Liv i egen bolig Guldborgsund Kommune Metodebeskrivelse. DEFACTUM Region Midtjylland,

Transkript

1 Liv i egen bolig Guldborgsund Kommune Metodebeskrivelse DEFACTUM Region Midtjylland, Konsulent Anders Nørbæk andnoe@rm.dk Tlf DEFACTUM Region Midtjylland Olof Palmes Allé Aarhus N

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION Dokumentets opbygning Metodebeskrivelsens videns- og datagrundlag 1 2 OVERBLIK Problemforståelse Målgruppe Formål Overordnet indhold og virkninger 3 3 UDDYBENDE METODEBESKRIVELSE Metodisk indhold Centrale faglige antagelser 7 4 IMPLEMENTERINGSGRUNDLAG Lovgivning Organisatorisk forankring og ressourceforbrug Kvalitetssikring 8 5 LOGISK MODEL 9

3 1 Introduktion Dette dokument rummer en metodebeskrivelse med fokus på modellen bag "Liv i egen bolig" i Guldborgsund Kommune. Beskrivelsen er udarbejdet ud fra to overordnede formål. På den ene side skal metodebeskrivelsen bidrage til intern afklaring af det faglige indhold i "Liv i egen bolig" og dermed støtte implementeringen af "Liv i egen bolig" som socialfaglig indsats i Guldborgsund Kommune. På den anden side danner beskrivelsen udgangspunkt for en evaluering af "Liv i egen bolig". "Liv i egen bolig" giver deltagerne et intensivt løft i en kortere periode. Der iværksættes en intensiv og fleksibel indsats, som også udfordrer med henblik på at kunne forbedre deres funktionsniveau så meget, at de efter et halvt års forløb vil kunne fastholdes i egen bolig frem for at blive indskrevet i midlertidigt botilbud efter Servicelovens (SEL) Dokumentets opbygning Denne metodebeskrivelse er udarbejdet med afsæt i dokumentationskonceptet "indsatsteori", som er illustreret i nedenstående figur. IMPLEMENTERINGS- GRUNDLAG IMPLEMENTERINGSFORHOLD (HERUNDER KONTEKSTFAKTORER) Problemforståelse Målgruppe Formål Lovgivningsgrundlag Organisatorisk og ledelsesmæssig forankring Kvalitetssikring Økonomi RESSOURCER (med indikatorer) AKTIVITETER (med indikatorer) METODISK INDHOLD OG FAGLIGE ANTAGELSER FORVENTEDE VIRKNINGER (med indikatorer) LOGISK MODEL En indsatsteori er en struktureret tilgang til beskrivelse af et fagligt tiltag i form af tekst, figurmateriale m.m. En indsatsteori har fokus på sammenhængen mellem anvendte ressourcer, gennemførte aktiviteter og forventede virkninger, men normalt belyses også de ledelsesmæssige og organisatoriske elementer i en iværksættelse af tiltaget. Resten af denne tekst er således struktureret under fire overskrifter, der afspejler indsatsteorikonceptet. I det følgende hovedafsnit gives et kortfattet overblik over "Liv i egen bolig" for så vidt angår problemforståelse, målgruppe, formål, metodisk indhold og forventede virkninger. Afsnit tre rummer en uddybende metodebeskrivelse bl.a. med fokus på de centrale faglige antagelser bag modellen. Det fjerde afsnit uddyber implementeringsgrundlaget, herunder den organisatoriske og ledelsesmæssige forankring, kvalitetssikring og det forventede ressourceforbrug. Afsnit fem giver et visuelt overblik over den årsagskæde, som modellen forventes at give anledning til, i form af en "logisk model". Den logiske model viser, hvordan medarbejdertid og faglige ressourcer muliggør en række faglige aktiviteter, som på sin side giver anledning til et antal forventede virkninger for indsatsens målgruppe på kort såvel som længere sigt. 1.2 Metodebeskrivelsens videns- og datagrundlag Metodebeskrivelsen er udarbejdet af DEFACTUM i tæt samarbejde med centrale aktører omkring "Liv i egen bolig" i Guldborgsund Kommune. Det er sket på grundlag af flere typer af kilder. For det første har DEFACTUM foretaget desk research af eksisterende materiale med fokus på indholdet af og baggrunden for udviklingen af "Liv i egen bolig". For det andet er der gennemført en indsatsteori-workshop hos Guldborgsund Kommune primo marts Workshoppen havde deltagelse 1

4 af de udførende medarbejdere fra "Liv i egen bolig", projektets daglige leder, en konsulent fra Visitation og Kvalitetssikring, samt projektlederen for projektet. 2 Overblik Dette kapitel giver et kortfattet overblik over Liv i egen bolig under fire overskrifter: Problemforståelse, Målgruppe, Formål samt Overordnet indhold og virkninger. 2.1 Problemforståelse I Guldborgsund Kommune har man set et behov for at udvikle et alternativt socialfagligt tilbud, der bygger på en anden tilgang end de traditionelle foranstaltninger efter SEL 85 og 107. Udgangspunktet har været, at der er identificeret en gruppe borgere, som ikke i tilstrækkelig grad profiterer af de traditionelle foranstaltninger. På den ene side har man set en række borgere med et særligt støttebehov i aftentimer og weekend, som ikke dækkes af støttetimer tildelt via SEL 85. På den anden side har man set en række borgere, som er indskrevet i midlertidigt botilbud efter SEL 107 i en årrække uden progression. Den underliggende tankegang bag "Liv i egen bolig" er, at kan blive i stand til at klare sig uden eller med mindre støtte, således at flere vil kunne fastholdes i egen bolig. Det kræver en støttemulighed, der er mere fleksibel og intensiv, men som samtidig beror på en tilgang, der udfordrer borgeren til at forbedre sine funktionsevner. Indsatsen rummer forskellige konkrete elementer, som dels har fokus på at yde intensiv og fleksibel støtte og dels på at udfordre og støtte borgerne i at udvikle deres funktionsevne, så de i højere grad kan klare sig selv. Den intensive støtte ligger primært i den første fase af forløbet, hvorefter den gradvist nedtrappes i takt med at borgerens funktionsevne forbedres. 2.2 Målgruppe Målgruppen til "Liv i egen bolig" består af borgere, der er i for foranstaltning efter enten SEL 85 eller SEL 107. Mere præcist retter indsatsen sig mod borgere, der kan betragtes som værende i en gråzone mellem de to traditionelle foranstaltninger. Det vil sige: Borgere, der har et særligt støttebehov i aftentimerne eller i weekenden, som ikke dækkes af traditionelle støttetimer efter SEL 85. Borgere der er bevilget mange støttetimer efter SEL 85, men hvor der ikke opnås den ønskede udvikling og evne til selvforvaltning. Borgere hvor funktionsniveau og støttebehov ikke er tilstrækkeligt afklaret ift. evt. bevilling af midlertidigt botilbud efter SEL 107, og hvor der samtidig er behov for, at borgeren bevilges støtte. Borgere der har boet en årrække i midlertidigt botilbud efter SEL 107, hvor det vurderes relevant at borgeren kan udskrives til egen bolig. Borgere under 30 år, som er indskrevet i midlertidigt botilbud efter SEL 107. I praksis vil indsatsen rette sig mod de "dårligste" fra 85 foranstaltninger og de "bedste" fra 107 foranstaltninger. Ud over ovenstående har indsatsen særligt fokus på borgere, der har angst som en hovedproblematik. 2.3 Formål "Liv i egen bolig" har som overordnet formål at lukke et hul i indsatsviften og tilbyde en mere effektiv foranstaltning for borgere, der befinder sig i en gråzone mellem for henholdsvis SEL 85 og SEL 107 foranstaltning. Formålet er at iværksætte en intensiv, fleksibel, målrettet og kortvarig støtte, som gør flere borgere i i stand til at blive i egen bolig. Mere konkret kan målene med "Liv i egen bolig" beskrives som følger: 2

5 At forbedre funktionsevnen for At reducere antallet af foranstaltninger efter SEL 85 for At reducere antallet af foranstaltninger efter SEL 107 for At reducere varigheden af 107 ophold for At reducere udgifterne til 2.4 Overordnet indhold og virkninger I "Liv i egen bolig" visiteres deltagerne til et forløb af seks måneders varighed, der består af tre moduler med forskelligt indhold. I det første modul er der fokus på at yde en intensiv støtte til borgeren, samtidig med at borgerens funktionsniveau afdækkes nærmere. I de følgende to moduler skrues der gradvist ned for den intensive støtte samtidig med at borgeren i højere grad udfordres til at klare flere ting selv. Forløbet forventes at udvikle borgernes funktionsevne på centrale områder, herunder deres evne til selv at klare daglige ADL-funktioner (Almindelig Daglig Levevis) i hjemmet. Det forventes også, at forløbet medvirker til, at borgerne forbedrer deres eksisterende netværk såvel som udbygger deres netværk med nye prosociale relationer. Desuden er det forventningen, at forløbet har en positiv indvirkning på borgernes selvværd og trivsel generelt. Endelig forventes forløbet at forbedre borgernes sundhed, herunder et reduceret omfang af misbrug, ligesom borgernes mestring af sygdom, og dermed deres evne til at leve med en sygdom/diagnose, forbedres. Disse forventede umiddelbare virkninger betyder, at borgerne efter forløbet forventes bedre at kunne fastholde et liv i egen bolig, hvormed de mere overordnede og langsigtede mål, som blev beskrevet i afsnit 2.3 kan realiseres. 3 Uddybende metodebeskrivelse I dette kapitel uddybes beskrivelsen af "Liv i egen bolig" som socialfaglig metode betragtet. Indledningsvist udfoldes selve det metodiske indhold i "Liv i egen bolig". I det følgende afsnit stilles skarpt på modellens underliggende faglige antagelser hvilke mekanismer ligger til grund for modellens forventede virkninger? 3.1 Metodisk indhold "Liv i egen bolig" er et forløb af et halvt års varighed, hvor deltagerne tilknyttes et team, som yder intensiv støtte i borgerens eget hjem. Forløbet består af tre moduler, som er sammensat med henblik på at udvikle borgerne frem mod at kunne klare sig i egen bolig. Indholdet i modulerne er således nøje tilrettelagt så intensiv støtte går hånd i hånd med en tilgang, der udfordrer borgeren til gradvist at kunne klare flere ting selv. Forløbet er fleksibelt, og det tilrettelægges dermed individuelt, så det er tilpasset den enkelte borgers behov. Der er plads til 12 borgere på hvert halvårs-forløb Visitation og opstart Visitationen til "Liv i egen bolig" foregår på traditionel vis, hvilket vil sige gennem Guldborgsund Kommunes centrale visitationsprocedure. Forud for visitationen af en given borger til "Liv i egen bolig" er der som oftest kontakt mellem visitationen og den daglige leder af projektet for at opnå en indledende faglig afklaring af forløbets potentiale for den konkrete borger. Efter visitationen af den enkelte borger afholdes der et formøde, hvor borgeren får indsigt i forløbet og tankegangen bag "Liv i egen bolig", og hvor det præciseres, hvilke forventninger der vil være til borgeren. Borgeren skal acceptere vilkårene for at indgå i forløbet. 3

6 Derefter vil der være et introforløb af 14 dages varighed. Hensigten med introforløbet er primært at borgeren møder projektets syv udførende medarbejdere. I samme periode ydes der hjælp til at finde en egnet bolig, hvis borgeren ikke i forvejen har egen bolig Modul 1 Modul 1 varer i to måneder. For alle borgere, der starter iværksættes en fast procedure, hvor medarbejderne fra "Liv i egen bolig" ringer borgeren op hver morgen. I den forbindelse aftales et tidspunkt for besøg i løbet af dagen. I starten af modul 1 får hver enkelt borger således besøg af en medarbejder fra "Liv i egen bolig" hver dag. Forløbet er fleksibelt og individuelt tilpasset, og det betyder, at nogle borgere får besøg hver dag gennem hele modul 1, mens andre udvikler sig så meget, at de ikke behøver et besøg hver dag gennem hele modul 1. Besøgene hos borgeren har bl.a. til formål at skabe tryghed for den enkelte. Derudover er der i de første besøg fokus på at afdække borgerens niveau i forhold til ADL-funktioner i hjemmet, herunder rengøring, personlig hygiejne, madlavning mv. Dette afdækkes gennem observationer og samtaler med borgeren. Afdækningen skal danne grundlag for den individuelle tilpasning af forløbet. Ud fra afdækningen af borgerens niveau, laver medarbejderne fra "Liv i egen bolig" i samarbejde med borgeren et ugeskema, som indeholder konkrete opgaver for borgeren til hver enkelt dag. Medarbejderne har fokus på, at hver enkelt opgave defineres helt konkret, samt på at skabe forståelse for vigtigheden af de enkelte opgaver. Ugeskemaet er sammensat med henblik på at træne borgerens ADL-funktioner, så evnen til at klare sig selv i egen bolig gradvist forbedres. I starten er det oftest nødvendigt med intensiv støtte til at se behovet for samt komme i gang med at varetage de konkrete opgaver i ugeskemaet. Modul 1 indeholder en række konkrete aktiviteter, som er rettet mod de deltagende borgere. Projektet tilbyder en indkøbsordning og en madordning, hvis borgerne har særlige udfordringer med det. Projektet har også mulighed for at sætte borgeren under økonomisk administration, hvis der er særlige udfordringer med at forvalte egen økonomi. For de fleste borgeres vedkommende vil det også være relevant, at støtten har fokus på personlig hygiejne, boligkultur og naboskab. Derudover støtter medarbejderne borgeren i medicinhåndtering, hvis det er relevant, samt i at opsøge eventuelt relevante eksterne tilbud, såsom NADA-behandling, Mindfulness, psykologbehandling mv. Endelig er der særskilt fokus på at lære borgerne samt støtte dem i selv at bede om hjælp. Det kan være hos "Liv i egen bolig" eller i deres eget netværk. I løbet af Modul 1 arbejder medarbejderne fra "Liv i egen bolig" også med andre elementer omkring de tilknyttede borgere. Der er meget fokus på at afdække den enkelte borgers netværk, for derefter at opsøge ressourcer i netværket med henblik på at skabe et konstruktivt samarbejde, hvor netværket også kan bidrage positivt til borgerens udvikling. Heri ligger også, at det kan være nødvendigt at medarbejderne arbejder på at reducere forældrenes praktiske rolle i borgerens hverdag. Det er erfaringen, at forældrene i nogle tilfælde påtager sig centrale praktiske opgaver for borgeren. Det kan være med til at fastholde borgeren i en passiv rutine, hvor han/hun ikke behøver at tage ansvar for sin dagligdag. I sådanne tilfælde er det centralt at få forældrene til at trække sig, eller yde deres støtte på mere konstruktiv vis, så der er grundlag for at udfordre borgeren til selv at varetage den pågældende opgave. Endelig følger medarbejderne i "Liv i egen bolig" op på eventuelle tidligere forløb i sundhedsfagligt eller socialfagligt regi, som den enkelte borger er tilknyttet. En del af målgruppeafgrænsningen for "Liv i egen bolig" er, at projektet er rettet mod borgere, der har en angstproblematik. Derfor er der også fra forløbets første dag et særligt fokus på at støtte den enkelte borgers håndtering af angst. Projektet anvender en kognitiv tilgang til borgernes 4

7 angstproblematik 1. Det betyder, at man arbejder med borgerens opfattelse af de konkrete angstfremkaldende elementer med henblik på at udfordre opfattelsen. Samtidig hermed er der fokus på at støtte borgeren i at udvikle strategier til at mestre angsten, således at borgeren bliver bedre i stand til selv at kunne dæmpe angsten og de udløsende faktorer. Arbejdet med angst forløber over alle tre faser. For at opretholde muligheden for at flytte deltagerne i løbet af det halve år, er det en forudsætning, at der igangsættes misbrugsbehandling for de borgere, det er relevant for allerede fra starten af forløbet. Det er en del af de vilkår, der drøftes på opstartsmødet, og som deltagerne skal acceptere for at kunne starte i "Liv i egen bolig". Selve misbrugsbehandlingen foregår i Guldborgsund Kommunes almindelige tilbud, og det er således eksternt i forhold til "Liv i egen bolig". Projektet hjælper med at formidle kontakten og få startet behandlingen for de relevante borgere. Misbrugsbehandlingen forløber over alle tre moduler. De borgere der indgår i "Liv i egen bolig" er tilknyttet projektet, men ikke en specifik medarbejder på projektet. Alle syv udførende medarbejdere fra "Liv i egen bolig" kan i udgangspunktet være kontaktperson og udførende for den enkelte borger. Det stiller store krav til dokumentation og vidensdeling internt i teamet omkring "Liv i egen bolig". Det er centralt, at viden og historik omkring hver enkelt borgerforløb hele tiden er tilgængelig for alle medarbejdere. Derfor er løbende dokumentation en del af medarbejdernes daglige praksis allerede fra første dag af det enkelte borgerforløb. Den daglige dokumentation foregår i fagsystemet EKJ. Modul 1 er således centreret omkring at yde en individuelt tilpasset pædagogisk støtte i hjemmet rettet mod at borgeren udvikler de færdigheder, der er nødvendige for at kunne klare sig i egen bolig. Ved afslutningen af modul 1, hvilket vil sige efter de første to måneders forløb for den enkelte borger, foretages en vurdering af, hvorvidt "Liv i egen bolig" er det rette tilbud for den enkelte borger. I denne vurdering lægges der vægt på, hvorvidt der ses en udvikling i borgerens kompetencer vedrørende daglige ADL-funktioner i hjemmet, personlig hygiejne, opstart af misbrugsbehandling og økonomi, idet disse anses som væsentlige forudsætninger for, at borgeren kan udvikle yderligere kompetencer til et liv i egen bolig. Såfremt det vurderes, at der ikke er grundlag for at fastholde borgeren i projektet, drøftes alternative muligheder med visitationen i Guldborgsund Kommune Modul 2 Modul 2 forløber over to måneder. Der er for borgerne tale om en glidende overgang fra modul 1, hvor de igangsatte aktiviteter videreføres. Der er imidlertid et mere udtalt fokus på gradvist at skrue ned for støtten i forbindelse med aktiviteterne. Det betyder dels, at borgerne i højere grad klarer flere af de daglige ADL-funktioner selv, og dels at det i højere grad er borgerne, der skal kontakte medarbejderne fra "Liv i egen bolig", når de har behov for støtte. Det anses som en del af udviklingen, at borgerne selv skal blive i stand til at henvende sig og efterspørge hjælp, ligesom de også selv skal påtage sig mere ansvar for dagligdagen. Derfor overgår initiativet til kontakt mellem borgeren og medarbejderne fra "Liv i egen bolig" i højere grad til borgerne selv. Når borgerne henvender sig, er der også øget fokus på i første omgang at støtte borgeren i at forsøge at klare den aktuelle udfordring selv. Medarbejderne tager dog fortsat på besøg hos borgerne i modul 2. Ud over at aktiviteterne fra modul 1 videreføres, er der i modul 2 særligt fokus på aktiviteter, der støtter borgernes netværksdannelse. Medarbejderne fra "Liv i egen bolig" arbejder bl.a. med at synliggøre borgerens eksisterende netværk, fordi borgerne ofte har relationer, som de med støtte kan bygge videre på. Netværksdannelsen understøttes ved at afholde netværksmøder med borge- 1 Se fx denne artikel for et overblik over tilgangen: 5

8 rens familie og øvrige netværk. Derudover er der i modul 2 meget fokus på at introducere borgerne til forskellige foreninger i Guldborgsund Kommune med henblik på at øge chancerne for yderligere prosocial relationsdannelse for borgerne. Borgerne introduceres også til HUSET, som er et kommunalt tilbud i Guldborgsund Kommune, hvor der er cafe, opholdsrum og mulighed for forskellige aktiviteter sammen med andre borgere. Der er personale i HUSET, som støtter op om aktiviteter og netværksdannelse. Der iværksættes også gruppetilbud, hvor man forsøger at samle borgere fra "Liv i egen bolig" med henblik på at borgerne danner relationer med hinanden. I alle aktiviteter med fokus på netværksdannelse, er der i støtten særligt fokus på at bryde med social fobi. I løbet af modul 2 er der også fokus på borgernes fremtid efter "Liv i egen bolig". Medarbejderne snakker med borgerne om det for at støtte deres egne overvejelser om fremtiden og hvilke muligheder, de har. Derudover afholdes der mod slutningen af modul 2 møder med visitator med henblik på at afklare, hvad der skal ske efter "Liv i egen bolig" for hver enkelt borger Modul 3 Ligesom modul 1 og 2 har modul 3 også en varighed af to måneder. Aktiviteter fra de to første moduler videreføres, og der er fokus på at videreføre, vedligeholde og udbygge de færdigheder og kompetencer, den enkelte borger allerede har opnået. Derudover arbejdes der videre med elementer, som fortsat er en udfordring for borgeren. Der er fortsat fokus på gradvist at skrue ned for støtten, så borgeren udfordres til at tage mere ansvar selv og til selv at klare konkrete opgaver i dagligdagen. I modul 3 er der særligt fokus på at skabe dagaktivitet for de tilknyttede borgere i form af beskæftigelse eller anden aktivitet. Derudover vil der fortsat være fokus på at understøtte borgernes netværksdannelse i form af deltagelse i foreninger, HUSET mv. Der er i modul 3 fortsat stor fokus på forberedelsen af borgernes fremtid, efter de afslutter "Liv i egen bolig". Det betyder, at medarbejderne snakker med borgerne om deres ønsker og bidrager med vurderinger af deres muligheder. 3.2 Centrale faglige antagelser Formålet med dette afsnit er at give et præcist svar på spørgsmålet "hvor og hvordan virker indsatsen i "Liv i egen bolig"? Man kan også formulere dette spørgsmål på en anden måde: Den "logiske model" for "Liv i egen bolig" (jf. kapitel 6 nedenfor) illustrerer med kasser og pile, hvordan ressourcer, aktiviteter og resultater forventes at hænge sammen som en kæde af årsager og virkninger, men hvad er der "inden i" pilene i den logiske model? Hvad er de virksomme mekanismer i metoden? Svaret på disse spørgsmål hænger grundlæggende sammen med de underliggende faglige antagelser i modellen Grundlæggende tilgang til og empowerment "Liv i egen bolig" bygger på en helt central antagelse om, at borgerne i rummer nogle ressourcer til i højere grad at klare sig selv i hverdagen, end de hidtil har været vant til. Målgruppen har behov for et kort intensivt forløb, hvor de støttes til at udvikle konkrete funktionsevner, som gør dem bedre i stand til i højere grad at klare deres egen hverdag. Ovennævnte faglige antagelse udmøntes i et forløb, hvor støtte kombineres med en udfordrende tilgang til borgerne, hvor de "skubbes" i retning af gradvist at kunne klare flere og flere af de daglige ADL-funktioner i hjemmet. Det er erfaringen, at borgerne i traditionelt har oplevet en støtte-tilgang, hvor de selv har været forholdsvis passive. Antagelsen er, at borgerne ikke behøver at være passive modtagere af støtte, men at de tværtimod godt kan udvikle centrale funktionsevner, så de bliver i stand til at klare flere ting selv. Det er netop kombinationen af en fleksi- 6

9 bel, intensiv støtte i en kort periode og udfordringen af borgeren til at kunne klare flere ting selv, der rykker dem. Ovenstående bygger også på en antagelse om, at empowerment i sig selv er væsentligt i forhold til at borgerne i udvikler sig. Heri ligger en antagelse om, at selve det at give ansvaret for borgerens liv og dagligdag tilbage til borgeren betyder, at de udvikler sig. Følelsen af selv at være handlekraftig frem for at være afhængig af andres hjælp, anses for at være motiverende og udviklende i sig selv Fleksibel støtte En del af borgerne i "Liv i egen bolig" har et særligt støttebehov i aftentimer og weekend på grund af en omfattende angstproblematik. Den fleksible tilrettelæggelse af "Liv i egen bolig" bygger på en faglig antagelse om, at det er nødvendigt at kunne støtte borgerne præcis når deres angstproblematik "bryder ud", frem for blot at have mulighed for at tage ud til dem i dagtimer og så følge op på, hvordan de har haft det i aftentimerne og i weekenden. Det er erfaringen, at det i sig selv har en angstdæmpende effekt, at borgerne ved, at de kan kontakte medarbejderne fra "Liv i egen bolig" også i aftentimerne og i weekenden. Denne fleksible tilrettelæggelse dækker en del af s støttebehov bedre, og dermed er der skabt bedre forudsætninger for at borgerne udvikler deres funktionsevner Relationsdannelse Som det er beskrevet i afsnit er borgerne i "Liv i egen bolig" ikke tilknyttet en bestemt medarbejder. I stedet skal de lære alle syv medarbejdere at kende i tilstrækkeligt omfang. Bag denne tilgang ligger en faglig antagelse om, at det er hensigtsmæssigt for denne målgruppe, at de inden for disse rammer skal øve sig i at kunne forholde sig til mere end én person i deres daglige liv, fordi det vil være virkeligheden i det liv, man forsøger at udvikle dem til at kunne klare. Man lader dog borgerne udvikle en primær relation blandt medarbejderne, hvilket man forsøger at tage hensyn til i det omfang, det er muligt. 4 Implementeringsgrundlag Dette afsnit giver en uddybende beskrivelse af centrale elementer af "Liv i egen bolig" af mere teknisk karakter. I selvstændige afsnit belyses lovgivningsgrundlaget, den organisatoriske forankring og ressourceforbruget samt arbejdet med kvalitetssikring. 4.1 Lovgivning Under udarbejdelse! 4.2 Organisatorisk forankring og ressourceforbrug "Liv i egen bolig" er forankret under Visitation og Kvalitetssikring, som er en del af Center for Socialområdet i Guldborgsund Kommune. "Liv i egen bolig" består af et projektteam med følgende sammensætning: En fuldtidsansat projektleder En daglig leder (½ stilling til adm. ledelse og ½ stilling som udførende) 6,5 udførende pædagogiske stillinger Medarbejdernes hovedarbejdstid ligger i tidsrummet mellem kl. 10 og kl. 23 på hverdage, samt kl i weekenden. Derudover dækker medarbejderne en akut tryghedstelefon, som de tilknyttede borgere kan ringe på døgnet rundt. 7

10 Projektet er finansieret af Guldborgsund Kommunes egne midler. Der er bevilget 6 mio. kr. over to år til projektet. Midlerne dækker primært lønudgifter, men derudover også udgifter til IT, lokaler og biler. "Liv i egen bolig" er normeret til 12 borgere i halvårsforløb. Ved udgangen af 2017 forventes det, at der har været ca. 36 borgere igennem "Liv i egen bolig". 4.3 Kvalitetssikring Under udarbejdelse! 8

11 5 Logisk model RESSOURCER AKTIVITETER KORTSIGTEDE RESULTATER LANGSIGTEDE RESULTATER Modul 1 Modul 2 Modul 3 Projektleder Formøde hvor visiterede borgere accepterer vilkår for LIEB Løbende dokumentation og overlevering til hinanden i teamet (EKJ) Fokus på håndtering af angst kognitiv tilgang, hjælpe til udvikling af strategi til at håndtere angst, hjælp til at forholde sig til de angstfremkaldende elementer Visitator afslutter hver enkelt sag i dialog med LIEB Forbedret funktionsevne for Øget fastholdelse i egen bolig Reduceret omfang af 85 foranstaltninger for Reducerede udgifter til Daglig praktisk leder 14 dages introforløb hvor borger møder medarbejdere fra LIEB Opkald til hver borger hver morgen Etablering af eksterne tilbud (NADA, Mindfullness) Aktiviteter fra modul 1 fortsætter Fortsat støtte til at være selvhjulpne Forbedrede ADLfunktioner for Reduceret behov for midlertidigt botilbud Reduceret omfang af 107 foranstaltninger for 6,5 udførende medarbejdere Hjælp til boligsøgning Besøg til alle borgere hver dag Støtte til opsøge psykologbehandling Skrues gradvist ned for støtten i højere grad borger der kontakter LIEB Støtte til beskæftigelse eller anden dagaktivitet Nye prosociale relationer og forbedring af eksist. netværk Reduceret varighed af 107 foranstaltninger for Øget tilknytning til arbejdsmarked/ uddannelse for målruppen Lokale Kortlægning af færdigheder via observation og samtale Lære borgere at bede om hjælp Støtte til dannelse af netværk Vurdering af muligheder efter LIEB Øget selvværd for borgerne i Biler Ugeskema med konkrete opgaver for hver dag Afdækning af og samarbejde med netværk Hjælp til synliggørelse af eksisterende netværk Dialog med efterværn mv. Øget forståelse for sygdom/diagnose for borgerne i Bedre mestring af sygdom Definere ADLopgaver og skabe forståelse for dem Skubber forældre væk, hvis de varetager konkrete funktioner Intro til foreninger og HUSET Forbedret sundhed for psykisk og fysisk Forbedret evne til at leve med sygdom/ diagnose Intensiv støtte i egen bolig fokus på udvikling af ADLfunktioner Støtte til søge om hjælpemidler ift. angst Støtte til træning af social fobi Reduceret misbrug for Økonomisk administration Madordning Stop-op: I stand til være i bolig? Rykker borger sig? Spiller borger med? Skal der findes andet tilbud, eller skal LIEB gøre noget andet? Netværksmøder med familie/ netværk Iværksætte gruppetilbud Indkøbsordning Hjælp til aktivere egen mestring før besøg Støtte til håndtering af medicin Støtte overvejelser om fremtid Opfølgning på tidligere forløb Møde m. visitator mhp. afklaring af hvad der skal ske efter forløb Misbrugsbehandling (eksternt) 9