Muhammedkrisen. De skiftende trusler GRUNDSKOLEN

Transkript

1 Muhammedkrisen Muhammedkrisen er et godt eksempel på en episode, som kom tæt på og har skabt frygt for Danmarks sikkerhed. Muhammedkrisen opstod, da Jyllandsposten d. 30. september 2005 valgte at bringe 12 satiretegninger af profeten Muhammed. Indenfor visse muslimske trosretninger er det ikke tilladt at afbilde profeten Muhammed. Tegningerne blev derfor set som en direkte provokation. Statsministeren, som dengang var Anders Fogh Rasmussen fra partiet venstre ønskede ikke at give en undskyldning. Statsministeren henviste her til ytringsfriheden og retten til at ytre sig frit. Episoden førte til en række demonstrationer i hele verden. Her brændte man Dannebrog af, for at vise sin foragt for tegningerne. Danske produkter blev boykottet i flere lande og ikke mindre end 100 mennesker omkom under protesterne. Muhammedkrisen er blevet kaldt den største udenrigspolitiske krise siden Tysklands besættelse af Danmark i De skiftende trusler At føle, at der eksisterer en ydre trussel, er ikke et nyt fænomen. Men der er nok ikke meget tvivl om, at det er frygten for terror, der fylder mest hos os i dag. Efter de mange terrorangreb rundt om i verden, i Europa og sågar i København i 2015, har frygten for at være på det forkerte sted, nok præget mange. Sådan har trusselsbilledet set ud siden det store terrorangreb mod USA, d. 11. september 2001, hvor terrorister styrede to fly ind i de to tvillingetårne på Manhatten, New York, så de kollapsede. Den daværende præsident George W. Bush Junior erklærede krig mod Al Queda og terror. Begivenheden var med til, at Danmark valgte at gå aktivt ind i kampen på USAs side ved at sende tropper til Irak, siden Afghanistan og senest kampfly til Syrien. 1 af 8

2 Medierne er med til at præge, hvad vi føler, der truer os. Trusselsbilleder kan dog skifte med få års mellemrum og hænger sammen med de begivenheder, der udspiller sig i verden. I dag er det truslen fra Islamisk Stat, som fylder mediebilledet blev et særligt blodigt år, hvor flere terrorhandlinger foregik i Europa, som Islamisk Stat tog æren for. Vi skal dog ikke længere tilbage end 2011, hvor trusselsbilledet så lidt anderledes ud. Den norske højreekstremist Anders Breivik skød og dræbte her 78 personer primært unge mennesker, der deltog i en sommercamp for socialdemokrater på øen Utøya. Her handlede trusselsbilledet om en højreekstremistisk drejning i Europa. Hvis vi går et skridt længere tilbage i historien var det ikke terroren, der gjorde folk bange, men frygten for atomkrig. Her er vi tilbage til før murens fald i 1989 og før der var et internet eller sociale medier, der kunne være med til at sprede og dele synspunkter, så hurtigt som vi kender det idag. Dengang kom fjenden fra øst, dvs. fra de kommunistiske lande i Øst- Europa og især Sovjet Unionen. Under den kolde krig som gik fra ca var det Sovjet Unionen og USA, der blev kaldt supermagterne. Deres magt var afgørende for, hvordan verden dengang var delt op i øst og vest. Både USA og Sovjet var i besiddelse af atomvåben. De førte til et våbenkapløb, som handlede om at have de bedste og mest veludviklede atomvåben. Man kendte til virkningen af en atombomben 2 af 8

3 efter de japanske byer Hiroshima og Nagasaki blev bombet i slutningen af 2. verdenskrig. Derfor frygtede mange, at den kolde krig mellem USA og Sovjet skulle ende med at varm. Det er ikke kun frygten for krig, der kan være et trusselsbillede. Også miljøet kan give anledning til at vi føler os truet på vores fremtid. Når man 1980'erne hørte om huller i ozonlaget, atomudslip fra atomkraftværker så frygtede man for sig selv og sine børns fremtid. I dag er det især den globale opvarmning, der kan føre til bekymringer over, hvordan fremtiden vil se ud for de næste generationer. Opfattelser af det gode og det onde Når vi bliver utrygge og føler, at vores hverdag bliver truet udefra, handler utrygheden ofte om andre mennesker og frygten for deres motiver, der gør os utrygge. Vi kommer måske til at tillægge dem nogle motiver de reelt ikke har. For at kunne sætte frygten i relief, må der altså finde en fjende det vil sige dem, der er i mod os og som er med til at ryste vores billede af virkeligheden og verden. Vi har en bestemt forestilling eller et billede af fjenden og dem, der vil gøre os ondt. Det er således kampen mellem det gode og det onde. Men hvad bruges fjendebilleder til? Og hvorfor føler vi os truet af bestemte grupper I en konflikt af hver art vil der opstå fjendebilleder. Vi skal altså have noget at rette vores frygt eller vrede i mod eller noget har givet anledning til, at vi retter frygten og vreden mod 3 af 8

4 en bestemt gruppe af mennesker. Ofte bygger fjendebilleder på fordomme, uvidenhed og generaliseringer af meget negativ karakter, som gør at bestemte grupper eller personer opfattes som en trussel. Vi bygger et modbillede op overfor vores kulturelt positive idealer som demokrati, lighed og retfærdighed. Fjenden er heroverfor fanatisk, irrationel og ofte voldelige. Fjenden er anderledes tænkende og fremstilles som et problem eller en trussel. På den måde er fjendebilledet med til at skabe et os mod dem og bliver en kamp mellem det gode og det onde. Fjendebilleder giver os en forklaring på, hvorfor vi selv er gode, mens andre er onde. Vi kan dermed både skabe solidaritet indenfor vores "egen" gruppe og kan samtidig retfærdiggøre en dårlig behandling eller fjendtlighed overfor andre grupper. Fjendebilleder historisk og nu Både gennem historien og i dag gør vi brug af fjendebilleder. Eksempelvis har jøder i mange hundrede år oplevet forfølgelse og chikane. Dette kulminerede med 2. verdenskrig og Holocaust. De tyske nazister skabte i 1930'erne et meget tydeligt fjendebillede af jøderne som griske, magtsyge og i ledtog med både kommunisterne og kapitalister i deres forsøg på at erobre verdensherredømmet. Desuden tilhørte de en uren race, som ansås som en trussel mod den ariske hvide race. Kampen mellem racer var et vigtigt led i nazismens propaganda. Fjendebilledet af jøderne som den primære fjende blev igennem propagandaen bredt ud og det blev indenfor den nazistiske overbevisning helt OK, at forfølge og udrydde jøder. Et andet eksempel er den måde sproget kan være med til at skabe et os og et dem. De, der ikke er med os, er imod os udtalte den daværende præsident George W. Bush efter angrebet på World Trade Center d. 11. september Dette var et stærkt signalement om, at der fandtes en fjende, som var mod USA. Efter d.11. september 2001 og som følge af de seneste års terrorhandlinger begået i Islamisk Stats navn er det nye fjendebillede rettet mod muslimer. Der er sket en generalisering af muslimer som voldelige 4 af 8

5 og modstandere af Vestens demokratiske værdier. Når terrorhandlinger begås i Europa glemmer vi ofte, at der også er ofre iblandt med muslimsk baggrund. Vi synes også at "glemme", at Islamisk Stats terrorhandlinger i lige så ofte grad udføres i andre dele af verden med overvejende muslimske befolkningsgrupper. Slangen i paradis - Fjenden i blandt os En anden måde fjendebilleder og trusler også opstår på er fjenden som optræder indenfor egne rækker, en slags slange i paradis. I den kristne myte, var det slangen, der med sin overtalelsesevne eller propaganda fik lokket Eva til at spise af træet og tilbyde Adam frugten fra kundskabens træ. Under den kolde krig i Sovjet Unionen og især i Joseph Stalins regeringstid blev flere grupper og mennesker udpeget til at være fjende af staten. Eksempelvis blev Kulakkerne, som var en slags storbønder udnævnt til fjenden, fordi de brugte kapitalistiske metoder til at tjene penge. I 1929 meddelte Stalin at Kulakkerne skulle udryddes som klasse, da de ikke passede ind i det kommunistiske styre. Det betød at et antal millioner af bønder blev deporteret, henrettet eller døde undervejs i transporterne. Andre, som blev udnævnt til at være fjende indenfor egne rækker var de højtuddannede samt nogle religiøse trosretninger, som den russiske ortodokse kirke. 5 af 8

6 Under 2. verdenskrig kom dette også til at handle om andre etniske og religiøse grupper herunder især jøderne og efter krigen det tyske mindretal. I var der en periode med udrensning og terror mod virkelige og indbildte fjender. Terroren ramte alle statslag men gik især ud over samfundets top. I sovjet kunne man ikke undgå at deltage i politik. Deltagelse i politik var et krav og man var her tvunget til at lovprise Stalin. Overvågningen og panikken bredte sig i befolkningen på grund af partiets mange opfordringer til at angive "folkefjender". Selv skoleelever blev opfordret til at angive deres forældre. Af frygt for det hemmelige politi og for selv at blive angivet, angav mange partimedlemmer deres kollegaer. Hvis man ikke deltog i at fordømme eller i arbejdet for at finde statens fjende risikerede man måske selv at blive angivet som folkefjende. Så fjenden kunne ende med at være naboen, vennerne, kollega eller et familiemedlem. Når fjenden er naboen Under 2. verdenskrig og under den Kolde krig var Danmarks fjende tydelig. Det var tyskerne under 2. verdenskrig og kommunisterne og Sovjet under den Kolde krig. Der kunne dog tænkes at egne landsmænd var stikkere eller spioner. Men truslen kom typisk fra en ydre fjende. Det kunne være fra en bestemt nation eller en bestemt ideologi. Vigtigt er det dog også at huske på, at terroraktioner også var en del af dette verdensbillede som i dag. I dag har vi erklæret krig mod terror sammen med USA og en række andre europæiske lande. Terror aktioner, som er blevet foretaget i større forsamlinger i hovedstæder, som Paris får os til at frygte, at vi en dag er i en større forsamling på en forkert dag. Nogle frygter at rejse eksempelvis med fly eller med tog i undergrunden. Vi frygter i dag både for grupper af terroristers handlinger men også for de såkaldte ensomme ulv eller den lyn- 6 af 8

7 radikaliseredes pludselige terrorhandlinger. Som den ensomme ulv har vi set højreekstremisten Anders Breivik, der dræbte 78 personer primært unge frasocialdemokratisk ungdom eller Mohamed Lahouaiej-Bouhlel, som førte en stor lastbil ind i en folkemængde under Bastilledagen i Niece i Frankrig d. 14. juli Den ensomme ulv og den lyn-radikaliserede Selvom Mohamed, der kørte lastbilen ind i en stor folkemængde i Nice i 2016 efter sigende var psykisk ustabil og ikke optaget af religion eller ideologi, er der alligevel meget der peger i retning af, at Islamisk Stat stod bag angrebet. Man mener, at Mohamed blev lyn-radikaliseret. Hvad vil det sige at blive lyn-radikaliseret? Lyn-radikalisering vil sige, at ofte ustabile psykiske personer overtales til at begå selvmordsaktioner som led i terror og dermed indenfor få uger kan tilslutte sig ekstremistiske synspunkter. Flere eksperter peger på, at dette kan være et nyt våben Islamisk Stat (IS) benytter sig af. Påvirkningen eller propagandaen kan foregå over nettet eller fysisk. Skræmmekampagner og frygt Skræmmekampagner er en del af den politiske debat. En skræmmekampagne kan lyde, at terrorister finde på landets asylcentre og er kommet hertil med flygtningestrømmen. Skræmmekampagner som denne har ikke noget at gøre med reelle tal eller fakta. Eksempelvis er mange af de terrorhandlinger, der er blevet begået i Europa i den seneste tid, blevet begået af personer, der har boet i det pågældende land gennem mange år. Der er altså ikke meget, der tyder på, at truslen ligger på asylcentrene. Et andet faktum er, at de fleste der er flygtet fra Syrien er flygtet på baggrund af Islamisk Stats krigshandlinger. 7 af 8

8 De var presset fra hjemlandet pga. Islamisk Stat eller sad i overfyldte flygtningelejre, der tvang dem til bl.a. at tage den meget farefulde vej i små gummibåde fra Tyrkiet til Grækenland til at komme ind i Europa. Spørgsmålet er om terrorister fra Syrien kunne finde lettere veje ind i Europa som tilfældigt rejsende med fly eller bil fremfor en farefuld tur i en lille gummibåd? Opsummering Trusselsbilleder og fjendebilleder bygger på frygt, uro og usikkerhed. Ofte er både medier og politikere med til at skabe disse billeder; medierne gennem deres dækning og politikere gennem skræmmekampagner, der skal få folk til at tilslutte sig deres politik. Når vi indenfor en gruppe føler os usikre på andre, så hænger det derfor ofte sammen med fremstillingen af andre, som bygger blandt andet bygger på stereotyper. Stereotyper er en måde, hvor vi giver en bestemt gruppe nogle særlige negative træk. Det kan være religiøse grupper som muslimer og jøder, sociale grupper som kontanthjælpsmodtagere eller i forhold til seksualitet, hvor vi har nogle bestemt opfattelse af bøsser eller lesbiskes adfærd. Stereotyper og fjendebilleder glemmer at tage hensyn til, hvordan personerne indenfor gruppen hver især kan være vidt forskellige og have vidt forskellige holdninger til livet. Billedkilde: Atomsky: By Docaeby (Own work) via Wikimedia Commons 8 af 8