Lov om ændring af driftslovens 6 (genopdyrkning)

Transkript

1 Miljø- og Fødevareudvalget L 144 Bilag 1 Offentligt Fredericia, den 21. november 2016 Lov om ændring af driftslovens 6 (genopdyrkning) Indledning Tak for muligheden for at komme med høringssvar vedrørende ændring af driftslovens 6, Jeres J.nr I dag er retten 15 år og med Aftale om Naturpakken fra maj 2016 påtænkes dette ændret fra 15 år til en permanent ret1. Den nuværende retstilstand Driftslovens 6 har i dag følgende ordlyd2: En ejer eller bruger kan anmelde et areal, der ikke er beskyttet efter 3 i lov om naturbeskyttelse, som halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen. Ejeren eller brugeren opnår derved ret til at genopdyrke arealet inden for de næste 15 år, uanset at arealet i mellemtiden måtte komme til at opfylde kriterierne for 3beskyttelsen, medmindre kommunalbestyrelsen inden 4 uger efter anmeldelsen har oplyst ejeren eller brugeren om, at arealet allerede er beskyttet. Vores bemærkninger Ændringen går den rigtige vej og på den måde er vi positive. Der er dog generelt visse udfordringer som vi gerne så adresseret i lovforslaget. 1. Bestemmelsen angår alene halvkulturel eller udyrkede arealer. Det burde principielt og for fuldstændighedens skyld angå alle arealer, der ikke er i omdrift. 2. Kommunen bør i forbindelse med anmeldelsen tage stilling til, hvorvidt det anmeldte areal er omfattet af 3 eller er beskyttet efter andre regler på anmeldelsestidspunktet. Dette bør ske seneste 2-4 uger efter anmeldelsen. Problemet er naturligvis, hvis kommunen efter de 15 år meddeler, at de mener, at arealet allerede ved anmeldelsen var omfattet af 3. I den situation er det ikke muligt at gå tilbage og vurdere, hvorvidt dette er tilfældet. Herefter vil bevisvurderingen alene ske ud fra luftfotos. Det synes ikke rimeligt. Derfor bør der stilles krav om, at kommunen pligtigt skal vurdere i forbindelse med anmeldelsen. Hvis ikke kommunen foretager denne vurdering, så skal det lægges til grund, at arealet på anmeldelsestidspunktet ikke er omfattet af Der bør udtømmende tages stilling til, hvilke regler, der normalt vil betyde, at landmanden alligevel ikke kan genopdyrke trods en forventning herom. Dette vil beskytte landmanden mod regler, der kommer efter anmeldelsen er foretaget og godkendt. Det vil være urimeligt, at der kommer nye regler eller en nye skærpet praksis, der alligevel betyder, at landmanden ikke kan genopdyrke. Hvis der ikke klart og entydigt tages stilling til dette i lov med bemærkninger, så er det jævnlig pløjning desværre alligevel at foretrække. Min opfattelse er, at beskyttelsen normalt alene vil angå bilag IV arter, men dette bør der tages stilling til i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob mail: borupgaard@mail.tele.dk Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, Tlf mail: info@baeredygtigtlandbrug.dk Hjemmeside : Danske Bank kt.nr:

2 Vi håber på, at ovenstående vil blive inddraget i lovforslaget, når det fremsættes. Med venlig hilsen Nikolaj Schulz Chefjurist Bæredygtigt Landbrug mobil nsc@baeredygtigtlandbrug.dk Web: Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob mail: borupgaard@mail.tele.dk Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, Tlf mail: info@baeredygtigtlandbrug.dk Hjemmeside : Danske Bank kt.nr:

3 NaturErhvervstyrelsen Miljø & Biodiversitet Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (driftsloven), journalnummer Økologisk Landsforening kan bakke op om, at genopdyrkningsretten gøres permanent. Samtidigt er det i almen interesse, at gøre det attraktivt og oplagt at opretholde et areal uopdyrket, hvis der er indvandret plante- eller dyrearter af særlig interesse. Opbakningen skal derfor ses i en sammenhæng, hvor Økologisk Landsforening gerne ser, at alle landbrug sikrer, at der er et vist minimum af naturelementer eller arealer på deres bedrifter, og at EUs landbrugsstøtte til produktionsarealer erstattes med betaling for samfundsgoder herunder pleje og opretholdelse af naturarealer og elementer i landbrugslandskabet, således at der tilvejebringes et incitament til at lade arealet fortsætte som uopdyrket areal. Landmanden skal herunder selv mod forhøjet betaling kunne forpligte sig på, at arealet ikke skal kunne opdyrkes sidenhen. Det er Økologisk Landforenings opfattelse, at fortabelsen af genopdyrkningsret har den utilsigtede betydning, at landmænd undlader at lægge arealer ud til natur, som de reelt ikke har nogen fordel ud af at bruge ressourcer på at dyrke, alene fordi de ikke vil tabe råderet over arealet. Denne irrationelle barriere, forventer foreningen, kan begrænses, hvis forbuddet erstattes med et positivt incitament til at lade arealet forsætte som uopdyrket. I supplement til at der tilvejebringes et økonomisk incitament er det vigtigt, at der også gøres en indsats for at styrke jordbrugeres kenskab til plante- og dyrefauna, således at jordejeren værdsætter den natur, der evt. er skabt. Økologisk Landsforening ser således gerne, at uopdyrkede arealer fortsætter som uopdyrkede arealer også efter genopdyrkningsretten gøres permanent, men mener at målet bedre nås via incitamenter og viden end med forbud. Med venlig hilsen Sybille Kyed

4 5. december 2016 Dansk Pattedyrforenings høringssvar vedr. lovforslag om permanet genopdyrkningsret - journalnummer Dansk Pattedyrforening kan se ideen i, at der skabes flere naturarealer og dermed levesteder i agerlandet og at det er positivt, at der er fokus på at skabe en ordning, hvor naturarealerne kan bevares over en længere periode end 15 år. Og det er netop sagens kerne: jo ældre et natur- eller halvkulturareal er, desto større vil dets naturværdi sandsynligvis være. Derfor er det problematisk at disse områder ikke vil være sikret. Vi så hellere at der blev arbejdet for ordninger, der kan incitere til skabelse af permanente naturområder. Som minimum bør den foreslåede udvidelse af genopdyrkningsretten ledsages af et krav om erstatningsarealer, hvis man gør brug af genopdyrkningsretten. Med venlig hilsen Dansk Pattedyrforening

5

6 5. december 2016 Høringssvar til ændring af lov om drift af landbrugsjorder Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Finansrådet (i det følgende organisationerne) har modtaget udkast til forslag om ændring af lov om drift af landbrugsjorder i høring. Organisationerne takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkastet. Generelle bemærkninger Med lovforslaget fjernes den tidsmæssige begrænsning af jordbrugernes ret til inden for 15 år at genopdyrke de arealer, som de har anmeldt til kommunen som halvkulturarealer eller som udyrkede arealer. Organisationerne synes, at det er positivt, fordi det øger forudsigeligheden af panteværdierne bag realkreditlån. Samtidig øger forslaget muligheden for, at landmænd kan lave midlertidige tiltag, der fremmer miljø og biodiversitet. Derfor støtter vi lovforslaget. Vi ønsker dog at påpege, at landmænd fortsat vil kunne komme i en situation, hvor et areal på trods af korrekt anmeldelse ikke kan genopdyrkes. Det kan fx være tilfældet for visse arealer beliggende inden for Natura 2000 udpegningerne, eller hvis der indvandrer en beskyttet dyre- eller planteart. I den forbindelse bør man overveje at give erstatning for værditabet, hvis et areal på trods af anmeldelse til genopdyrkningsret, alligevel ikke må genopdyrkes. Med venlig hilsen Niels Arne Dam Finansrådet Underdirektør, cheføkonom nad@finansraadet.dk Direkte Flemming Dengsø Nielsen Realkreditforeningen Kontorchef fdn@realkreditforeningen.dk Direkte Jakob Kongsgaard Olsson Realkreditrådet Kontorchef jo@rkr.dk Direkte D106652

7 Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Miljø & biodiversitet Danmarks Jægerforbund Molsvej Rønde Tlf post@jaegerne.dk CRV-nr Vedr. Høring forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (driftsloven). J.nr december 2016 NaturErhvervstyrelsen har den 7. november 2016 sendt udkast til forslag til ændring af 6 i driftsloven i høring. Danmarks Jægerforbund ønsker at afgive følgende bemærkninger. Danmarks Jægerforbund finder det positivt, at den 15 år genopdyrkningsret bliver afløst af en permanent genopdyrkningsret. Dette er et godt skridt på vejen til at få skabt mere incitament til at udlægge flere arealer til naturformål, uden at skulle bekymre sig om bureaukratiske regler eller risiko for en fremtidig indskrænkning af muligheder på arealet. Venlig hilsen Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen Formand Direkte tlf clc@jaegerne.dk 1

8 Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Miljø & Biodiversitet miljobio@naturerhverv.dk Vedr. Høring af forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (driftsloven) sagsnummer Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger: Generelle bemærkninger til lovforslaget: Landbrug & Fødevarer finder det overordentligt positivt, at man med lovforslaget nu udvider den eksisterende genopdyrkningsret i Lov om drift af landbrugsjorder fra en 15 årig genopdyrkningsret til at være permanent. Som det fremgår af Naturpakken fra maj 2016 vil dette være med til at øge landmændenes incitament til at udlægge flere arealer til naturformål. Den foreslåede udvidelse af genopdyrkningsretten kan være med til at sikre, at flere landmænd kan lade arealer ligge hen og udvikle sig til natur, uden at det efterfølgende vil få negative konsekvenser for den fremtidige anvendelse af arealerne eller vil afkaste restriktioner i forbindelse med godkendelser af husdyrbrug. Med udvidelsen fra 15 år til permanent mindskes den administrative byrde for lodsejere, da der ikke længere er behov for at gen-anmelde arealer efter 15 år, og lodsejeren slipper derved for den usikkerhed, der kan være i den forbindelse. Det må således forventes, at endnu flere arealer end de ca ha, der allerede i dag er anmeldt, over de kommende år vil blive omfattet af ordningen, hvilket alt anden lige vil være med til at øge naturindholdet i landbrugslandet. Det er dog centralt for Landbrug & Fødevarer at understrege, at der på trods af de foreslåede positive ændringer, fortsat er forhold i forbindelse med genopdyrkningsretten, som gør, at lodsejere vil kunne komme i en situation, hvor et areal på trods af korrekt anmeldelse ikke kan genopdyrkes. Dette kan fx være tilfældet for visse arealer beliggende inden for Natura 2000-udpegningerne eller, hvis der indvandrer en beskyttet dyre- eller planteart. Landbrug & Fødevarer finder det yderst beklagelig, at det ikke har været muligt at gøre op med disse forhold og skal i den forbindelse opfordre til, at de sikres en klar kommunikation til lodsejere herom. Endvidere vil Landbrug & Fødevarer på det kraftigsted opfordre til, at der tages initiativ til undersøge mulighederne for at give erstatning i de tilfælde, hvor lodsejers råderet over et areal, inddrages eller mindskes på grund af indvandring af beskyttede arter.

9 Side 2 af 5 Specifikke bemærkninger til lovbemærkningerne: Almindelige bemærkninger, afsnit 2, side 2: Landbrug & Fødevarer bakker helt op formålet med Aftale om Naturpakke, der blandt andet gennem at igangsætte indsatser med henblik på at afbureaukratisere reglerne på naturområdet, vil skabe bedre plads til naturen uden byrdefulde regler. Det er Landbrug & Fødevarers klare opfattelse at den aktuelle lovændring vil give et incitament til at udlægge flere arealer til natur ligesom andre evt. andre forenklinger på naturområdet tillige med en række naturpakkes øvrige forslag, vil kunne have samme positive effekt. Almindelige bemærkninger, afsnit 3.1, side 3: Lovbemærkningerne påpeger det forhold, at der som følge af anden lovgivning kan være bestemmelser, der betyder, at lodsejer ikke kan være sikker på at kunne anvende genopdyrkningsretten. Dette forhold er helt centralt for lodsejeres motivation til at udlægge arealer til natur. Landbrug & Fødevarer havde derfor ønsket, at der var tilvejebragt en løsning på dette, således at lodsejere kunne opnå sikkerhed for, at genopdyrkningsretten reelt kan anvendes, eller der alternativt var givet mulighed for erstatning i de tilfælde, hvor genopdyrkningsretten suspenderes. Forholdet til Naturbeskyttelseslovens 19b anmeldeordning i Natura 2000-områder: Det fremgår af bemærkningerne, at genopdyrkning af arealer inden for Natura 2000-områderne kan være omfattet af særlige forhold. Landbrug & Fødevarer vil i den forbindelse gerne have præciseret, at anmeldeordningen jf. Naturbeskyttelseslovens 19b, kun gælder for de aktiviteter, der fremgår af samme lovs bilag 2, og at arealer, omfattet af genopdyrkningsretten, som ikke falder ind under anmeldeordningens punkt 2-4, således ikke er omfattet af reglerne i kapitel 2a og derfor frit vil kunne genopdyrkes uden forudgående anmeldelse til kommunen. Hvis genopdyrkning forhindres som følge af bestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens 19b om anmeldeordning af visse aktiviteter, vil dette udløse erstatning til lodsejer efter reglerne i samme lovs 19g. Dette ændrer dog ikke på det forhold, at det giver lodsejere en manglende motivation til frivilligt at udlægge arealer til natur eller udyrket areal inden for Natura 2000 områderne. Det er derfor overordentligt vigtigt, at der sikres en klar kommunikation til lodsejere om dette forhold således, at denne risiko kan tages med ind i overvejelserne inden et areal evt. anmeldes under genopdyrkningsretten. I forbindelse med omtalen af anmeldeordningens anvendelsesområde bør sætningen på side 3, 3, sidste afsnit, 3. punktum ændres til: Det gælder fx. vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder, hvilket ikke omfatter braklagte arealer. Forholdet til Naturbeskyttelseslovens 29a - bilag IV-arter Mht. til bilag IV-arter og beskyttelsen i Naturbeskyttelseslovens 29 a, forholder det sig lidt anderledes, i det der ikke er nogen form for erstatning, hvis en lodsejer ikke kan genopdyrke et areal som er anmeldt under reglerne om genopdyrkningsret. Samtidig kan det være vanskeligt at forudse den konkrete risiko for indvandring af en bilag IV-art, da der ikke findes et entydigt kortmateriale over forekomster af disse arter.

10 Side 3 af 5 Landbrug & Fødevarer skal således også i den forbindelse henstille til, at der sikres den bedst mulige kommunikation og forventningsafstemning. Organisationen vil også kraftigt opfordre til, at der tilvejebringes bedre viden om forekomsten af bilag IV arter, ligesom der ses på muligheden for erstatning, hvis genopdyrkning ikke er muligt. Landbrug & Fødevarer skal endvidere påpege, at der i lovbemærkningerne er behov for en præcisering af beskrivelsen af beskyttelsen af bilag IV-arterne, idet de nuværende formuleringer efter organisationens opfattelse kan give anledning til en unødig restriktiv fortolkning af reglerne. Landbrug & Fødevarer skal på den baggrund foreslå, at teksten på side 3 nederst / side 4 øverst ændres slåedes: Den eksisterende tekst: Genopdyrkningsretten efter driftslovens 6 kan ikke bringes i anvendelse, hvis der er indvandret bilag IV-arter, og genopdyrkningen påvirker den pågældende bestand af bilag IV-arter eller enkeltindivider forstyrres eller dræbes. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddene. - bør præciseres til: Genopdyrkningsretten efter driftslovens 6 kan ikke bringes i anvendelse, hvis der er indvandret bilag IV arter, og genopdyrkningen kan beskadige eller ødelægge den økologiske funktionalitet af arternes yngle- eller rasteområder, i arternes naturlige udbredelsesområder. Opdyrkningen kan heller ikke tillades, hvis enkeltindivider dræbes, eller hvis arten forstyrres i en grad så det har skadelig virkning for bestanden eller arten. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan i særlige tilfælde og evt. med vilkår om afværgeforanstaltninger dispensere fra forbuddene. Forholdet til artsfredningsbekendtgørelsen: Mht. til reglerne i Artsfredningsbekendtgørelsen herunder beskyttelse af blandt andet orkideer - vil lodsejere også kunne komme til at stå i en situation, hvor et areal på trods af anmeldelse til genopdyrkningsret, ikke vil kunne opdyrkes, fordi der har indfundet sig beskyttede arter. Beskyttelsen i artsfredningsbekendtgørelsen er overvejende nationalt bestemt, og på den baggrund finder Landbrug & Fødevarer det helt urimeligt og i strid med beskyttelsen af den private ejendomsret, at lodsejer kan miste råderetten over et areal uden at blive erstattet herfor. Organisationen skal derfor på det kraftigste opfordre til, at der enten i forbindelse med nærværende lovforslag eller i anden sammenhæng sker en ændring af artsfredningsbekendtgørelsens regler om erstatningsfri rådighedsindskrænkninger, således at det sidestilles med ekspropriation. I forbindelse med lovbemærkningerne er der også behov for en præcisering af omfanget af beskyttelsen i det, der med artsfredningsbekendtgørelsen er tale om en individbeskyttelse og ikke en egentlig levestedbeskyttelse. Teksten på side 4 bør derfor ændres således: Den eksisterende tekst: Genopdyrkningsretten efter driftslovens 6 vil ikke kunne gøres gældende overfor sådanne fredninger, fx. voksesteder for visse arter af orkidéer, hvor genopdyrkningen påvirker den pågældende bestand

11 Side 4 af 5 - bør præciseres til: Genopdyrkningsretten efter driftslovens 6 vil ikke kunne gøres gældende overfor sådanne fredninger af fx visse arter af orkidéer, hvor genopdyrkningen vil påvirke det enkelte individ. Endvidere bør der ske en klarlæggelse af omfanget af forbuddet mod genopdyrkning på følgende områder: Der skal fremgå tydeligt, at selvom der indfinder sig en fredet art på et areal, vokser arealet det ikke ind i 3-beskyttelse, hvis det er anmeldt til permanent genopdyrkningsret Der skal opstilles klare retningslinjer for, hvor stor en andel af et givent areal, der ikke må genopdyrkes, hvis en beskyttet art har indfundet sig, således at det ikke nødvendigvis er hele arealet, hvor dyrkningsretten mistes. Det skal sikres, at hvis arten holder op med at bruge arealet, skal muligheden for genopdyrkning fortsat være til stede. Almindelige bemærkninger, afsnit 3.1, side 4: Det skal tydeliggøres, at kravet om underretning af kommunen før genopdyrkning kun, som det også fremgår af bemærkningerne, har til formål, at opdatere kommunens kendskab til arealets status. Lodsejer kan umiddelbart efter underretning af kommunen foretage genopdyrkningen, hvis den er i overensstemmelse med reglerne om genopdyrkningsretten, og skal ikke afvente en evt. reaktion fra kommunen. Almindelige bemærkninger, afsnit 3.2, side 4: Sætningen side 4 nederst / side 5 øverst foreslås ændret til: Dog vil udviklingen af naturværdien være af midlertidig karakter, da arealet kan forventes genopdyrket på et tidspunkt. Almindelige bemærkninger, afsnit 3.3, side 5: Landbrug & Fødevarer er tilfredse med at konstatere, at der med den foreslåede udvidelse af genopdyrkningsretten vil være tale om en direkte og ubetinget adgang til at genopdyrke et areal, uanset om arealet i mellemtiden måtte have opnået en naturkvalitet, der medfører, at arealet uden genopdyrkningsretten ville være omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Der er således ikke er behov for en forudgående dispensation eller tilladelse til at genopdyrke et areal omfattet af genopdyrkningsretten. Driftslovens 6 indebærer med andre ord, at anmeldte arealer slet ikke bliver omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Det er for Landbrug & Fødevarer væsentligt, at kompetencefordelingen mellem kommuner og NaturErhvervstyrelsen tydeliggøres, således, at det klart fremgår, at kommunen alene har en rolle ved anmeldelse af arealet at det evt. via krydshenvisning i Naturbeskyttelseslovens 3 kommer til at fremgår, at genopdyrkningen ikke vil kræve en dispensation at dyrke arealet igen, men at retten til at genopdyrke gælder umiddelbart og ubetinget. Det bør således fremgå af Naturbeskyttelsesloven, at der med Lov om drift at landbrugsjorder 6, er tale om en undtagelse fra reglerne i 3. Landbrug & Fødevarer er endvidere meget tilfreds med, at allerede anmelde arealer, som er anmeldt til 15 års genopdyrkningsret i perioden 1. september 2004 til 1. juli 2017, automatisk overgår til permanent genopdyrkningsret. Almindelige bemærkninger, afsnit 7, side 6: Landbrug & Fødevarer er helt enige i beskrivelsen af de miljømæssige konsekvenser ved lovforslaget. Som tidligere nævnt vil ændringen være med til at styrke lodsejers incitament til at

12 Side 5 af 5 udlægge flere arealer til natur, ligesom det som hovedregel bliver muligt at have arealerne liggende uopdyrket i længere tid uden at det vil få konsekvenser for råderetten over arealet. Andre forhold: Landbrug & Fødevarer skal opfordre til, at anvendelsesområdet af genopdyrkningsretten beskrives udførligt i en revideret vejledning til loven. I denne forbindelse bør det fremgå, at både mini-vådområder og regnvandsbassiner af NaturErhvervstyrelsen er vurderet som omfattet af reglerne og vil kunne anmeldes til genopdyrkningsret. Dette fremgår af mailkorrespondance med SEGES, der forespurgte herom i hhv. oktober 2014 og november Med venlig hilsen Karen Post Chefkonsulent Vand og Natur D M E kpo@lf.dk

13 NaturErhvervstyrelsen journalnummer december 2016 SAG Dok. ID: Drekte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 3 KL s høringssvar vedr. ændringer af driftsloven Hermed KL s høringssvar på den foreslåede ændring af driftsloven. Kommunerne og KL har opnået erfaringer med den nuværende 15 års genopdyrkningsret, og ser muligheder for at ændringen kommer både landmændene og naturen til gode. Ændringsforslaget er meget tydelig og kortfattet i sin udformning, nedenstående bemærkninger imødeses derfor implementeret gennem bekendtgørelser og eventuelt vejledninger. Høringssvaret har tre hovedtemaer: 1. at de administrative opgaver, og ansvarsfordeling tydeliggøres 2. at tidsfristen for sagsbehandling udvides i en periode 3. at der må imødeses en øget administration. Den administrative opgave og ansvars fordeling tydeliggøres Adgang til oplysninger om arealer omfattet af ordningen: Når et areal meddeles genopdyrkningsret, skal det være synligt for tredjepart, købere og lejere. Dette sikrer, at viden om arealets status ikke går tabt ved handel med arealer/ejerskifte. Det vil reducere både erhvervets og kommunernes tidsforbrug ved fremtidig administration af loven. For den kommunale forvaltning er det afgørende at det bliver en enkel og ensartet metode, og KL deltager gerne med forslag til hvordan det kunne gøres. I sammenhæng med de nyeste tiltag om synliggørelse af 3 arealer, findes det naturligt at inddrage oplysninger om genopdyrkningsret i samme/lignende systemer. Anmeldelse af genopdyrkning: Det er kommunernes erfaring, at landmændene kan glemme at anmelde genopdyrkning. Efterfølgende kan der opstå tvivl om arealets status, om det er inde eller ude af anmeldeordningen. Det er vigtigt, at der nu hvor ordningen bliver tidsubegrænset gøres en indsats for at anmeldelserne foretages inden dyrkningen genoptages. Der er behov for at præciserer retningslinjer for hvornår et areal betragtes som opdyrket. I dag er eksempelvis fræsning og såning til vildtfodring, ikke en omlægning/opdyrkning. Kommunerne ønsker at der

14 udarbejde en udtømmende liste med pleje/behandlings tiltag som må anvendes uden at retten til genopdyrkning fortabes. Vurdering inden genopdyrkning: Formålet med ordningen er blandt andet at skabe mere natur. Når arealerne får et større naturindhold vil sandsynligheden for indvandring af beskyttede bilag IV-arter være større. Dette peger tilbage mod ovennævnte anmeldelse af genopdyrkning, og rejser spørgsmålet om det skal være muligt for myndighederne at besigtige arealet inden genopdyrkning. 6. december 2016 SAG Dok. ID: Drekte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 3 Ansvarsfordelingen mellem kommunerne og SVANA Opgaven med, hvor ansvaret for bilag IV-arter og fredede arter ligger på arealer, der ikke er 3, skal tydeliggøres i den nye anmeldeordning. I dag ligger ansvaret for bilag IV-arter og fredede arter (på ikke 3- arealer) hos SVANA. Kommunerne burde derfor rekvirere SVANA for at få afgjort om der er bilag IV- eller fredede arter på et område som er omfattet af anmeldeordningen, og inden det genopdyrkes. I dag er der mange kommuner, der selv foretager besigtigelsen af arealerne og registrere eventuelle bilag IV- eller fredede arter, men da arealerne i fremtiden er udenfor 3 reglerne vil dette ikke ske. Hvis der findes bilag IV- eller fredede arter på et areal, der har genopdyrkningsret, må det alligevel ikke genopdyrkes. Den logiske følge af det vil være, at genopdyrkningsretten ophæves og at arealet registreres som 3-beskyttet. Det vil være det mest simple, at administrere for alle parter. Ellers opstår der en kategori af arealer, der ikke er 3 - men skal behandles som sådan: Ingen genopdyrkning og ingen tilstandsændringer uden dispensation, da der er bilag IV eller fredede arter på arealet. KL finder det vigtigt at ovennævnte behandles indgående i en kommende bekendtgørelse. Aflysning af anmeldelsen Den foreslåede ændring bør suppleres med en tilføjelse om at lodsejeren kan trække en anmeldelse tilbage. Ellers kan der opstå en situation hvor et anmeldt areal ikke kan blive 3 areal, uden at det først genopdyrkes. Man kunne forestille sig en situation hvor en lodsejer har plejet et anmeldt areal i mange år, og ønsker det permanent bevaret som natur omfattet af 3 beskyttelsen. Det skal kunne gøre ved at trække en anmeldelse om genopdyrkningsret tilbage. Tidsfristen for behandling af anmeldelser udvides Kommunerne forventer en massiv interesse for ordningen, og der vil i en overgangsperiode være behov for en udvidelse af kommunernes 4-ugers svarfrist. Det må også forventes at et nyt IT-system til samling og offentliggørelse af de tilmeldte arealer skal udvikles og implementeres.

15 Tilsvarende ønskes det tydeliggjort at kommunerne kan forlænge fristen ud over 4 uger, i de tilfælde hvor årstiden umuliggør en klar myndighedsafgørelse. Det fremgår ikke af forslaget hvad der skal ske med de eksisterende 15 års genopdyrkningsaftaler. Spørgsmålet er om de automatisk overgår til den nye genopdyrkningsaftale. Eller om de skal tilmeldes/sagsbehandles på ny, og om der i disse tilfælde kræves genopdyrkning inden de kan tilmeldes den nye ordning? 6. december 2016 SAG Dok. ID: LAKA@kl.dk Drekte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 3 af 3 Øgede administrationsomkostninger Lovændringen kan forventes at give en stor arbejdsbyrde for kommunerne i en periode. Da forespørgsler om genopdyrkningsret skal behandles indenfor 4 uger kan dette blive en svær opgave at løse tilfredsstillende, uden tilførsel af ekstra ressourcer. Om der også på længere sigt vil være øgede omkostninger ved administration af ordningen, afhænger i høj grad af hvorledes loven implementeres via bekendtgørelser og vejledninger. KL ser frem til at modtage den økonomiske høring af lovforslaget. Med venlig hilsen Lars Kaalund Chefkonsulent

16 Dato: 5. december 2016 NaturErhvervsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet Masnedøgade København Ø Telefon: Mail: Høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (driftsloven). Journalnummer Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremsender hermed høringssvar om ændringer til 6 i driftsloven. DN finder det meget uheldigt, at man ønsker, at gøre genopdyrkningsretten permanent. I det medsendte materiale til udkastet til loven, fremgår det ingen steder, hvor mange landbrugsarealer, der forventes at blive taget ud af drift og udlagt til natur som følge af ændringen. Så længe man ikke har et overblik over dette, finder DN ikke, at det er muligt at vurdere eventuelle mulige positive konsekvenser for den danske natur. Samtidig må det konstateres, at hvis genopdyrkningsretten bliver permanent, vil det indebære, at arealer med naturpotentiale i højere grad udelukkes fra muligheden for at blive ny, permanent natur. Det vil også indebære, at naturarealer, der ved udtagning har opnået en høj naturværdi, ikke kan sikres hensigtsmæssigt på langt sigt. Da naturarealers naturkvalitet samt kontinuitet som natur er helt central for det vilde planteog dyreliv samt ikke mindst sikring af biodiversiteten, vil udkastet kunne få betydelige negative konsekvenser for naturen, og mulighederne for at naturgenoprette på arealer med stort naturpotentiale. Desuden kan det vanskeliggøre mulighederne for at få etableret passende spredningskorridorer mellem større og mindre naturområder. DN må derfor konstatere, at der er tale om et udkast til ændring af loven, der kan få betydelige konsekvenser for den nødvendige naturgenopretningsindsats. Det fremgår af udkastet, at lovændringen vil give landbruget et incitament til at udlægge flere arealer til naturformål. Den mulighed er allerede fuldt ud tilstede i dag, hvor landmanden kan anmelde 15 års genopdyrkningsret. Når de 15 år udløber, kan man ansøge om endnu 15 års genopdyrkningsret. Og ikke som det meget fejlagtigt fremgår af det fremsendte materiale, at arealet skal genopdyrkes. Den nuværende regel fremhæves i Bemærkninger til lovforslaget som en byrdefuld regel, hvilket DN på ingen måde kan se rigtigheden i der er tale om, at landmanden hvert 15. år skal anmelde om arealet ønskes genopdyrket, eller om man ønsker at genudlægge arealet med 15 års genopdyrkningsret. Jf. materialet drejer den brugte tid sig om 1,5 time, brugt hvert 15. år! Det samme gør sig gældende ift. den økonomiske omkostning ved anmeldelses-

17 proceduren, hvor det estimeres at koste mellem 537,38 kr. og kr. Det kan på ingen måde være en byrdeguld regel. DN finder det i øvrigt meget vigtigt, at det bliver specificeret, at eventuelle midler, der tilgår en landmand ifbm. at der laves naturforbedrende tiltag på det udlagte areal, skal tilbagebetales, hvis landmanden ønsker at genoptage opdyrkningen af arealet på et senere tidspunkt. Det er kun rimeligt, at de penge som staten eller kommunerne lægger i sådanne projekter, bliver brugt på blivende projekter. Med venlig hilsen Therese Nissen Natur- og Miljømedarbejder Tlf.: tgdn@dn.dk 2