Tilsynsrapport Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltning. Plejecentret Deborah

Transkript

1 Tilsynsrapport Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltning Plejecentret Deborah Uanmeldt ordinært tilsyn Oktober 2017

2 INDHOLD 1.0 Formalia Vurdering Tilsynets samlede vurdering Tilsynets bemærkninger og anbefalinger grundlag Interview med ledelse Observationsstudier Interview med beboere Gruppeinterview af medarbejdere Tilsynets formål og metode Formål og indhold Metode Vurderingsskala Tilsynets tilrettelæggelse Yderligere oplysninger Bilag - Høringssvar for opklarende fejl og informationer Bilag Formel høring 21

3 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt det samlede tilsynsresultat, begrundelse for tilsynsresultatet, bemærkninger og anbefalinger. Herefter indeholder rapporten de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interview med leder og medarbejdere, observationsstudie samt tilsynsbesøg hos beboerne. For hvert mål foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Sidste del af rapporten indeholder en kort beskrivelse af tilsynets formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

4 FORMALIA Plejecentrets navn og adresse Plejecentret Deborah, Bryggergade 1, 2100 København Ø Leder Helle Røssel Antal boliger 40 Dato for tilsynsbesøg Den 6. oktober 2017 grundlag Tilsynsresultatet baserer sig på følgende datagrundlag: Interview med plejecentrets leder Observationsstudie Tilsynsbesøg hos 4 beboere Gruppeinterview med 2 medarbejdere (2 social- og sundhedsassistenter) Tilsynsførende Gitte Ammundsen, Senior manager og sygeplejerske 2

5 VURDERING 2.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING BDO har på vegne af Københavns Kommune gennemført et uanmeldt tilsyn på plejecenter Deborah. Den samlede tilsynsvurdering er, jf. beskrivelsen af vurderingsskalaen under afsnit 4.3: Godt og tilfredsstillende Tilsynet vurderer, at plejecentret arbejder målrettet med relevante emner i kvalitetsarbejdet og har fokus på indsatser i forhold til særlige risikofaktorer. Kvalitetsarbejdet er organiseret ud fra en bevidsthed om at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen. Tilsynet vurderer, at der er fulgt meget tilfredsstillende op på anbefalingerne fra sidste tilsyn. Tilsynet udfører et observationsstudie, og konstaterer, at hjælpen udføres ud fra en rehabiliterende tilgang og med fokus på at sikre beboerens selvbestemmelsesret. Medarbejderen er struktureret og målrettet i sin tilrettelæggelse af plejen hos beboeren, og det er tydeligt for tilsynet, at medarbejderen har et godt kendskab til beboerens ønskede levevis. Medarbejderen kommunikerer i en anerkendende og venlig tone til beboeren. Tilsynet observerer dog samtidig enkelte eksempler på, at beboeren tiltales på en mindre hensigtsmæssig måde og ikke konsekvent ifølge den aftale, der er indgået med beboeren. Kvaliteten af rengøringsstandarden omkring hjælpemidler og i boligen er meget tilfredsstillende. Under medarbejderens udførelse af hjælp til personlig pleje bemærker tilsynet, at medarbejder bør være mere opmærksom på korrekt brug af handsker samt korrekte arbejdsstillinger. På plejecentrets fællesarealer er der god stemning, og det observeres, at flere beboere netop vælger at opholde sig i selskab med medbeboere og medarbejdere. Dagens sociale aktivitet for beboerne er primært koncentreret omkring den traditionsrige middag om aftenen. Tilsynet bemærker positivt, at flere beboere spontant nævner, at plejecentrets medarbejdere er dygtige til at tilbyde arrangementer i forhold til deres traditioner samt at efterleve regler, der er forbundet med religionen. Beboerne giver udtryk for at have høj grad af medindflydelse på hverdagslivet, livskvalitet og tryghed ved at bo på plejecentret. Det er tilsynets vurdering, at beboerne får den hjælp til praktisk støtte og personlig pleje, som de har behov for. Beboerne udtrykker stor tilfredshed med kvaliteten i indsatserne. Beboerne er meget bevidste om at holde sig i gang og værdsætter, at de i hverdagen gives muligheden herfor. De beboere, som tilsynet er i kontakt med, beskriver alle, at de har en god og respektfuld dialog med medarbejderne. Medarbejderne har kendskab til fokusområderne i kvalitetsarbejdet på plejecentret. Medarbejderne kan redegøre for, hvorledes der sikres respektfuld og anerkendende kommunikation med beboerne. I det daglige arbejde beskrives fokus på at sikre beboernes selvbestemmelsesret, og at beboerne gives mulighed for at anvende egne ressourcer bedst muligt. Tilsynet vurderer, at klippekortsordningen ikke er lige udbredt på alle afdelinger. Tilsynet bemærker, at der er forskel på medarbejdernes viden om mulighederne med anvendelse af klippekortsordningen. Fagligt kan medarbejderne redegøre for, hvorledes der skabes tryghed og sikkerhed for beboerne samt de forskellige tilgange, der er i tilrettelæggelsen og arbejdet med plejen og den sundhedsfaglige dokumentation. Under interview af medarbejderne konstaterer tilsynet dog, at medarbejderne har forskellige arbejdsgange i forhold til dokumentationsarbejdet, og at medarbejderne finder det svært at finde den nødvendige tid til dette. På baggrund af medarbejdernes udtalelser er det tilsynets vurdering, at plejecentret stadig har en udfordring i forhold til at sikre udarbejdelse af besøgsplaner hos alle beboere. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bevidste om brugen af og formålet med besøgsplanen. Tilsynet vurderer samtidig, at plejecentret har en arbejdsgang, der fordrer dobbeltdokumentation. 3

6 BDO s vurdering er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interview med ledelsen, observationsstudie, tilsynsbesøg hos beboeren samt gruppeinterview med medarbejderne. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 2.2 TILSYNETS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger i forhold til den fremadrettede udvikling på plejecentret: Bemærkninger Tilsynet bemærker under observationsstudiet, at medarbejder tiltaler beboeren på en mindre hensigtsmæssig måde og ikke konsekvent ifølge den aftale, der er indgået med beboeren. Anbefalinger Tilsynet anbefaler, at plejecentret sætter fagligt fokus på tiltaleformen i forhold til beboerne. Tilsynet bemærker, at medarbejder bør være mere opmærksom på korrekt brug af handsker samt korrekte arbejdsstillinger. Tilsynet anbefaler, at plejecentret implementerer indsatser, der i højere grad sikrer medarbejdernes viden om korrekt håndhygiejne. Tilsynet bemærker, at der er ophængt en forflytningsvejledning i beboerens bolig, som ikke er i overensstemmelse med beboerens aktuelle situation. Tilsynet bemærker, at der er forskel på medarbejdernes viden om mulighederne for anvendelse af klippekortsordningen. Tilsynet bemærker, at medarbejderne har forskellige arbejdsgange i forhold til dokumentationsarbejdet, og at de finder det svært at finde den nødvendige tid hertil. Tilsynet bemærker, at plejecentret har en arbejdsgang, der fordrer dobbeltdokumentation. Tilsynet bemærker, at plejecentret har en udfordring i forhold til at sikre udarbejdelse af besøgsplaner hos alle beboere. Tilsynet anbefaler, at plejecentret sætter fagligt fokus på ajourføring af forflytningsvejledninger, således at disse til enhver tid indeholder korrekt beskrivelse af, hvorledes beboere skal forflyttes. Herunder anbefales det, at der i beskrivelserne rettes fokus på, at beboers funktionsniveau kan variere, og at forflytningen skal afstemmes herefter, når dette gør sig gældende. Tilsynet anbefaler, at plejecentret italesætter klippekortsordningen og inspirerer og motiverer medarbejderne til brugen heraf, således at alle medarbejdere har den samme og nødvendige viden omkring ordningen. Tilsynet anbefaler, at plejecentret retter fagligt fokus på, hvorledes der kan skabes ensartede tilgange i arbejdet med dokumentationen, således at alle medarbejdere anvender de tilstedeværende redskaber (tablets) på den mest hensigtsmæssige måde og på den måde, redskabet er tiltænkt. Herunder anbefales det, at der sker faglig refleksion i forhold til, hvorledes der i højere grad kan skabes rum og tid til opgaver relateret til den sundhedsfaglige dokumentation. Tilsynet anbefaler, at plejecentret sætter målrettet fokus på at sikre, at der er udarbejdet besøgsplaner på alle beboere. 4

7 DATAGRUNDLAG På de følgende sider præsenteres resultaterne af dataindsamlingen i relation til de enkelte målepunker. 3.1 INTERVIEW MED LEDELSE Mål 1: Opfølgning Hvordan er der fulgt op på sidste tilsyn? I forhold til opfølgning på anbefalingerne fra sidste tilsyn oplyser leder følgende: Det er italesat, at man skal være bevidst om, hvornår man forstyrrer sine kollegaer med opkald, når disse er i gang med udførelse af personlig pleje hos beboerne. Yderligere er pårørende opfordret til at ringe uden for de travle morgentimer i det omfang, dette er muligt. I forhold til kateterpleje har medarbejdere modtaget undervisning heri. En beboer udtrykte ved sidste tilsyn oplevelser omkring tryghed og bemanding i aftenvagt. Der er på nuværende tidspunkt god normering i aftenvagter. Ifølge leder er det indtrykket, at personalet gør et stort arbejde for at imødekomme alle forventninger. I medarbejdergruppen er emner relateret til beboernes medbestemmelse og selvbestemmelsesret samt de etablerede beboerdemokratimøder blevet drøftet og præciseret. Tilsynets samlede vurdering - 1 Tilsynet vurderer, at der er fulgt op på anbefalingerne fra sidste tilsyn. Mål 2. Særlige fokusområder i kvalitetsarbejdet Hvad har I særligt fokus på i kvalitetsarbejdet? På plejecentret er man optaget af implementering af klippekort. Ifølge leder kan det være en udfordring at sikre overensstemmelse mellem beboeres og pårørendes ønsker til, hvilke aktiviteter der skal tilbydes den enkelte. Cura er under implementering. Det er leders oplevelse, at der helt naturligt har været visse startvanskeligheder, men der arbejdes målrettet og konstruktivt hermed. Der er fokus på arbejdsmiljøet og tilbud om træning i arbejdstiden for medarbejderne. Udarbejdelse af træningsprogram fra gang til gang går på skift mellem medarbejderne. Som led i at sikre tilstedeværelse af de nødvendige personalemæssige ressourcer samt styrkelse af den faglige kvalitet er der etableret nye arbejdstider for social- og sundhedsassistenter, således at disse nu arbejder hver 3. weekend frem for tidligere hver 4. weekend. Plejecentret har haft fokus på opsporing af beboere med dysfagi. Der foregår tværfagligt samarbejde mellem køkkenpersonale, plejepersonale og ergoterapeuten. 5

8 Afspejler indholdet i kvalitetsarbejdet kendte risikofaktorer eller politikområder? Ifølge leder er der behov for at styrke de faglige kompetencer i forhold til viden om demens. Gennem nogen tid har man manglet en demensvidenperson, hvorfor basissygeplejerske nu er udpeget til at varetage fagområdet. Basissygeplejersken forventes at opstarte uddannelse inden for demens i løbet af den nærmeste fremtid. Der er behov for fokus på magtanvendelse. Leder har netop fået undervisning heri, og denne har give anledning til refleksion og ideer til nye indsatser og arbejdsgange. Tanken er, at en sygeplejerske skal have magtanvendelse som et af sine fagområder og medvirke til, at viden gives videre til medarbejderne. Der er fokus på beboerdemokratimøder. Hver anden måned indkaldes beboerne til beboermøde, hvor emner relateret til hverdagslivet kan tages op. Der laves referat og følges op på aftaler fra sidste møde. En gang årligt samles hele huset til fællesmøde. Det gode og konstruktive samarbejde med pårørende har høj prioritet på plejecentret. Særligt er der fokus på at skabe en dialog med de pårørende, der kan medvirke til større forståelse for den tilgang, der arbejdes ud fra på plejecentret. Leder oplyser, at fraværsprocenten ligger på et tilfredsstillende niveau, men at enkelte langtidssygemeldinger påvirker statistikken. Der er løbende fokus på sygefravær med afholdelse af nærværsamtaler. Gennem egenkontrol af doseret medicin har plejecentret målrettet fokus på forebyggelse af doseringsfejl. Egenkontrollen sker umiddelbart efter, at en medicin er doseret og inden denne lægges ud til beboeren. Tilsynets samlede vurdering - 1 Tilsynet vurderer, at plejecentret arbejder målrettet med relevante emner i kvalitetsarbejdet og har fokus på indsatser i forhold til særlige risikofaktorer. Mål 3: Tilgang til systematisk kvalitetsarbejde Hvordan er kvalitetsarbejdet organiseret på plejecentret? Kvalitetsarbejdet er organiseret ud fra et fokus på at sikre høj faglig kvalitet. Der er afdelingsledelse på begge afdelinger. Afdelingsledere og plejecentrets sygeplejersker skal medvirke til at højne kvaliteten i indsatserne. Alle sygeplejersker deltager i helhedsplejen. Sygeplejerskerne indgår ikke i selve vagtplanen, men skal selv løbende foretage vurdering af, hos hvilke beboere det er relevant, at de varetager plejen. Som led i at sikre høj faglighed er der udpeget ressourcepersoner med sygeplejefaglig uddannelse inden for områderne uddannelse, demens og inkontinens. Der er etableret fast mødestruktur mellem sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Yderligere afholdes tværfaglige konferencer, hvor fysioterapeut og ergoterapeut indgår. En temadag med ekstern konsulent har været afholdt med det formål at italesætte rammerne, ressourcefordelingen og det tværfaglige samarbejde på tværs i huset. Tilsynets samlede vurdering - 1 Tilsynet vurderer, at kvalitetsarbejdet er organiseret ud fra en bevidsthed om at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen. 6

9 Mål 4: Hvad skal tilsynet have fokus på? Hvad skal der særligt lægges mærke til under tilsynet? Hvis en beboer beskriver mindre tilfredshed på et område, bedes tilsynet spørge ekstra ind til, hvad beboeren mener, der kunne gøres bedre. 3.2 OBSERVATIONSSTUDIER Mål 1: Interaktion og medinddragelse Kommunikation Selvbestemmelse og medindflydelse Rehabilitering Observationsstudie af hjælp til personlig hygiejne om morgenen: Medarbejder hilser venligt godmorgen til beboeren. Har svært ved at vække beboeren og forsøger flere gange med venlige opfordringer og motivation. Medarbejder oplyser inden besøget hos beboeren, hvordan beboeren gerne vil tiltales. Tilsynet bemærker, at tiltaleformen anvendes, men at medarbejder også flere gange kalder beboeren for lille skat og skat. Medarbejder spørger, om beboeren har talt med pårørende i dag. Beboeren afkræfter, og medarbejderen foreslår, at de måske ringer til denne i løbet af formiddagen, hvis beboeren gerne vil. Tilsynet observerer, at medarbejderen kommunikerer i en anerkendende og venlig tone. Medarbejder informerer løbende beboeren om, hvad der skal ske. Fortæller eksempelvis, at hun vil starte med at give insulin, som beboeren plejer at få det. Medarbejder finder tøj til beboeren. Beboeren tilbydes ikke valg i forhold til påklædningen. Medarbejder forklarer til tilsynet, at beboeren ikke formår at tage stilling hertil. Løbende under hjælpen spørges beboeren flere gange i forhold til ønsker for plejen. Under udførelse af den personlige pleje i sengen motiveres beboeren til at forflytte sig selv i sengen. Ved mobilisering fra seng til kørestol motiveres beboeren til at anvende egne ressourcer. Beboeren klarer dette med let støtte fra medarbejderen. Tilsynet bemærker, at der på døren til badeværelset er ophængt en seddel, hvoraf det fremgår, at beboeren skal forflyttes ved lift. Beboeren hjælpes på badeværelset og får støtte af medarbejderen til øvre hygiejne. Beboeren medinddrages i det omfang, det er muligt. Medarbejder forklarer, at beboeren har begrænsede ressourcer, og det er nødvendigt at prioritere, hvorledes disse anvendes. Medarbejder finder det vigtigt at støtte beboeren i plejen om morgenen på sådan en måde, at beboeren efterfølgende har energi og overskud til at klare at indtage morgenmåltidet selvstændigt. Tilsynets samlede vurdering - 2 Tilsynet vurderer, at medarbejderen kommunikerer i en anerkendende og venlig tone til beboeren, men observerer samtidig, at beboeren tiltales på en mindre hensigtsmæssig måde og ikke konsekvent ifølge den aftale, der er indgået med beboeren. Tilsynet vurderer, at hjælpen tildeles med fokus på at sikre beboerens medindflydelse samt medinddragelse af beboerens egne ressourcer. 7

10 Mål 2: Arbejdsgange Organisering af arbejdet Medarbejder forbereder udførelse af plejen, mens hun kommunikerer med beboeren. Der stilles diverse remedier klar til brug. Medarbejder starter med insulingivning, hvilket tilsynet konstaterer udføres på en faglig korrekt måde. Medarbejder afkrydser skema herfor og taster oplysninger ind på sin medbragte tablet. Medarbejder forstyrres ikke under sit arbejde. Der arbejdes målrettet og systematisk i tilgangen. Tilsynets samlede vurdering - 1 Tilsynet vurderer, at medarbejderen er struktureret og målrettet i sin tilrettelæggelse af plejen hos beboeren. Mål 3: Faglige opgaver Praktisk støtte Personlig pleje Tilsynet observerer, at hjælpemidler og boligen fremstår renholdt. Tilsynet observerer ikke udførelse af praktiske opgaver, idet medarbejder klarer disse på et senere tidspunkt. Medarbejder prioriterer, at beboeren tilbydes morgenmad inden praktiske opgaver udføres. Tilsynet observerer, at der er overensstemmelse mellem den hjælp, beboeren tilbydes og beboerens tilstand. Medarbejder udfører hjælp til personlig pleje, dels mens beboeren er sengeliggende, og dels mens beboeren sidder på badeværelset. Plejen udføres på en stille og rolig måde og ud fra et tempo, som er afstemt beboerens behov. Beboeren tilbydes flere gange lidt at drikke. Det er tydeligt, at beboeren nyder tilbuddet. Tilsynet observerer, at medarbejder ikke aftager handsker, da hun skal finde plejeremedier i skabet i stuen. Medarbejder aftager handsker og forklæde, inden boligen forlades for at finde nogle vaskeklude. Medarbejder spritter ikke hænder efter aftagning af handsker. Tilsynet observerer, at medarbejderen er mindre opmærksom på sin arbejdsstilling under udførelse af hjælp til nedre hygiejne i sengen. Sengehest er slået op under hele forløbet og bliver først slået ned, da beboeren skal ud af sin seng. Tilsynets samlede vurdering - 2 Tilsynet vurderer, at kvaliteten af rengøringsstandarden omkring hjælpemidler og i boligen er meget tilfredsstillende. Tilsynet vurderer, at hjælpen til personlig pleje udføres med udgangspunkt i beboerens behov, ønsker og vaner. Tilsynet vurderer, at medarbejder bør være mere opmærksom på korrekt brug af handsker samt korrekte arbejdsstillinger. Mål 4: Fællesskab og sociale aktiviteter Fællesarealer På fællesarealer ses beboere i gang med at indtage deres morgenmad. Tilsynet observerer flere eksempler, hvor beboere er samlet i mindre grupper. Andre beboere har valgt at sidde for sig selv. 8

11 Der er medarbejdere omkring beboerne. Medarbejderne sidder ikke umiddelbart med ved morgenmåltidet, men disse er typisk optaget af praktiske opgaver i køkkenenheden. Beboerne får hjælp til morgenmaden, når behovet opstår. Tilsynet bemærker positivt, at en beboer, der tilsyneladende har behov for afskærmning under morgenmåltidet, gives denne mulighed ved at blive placeret ved et bord for sig selv, men på en sådan måde at beboeren stadig er en del af fællesskabet. Om formiddagen opholder en del af beboerne sig på fællesarealet. Nogle ser TV, andre får et hvil. Et par beboere har pårørende på besøg, som skaber anledning til dialog med de øvrige beboere. På en afdeling ses en medarbejder i gang med at træne en beboers gangfunktion. Der er en hyggelig stemning på fællesarealerne. Tilsynet observerer respektfuld og anerkendende dialog mellem beboere og medarbejdere. Sociale aktiviteter På tilsynsdagen skal der om aftenen være den traditionsrige middag. Forberedelserne hertil er i fuld gang om formiddagen. Flere beboere nævner spontant aftenens middag, som der ses meget frem til. Tilsynet får oplyst, at fredage oftest er en travl dag på plejecentret. Tilsynsdagen er ingen undtagelse, idet der yderligere er introduktion af nye medarbejdere, medarbejdermøder og diverse samtaler. En gruppe af beboere er samlet omkring en film. Beboerne er meget optaget heraf. Tilsynets samlede vurdering - 1 Tilsynet vurderer, at der er god stemning på fællesarealerne, hvor flere beboere vælger at opholde sig. Tilsynet vurderer, at dagens sociale aktivitet for beboerne primært er koncentreret omkring den traditionsrige middag om aftenen. 3.3 INTERVIEW MED BEBOERE Mål 1: At beboeren kan leve det liv, som han/hun ønsker Livskvalitet Selvbestemmelse Beboerne trives og udtrykker glæde ved at bo på plejecentret. Tilsynet bemærker positivt, at flere beboere spontant beretter, at plejecentrets personale er dygtige til at efterleve traditionerne, der er relateret til målgruppens religion. Beboerne beskriver eksempler på anvendelse af klippekortsordningen. En beboer fortæller blandt andet, at vedkommende skal have oplæring i brugen af mobiltelefon og har været ledsaget til teater- og operaforestillinger. En beboer beskriver, at hvis man mangler noget, kan man bare henvende sig. Samme beboer oplever, at der er gode tilbud om aktiviteter, hvilket bidrager til livskvalitet i hverdagen. Beboerne oplever selvbestemmelse og medindflydelse på hverdagslivet. En beboer udtrykker, at hun i høj grad selv bestemmer over eget liv, og at ønsker og vaner respekteres. Anden beboer oplever, at hun kan gøre, hvad der passer hende både i forhold til aktiviteter, hverdagen på plejecentret, måltider og det sociale samvær med andre. Beboer fortæller, at hvis man har aftaler ude i byen, skal man blot give information om, at man forlader plejecentret for en stund. 9

12 Tryghed Tilsynets samlede vurdering - 1 Beboeren finder dette ønske helt naturligt. Beboeren er tryg ved at henvende sig til plejecentrets leder, hvis der er noget, hun gerne vil drøfte med denne. Beboerne oplever stor grad af tryghed ved at bo på plejecentret. En beboer beskriver, at det blandt andet giver tryghed, at medarbejderne virker dygtige og kompetente til deres job. Tilsynet vurderer, at beboerne oplever medindflydelse på hverdagslivet, livskvalitet og tryghed ved at bo på plejecentret. Mål 2: Sammenhæng mellem hjælp og behov Tildeling af hjælp Praktisk støtte Personlig pleje Kontinuitet i plejen Tilsynets samlede vurdering - 1 Tilsynet observerer overensstemmelse mellem den tildelte hjælp og beboernes behov. Beboerne udtrykker stor tilfreds med den hjælp, der tildeles, og oplever, at denne stemmer overens med deres behov. Tilsynet observerer tilfredsstillende rengøringsstandard omkring beboernes hjælpemidler og i beboernes boliger. Beboerne udtrykker stor tilfreds med kvaliteten af hjælpen til praktisk støtte. Tilsynet observerer, at beboerne er velsoignerede. Beboerne udtrykker stor tilfreds med kvaliteten af hjælpen til personlig pleje og oplever, at de får den hjælp, de har brug for. Flere beboere fremhæver, at man blot kan bede om en hjælp, så bliver den leveret. Beboerne giver udtryk for, at de kender de fleste medarbejdere. Beboerne oplever tilfredsstillende kontinuitet i plejen. Tilsynet vurderer, at beboerne får den hjælp til praktisk støtte og personlig pleje, som de har behov for. Beboerne udtrykker stor tilfredshed med kvaliteten i indsatserne. Mål 3: Inddragelse og brug af egne ressourcer Inddragelse og ressourcer Beboerne oplever, at medarbejderne motiverer og giver mulighed for at medinddrage egne ressourcer. Beboerne er meget bevidste om betydningen af at holde sig i gang. Beboere beskriver blandt andet: Beboer gør selv ting klar til, at sygeplejersken skal komme. Hver uge trappetræner beboeren ved at gå fra stueetagen til 4. sal. Beboeren er ligeledes bevidst om at vedligeholde mentale ressourcer gennem socialt samvær og sang. Beboer fortæller, at hun har passeret de 100 år og stadig er meget bevidst om at vedligeholde sit funktionsniveau. Beboeren klarer selv personlig pleje og tager bad to gange ugentligt. Beboeren beskriver, at hun glæder sig over at kunne varetage disse opgaver selvstændigt. En beboer beskriver, at vedkommende går en tur, når vejret tillader det. 10

13 Tilsynets samlede vurdering - 1 Tilsynet vurderer, at beboerne er meget bevidste om at holde sig i gang, og at de i hverdagen gives muligheden herfor. Mål 4: Kontakt med medarbejderne Respekt og trivsel i hverdagen Beboerne beskriver god kontakt til medarbejderne. Alle beboere beskriver, at der kommunikeres i en respektfuld og anerkendende tone. Et par beboere pointerer, at de aldrig har oplevet det modsatte, men samtidigt også forventer, at der kommunikeres i en respektfuld tone. En beboer fortæller, at vedkommende ofte får en hyggelig snak med medarbejderne. Tilsynets samlede vurdering 1 Tilsynet vurderer, at beboerne oplever god kontakt til medarbejderne. Mål 5: Overgange og samarbejde mellem sektorer, enheder og fagpersoner Overgang mellem sektorer En beboer fortæller, at hun ikke har været indlagt siden indflytning eller på anden måde haft anden kontakt med anden sektor. Beboeren blev indlagt på midlertidig plads og boede herefter på et andet plejecenter i et år, inden der blev tilbudt bolig på Deborah Plejecenter. Beboeren mindes ikke, at der var problemer i overgangene. Anden beboer beskriver, at vedkommende har gode erfaringer med, hvorledes der sker støtte til at overholde ambulante aftaler, planlægning af kørsel og opfølgning på behandling. Beboeren sætter pris på støtten, da hun erkender at have behov for hjælp til netop denne koordinering. Tilsynets samlede vurdering - Tilsynet har ingen bemærkninger hertil. 3.4 GRUPPEINTERVIEW AF MEDARBEJDERE Mål 1. Fokus i kvalitetsarbejdet Fokus i kvalitetsarbejdet Medarbejderne beskriver fokus på implementering af Cura. Medarbejderne udtrykker, at man nok ikke er nået så langt, som man burde være på nuværende tidspunkt, men det er oplevelsen, at man er ved at blive fortrolig med systemet. Det oplyses, at man som medarbejder har lagt mange ekstra timer ind i arbejdet, men at dette har været indsatsen værd, da det har haft en positiv indvirkning på hele implementeringsprocessen. Håndhygiejne er i fokus. Senere på året kommer en ekstern underviser og laver undersøgelse af medarbejdernes håndhygiejne. Medicinaudit er et fokusemne i kvalitetsarbejdet. På tværs af afdelinger udføres audits på beboernes medicin. I arbejdet med audits er der faglig sparring med sygeplejerskerne. 11

14 Tilsynets samlede vurdering - 1 En medarbejder beskriver, at der arbejdes med en særlig turnusplan/emneplan, hvor udvalgte emner er i fokus for en uge af gangen. Eksempelvis nævnes emner som håndhygiejne, mundpleje, medicingivning, forebyggelse af urinvejsinfektioner, motion og rehabilitering. Motion på arbejdspladsen er stadig nyt, og implementeringen er på et tidligt stadie. Ifølge medarbejderne har det endnu ikke været muligt at føre det ud i praksis på grund af, at der har været for lidt personale. En medarbejder finder, at det giver god mening med motion på arbejdspladsen, som bidrager til, at der sker noget sjovt og socialt kollegaer imellem. Anden medarbejder er af anden oplevelse og finder, at motion hører til i privatlivet, hvor hun selv er ansvarlig for at leve et sundt og motionsfyldt liv. Medarbejder udtrykker, at det kan være svært at se, hvordan man på en travl arbejdsdag skal kunne finde tiden hertil. Medarbejderne giver udtryk for, at der generelt er mange emner, der skal arbejdes med. r der er udpeget af kommunen, og emner man selv udpeger på plejecentret. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til fokusområderne i kvalitetsarbejdet på plejecentret. Mål 2: Tilgang til arbejdet Kommunikation Selvbestemmelse og medindflydelse Rehabilitering Ifølge medarbejder kan en god dialog starte med, at man skaber en hyggelig ramme og inviterer på en kop kaffe. Fremgangsmåden kan med fordel anvendes både i forhold til kommunikationen med beboere og pårørende. Medarbejder beskriver, at man på plejecentret gerne vil italesætte udfordringerne og tage tingene i opløbet. I forhold til at sikre respektfuld dialog med beboerne fremhæver medarbejderne aktiv lytning, nærvær, anerkendelse, brug af kropssprog/det nonverbale sprog og at vise interesse for beboeren. I besøgsplaner beskrives, hvordan beboerne skal medinddrages. Medarbejderne beskriver, at det er vigtigt at få belyst disse fra starten. Der tages udgangspunkt i beboernes livshistorie, da mange ønsker og vaner giver mere mening, når man kender denne. Der er nogle helt særlige oplevelser fra beboernes tidligere liv, som man skal behandle med stor respekt og være meget opmærksomme på. Medarbejderne beskriver fokus på, at nogle beboere har behov for at blive motiveret til at modtage den nødvendige hjælp på en særlig måde, og at der skal motiveres af flere omgange, inden man kan komme igennem med en hjælp. I arbejdet med at sikre beboernes medindflydelse og selvbestemmelsesret beskrives fokus på at få skabt nogle vaner og rutiner, som beboerne kan nikke genkendende til. Yderligere fremhæves det, at det er vigtigt at afstemme forventninger med de pårørende og give udtryk for, at det er beboernes hensyn, der skal tages først. Medarbejderne oplyser, at der i hverdagen på plejecentret er fagligt fokus på medinddragelse af beboernes ressourcer, og hvad der giver livskvalitet for den enkelte. I et fagligt forum med ergoterapeuten sker tværfagligt samarbejde omkring beboernes medinddragelse, og der sker eksempelvis italesættelse af, hvordan beboernes ressourcer skal prioriteres. I forhold til anvendelse af klippekortsordningen beskriver medarbejderne lidt forskellige oplevelser. 12

15 Tilsynets samlede vurdering 2 En medarbejder oplever, at det er vanskeligt at arbejde med ordningen, hvorimod anden medarbejder finder det rimeligt velfungerende. En medarbejder oplever, der er en del problemer med at finde tiden til brug af klippekort. Det skal som regel aftales på forhånd. I dag var det eksempelvis planlagt, at nogle beboere skulle anvende klippekortet, og en afløser var derfor indkaldt. Afløser meldte sig syg, og aftaler med beboerne måtte udskydes. Ifølge anden medarbejder får man oplysning to til tre dage i forvejen, at der kommer afløser, og klippekortsaktiviteter kan derfor planlægges. Tilsynet observerer, at der er forskel på medarbejdernes viden om, hvordan klippekortet kan anvendes. Tilsynet vurderer, at medarbejderne kan redegøre for, hvorledes der sikres respektfuld og anerkendende kommunikation med beboerne. Medarbejderne har i det daglige arbejde fokus på at sikre beboernes selvbestemmelsesret, og at beboerne gives mulighed for at anvende egne ressourcer bedst muligt. Tilsynet vurderer, at klippekortsordningen ikke er lige udbredt på alle afdelinger. Det er tilsynets vurdering, at der er forskel på medarbejdernes viden om mulighederne for anvendelse af klippekortsordningen. Mål 3: Sikkerhed Tryghed og sikkerhed Medarbejderne redegør for, at tryghed skabes gennem genkendelighed, faste rutiner, fast personale, fælles målsætning, og at alle medarbejdere arbejder i samme retning. Beboernes sikkerhed sikres gennem fokus på forebyggende tiltag. Medarbejder beskriver, at de emner, der er i fokus pt., medvirker til at højne sikkerheden for beboerne. Det er medarbejdernes oplevelse, at afdelingerne på plejecentret er så små, at alle medarbejdere har et godt kendskab til den enkelte beboer og fokus på konkrete behov. Der er stort fokus på dehydrering, og det er medarbejdernes oplevelse, at de er gode til at huske at tilbyde drikkevarer. Ifølge medarbejder stixes en urin altid ved mindste mistanke. Yderligere beskrives det, at arbejdet med elever giver anledning til faglig refleksion, og at man bliver mere fokuseret på tidlig opsporing. Tilsynets samlede vurdering - 2 Medarbejderne kan fagligt redegøre for, hvorledes der skabes tryghed og sikkerhed for beboerne. Mål 4: Arbejdsgange og organisering Arbejdsgange i plejen Beboerne fordeles efter kompleksitet, og hvilken medarbejder der kender den enkelte beboer bedst. Der tages hensyn til, hvilke beboere der kan tages først, og hvem der gerne vil sove længe. Hvis der er afløsere på afdelingen prioriteres det, at disse kun varetager pleje i forhold til beboere, der er i stabilt forløb. I arbejdsgangen tages hensyn til at sikre genkendelighed og faste rutiner hos beboerne. For at forebygge forstyrrelser undervejs i plejeforløbene, er det aftalt med pårørende, at disse helst skal ringe til afdelingerne efter klokken 11 om formiddagen. Idet der typisk kun er to medarbejdere tilknyttet hver afdeling, er der ikke så mange muligheder for at videregive telefonen til andre. 13

16 Medarbejder beskriver, at hun nogle gange forbereder sig på dialogen med beboeren ved på forhånd at have gjort overvejelser om, hvilke emner der kan bringes i spil i dialogen, når hun går ind til beboeren og starter en pleje op. Arbejdsgange i sundhedsfaglig dokumentation Instrukser og vejledninger Medarbejderne beskriver forskellige tilgange i arbejdet med dokumentationen. En medarbejder benytter tablet og dokumenterer i denne samtidig med, at hun er hos beboeren. Medarbejder finder denne arbejdsgang velfungerende. Anden medarbejder finder det svært at anvende tablet, når hun er hos beboeren og foretrækker derfor, at arbejdet udføres på kontoret. Medarbejderne oplever begge, at man nogle gange er nødt til at udføre dokumentationsarbejdet om eftermiddagen, hvis det drejer sig om en større beskrivelse. Arbejdet kan ifølge medarbejderne strække sig lidt ud over den planlagte arbejdstid. Medarbejderne er enige i, at det kan være svært at finde den nødvendige tid til arbejdet med dokumentationen. Der foregår ikke overlap mellem vagter. I stedet anvendes rapportsedler og omsorgssystem til informationsudveksling. Medarbejderne beskriver, at instrukser og vejledninger er at finde i kopiform på kontorer og på kommunens k-drev. Der arbejdes med Praktisk procedure i sygeplejen (PPS). Tilsynets samlede vurdering - 2 Tilsynet vurderer, at medarbejderne kan beskrive arbejdsgange i forhold til plejen og arbejdet med dokumentationen. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har forskellige arbejdsgange i forhold til dokumentationsarbejdet, og at nogle finder det svært at finde den nødvendige tid hertil. Mål 5: Dokumentation Besøgsplan Medarbejderne beskriver, at man endnu ikke helt er i mål med udarbejdelse af besøgsplaner på alle beboere. Medarbejder oplyser, at besøgsplan indeholder oplysninger om eksempelvis beboernes ønsker til morgenmad. Disse oplysninger er ligeledes ophængt på en seddel på skab i køkkenenhed. Formålet med, at oplysninger om beboernes ønsker til måltiderne er ophængt på køkkenskabe, skal ses ud fra hensyntagen til informering af afløsere. Ifølge medarbejder har afløsere ikke adgang og kendskab til omsorgssystemet, hvorfor det giver mening at have begge systemer. Tilsynet reflekterer fagligt med medarbejderne om, at der her sker dobbeltdokumentation, som kan være tidskrævende, når begge redskaber skal sikres ajourført. Besøgsplanen anvendes primært af afløsere og elever, eller hvis en fast medarbejder skal hjælpe på en afdeling, hvor man ikke kender beboerne så godt. Tilsynets samlede vurdering 2 På baggrund af medarbejdernes udtalelser er det tilsynets vurdering, at plejecentret stadig har en udfordring i forhold til at sikre udarbejdelse af besøgsplaner hos alle beboere. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bevidste om brugen af og formålet med besøgsplanen. Tilsynet vurderer samtidig, at plejecentret har en arbejdsgang, der fordrer dobbeltdokumentation. 14

17 Mål 6: Observationer fra tilsynet Observationer tilsynets spørgsmål med udgangspunkt i det gennemførte tilsyn Ingen bemærkninger. 15

18 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL OG INDHOLD I henhold til Servicelovens 151 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver efter 83, 83a og 86 løses. Københavns Kommune har i Tilsynskoncept 2017 fastlagt rammen for tilsynene og her præciseres det, at et væsentligt formål med de uanmeldte kommunale tilsyn er at understøtte og forbedre kvalitetsudviklingen i indsatserne. Der er derfor et stærkt fokus på læring og kvalitetsforbedring i tilsynene. Indholdet i tilsynene skal afspejle de væsentlige punkter vedrørende kvaliteten i den leverede indsats. Tilsynene skal belyse følgende spørgsmål: 1. Får borgerne den hjælp, de har behov for, inden for de gældende rammer? 2. Leveres hjælpen i den kvalitet, som relevant lovgivning, politiske beslutninger og vejledninger foreskriver? 3. Oplever borgerne, at de får hjælp og støtte, så de kan mestre deres egen hverdag? 4. Er der tilstrækkelig ledelsesmæssig og organisatorisk understøttelse? Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, vedtagne kvalitetsstandarder, og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis interview med ledelse, gruppeinterview med medarbejdere, observationsstudie samt tilsynsbesøg hos beboerne. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på den konkrete dataindsamling samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 16

19 4.3 VURDERINGSSKALA Tilsynet arbejder ud fra følgende vurderingsskala: Samlet vurdering 1 Særdeles tilfredsstillende Der findes ikke fejl og mangler eller at de fundne forhold kun har yderst ringe risiko for borgeren. Kategorien anvendes, hvis der findes et godt, solidt og systematisk kvalitetsarbejde på enheden 2 Godt og tilfredsstillende Kategorien anvendes, hvis der kun findes få fejl og mangler, som ikke har nogen særlig risiko for borgeren. Fejlene er som hovedregel lokaliseret på forskellige områder og kan korrigeres i løbet af kort tid. Der findes et solidt kvalitetsarbejde på enheden, men der mangler enkelte forhold for at det er helt optimalt. Der er fulgt op på sidste års tilsyn. 3 Fejl og mangler med risiko for beboernes helbred og autonomi Der findes fejl og mangler med risiko for borgerens helbred og autonomi, men det drejer sig ikke om alvorlige fejl. Enkeltstående fejl med alvorlig risiko kan også medføre denne konklusion. Der findes et kvalitetsarbejde på enheden, men der mangler nogle forhold for at det tilfredsstillende. 4 Alvorlige fejl og mangler med stor risiko for beboernes helbred og autonomi Der er et alvorligt misforhold mellem borgerens behov og de tildelte eller leverede indsatser Borgeren er udsat for dokumenterbare alvorlige krænkelser i forhold til personlige ønsker, grænser og levevis Der konstateres sundhedsskadelige hygiejniske forhold i hjemmet og på fællesarealer med alvorlig risiko for borgerens helbred Kvaliteten i den personlige pleje og sygeplejen medfører, at der er alvorlig risiko for borgerens helbred og autonomi Den registrerede fejl i medicinhåndteringen medfører, at der er alvorlig risiko for borgerens helbred. 5 Alvorlig kritik Der er et alvorligt misforhold mellem borgerens behov og de tildelte eller leverede indsatser Borgeren er udsat for dokumenterbare alvorlige krænkelser i forhold til personlige ønsker, grænser og levevis Der konstateres sundhedsskadelige hygiejniske forhold i hjemmet og på fællesarealer med alvorlig risiko for borgerens helbred Kvaliteten i den personlige pleje og sygeplejen medfører, at der er alvorlig risiko for borgerens helbred og autonomi Den registrerede fejl i medicinhåndteringen medfører, at der er alvorlig risiko for borgerens helbred. 17

20 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynene afholdes over 1-2 dage afhængigt af plejecentret størrelse. Ved tilsynets begyndelse aftales forløbet konkret med leder, således at det tager størst mulig hensyn til såvel beboernes som medarbejdernes hverdag. Uanmeldte tilsyn gennemføres efter de beskrevne principper i Tilsynskoncept Tilsynet foretages primært i dagtimer. Tilsynet udvælger årligt 3 plejecentre, der skal modtage tilsyn i aftentimer eller på en lørdag. Tilsynsbesøget afsluttes altid med at ledelsen kontaktes får en kort orientering om tilsynsvurderingen. Der henvises i øvrigt til drejebog for tilsyn på plejecentre i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende, som har en sundhedsfaglig baggrund, heraf vil mindst én have sygeplejefaglig uddannelse. 18

21 YDERLIGERE OPLYSNINGER BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Claus Syberg Henriksen Center for Kvalitet og Sammenhæng Afdeling for og Analyse Sjællandsgade København N Telefon: ZH9S@suf.kk.dk 19

22 BILAG - HØRINGSSVAR FOR OP- KLARENDE FEJL OG INFORMATIO- NER BDO ikke har modtaget faktuelle høringssvar inden for tidsfristen. 20

23 BILAG FORMEL HØRING Høringssvar: Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn den 6. oktober 2017 hos 4 beboere på Plejecenter Deborah, Københavns Kommune, Plejecentret består af 40 boliger Ældrerådet har fået ovennævnte tilsynsrapport til høring og har følgende kommentarer: Ældrerådet har noteret sig og finder det positivt og fint, at den samlede tilsynsvurdering er god og tilfredsstillende. Imidlertid har Ældrerådet bl.a. også bemærket, at klippekortsordningen ikke er udbredt i alle Centrets afdelinger. Ældrerådet finder det meget vigtigt, at kendskabet til klippekortsordningen er udbredt både til personale og beboerne. Klippekortsordningen skal sikre, at alle ældre borgere, der får varig hjælp fra kommunen, har en større grad af valgfrihed i den hjælp, de modtager. Alle berettigede skal have mulighed for at benytte ordningen. Ældrerådet går ud fra, at tilsynets information herom og i øvrigt tilgår både personalet og alle beboerne på plejecentret, og at tilsynets anbefalinger følges. Med venlig hilsen Kirsten Nissen Formand Lise Helweg Formand Omsorgsudvalget Der er ingen kommentarer fra Deborah Centret. Med venlig hilsen Helle Røssel Centerleder Deborah Centret 21

24 Partneransvarlig BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner e: Projektansvarlig GITTE AMMUNDSEN Senior Manager m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr