Hvordan skal vi bygge og bo? Miljøomstilling i byggeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan skal vi bygge og bo? Miljøomstilling i byggeriet"

Transkript

1 Hvordan skal vi bygge og bo? Miljøomstilling i byggeriet Jesper Holm og Inger Stauning. Artikel i Anne Jensen mfl (red.): Planlægning i teori og praksis. Roskilde Universitetsforlag, S Byggesektoren vilkår for planlægning... 2 Offentlig regulering og planlægning... 3 Økologisk modernisering et hovedspor i den samfundsmæssige miljøomstilling... 4 Økologisk bosætning nicher for eksperimenter... 4 Markedsregulering af økologisk byggeri?... 5 Case-studie: Isoleringsmaterialer dominans og alternativer... 6 Bygningsregulering - standarder favoriserer bestemte teknologispor... 7 Arbejdsmiljøregulering - sundhedsrisici og lobbyisme... 7 På sporet af alternativer... 9 Industriel produktion af naturfibre Konklusion Tematiserende spørgsmål Referencer Det er en lad fugl, som ej gider bygge sin egen rede. Det er en ond fugl, som skider i egen rede (gamle danske ordsprog) I denne artikel skal vi se, hvordan den offentlige planlægning er med til at bestemme hvordan vi bor! Altså ikke hvordan vi indretter os derhjemme eller hvor vi bor, men hvilken skal af materialer og tekniske installationer vi indretter os i. Når vi vælger bolig er det ud fra pris, beliggenhed og funktioner mens materialer og tekniske installationer er forhold som vi tager for givet at entreprenørerne, byggematerialeindustrien og arkitekterne har bestemt for os. At vi ikke har større indflydelse og valg på dette marked af forbrugsgoder skyldes dels at vi har overladt det til byggeriets tunge aktører at tage de valg, men det skyldes også at den offentlige planlægning har været med til at fastlåse byggesektoren inden for bestemte teknologiske udviklingsspor, og reguleringen har understøttet at vi køber færdige boliger på samlebånd. Men bygge- og boligsektoren står for en stor del af samfundets miljøbelastninger, både gennem materialeforbrug og affaldsdannelse under produktion, opførelse og nedrivning, samt gennem driften af boligen. Forsøgsbyggeri og alternative øko-bebyggelser har gennem mange år vist, at der er utallige muligheder for at bygge og bo på måder, der minimerer miljøbelastningerne. Der er udviklet materialer og metoder, der bidrager til at mindske ressourceforbrug og som udnytter genanvendelige og vedvarende ressourcer. Alligevel spredes disse muligheder ikke eller kun langsomt i den almindelige byggesektor. I kapitlet skal vi derfor se på de vilkår, der gør det så vanskeligt at få udviklet miljøog energirigtige tiltag på boligmarkedet. Hvordan kan planlægning og regulering bruges til at bryde dominans og vanemønstrene til fremme af en stærkere miljø-omstilling i byggeriet? For at lede efter svar vil vi først se på de væsentlige træk af byggesektorens struktur og udviklingsdynamik i Danmark. Dernæst vil vi se på forsøgene på at gennemføre miljøorienteret byggeri for at identificere måder, som brud og bevægelser hidtil er sket på. Til sidst vil vi i en konkret case vise, hvordan reguleringen understøtter en dominans af bestemte byggespor, og hvordan bestræbelserne for udvikling af alternativer søger nye veje og alliancer for at få fodfæste. Hvordan udvikles og 1

2 understøttes bestemte teknologispor? Hvilken rolle har den offentlige regulering og planlægning spillet, og hvad kunne gøres for at fremme omstilling til mere energi- og miljørigtige teknologier? Byggesektoren vilkår for planlægning Byggeriet har på mange måder været genstand for offentlig planlægning og regulering. Byggesektoren er siden 2. Verdenskrig blevet brugt til at drive finans- og arbejdsmarkedspolitik gennem kredit- og støtteordninger for at stimulere beskæftigelse og opsuge eller frigive købekraft. Lokalt har kommunerne gennem kommuneplaner disponeret over arealanvendelse til byggeri for at fremme og styre lokaløkonomisk udvikling. Det offentlige har endvidere et komplekst sæt af regulerings- og tilsynsopgaver i udformning af standarder for brandsikring, energiudnyttelse, indeklima, arbejdsmiljø etc.. Byggeriet igangsættes ofte af en bygherre, som ikke selv skal bruge bygningerne bagefter. Det kan være det offentlige eller de store entreprenører eller andre investorer. Byggeriet finansieres normalt gennem optagelse af lån, og først når byggeriet er færdigt, overtager brugeren finansieringen, typisk gennem 30-årige kreditforeningslån. Byggeriet forestås som regel af en hovedentreprenør med et antal underentrepriser for de enkelte dele af byggeriet, el, vand, kloak etc. Ved siden af de materielle underentrepriser, er arkitekter, ingeniører og forskellige andre rådgivere involveret i byggeprocessen. Man kan se den typiske byggeproces som bestående af en række faser, som hver involverer forskellige aktører. Projektering stat, amt og kommune - lokalplan, byudvikling - infrastruktur, rådgivning bygherre arkitekt totalentreprenør rådgivere investorer Byggeproces bygningsarbejdere byggeledelse delentrepriser underleverandører - elementer - materialer - inventar/produkter Anvendelse, drift brugere - bolig (ejer/lejer ) - erhverv - institutioner infrastruktur aktører vedr. drift - vedligehold - om- og tilbyg Renovering nedrivn.arbejde genbrug affaldsbehandl. renovering Figur 1. Faser og hovedaktører i bygningers livsforløb. Hertil kommer offentlige reguleringsinstitutioner, forskningsinstitutioner som Statens byggeforskningsinstitut (SBI) og Teknologisk Institut (DTI), organisationer som Byggecentrum, arkitekter og rådgivere og andre involveret i byggeriets udvikling, samt boligforeninger og græsrodsorganisationer som Landsorganisationen for Økologisk Byggeri (LØB). I hvert led er de mere eller mindre relevante aktører i netværket omkring byggeriet. Vi har altså i dag en byggesektor, der består af et stort antal aktører styret af mange forskellige interesser, som koordineres fra projekt til projekt uden helhedsorienteret planlægning og uden faste rutiner og vidensoverførsel mellem stabile partnere (se Erhvervsfremmestyrelsen 2000a og b). Denne struktur har stor betydning for betingelserne for innovation og omstilling i sektoren. Først og fremmest er der ingen aktør, der har ansvaret for økonomi og miljø i hele byggeriets levetid, som jo kan være flere hundrede år. Det længste tidsperspektiv har hidtil været de 30-årige kreditforeningslån, som giver en interesse i at bygningsværdien i hvert fald bevares 30 år. Det betyder, at forhold som levetid og genbrugelighed af materialer, samt forureningsproblemer ved bortskaffelse ikke ligger inden for tidshorisonten som ansvar for de involverede. 2

3 Der er ikke sammenhæng mellem investeringen i bygningerne og de efterfølgende udgifter til drift og renovering. Boligen kan være billig at bygge, men dyr i drift, f.eks. mht. energiudgifter og reparation. Der har været mange planer om at indføre en total-økonomivurdering af byggeri, bla. i den byøkologiske handlingsplan (Boligministeriet 1995). Men det fundamentale problem, at finansiering og ledelse af byggeriet ofte er adskilt fra de fremtidige brugeres økonomi og behov, betyder, at ændrede brugerkrav og helhedsorienteret planlægning har vanskeligt ved at slå igennem. Endelig foregår udvikling af metoder og materialer adskilt og spredt blandt de enkelte erhvervsaktører og vidensinstitutioner. Undersøgelser viser, at resultater af denne forskning kun langsomt spredes i byggesektoren, som på den ene side består af store firmaer med egen udvikling, på den anden side et meget stort antal små firmaer (Dræbye 1997). Industrialiseringen af byggeriet betyder at forskning og udvikling i høj grad foregår hos virksomhederne og bliver underlagt et rationale om billiggørelse og effektivisering. For at muliggøre effektivisering og billiggørelse af det samlede byggeri er der udviklet en høj grad af standardisering og kontrolmetoder, som skal sikre tilpasning, holdbarhed og andre kvaliteter ved byggeriet. Disse forhold gør det på den ene side nemmere at koordinere og sikre byggeriet, på den anden side er det en konserverende barriere overfor nytænkning og eksperimenter der bidrager til sporafhængighed (se nærmere i kapitlet af Søndergaard, Hansen og Stærdahl Offentlig regulering og planlægning Dagens bygge- og boligsektor kan anskues under en forhandlingsøkonomisk synsvinkel (Pedersen 2005). Sektoren kan ses som influeret af forhandlingsøkonomiens plandispositioner og regulerende institutioner for standarder, normer mm., men resultatet er ikke et udtryk for en samordnet, planlagt intention. Byggesektorens markedskræfter og materialeteknologiske udviklingsretninger har sine egne udviklingsdynamikker, der i høj grad er influeret af regulering men ikke fremstår som et villet resultat af målstyret planlægning. Der medproduceres i disse plantiltag strategier og praksiser iblandt byggeriets interessent- og aktørkreds, og en række byggeaktører hævder deres position igennem bemestring af det institutionelle plankompleks. Resultatet er manglende dynamik og innovationsevne (Erhvervsfremmestyrelsen 2000 a og b). Offentlig planlægning og regulering er på den ene side konkrete udmøntninger af strategiske projekter, der indbefatter et bestemt politisk hegemoni og en bestemt form for økonomisk vækstretning(jessop Dette regime refererer til en samfundsøkonomisk balancemodel (Pedersen 2005, der institutionelt og diskursivt er rammesættende og identitetsskabende for feltets aktører. De dominerende strategiske projekter er et resultat af private og offentlige netværksdannelser omkring forfølgelse af diverse mål. På den anden side er planlægning et komplekst konglomerat af tekniske standarder, normer og retskrav der er vokset frem som knopskydning i takt med stadig flere interessenters forsøg på at indfri nye udfordringer, paradokser og problemer (Luhman 1997). Herved bliver planlægning et polycentrisk fænomen (Andersen 2004) uden et givent centrum. Polycentri angår såvel sted - på lokalt, regionalt, statsligt og internationalt niveau som det angår sektorer, som det angår forskellige tider. Hvis man ønsker at bryde med dette konglomerat må man enten forsøge at bemægtige sig regelværket, standarder og de øvrige institutioner for at give rum til nye spor eller man må skabe markedsnicher, som kan være helt egne suveræne rum-sted heller med dertil hørende sociale normer, eller blot mindre nicher hvor eksperimenter kan føres ind på markedsvilkår under særligt beskyttede omstændigheder (Kemp 2005). Hvordan har fordringer om miljøforbedringer og bæredygtighed så vundet indpas i dette konglomerat af polycentriske planprojekter? I den samfundsmæssige miljøomstilling af byggeriet kan man historisk følge to sådanne hovedspor. 3

4 Økologisk modernisering et hovedspor i den samfundsmæssige miljøomstilling 1970 ernes energikrise førte til forsøgsbyggerier som højteknologiske lavenergihuse og stop for parcelhusenes åbne pejse og panoramavinduer. Men omstillingen skete også i udvikling af tykkere isoleringsmaterialer, skrappere standarder for isolering, og nye byggestile som tog hensyn til energiforbruget. I 1980 erne blev mange af disse omstillinger institutionaliseret i bygningsreglementets energikrav. Sideløbende hermed udvikledes energibesparende produkter til brug i boligen og i byggeriet, energiruder, sparepærer osv. Der kan således ses et tidligt udviklingsspor hvor der i den etablerede byggesektor skete en tilpasning til kravet om energibesparelser gennem innovationer, forskning, normer og reguleringsindsats (Gram-Hanssen og Jensen 2005). I 1990 erne kan man tale om et egentligt skift i den samfundsmæssige miljødiskurs, et kursskifte som kan karakteriseres som en økologisk modernisering (Hajer 1995, Holm & Stauning 2002). På baggrund af Brundtlandrapportens fordring om bæredygtighed (Brundtland 1989) formuleredes politikker for en flerniveau-proces, der byggede på forestillinger om det moderne samfunds indbyggede evne til selvmodernisering såsom standarder og teknologi til løsning af miljøbelastninger, og ved at de forurenende sektorer internaliserer miljøtiltagene på egen hånd (Jänicke, 2006). Ja ikke nok med det, økologisk modernisering opfattes i den dominerende variant som i stand til at booste en ny økonomisk vækstbølge gennem avancerede tekniske nyopfindelser, minimering af råstofforbrug og formning af nye markeder (Gouldson & Murphy 1997, Søndergaard et.al., 2004). Inden for byggeriet ses bestræbelserne for at fremme en økologisk modernisering gennem en lang række reguleringsmæssige tiltag, forskning og forsøgsprojekter, samt udvikling af metoder til at understøtte miljørigtigt byggeri (Jensen og Gram-Hanssen 2007). Der udvikles metoder til at synliggøre og analysere bygningers og byggematerialers ressourceforbrug og miljøbelastninger gennem livscyklus-analyser, miljøkortlægning, miljømærkning, energimålinger mm. Der anvendes nye reguleringsformer som bygger på en højere grad af selv-regulering, aftaler og samarbejdsrelationer, f.eks. produktpanelet for byggesektoren (Byggepanel 2001, se Remmen 2007), miljørigtig projektering, partnerskaber ved byudvikling. Endelig har tekniske standarder været et instrument til at fremme miljø-omstilling i byggeriet, herunder frivilligt aftalte grønne standarder, bl.a. miljøvurderingsmetoder, grønt diplom, grønne regnskaber, Svanen, energi- og miljømærker). Disse tiltag vurderes dog kun til at have haft lille effekt på mainstreambyggeriet (Jensen og Gram-Hanssen 2007). Økologisk bosætning nicher for eksperimenter 70 ernes miljøkrise og stigende miljøbevidsthed førte også til at en alternativ, eksperimenterende bosætningskultur voksede frem, som havde netværk og relationer over hele verden. Her blev både nye bo- og samlivsformer og nye byggeteknikker udviklet og afprøvet på græsrodsplan. Christiania, kollektivbevægelsen, økologiske landbrug eksperimenterede med økologi og vedvarende energi (se også kapitlet fra Anders Hansen). I 1980 erne havde mange af de ideale forestillinger og forståelser af miljø- og energiproblemer bredt sig til bredere dele af befolkningen, og der blev i kommunalt regi udviklet lokale eksperimenter med byøkologi, vedvarende energianlæg, gårdsaneringer, affaldssortering og beboerdemokrati (Læssøe 1990 og 2007, Holm 2007). I 1990 erne dannedes en række større bofællesskaber og bymiljøer for almindelige borgere, der byggede på en økologisk grundidé, som samtidig omfattede kulturelle og sociale værdier om demokratisk fællesskab og selvforvaltning i produktion af fornødenheder. De kendteste er Dyssekilde i Torup, 4

5 Andelssamfundet Hjortshøj, Munksøgård i Roskilde og DR-Friland på Djursland. Også andre byggeprojekter inddrog eksperimenter på privat basis, evt. med offentlig støtte, f.eks. ved at bygge solceller på taget, bruge nye materialer, bruge naturmaling og undgå PVC osv. inden for rammerne af de eksisterende bygninger. Disse eksperimenter med bosætning og byggekultur havde international udbredelse og blev båret af entusiaster og engagerede forskere, håndværkere, selvbyggere og små-entreprenører inden for byggeriet (se bl.a. Marsh mfl. 2000, Schmitz-Günther 2000). Den offentlige regulering understøttede disse bestræbelser på at fremme befolkningens miljøbevidsthed. I 1990 erne blev en lang række støtteprogrammer, kampagner, og eksperimenter sat i værk. By- og Boligministeriet fremlagde i 1995 en handlingsplan for byøkologi, hvor forskellige initiativer til at fremme økologisk byggeri blev fremlagt (Boligministeriet 1995). Der kom en lang række byfornyelsesprojekter, byøkologiske forsøgsprojekter og byggerier med forskellige økologiske elementer, ofte med baggrund i netværkssamarbejder mellem det almene byggeri, byfornyelsesselskaber, kommuner, rådgivere og beboere og med offentlige støtte (Jensen mfl. 1998). Ligeledes forekom der i mange kommuners lokal Agenda 21 arbejde og brug af grønne guider en begyndende afprøvning af at inddrage lokale beboergrupper i at formulere byøkologiske ønsker og ideer. Man kan sige at staten og kommunerne blev inspireret til at afprøve en ny governance rolle der bygger oven på de selvgroede initiativer, ved netop at placere sig lærende i diverse netværk (Læssøe 2007). Markedsregulering af økologisk byggeri? Regeringsskiftet i 2001 markerede et nyt kursskifte for miljøindsatsen og opgør med statens rolle i økologisk modernisering (Petersen m.fl. 2007). Den politiske og regulerende opbakning bag de byøkologiske og miljø-orienterede byggeprojekter forsvandt efter Det satte en stopper for bl.a. udbygninger med solenergi og bremsede statsstøttede eksperimenter og forskning i alternative byggematerialer og vedvarende energi i det hele taget. Til gengæld er udviklingen fortsat under mere markedsorienterede betingelser og med implementering og spredning af nogle af de innovationer og ideer, som er blevet udviklet gennem 1990 erne (Gram-Hanssen og Jensen 2005). Reguleringsmæssigt er EU trådt ind på banen med direktiv i 2002 om at reducere bygningers energiforbrug (Direktiv 2002/91/EC om bygningers energimæssige ydeevne)(direktiv 2002/91/EC). Dette krav er blevet implementeret i de nye krav i bygningsreglementet fra (se bygningsreglement 2007), som bliver yderligere forstærket i 2010 og 2015, således at alle nybygninger skal kunne leve op til de normer, der i dag gælder for lavenergihuse. Det forventer vi betyder, at industrien og byggeriets parter kommer til at skulle forberede sig til de skærpede krav og udvikler energibesparende forbedringer(se bla. Byggesektoren 2004). Det har vist sig, at mange af de byggetekniske og byøkologiske løsninger, der blev udviklet i 1980 erne og 1990 erne, kunne udføres uden at fordyre byggeriet og med gode komfortmæssige og arkitektoniske gevinster. Bl.a. er der opnået både tydelige forbedringer af indeklimaet og besparelser på energi- og vandregningerne. Endvidere er der generelt voksende positiv holdning i befolkningen til økologiske tiltag, der også rækker ud over fødevarer og ind i wellness, sundhed og ønske om at sætte sit præg på energiforbruget (Mandagmorgen, marts 2007). Det er ikke mindst muliggjort gennem nye fordelagtige lånetyper og en mulighed for at belåne en meget stor friværdi i danskernes ejendomme i slutningen af 1990 erne op til i dag. Men det er også fordi byggeboom og kommunale kampagner for at få del i tilflytningen siden 2004, har ført til at lokal Agenda 21 arbejde og byplaner er kommet i offensiven for nye samarbejdsprojekter og offentligt byggeri med økologisk indhold. Her kan nævnes Stenløse Syd, Ullerup i Hillerød, Fremtidens parcelhuse i Køge, økohusene i Ringsted etc. 5

6 Mange ideer fra 70 ernes økologiske bosætning er således taget op og inddraget i moderne byggeri. Men masser af muligheder er uudviklede og uudforskede. Masser af muligheder er endnu kun på et niche-stadium. Hvorfor? Der er grund til at søge dybere i muligheder og betingelser for at udvikle miljø- og energirigtige teknologier og implementere dem i den danske byggesektor. I næste afsnit skal vi derfor gå ind i et case-studie af udviklingen af isoleringsmaterialer til det energirigtige byggeri. Casen viser en dramatisk historie om magtfulde aktørers forsøg på at fastholde og dominere et teknologisk udviklingsspor til trods for at der findes viden om dets miljøeffekter og mulige alternativer. Casen viser også hvordan eksperimenterende miljøer, forskere, aktører der berøres af miljøkonsekvenserne og andre træder på banen og forsøge at fremme et alternativt udviklingsspor gennem løst koblede netværk. Case-studie: Isoleringsmaterialer dominans og alternativer Energikrisen i 1970 erne satte skub i den offentlige regulerings støtte til efterisolering i den eksisterende bygningsmasse samt motiverede udformningen af bygningsreglementets skærpede isoleringskrav. Det resulterede i en stærk vækst i markedet for isoleringsmaterialer, såvel i nybyggeri som i efterisolering og renovering af den ældre boligmasse. Glasuld (senere Isover) og Rockwool blev her dominerende spillere på det danske isoleringsmarked (har tilsammen 85% af isoleringsmarkedet). Ud over de dominerende Rockwool og Isovers sten- og glasuldsprodukter, findes der i dag en række andre materialer såsom hør, halm, papir, perlit, polyurethan, træflis og hamp. At disse firmaer blev dominerende, kan henføres til storindustrielle omkostningsfordele, teknisk velafprøvede produkter, aftaler med byggemarkederne, dygtig markedsføring, og en kapitalophobning i disse virksomheders ejerkreds der muliggjorde ekspansionen. Men at der ikke kom alternative produkter fra andre producenter af f.eks. ekspanderet polyurethanskum (som i Tyskland) eller papiruld (som i Sverige) og indtog en større plads på markedet, skyldtes, som vi skal se nedenfor, også at en række offentlige og halv-offentlige regler og institutioner for standarder og normer, systematisk har favoriseret brug af mineraluld som isoleringsmateriale. Men hvad er så problemet med at mineralulden dominerer? På trods af en lang række miljøoptimerende tiltag igennem de sidste 10 år (se Holm og Klemmensen 2000) er begge produkter baseret på ikke-fornyelige ressourcer, (basalt sten, ler, sandsten, sand, soda og dolomit) som kræver en stor energitilførsel for at blive smeltet og spundet til fibre. Begge isoleringstyper anvender toksisk, allergi- og kræftfremkaldende materialer i bindemidlet (bakelit): Fenol, formaldehyd og formalin. Smelteprocessen danner kvælstofilter, svovlilte og saltsyre. Dertil kommer et kritisk spørgsmål for såvel arbejds- som bomiljøet: om de små fibre (under 15 my), der under fremstilling, ved opsætning og senere frigivelse kan forårsage stenlunger, bronkitis og som er mistænkt for at kunne give lungekræft (referencer findes i Holm et.al 2001 og i Lauridsen 2006). De alternative bosætningsmiljøer havde allerede i 70 erne forholdt sig kritisk til mineraluld og eksperimenteret med andre naturlige materialer. De søgte efter materialer som først og fremmest ikke var miljø- og sundhedsskadelige, og dernæst kunne opfylde de øvrige nødvendige krav. Disse miljøer havde ikke adgang til højteknologiske metoder og tests, og derfor blev der eksperimenteret med billige, naturlige materialer som halm, hør, hamp, papir, uld osv. Der var ingen der på dette tidspunkt tog ideerne op og videreudviklede dem til industrielt brug så derfor vandt de ikke gehør i bredere kredse blev nærmest latterliggjort. 6

7 Bygningsregulering - standarder favoriserer bestemte teknologispor Byggeriets tekniske udformning reguleres i høj grad af Bygningsreglementet, som udstedes af bolig- og byggeriområdets ressortministerier med baggrund i Byggeloven. Det retter sig imod alt, hvad der angår bygningens udformning og indretning, såsom energiforbrug, brandsikring, indeklima. Reglementet fastlægger således også krav til isolering i tilknytning til nybyggeri og renovering for en række typer af byggeri, hvad angår forskellige brand-, fugt- og varmeforhold ved forskellige installationer. Senest er der stillet krav om energitestning og obligatorisk energimærkning, ved at referere til forskellige standarder, der skal overholdes. Disse standarder bliver til gennem en længere årrække med bidrag fra mange eksperter i byggeriet, bla. frivillig deltagelse fra en stor mængde ingeniører fra Rockwool og Isover. Disse kravsspecifikationer er primært baseret på de tekniske egenskaber som mineraluld udviser. Således foreskriver bygningsreglementet direkte, at brandhæmmende vægge skal være udformet af ikke-brændbare materialer, hvilket fortolkes som materialer, der i sin oprindelige form ikke er brændbare. Alternativt skal en række brandhæmmende materialer i selve konstruktionen tages i brug. Det favoriserer naturligvis sten- og glasbaserede materialer overfor eksisterende alternativer såsom ekspanderet polystyren (flamingo), men også hør, uld, hamp, og papir, der kan imprægneres med brandhæmmende materiale, når det anvendes til isoleringsmateriale. En del anvendte brandhæmmere indebærer dog andre miljø- og sundhedsrisici. I Sverige og Tyskland har man ikke de samme brandtekniske forskrifter, fordi man der benytter sig af andre isoleringsmaterialer. Reglementet henviser ligeledes til beregninger af isoleringsevne, målt som varmetab (såkaldt U-værdi). Disse værdier er fastsat af Dansk Standard i en teknisk arbejdsgruppe, hvor ingeniører fra mineraluldsindustrien har været stærkt overrepræsenteret (Holm et.al 2001). Ligeledes har udformningen af Varmeisoleringskontrollens (VIK) testmetoder, som kan bruges i stedet for denne standard, været domineret af konsulenter og teknikere fra Rockwol og Isover (Holm, Hansen og Søndergaard 2001). I disse metoder tildeles et vist antal straffepoint i energiværdifastsættelsen for de materialeleverandører, der ikke har udvist tilstrækkelig kontrolintensitet, eller hvor materialernes fugtabsorberingsevne er høj eller hvor kvalitetsvariationen afviger ud over det normale. Igen favoriseres storindustriel produktion med ensartet massefabrikation af mineraluld, som ikke absorberer fugt (ibid). Resultatet har været at byggeri, der har ønsket at anvende andre isoleringsmaterialer end mineraluld, ifølge reglerne ofte har været tvunget til at isolere med 1.5 gang tykkere lag, end hvad der normalt kræves på trods af at de målte isoleringsværdier for isoleringsmaterialerne stort set svarer til hinanden. Et andet diskriminerende teknisk område er bygningsreglementets påbudte krav om brug af en dampspærre (plastmembran) imellem isoleringsmaterialet og ydervæg. Rationalet er her at der ellers vil kunne dannes kondensvand inde i væggen ved fugtpunktet, eftersom mineraluld ikke kan transportere dampen. Men mange af de alternative materialer kan ifølge interviews med medlemmer af Landsorganisationen for Økologisk byggeri godt absorbere og transportere dampen indefra og ud, hvorved man helt kunne undgå dampspærren (Holm, Hansen og Søndergaard 2001). Arbejdsmiljøregulering - sundhedsrisici og lobbyisme Miljø- og arbejdsmiljøregulering hviler på viden om sundheds- og miljørisici ved teknologier. Det er i sig selv et større videnskabeligt studium at afdække de sammenvævede privat-offentlige interesser, der har udfoldet sig omkring risikovurderingen af forskellige typer af mineraluldsfibre (se Lauridsen 2006, Holm, Hansen og Søndergaard 2001). FN s kræftforskningsinstitut IARC under WHO klassificerede i 1972 mineraluldsfibre som mistænkt for at været kraftfremkaldende. I 1988 ledte en række internationale studier af mineralulds fabriksarbejdere til IARC s varsling af en skærpet klassificering af mineraluldsfibre 7

8 som potentielt kræftfremkaldende. I Danmark førte det til, at mineraluld kom på Arbejdstilsynets liste over farlige stoffer som muligt kræftfremkaldende. Arbejdstilsynet varslede, i overensstemmelse med bekendtgørelsen om stoffer og materialer, et krav om udfasning af mineraluld og substitution med mindre skadelige stoffer. Det kunne forventes at have ført til et innovationspres på mineraluldsindustrien for at finde indkapslingsmetoder eller helt andre erstatningsprodukter. Efter en lang forhandlingsproces med arbejdstagere, arbejdsgivere og eksperter inden for byggeri og isolering lykkedes det imidlertid Dansk Arbejdsgiverforening og dele af fagbevægelsen at få gennemført en særlig undtagelsesregulering for mineraluld. Reglen dispenserede for substitutionskravet under henvisning til tekniske og økonomiske vanskeligheder med erstatninger til mineraluld. I 1992 blev mineraluld i Danmark klassificeret som kræftfremkaldende på Arbejdstilsynets liste over Grænseværdier (senere revideret), men uden at det har ført til ændringer for undtagelsesbekendtgørelsen om isoleringsarbejdet. I stedet blev der fastlagt grænseværdier og påbudt brug af beskyttelsesdragter med friskluftsmasker for at sikre den fortsatte brug af mineraluld. Denne udviklingsretning førte til at Specialarbejderforbundet organiserede en række blokader af brug af mineraluld i isoleringsarbejdet, kampagner imod de kræftfremkaldende produkter og lobbyvirksomhed iblandt entreprenører, konstruktører og arbejdsmiljømyndigheder for at starte søgeprocesser efter alternative isoleringsmaterialer. WHO s klassificering i 1988 af mineraluldsfibre som potentielt kræftfremkaldende førte i EU til, at mineraluldsmåtter i 1995 blev kategoriseret som muligt kræftfremkaldende på EU s liste over farlige stoffer. EU s klassificering og nye tyske testmetoder kunne udgøre en fare for Rockwools og Isovers position for hele det europæiske isoleringsmarked, eftersom alle produkterne skulle mærkes med advarselssætninger om kræftfare og symboler for sundhedsfare, m.m. Glasuld og Rockwool udviklede en ny særlig type lange, tynde silikat fibre, der blev anset for mindre farlige som følge af deres hurtige optagning i slimhinderne og bedre performance i de tyske testmetoder. De to danske virksomheder sendte herefter danske repræsentanter ned til den tekniske arbejdskomité, der forhandlede EU mærkningen på plads for at finde en åbning (Holm, Hansen og Søndergaard 2001). Den tekniske komite lobbyede derefter virkningsfuldt for at få en undtagelse for kræft-klassifikationen ved disse typer af fibre (Lauridsen 2006). Resultatet blev en frikendelse, såfremt en ud af 4 testtyper positivt havde påvist hurtig nedbrydning eller på anden måde undsagt kræftmistanken. Bevisbyrden for ufarlighed blev således pålagt industrien, som imidlertid havde sikret sig en udvej gennem en teknologisk innovation. Med den nye fibertype og tilhørende klassificering startede Arbejdstilsynet et arbejde for at ophæve dispensationen for substitutionskravet. Nu fandtes der jo tilsyneladende en ufarlig mineraluld. Men det blev skrinlagt fordi usikkerheden om de nye fibertyper var for stor. I 2000 blev mineraluld grundet nye undersøgelser omklassificeret af WHO til at have en ikke-identificerbar kræftrisiko. De tilgrundliggende undersøgelser for denne omklassificering var finansieret af Rockwool. Fagforeningen for isoleringsarbejdere Træ-Industri-Byg (TIB) gik ind i en offensiv for at så tvivl om det epidemiologisk-statistisk holdbare i undersøgelsen. Men de havde ikke ressourcer til at tage sagen op på internationalt niveau. Mineraluldsindustrien blev igennem disse regelkontroverser på WHO, EU og nationalt niveau ansporet til søgning efter arbejdsmiljøvenlige innovationer. Men de foregik dog indenfor det dominerende teknologispor baseret på mineraluldsfibre sammenholdt af bakelit, orienteret efter en mulig coating der kunne holde fibrene væk fra indåndingsluften. Et nyt såkaldt silkecoatet produkt kom frem fra Rockwool. TIB mistænkte disse produkter for ikke at holde fibrene inde, hvorfor de gennemførte deres egne undersøgelser, der ifølge TIB viste at de særligt farlige fibre trængte igennem coatingen (Holm 2001). 8

9 EU s klassifikation blev implementeret i Miljøstyrelsens Bekendtgørelse over farlige stoffer i 1999, der indeholder regler for anvendelsesområder, mærkning og salg af stoffer og materialer. Mineraluldsprodukter skulle mærkes som lokalirriterende, eksemfremkaldende og muligt kræftfremkaldende, siden 2005 dog igen undtaget såfremt rotteforsøg positivt kunne dokumentere det modsatte på et af de fire af EU udpegede testområder, se ovenfor. Det indebærer at for almindelige forbrugere og selvbyggere gælder der en række risikoforhold og advarsler. Men mineraluldsprodukterne er fortsat det dominerende isoleringsmateriale i byggesektoren. På sporet af alternativer Isoleringsarbejderne og fagforeningen TIB havde altså i 1980 erne og midten af 1990 erne igennem en række kampagner, lobbyarbejde og boykot rejst opmærksomheden om det utilfredsstillende i manglende alternativer til mineraluldsisolering. De forskellige lavtekniske økologisk orienterede byggegrupper havde som tidligere nævnt opbygget en del erfaringer med forskellige alternative byggematerialer (plantefibre, papir, træuld mm), et arbejde som TIB kom i kontakt med. Da der skulle udformes kriterier for erhvervelse af EU s miljømærke på isoleringsmaterialeområdet i 1994, blev Danmark valgt som forhandlingsleder. Så dannede paraplyorganisationerne for byggefagforeningerne Byggefagenes Samvirke, BAT-kartellet og isoleringsarbejderne en arbejdsgruppe for undersøgelse af alternative isoleringsmaterialer. De afholdt en konference herom i 1995 med deltagelse af firmaer, der producerede alternative isoleringsmaterialer og fik en repræsentant ind i den tekniske arbejdsgruppe for isoleringsmaterialer, der skulle fastsætte kriterier for EU s miljømærke, blomsten. En positiv miljømærkning med blomsten vil under stigende miljøbevågenhed blandt forbrugere og entreprenører være en konkurrencefordel. Arbejdsgruppen foretog undersøgelser af de alternative isoleringsmaterialer for fugt, sundhed, miljø, isoleringsevne mm., fremlagde forslag til kriterier som EU s arbejdsgruppe skulle undersøge efter, og foreslog et forsknings-og udviklingsprogram samt en regulering, der ville mindske favoriseringen af mineraluldsprodukterne. Da mineraluld på det tidspunkt stod foran at komme på listen over farlige stoffer, optrappedes konflikten mellem mineraluldproducenterne og kritikerne, eftersom en sådan kategorisering ville udelukke erhvervelse af blomsten. Mineraluldsindustrien forsøgte at argumentere for, at de farlige egenskaber kun angik fibrene, som man jo ikke købte det er jo hele måtter! De nyudviklede fibres undtagelse for mærkningen for mulig kræftrisiko gav dog mineraluld en chance, og deres produkt kom da også med i Svanemærkningen af småhuse fra 2005 (hvor energianvendelse ved materialefremstilling i øvrigt ikke er med som kriterie). Alle danske isoleringsmaterialer kunne være med i Svanemærket (dog ikke hvis de er imprægneret med borsyre, borax eller flammehæmmere eller hvis stærke drivhusgasser bruges til ekspansion af materialet). Mineraluldsindustriens organisationer gik endvidere efter at udstille papirisoleringens brandimprægnering som dybt skadelig og udformede en komparativ livscyklusanalyse af forskellige isoleringsmaterialer. I denne fraregnede man ikke CO2 bidraget fra selve fremstillingen af isoleringsmåtterne, men derimod skulle en indfyringsværdi ved alternativ udnyttelse af cellulose, papir mm til varme indregnes (Holm 2001). Det lykkedes de involverede fagforeninger at få en aftale igennem med SR-regeringen i finanslovsaftalen 1997, om et særskilt 3-årigt udviklingsprogram for Udvikling af miljø- og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmaterialer. Med et budget på 35 millioner støttede programmet i udviklings- og testprojekter af alternative isoleringsmaterialer i udformning af dokumentationsmateriale, demonstrationsprojekter, prøvehuse, samt i vurdering af arbejds- og miljøeffekter. Udviklingsprogrammet havde også til formål at luge ud i primært Bygningsreglementets regler og standarder, der ikke var strikt fagligt begrundede, men som 9

10 udgjorde en barriere for nytilkommende materialer og konstruktioner, og LØB fik tilskud til at påvirke den europæiske standardorganisation CEN for at inkludere standarder for alternative isoleringsmaterialer. Industriel produktion af naturfibre Dette arbejde på opblødning af standarder og normer for isolering skabte en institutionel åbning, som kunne lette adgangen for nye materialer. Denne åbning muliggjorde etableringen af en isoleringsfabrik i Sakskøbing baseret på naturfibre, primært hør, hamp og ålegræs. Men også andre innovative tiltag var nødvendige for at muliggøre en industriel produktion af naturfibre. På Landbrugets Rådgivningscenter havde man i 1980 erne og starten af 1990 på afdelingen for planteavl forsket i nye og mere effektive høst- og bearbejdningsteknologier for frie hørfibre, og senere i industriel udnyttelse heraf, bla. til isoleringsmateriale. Opfinderen Bodil Pallesen og Rådgivningscentrets afdeling havde i samarbejdet med landmænd, industri og tekniske forskere fremavlet en variant af den kortstænglede hør, udviklet en ny høstteknik med skætning og opfundet en enklere industriel bearbejdning end den som gjaldt under hørtekstilernes glansperiode. Den teknologiske innovation bestod i at få isoleret de rigtige hørfibre, pustet fibrene op til en luftholdig masse, iblande stabiliserende polyethylen-fibre og så støbe dem i de ønskede formater af bats (Holm et. al. 2001). Fagforeningen TIB blev interesseret i projektet og agiterede for at boykotte Rockwool fra 2003 for at sætte pres på bevillinger til udvikling af bl.a. hørisolering. Derudover afprøvede isoleringsarbejdere fra TIB i praksis hvordan hørmåtterne var at arbejde med. Miljø- og Energiministeriets omtalte udviklingsfond for miljø- og arbejdsvenlige isoleringsmaterialer bevilgede udviklingsstøtte til at afprøve hør- og hampeisoleringsmåtter for de sædvanlige byggetekniske parametre såsom brandsikkerhed, isoleringsevne, råd mm. Landsorganisationen for Økologisk Byggeri (LØB) deltog på sidelinjen som netværkspartner med indspil til innovative ideer. Virksomheden Egen Vinding og Datter, der arbejdede med økologisk byggeri, skød entrepreneurship, udviklingsmidler og branchekendskab ind i projektet. EU s strukturfonde (Mål-2- midler) blev ansøgt til brug for støtte af etablering af fabrikken i Sakskøbing, hvor arbejdsløsheden var høj. Storstrøm Regionale Udviklingsselskab skød tillige penge i projektet. Opgradering til fuld massefremstilling af hørmåtter skete fra 2000 og frem, hvor den mødte en række tekniske vanskeligheder for at få et flow i produktionen, vanskeligheder med at finde miljørigtige brandhæmmende midler, med at finde afsætningskanaler etc. I dag er der flere mindre producenter af alternative isoleringsmaterialer, baseret på papir, uld, hamp, hør, ålegræs mv. Samtidig er der omsider også igangsat højteknologiske udviklingsarbejder med bla. betonmaterialer med højisolerende egenskaber, baseret på nanoteknologi Konklusion Statslig planlægning og regulering er stærkt medvirkende til at fastlåse udformningen af boligerne - ikke med den intention at mindske diversitet, men for at understøtte stordrift, sikre langsigtede stabile investerings- og konkurrencevilkår og for at indfri basale miljø- energi og sikkerhedstekniske fordringer. Men for at realisere disse mål indoptager staten de dominerende spilleres teknisk-økonomiske præferencer og kommer derved til at blokere for nye miljøteknologiske og socialt bæredygtigere løsninger. Derfor må interessegrupper der ønsker alternative præferencer indfriet gennem nye produkters indtrængning på markedet søge indflydelse på selv samme planlægning og regulering.. Brugerdreven, radikal innovation er med andre ord nødt 10

11 til at spille sammen med offentlig planlægning for at kunne resultere i spredning på markedet og skiftende politiske konstellationer i regeringen kan være med til at sikre dette. Hvis det skal lykkes at omstille byggeriet, således at det er fremtidssikret overfor de kommende års klimaforandringer, samt overfor kommende beboeres krav til miljø, indeklima og uskadelige materialer, må der i planlægningen satses på kraftigere virkemidler end den standard- og normorienterede gradvise tilpasning til dagens miljøkrav. I stedet for at fremme nytænkning kan planlægningen blive en konserverende og begrænsende faktor, som bidrager til at fastholde gårsdagens teknologier og lader de magtfulde aktører fortsætte og konsolidere de teknologispor, som har givet dem deres magtfulde positioner. Som casehistorien viser, er den måske vigtigste kilde til nytænkning den spredning af ideer og erfaringer, som sker i det frugtbare netværk af relationer mellem de økologiske bosætningsmiljøer og miljøbevidste borgere, engagerede forskere, fremsynede arkitekter og rådgivere, aktive fagforeninger og innovative politikere og ikke mindst innovative erhvervsfolk på alle niveauer. Hvis innovation og fremsynet teknologi skal fremmes, bør planlægning og regulering bevidst satse på at understøtte alternative praksis-, viden- og udviklingsnetværk, og på at stille ressourcer i bred forstand til rådighed for udformning af nicheeksperimenter til opsporing af bæredygtige løsninger. Herved fremmes et mylder af ideer og løsningsforslag, hvorfra fremtidens byggetekniske løsninger kan udvikles videre. Her kan den statslige regulering og planlægning også bevidst søge at fremme vilkårene for en egentlig markedsgørelse af de spæde kim. Behovene for støtte varierer alt efter den fase produktudviklingen befinder sig i og efter de konkrete omstændigheder omkring den givne teknologi, jvf. udviklingen af vindmøller i Danmark (se også kapitlet af Søndergård, Hansen og Stærdahl). Udfordringerne for planlæggerne er at finde frem til virkemidler og deltagelsesformer som fremmer kreativitet, innovationsevne og synergi hos alle aktører involveret i en given teknologisk udvikling, og som bidrager til at fremme bæredygtig teknologisk udvikling på alle niveauer. Tematiserende spørgsmål Diskuter hvilke planlægning og reguleringsinstrumenter som kunne give en større omstillings effekt: f.eks. miljøvurdering, skrappere planer, skærpede krav i bygningsreglementet til energiforhold, krav i lokalplaner og byggetilladelser. Gå ind i andre produkt- og serviceområder og undersøg relationer mellem pionerer og mainstream aktører på markedet og hvordan den offentlige planlægning og regulering kan indvirke herpå.. Prøv at udvikle et samlet fremtidsscenarie for en bæredygtig omstilling af byggesektoren og brug systematisk din viden om hvilke forhold, der tidligere har været hæmmende og fremmende faktorer for miljø-omstilling. Referencer Andersen, Niels Åkerstrøm, (2004): Privatpolitikkens potentialer, i Chritian Frankel (ed.): Virksomhedens politisering, Samfundslitteratur, København Boligministeriet (1995): Byøkologi, bygninger og boliger. Handlingsplan 11

12 Boligministeriet: Bygge- og boligpolitiske oversigter By- og boligministeriet (1998): Byggepolitisk handlingsplan Byggesektoren (2004): Byggesektorens udspil til Energieffektivisering af bygningsbestanden. Udgivet af bla. Dansk byggeri, BPS-centret (1999): Miljørigtig projektering en bygherrevejledning. BPS-publikation Brundtlandkommissionen (1989): Vor fælles fremtid. FN-forbundet og MS. Byggepanel (2001): Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i den danske byggesektor. Erhvervs- og boligstyrelsen, Kbh.. Dræby, T (1997): Teknologisk byggeviden. BUR, Byggecentrum Erhvervsfremmestyrelsen (2000a): Bygge/bolig en erhvervsanalyse. Erhvervs- og boligstyrelsen, Kbh. Erhvervsfremmestyrelsen (2000b): Byggeriets fremtid fra tradition til innovation. Erhvervs- og boligstyrelsen, Kbh. Gram-Hanssen, K og JO Jensen (2005): Green buildings in Denmark from radical ecology to consumer-oriented market approaches? In: Guy, S & Moore, SA (eds): Sustainable Architectures. Spon Press, London Hajer MA (1995): The politics of environmental discourse. Ecological modernisation and the policy process. Oxford University Press. Holm, Jesper & I. Stauning (2002): Ecological Modernisation and Our Daily Bread - Variations in the Transition of the Food Sector, Journal of Transdisciplinary Environmental Studies (TES), Vol.1/nr.1, p. Holm, Jesper, O. E. Hansen and B. Søndergård (2001): Regulatory Support of Entrepreneurs, Researchers and Labour Unions Networking for an Eco-work Friendly Alternative to a Monopolized Trajectory - the innovative construction of plant fiber insulation in Denmark, Working paper in the ENVINNO project (36 p), Tek-Sam, RUC Holm, Jesper & Børge Klemmensen (1998) : Glasuld - a Story about Succesfull Housekeeping in Danish Glass Wool Manufacturing, In: J. Conrad: Succesful Environmental Management in European Companies, London, Gordon & Breach, Holm, J.(2007): Eksperimenter i lokalsamfundets miljøomstilling 12 års Lokal Agenda 21-arbejde i Danmark. I Jesper Holm et.al.: Økologisk modernisering på dansk brud og bevægelser i dansk miljøindsats, Frydenlund Jensen, J.O. og K Gram-Hanssen (2007): Økologisk modernisering af bæredygtigt byggeri - forandringer, potentialer og problemer. I: Jesper Holm et.al.: Økologisk modernisering på dansk brud og bevægelser i dansk miljøindsats, Frydenlund Jensen, NA, M Elle, JO Jensen (1998): Byøkologiske løsninger status for viden og erfaringer, Boligministeriet Jessop, Bob (2002) The Future of the Capitalist State, Cambridge: Polity Lauridsen, Erik Hagelskjær (2006) Når miljøet håndteres, phd-afhandling, IPL/Innovation og bæredygtighed, DTU Lettl, C ; Herstatt, C.; Gemuenden, H.G. (2006): Learning from users for radical innovation i: International Journal of Technology Management ; årg. 33, nr. 1, Læssøe, Jeppe (2000): Folkelig deltagelse i bæredygtig udvikling, in Dansk naturpolitik i bæredygtighedens perspektiv, Naturrådets temarapport nr.2 Læssøe, Jeppe (2007): Folkeoplysning om bæredygtig udvikling - en historie om afradikalisering og bagvedliggende uklarheder, i Jesper Holm et.al.: Økologisk modernisering på dansk brud og bevægelser i dansk miljøindsats, Frydenlund Mandagmorgen (2007),nyhedsbrev af Marsh, R, M Lauring & EH Petersen (2000): Arkitektur og miljø. Arkitektens forlag Nygaard, E (1984): Tag over hovedet dansk boligbyggeri fra Arkitektens forlag. Pedersen, Ove K: Denmarks Negotiated Economy, (2005), Working paper no 19 International Center for Business and Politics, CBS, Kbh. Petersen, L.K, J. Holm, J. Læssøe, C. J. Hansen & A. Remmen og (2007) Brud og bevægelser I den danske miljøindsats. Indledning og overblik, i: Jesper Holm et.al.: Økologisk modernisering på dansk brud og bevægelser i dansk miljøindsats, Frydenlund Schmitz-Günther, T (2000): Økologisk byggeri. Ideer eksempler tips vejledning. Könemann (orig. på tysk 1998) Wendt, P (1994): Byggeri og boligforhold. HHK, skriftserie Y, nr.4 Regler og love til selvstudie i byggeri og regulering Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, Vejledning fra Miljøstyrlesen, nr Grænseværdier for stoffer og materialer, Arbejdstilsynets anvisninger 1985, 1988 og Vejledning om arbejde med stoffer og materialer, Arbejdstilsynets meddelelse nr , april

13 BKI nr.344 af , Bekendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer der indeholder syntetiske mineraluldsfibre, Arbejdstilsynet BKI nr. 540 af Bekendtgørelse om stoffer og materialer Bekendtgørelse af ILO-konventionen af 1974 om forebyggelse og kontrol med sundhedsmæssige farer på arbejdspladsen forårsaget af kræftfremkaldende stoffer og midler, BKI nr. 75 af 01/06/1979, Arbejdsministeriet Raadets direktiv 67/548/EOEF af 27.juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer,ef-tidende nr. 196 af Bygningsreglement (1995), Bygningsreglement (2007) Bygningsreglement for småhuse (1998) og bygningsreglement for etage- og erhvervsbyggeri (1995) med tillæg for følgende år kan findes på Erhvervs- og boligstyrelsens hjemmeside EC 1999/836/EC: Commission Decision of 26 October 1999 on the national provisions concerning mineral wool notified by Germany derogating from Directive 97/69/EC adapting to technical progress for the 23rd time Council Directive 67/548/EEC on the approximation of the laws, regulations and administrative provisions relating to the classification, packaging and labelling of dangerous substances (notified under document number C(1999) 3490) (Text with EEA relevance.) Commission Directive 97/69/EC of 5 December 1997 adapting to technical progress for the 23rd time Council Directive 67/548/EEC on the approximation of the laws, regulations and administrative provisions relating to the classification, packaging and labelling of dangerous substances (Text with EEA relevance)official Journal L 343, 13/12/1997 p DIRECTIVE 2002/91/EC OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL of 16 December 2002 on the energy performance of buildings, Energistyrelsen (1997), Miljø og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmetoder, Udviklingsprogram udsendt af Energistyrelsen, oktober Energistyrelsen, (2000), Det Faglige Udvalg Energistyrelsens tilsagn til projekter år , Fødevareministeriet (2000) Lov om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugsog fiskerisektoren. L177, 2000 Strukturdirektoratet (1998), Udredning vedrørende fremme af økologisk non-food produktion og introduktion af grønt Ø-mærke, Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri. Strukturdirektoratet (1998a), Non-food Sekretariatet, Forsknings- og udviklingsaktiviteter 1997 Svanemærkning af småhuse, Miljømærkesekretariatet (2005) 13

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen Formål Fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og overskueligt Samlet rådgivning hos én aktør gennem hele processen Skal

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Velkommen. Til seminar 27.august 2009 på Jomfruens Egede om. Kommuner, klima og byggeri

Velkommen. Til seminar 27.august 2009 på Jomfruens Egede om. Kommuner, klima og byggeri Velkommen Til seminar 27.august 2009 på Jomfruens Egede om Kommuner, klima og byggeri KIBS-workshops 1. Energirenovering, egne og andre bygninger og bydele. med Middelfart Kommune Jørgen Knudsen 2. Planmæssige

Læs mere

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig: Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 23. september 2015 Nanna Rørbech Dagsorden 1. Oplæg om MUDP og Grøn Innovationspulje 2. Dialog med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen

Læs mere

ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING

ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING ERNST JAN DE PLACE HANSEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT By og Byg Anvisning 207 Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Udgivet 2003 af Statens

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU FM og bæredygtighed 6. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU Jesper Ole Jensen, SBI/Aalborg universitet Program:

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015 Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Fremtidens Parcelhuse - er svanemærkede

Fremtidens Parcelhuse - er svanemærkede Fremtidens Parcelhuse - er svanemærkede Ole Alm ole@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk www.fremtidensparcelhuse.dk www.energitjenesten.dk Fremtidens Parcelhuse Initiativ: Agenda 21 Udvalget i Køge Kommune

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Marknad för hampprodukter, Partnerskab Alnarp 28. Marts 2012 Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent AgroTech, Center for Bioressourcer bdp@agrotech.dk

Læs mere

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Hvordan skal cirkulær økonomi tænkes ind i et byggeri? v/anke Oberender, Centerleder for Videncenter for

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse Stenløse Syd Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse På kommunalt initiativ etableres Danmarks største bebyggelse af lavenergi boliger Oplæg

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 9. Status. Huset tager form

Nyhedsbrev nr. 9. Status. Huset tager form Nyhedsbrev nr. 9 6. juli 2015 Hvordan vælger man en god isoleringsløsning, der er velegnet til en diffusionsåben konstruktion og har gode miljø- og arbejdsmiljømæssige egenskaber? I dette nyhedsbrev vil

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør: 10 gode grunde til at ISOLERE MED PAPIRULD SPAR OP TIL 50% på varmeregningen Din autoriserede Papiruldsisolatør: Hvad er Papiruld? Isoleringsmaterialet Papiruld er et granulat, der kan anvendes til nybyggeri

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker.

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Leverandør: Autoriserede CBI Danmark isolatører Isolatørerne Dagens aviser Morgendagens isolering Klimatopmøde: fokus på CO₂ Klimatopmødet i 2009:

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Vandinstallationer med dokumenterede komponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Oversigt over indlæg Krav til drikkevandskvalitet Byggelovgivningen i Danmark Obligatorisk godkendelse af

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 7. SPJrådgivnings hjemmeside revideret opdateret virksomhedsprofil og

Nyhedsbrev nr. 7. SPJrådgivnings hjemmeside revideret opdateret virksomhedsprofil og Nyhedsbrev nr. 7 7. februar 2011 SPJrådgivning udfører opgaver for kommuner vedr. den almene boligsektor hvad gælder udlejning, drift, økonomi, beboerdemokrati etc. I den forbindelse rådgiver jeg også

Læs mere

Miljørigtigt byggeri i praksis

Miljørigtigt byggeri i praksis Miljørigtigt byggeri i praksis Præsentation ArkitektGruppen Hvorfor gik AG ind i lavenergibyggeri? Erfaringer lavenergibyggeri Stenløse Syd AGs holdning til lavenergibyggeri NU! Hvordan sikres lavenergibyggeris

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret videregående

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse

Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse Andrea Mortensen Cand.polyt.arch am@civil.aau.dk AAU + Isover www.zeb.aau.dk Conference, August 25, 2010 1/13 Parcelhuse opført indtil 2010: 1.036.568

Læs mere

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Miljøindikatorer - for bygninger

Miljøindikatorer - for bygninger Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

"Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB

Basisboligen Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB KØBENHAVNS KOMMUNE 13. november 2013 "Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem s Kommune og KAB Baggrund I s Kommune opleves en voksende mangel på boliger som borgere med særlig lav betalingsevne kan betale.

Læs mere

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset 1 Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Offshore : Overordnet Dansk Offshore

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Invitation til samarbejde

Invitation til samarbejde Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Hvilke brandkrav er der til isoleringsmaterialer - og hvor må de bruges?

Hvilke brandkrav er der til isoleringsmaterialer - og hvor må de bruges? Træinformation, Temadag om brandsikkert byggeri, december 2015 I Danmark anvendes flere og flere typer af isolering. Nogle isoleringstyper kan brande, andre kan ikke brande. Nogle kan bidrage til bygningsdeles

Læs mere

ETFE-folie. Fremtidens fleksible byggemateriale

ETFE-folie. Fremtidens fleksible byggemateriale ETFE-folie Fremtidens fleksible byggemateriale 2 Inspireret af naturen ETFE - Fremtidens byggemateriale ETFE er fremtidens byggemateriale med et stort potentiale for kreativitet og nytænkning. På rekordtid

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Hamp til dyrkningsmedie og isolering

Hamp til dyrkningsmedie og isolering bdp@agrotech.dk Hamp til dyrkningsmedie og isolering Plantekongres 12. Januar 2010 Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressourcer 20 års erfaring indenfor plantefibre Arbejder med: Produktudvikling

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Bilag 1. Virkemiddelkataloger og eksempler på energirenovering. En linksamling.

Bilag 1. Virkemiddelkataloger og eksempler på energirenovering. En linksamling. Bilag 1 Plan C, delprojekt 4: Renovering med merværdi Dette bilag indeholder links til hjemmesider med virkemiddelkataloger, digitale værktøjer og eksempelsamlinger, som danner udgangspunkt for demonstrationsprojekterne

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET, MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK. Markedsoversigt for USA sommer2009

UDENRIGSMINISTERIET, MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK. Markedsoversigt for USA sommer2009 UDENRIGSMINISTERIET, MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK Markedsoversigt for USA sommer2009 DI Juni 2009 BYGGERI, ANLÆG OG ARKITEKTUR I USA Blandt verdens største med en omsætning på omkring USD 1,14

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1) BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

GRUNDNOTAT 4. november 2010

GRUNDNOTAT 4. november 2010 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 75 Offentligt GRUNDNOTAT 4. november 2010 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. RIN Side 1/5 Revideret grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om to delegerede forordninger

Læs mere

CAMSS analysen vurderer standarder inden for følgende 4 kategorier og et antal subkategorier.

CAMSS analysen vurderer standarder inden for følgende 4 kategorier og et antal subkategorier. Bilag 4a CAMSS 1 vurdering af GS1-standarder til implantatregisteret 1. Baggrund Det er aftalt i økonomiaftalen for 2016 mellem Regeringen og Danske Regioner, at der skal etableres et nationalt implantatregister.

Læs mere

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson: Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram Handlingsplan 2012 Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed

Læs mere

Energisparerådets høringssvar til Energieffektiviseringsdirektivet

Energisparerådets høringssvar til Energieffektiviseringsdirektivet Energisparerådets høringssvar til Energieffektiviseringsdirektivet Energisparerådet (ESR) takker for muligheden for at give følgende anbefalinger til regeringen til den danske holdning og indsats i forbindelse

Læs mere