Opsamlingsnotat Studietur Nordjylland 19. og 20. september 2018

Transkript

1 Opsamlingsnotat Studietur Nordjylland 19. og 20. september 2018

2 Formål med studieturen Formålet med studieturen er, via konkrete oplæg og besøg at give medlemmerne af Socialøkonomi-, Handicap, og Hjælpemiddeludvalget ny viden, indsigt og nye ideer til, hvordan socialøkonomi og handicapindsatsen kan gå hånd i hånd og understøtte mennesker med forskellige forudsætninger i at bidrage aktivt til samfundet. En ny socialøkonomisk strategi version 4.0 Læringsbesøget er samtidig et led i udvalgets arbejde med at skabe en proces, der ultimo 2018 skal føre frem til en version 4.0 af en socialøkonomisk strategi, som skal udstikke linjerne for den socialøkonomiske indsats frem til udgangen af I den forbindelse har udvalget vedtaget en procesplan, som tager udgangspunkt i 3 indsatsområder: 1. Social Impact med menneskelig værdi (fra begrænsninger og kompensation til kompetencer og værdi) 2. Business Impact til dobbelt bundlinje (fra drift af beskæftigelse til vækst og dobbelt bundlinje) 3. Knowledge Impact til strategisk handling (fra lokalt fokus til strategisk gennemslagskraft) Det videre arbejde Dette notat giver dels et resume af turen og dels en opsamling på de vigtigste temaer og indsatser, som Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget kan overveje at arbejde videre med.

3 Jammerbugt Kommunes socialøkonomiske indsats: Jammerbugt og Frederikshavn Kommune har i samarbejde med Erhvervshus Nord fået midler fra Den Europæiske Socialfond til et 3-årigt projekt om etablering af socialøkonomiske virksomheder. Målet er at skabe arbejdspladser til borgere på kanten af arbejdsmarkedet i virksomheder, der er økonomisk bæredygtige og uafhængige af offentlige midler. I Jammerbugt Kommune er der i dag seks velfungerende socialøkonomiske virksomheder, som spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre arbejdspladser for socialt udsatte borgere. Samtidig bidrager virksomhederne til udviklingen i landsbyerne og Jammerbugt Kommune har indgået en partnerskabsaftale med virksomhederne, med det formål at styrke denne særlige virksomhedsform. I Jammerbugt kommune har de set at socialøkonomiske virksomheder kan være den løftestang, der får sat skub i udviklingen i deres landdistrikter. Det er Skovsgaardmodellen et tydeligt bevis på. Her holder man liv i lokalsamfundene ved at have et hotel, en købmand, en it-virksomhed og andre socialøkonomiske virksomheder i lokalområderne. De sårbare borgere arbejder i virksomhederne samtidig med, at det giver liv i landsbyerne. I Jammerbugt Kommune ser de samarbejdet som en klar win-win situation. Borgere, der er langt væk fra det ordinære arbejdsmarked, får en værdigt arbejdsliv, samtidig med at de skaber vækst og udvikling for samfundet. Indsatser Den socialøkonomiske konsulent er forankret både i den kommunale forvaltning og i Jammerbugt kommunes erhvervsorganisation Der er en følgegruppe, hvor også erhvervsorganisationen er repræsentere, således at virksomhedernes erhvervsmæssige vækst og bæredygtighed styrkes samtidig giver det mulighed for at sætte socialt ansvarlighed på dagsordenen herudover er formålet at kommunen skærper deres

4 Resultat Effekt opmærksomhed på at købe ind hos socialøkonomiske virksomheder Styrke landdistrikterne Der tænkes socialt mere bredt altså ligesom de gamle andelsbevægelser værdien ved at skabe noget i fællesskab f.eks. cirkulær økonomi Etablering af Skovsgaard modellen Der er etableret en landsbyservice I stedet for at oprette kommunale beskyttede beskæftigelsespladser så køber kommunen hos socialøkonomiske virksomheder Der arbejdes aktivt med at få de socialøkonomiske virksomheder til at bringe deres eget erhvervsrettede netværk i spil. Der arbejdes med at udvikle de socialøkonomiske virksomheder i.f.t. forretningsudviklingsmodeller Der skal arbejdes med at få de socialøkonomiske virksomheder ind i netværk, som kan hjælpe dem med deres erhvervsmæssige vækst. Der kan faciliteres møder, hvor vi spotter ildsjæle både i.f.t. erhvervslivet og i forhold til civilsamfundet. Der er indarbejdet sociale hensyn i indkøbspolitikken Der afholdes messer med Jammerbugt kommunes indkøbsafdeling, hvor de varer som socialøkonomiske virksomheder sælger. Der afholdes temamøde med byggebranchen Socialøkonomi er skrevet ind i kommunes andre strategier socialøkonomi har ikke en selvstændig strategi Flere udviklingshæmmede kommer ind i fællesskaber Der skabes social forandring - flere er begyndt at flytte til området

5 Overordnet læring Skovsgaardmodellen har trukket borgerne ind i normalområdet socialøkonomi tænkes mere bredt end bare beskæftigelse der tænkes i fællesskaber på tværs af kommunen og civilsamfundet Der er brug for at spotte lokale ildsjæle både fra civilsamfundet og fra erhvervslivet Der er ikke èn måde at gøre tingene på løsningerne skal hele tiden tilpasses PHIL princippet (se nedenfor) De socialøkonomiske virksomheder ligger ude i den Rådne banan noget tyder på, at man her i højere grad tager ansvar for lokalsamfundet At være social ansvarlig virksomhed nidrager til at skabe de mest loyale medarbejdere Gode råd fra Jammerbugt Kommune Stil krav om registrering som socialøkonomiske virksomheder Vis at I prioriterer det og køb 103 pladser Prioriter de socialøkonomiske virksomheder i indkøbspolitikken Tiltræk de rigtige iværksættere (undgå dem, som har fødderne solidt plantet i den blå luft) Giv dem den rigtige erhvervsrådgivning

6

7 Skovsgaard modellen (udvejs Danmark) Skovsgård er en lille by i Jammerbugt Kommune, som består af ca. 250 husstande og ca indbyggere. Byen har tidligere som så mange andre byer haft et aktivt erhvervsliv med flere købmænd, bagere, slagtere, manufakturhandlere og skoforretning, som i dag alle er lukkede og de tomme bygninger er lavet om til lejligheder og privatbeboelse. Der er et par større industrivirksomheder og nogle få mindre erhvervsvirksomheder Indsats Skovsgaard Hotel ansætter borgere med handicap (Psykisk og fysisk) Hotellet tilbyder job til mennesker, som ikke kan komme ind på det ordinære arbejdsmarked ( 103 i Serviceloven) Hotellet drives i store træk af de udviklingshæmmede. Hotellet er en selvejende institution købmandsgården er stiftes som et socialpædagogisk kollektiv Phil tankerne udvikles (produktion udviske handicap aktiv integration forankret i Lokalsamfundet Der er oprettet en fagskole (STU forløb) Resultat Effekt Overordnet læring De udviklingshæmmede sat tidligere på bænken foran Brugsen indtil Erik gik over og spurgte, hvad de kunne tænke sig at lave. Der skabes en social forandring og der er stort fokus på fællesskaberne. Projektet er igangsat af ildsjæle der er ikke berøringsangst, tingene bliver sagt lige ud.

8 Det koster mere for kommunen at have borgere på Skovsgaard Hotel end at have dem i 103 tilbud det er et politisk valg. En lang række af Jammerbugt kommunes lokalpolitikere deltog i frokosten, som er tilberedt og blev serveret af de udviklingshæmmede, som er ansat på Skovsgaard Hotel og Borgmester Mogens Gade slog et slag for at de socialøkonomiske virksomheder i Jammerbugt skal have en stor erhvervsdel. I Jammerbugt kommune har de et motto som handler om at åbne købmandsbutikker i stedet for at lukke dem - og Mogens Gade ser socialøkonomi og landdistriktsudvikling som 2 sider af samme sag. Mogens Gade var desuden optaget af, at man måske ikke kan lave en Skovsgaard model alle vegne men omvendt er der borgere alle steder i Danmark, som har brug for at bidrage til samfundet men her er det helt afgørende, at Byråd, civilsamfund og erhvervsliv spiller sammen om opgaven - til gengæld er man svær at slå når de 3 parter går sammen.

9 Besøg hos den socialøkonomiske virksomhed SEP Pandrup I lokaler, hvor blandt andet politiet tidligere havde kontor ligger den socialøkonomiske virksomhed S.E.P. Nord. Virksomheden beskæftiger sig blandt andet med pakkearbejde, tømreropgaver, haveservice, handyman service med videre. Bag virksomheden står Esben Lundgaard og Jeanne Debes, som begge tidligere har arbejdet med udsatte unge. Virksomheden er en selvejende institution og de borgere, som visiteres til virksomheden møder en arbejdsplads, hvor der er brug for deres ressourcer til at bidrage til et aktivt samfund. Virksomheden er på ca. 550 kvadratmeter, og den er delt ind i rum med de forskellige arbejdspladser. Der er allerede kommet mange computere som skal skilles ad og sorteres. Der er også mange plæneklippere som trænger til en kærlig hånd. Der er også muligheder for at borgerne kan komme ud på stedet hvis de skal have f.eks savet et bræt over. Medarbejdere kan også komme ud i hjemmene hvis man ikke lige har har sat en liste op, som har været lovet i et halvt år, fortæller Janne Debes.

10 Feriecenter Slettestrands handicapprioriteringer Feriecenter Slettestrand er et aktivt familieejet feriecenter. Slettestrand spænder over en bred gruppe af besøgende, både fra handicappede og familier til Mountain bikere. Udover gæster udefra, har feriecenteret siden 2001 fungeret som beboelsessted for en række psykisk udviklingshæmmede. Beboelsesstedet hedder Delfinen og er en integreret del af feriecenteret. I bo enheden er der uddannede pædagoger, som støtter beboerne i alt lige fra hygiejne til økonomi og arbejdsopgaver. De udviklingshæmmede har udover deres diagnoser også problemer med overvægt. Indsatser Beboerne deltager aktivt i aktiviteterne på Feriecentret og servicerer gæster m.v. Bærsamlingsdage, hvor en friluftsagronom er guide Bringer verdensmesteren i Mountainbike og de udviklingshæmmede sammen De udviklingshæmmede har deres egen lejlighed med en tilgang til deres hjem, som et hvert andet hjem De har deres egen tilværelse men profitere af fællesskabet på feriecentret Beboerne har dagtilbud på feriecentret og deltager i meningsfulde opgaver - f.eks. passer reception, passer grønne områder m.v. alle er involveret i helt reelle arbejdssituationer på feriecentret.

11 Mountain bike bruges blandt andet til at forhindre at de udviklingshæmmede bliver overvægtige Uanset funktionsniveau deltager beboerne i aktiviteter for gæsterne Mountainbike bruges i høj grad til at skabe fællesskab Resultat Effekt Overordnet læring Overførbarhed til Kolding Kommune Flere udviklingshæmmede kommer ind i fællesskaber Der skabes en social forandring både for borgerne og for virksomheden og feriecentrets gæster. Ved at kombinere bo enheden og feriecentret bliver de handicappede en del af normalområdet. Flere af indsatserne og aktiviteter, som f.eks. danseaften m.v. kan overføres, men der i høj grad tage om et sted, som er drevet af ildsjæle..

12 Det kreative og sociale iværksættermiljø Råt&Godt Råt&Godt er et værksted, der motiverer, styrker og ruster udsatte unge socialt og fagligt til job eller ungdomsuddannelse gennem autodidakt læring og arbejde i værkstedet. Råt&Godt er at finde i den gamle tog-remisse i hjertet af Aalborg; for enden af Hjulmagervej, kun 5 minutters gang fra banegården. Her kan du mærke stemningen i de rå vægge og over 100 år gamle lokaler, med 4 meter høje kakkelvinduer, der giver et fantastisk lysindfald, gammel smede esse og højt til loftet. En atmosfære, der danner den unikke stemning og de perfekte rammer for Råt&Godt s koncept. Værkstedet er baseret på håndværksmæssige opgaver som produktion af brugskunst, pynte genstande og boligartikler, men også større specialopgaver/projekter for private, institutioner og virksomheder. Produktionen sker i samarbejde med udsatte unge og alle produkter og projekter laves af genbrugsmaterialer. Hos Råt&Godt har vi fokus på bæredygtighed; både socialt og for miljøet.

13

14 Aalborg Aktiv Aalborg Kommunes Handicapafdelings beskæftigelsesenhed: Aalborg AKTIV er handicapafdelingens beskæftigelsesenhed. Her er der fokus på beskæftigelse og fællesskab der giver mening for dig, gør dig betydningsfuld - både for borgerne og for andre. Hos Aalborg AKTIV er der fokus på drømme og potentialer i fokus og sammen med borgeren bliver der tilrettelagt et forløb, som bygger bro mellem borgerens drømme og de muligheder, som findes i.f.t. beskæftigelse. Borgeren kan få hjælp til: At klarlægge sine drømme, formåen og potentialer At få idéer til muligheder for aktiviteter og beskæftigelse At sammensætte skræddersyede tilbud, der passer til borgerens drømme og interesser

15 Overordnet værditilgang Udvalget arbejder for at borgere med handicap kan leve en selvstændig tilværelse på lige fod med alle andre borgere. Vi vil arbejde for at alle kan opnå uddannelse, få et arbejde og leve et aktivt og sundt liv. Vi ved også, at meningsfulde fællesskaber er vigtigt for os mennesker. Derfor vil vi understøtte muligheden for, at alle kan indgå i lokalsamfundets fællesskaber uanset hvem man er og hvilket handicap man har. Det kan vi blandt andet gøre ved at skabe og bevare gode rammer for frivillighed en frivillighed baseret på at alle får noget ud af det, både den der giver og modtager. Vi arbejder målrettet med at fremme socialøkonomiske virksomheder i Kolding fordi de spiller en afgørende rolle når vi skal skabe et arbejdsmarked med plads til alle. Derfor skal vores socialøkonomiske strategi understøtte og udvikle virksomhedernes sociale og økonomiske bundlinje. Vores fokus vil ligge på at fremme vilkårene for socialøkonomiske virksomheder og på at skabe helt nye innovative løsninger, som sætter borgerens individuelle talenter og potentialer i spil. Konkrete indsatser, der kan arbejdes videre med Spotte socialøkonomiske ildsjæle og invitere dem på studietur til f.eks. Råt & Godt i Aalborg Tilbyde iværksætterrådgivning fra Christian Helweg fra Råt&Godt Temamøde med virksomheder, hvor vi spørger dem, hvilke udfordringer de ser i.f.t. at tage socialt ansvar. Temamøde mellem Socialøkonomi- Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Lokaldemokratiudvalget om at bruge socialøkonomi som løftestang for udviklingen i lands- og centerbyerne. Temamøde mellem Socialøkonomi- Handicap-, og Hjælpemiddeludvalget og arbejdsmarkedsudvalget i.f.t. etablering af en Kolding model af Aalborg Aktiv Temamøder, hvor lokale ildsjæle på tværs af sektorer møder hinanden. Indsats for at få socialøkonomiske virksomheder ind i netværk med det øvrige erhvervsliv Overvejelser omkring udbud af beskyttet beskæftigelse til socialøkonomiske virksomheder (i stedet for at oprette nye kommunale beskæftigelsespladser) Etablere socialøkonomiske forretningsudviklingsforløb Etablere en Kolding model af Aalborg Aktiv Tænke/skrive Cirkulær økonomi ind i den socialøkonomiske indsats Socialøkonomi skrives ind i eksisterende kommunale strategier Social ansvarlighed er med til at skabe de mest loyale medarbejdere den pointe skal vi sælge bedre Prioritere socialøkonomi i indkøbspolitikken

16