af planen til tekniske foranstaltninger, informationskampagner m.v. For de væsentlige negative konsekvenser er der givet forslag til afbødende foranstaltninger i miljørapporten. For de væsentlige negative påvirkninger skal der foretages en overvågning af miljøpåvirkningen. Overvågningen bygger i vidt omfang på eksisterende overvågningsprogrammer og metoder. Inden den endelige fastlæggelse af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau har scopingen været sendt i høring hos en række myndigheder og organisationer. Side 5

8 Miljøvurdering og Miljørapport Høring af berørte myndigheder Da forslaget til Gærum 1 graveområde er stillet i forbindelse med høringen til Råstofplan 2008, er der ingen høringssvar i hvidbogen der vedrører det konkrete areal. 4. Nuværende arealmæssig status for graveområdet Forhold til anden planlægning Regional planlægning: Råstofplan 2008 for Region Nordjylland Området er i forbindelse med Råstofplan 2012 for Region Nordjylland indkommet som forslag til graveområde. Graveområde Gærum 1 har et samlet areal på i alt 34,35 ha og er beliggende ca. 300 m sydvest for Gærum. Se afgrænsningen på figur 1. Store dele af forslag til graveområde består af efterbehandlede råstofgrave hvor ressourcen ikke er udtømt. Figur 1: Oversigtskort over afgrænsningen af Gærum 1 forslag til graveområde. Side 6

9 Miljøvurdering og Miljørapport Råstofplan 2008 beskriver i retningslinje 1 Anvendelse af graveområde : Indenfor de i råstofplanen udlagte graveområde må der ikke planlægges for eller etableres anlæg, der begrænser mulighederne for råstofudnyttelse. Efter endt råstofindvinding fastlægger den kommunale planlægning rammerne for den fremtidige arealanvendelse i området. Råstofferne skal udnyttes og oparbejdes optimalt, såvel over som under grundvandsspejlet, i overensstemmelse med deres kvalitet. En tilladelse til indvinding under grundvandspejlet kan gives på baggrund af en konkret vurdering af grundvands- og recipientkvalitetsforholdene. /2/ Kommunal planlægning: Kommuneplan for Frederikshavn Kommune I det følgende gennemgås relevante retningslinjer fra Frederikshavn Kommunes kommuneplan. Arealregistreringerne illustreres på kort i afsnit 5, hvor graveområdets miljøforhold er beskrevet. Selve det foreslåede graveområde er så vidt vides ikke omfattet af en lokalplan eller kommuneplanrammer. /3/4/ 5. Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer i det berørte område Miljøstatus er en beskrivelse af den eksisterende miljøtilstand inden Råstofplanen gennemføres, jf. Lovens bilag 1, og derfor inden de planlagte ændringer i råstofplanen implementeres. Miljøstatus indeholder såvel eksisterende miljøproblemer som eksisterende kvaliteter. Miljøstatus er referencerammen som råstofplanen vurderes i forhold til og er baggrund for beskrivelse af 0-alternativet. 0-alternativet er den forventede udvikling, hvis Råstofplan 2012 ikke gennemføres. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Det foreslåede graveområde Gærum 1 er jf. luftfoto fra 2010 primært dækket af landbrugsarealer /4/. Inden for området findes to efterbehandlede råstofgrave. Se figur 2. Graveområdet ligger ikke inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000), men ca. 15 m fra det nærmeste. Det drejer sig om Natura 2000 område nr. 8 Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder. Natura 2000 området omfatter EF-habitatområde nr. 8 Åsted Ådal og nr. 216 Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder. EF-habitatområde nr. 216 ligger tættest på det foreslåede graveområde. /4/5/ Jf. fugleognatur.dk er der i nærområdet observeret markfirben og hugorm. Begge arter er fredet i Danmark. Markfirben er beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV. /6/ Det kan ikke udelukkes at arterne findes inde for det foreslåede graveområde. Der er registreret orkidéarterne bakkegøgelilje og ægbladet fliglæbe i nærområdet. /7/ Orkidéer er fredet og må dermed ikke plukkes, graves op, samles ind eller ødelægges. Side 7

10 Miljøvurdering og Miljørapport Selv om det foreslåede graveområde primært dækker dyrkede marker kan der findes værdifuldt planteliv på arealerne. Vegetationen bør dog undersøges inden evt. råstofindvinding påbegyndes. Jf. faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, kan følgende bilag IV arter yngle eller raste i området: vandflagermus, langøret flagermus, dværgflagermus, odder, markfirben, spidssnudet frø. I den tilstødende 10x10 km rude ca. 750 m mod syd er der dog udover de ovennævnte arter også registreret følgende arter: brunflagermus, sydflagermus og skimmelflagermus. /8/ Det vurderes at disse arter også kan have spredt sig til det pågældende område siden bilag IV kortlægningen. Figur 2: Oversigt over beskyttede naturtyper, fredskov, økologisk forbindelse og habitatområde ved det foreslåede graveområde. Graveområdet er delvist beliggende inden for en økologisk forbindelse, se figur 2. Den del af den økologiske forbindelse der ligger inden for graveområdet udgør en lille del af et større naturområde. /3/ Det vurderes, at det vil være muligt for dyr og planter at sprede sig til trods for råstofgravning i området. Syd og øst for graveområdet er der et par mindre områder med fredskov. Der er meget lille overlap mellem graveområdet og fredskovarealerne. Sydvest for graveområdet er endvidere et lille skovområde, der ikke er registreret som fred- Side 8

11 Miljøvurdering og Miljørapport skov. Der er også et mindre overlap mellem det foreslåede graveområde og skoven. /4/ Skove og plantager kan rumme høj artsdiversitet og sjældne eller beskyttede arter. Visse arter, som f.eks. flagermus, kan være følsomme overfor forstyrrelser. Det bør derfor undersøges om der f.eks. findes flagermus, og evt. tages hensyn ved at påbegynde eventuelt arbejde uden for ynglesæsonen. Øst for graveområdet, i det nærliggende habitatområde, er der en række naturområder beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven samt et beskyttet vandløb, Bangsbo Å. Syd for graveområdet er der også en række 3 beskyttede naturområder og der er et meget lille overlap mellem graveområdet og naturområderne. Der er endvidere et beskyttet vandløb, også Bangsbo Å. /4/ Det er uvist om råstofgravning i det pågældende område vil medføre vandstandsændringer som indirekte vil påvirke de nærliggende naturområder. Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Landskabet ved det foreslåede graveområde Gærum 1, er beliggende i et område med kraftige hældninger mod vandløb. Dele af området er relativt fladt. Jf. luftfoto fra 2010 består området hovedsagligt af dyrkede marker. Landskabet er præget af råstofindvinding. /4/ Jf. kommuneplanen for Frederikshavn Kommune, ligger det foreslåede graveområde hovedsagligt i et område klassificeret som naturområde. Den nordlige del af området er klassificeret som jordbrugsområde. Jf. kommuneplanen vedr. naturområderne skal hensynet til natur- og landskabsinteresserne varetages i balance med de øvrige interesser i det åbne land og herunder også tjene til at bevare kulturhistoriske træk. For jordbrugsområder gælder det, at hensynet til jordbrugserhvervene skal varetages i balance med hensynet til de øvrige åbne land-interesser og byudviklingsinteresser. /3/ Den nordlige del af graveområdet er beliggende i et geologisk interesse- og beskyttelsesområde, se figur 3. /3/ Jf. kommuneplanen skal de geologiske beskyttelsesområder friholdes for byggeri, tekniske anlæg, skovtilplantning, råstofindvinding, kystsikring eller andet, der vil medføre, at mulighederne for at kunne erkende den geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen, sløres eller forsvinder. Området ved Gærum består af morænebakker, domineret af smeltevandssand, der er presset op fra nord i forbindelse med sidste istid. Bangbo Å-dal systemet fremstår som et usædvanligt reliefrigt og forgrenet eksempel på vandløbserosion i forbindelse med landhævningen efter istiden. /9/ Side 9

12 Miljøvurdering og Miljørapport Figur 3: Oversigt over landskab og kulturarv ved det foreslåede graveområde Gærum 1. Det foreslåede graveområde er beliggende i værdifuldt kulturmiljø jf. kommuneplanen. Området er nr Flade-Donbæk-Bangsbo-Vrangbæk. I kommuneplanen står: Inden for afgrænsningen skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse områder. /3/ Centralt beliggende i det foreslåede graveområde, ligger et beskyttet sten- og jorddige. I den sydvestlige del er endvidere et beskyttet sten- og jorddige beliggende på grænsen til graveområdet, se figur 3. Beskyttede sten- og jorddiger er jf. museumsloven beskyttet mod tilstandsændringer. /4/ Inden for graveområdet er tre ikke fredede fortidsminder. Jf. figur 3 ses endvidere udstrækningen af det ene af de fredede fortidsminder (et marksystem). /10/ Nord for graveområdet er den nærmeste kirke som er omfattet af kirkebyggelinje og en fredning. Kirken er ikke omfattet af en fjernbeskyttelseslinje. /3/4/ Side 10

13 Miljøvurdering og Miljørapport Jordbund og vand I graveområdet er der to vandforsyningsboringer. Grundvandet i den nordlige boring er målt ca. 17 meter under terræn og 13,5 meter under terræn i den centralt placeret boring. Umiddelbart udenfor det efterbehandlede område i den sydlige del af graveområdet er der både en vandforsyningsboring (kan ikke ses på figuren) og en sløjfet boring. Grundvandet er målt ca. 3-4 meter under terræn i disse to boringer. /11/ Det kan ikke afvises, at der vil blive gravet under grundvandsspejlet, og dermed frilagt vandflade. Dette udgør en risiko for forurening af det ubeskyttede grundvand, dog primært efter endt råstofindvinding. Råstofindvinding er ikke i sig selv en forurenede proces. Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes typisk let gennemtrængelige lag, der ikke har ydet en særlig god beskyttelse af grundvandet. Grundvandet vil, såfremt det ikke er beskyttet af mellemliggende gennemgående impermeable lerlag, generelt være sårbart overfor uheld som oliespild, efterfølgende arealanvendelse mv. Figur 4: Oversigt over grundvandsforhold omkring det foreslåede graveområde Gærum 1. Side 11

14 Miljøvurdering og Miljørapport Graveområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD). Kun et mindre område i den nordlige ende af graveområdet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Det samme område er endvidere beliggende i et nitratfølsomt indvindingsopland. /4/ Jf. Region Nordjyllands retningslinjer skal der ved råstofindvinding i områder med særlige drikkevandsinteresser og i nitratfølsomt indvindingsopland foretages særlige beskyttelsesforanstaltninger. /2/ Det foreslåede graveområde ligger ikke i indvindingsopland til vandværk jf. nyeste oplysninger fra Miljøministeriet (sep. 2011). Nærmeste indvindingsopland hører til Åsted Vandværk. Afstand til indvindingsoplandet er ca. 1,5 km. Menneskers sundhed Graveområdet er beliggende nær et mindre antal ejendomme og enkelte beboere vil muligvis opleve indendørs støjpåvirkning fra gravearbejdet, forarbejdning, sortering, kørsel med tung trafik mv. Langs transportvejene kan beboere ligeledes påvirkes, dvs. muligvis beboere i Gærum. Støjgener fra trafik kan evt. afhjælpes ved at nedsætte hastigheden eller opstille støjskærme. Støjkravene fastlægges af kommunen i råstoftilladelsen med udgangspunkt i de vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger nr. 5/93 og 6/84). /12/13/ Ligeledes vil der være støvgener fra bl.a. forarbejdning, af- og pålæsning og kørsel på ubefæstet vej. Også beboere langs transportvejene kan opleve støv gener. Vibrationer vil være en negativ påvirkning, særligt inden for graveområdet og for beboere langs transportvejene. For bygninger uden fundament kan vibrationer udgøre et problem. Der kan være tale om mindsket trafiksikkerhed i nærområdet idet mindre veje, som ikke er forberedt til tung trafik, i højere grad vil blive benyttet af i forbindelse med råstoftransport. Der vil være øget risiko for ulykker mellem lastbiler og bløde trafikanter, særligt i de byer der ligger på transportvejen. Trafikken på offentlig vej kan ikke reguleres i medfør af råstofloven, men Frederikshavn Kommune kan evt. gennemføre trafikregulering med anden lovgivning. Der har været indvundet råstoffer ved Gærum 1 graveområde tidligere, og der er efterbehandlede råstofområder på arealet. Nye råstoftilladelser vil således ikke nødvendigvis resultere i øget påvirkning, men snarere en forlængelse af perioden for indvinding. Graveområdet vil dog blive udvidet i forhold til tidligere. Endvidere er arealet i dag landbrugsområde, hvor driften resulterer i mange af de samme gener som råstofindvinding. Relativt få mennesker bor tæt på graveområdet. De vil opleve en vis påvirkning i indvindingsperioden. Afværgeforanstaltninger bør overvejes. Området vil dog muligvis på sigt omdannes til natur frem for landbrug, hvilket vurderes at være en fordel for beboerne og biodiversiteten. Luft, energiforbrug, klima og ressourceforbrug Råstofindvinding medfører emissioner af erkendte sundhedsskadelige partikler fra dieseldrevne køretøjer. Bidraget fra råstofindvinding og transport vil naturligvis bidrage til den samlede belastning. Det har stor betydning for koncentrationen af de luftforurenende stoffer, hvorvidt vejen er åben med spredt bebyggelse, eller om det er f.eks. et lukket gaderum. Side 12

15 Miljøvurdering og Miljørapport Indvindingen i Gærum 1 graveområde vil ske i åbent land, hvor der er god mulighed for spredningen af luftemissioner. Derfor vurderes emissionerne fra eventuelle aktiviteter i den fremtidige grusgrav ikke at påvirke områdets luftkvalitet væsentligt. Gravearbejde, forarbejdning og kørsel på ubefæstede veje vil resultere i støv i luften. Dette vil være tilfældet uanset hvor råstofindvindingen finder sted. Der vurderes at være relativt få beboere der vil opleve støvgener. Vilkår til imødegåelse af støvgener stilles af kommunen i forbindelse med en evt. råstoftilladelse. Vandforbruget til råstofindvinding afhænger af bl.a. forarbejdningsmetoden og forbrug til vanding af veje mv. Der vil muligvis ske en øget fordampning fra området, idet der graves under grundvandsspejlet, og der dermed skabes åben vandflade. Hvorvidt der skal bruges vand i forbindelse med en evt. råstofindvinding i området kommer an på ansøgningen og kommunens efterfølgende sagsbehandling. Arealanvendelsen vil ændre sig fra jordbrug til erhverv, og på sigt sandsynligvis naturområde, afhængigt af vilkårene til efterbehandlingsplanen. Dette er positivt for befolkningen og naturen, men negativt for jordbrugserhvervet. Graveområdet vil fremover kunne være med til at dække regionens behov for sand, grus og sten. Side 13

16 Miljøvurdering og Miljørapport 6. 0-Alternativet 0-alternativet udgør den situation, hvor råstofplanen ikke gennemføres hvor det foreslåede graveområde Gærum 1 vil forblive naturområde og jordbrugsområde. For den regionale råstofplanlægning betyder det, at Regionsrådet skal finde råstoffer i andre områder, som ikke er kendt på nuværende tidspunkt. Den forventede miljøbelastning i nye indvindingsområder vil formodentlig have samme karakter og niveau som for Gærum 1 området, men det vil muligvis betyde kortere eller længere transporter med lastbiler med deraf følgende belastning af miljø og klima. 0-alternativet kan derfor medføre miljøforringelse for regionen som helhed. 7. Overvågning Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten beskrive, hvordan Region Nordjylland vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Ved fastlæggelse af overvågning er der taget udgangspunkt i, at den så vidt muligt skal baseres på den eksisterende overvågning af miljøforholdene i kommunen, og at planens miljøpåvirkninger i stort omfang afhænger af, hvordan retningslinjer og arealudlæg implementeres i den efterfølgende lokalplanlægning. Med dette udgangspunkt foreslås følgende overvågende foranstaltninger ved næste revision af Råstofplanen: Udlæg af graveområdet Gærum 1 vil ikke i sig selv bevirke ændringer i miljøtilstanden for området. Det sker først, efter der er meddelt en indvindingstilladelse og ansøger har påbegyndt aktiviteterne. Overvågning af plantillæggets bestemmelser sker ved, at Frederikshavn Kommune sender fremtidige afgørelse i råstofsager til regionen. Regionen kan herefter gøre indsigelse mod afgørelser, hvis de er i strid med råstofplantillægget. Frederikshavn Kommune har tilsynet med selve råstofindvindingen. I henhold til råstoflovens 31 påser kommunalbestyrelsen, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Kommunen har desuden tilsynet med beskyttet natur, samt plante og dyreliv. /14/ Region Nordjylland gennemfører kontrollen ved at: - kontrollere det tilladte areal i de kommunalt udarbejdede tilladelser - kontrollere om der gives tilladelse til at grave under grundvandsspejl i de kommunalt udarbejdede tilladelser - kontrollere vilkårene i de kommunalt udarbejdede tilladelser Side 14

17 Miljøvurdering og Miljørapport 8. Ordforklaring Aktiv råstofgrav Bilag IV-arter Område hvor der indvindes råstoffer. Begrebet bilag IV stammer fra habitatdirektivet, hvor de særligt beskyttede arter fremgår af bilag IV. Der er 39 bilag IV-arter i Danmark, herunder en række padder, markfirben og alle danske flagermus. På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområder må ikke forringes. Bilag IV arterne er således ikke kun beskyttet i habitatområderne, men overalt hvor de yngler eller raster. Forvaltningsmæssigt er bilag IV arterne meget vigtige. Der gælder et totalt forbud i habitatbekendtgørelsen og i naturbeskyttelseslovens 29a mod at forringe deres yngle- eller rasteområder. Der kan f.eks. ikke vedtages lokalplaner eller gives tilladelser, der medfører at disse områder forringes eller arterne forstyrres. DGU nr. Fuglebeskyttelsesområde Graveområde Habitatområde Habitatdirektivet Interesseområde Lavbundsareal Miljøvurderingen Ramsarområder Råstofloven Identifikationsnummer for en boring. Et fuglebeskyttelsesområde er ét af tre internationale naturbeskyttelsesområder, der samlet betegnes Natura Fuglebeskyttelsesområderne er udpeget for at beskytte og forbedre levevilkårene for vilde fuglearter i EU. Graveområde er arealer der er reserveret til råstofindvinding i planperioden Et habitatområde er ét af tre internationale naturbeskyttelsesområder, der samlet betegnes Natura Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Et direktiv, der har til formål at sikre sårbare og truede habitater og arter. (Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992). Habitatdirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale beskyttelsesområder. Interesseområder er områder, der reserveres til råstofindvinding på længere sigt og hvor der skal ske en nærmere kortlægning af råstofforekomster samt en afvejning i forhold til andre arealinteresser. Områder hvor grundvandsstand høj, eller tidligere vådområder, f.eks. kunstigt afvandede og drænede ådale, sø- eller fjordarealer. Vurdering af hvilke miljøforhold en eventuel råstofindvinding kan påvirke væsentligt. Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle. Ramsar områderne ligger alle inden for grænserne af fuglebeskyttelsesområderne og er således omfattet af EU-beskyttelsen. Råstofloven skal blandt andet sikre, at forsyning og indvinding af råstoffer sker på en natur- og miljømæssig forsvarlig måde. (Lovbekendtgørelse nr. 950 af 24. oktober 2009 om råstoffer). Side 15

18 Miljøvurdering og Miljørapport Råstofplan Scoping Screening Spredningskorridorer Råstofplanen er en ny plantype, som er fastlagt i Lovbekendtgørelsen om råstoffer som følge af kommunalreformen. Råstofplanen har til formål at sikre den fremtidige indvinding af primært ler, sand, grus og sten. Hvis en plan- eller programforslag vurderes at skulle miljøvurderes, er den første fase en scopingfase. Her fastlægges indholdet i miljøvurderingen. I denne fase vil de berørte myndigheder blive hørt, og det afgøres på baggrund heraf hvilke oplysninger og viden, der skal indgå i miljøvurderingen. Ikke alle plan- eller programforslag er obligatorisk omfattet af kravet om en miljøvurdering. Ved screening forstås en overordnet vurdering af, om et plan- eller programforslag, som ikke er obligatorisk omfattet af kravet om en miljøvurdering, skal miljøvurderes. Vurderingen foretages på baggrund af LBK nr. 936 af 24/09/ Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Spredningskorridorer/økologiske forbindelser forbinder adskilte biologiske kerneområder med hinanden. Spredningskorridorerne giver mulighed for at planter og dyr kan sprede sig over større afstande og imellem kerneområder. 3 områder Områder som er beskyttet ifølge jf. naturbeskyttelsesloven 3. Disse områder er defineret som søer og vandhuller, hvis de er på mindst 100 m 2. Moser, ferske enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst m 2. Moser under m 2 er beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer, og en mosaik af naturtyper, der tilsammen udgør et areal på mere end m 2, samt de fleste vandløb er ligeledes omfattet af beskyttelsen. Side 16

19 Miljøvurdering og Miljørapport 9. Referencer /1/ Miljøministeriet Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr 936 af 24/09/2009). /2/ Region Nordjylland Råstofplan /3/ Frederikshavn Kommune Kommuneplan (tilgået november 2011) /4/ Miljøministeriet, KL, Danske Regioner & Den Digitale Taskforce. Uden dato. Danmarks Miljøportal, Arealinformation. kort.arealinfo.dk (tilgået november 2011) /5/ Miljøministeriet. Uden dato. GIS til Natura2000. miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-natura2000 (tilgået november 2011) /6/ Fugleognatur.dk ved Thomas Eske Holm Fugleognatur.dk Danmarks Artsportal. (tilgået november 2011) /7/ Miljøministeriet, KL, Danske Regioner & Den Digitale Taskforce. Uden dato. Danmarks Miljøportal, Naturdata. (tilgået november 2011) /8/ Danmarks Miljøundersøgelser. Aarhus Universitet Faglig raport fra DMU nr. 635, 2007: Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. www2.dmu.dk/pub/fr635.pdf (tilgået november 2011) /9/ Geografforlaget Geologisk set. Det nordlige Jylland. /10/ Kulturarvsstyrelsen. Uden dato. Fund og fortidsminder. (tilgået november 2011) /11/ GEUS. Uden dato. Danske boringer. geuskort.geus.dk/geusmap/index_jupiter.jsp (tilgået november 2011) /12/ Miljøministeriet, Miljøstyrelsen Vejledning nr. 5/93: Beregning af ekstern støj fra virksomheder. www2.mst.dk/udgiv/publikationer/1993/ /pdf/ pdf (tilgået november 2011) /13/ Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen Vejledning nr. 6/84: Måling af ekstern støj fra virksomheder. www2.mst.dk/udgiv/publikationer/1984/ /pdf/ pdf Side 17

20 Miljøvurdering og Miljørapport (tilgået november 2011) /14/ Miljøministeriet Bekendtgørelse af lov om råstoffer (LBK nr 950 af 24/09/2009). /15/ Miljøministeriet. Uden dato. Natura Naturtilstand & Forvaltningsbehov. prior.dmu.dk/ (tilgået november 2011) Side 18

21 Miljøvurdering og Miljørapport 10. Scopingskema Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens (nr. 936 af 24. september 2009) bilag 3 og/eller 4 Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt Forslaget til graveområde Gærum 1, er omfattet af Bilag 3, nr. 19: Stenbrud og minerift, hvor minestedets areal er over 25 ha, eller tørvegravning på et areal over 150 ha, samt Bilag 4, nr. 2a: Stenbrud og minedrift i åbne brud samt tørvegravning, da området er et åbent stenbrud på 34,35 ha. Forslag til graveområde Gærum 1, ligger ca. 15 m fra nærmeste Natura 2000 område (nr. 8, Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder). Det kan ikke udelukkes, at de nærliggende habitatnaturtyper i Natura 2000 område nr. 8 kan påvirkes negativt af råstofindvinding. Det vurderes, at andre Natura 2000 områder ikke vil blive påvirket af råstofindvinding pga. afstanden fra graveområdet til Natura 2000 områderne. Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Biologisk mangfoldighed - flora og fauna Side 19

22 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Dyreliv Der er ikke konkret kendskab til bilag IV arter, eller andre fredede, rødlistede eller sjældne dyrearter indenfor det foreslåede graveområde. Jf. fugleognatur.dk er der i nærområdet observeret markfirben og hugorm. Begge arter er fredet i Danmark. Markfirben er beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV. /6/ Det kan ikke udelukkes at arterne findes på arealerne. Jf. faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, kan følgende bilag IV arter yngle eller raste i området: vandflagermus, langøret flagermus, dværgflagermus, odder, markfirben, spidssnudet frø. I den tilstødende 10x10 km rude ca. 750 m mod syd er der dog udover ovennævnte arter også registreret følgende arter: brunflagermus, sydflagermus og skimmelflagermus, og det vurderes at disse arter også kan have spredt sig til det pågældende område siden bilag IV kortlægningen. /8/ Det foreslåede graveområde dækker primært dyrkede marker /4/. Dog kan det ikke udelukkes, at beskyttede, fredede eller sjældne dyrearter kan yngle eller raste på eller nær det foreslåede graveområde. Det bør undersøges om de er til stede inden en evt. råstoftilladelse gives, og det kan være nødvendige at stille vilkår til f.eks. ikke at påbegynde indvinding i ynglesæsonen. Side 20

23 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Planteliv Der er ikke konkret kendskab til fredede, rødlistede eller sjældne planter inden for det foreslåede graveområde /6/7/. Der er jf. naturdata registreret orkidéarterne bakkegøgelilje og ægbladet fliglæbe i nærområdet. /7/ Orkidéer er fredet og må dermed ikke plukkes, graves op, samles ind eller ødelægges. Sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper Eventuelle nærliggende naturbeskyttelses- og fuglebeskyttelsesområder Selv om det foreslåede graveområde primært dækker dyrkede marker kan der findes værdifuldt planteliv på arealerne. Vegetationen bør dog undersøges inden evt. råstofindvinding påbegyndes. Det er ikke konkret kendskab til beskyttede, fredede, truede eller sjældne dyr eller planter på det undersøgte areal. /6/7/ Der er ikke registreret habitatnaturtyper på arealet. /15/ Det bør undersøges, forud for indvinding af råstoffer, om værdifulde arter yngler eller raster indenfor eller nær området. Forslag til graveområde Gærum 1 ligger ca. 15 m fra det nærmeste Natura 2000 område nr. 8 Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder. Natura 2000 området omfatter EFhabitatområde nr. 8 Åsted Ådal og nr. 216 Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder. Det er EF-habitatområde nr. 216 der ligger tættest på det foreslå- Side 21

24 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning ede graveområde. /4/5/ Naturområderne er udpeget på baggrund af en række arter og naturtyper af national og international betydning især de sammenhængende arealer med sure overdrev. Det er uvist om råstofindvinding i Gærum 1 graveområde vil påvirke Natura 2000 området og habitatnaturtyperne væsentligt. Grundet den meget nære beliggenhed til Natura 2000 området bør dette dog undersøges nærmere inden en evt. råstoftilladelse udstedes. Habitatområder Det nærmeste EF-habitatområde er EFhabitatområde nr. 216 Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder /4/. Grundet den tætte beliggenhed mellem graveområdet og habitatområdet, kan det ikke afvises at habitatområdet vil blive påvirket negativt af råstofindvinding fx ved vandstandsændringer. Spredningskorridorer Det foreslåede graveområde ligger delvist inden for en økologisk forbindelse/spredningsforbindelse. Det udgør dog en lille del af et større naturområde, hvorfor det vurderes, at det vil være muligt for dyr og planter at sprede sig til trods for mulig råstofgravning i de pågældende områder. /4/ Naturbeskyttelse jf. 3 I den sydlige del af det foreslåede graveområde, er der et meget lille overlap til et 3 beskyttet overdrev. Side 22

25 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Det nævnte overdrev er beliggende i et område med en række 3 beskyttede naturområder og et beskyttet vandløb, Bangsbo Å. Naturområderne grænser op til graveområdet. Korteste afstand til det beskyttede vandløb er ca. 75 m fra graveområdet. Bangsbo Å, er det nævnte sted, ikke beliggende i habitatområde, men er det kort efter. Øst for den nordlige del af graveområdet, hovedsagligt i Natura 2000 område nr. 8, ligger flere overdrev, søer, moser og et vandløb. Korteste afstand til naturområdet er ca. 20 m og 100 m til det beskyttede vandløb. Denne del af vandløbet løber også sammen med Bangsbo Å, som er beliggende i det nærliggende habitatområde. /4/ De omkringliggende naturtyper kan muligvis påvirkes indirekte som følge af vandstandssænkning. Grønne områder Tæt ved graveområdet er der flere mindre områder med skov og herunder fredskov. /4/ Der er mindre overlap med disse områder. Skove og plantager kan rumme høj artsdiversitet og sjældne eller beskyttede arter. Visse arter, som f.eks. flagermus, kan være følsomme overfor forstyrrelser. Det bør derfor undersøges om der f.eks. findes flagermus, og evt. tages hensyn ved at påbegynde eventuelt arbejde uden for ynglesæsonen. Hovedparten af graveområdet er jf. kommuneplanen kategoriseret som na- Side 23

26 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Skovrejsning/skovnedlæggelse turområder. Den nordlige del af graveområdet er kategoriseret som jordbrugsområder. /3/ Graveområdet ligger ikke i et skovrejsningsområde. /3/ Samme del af graveområdet som jf. ovenfor er kategoriseret som naturområder i kommuneplanen, er også et område hvor skovrejsning er uønsket jf. kommuneplanen. Det vil derfor ikke et problem, ar der muligvis ryddes opvækst af træer. Syd og øst for graveområdet er der mindre områder med fredskov. Der er mindre overlap begge steder mellem graveområdet og fredskov. Fredning Der er ikke kendskab til naturfredninger inden for graveområdet. /4/10/ Se øvrige fredninger under Kulturhistoriske værdier nedenfor. Se fredskov ovenfor under skovrejsning/skovnedlæggelse. Befolkning, menneskers sundhed Indendørs støjpåvirkning Graveområdet er beliggende i det åbne land med spredt bebyggelse. To ejendomme grænser op til graveområdet og jf. luftfoto fra 2010 er der mindre overlap mellem graveområdet og ejendommene. Der er en række ejendomme beliggende inden for få hundrede meter fra graveområdet. /4/ Flere af disse ejendomme vurderes, at kunne påvirkes af Side 24

27 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning støj fra selve graveområdet indendørs. Sandsynligvis vil beboerne langs transportvejene opleve indendørs støj, som følge øget tung trafik. Nærmeste byzone er beliggende i Gærum, ca. 380 m fra graveområdet. /4/ Afhængigt af aftagerens placering og transportruten vil Gærum muligvis påvirkes af trafikstøj. Friluftsliv/rekreative interesser Der er, bortset fra nedenstående, ikke kendskab til fritidsinteresser inden for eller i umiddelbar nærhed af det foreslåede graveområde /3/4/. Som nævnt ved beskrivelse af fredskov, er der mindre overlap mellem registreringen af fredskov og det foreslåede graveområde. Der er endvidere et andet mindre overlap til et lille skovområde i den sydvestlige del af graveområdet. Dette område er ikke registreret som fredskov. Der vurderes ikke, at befolkningen vil begrænses nævneværdigt af evt. råstofindvinding ved Gærum 1. Begrænsninger og gener overfor befolkningen Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid give gener for befolkningen. Der vurderes ikke, at befolkningen vil begrænses af evt. råstofindvinding ved det foreslåede graveområde Gærum 1. Side 25

28 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Påvirkning af erhvervsliv Erhvervslivet i lokalområdet kan muligvis påvirkes positivt, idet der kan sikre arbejdspladser i graveperioden. Der er ikke kendskab til virksomheder i nærområdet, som forventes at påvirkes negativt af en evt. tørveindvinding. Sindal flyveplads ligger ca. 16 km nordvest for det foreslåede graveområde, hvilket dog primært er relevant i forhold til flysikkerhed, hvis der frilægges større vandflader /4/. Trafikafvikling/belastning Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i øget trafik, uanset placering. Der vil forekomme øget trafik i nærheden af det foreslåede graveområde, hvilket kan medføre nedsat trafiksikkerhed på veje som ikke er forberedt til dette. Graveområdet er placeret tæt ved en større vej, Brønderslevvej, som i kommuneplanen har status som gennemfartsvej og dermed anvendes til trafik til og fra de større byer i landsdelen samt øvrige regionale trafikmål. Graveområdet gennemskæres af Boelmøllvej, der har status som fordelingsvej, og anvendes dermed til trafik mellem de større byer i området samt øvrige regionale trafikmål. /3/ Det vurderes, ud fra de nævnte vejes klassificering i kommuneplanen, at vejene er forberedt til tung trafik. Det bety- Side 26

29 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning der at der vil være en bedre trafikafvikling fra graveområdet end hvis mindre veje anvendes. Transportvejene til og fra graveområdet er dog ikke kendte. Støj Belastningen af tunge køretøjer vil øges i nærområdet, samt muligvis i især Gærum, der gennemskæres af Brønderslevvej. Hvor meget transporterne til og fra det foreslåede graveområde vil påvirke er dog usikkert. Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i forøget støjniveau i nærområdet. Indvinding, forarbejdning, afog pålæsning samt transport støjer. Flere ejendomme vil påvirkes af udendørs støj nær selve det foreslåede graveområde. Beboerne langs transportvejene vil opleve øget støj fra tung trafik. Det er kommunen der i en evt. råstoftilladelse sætter vilkår for støj. Energiforbrug Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i øget energiforbrug. Sikkerhed Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i en sikkerhedsrisiko. Da transportvejene muligvis vil gå gennem mindre byer, vil øget tung trafik resultere i nedsat sikkerhed, særligt for bløde trafikanter. Boelmøllevej, som er nævnt ovenfor, krydser en cykelrute beliggende på Hestvangvej. Afstand i luftlinje fra graveområde er ca. 1,5 km. /3/4/ Tung tra- Side 27

30 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Risiko for ulykker fik kan være til fare for krydsende færdsel som ryttere eller cyklister. Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i risiko for ulykker, bl.a. som følge af øget tung trafik på veje der ikke er forberedt til dette. Vibrationer Der vil være øget risiko for ulykker mellem lastbiler og bløde trafikanter. Da det antages at uvedkommende ikke opholder sig eller færdes i graveområdet, bør den ikke i sig selv udgøre en risiko for beboerne i området. Der vil forekomme vibrationer fra gravearbejde og kørsel med tunge køretøjer, samt af- og pålæsning. Primært vil beboerne tæt på det foreslåede graveområde påvirkes, i forbindelse med transport af råstoffer. Bygninger opført uden sokkel er følsomme overfor vibrationer. Jordbund og vand Jordforurening Der er ikke registreret jordforurening eller områdeklassificering inden for det foreslåede graveområde. Nærmeste område er et område der er V2 kortlagt og er beliggende ca. 225 m nord for graveområdet. /4/ Risiko for forurening Forurening af jorden i forbindelse med råstofgravning kan sammenlignes med den uregulerede risiko for grundvandsforurening i forbindelse med jordbehandling med tunge maskiner i landbruget, eller ved almindelige bygge og an- Side 28

31 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning lægsopgaver. Der vil altid være en risiko for oliespild. Jordhåndtering/flytning ( 52) I henhold til 52 i jordforureningsloven er det forbudt at tilføre jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave. Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder I forbindelse med evt. vådsortering kan der ske en nedsivning af vaskevand til grundvandet (recirkulation). Det er kommunen, der giver en evt. nedsivningstilladelse i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Ligeledes er det kommunen, der giver en vandindvindingstilladelse i medfør af vandforsyningsloven i forbindelse med en evt. råstoftilladelse. Udledning af spildevand Der kan blive tale om vaskevand fra vådsortering af grovsorterede materialerunder forarbejdningsprocessen. Det kræver en tilladelse at udlede spildevand. Grundvandsforhold Hovedparten af det foreslåede graveområde ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD). Et mindre område i den nordvestlige del af graveområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). /4/ Det foreslåede graveområde ligger dog ikke i indvindingsopland til vandværk jf. nyeste oplysninger fra Miljøministeriet (sep. 2011). Nærmeste indvindingsopland hører til Åsted Vandværk. Afstand til indvindingsoplandet er ca. 1,5 km. Risiko for forurening af grundvandsressourcen Der er, jf. GEUS (nov. 2011), to vandforsyningsboringer inden for det foreslåede graveområde. I de to vandforsyningsboringer i området er grundvandet målt ca meter Side 29

32 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Oversvømmelsesrisiko under terræn. Umiddelbart udenfor graveområdet nær det reetablerede graveområde, er grundvandet målt 3-4 meter under terræn. /11/ Det er dermed muligt, at der visse steder i det foreslåede graveområde vil blive gravet under grundvandsspejl, hvorfor der kan være en risiko for forurening af grundvandsressourcen. Råstofindvinding er ikke i sig selv en forurenede proces. Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes typisk let gennemtrængelige lag, der ikke har ydet en særlig god beskyttelse af grundvandet. Grundvandet vil, såfremt det ikke er beskyttet af mellemliggende gennemgående impermeable lerlag, generelt være sårbart overfor uheld som oliespild, efterfølgende arealanvendelse mv. Indvinding af sand, grus og sten giver normalt ikke anledning til oversvømmelsesrisiko for naboarealer. Store dele af graveområdet er relativt fladt, men i den sydlige del af graveområdet er der en kraftig hældning mod Bangsbo Å. I den nordlige del af området er en bakketop med kraftige hældning ned mod nærliggende del af Bangsbo Å. Der er en del områder med hældninger over 6 grader på arealet. /4/ Det vurderes, at der ikke vil være risiko for oversvømmelse af nærliggende arealer, da der hovedsagligt vil blive tale om overfladeafstrømning fra graveområdet. Side 30

33 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Vandstandsændringer Indvinding af sand, grus og sten giver normalt ikke anledning til permanente vandstandssænkninger i vandløb, søer og andre våde naturtyper. Okkerpotentielle områder Jf. arealinfo.dk er der i den sydlige del af graveområdet, hvor også området med fredskov er, muligvis et meget lille overlap mellem graveområdet og et område der er klassificeret i okkerklasse II Middel risiko for okkerudledning. /4/ Luft, Klima, Ressourceforbrug I den sydøstlige del af graveområdet er endvidere et lille overlap til et område klassificeret i okkerklasse IV Ingen risiko for okkerudledning. /4/ Eventuel påvirkning af klima Der vil altid være tale om udledning af CO 2 i forbindelse med energiforbrug. Om råstofferne udvindes på denne lokalitet eller en anden er i den forbindelse af underordnet betydning. Luftforurening (støv og andre emissioner) Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i støvpåvirkning i nærområdet, fra gravearbejdet, forarbejdning, af- og pålæsning samt kørsel på ubefæstede arealer. Vilkår til imødegåelse af støvgener stilles af kommunen i forbindelse med en evt. råstoftilladelse. Afhængig af produktionsformen vil der endvidere forekomme luftforurening i form af NO, SO, NH 3, flygtige kulbrinter, dioxin og partikler, samt drivhusgasser CO 2, metan og lattergas. Området Side 31

34 Miljøvurdering og Miljørapport Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Emissioner fra eventuel trafik til og fra området er dog åbent, og der er god mulighed for at partiklerne kan transporteres væk. Der vil være udstødning fra tung trafik. Om råstofferne udvindes på denne lokalitet eller en anden er i den forbindelse af underordnet betydning. Det bør undersøges om der er råstofforekomster tættere på aftageren. Arealforbrug Der er i forbindelse med denne screening undersøgt et areal på 34,35 ha. Arealet er i dag hovedsageligt dækket af dyrkede marker. /4/ Arealanvendelsen er jf. kommuneplanen hovedsagligt kategoriseret som naturområder og den nordlige del af området som jordbrugsområder. /3/ Energiforbrug Der vil altid være energiforbrug i forbindelse med drift og transport af råstoffer. Hvis råmaterialerne ikke hentes fra dette foreslåede graveområde hentes de andetsteds, muligvis længere væk, hvilket resulterer i endnu længere transport af råstofferne. Det foreslåede graveområde ligger tæt på Frederikshavn, og kan forsyne nærområdet med råstoffer. Vandforbrug Der bruges ofte vand til vådsigtning, vanding af veje mv. Hvorvidt der skal bruges vand i forbindelse med en evt. råstofindvinding i området kommer an på ansøgningen og kommunens efterfølgende sagsbehandling. Side 32